Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger... 4 6. Opmærksomhedspunkter... 4 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen... 4 8. Anmeldt tilsyn/dialogmøde, inklusiv burger-pårørenderåds høringssvar... 4 1
1.Indledning Det uanmeldte tilsyn fandt sted den 3. oktober 2014 De kommunale tilsyn medvirker til, at sikre en løbende udvikling af kvaliteten af de ydelser beboerne modtager, og afdække forbedringsmuligheder i den måde opgaverne løses på. Tilsynet har en faglig indfaldsvinkel, med plads og respekt for dialog mellem tilsynets parter. Derved er der mulighed for at kombinere tilsyn med ledelsesinformation, læring og indsamle og dele viden, med henblik på løsning af eventuelle fælles udfordringer eller nye tiltag på plejecentrene. Tilsynet har fokus på kerneopgaven. De er fremadrettet og udviklingsorienteret. De er sammenlignelige, så de kan bruges til at følge udviklingen på de enkelte plejecentre og give et generelt overblik over kvalitetsniveauet i indsatsen på tværs af plejeboligerne. Tilsynet vurderer den samlede indsats i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, kommunens serviceniveau og den enkelte beboers behov for omsorg og pleje. 2. Kvalitetsvurdering Vurderingen af kvaliteten sker ud fra en samlet vurdering i forhold til: Generelle emner: Beboertilfredshed, om de nødvendige kompetencer er til stede for, at kunne løse opgaverne, miljøet på stedet, herunder sygefraværet, om der er overensstemmelse i forhold til lovgivning og serviceniveauet, dokumentation og den målrettede indsats hos den enkelte beboer, samarbejdet med pårørende, bruger- pårørenderåd, samarbejdet med mellem ledelsen og personalet, sidste års anbefalinger, udviklingsmuligheder, indeværende års fokusområder, opfølgning af eventuelle anbefalinger i forbindelse med Embedslægens tilsyn. Fokusområder i 2014: Hvordan skabes der målrettede sociale aktiviteter for den enkelte beboer, hvordan forebygges akut opstået situationer, som medfører anvendelse af magt og hvordan vurderer personalet, at en situation er uopsættelig og anvendelse af magt er nødvendig, sikkerhed på plejecentrene, herunder evakueringsplaner, opfølgning på den rehabiliterende indsats, hjælpemidler: hvordan sikrer personale korrekt anvendelse af hjælpemiddel og hvordan indgår hjælpemidler i den samlede vurdering af beboerens behov, tandhygiejne. 2
3. Datakilder Interview: 2 beboere 4 medarbejdere Plejecenterlederen Interviews tager udgangspunkt I forudbestemte spørgsmål, som belyser punkterne under kvalitetsvurderingen. De er gennemgående for alle plejecentrene. Dokumentation: Handleplaner med fokus på social aktivitet, rehabiliterende indsats, magtanvendelse og tandhygiejne * Evakueringsplaner Vejledninger i forhold til, at forebygge anvendelse af magt Opfølgning embedslægens tilsyn Opfølgning på sidste års anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn Observationer på stedet * Det nye omsorgssystem er endnu ikke opdateret på handleplaner. Tilsynet har derfor i år valgt, at vurdere om den enkelte beboer modtager en målrettet indsats, med udgangspunkt i dialogen med medarbejderne. 4. Samlet vurdering Samlet vurdering af kvaliteten: Beboerne er tilfredse med den pleje og omsorg de modtager. De oplever, at der er en god omgangstone og gode sociale aktiviteter. Tilsynet får indtryk af, at der er et godt miljø omkring samværet med beboerne. Alle beboere har fået afdækket deres behov for rehabilitering. Der er synlighed omkring de daglige tilbud om aktiviteter. De er kendt af personalet og formidles videre til beboerne. Alle beboere har en afgørelse på den støtte og hjælp de modtager. Der er et godt samarbejde hele vejen rundt og synlig ledelse. Stikprøvekontrol hos to medarbejdere viser at de kan anvende det nye omsorgssystem. Tilsynet oplever overordnet: at Glesborg er et velfungerende plejecenter som arbejder målrettet på alle niveauer og inddrager beboerne. Specifikt for: Fokusområderne Der er ansat en fysioterapeut og en psykomotorisk terapeut til at varetage sociale aktiviteter og træning. Personalet er bekendt med vejledningerne omkring anvendelse af magt, der er dog lidt usikkerhed på, om alle indgreb i forhold til magtanvendelser indberettes. 3
