Bæredyg ge lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Poli sk og administra vt værktøj l lokalplanlægning

Bæredyg ge lokalplaner i Jammerbugt Kommune Poli sk og administra vt værktøj l lokalplanlægning

Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt 2

Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt -politisk og administrativt værktøj I kommunen, i Danmark, ja i hele Verden er der stor fokus på klimaet og de tiltag, der kan gøres for at ændre på den udvikling, vi er vidne til. Flere steder høres slogans som Lokal indsats gør også en forskel, og det gælder såvel hjemme i private boliger som i landets kommuner. På baggrund af at klimaet ofte er øverste punkt på dagsordenen, er det besluttet, at Jammerbugt Kommune også skal være med til at bidrage positivt i omlægningen af vaner, så klimaet påvirkes mindst muligt. Nærværende katalog skal ses som et politisk og administrativt værktøj til at tænke bæredygtighed og dermed klima ind i de fremtidige lokalplaner i Jammerbugt Kommune. Formålet med værktøjskataloget er at skabe et værktøj, som kan anvendes af planlæggerne, når der udarbejdes nye lokalplaner. Lov om Planlægning 15 defi nerer klart, hvilke emner der kan lokalplanlægges for, og dette værktøjskatalog går skridtet videre og behandler de punkter, hvor bæredygtighed kan tænkes ind i lokalplanens bestemmelser uden at være i strid med Lov om Planlægning. Øvelsen med at se på parametrene i forhold til Planloven er en nødvendighed, da loven grundlæggende ikke har til formål at planlægge for miljø- og klimamæssige forhold. Miljøminister Karen Ellemann udtaler i en artikel i Altinget at Idag har kommunerne ikke mulighed for at stille krav i lokalplanerne, som alene er begrundet af miljø- eller klimahensyn. Den mulighed vil jeg gerne skabe, for kommunernes lokalplaner kan med fordel blive grønnere. Se hele artiklen i bilag 3. 3

Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Baggrunden for værktøjskataloget På baggrund af at der gentagende gange fra politisk side er blevet efterlyst en grønnere linje i lokalplanerne, udarbejdes der nu et egentligt værktøj, til hjælp for de planlæggere, der arbejder med lokalplanlægning. Kataloget er et værktøj, som skal anvendes af lokalplanlæggere for at sikre, at den bæredygtige tankegang er tilstede i nye lokalplaner i Jammerbugt Kommune. En anden grund til at arbejde med bæredygtighed i kommunens lokalplaner er, at Jammerbugt Kommune i oktober 2009 underskrev en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen forpligtiger Jammerbugt Kommune til at reducere CO2- udslippet med 2% årligt i perioden 2009-2025. I første omgang skal denne reduktion ske i egen virksomhed, men på sigt skal den bredes ud over hele kommunen. Derudover har kommunen forpligtiget sig til at udarbejde en klimaplan, dvs. en plan for hvordan Jammerbugt Kommune vil nå målet med CO2 reduktionen. ene side kan efterkomme samfundets og borgernes behov og udfoldelsestrang i nutiden, mens man på den anden side bevarer biodiversitet og de naturlige økosystemer. I begge tilfælde er der tale om at skåne naturen og de ressourcer den indeholder således, at de også er tilgængelige for fremtidens befolkning. Når der tales bæredygtighed, er det svært at komme udenom CO 2. CO 2 udledes, når der afbrændes fossile brændstoffer som olie, kul, tørv og naturgas. Da Jammerbugt Kommune er klimakommune, er det derfor vigtigt også at tage hensyn til udledningen af CO 2 i forbindelse med nybyggeri. I lokalplan 25-002 for 8 sommerhuse i Munkens Klit blev der arbejdet med bæredygtige materialer, hvilket er materialer, som under fremstilling og ved bortskaffelse bidrager mindre til CO 2 regnskabet end andre lignende materialer. Denne lokalplan ligger dog på kanten af hvad der er hjemmel til i Planloven. Derudover er der i lokalplan 13-001 for institutions- og sommerhusområde i Tranum fastsat bestemmelser om, at sommerhusene, som bygges, skal leve op til kravene om lavenergi i BR08. Sammenfattende kan det siges meget kort bæredygtighed er En udvikling der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. (Brundtlandrapporten 1987) [GLOBAL.dk] Generelt om bæredygtighed Når der tales klima, tales der også ofte om bæredygtighed. Et begreb som anvendes i fl æng som følge af klimadiskussioner af enhver art. Begrebet er derfor også meget bredt, og i det følgende vil det konkretiseres, hvordan Jammerbugt Kommune defi nerer begrebet, og hvad det dækker over. I grove træk defi neres bæredygtighed som: et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget. Som eksempel kan nævnes, at jæger- og samlerkulturer kunne udnytte naturen med 100% bæredygtighed. En mere rammende defi nition i dag er, at bæredygtighed også har en økonomisk, social, etisk og økologisk synsvinkel. Ifølge denne defi nition er det hensigten at strukturere civilisation og menneskelig aktivitet på en måde, så man på den 4

Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Bæredygtighed i lokalplaner Arbejdet med nærværende værktøj har bidraget til at se kompleksiteten i at planlægge for bæredygtighed. Problemstillingerne omkring bæredygtighed har en tendens til at gå på tværs af og ud over de reguleringsmekanismer, vi kender og benytter os af i Jammerbugt Kommune i dag. Dog er der gennem lokalplanlægningen mulighed for, at bæredygtighedsaspektet inddrages. Der er to forhold, som man skal have i tankerne, når planlægningen igangsættes det ene er, at det er vores opgave at planlægge for at reducere CO2 udledningen, og det andet er, at vores planlægning skal tilpasses klimaændringerne bl.a. i form af mere og voldsommere regn. Hvad gør man andre steder i landet? Der er mange måder, hvorpå man kan indarbejde bæredygtighed i planlægningen, og man kan have et større eller mindre ambitionsniveau mht. hvilke og hvor mange aspekter af bæredygtighedsbegrebet man ønsker at arbejde med. Gennem arbejdet med bæredygtighed i lokalplanerne og gennem KL s klimanetværk er Jammerbugt Kommune blevet bekendt med bl.a. Køge-kriterierne og Fremtidens parcelhus. Disse to projekter fremhæves i det følgende, da de synes at have et omfang, som kan kanaliseres over på Jammerbugt Kommunes intentioner. Intro til Køge-kriterierne I Køge Kommune har man udarbejdet 4 kriterier, som anvendes ved nye lokalplaner for kommunale udstykninger. Kriterierne er som følger: Nye huse skal leve op til Lavenergiklasse II i det danske bygningsreglement Nye huse skal svanemærkes Krav om en biofaktor på mere end 0,6 Regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes. til anlæg til regnvand. Energiklasse Husene i de nye områder i Køge Kommune skal udføres, så de lever op til Lavenergiklasse II i det danske bygningsreglement. Svanemærket Svanemærkningen betyder, at der stilles en række krav til byggeprocessen, energiforbrug, ventilation, materialevalg samt at der er en vejledning til beboerne om miljørigtig brug og vedligeholdelse af huset. Miljømærkning Danmark har udarbejdet en liste over hvilke materialer, der kan bruges i et svanemærket hus. Biofaktor Biofaktoren for en grund er et udtryk for, hvor meget grønt, der er på den del af grunden, der ikke er bebygget. Er hele grunden fl iser og rullegræs fås en lille biofaktor, mens en grund med naturgræs, træer og bevoksning på husvæggene får en høj biofaktor. Det er naturligvis ikke let at have en høj biofaktor på en helt ny grund uden beplantning, derfor bliver biofaktoren beregnet udfra etablerede udearealer, eller som udendørsarealerne er projekteret til at se ud efter etablering. På Erhvervs og Byggestyrelsens hjemmeside kan man fi nde en model for, hvordan biofaktoren beregnes. Regnvandsnedsivning I de nye områder i Køge Kommune er der endvidere krav om, at regnvand skal nedsives på egen grund, skal genanvendes eller ledes til anlæg til regnvand. Det er vigtigt i forbindelse med Køge-kriterierne at fastslå, at de er vedlagt som bilag til købsaftalen for grundene, da det ikke er alle tiltag, der kan fastsættes bestemmelser for i en lokalplan. 5

Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune Generelt Intro til Fremtidens Parcelhus Fremtidens Parcelhus er et byggeprojekt støttet af Fonden Realdania, Fonden Nykredit og fagligt af EnergiTjenesten. Byggeprojektet leverer 86 bud på gennemtænkte energi- og miljøvenlige huse, som almindelige mennesker: - har råd til at købe, - har lyst til at bo i og har det sundt i. Husene skader ikke miljøet unødigt hverken ved opførsel, nedrivning eller gennem mange års brug.[fremtidensparcelhuse. dk] Kravene betyder at husene har et lavt energiforbrug at husene har godt indeklima at husene er bygget af miljøvenlige materialer at husene leveres med en brugsvejledning at der er lette klagemuligheder at udendørsarealerne har høj andel af forskellig beplantning. at regnvand skal nedsives, genanvendes eller ledes til anlæg til regnvand Bæredygtighed i Jammerbugt Kommune Da begrebet bæredygtighed er et meget bredt begreb, som dækker over mange faktorer, er det vigtigt at få fastlagt, hvordan Jammerbugt Kommune defi nerer begrebet, så der fremover er enighed om, hvad der tales om, når samtalen falder på bæredygtige lokalplaner. Nedenfor ses en fi gur, som vil være gennemgående i det følgende, da der arbejdes med bæredygtighed på tre niveauer - bygningen, grunden og området som helhed. I det følgende vil det omtalte niveau farves grønt. Byggeprojektet, Fremtidens Parcelhuse, viser en række sunde, energi- og miljøvenlige boliger, der arkitektonisk såvel som økonomisk har interesse for den almene befolkning. Det er samtidig et mål, at typehusfi rmaerne i fremtiden kan supplere deres kataloger med nye energi- og miljøvenlige boliger. Der stilles en lang række krav til de huse, der deltager i byggeudstillingen. Nogle af kravene er formuleret i købsaftalen af grundene, i form af Køge Kriterierne, Andre krav f.eks. at der ikke må bygges to ens huse, er også formuleret i købsaftalen. 6

