da lejerne blev herre i eget hus da lejerne fik magt over deres bolig

Din bolig dit valg da lejerne blev herre i eget hus da lejerne fik magt over deres bolig B O L I G K O N T O R E T D A N M A R K

Din bolig dit valg

2

Din bolig dit valg da lejerne blev herre i eget hus Vores venner sagde, at det kunne man da ikke, når man boede til leje. Sussie Petersen B O L I G K O N T O R E T D A N M A R K

Din bolig dit valg da lejerne blev herre i eget hus 2007 Helene Hjort Knudsen Mette Kramshøj Flinker Anders Juel Hansen Redaktion Michael Demsitz Grafisk tilrettelæggelse Nina Grut MDD Fotos Mikal Schlosser Ole Friis Marianne Svolgaard Mogens Anthonsen Tryk Saloprint a/s Udgivet af Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø www.boligkontoret.dk Udgivet med økonomisk støtte fra Realdania Boligkontoret Danmark Gengivelse i uddrag tilladt med angivelse af kilde ISBN 978-87-986960-2-5 4

Indhold 7 8 12 14 16 20 24 26 30 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54 56 58 60 62 64 66 68 70 74 82 84 86 88 91 Forord Hjem kære hjem Giv lejerne magt over deres bolig Derfor Din bolig dit valg Samme råderum som ejere Historien En kamp om boliger Din bolig dit valg Enkel model kringlet vej En ny lovgivning bliver til Sådan har de gjort Bestyrelsen gik foran Boligforening banede vejen Nu sover vi godt om natten Eget arbejde fra a til z Ejerskab gennem forandring Idéer til fornyelse får frit løb Detaljerne giver den personlige stil Det tager tid at bestemme sig Nye låger helt nyt udtryk Bolig fra 1949 blev som ny Italiensk elegance Plads til at flytte sammen Mit hjem er min base Til glæde de næste 25 år Gjorde det selv og vandt Seniorbolig med vinterstue Vi er altid i havestuen Supplement til fjernvarmen Liselottes gode råd Liselotte Risells gode råd til indretning Vejledninger til Din bolig dit valg Beboervejledning Fri råderet oplæg til afdelingsmøde Fastsættelse af maksimumbeløb for lån til forbedringer Vejledende levetider låne- og afskrivningsperioder Lovgivningen

Forord Hjemmet er rammen om livet. Og boligen er en del af vores identitet. I en tid, hvor de personlige valg har overhalet de ensartede standardløsninger, skal vi alle have mulighed for at sætte netop det fingeraftryk på vores bolig, der gør den til vores eget, særlige sted. En mulighed, der også skal gælde beboere i almene boliger. Mange steder lever den gamle myte om de almene boligers grå og triste ensartethed i bedste velgående. Men virkeligheden er ved at blive en anden. Vi har mange beboere, der gerne vil selv, hvis de kan få lov. Mange, der tager de almene boligers råderet til sig og former nye hjem ud fra egne behov og ønsker. Med Din bolig dit valg bliver ensartetheden afløst af individuelle løsninger og idéerne blomstrer, når den enkelte får frihed til at indrette sig. Derfor er vi glade for, at vi, med støtte fra Realdania til denne bog, har fået mulighed for at vise frem af de mange eksempler på moderniseringer hos beboere, der har ladet friheden og kreativiteten råde. Det er en gave, at vi har beboere, der vil være med til at løfte standarden, så det sker i takt med behovet hos hver enkelt. Når vi gennem fællesskabet får økonomiske muligheder for at styrke de almene boligområder indefra, kan vi blive ved med at tiltrække en bred gruppe af beboere. Din bolig dit valg har været med til at gøre en forskel for beboere i almene boliger ikke bare hjemme hos den enkelte, men for vores sektor som helhed. Med denne bog fortæller vi historien om, hvordan Din bolig dit valg blev til. I tekst og billeder viser vi nogle af de mange moderniseringer, der indtil videre har været resultatet af lejernes nyvundne frihed og giver nogle gode råd til alle, der skulle føle sig inspireret til selv at gå i gang. Michael Demsitz, adm. direktør og Lisbet Riis, formand, Boligkontoret Danmark. Lisbet Riis Formand Michael Demsitz Adm. direktør 7

