Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Transkript

1 Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

2 Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion: Har behov for og vil tage imod hjælp og får hjælp Har behov for og vil tage imod hjælp og får ikke hjælp Ønsker skolen som et fristed men har brug for hjælp Ønsker skolen som et fristed og har ikke brug for hjælp Skolen må derfor undersøge: Hvad er sket? Hvordan har barnet det? Hvordan influerer det på skoledagen og den generelle adfærd og trivsel? Hvad kan skolen tilrettelægge som støtte? 2

3 Børns reaktioner ved sorg Førskolealderen Skolebarnet Teenageren / den unge Sorgen kan dukke op igen i nye versioner

4 Akutte reaktioner hos børn Chok / vantro virkeligheden er så barsk at den kun langsomt kan tages ind i bidder Forfærdelse protest og næsten utrøstelig gråd Lammelse følelsesmæssig reaktion som om intet er hændt (Må jeg gå ud og lege nu?) Fortsættelse af normale aktiviteter

5 Børns reaktioner på sorg Angst Stærke erindringer Skyld og selvbebrejdelser Vrede Skoleproblemer Fysiske gener Undgåelse (mestringsstrategi, for unge selvstændighedstrang)

6 Børns reaktioner på sorg Savn, længsel og tristhed Tal sammen om: Hvilke reaktioner har det eller de børn I tænker på? Hvad betyder det for barnet, at det reagerer på denne måde? Hvilken betydning får det, for måden I møder barnet på?

7 Hvordan møde børn i sorg? Tids-sammenhængen forankrer og forebygger Barnet skal hjælpes til at forstå: dets egne tanker, følelser og kropslige reaktioner på hændelsen omgivelsernes reaktioner de langsigtede konsekven- ser af det som er sket

8 De nærmestes behov Spørg til dem: hvad vil du gerne have hjælp til? Er det ok, at jeg spørger ind i mellem til, hvordan du har det? Lave en opfølgningsstrategi for enkelte elever pædagogiske tiltag, støtte osv. Sådan at forskellige lærere og pædagoger kan følge samme strategi. Anbefalede strategier: Timeout -mulighed, se nye test i sammenhæng med tidligere præstationer, så elevplanen ikke afspejler en svær periode og barnet dermed presses yderligere. 8

9 Samtale 1. Fortæl, hvad du har lagt mærke til 2. Del dine opfattelser: Jeg tror, det handler om Anerkend barnets reaktion: Jeg kan godt forstå, du tænker... Jeg kan godt forstå, du har det 4. Spørg barnet, hvad det tænker, om det du siger 5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe - spørg, om barnet selv har idéer til det 9

10 Når børn stiller spørgsmål Vær opmærksom på, hvad de spørger om og forsøg at svare på det, men ikke på mere end det, dvs. vær forsigtig med at give megen ny information samtidig. Ex: "Skal jeg også dø? eller Skal min også dø? - "Det skal vi alle på et tidspunkt". Måske siger de ikke mere. Måske insisterer barnet. Da spørg ind: Hvad gør, at du tænker på det nu?" eller "Er det noget du går og tænker på?". Dette er altså en mulighed for at undersøge, hvor barnet er henne, hvad det tænker på, og om det har brug for en uddybende snak eller opfølgning. Altid bevare håbet! 10

11 Om at møde hinanden Det er bedre at være en næste, med risiko for at fejle, end at gå forbi Hvis barnet begynder at græde, når I taler sammen, er det sandsynligvis ikke din skyld, det er fordi hun er ked af det! Lad børnene reagere 11

12 Om at hjælpe og støtte Tag initiativ og vær konkret Nærvær: Du kan ikke sørge i stedet for mig, men du kan gå ved siden af mig, mens jeg sørger! At være i relation til en, der er i sorg, er ikke i første omgang at komme med løsninger men komme med sig selv 12

13 Støtte til børn og unge i sorg Hjælp til at gå ind og ud af sorgen Anerkendelse af sorgens følelser, giv sprog Bliv ved at være opmærksomme også over tid Hav kontakt til forældre/omsorgspersoner

14 Hverdagshjælp Identificer andre stress-faktorer der er til stede nu eller kommer i nær fremtid i barnets liv Fx: Travlhed, konflikter, nye lærere, lektiepres, mobning etc.

15 Hverdagshjælp Hvad har hjulpet barnet i andre stressfyldte perioder til at få ro og trives? (søvn, kost, relationer, motion, berøring, rytme, aftaler) Søg hjælp, evt. professionel, udefra

16 Oplevelse af tro har betydning for fysisk og psykisk trivsel Hvis man oplever troen som en styrke, som noget positivt: bl.a. øget livslængde, øget livskvalitet, psykisk stabilitet Negativt: bl.a. øget stress, nedsat selvværd, øget risiko for depression Konklusion: Det har stor betydning for overordnet psykisk helse, hvordan man oplever og bruger sin tro i sorg og krise Børn tænker også over livets store spørgsmål og skal have svar, også selvom spørgsmålene er for avancerede

17 Oplevelse af tro har betydning for fysisk og psykisk trivsel Vær opmærksom på andagtssituationerne ekstra sårbart, ekstra styrke Vær ærlig og nuanceret Pas på flosklerne (ikke alt der hjælper dig selv er til hjælp for andre)

18 De voksne omkring børnene Børn kan lære at mestre også svære situationer og følelser. De har brug for rollemodeller. Hvad har I brug for, for at kunne være rollemodeller for de børn I skal tage jer af? Hvor kan I ventilere følelser, så de ikke fylder sammen med børnene? 18

19 Spørgsmål? 19