Læsevejledning Parameterkatalog Under hvert niveau er der fastsat en række parametre, som dækker Jammerbugt Kommunes opfattelse af, hvad der er væsentligt at tage stilling til i forhold til det givne niveau. I det følgende præsenteres parametrene i markerede kasser og efterfølgende konkretiseres parametrene, og de vurderes ud fra Planlovens 15 om det er en parameter, som er mulig at lokalplanlægge for. Endelig tildeles parametrene til klimapoint. Forvaltnignens vurdering er ment som notatkasse for den enkelte lokalplanlægger. I øverste bjælke på hver side er det muligt at følge med i på hvilket niveau, der beskrives. Klimapoint For at kunne vurdere bæredygtigheden i en lokalplan er der udarbejdet klimapoint, som alle de opstillede bæredygtighedsparametre skal vurderes efter. Klimapoints gives efter en skala fra 1-10. Hvor 1 er lavest og betyder en minimal grad af bæredygtighed, og 10 er højest og betyder, at denne parameter i pågældende lokalplan bidrager i særdeles positiv form til bæredygtigheden i lokalplanen. Det er tanken, at hvert parameter vurders konkret i forhold til den enkelte lokalplan, og der argumenteres for fastsættelsen af point i hvert enkelt tilfælde. Det tilstræbes at summen af klimapoint bliver så høj som mulig - jo højere tal - jo mere bæredygtig er lokalplanen. For at lokalplanen kan kaldes bæredygtig, skal den procentvise andel af pointsummen være mindst 57%. Dette fastsættes for at sikre en vis grad af bæredygtighed i lokalplanerne i Jammerbugt Kommune. Ved at lave et krav til summen af klimapoint er der mulighed for at kompensere i områder, hvor det er umuligt at opnå en høj faktor indenfor én parameter. Under hver parameter er der plads til at forvaltningen kan skrive en vurdering af den pågældende parameter for den lokalplan, som netop udarbejdes. Vurderingen skal indholde argumenter for fastsættelse af klimapoint, som en forklaring på hvorfor der er valgt, som der er. Forklaringerne kan senere indgå i et afsnit i lokalplanens redegørelsesdel - Vurdering af lokalplanens bæredygtighed. 7

8

Bygningsniveau Bygningsvolumen Bygningsniveau På bygningsniveau defi neres bæredygtighed i Jammerbugt Kommune som en bygning hvor der er taget højde for CO 2 -udledning forholdet mellem bygningsvolumen og fl adeareal er indtænkt der er taget højde for energiforbruget der er stillet krav om optimering af energiklasse der er taget stilling til placering på grunden Bygningsniveau På bygningsniveau defi neres bæredygtighed i Jammerbugt Kommune som en bygning, hvor der er taget højde for CO 2 udledningen. I denne forbindelse tænkes der på CO 2 udledning i forhold til materialevalg. Det skal med andre ord sikres gennem lokalplanlægningen, at der anvendes materialer, som gennem dets levetid har en lav udledning af CO 2. I bogen Arkitektur og miljø konkluderes dog, at tunge og lette huse vil have ca. samme energiforbrug og CO 2 -udspil. [Marsh - se bilag 2] Til gengæld konkluderes det, at der er meget at hente, hvis der bygges i højden. Etagehuse belaster miljøet langt mindre end et parcelhus - og rækkehuset ligger midt i mellem. En faktor som bør holdes for øje i planlægningen - altså forholdet mellem overfl adeareal og bygningsvolumen. Og det kan diskuteres, om der fl ere steder skal indtænkes nye former for dobbelthuse - som Villa Kram, se bilag 3. Endvidere er det i Jammerbugt Kommunes defi nition af bæredygtighed på bygningsniveau vigtigt at rette blikket mod energiforbruget i bygningen. Det er således vigtigt, at der så tidligt som muligt bliver tænkt i alternative energikilder, som kan integreres i bygningens arkitektur. Eksempelvis solfangeranlæg, som er indtænkt i husets tagfl ade. Med hensyn til energiforbruget skal der i de nye lokalplaner for Jammerbugt Kommune stilles det krav, at energiklassen skærpes i forhold til minimumskrav. I det følgende uddybes parametrene i fi guren ovenfor. 9

Bygningsniveau CO 2 -udledning - materialer Begrebsforklaring Da arbejdet med bæredygtighed i lokalplaner påbegyndtes, var der bred enighed om, at CO 2 -udledningen set i forhold til materialevalg var en væsentlig parameter at regulere. Gennem arbejdet med nærværende katalog er Team Plan blevet opmærksomme på, at det ikke er muligt at stille krav om, at materialer skal opfylde miljøkrav højere end EU lovgivning og dansk lov. Det betyder bl.a. at Lokalplan 25.001 for 8 sommerhusgrunde i Munkens Klit er lige på kanten af, hvad man kan stille krav om i en lokalplan. Ligeledes er det sådan, at Svanemærkede og andre certifi serede materialer går ud over danske krav og kan ikke fastsættes i lokalplan. Der er dog mulighed for at regulere materialevalget, men det er i forbindelse med salg. Hvis nye byggegrunde udbydes af kommunen, kan der i købsaftalen stilles krav til de bygninger, der bygges på arealet. Det er på den måde, Køge Kommune har fået lavet deres område. Dog skal det tilføjes, at et område, hvor der i købsaftalen pålægges yderligere krav - og tilmed ret restriktive krav, skal i sig selv være meget attraktivt. Det skal være et sted, hvor folk vil bosætte sig uanset krav. Forvaltningen vurderer, at der udelukkende kan stilles krav til materialevalg ud fra æstetiske hensyn og altså ikke af miljømæssige hensyn. 10

