Referat fra workshop om strategisk energiplanlægning i Odense 1. marts 2012 Deltagere fra Aalborg, Bornholm, Esbjerg, København, Odense, Randers og Aarhus kommuner samt FBBB (se deltagerliste bagest) Charlotte Moosdorf, Odense Kommune, bød velkommen med en opfordring til at hjælpe hinanden i kommunerne til at få opstartet strategisk energiplanlægning, der i lighed med klimatilpasning berører mange forskellige sektorer ikke kun forsyning men også byplanlægningen og bygningsområdet m.m. Og geografisk skal der samarbejdes udover kommunegrænsen mere regionalt end det normalt er tilfældet i planlægningen. Der er ikke noget lovpligtigt om det endnu, så derfor vigtigt udnytte de næste par år til at forberede sig og eventuel kunne påvirke kommende lovgivning på hensigtsmæssig måde. Tøger Nis Thomsen, Københavns Kommune/FBBB bestyrelse, tog initiativ til workshoppen sammen med Charlotte nævnte som nyligt eksempel på sådan nyttig tværkommunalt samarbejde at Københavns Kommune har samarbejdet med Aarhus Kommune samt Arkitektskolen og Ingeniørhøjskolen i Aarhus om udvikling af bæredygtig boværdi barometer som er med til at sikre en bedre projektering og energiforsyning mv. for bebyggelser fremover. Herefter var der følgende indlæg: Jesper Møller Larsen, Fjernvarmeforsyningen, vil fortælle om arbejdet med strategisk energiplanlægning i Aalborg Kommune, herunder især med vægt på koblingen mellem mangfoldigheden af kommunale strategier og den praktiske anvendelse i fjernvarmeforsyningen. Derudover vil Jesper kort skitsere status for samarbejdet om SEP mellem KL og Energistyrelsen. Bodil Ankjær Nielsen, klimachef i Esbjerg Kommune, beretter om hvordan klimaplanen, varmeplanen og energilandsbyer påtænkes integreret i den strategiske energiplanlægning. Hanne Christensen, Center for Miljø Københavns Kommune, fortæller om udfordringer på vejen mod CO2-neutral i 2025, herunder usikkerhed på energiproduktion fra affald, manglende grundlast kapacitet når kraftværksblokke skrottes, samarbejde om varmeaftaler med varmeproducenter mv. Henning Mikkelsen, kommuneplanlægger Odense Kommune, beretter om energiplanlægning set med byplanbriller, afvejning af byudvikling, natur, miljø, landbrug og rekreative interesser, når der skal planlægges for biogasanlæg, særlige landbrugsområder (biomasse), vindmølleplanlægning (udvidelse af vindmølleområder/nye vindmølleområder) og placering af solfangeranlæg i bynære omgivelser i det åbne land. Fra Bornholms Regionskommune orienteres om igangværende energistrategiers implementering vedr. solceller, elbiler, biogas, Bright Green Island mv. 1
Indlæg fra Jesper Møller Larsen, Fjernvarmeforsyningen, Aalborg Kommune Jesper berettede først om sin deltagelse i følgegruppe med KL og Energistyrelsen, hvori også har deltaget Anders Johan Møller-Lund, Odense Kommune, og Réne Antvorskov, Esbjerg Kommune. Her drøftedes bl.a. om det bliver en varmeplan eller en klimatilpasningsplan men i hvert fald vil den strategiske energiplan få en længere tidshorisont end varmeplanerne. Der har været forespørgsel til en række kommuner om vejledningsmateriale på området vil være ønskeligt og på den baggrund ventes ret snart udsendt vejledning fra Energistyrelsen. I første omgang forventes dog kun frivillige ordninger for den strategiske energiplanlægning og formentlig afsat en 20 mio kr pulje til demonstrationsprojekter mv. KL har foreslået bl.a. iværksat udvikling af datafangst metoder til brug for kommunernes energianalyser og anden hjælp til planlægningen. KL er endvidere interesseret i at få deltagende kommuner til 2 projekter: Samarbejde