Hjem kære hjem hjem Af Mark Vacher, antropolog og forsker på projektet Bolig i tid og rum ved Center for Bolig og Velfærd, under Realdania og Københavns Universitet. Hvad er et hjem, og hvad vil det sige at have hjemme? Skulle man svare kort og præcist, ville de fleste sandsynligvis svare: mit hus eller min lejlighed, der hvor jeg bor. Tilsyneladende er et hjem altså bygget i mursten eller beton, men som jeg vil forsøge at vise, er dette svar ikke helt fyldestgørende. Forestil dig den første nat i din nye lejlighed. Klokken er to, du vågner og skal på toilettet. Du leder efter kontakten til lyset i soveværelset, som du tænder, hvorefter du gør det samme i gangen og på toilettet. Der er fremmede lyde, og måske støder foden mod dørtrinnet. På vej tilbage slukker du lyset og når med ryggen til mørket ind i soveværelset og endelig ned under dynen, hvor du ligger og lytter til lydene i natten. To måneder senere skal du igen på toilettet om natten. Kontakter er ikke noget du leder efter, måske tænder du slet ikke lyset, og uden helt at vågne er du snart tilbage og sover i din seng. Pointen er, at et hjem ikke er en ting, man erhverver sig gennem et skøde eller en lejekontrakt. Det kræver tid og tilvænning, inden huse og lejligheder bliver til hjem. Hjem kan ikke købes for penge Hvis et hjem ikke er en ting, hvad er det så? Svaret er, at det er en forbindelse mellem en ting og et menneske. Oftest er tingen en bygning, men selv en papkasse kan være hjem for et menneske. At hjemmet er en forbindelse betyder, at det aldrig kan forstås uden både ting og menneske. Man kan sagtens tale om huse og lejligheder uden at tale om dem, der bor i dem, men taler man om et hjem, er det altid nogens. På den måde, er hjemmet både personligt og intimt, hvilket bl.a. viser sig ved, at det er bygninger og ikke hjem, der kan købes for penge. Jeg kan nok sælge mit hjem, men for købere kan det kun være en bygning, og før det bliver hjem for de nye ejere, må der som tidligere nævnt gå et stykke tid. Hvordan et hjem opstår Hjem er altså en forbindelse, der skal etableres, men hvordan foregår denne etablering i praksis? Kort sagt handler det om, at mennesket og den fysiske bolig skal smelte sammen. Det sker dels ved, at mennesket tilpasser sig sine nye omgivelser. Man lærer f.eks. at dukke hovedet, hvor der hænger lamper, løfte fødderne, hvor dørtrinnene er høje, åbne køleskabsdøren med passende styrke, skelne vigtige lyde fra almindelig knirken osv. Imidlertid er det ikke kun mennesket, der tilpasser sin krop og sine sanser til en ny bolig. Også tingen, altså boligen selv, formes efter menneskene. Ofte males der i forbindelse med flytninger, rummenes funktioner kan ændres f.eks. fra arbejdsværelse til børne- eller soveværelse, eller vægge kan rives ned eller bygges op, så hele rumfordelingen ændres. Etableringen af et nyt hjem indledes således næsten altid med en periode af usikkerhed, flytterod, mangelfuld belysning og justering af termostater (at lære nye radiatorer at kende kan tage det meste af den første vinter). Men efterhånden får man sat sit præg på huset, indrettet det med sine 8

ting og samtidig vænnet sin krop til de nye fysiske omgivelser i en sådan grad, at man til sidst færdes hjemmevant og ikke længere opfatter boligen som en udfordring (der skal males osv.). Og så, endelig, er den blevet til et hjem. Herfra min verden går At boligen ikke længere er en udfordring, betyder også, at den træder i baggrunden. Hjemmet bliver en følelse, noget trygt, noget ubesværet. Et sted man kan lade facaderne falde og slappe af. Hjemmet får status som et særligt sted, næsten uden for tid og rum. Således er det bemærkelsesværdigt, at hjemmet i modsætning til andre steder ikke knytter forholdsord til sig. F.eks. tager man på arbejde, i skole, ned og handler, men hjem tager Et hjem er mere end bare en bolig. Et hjem kan være en papkasse eller man kan føle sig hjemme i yndlingsstolen, hvor der er rart og kendt og trygt. 9

