Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen



Relaterede dokumenter
Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

10 spørgsmål til pædagogen

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Transskription af interview Jette

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Sorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

I starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt.

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Skilsmissebørn i Børnegården

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Indeni mig... og i de andre

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Hvilke personer er vigtige for at et barn at have i hverdagen? Kan du fortælle hvorfor?

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Beck Depression Inventory (BDI)

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Omsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf

Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Fokus på det der virker

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Jeg kan mærke hvordan du har det

Systematik og overblik

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Min mor eller far har ondt

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Rapport Forældreinterview Søbjerggård

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Nr. 3 September årgang

Information til unge om depression

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Velkommen til Egeknoppen

Registreringsskema 3-årige børn

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Ekspert: Her er fordele og ulemper ved vuggestue og dagpleje GO'

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Åben Anonym Rådgivning. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Transkript:

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min dreng og give ham mindre positiv opmærksomhed, hvis jeg fortæller, at jeg ikke synes, institutionen fungerer godt nok?. Af Simon Bendtsen og Ulla Gunge Hansen. Redigeret: Maj 2012

03 Om guiden til småbørnsforældre 05 Hvordan ved jeg om mit trives? 06 Hvad kan jeg selv gøre for, at mit barn trives? 07 Hvordan sikrer jeg en god dialog med personalet? 08 Kildehenvisninger 2

Guide til småbørnsforældre Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min dreng og give ham mindre positiv opmærksomhed, hvis jeg fortæller, at jeg ikke synes, institutionen fungerer godt nok? Den type tanker får mange forældre til at bide bekymringerne for deres børns trivsel i sig og i stedet gå rundt med nagende dårlig samvittighed over for deres barn, når de hver morgen afleverer det i børnehaven eller vuggestuen.»man er bange for at blive stemplet som umulige forældre, og at det i sidste ende går ud over ens barn. At personalet vil lade frustrationen gå ud over børnene ved ikke at tage dem op, kysse og kramme dem og synes, at de er lige så dejlige som de andre børn. Det kan være, at frygten er ubegrundet, men vi hører den hele tiden,«fortæller talsmand for Københavns Forældreorganisation, Nina Reffstrup. Men forældrene bliver nødt til at lukke af for deres frygt for at sige noget af 3

angst for, at det skal gå ud over deres barn, mener børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse:»For det første er det meget sjældent, jeg har set repressalier fra medarbejderne, fordi nu har Christinas far eller mor brokket sig. Samtidig vil en for høj grad af pænhed gå ud over dit barn, hvis det ender med, at du slet ikke siger noget.«førend, du som forælder retter blikket mod barnets institution, er det dog vigtigt at gribe i egen barm.»oplever du tegn på, at dit barn trives dårligt, skal du først og fremmest spørge, om årsagen findes derhjemme. Om far har haft for travlt, om mor og far ligger i skilsmisse, eller om morfar lige er død. Findes en sådan forklaring ikke, bør du bede om en snak i institutionen, for der er ingen tvivl om, at mistrivsel kan opstå på baggrund af, hvordan barnet har det i en daginstitution,«siger John Halse. Berlingske har samlet en række gode råd fra eksperter, som guider forældre til at sikre sig, at børnene har det godt, at de trives i dagligdagen, og hvordan man sikrer en ordentlig dialog med de voksne, der er omkring barnet i institutionen. 4