om strategisk energiplanlægning mellem flere nabokommuner Tværfagligt samarbejde om strategisk energiplanlægning mellem sektorer i kommune Herefter orienterede Jesper om arbejdet med energiplanlægning i Aalborg Kommune, hvor han er udlånt fra fjernvarmeforsyningen til at lave fornyet varmeplanlægning. Det omfatter varme til 100.000 indbyggere, hvoraf 20% kommer fra affald, 20-25% fra Aalborg Portland og resten fra det kulfyrede kraftvarmeværk, hvor der fremover vil forsøges ændring til biomasse. For hele kommunen dækker fjernvarmen mere end 80% - resten forsynes med naturgas, oliefyr eller elvarme. Potentielle nye biogasområder som vil kunne erstatte al nu benyttet naturgas i kommunen 2
Strategisk energiplanlægning skal spille sammen med mange kommunale planer såsom varmeplan, biogasplan, vindmølleplan, klimastrategi, bæredygtighedsstrategi, landdistriktsplan og kommuneplan. Energivisionen fra 2010 siger 100% uafhængighed af fossile brændsler inden 2050 og energistrategien fra 2011 siger 33% CO2-reduktion i perioden 1990-2012. Samtidig bestemmes at alle de biomasseressourcer der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune ikke må overstige det lokale biomassepotentiale. Klimastrategien 2012 bestemmer at energiforbruget i bygninger skal reduceres med 40-50% gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til 2050, hvor alt byggeri skal være CO2- neutralt. Og der er krav om LE2015 fra 2012 under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. Indlæg fra Bodil Ankjær Nielsen, Klimachef, Esbjerg Kommune Bodil fortalte om arbejdet med at få Klimaplan, Varmeplan og energilandsbyer ind i en integreret proces. Klimaplanen 2010-20 bestemmer min. 30% CO2-reduktion i 2020 samt at min. 70% af elforsyningen skal komme fra vind. Klimastrategien revideres i 2012 med opstilling af alternativ scenario for 40% reduktion i 2020. Proces for varmeplanlægningen er igangsat ultimo 2011, hvor myndighedsbehandling er overgået fra Esbjerg Forsyning til kommunen. Der er udviklingsplaner for varmeforsyningen fra 2009 men uden retningslinier for projektansøgninger, som skal laves nu. Varmeplanen er forankret i kommuneplan teamet med COWI som rådgiver. Første fase i varmeplanlægningsprocessen er gennemført i januar 2012 med en statusoversigt. Næste faser er interessentanalyse samt opstilling af mål og fremtidsperspektiver for varmeforsyningen, således at varmeplandelen kan komme på højde med Klimaplanen. Omstilling til vedvarende energi er vanskelighed og i perioden 2008-10 steg andelen af fossile brændsler faktisk. Esbjergværket drevet af DONG er et af de mest moderne kulfyrede værker, så der bliver næppe skiftet til biomasse foreløbigt. Der gøres en særlig målrettet indsats for landområderne med initiativet energilandsbyer, hvor der bl.a. vejledes om energirenovering og indgås partnerskaber mellem landsbyer og kommunen om støtte til grøn vækst. Der er et ret stort potentiale for CO2-besparelser ved omlægning til vedvarende energi i landområderne. 3
Indlæg fra Hanne Christensen, Center for Miljø, Københavns Kommune Modsat Esbjerg opererer København kun i byområder med varmeforsyningen. Et væsentligt led i den strategiske energiplanlægning er at opnå CO2-neutral København i 2025. Det stiller krav om en del beslutninger og handling, idet en basisfremskrivning ikke giver CO2-neutralt område i 2025. Der er bl.a. usikkerhed om Amagerforbrændingens fremtidige udbygning eller ej. Affaldsmængder stagnerer men det er sikkert en følge af den finansielle krise med reduceret produktion mv. Efter 2030 vil de fleste varmeproduktionsanlæg