10

man bare. Hjemmet er hævet over alle andre forhold. Ikke alene er det herfra en ny dag begynder, og dér dagen ender, men det er også rammen om selve livet, lige fra man træder ind i verden gennem barndomshjemmet, til man uigenkaldeligt går hjem til Gud. Det mest skræmmende At komme hjem er en særlig handling. Det er som afslutningen på en historie. Først hjemme er vi sikre på, at dagen ender godt, og først da kan vi gøre status. Derfor er hjemmet ukrænkeligt. Bliver vort hjem taget fra os, mister vi også noget af os selv. Har fremmede været i vores hjem, mens vi var ude, kan det føles, som om selve hjemmet bliver fremmed for os. Således er fremmedgørelse en almindelig reaktion på indbrud, og mange ofre oplever, at deres hjem ikke længere er det samme. Det samme kan være tilfældet med ildebrande. Et hus, der engang har været ild i, bliver kun vanskeligt til et hjem igen. Fremmedgjorte hjem kan være noget af det mest skræmmende. Således er hjem, der krænkes, invaderes eller ligefrem hjemsøges, en klassisk opskrift på gyserfilm. Det uhyggelige er imidlertid hverken smadrede ruder, tabet af smykker eller ild, der brænder. Det, der skræmmer, er, at selve forbindelsen mellem menneske og hus eller lejlighed trues eller sættes på spil. Hvis mit hjem er truet, er det også mig, der er truet. Ikke bare som en tilfældig person på gaden, men som den jeg er i mine egne omgivelser, med mine egne værdier, mine kære og min egen identitet. Hjemmet er altså en forbindelse. Et møde mellem den fysiske bolig og et menneske. Ser man sig om i verdens slumkvarterer, opdager man, hvorledes hjem kan opstå under meget ringe kår. Det vidner om menneskets utrolige evne til at skabe sammenhæng, hjemlighed og ståsted. Det at skabe sig et hjem er et alment menneskeligt træk, noget vi slet ikke kan lade være med, om det så er i en papkasse eller i en strandvejsvilla. hjem 11

Giv lejerne magt over deres bolig Boligen er en del af identiteten, så boligsektoren gør ret i at give lejerne stor frihed i deres bolig, mener Johan Peter Paludan, direktør for Institut for Fremtidsforskning. Hvorfor bo i en lejlighed, man ikke kan betale, når man kan bo i et hus, man aldrig behøver afdrage på, siger Johan Peter Paludan provokerende, og peger på, at mange boligejere med afdragsfrie lån i princippet bor til leje hos kreditforeningen. Alligevel foretrækker mange den usikre økonomi som ejere frem for den sikre som lejere. Boligen har en signalværdi, der fortæller de andre om, hvem man gerne vil være. Med boliger og beklædning sender man signaler om det gode liv. Og derfor er det in at være ejer det viser, at man kan bestemme over sig selv og sin bolig. Hvis den almene sektor skal være attraktiv, er det vigtigt, at man gør, hvad man kan for at give empowerment til lejerne, så de ikke føler, at de bare skal følge ordrer. Man skal altså give folk følelsen af, at de har styr over tingene og selvstændig indflydelse, siger Johan Peter Paludan. Boligen er trods alt det sted, man bruger størstedelen af sit liv. Boligen er en del af identiteten. Velstanden gør forbruget luftigt Johan Peter Paludan mener, at tidens boligdrømme tegner et billede af et samfund, hvor rigdommen er umådelig stor. Hvor fællesskabet er gået fløjten. Jo rigere vi bliver, jo mindre behov har vi for at dække os ind under fællesskabet og solidariteten, siger han. I dag er vi ikke bange for fremtiden, så vi vælger individualiteten vi vil ikke længere acceptere fællesskabets snærende rammer. Gennem de sidste 160 år har der været en stigning i forbruget på 1,6% hvert år. Og fordi vi er blevet så rige, er der sket en luftiggørelse af velstanden. Det materielle er dækket for de flestes vedkommende. I stedet omsætter vi vores rigdom i drømme og bruger penge på oplevelser, underholdning og sport. Også når vi bruger penge på boligen, er det på boligen som oplevelse. Vi udvider vores boliger og indretter specialrum til sport, hjemmebiograf osv. Boligen er trods alt det sted, man bruger størstedelen af sit liv. Boligen er en del af identiteten 12