Bygningsniveau Bygningsvolumen Begrebsforklaring Valget af boligtype er afgørende for belastningen af miljøet - herunder bæredygtigheden. Med boligtype menes parcelhus, rækkehus eller etagehus. Fra en miljømæssig vinkel er det afgørende, hvad omfanget af overfl ade mod det fri er pr. bolig. Parcelhuse er den boligtype, der repræsenterer den største miljøbelastning, hovedsageligt pga. af det store klimaskærmareal 1 i forhold til etageareal betyder stort varmetab. Parcelhusets CO 2 -udslip er 29% større end et rækkehus og 57% større end etagehusets, hvilket primært skyldes større opvarmningsbehov. Rækkehusbebyggelse placerer sig mellem parcelhuset og etageboliger hvad miljøbelastning angår. Etagebyggeri udmærker sig ved laveste miljøbelastning, hvad opvarmning og materialer angår, da der er tale om et byggeri med en kompakt form og med et minimalt klimaskærmareal. Klimapoint I forhold til Jammerbugt Kommunes klimapoint skal det vurderes, hvor bæredygtigt det planlagte byggeri er i området. Parcelhusbebyggelse giver en ringe bæredygtighed og etagebyggeri et højt point. Det bemærkes, at et parcelhus i 2 etager giver et højere point end parcelhuse i ét plan. Klimaskærmarealet er en afgørende parameter for pointgivelsen. Planloven Ifølge Planloven 15, stk. 2, nr. 7 er det muligt at regulere bebyggelsens omfang og udformning i en lokalplan. Bebyggelsens omfang kan ligeledes tvinge folk til at bygge i højden, det kræver dog, at lokalplanen åbner den mulighed. Det er med andre ord en miljømæssig fordel at bygge tæt og i højden. 1 Klimaskærmen er den del af bygningen, der adskiller det ydre miljø med det indendørs miljø. Klimaskærmen er altså en samlet betegnelse for ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre. Paragraffen giver mulighed for at fastsætte den ønskede højde og drøjde på byggeriet i et givent område. Derudover giver paragraffen hjemmel til fastsættelse af boligtætheden - herunder fastlæggelse af bebyggelsesprocent. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 11

Bygningsniveau Energiforbrug Begrebsforklaring Når der tales om bæredygtighed i forhold til energiforbrug for den enkelte bygning, ses det her hovedsageligt i forhold til opvarmning, diskussionen om isolering ligger under parameteren Energiklasse. Det er vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen bliver tænkt i alternative energikilder. De mest benyttede energikilder i den enkelte bolig er i dag olie, naturgas eller fjernvarme. Valget af varmekilde skal ses i forhold til den kollektive varmeforsyning, da individuelle løsninger ikke er fornuftige at planlægge for i fjernvarmeoplande. Alternative former for energikilder kunne være: Solfangere Solceller Jordvarme Luft til vand-varmepumper Luft tilt luft-varmepumper Solfangere Solfangere er store paneler, som opfanger og omsætter sollys til varmeenergi. Solfangere er typisk udformet som store paneler. Under panelets dæklag af glas eller plast ligger absorberen, hvorigennem der cirkuleres en varme- og frostsikker væske, der transporterer varmeenergien bort fra absorberen. Den opvarmede væske føres typisk til en varmtvandsbeholder, en lagertank eller en separat varmeveksler. Solvarme-varmtvandsbeholderen indeholder normalt to spiraler, den nederste til solvarmen, den øverste til centralvarmen, som træder til og opvarmer det øverste af beholderindholdet, når solen ikke slår til. Et almindeligt brugsvandsanlæg består af ca 1 m² solfanger pr. person og 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver en årsdækning på over 50% af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m², og dække en ikke ubetydelig del af husets samlede varmeenergibehov. Solfangere er afhængige af solens stråler, og det er derfor vigtigt at fastsætte de rigtige bestemmelser for bygingernes beliggenhed, hvis bygningen skal forsynes med varme fra solfangeranlæg, jf. fi gur 1. Eksempel på synlige integrerede solfangere - og solfanger skjult under taget. 12