være skrottet og derfor mangler grundlast kapacitet. Nogle af de største udfordringer/usikkerheder i den strategiske energiplanlægning lige nu er: Kommende energiforlig omlægning af afgifter, vilkår for kystnære vindmøller Affaldsmængder hvordan vil det udvikle sig, evt stige igen Biomasseresourcer tilgængelige mængder/priser, bæredygtighed Udvikling i energiforbrug fjernvarme i naturgasområder, nye fjernvarmeområder? Hanne oplyste at København bl.a. har aftale om vindmøller på Lolland, samt at et nyt større fjernvarmeområde bliver Nordhavn med kommende planlagt ca. 40.000 boliger og 40.000 arbejdspladser over næste 50 år. 4
Både Amagerværket og Avedøreværket kan med fordel overgå til biomasse, som viser såvel samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk fordel, men lovgivning tillader ikke selskabet at få del i gevinsten så det kan udnyttes til at få ombygning i gang. Der er planlagt et nyt flisfyret anlæg. For at kunne udnytte affaldsmængder bedre til energiproduktion arbejdes på at få genanvendeligt plast ud dels ved erstatning med andre materialer dels sortering. Forgasning af organisk affald arbejdes der også med. Eventuel liberalisering af husholdningsaffald kan også give uventede ændringer. Geotermisk varme indgår også selv om det ikke anbefales ud fra samfundsøkonomisk beregning, men som anden energikilde til at styrke forsyningssikkerheden. Indlæg fra Henning Mikkelsen, kommuneplanlægning, Odense Kommune Næste revision af kommuneplanen sker i 2013 her vil blive indarbejdet hensyn til mere vedvarende energi og udbygget fjernvarmeandel bl.a. i sammenhæng med at nye boliger og erhverv tilvejebringes ved byomdannelse frem for på bar mark. I øjeblikket sker 52% ved byomdannelse målet er 70%. Samtidig planlægges for mere skov, herunder også for grundvandsbeskyttelse. Den strategiske energiplanlægning stiller krav til kommuneplanen om indarbejde flere lokationer for vindmøller samt til biogasanlæg, biomasseanlæg og stort centralt solvarmeanlæg. Anlægget er på 20.000 m2 og påregnes forsyne 3-600 enfamiliehuse evt. i Bellinge med 5000 indb. Samfundsøkonomisk sammenligning med alternativ placering af 5000 4 m2 husstandsanlæg i Odense viser 117 mio. gevinst. Og for Fjernvarme Fyn en tilbagebetalingstid på 10-18 år. 5
Det er et politisk ønske at afprøve sådanne centrale anlæg for vedvarende energi som central del af den strategiske energiplanlægning i Odense Kommune. Fjernvarmen skal indvinde erfaringer til brug for den videre omstilling til mere vedvarende energi. Indlæg fra Louise Lyng Bojesen og Diana Grevy Lindahl, Bornholms Regionskommune Louise berettede om de mange energistrategiske tiltag på Bornholm såsom: Bright Green Island for fremme kvaliter som natur og bæredygtighed Vækstforum for Grøn Energi Lokale energi aktionsgrupper i Business Center Bornholm Elbil test projekter: Edison My car Green Emotion EcoGrid Bornholm som testsamfund for intelligent strømstyring PV Island 2 MW solceller ved udgang 2012 (er allerede installeret nu) Bright House - passivhusbyggeri Bornholm har 41.000 indbyggere, heraf 15.000 i Rønne. Østkraft leverer el og varme, BOFA leverer varme fra affald og Nexø forsynes fra Nexø Halmvarmeværk, som snart overtages af Bornholms Energiforsyning. Den strategiske energiplanlægning handler bl.a. også om hvordan overleve når alle flytter til de større byer i Danmark? Derfor sat kraftig fokus på kvaliteterne i naturen og i bæredygtighed på mange levevis områder som varme, boforhold og transport. Varmeplanen 2007-17 er allerede gennemført nu. Der skal i ny plan arbejdes med fjernvarme til