Boligerne gøres tidssvarende Det kan godt være, der er nogen, der vil udstyre deres boliger med spabade og samtalekøkken, det må folk selv om. Der bliver flere lejligheder som de, der er hårdt pressede, ikke har råd til, og man vil også se, at nogen får boligsikring til boligforbruget. Men der vil også ske en tidssvarendegørelse beboere betaler noget af det, og resten af samfundet betaler noget af det, siger Johan Peter Paludan og henviser til Din bolig dit valg. Man kan se, at bunden det der er uacceptabelt også hæves, når vi bliver rigere. I gamle dage måtte fogeden f.eks. tage alt undtagen seng, stol og bord i dag må han ikke tage farvefjernsynet, forklarer Johan Peter Paludan. Og det er jo udmærket at boligstandarden også hæves for de fattigste, mener han. Vores boliger er som udgangspunkt utidssvarende. De er bygget til fortidens familier, siger Johan Peter Paludan. Med Din bolig Dit valg gøres boligerne tidssvarende. Behov for fleksible boliger Et andet forhold, der har relevans i forbindelse med modellen Din bolig dit valg er, at vores boliger som udgangspunkt altid er utidssvarende, mener Johan Peter Paludan. Han udtrykker paradokset: at man bygger til fortidens familier, med nutidens økonomi, men til fremtidens behov. I dag bygger vi stadig boliger til 50 ernes familietype med to forældre og to børn. Men i realiteten er der mange andre typer boformer, singler, enlige forældre med børn, sammenbragte familier mv. En boligtype, der i dag er underrepræsenteret, er boligen til seniorerne, som bor i alt for store ejerboliger på 160-270 m 2. De vil gerne bo til leje, og de vil gerne have omkring 100 m 2. Jo mere fleksibelt vi bygger, jo større mulighed er der, for at boligerne kan leve op til fremtidens krav. Der er behov for multifunktionelle boliger, mener Johan Peter Paludan. Det ideelle vil være, at vores boliger bliver modulære, så man kan lægge til og trække fra. Så boligen kan tilpasses over et livsforløb. 13

Derfor Din bolig dit valg Vi vil gerne holde på middelklassen og løfte boligstandarden for de fattigste, siger Boligkontoret Danmarks direktør, Michael Demsitz. Hvis vi skal kunne holde på middelklassen i de almene boligområder skolelæreren, sygeplejersken og politibetjenten skal der være et større råderum. Det er den ene af de to væsentlige grunde til, at vi har skabt Din bolig dit valg. Boligkontoret Danmarks direktør, Michael Demsitz, mener, at beboerne i almene boliger skal have samme muligheder som i ejerboligen for at skabe sig et liv og udtrykke identitet i deres boliger. Vi vil gerne kunne holde på de beboere, der tilfører vores boligområder overskud og ressourcer. Det skal ses som et led i en ghettoforebyggelse, at vores boligområder fortsat kan have en blandet beboersammensætning. Din bolig dit valg giver plads til at udleve boligdrømmene hos den brede midtergruppe som på grund af husprisernes himmelflugt vælger en almen bolig. Modellen betyder også, at boligerne kan tilpasses boligbehovene hos en bredere del af befolkningen. Muligheden for at udvide boligen med en udestue gør, at seniorer, der flytter fra det store hus med have, finder sig 14

til rette i en mindre almen bolig. Og storfamilierne har mulighed for at indrette ekstra børneværelser. Bundlinien løftes Den anden væsentlige grund til at gennemføre modellen er, at vi derved er med til at løfte bundlinien for boligstandarden i samfundet. Din bolig dit valg giver også de mindre velstillede beboere nogle muligheder, siger Michael Demsitz. Mange af dem, der bor hos os, er de mennesker, der ikke har de samme muligheder for at slå sig løs som f.eks. boligejere. De er ikke kommet med på vognen og må i dag tage til takke med en bolig fra 40 erne eller 50 erne med et udtjent køkken og bad. En bolig, som nok er blevet vedligeholdt i det ydre, men indvendigt er helt utidssvarende i forhold til nutidig boligstandard. Mindre velstillede beboere vil kunne få boligydelse til renoveringen af det udslidte badeværelse. Det viser et par af eksemplerne i denne bog. Men vores vurdering er, at ordningen for alle de 500.000 almene boliger maksimalt vil koste omkring 30-50 mio. kr. for samfundet i ekstra boligydelse, forklarer Michael Demsitz. Det skal sammenlignes med, at den samlede boligydelse i 2007 var på 8,3 milliarder kr. Så vi er godt tilfredse med at løfte boligstandarden for de dårligst stillede i samfundet. Hvis ikke vi gjorde det, hvem skulle så gøre det? Med Din bolig dit valg er vi med til at løfte bundlinien for boligstandarden i samfundet 15