Der foreligger en beredskabsplan og en evakueringsplan. Der arbejdes målrettet med såvel at vedligeholde som at udvikle beboernes ressourcer. Hjælpemidlerne anvendes og der er opmærksomhed på korrekt anvendelse af disse. Det er tilsynets indtryk, at der er fokus på god tandhygiejne og at der er indsigt i konsekvenserne af mangel af samme. Omsorgstandplejen underviser løbende medarbejderne i god tandhygiejne. Embedslægetilsynet Der er fulgt op på Embedslægetilsynet og der er ingen Embedslægetilsyn i 2015 Opfølgning på sidste års kommunale tilsyn Ingen anbefalinger. 5. Anbefalinger Ingen anbefalinger 6. Opmærksomhedspunkter Sikre, at alle medarbejdere kan arbejde efter reglerne i henhold til lov om magtanvendelse. 7. Afsluttende samtale med plejecenterlederen Plejecenterlederen oplever stort engagement hos alle medarbejdere. Der arbejdes intensivt med det nye omsorgssystem, og der er løbende opfølgning på de indsatser den enkelte beboer modtager. Der er fokus på at koordinere indsatserne i alle døgnets timer, specielt med fokus på den rehabiliterende indsats. I forbindelse med opmærksomhedspunktet omkring magtanvendelse, oplever plejecenterlederen, at medarbejderne arbejder i henhold til lov om magtanvendelse. I samarbejde med demenskoordinatoren, bliver der fulgt op på dette. 8. Anmeldt tilsyn/dialogmøde, inklusiv burger-pårørenderåds høringssvar Dato: 27. oktober 2014 Deltagere Jonas Jacobsen Finn Orla Sørensen Alice Trærup Hans Stagstrup Kristensen Ingeborg Kyed Dagny Rasmussen Lene Abildgård Birthe Holst Dorthe Milthers Bruger- og pårørenderåd Bruger- og pårørenderåd Beboer Ældrerådet Ældrerådet Medarbejder Koordinerende sygeplejerske Plejecenterleder Leder sundhed og omsorg, visitation og hjælpemidler 4
1. Præsentationsrunde og kort gennemgang af formålet med dialogmødet ved Dorthe Milthers. 2. Statusoplæg ved Birthe Holst Glesborg plejecenter har de seneste år haft en del ledige boliger. Det betyder, at personaleressourcerne er tilpasset og at personalet må arbejde mere fleksibelt og hjælpe hinanden på tværs af boenhederne. Ansættelse af terapeuter har betydet, at beboerne får en mere målrettet træning. Det har sat sit positive præg på hverdagen. Beboerne er blevet mere aktive og personalet har gavn af den sparring de har sammen med terapeuterne. Glesborg plejecenter arbejder fortsat på at få mere liv ind på plejecenteret, og inddrage det omkringliggende samfund. Børnehave- og dagpleje børn kommer med jævne mellemrum og elever fra Djurslands efterskole i Fjellerup kommer på besøg og snakker med beboerne. De frivillige yder en stor indsats. Man er ved, at etablere en havegruppe. Super Brugsen har ydet et bidrag til et drivhus og der bliver etableret plantekasser. Ligesom på de øvrige plejecentre, er der stor fokus på at forebygge indlæggelser. Et opmærksomhedspunkt fra det uanmeldte tilsyn, handler om indberetning af magtanvendelse. Personalet er gode til at beskrive magtanvendelse i omsorgsjournalen. Der er dog brug for opmærksomhed omkring indberetningerne. Der er planlagt opfølgning og implementering omkring indberetninger af magt. 3. Kort gennemgang af konklusion på det uanmeldte besøg, ved Dorthe Milthers Konklusionen fremgår af punkt 4 side 3 i denne rapport. 4. Gennemgang af udviklingsområder og næste års fokusområder, ved Birte Holst Der er ingen nye fokusområder. Det arbejde der er i gang omkring træning og aktiviteter, forebygge indlæggelser, implementering af det nye omsorgssystem og fokus på beboernes hverdagsliv fortsætter i 2015. Nuværende plejecenterleder, Birthe Holst, har fået nyt job og en ny plejecenterleder tiltræder i slutningen af året. 5. Mødedeltagernes opsamling og konklusion på det uanmeldte og anmeldte tilsyn, ved Dorthe Milthers Glesborg er et velfungerende plejecenter. Ældrerådsmedlem Ingeborg Kyed ønsker at der i referatet fremgår, at Ældrerådet ønsker, at der skabes mulighed for træning på Glesborg plejecenter for de udeboende. 6. Beboer-pårørende rådets høringssvar på tilsynene Rapporten blev taget til efterretning. Der var stor tilfredshed. 5