flere byer langs kysten. Mål for vindmøllestrøm er ekstra 90 MW i forhold til nu 40 MW der lægges pres på for at få lov til ca. 75 MW havvindmøller. Vindmølleplan er under udarbejdelse. På land er der plads til 15 MW eller lidt mere ekstra. Østkraft bruger 45% biomasse nu målet er øgning til max 50%. Diana supplerede med omtale udvikling i energiforbrug, hvor det bl.a. er målet at reducere CO2- udledning fra husholdningerne med 40% i 2025 sammenlignet med basisår 2005. Godt 60% af husstandene er dækket med fjernvarme. Ca. 80% af øens samlede energiforbrug er fortsat baseret på importerede brændsler. Energiforbrug i transporten er reduceret med 4% siden 2005, hvilket dog nok mest må tilskrives den økonomiske krise. 6
Workshop debat Jesper Møller Larsen kom i sit indlæg ind på nylig debat om osteklokker forstået på den måde at der ofte lægges meget vægt på CO2-neutralitet opnået inden for en kommune. Det var da også klart mødedeltagernes opfattelse at vi er mere afhængige af nogle fælles nationale strategier om fjernvarme, naturgas, energieffektivisering mv og dermed et større tværgående samarbejde som ofte vil kunne række ud over nabokommunerne. Men samtidig er det naturligvis også fornuftigt at den enkelte kommune tilstræber god balance i indsatsen. På bygningsniveau blev også advaret mod at optimere for meget på den enkelte bygning eller den enkelte energiforsyning idet et hensigtsmæssigt samspil ofte viser bedre samlede resultater. Réne Antvorskov pegede på at det vil være en fordel med lovpligtig integrering af strategisk energiplanlægning, så det kan komme ind i kommunernes planhierarki, herunder indgå i den regionale udviklingsplan. Esbjerg Kommune eksporterer meget energi ud af kommunen den tværgående energiplanlægning vil miste meget hvis det kun bliver på frivillig basis, så vi ikke får alle væsentlige bidrag med. Adam Brun rejste spørgsmål om samarbejde nabokommuner og lokale varmeværker m.fl, hvor det traditionalt ofte kører ret selvstændigt uden megen dialog på tværs. Tøger Nis Thomsen nævnte at det har taget meget lang tid i Københavns mange nabosamarbejder, men at det nu fungerer meget godt også i forhold til ex mindre nabokommuner. Bodil Ankjær Nielsen påpegede at behovet er der men ofte forstyrres af økonomi og Charlotte Moosdorf fremhævede at det skal være et respektfuldt samarbejde. En anden drøftet problematik var samfundsøkonomi contra bygningsejers økonomi og selskabsøkonomi. Kan det undlades tænke i bedre bygnings energioptimering hvis varmeforsyning er helt overgået til biomasse og dermed automatisk opnået CO2-reduktion m.m. Det er ofte dilemmaet at god samfundsøkonomi i en konkret energiforsynings løsning samtidig udviser dårlig selskabsøkonomi/bygningsejer økonomi. Anders Brix Thomsen rejste spørgsmål om biogas til transport. Jesper Møller Larsen oplyste at det ved drøftelse med busselskaber i Aalborg er valgt fra og i stedet er planlagt biogasøer hvor der med nuværende dyreenheder er tilstrækkeligt grundlag til at kunne erstatte naturgasforsyningen. Det blev i debatten fremhævet at de store spillere ex. DONG Energy i Esbjerg må inddrages tidligt i den strategisk energiplanlægning. I Aalborg afholdes halvårlige møder netop med det formål. I indlægget fra København blev nævnt overvejelser om forgasning af husholdningsaffald og der blev spurgt til erfaringerne fra tidligere ordning med særskilt indsamling af organisk affald i Århus. Adam oplyste at det havde vist ringe miljøgevinst. DANVA rapport peger nu igen på mulighed for affaldskværne (som tidligere har været forsøgt og droppet bl.a. i Ishøj/København). 7