Samme råderum som ejere Lysten til at bygge om og til har altid levet. De, der fik chancen, greb den Lene og H.-C. Andersen fik løst deres pladsmangel i 1972. Stuen på 50m 2 blev bygget til huset i Herfølge i 1972 og har i mere end 30 år været ramme om et tæt familieliv og alle slags aktiviteter, fra vild leg til stille avislæsning. Lene og Hans- Christian Andersen betragter huset som deres eget. I 1965 flyttede det unge lærerpar Hans-Christian og Lene Andersen ind i lærerboligen på Åhmansvej i Herfølge. Kommunen havde i 50 erne opført fem store fritliggende huse på 113 m 2 i to plan og med have for at trække lærere til byens nye, moderne centralskole. Da der var lærermangel, fik lærerne et særligt huslejetilskud de første år. Det var dog faldet bort, da Hans-Christian og Lene flyttede ind. Parret betalte 290 kr. i månedlig husleje ud af en lærerløn på 1.710 kr. Hus med vokseværk Pludselig havde vi tre børn og masser af legekammerater løbende rundt, fortæller Hans-Christian. Pladsen blev trang, men det var der heldigvis råd for. Loftsrummet over bryggerset blev inddraget og indrettet til soveværelse på omkring 12 m 2. Idéen om at lave en større tilbygning ud i haven lå lige for. Det unge lærerpar var ikke bange for selv at svinge værktøjet. I 1972 spurgte vi forretningsføreren og formanden om lov, og der var ingen problemer med at få godkendelsen til at bygge selv. Vi bad om at få 16

et stykke papir på, at vi ikke ville blive sagt op, med mindre vi misligeholdt vores bolig. Det fik vi, og der blev også indhentet de nødvendige godkendelser hos kommunen, fortæller Hans-Christian. Først nej til lån Parret gik i banken for at låne de 20.000 kr., de mente tilbygningen ville koste. Først sagde banken NEJ, fortæller Hans-Christian. Vi havde ikke nogen garanti, og det betød ikke noget, at vores gode og sikre lærerløn var gået ind på kontoen siden 1965. På samme tid kunne vores kollegaer, som boede i eget hus, låne 30.000 kr. til en ny bil. Det endte dog med, at parret fik lov at låne 15.000 kr. over tre år. Med genbrug af trægavle fra et andet hus, og med eget arbejde, fik Hans-Christian og Lene opført en stue på 50 m 2 med udgang fra den eksisterende stue. Stuen blev et stort og fleksibelt multirum, der rummer alle slags aktiviteter. Familiens børn og legekammeraterne fik plads at boltre sig på. I dag er stuen rammen om Hans-Christians jazzkoncerter på klaveret, om venners besøg og om parrets mere rolige sysler; her læses bøger og dagens aviser; her drøftes politik og samfundsforhold. Tilbygningen har nu over 30 år på bagen. Der er skiftet tagpap på taget, og sat nye vinduer i gavlpartierne, og ellers er de selvbyggede 50 m 2 lige så holdbare som resten af huset. Bedre muligheder for nutidens familier Havde vi investeret i et hus den gang, ville vi have haft en kæmpe friværdi i dag. Men vi går ind for spekulationsfri boliger. Råderetten har betydet en frihed, der gør, at vi altid har betragtet huset som vores eget. Vi har tænkt i den herlighedsværdi, det giver at bygge om og til. Og har gerne betalt for det. Hans-Christian Andersen har som næstformand i Boligkontoret Danmark været med til at bane vejen for Din bolig dit valg. Muligheden for at få lån af afdelingen og betale afdragene over huslejen er et tilbud, som det unge lærerpar kunne have brugt tilbage i 60 erne, hvor de havde vanskeligt ved at låne pengene i banken. I dag skaber modellen bedre muligheder for nutidens familier. Ingen forskel på eje eller leje Boligselskabet: Den selvejende Byggevirksomhed for Herfølge havde som formål at opføre boliger for børnerige familier. Boliger på omkring 60-70 m 2, som skulle imødekomme behovet for billige boliger til lærerne ved kommunens nye skole. Når et hus stod færdigt, kunne lejeren købe det i perioden, indtil prioriteringen var færdiggjort. I tiden fra 1950 til 1957 byggede boligselskabet omkring 60 huse, hvoraf de fleste blev lejeboliger. For de boligsøgende i Herfølge kunne det være drøjt nok at skaffe de 1.300 kr. til indskuddet. Huslejen lå på mellem 130 kr. og 140 kr. om måneden. De nye beboere fik mulighed for, med egen arbejdskraft eller egne midler, at forbedre husenes indretning i forbindelse med opførelsen. En tidlig ordning omkring medbyg og råderet. Ved opførelser havde de færreste midlerne. Men ret hurtigt begyndte beboerne i de 50 lejeboliger at bygge udestuer, indrette loftsrum og bygge knaster og karnapper. Beboerne betragter boligerne som deres egne og kan indrette dem, som de ønsker. Vi har tænkt i den herlighedsværdi, det giver at bygge om og til 17