virker uinteresseret, når far og mor kommer med hammerbrættet og spørger, om man skal lege, eller at det sidder i et hjørne og sutter på finger. Barnet kan også miste appetitten. Aggressiv Hvordan ved jeg om mit barn trives? Glæde Det sikre tegn på, at barnet trives i institutionen, er, at det smiler, gerne vil derhen og rækker ud efter en af de voksne. Gråd Et barn kan være i fuld trivsel og alligevel græde, når det bliver afleveret. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis det sker af og til ved aflevering. Men er barnet trist og vrangvilligt, hver gang det skal i institution, selv om I er igennem indkøringsfasen, skal du bede medarbejderne om en samtale. Indadvendt Er dit barn trist og modløst, og bliver det mere stille end sædvanligt, har man grund til bekymring. Andre tegn, som bør få alarmklokkerne til at ringe, er, hvis barnet bliver initiativløst og Barnet kan modsat også reagere med aggression, hvis det ikke trives i institutionen. Det får kort lunte, skriger umotiveret i situationer, man ikke har oplevet før. Venner Har dit barn venner? Undersøgelser viser, at børn uden venner i institutionen ofte er kede af det og ikke trives. Har dit barn ingen legekammerater, skal du som forældrer inddrage personalet og insistere på, at det bliver taget alvorligt. Voksne Har dit barn følelsesmæssige relationer til en eller flere voksne i institutionen? Snakker dit barn derhjemme om bestemte voksne? Det er vigtigt, fordi børnene har brug for at knytte sig med tætte bånd, der minder om forældrekærlighed til enkelte voksne i institutionen. 5

Tag i ny og næ en flekstime fra jobbet til at komme lidt tidligere i institutionen, bare for at være der. Leg med dit eget og nogle andre børn. Ved at være i institutionen, mens der er liv, får du indblik i barnets institutionsliv. Snak Hvad kan jeg selv gøre for, at mit barn trives? Start Sørg for at bruge tid på en god indkøring. Vær nænsom i begyndelsen, indtil dit barn er helt trygt i institutionen. Til dørs Gå med barnet ind på dets stue og sørg for, at der er en voksen, der tager imod barnet i stedet for blot at slippe det i garderoben. Vær meget kommunikerende om morgenen over for personalet om, hvilket humør dit barn er i. Dagen Spørg, når du henter barnet, hvordan det har haft det den pågældende dag, mere end hvad det har lavet. For har børnene det godt, er det ikke afgørende, præcis hvad de har foretaget sig. Forvent kun en kort tilbagemelding, så personalet kan koncentrere sig om de børn, der endnu er der. Tid Brug tid i dit barns daginstitution. I stedet for at haste ind og ud af institutionen om morgenen og eftermiddagen, så sæt tid af både til at snakke med personalet og til at give dit barn god tid til at lande om morgenen og lege færdig om eftermiddagen. Vær til stede 6

Hvordan sikrer jeg en god dialog med personalet? Samtale Undgå brok Fremsæt dine bekymringer som spørgsmål og overvejelser til en snak i stedet for at komme med bebrejdelser. Også selv om du måske har en mistanke om, at det er i institutionen, der er problemer. Det gælder begge veje, for ellers lukker man af for en dialog. Sig f.eks.»der er nogle ting omkring min Kamilla, som bekymrer mig. Jeg ser derhjemme sådan og sådan og oplever, når jeg afleverer hende her, sådan og sådan. Hvordan oplever I det? Oplever I det samme?«kommunikation Kommunikér klart med personalet. Adressér problemer eller bekymringer direkte til personalet og lad ikke forældresnak udvikle sig bag om ryggen på personalet. Har du ikke lyst til at tage problemet op med personalet, så kan forældrerådet eller - bestyrelsen også bruges. Skån børnene Tal aldrig om eventuelle problemer eller bekymringer i institutionen foran børnene. De forstår og fornemmer eventuel utilfredshed meget hurtigt, så aftal et møde eller sørg for at tage bekymringer op i de rette fora. Insistér på at få mindst én årlig samtale med personalet om dit barns trivsel. Det gælder også forældre, der ellers ikke er bekymrede for barnets trivsel. Sidste udvej Er tilliden alligevel ødelagt, er det meget svært at få den gode dialog igen. Hvis du som forælder grundlæggende er utilfreds og har mistillid til de voksne, der har med dit barn at gøre, må du overveje at tage det ud af institutionen og få en plads et andet sted. 7

Kilder: Stig Broström, professor i småbørnspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. John Halse, børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår. Maibritt Iversen, pædagogisk leder i den integrerede institution Stenurten på Nørrebro i København. Nina Reffstrup, bestyrelsesmedlem i Københavns Forældreorganisation, KFO. Ole Henrik Hansen, ph.d. stipendiat, Danmark Pædagogiske Universitet. 8