Bygningsniveau Energiforbrug Figur 1: Solfangere Orientering Syd Syd + /- 22,5º Syd + /- 45º Syd + /- 77,5º Syd + /- 90º Hældning 15º 91 93 89 86 82 Hældning 30º 96 95 92 88 82 Hældning 45º 100 98 95 90 81 Hældning 60º 101 99 96 89 79 Hældning 75º 98 96 93 86 75 Hældning 90º 91 89 85 78 69 Solfangers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, gældende for brugsvand Orientering Syd Syd + /- 22,5º Syd + /- 45º Syd + /- 77,5º Syd + /- 90º Hældning 15º 84 82 77 76 72 Hældning 30º 94 92 87 80 72 Hældning 45º 100 98 91 81 71 Hældning 60º 101 100 92 81 67 Hældning 75º 98 98 90 77 65 Hældning 90º 91 90 81 71 59 Solfangers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, gældende for kombineret brugsvand og rumvarme Det fremgår, at vinklen på taget og husets vinkel i forhold til solen har meget at sige i forhold til ydeevnen. Det optimale er en placering mod syd med en hældning på 60 grader, dog vil man kunne opnå en acceptabel ydeevne ved hældning mellem 30 og 45 grader, hvilke er de hældninger, der oftest arbejdes med i f.eks. boligområder. Det er vigtigt, at der i lokalplanen åbnes mulighed for at etablere solfangeranlæg på taget. Og det ses af fi guren, at ydelsesevnen er størst ved en placering af huset diretke mod syd. Solceller En solcelle er en diode, der via den fotoelektriske effekt omdanner en del af den modtagne lysenergi til elektrisk energi - altså til strøm. Lyskilden er oftest solens energi. Solcellerne placeres typisk på taget af en bygning, men kan også placeres på bygningernes facader. Et solcellanlæg til et énfamiliehus er typisk på 2-5 kw svarende til 20-50m² solceller. Solcelleanlæg er meget følsomme overfor skyggepåvirkning - og i områder, hvor energi fra solceller ønskes prioriteret, er det væsentligt at sørge for, at bygningernes tagfl ader vender mod syd og ikke begrænses af skygger fra andre bygninger eller træer - også på sigt. Af fi gur 2 fremgår det, at placeringen af solcellerne og dermed huset er væsentlig i forhold til udbyttet. Det bedste resultat fås, hvis anlægget vender mod syd og placeres med en hældning på 45 grader. Jordvarme Et jordvarmeanlæg er baseret på slanger i jorden. I løbet af sommeren tilføres det øvre jordlag store 13

Bygningsniveau Energiforbrug energimængder fra solen. Da denne energi lagres i jorden ved forholdsvis lave temperaturer, 8 til 10 C, forsvinder den ikke igen i løbet af vinteren. Det øvre jordlag indeholder derfor et stort lager af akkumuleret solenergi, som automatisk genopfyldes hver sommer. Energien kan, ved hjælp af et slangesystem i jorden og en varmepumpe, udtrækkes af jorden hele året og hermed anvendes til varmt vand og opvarmning af boligen. Varmepumpen tilsluttes et varmeoptagersystem (lavt temperaturniveau), som består af nedgravede 14 Eksempel på solcelleanlæg integreret i tag og i facade. Figur 2: Solceller plastrør i ca. 1 meters dybde. Afhængigt af husets størrelse og isoleringsgrad nedgraves fra 200 til 600 meter slange. Slangerne er for større anlæg opdelt i 2-4 kredsløb, hvor hver enkelt slangeende tilsluttes et fordelerrør, som forbindes til varmepumpen. Når varmepumpen er i drift, cirkulerer en afkølet væske (vand tilsat frostvæske) gennem slangerne. Herved opvarmes væsken af varmen i jorden, og varmepumpen transporterer den genvundne solenergi til husets centralvarmeanlæg. Solcellers %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, angivet i forhold til den ideeller placering: 45º syd, som er 100% Orientering Vest V-SV S-SV Syd S-SØ Ø-SØ Øst Hældning 0 86 86 86 86 86 86 86 15 84 89 93 94 93 90 85 30 81 90 97 99 97 91 82 45 77 89 97 100 98 90 79 60 72 85 93 97 94 86 66 75 65 77 86 89 86 78 58 90 57 67 75 77 75 68

Bygningsniveau Energiforbrug Principskitse for luft til vand anlæg. Normalt er hele varmepumpen monteret udendørs og varmen ledes så via rør gennem husvæggen ind til varmtvandsbeholder og fordelingsanlæg. Et anlæg af god kvalitet passer stort set sig selv og leverer varme dag efter dag året rundt i mindst 10-15 år. Principskitse for jordvarmeanlæg. Sammenlignet med andre alternative energiformer, som eksempelvis direkte solvarme og vindenergi, har et jordvarmeanlæg den fordel, at det, uanset temperatur, sol og vind, kan levere alternativ energi i ubegrænsede mængder, når behovet er der. Luft-til-vand varmepumpe En luft til vand-varmepumpe kan erstatte oliefyret eller elvarmen, og det er i stedet muligt at få varmet både bolig og badevand op ved at udnytte luftens varmeenergi. En luft til vand-varmepumpe er et effektivt alternativ til et jordvarmeanlæg, hvis der ikke er mulighed for at lægge jordslanger ned i bygningens omkringliggende arealer. Luft til vand-anlægget kobles til det eksisterende centralvarmeanlæg i et hus og leverer varme ud gennem husets radiatorer eller gulvvarme og de varme haner. Luft til vand-anlæg er velegnet til boligopvarmning og varmt vand, men er ikke helt så effektiv som jordvarme, men et godt alternativ ved manglende haveareal til jordslanger. Luft-til-luft varmepumpe Luft til luft-varmepumpen udnytter varmeenergien i udeluften også i den kolde årstid. Den består af to dele, en udedel og en indedel (der fungerer som en slags avanceret varmeblæser) forbundet med et rør med kølemiddel. Selv på de koldeste vinterdage kan luft til luft-varmepumpen levere en behagelig indetemperatur med et langt lavere elforbrug end elvarme. Den er normalt ikke egnet til at opvarme mange, adskilte rum, men kan dog godt nå ganske langt ud i tilstødende rum i et sommerhus. En mulig løsning er at få installeret såkaldte multisplit-units (multivarmepumpe), hvor fl ere indedele kobles på én, fælles udedel. Men i større huse er det normalt bedre 15