18

Historien At flytte grænser kræver opgør med vanetænkning. Et opgør, der ikke sker fra den ene dag til den næste. Meningerne om råderetten var delte men da gode eksempler og glade beboere meldte sig, blev fordelene ved større frihed indlysende. Loven blev ændret og i dag blomstrer mangfoldigheden i mange almene boliger, mens restriktioner og ensartede løsninger bliver smidt i papirkurven. 19

En kamp om boliger Ved at gå til lovens grænse udfordrede boligselskaberne lovgiverne og folk i egne rækker til at give beboerne større frihed. Historien om råderetten er også historien om, hvordan arbejdet for at følge med tiden og udviklingen blev til en politisk kamp på værdier. Fra fødslen var den almene boligform blevet bygget op efter kollektive principper med vægt på ensartethed og lighed. Beboerne besluttede moderniseringer i fællesskab, og alle fik samme nye køkken, til samme pris og på samme tid. Nu var det blevet tid til at øge den individuelle frihed. Boligselskabernes opgave var derfor at lade kollektivet i form af beboerdemokratiet overlade flere rettigheder og flere afgørelser til den enkelte beboer. Det vil sige flytte grænsen mellem kollektivet og individet. Det gik ikke stille af. I slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne satte boligselskaberne fokus på beboernes muligheder for at bestemme over deres almene bolig. Flere boligselskaber eksperimenterede med at udvide beboernes ret til at ændre og forbedre i boligen, og da Boligselskabernes Landsforening (BL) i 1989 igangsatte en debat om bo-vilkår i alment byggeri, indgik beboernes råderet over boligen som første punkt i oplægget BO GODT. Baggrunden for debatten var først og fremmest et ønske om at lade den almene boligform følge udviklingen i samfundet. Øget velfærd og individualisering førte på boligområdet til stadig større behov for individuel tilpasning. Noget man ikke havde svært ved at efterleve i ejerboligen eller andelsboligen boligformer, der af flere årsager tiltrak den ressourcestærke del af befolkningen. Ved at give de almene beboere større frihed, øgede boligselskaberne muligheden for at matche de andre boligformer og dermed stille de alme- Et kompromisforslag om øget råderet blev vedtaget på BL s kongres i 1990. Forslaget betød en overgrænse for godtgørelse på 35.000 kr. Det var en forringelse for de boligselskaber, der hidtil havde benyttet muligheden for at indgå aftaler med beboerne om højere godtgørelse. 20

