Samsø Friskole Årsplan for mellemtrinnet skoleåret 14-15

Samsø Friskole Årsplan for mellemtrinnet skoleåret 14-15

Natur og Teknik 4.-5. kl. Uge 34 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43-47 Uge 48-51 Uge 51-1 Uge 2-6 Uge 7 Uge 8-11 Uge 12-13 Uge 14 Uge 15-19 Uge 20-25 Hvor i alverden ligger verden? Tema om Universet Opsummering Efterårsferie Mennesket vs. Robotten Juletema (DR) i samarbejde med Dansk Juleferie En verden af vand. Fokus på vand i forskellige former samt havenes dyr. Vinterferie Energi hvad er det? Teateruger Påskeferie Geografisk kendskab til Danmark Landbrug: dyr, korn og maskiner Dansk Uge 33 Onsdag skolestart STAV Vores værktøjskasse Uge 34 STAV Grotten Vores værktøjskasse Uge 35 STAV Grotten Vores værktøjskasse Uge 36 Trivselsuge Uge 37 STAV Grotten Skolen 200 år/ opgaveskrivning Uge 38 STAV Grotten Skolen 200 år/ opgaveskrivning Uge 39 STAV Grotten Skolen 200 år/ opgaveskrivning Uge 40 Kunstuge Uge 41 STAV Sisdæ sjangsæ * Uge 42 Efterårsferie Uge 43 STAV Sisdæ sjangsæ Uge 44 STAV Sisdæ sjangsæ Uge 45 STAV Sisdæ sjangsæ Uge 46 STAV Uge 47 STAV Uge 48 STAV U-landskalenderen Uge 49 STAV U-landskalenderen Uge 50 STAV U-landskalenderen Uge 51 STAV U-landskalenderen Uge 52 Juleferie Uge 1 Juleferie Uge 2 Projektopgave START Uge 3 Projektopgave Uge 4 Projektopgave

Uge 5 Projektopgave Uge 6 Projektopgave/fremlæggelse Uge 7 Vinterferie Uge 8 STAV Uge 9 STAV Kortfilm Uge 10 STAV Kortfilm Uge 11 STAV Kortfilm Uge 12 Teater Uge 13 Teater Uge 14 Påskeferie Uge 15 Norsk/svensk Okej & kul Broer Uge 16 Norsk/svensk Okej & kul Broer Uge 17 Norsk/svensk Okej & kul Broer Uge 18 Norsk/svensk Okej & kul Broer Uge 19 Norsk/svensk Okej & kul Broer Uge 20 Skolerejse Danfoss Univers man-onsdag Kr. himmelfartsferie Uge 21 STAV Uge 22 STAV Engelsk 4., 5. og 6. kl. 2014-15 Lærer: Susanne Wilhelmsen ENGELSK Der lægges overvejende vægt på sproget anvendt som kommunikationsmiddel med det mål for øje, at eleverne efterhånden bevidstgøres om sprogets nuancer og derved udvikler større præcision i udtryksfærdigheden. Om muligt inddrages udenlandske personer, så børnene kan afprøve deres færdigheder og vænne sig til at lytte til engelsk, som det tales af englændere, amerikanere såvel som af udlændinge fra andre lande. Undervisningen tager udgangspunkt i skolebogssystemet Abracadabra og inddrager: - engelske tekster i passende sværhedsgrad / frilæsning - tekster om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande - udtale / lydbånd ( native speakers med diverse accenter) - klassesamtaler og fremlæggelser enkeltvis såvel som i grupper - skriveøvelser, der opøver skrivefærdighed; der øves almindelig engelsk ortografi såvel som procesorienteret skrivning. - grammatiske øvelser (udsagnsordets tider og bøjninger, omskrivning med to do, sammentrækninger, tillægsordets gradbøjning, forholdsord, stedord, navneordets flertalsformer, is/are, spørgeord etc.) - sproglege og små rollespil

- præsentation af forberedte emner - sange, musiktekster, blade, film, tv, internet - ordbøger/ordbogsøvelser Årsplanen inddrager lidt af det hele løbende over året. Dog således at enkelte emner/øvelser kan prioriteres i forskellig udstrækning efter behov. Der tilstræbes en så høj grad af undervisningsdifferentiering som muligt. TYSK Tysk begynderundervisning 4., 5. og 6. kl. 2014-15 Lærer: Susanne Wilhelmsen - Eleverne skal tale, lytte til, læse og skrive tysk i alle timer - Undervisningsformen er varieret (alene, par, grupper, klassen) - Tysk kultur i form af dagligliv og samfundsforhold herunder geografi og historie, normer og værdier - Arbejde med it og medier integreres Årets emner er: - Das bin ich: hilse, navn/alder, adresse, familieord, tal 1-100, farver - Das Klassenzimmer: forstå og bruge (tale/skrive) ord på tysk, der angår skolelivet - Tierwelt: lære dyrs navne, fortælle om yndlingsdyr, modsætningsord, opføre et eventyr - Hier tanke ich auf: læse om børns yndlingssteder, skrive og fortælle om egne, skimme en brochure, spørgeord - Blick auf Deutschland: tysk geografi og traditioner - Weihnachten: juletraditioner Der tilstræbes en så høj grad af undervisningsdifferentiering som muligt