Bygningsniveau Energiforbrug Det vil sige, at hvis det gennem lokalplanen sikres at bygninger placeres på en måde, som fremmer mulighederne for at etablere energibesparende foranstaltninger, scores højt klimapoint. Klimapointet skal også vurderes i forhold til den gængse opvarmning i området - og energikilden erstatter opvarmning med fossile brændsler. Principskitse for luft til luft anlæg. at vælge en anden vedvarende energiløsning, for eksempel et jordvarmeanlæg eller en luft til vandvarmepumpe. Luft til luft-varmepumpen kan heller ikke bruges til at opvarme brugsvand, så der skal suppleres med for eksempel en elvandvarmer eller et solvarmeanlæg. Planloven Lokalplankataloget, som fremgår af Planlovens 15, giver ikke umiddelbart hjemmel til at fastsætte bestemmelser for energiformen i det enkelte hus, men lokalplanen kan skabe mulighed for, at der kan etableres alternative energikilder. Det gøres ved bl.a. at tillade solfangere på taget - evt. som en integreret del af bygningen. Det vigtige er dog, at der gennem lokalplanen tillades et andet tagmateriale. Dog vil der kunne stilles krav om, at hvis solfangeranlæg eller solcelleanlæg etableres, skal det integreres i bygningen. Det er med andre ord muligt at forbyde fritstående anlæg. Forvaltningens vurdering Luft-til-luft kan kun anvendes til boligopvarmning, og er bedst egnet til små huse i ét plan, men kan tilpasses til større boliger. Et rigtig godt alternativ til elvarme. Klimapoint I forhold til klimapoint er denne parameter lidt svær at konkretisere. Det bunder i, at der pt. ikke er mulighed for at stille krav om, at en bestemt type alternativ energikilde skal vælges. Kommunen har udelukkende den mulighed at udarbejde lokalplanerne på en sådan måde, at det muliggør de beskrevne anlæg. Men jo fl ere tiltag der skrives ind i lokalplanen, som muliggør at anlæg kan etableres jo højere klimapoint. Jammerbugt klimapoint: 16

Bygningsniveau Energiklasse Begrebsforklaring Lavenergibygninger er en fælles betegnelse for bygninger, der har et lavere behov for tilført energi, end der er krævet i bygnigsreglementet. Bygningsreglementet BR10 angiver kravene til lavenergiklasse 2015, som vil være de nye krav til energirammer for alt nybyggeri. Lavenergiklasse 2015 For at boliger, kollegier, hoteller m.m. kan klassifi ceres som en lavenergiklasse2015, må bygningernes samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det opvarmede etageareal ikke overstige 30 kwh/m² pr. år tillagt 1000 kwh pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 1 l/s pr. m². Lavenergiklasse 2020 og 2020P Foruden ovennævnte lavenergiklasser planlægges det at indføre yderligere 2 klasser. Foreløbigt betegnes de nye klasser som hhv. Lavenergiklasse 2020 og 2020P. Lavenergiklasse 2020 påregnes indført som mindstekrav til alt nybyggeri og større ombygninger fra 2020 og Lavenergiklasse 2020P er en dansk parallel til den forhåndenværende tyske passivhus-klasse. Lavenergiklasse 2020 For at boliger, kollegier, hoteller m.m. kan klassifi ceres som en lavenergibygning klasse 2020, må bygningernes samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand for det opvarmede etageareal ikke overstige 17 kwh/m² pr. år tillagt 550 kwh pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Lavenergiklasse 2020P For at en bygning kan klassifi ceres som en lavenergibygning klasse 2020P, skal kravene til Lavenergiklasse 2020 være opfyldt ved isolering af klimaskærmen og et effektivt ventilationsanlæg, og nettovarmebehovet til opvarmning og ventilation må højst være 12 kwh/m² pr. år. Desuden må luftskiftet gennem utætheder ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Andre energiklasse-betegnelser Der opereres også med andre energiklasser, og der kommer sikkert fl ere til i fremtiden. Passivhuse Passivhuse er ikke en dansk defi neret betegnelse, men betegnelsen anvendes i Tyskland, hvor den bruges som en frivillig klassifi cering af boliger, der opfylder krav svarende til Lavenergiklasse 2020P. Det skal dog nævnes, at der anvendes andre måle- 17