Blev til en politisk kamp på værdier ne boliger bedre i konkurrencen på boligmarkedet. Selskaberne ønskede at slippe af med det indgroede image af ensartede boligblokke med restriktioner og regler for snart sagt alt. BL s kongres i 1990 førte til en intens debat om de almene lejeres råderet. Blandt andet var muligheden for godtgørelse, når beboeren selv bekostede moderniseringer, til diskussion. Før kongressen var de nye idéer grundigt blevet debatteret på lokale møder, men alligevel var forsamlingen delt i to. Nogle frygtede, at beboerne ville få frit løb til at investere i guldvandhaner og luksuriøse indretninger, som efterlod bebyggelsen med meget høje huslejer. Andre mente at bekymringen var overdrevet, og at forslaget netop styrkede den almene boligsektor. Efter to dages ophedet debat godkendte kongressen med 814 stemmer for og 742 stemmer imod et kompromisforslag med nye rettigheder til den enkelte beboer, som BL skulle arbejde på at få gjort til lovgivning. Med dette forslag var kimen lagt til den første lovgivning om råderet, der blev indført i 1993. Lovgivning og råderetskataloger Den nye råderetslov gav almene lejere mulighed for at forbedre f.eks. køkken og bad samt mulighed for at få godtgjort forbedringerne. Der blev dog vedtaget et loft for godtgørelsen på 35.000 kr. (40.000 kr. minus bundfradrag på 5.000 kr.); beløbet var indekseret og steg med prisudviklingen. Investeringen skulle afskrives over 10 år, så en beboer med et 10 år gam- Det er svært at tage højde for beboernes fantasi. Boligkontoret Danmarks standard for råderetskatalog indeholdt mere end 350 afkrydsningsmuligheder. 21

I stedet for lejere begyndte boligselskaberne at tale om beboerne i centrum. Siden er fokus rykket til den enkelte beboer, der nu har en individuel (kunde)relation til boligselskabet. Et holdningsskifte, der har medvirket til at opgive idéen om ens standard i alle boligafdelingernes boliger og banet vejen for at give den enkelte beboer større frihed. Jeg er sikker på, at de muligheder giver en helt anden og socialt afbalanceret frihed fordi folk, der ikke selv kan lægge ud eller er kreditværdige hos banker og kreditforeninger, kan låne til forbedringerne mod en huslejeforhøjelse. Det er bedre end det kun er beboere, der har råd til at købe deres bolig, der kan få den større frihed. For mens vi arbejder med vores frihed til alle beboere, arbejder regeringen fortsat med sin frihed men kun til udvalgte beboere, der køber deres bolig. Leder i Boligkontoret Danmarks nyhedsbrev BoDanmarknyt nr. 63, september 2003. melt køkken ville få 0 kr. i godtgørelse ved flytning. Den lille investeringsramme og korte afskrivningsperiode opfordrede ikke ligefrem til investeringer i større målestok, og ordningen syntes da heller ikke at øge antallet af individuelle moderniseringer. For mange beboere var store investeringer slet ikke inden for rækkevidde, når der ikke var mulighed for at låne pengene gennem boligafdelingen. I stedet lancerede flere boligselskaber derfor en ordning, hvor afdelingen kunne optage et samlet lån til projekter med individuelle forbedringer. Beboerne betalte omkostninger og afdrag tilbage gennem en forhøjelse af huslejen, og det var kun de beboere, der ønskede forbedringen, der deltog i projektet. Moderniseringen blev altså stadig besluttet i fællesskab (kollektiv råderet) men som noget nyt, i denne form for etapevis modernisering, var tilmeldingen individuel. Sammen med muligheden for at få tilskud fra boligafdelingen til dækning af udgifterne på f.eks. sanitet og hårde hvidevarer blev det på den måde mere attraktivt for den enkelte beboer at overveje en investering. Andre boligselskaber og afdelinger forsøgte sig samtidig med at udvide lovgivningens positivliste over de ændringer, der var tilladt, f.eks. køkkenog badeværelsemoderniseringer. De første råderetskataloger med lange lister og vejledninger blev møjsommeligt stykket sammen og vedtaget på beboermøder og bestyrelsesmøder. Men det var svært at tage højde for alle beboernes forskellige ideer til indretning, og trods de bedste intentioner endte det med et vildnis af lister og regler, der næppe opfordrede til at gå i gang med at ændre og forbedre. I nogle almene bebyggelser havde beboerne heldigvis altid betragtet 22