MATEMATIK Matematik 4., 5. og 6. kl. 2014-15 Lærer: Susanne Wilhelmsen Der arbejdes ud fra matematiksystemet Kontext Temaer over året: 4. klasse: - Tal og størrelser (at gange, at dele, brøktal, decimaltal, måling) - Former og dimensioner (form og tegning, areal og omkreds) - Data og chance - Mønstre og sammenhænge 5. klasse: - Tal og størrelser (store tal negative tal, decimaltal og brøktal, procent, måling) - Former og dimensioner (vinkler, koordinatsysyem, rundt eller kantet, rumfang) - Data og chance (grafer og diagrammer) - Mønstre og sammenhænge (ligninger og talfølger, geometriske mønstre) 6. klasse: - Tal og størrelser (decimaltal, procenttal og brøktal) - Former og dimensioner (cirkler og kanter, flader og rum, tegnemodeller og forhold) - Data og chance (tælle og beskrive) - Mønstre og sammenhænge (grafer, tabeller og formler, mønstre og ligninger) Desuden for alle: - Tabeller 1-12 - De fire regnearter 'på fingrene': addition og subtraktion (lægge sammen og trække fra) og multiplikation og division (gange og dividere) Der tilstræbes en så høj grad af undervisningsdifferentiering som muligt.

Musik Uge 34-41 Uge 42 Uge 43-47 Uge 48-51 Uge 51-1 Uge 2-6 Uge 7 Uge 8-11 Uge 12 13 Uge 14 Uge 15-25 Beats og sampling. Efterårsferie Fokus på the Beatles. Vi arbejder også videre med beats og sampling. Lidt om noder og instrumenter Juleferie Klassisk musik vs. jazz Vinterferie Hiphop Teateruger Påskeferie Vi øver os i sammenspil, lytter til og synger danske som udenlandske sange.

Historie Danmarks Historien: (750-1050) Vi starter med at se på vikingerne og den tid de levede i. Vi skal undersøge følgende spørgsmål: Hvad er en viking? Hvordan levede de? Hvordan boede de? Hvordan kom de rundt i verden. Dette vil der blive arbejdet med via videns spiralen tilegne sig viden gennem: læsning, tegning og vidensdeling. Fra vikingetiden bevæger vi os hurtigt over i det kristne Danmark. Vi skal undersøge og tale om følgende emner: Da Danerne blev kristne: (1050 1240) Hvordan og hvorfor sluttede vikingetiden? Middelalderen var det virkeligt tiden i imellem og imellem hvad? Vi skal undersøge Kristendommens betydning for det danske samfund. Vi skal besøge Norby kirke og tale om de synlige resultater af kristendommens indførelse i Danmark. Kongemagten hvem var konge og hvordan var de det? Korstog: Hvad er det? Hvorfor drog man på korstog? 1240 1340 det danske rige pantsættes og hvad så? Danmark og handel. Dette skal vi undersøge gennem tekster, og symboler som vi skal prøve at forholde os kildekritisk til. Vi skal også se lidt på verden uden for Danmark (Renæssancen og ideerne) Reformationen: Hvad var det og hvad betyder dette for vores lille land? Vi skal undersøge hvem der startede reformationen og hvordan den kom til Danmark. Vi skal også se på hvad dette betyder for kongemagten.

Vi skal primært arbejde med tekster og billeder der fortæller noget om reformationen Christian 4 og hans store planer. Hvad er enevælde? I krig med Svensken. Stavnsbåndet og dets ophævelse. Den Store Nordiske krig. Vi springer lidt i tiden og beskæftiger os med oplysningstiden og den oplyste enevælde. Christian 7 og hans magt. Det Danske landbrugs udvikling: Landbo reformer og ændringer i dyrkningsmetoderne. VI skal bl.a. se Filmen Pelle Erobreren og i gennem dette tale om det at arbejde i landbruget i dag og dengang, samt opdelingen af det danske samfund. Krig og Bankerot 1798 1830: Dengang Danmark gik Bankerot. Slaget på Reden og krigen med England. Hvorfor var vi i krig med Englænderne? Tabet af det nederste af Danmark. (Dengang Danmark blev rigtigt lille). Nationalromantikken hvad er det og hvorfor opstod det?. Gennem billedanalyse skal vi undersøge hvad 1798 1830 var for en periode og hvordan Danskeren dengang og nu ynder at fremstille vores lille land visuelt. Igen arbejdes der primært ud fra videns spiralen. Grundloven: Vi skal tale om Grundloven og hvorfor det er så vigtigt med den der grundlov hvad betyder den for os i dag? Vi skal læse og tale om udvalgte grundlovstekster. Teksterne vi arbejder med vil løbende blive udleveret til eleverne. Grundet niveaudelingen, samt den enkelte elevs kompetence vil alle elever ikke nødvendigvis få udleveret den samme tekst, men forskellige tekster der omhandler emne. Eleverne vil også ofte få forskellige arbejdsopgaver der i samspil med hinanden dækker elevernes niveau og behov, samt via vidensdeling dækker det aktuelle emne fuldt ud. Miriam M Jacobsen.