Bygningsniveau Energiklasse og beregningsmetoder i de tyske klassifi ceringskrav, så de 2 betegnelser kan ikke fuldstændigt ligestilles. Fx anvender de tyske beregningsmodeller nettogulvarealer, hvor de danske bruger det opvarmede etageareal som grundlag. Det betyder bl.a., at energikravet under passivhus-klassifi ceringen er 15 kwh/m² pr. år i forhold til de 12 kwh/m² pr. år i Lavenergiklasse 2020P. Opgørelsen af luftskiftet beregnes også forskelligt. Der fi ndes i Danmark virksomheder, der certifi cerer nybyggerier efter de tyske passivhus-kriterier, men dette kræver, at certifi cerings-virksomheden indgår i hele projektforløbet, fra planlægning til færdiggørelse. 0-energihuse Betegnelsen er ligesom Passivhuse ikke en formel energiklasse, men anvendes for bygninger, der ikke har et netto-behov for at få tilført energi. Det vil sige, bygningen producerer mindst lige så meget energi, som der bliver anvendt i bygningen. EU har i en revision af bygningsdirektivet i april måned 2009 vedtaget, at alle nye bygninger senest fra 2018 skal opføres som 0-energihuse. Desuden skal medlemslandende individuelt sætte mål for, hvor stor en del af den eksisterende bygningsmasse, der skal konverteres til 0-energibygninger. Aktivhuse / passiv plus Begge betegnelser anvendes om bygninger, der igennem egen energiproduktion producerer mere energi, end der bliver brugt i bygningen. Klimapoint Fastsættelse af energiklassen i en lokalplan kan være en medvirkende faktor til at score klimapoint. Dog skal man være opmærksom på, at det udelukkende er de danske standarder, som fastlægges gennem Bygningsreglementet, der kan fastsættes bestemmelser for i en lokalplan. Jo skrappere krav der stilles i forhold til energiklasse jo højere klimapoint. Planloven Lov om Planlægning 15, stk. 2, nr. 22 giver kommunen hjemmel til gennem lokalplanlægningen at stille krav om at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i bygningsreglementets forstand. Ifølge Planloven 21 a forståes ved lavenergibebyggelse, bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Det er et lovkrav at 5% af alle nye énfamiliehuse trykprøves, således at det er muligt at fastslå, om de overholder standarden for luftudskiftning, men dette krav kan ikke stilles via lokalplanen. Pt. stikprøvekontrollerer Jammerbugt Kommune 10% af nybyggede huse, men Byggeloven giver hjemmel til, at der stilles krav om trykprøvning ved alt nybyggeri. Forvaltningens vurdering Et passiv plus hus er CO2 neutralt, og producerer via solcelleanlæg mere strøm, end det forbruger. Hvis husets solcelleanlæg har en lavere effekt end 6 kw, kan den private ejer benytte det lokale elnet som lagringsplads i de perioder, hvor der produceres meget og forbruges mindre - for så at hente det hjem, når produktionen daler, og forbruget stiger. Ved et større anlæg aftager eludbyderen den overskydende elektricitet og betaler 60 øre pr. kw (Sep 2010). Når der så er brug for strøm igen, købes det på normale betingelser fra eludbyderen. Jammerbugt klimapoint: 18

Bygningsniveau Energiklasse Placering på grunden Begrebsforklaring Placeringen af bygningen på grunden er en faktor, som bør tages i betragtning i alle lokalplaner - i særdeleshed der, hvor der er ønske om at anvende solceller eller solfangere som energikilde. Udbyttet fra solanlæggene afhænger meget af bygningens placering, og det er beviseligt, at udnyttelsesgraden falder i takt med, hvor langt facaden vender væk fra syd. Bygningernes placering i sig selv kan være en gevinst i forhold til passiv solvarme - dog er det i den forbindelse vigtigt at huske solafskærmning, så man undgår overophedning af husene, som man så skal bruge energi på at køle. Det kan f.eks. gøres ved automatiserede solskærme. Klimapoint Facade mod syd er at foretrække i områder, der baserer sig på solenergi, og denne placering vil bevirke et højt klimapoint. Hvis der kan argumenteres for, at placeringen af husene er en anden end facade mod syd, opnåes et middelvægtigt klimapoint - det vigtige er, at der er taget stilling til placeringen af bygnignerne i lokalplanen, hvor der eksempelvis også kan udlægges byggefelter for at mindske skyggepåvirkninger. Forvaltningens vurdering Planloven Gennem Planloven 15, stk. 2, nr. 6 er det muligt at fastsætte bestemmelser for bygningers beliggenhed på grundene. Det kan gøres ved hjælp af udpegning af byggefelter, som illustreres på kortbilag. Med hensyn til skyggeforhold er der gennem Planloven 15, stk. 2, nr. 9 mulighed for at fastsætte bestemmelser for beplantningen i lokalplanområdet, samt dennes højde. Højden kan reguleres ved at bestemme, hvilke typer planter der må anvendes. Jammerbugt klimapoint: 19

Grundniveau Øget nedbør 20

Grundniveau Biofaktor Grunden Den private grund opfattes for bæredygtig, når der er taget højde for regnvand opsamles/nedsives/genanvendes der er fastsat bestemmelser for beplantning versus befæstet areal herunder biofaktor for grunden spildevand afl edes fra grunden på naturlig vis dvs. uden pumper Grunden Når der er tale om den private grund, opfatter Jammerbugt Kommune den for bæredygtig, når der er fastsat bestemmelser for biofaktoren for grunden. Biofaktoren udregnes som en faktor, der angiver forholdet mellem befæstet areal og beplantning på grunden. Derudover skelnes der mellem forskellige typer af beplantning, som bidrager forskelligt til den samlede biofaktor. Biofaktoren for den pågældende grund stiger med årene, hvilket kommer af, at beplantningen på grunden skal gro til for at øge sin effekt. Eksempelvis kronearealet på et træ. For at opfylde Jammerbugt Kommunes defi nition af bæredygtighed på grundniveau er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for varetagelsen af regnvand. Regnvand skal således opsamles, genanvendes eller nedsives på egen grund. Her spiller biofaktoren indirekte ind, da det er lettere at nedsive regnvandet på en grund med høj biofaktor. Endelig er det en defi nitionsfaktor, at spildevand afledes fra grunden med baggrund i naturlig hældning på kloakeringen. Med det menes der, at spildevandet ikke skal pumpes væk fra grunden på grund af kælder m.m. Det er uhensigtsmæssigt i bæredygtighedssammenhæng at have pumper kørende, for at lede spildevandet væk. Når der tænkes i alternative energiformer herunder passiv solvarme og solfangeranlæg, er det vigtigt, at der i lokalplanen fastsættes byggefelter, hvor bygningerne kan placeres uden at skygge uhensigtsmæssigt for nabobebyggelse. Dette indtænkes også i valg af beplantning. 21