Af hensyn til forsyningssikkerhed kan også indtænkes ex. geotermi uanset samfundsøkonomisk måske andre bedre løsninger. Det indgår bl.a. i Københavns planer i forlængelse af igangværende forsøg. Et stort debat emne var spørgsmålet om samtidighed i energiberegninger forstået således at det kan give meget store forskelle om man ser på en beregning på årsbasis, ugebasis, timebasis eller måske 10 min intervaller. Ofte vælter tilsyneladende gunstige projektberegninger på at man ved nærmere check i spidsbelastintervaller slet ikke kan opnå de beregnede gevinster. Adam pegede på at der er behov for sådanne mere dynamiske øjebliksbilleder ex. hvor mange tons affald transporteres om dagen eller strømtræk lige nu. Louise Lyng Bojesen oplyste at der indgår sådanne korttids billeder i EcoGrid projektet. Det blev i relation hertil også påpeget behov for nærmere analyser af kundeadfærd (kunder til energiforsyningen) da der herfra vil kunne opnås stort besparelsespotentiale. Mette Holm Pedersen nævnte at store fordele vil kunne opnås hvis det var muligt indskrive ex tilslutningspligt fjernvarme i lokalplanerne. Endelig opridsede Hanne Christensen nogle vigtige problemområder ved omstillingen til vedvarende energi: Hvordan bliver kommende afgiftssystem, som jo kan understøtte omstilling Nuværende projektbekendtgørelse modarbejder os på dette punkt Lavenergi og fjernvarme fejl at vi ikke kan bestemme tilslutningspligt Omstilling af de store centrale kulkraftværker skal gerne med i det kommende energiforlig Ressource udvikling fremover ex. i affaldsmængder Supplerende info fra Energistyrelsen 16. marts 2012 Bjarne Juul-Kristensen oplyser at afsætning af pulje til forsøg som nævnt fra Jesper Møller Larsen ser ud til at komme med i kommende energiforlig. Endvidere oplyses at den i 2011 iværksatte konsulentopgave om vejledning i indledende skridt med strategisk energiplanlægning, herunder i forhold til varme, el, proces og transport ventes offentliggjort inden længe. Endelig nævntes at Energistyrelsens statusnotat fra KL workcamp sidste år er ved at blive opdateret. Det skal munde ud i et katalog for præsentere for minister m.fl. Men energiforlig skal på plads først og det er lidt usikkert hvornår det kan forventes. 8
Deltagerliste Navn Charlotte Moosdorf Mette Holm Pedersen Louise Jensen Henning Mikkelsen Jane Immerkær Nielsen Tøger Nis Thomsen Hanne Christensen Anders Brix Thomsen Jesper Møller Larsen Anita Rosenkilde Lambertsen Bodil Ankjær Nielsen Réne Antvorskov Majken Henze Adam Brun Louise Lyng Bojesen Jesper Preuss Justesen Diana Grevy Lindahl Jens Frendrup Firma/organisation og stilling Odense Kommune - Natur, Miljø, Trafik, Industri kontorchef Odense Kommune - Plan og Byg, arkitekt Odense Kommune - Byggesag, byggetekniker Odense Kommune - kommuneplanlægger, arkitekt Odense Kommune - Industrimiljø Københavns Kommune - Center for Miljø, arkitekt, medl. bestyrelse FBBB Københavns Kommune - Center for Miljø Københavns Kommune - Center for Miljø, Klimasekretariatet, koordinator klima/energi Aalborg Kommune - Fjernvarmeforsyningen, civilingeniør Aalborg Kommune - energi- og miljøafsnit, forsyningsvirksomhederne Esbjerg Kommune - klimachef Esbjerg Kommune - Plan - Kommuneplan, ingeniør Randers Kommune - affald & varme, ingeniør, varmeplanlægger Aarhus Kommune - AffaldVarme Aarhus, Innovation og Nyanlæg, funktionsleder Bornholms Regionskommune - Teknik & Miljø, Natur, biolog Bornholms Regionskommune - Teknik & Miljø, ingeniør Bornholms Regionskommune - Regional Udvikling, Kulturgeograf FBBB sekretariatet, European Green Cities 9