boligen som deres egen, regler eller ej, men i de fleste bebyggelser fandtes ganske restriktive regler for, hvilke ændringer beboerne måtte foretage. Og endnu flere steder var det en indgroet forestilling hos beboerne, at de end ikke måtte male døre eller skabe. Frygten for store regninger ved flytning levede stadig, og ville man have nyt køkken eller badeværelse var udgangspunktet stadig at finansiere det hele selv. Boligselskaber og BL pressede på for at få lempet lovgivningen, men økonomi- og erhvervsministerminister, Bendt Bendtsen, udskød sagen. I regeringsgrundlaget fra november 2001 bebudede VK-regeringen salg af almene boliger, og finansminister Thor Pedersen skærpede tonen, da han 1. januar 2002 udtalte, at alle almene boliger skulle kunne sælges. Ønsket om at liberalisere reglerne for beboernes råderet blev samtidig afvist, og i lyset af regeringens forslag om salg af almene boliger kunne denne afvisning kun opfattes som en del af den politiske kamp om almene boligers fremtid. Større frihed for beboere i almene boliger torpederede det billede, man gerne ville male, af den grå, ensartede almene boligsektor, hvor beboerne intet må. Boligselskaberne begyndte hver for sig på modtræk. Boligkontoret Danmark igangsatte et projektarbejde med at undersøge lovgivningens grænser, mens det københavnske boligselskab KAB ansøgte om en forsøgstilladelse med større råderet og højere loft for godtgørelse til beboere, der flytter. Med råderetskataloger og individuelle løsninger havde mange selskaber forsigtigt tillempet reglerne på forskellige punkter, men endnu manglede en systematisk model, der gav beboerne frihed i deres egen bolig. Boligkontoret Danmarks model Din bolig dit valg kom til at stå som et alternativ til at sælge almene boliger for at få større råderet; et af regeringens argumenter for salg af almene boliger. Her fra debat på åbent hus arrangement i Nørre Aaby på Fyn, hvor lokale politikere debatterede salg af almene boliger. 23

Frihed til at ændre Kun byggeloven sætter grænser, når du indretter din bolig. Lån til forbedringer Lån til dine forbedringer af boligafdelingen og betal lånet tilbage over huslejen. Godtgørelse efter vurdering Få godtgørelse for dine investeringer, når du flytter. Vi får vurderet dine forbedringer, og afdelingen køber dem af dig. Boligkontoret Danmark har fat i den lange ende. For sagen er jo, at det, som mange lejere har allermest imod ved at bo til leje, er, at alt skal være så ens, så ens. Citat fra Politikens leder Boligfrihed godt udspil fra boligforening den 11. marts 2003. Hvordan skaber vi optimale rammer for beboernes råderet i boligen? I efteråret 2002 satte Boligkontoret Danmark sig for at finde svar på spørgsmålet. På trods af lovgivning, individuelle hensyn og råderetskataloger havde kun få beboere taget de eksisterende muligheder til sig. Så frie rammer som muligt, og nem adgang til at låne eller få godtgørelse, var derfor målet. Andelsboligforeningernes håndbog blev studeret, lovens råderetsmuligheder gransket, og de bedste eksempler blev hevet frem. Hvordan kan vi gøre det enkelt for den beboer, der gerne vil i gang med at udskifte sit køkken eller bygge en udestue? Resultatet blev Din bolig dit valg en helt individuel ordning, hvor man kunne gå i gang, når man ville og låne af afdelingen til individuelle projekter. Eller selv betale og få godtgørelse, når man flyttede. Modellen baserede sig på gældende lovgivning, men nyt var det at systematisere godkendelserne ved at lade boligselskab, afdelingsmøde og kommune forhåndsgodkende principperne. Systematisering af godkendelserne var en lang, besværlig og omstændelig procedure, men resultatet blev godt: Brugen af råderetten blev afbureaukratiseret, så beboeren nemt og hurtigt kunne gå i gang med den ønskede modernisering. Med Din bolig dit valg blev rammerne lagt og banen gjort klar. Nu skulle man ikke længere indordne sig under fælles projekter. Derimod kunne man låne til egne forbedringer mod en huslejeforhøjelse. Og i stedet for at man skulle studere lange lister med påbud, blev alle ændringer tilladt, så længe de overholdt almindelig byggelovgivning. En ny frihed til at indrette sig kom således på plads, da Boligkontoret Danmark, ligesom andelsboligforeningerne, kunne give beboerne ret til at ændre i deres lejligheder med mulighed for godtgørelse. Kombineret med bedre muligheder for at låne af boligafdelingen, uden at hæfte personligt, kom de almene beboere et skridt foran. 24