Grundniveau Øget nedbør Begrebsforklaring Ifølge Klima- og Energiministeriets hjemmeside www. klimatilpasning.dk kan Danmark hen mod slutningen af dette århundrede forvente en stigning i årlig middelnedbør på mellem 5-20%. Mange kloaksystemer kan have svært ved at klare de store pludselige vandmængder på op til 30-60 mm. Denne stigning i nedbør gør det nødvendigt at se på muligheden for, at så meget vand som muligt kan sive ned i jorden og ikke løbe i kloakken. Her er biofaktoren på grunden en afgørende parameter - altså m 2 med grønt set i forhold til m 2 med fl iser eller anden befæstning. Se under Biofaktor. Såfremt at det i lokalplanen stilles som betingelse for ibrugtagning, at der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra taget, scores 10 på klimaskalaen, da det er det mest skærpede krav, der er mulighed for at sætte i følge Planloven indenfor denne faktor. Planloven Planloven 15, stk. 2, nr. 25 giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser for, at der skal installeres anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl og tøjvask i maskine. Bestemmelsen kan ydermere sættes som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Det er med andre ord vigtigt med et samarbejde mellem forsyningsafdeligen og planafdeligen i forhold til kloakering i det lokalplanlagte område. Hvor der er mulighed for at nedsive på egen grund, skal der måske ikke planlægges for separatkloakering. I øvrigt henvises til afsnit om spildevand. Udover nedsivning på egen grund skal der ses på muligheden for at opsamle regnvandet og genbruge det til haveanlæg, havevanding og evt. bilvask. Klimapoint Ses den øgede mængde nedbør i sammenhæng med Jammerbugt Kommunes klimaskala må denne vurderes ud fra hvor egnet jorden er til at nedsive vand. Nedsivningen og dermed klimapointet afhænger altså af jordbundsforholdene. Dog kan der opnåes et højere klimapoint, hvis regnvandet opsamles på egen grund. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 22

Grundniveau Biofaktor Begrebsforklaring Biofaktoren er et udtryk for forholdet mellem befæstet areal og grønne arealer. Begrebet anvendes i forhold til forventningerne om øget nedbør i fremtiden. Jo mere grønt der er - jo mere vand kan der nedsives, og jo mindre vand skal ledes væk via kloak. Biofaktoren regnes ud fra mangden af grønt. Men biofaktoren er også afhængig af, hvilken form for grønt det er. Jo større træer - jo større biofaktor. Naturgræs har højere faktor end klippet græs - og derudover er højden af buske afgørende for biofaktoren. Umiddelbart er det op til den enkelte grundejer at bestemme, hvor høj en biofaktor der skal være på grunden. Dog er det muligt indirekte at fastsætte bestemmelser for, hvilken type beplantning der skal etableres og hvor på grunden. Yderligere er det muligt at fastsætte bestemmelse for, at der evt. skal være grønne tage - altså tagbeplantning hvilket også bidrager positivt til biofaktoren. Klimapoint Jo mere grønt der kræves på grunden i form af beplantning og grønt på taget, jo højere klimapoint scores der. Planloven I Planloven er der ikke umiddelbart mulighed for at opstille krav om opfyldelse af en bestemt biofaktor. Dog kan der via Planlovens 15, stk. 2, nr. 9 fastsættes bestemmelser for ubebyggede arealer, herunder krav til beplantning. Planloven giver ligeledes hjemmel til at fastsætte bestemmelser for omfanget af befæstet areal, hvilket muliggør, at man kan regulere inddirekte til at forhøje biofaktoren for en grund. Tænkes der på de grønne tage, kan det pt. udelukkende bestemmes pga. æstetiske hensyn, og ikke pga. bæredygtighed. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 23

Områdeniveau Spildevandsafledning Begrebsforklaring Jammerbugt Kommune er i sin sagsbehandling fl ere gange stødt på byggegrunde, hvor det er nødvendigt at pumpe spildevandet væk fra området. Den udvilkling skal bremses, da det ikke er bæredygtigt at have pumper til at køre for at pumpe vand væk. Parameteren her er derfor medtaget for at sikre, at spildevand afl edes på naturlig vis. Derudover skal der i hvert nyudlagt område tages stilling til, om det er muligt at nedsive på egen grund, eller om der skal separatkloakeres. Dette punkt hænger nøje sammen med forsyningsafdelingens spildevandsplan, og der er indledt samarbejde med afdelingen, for at sikre en helhed i planlægningen. Klimapoint Der uddeles en høj score - 10 - i områder, hvor regnvand nedsives på egen grund, og hvor spildevandet løber af sig selv. Jo fl ere pumper der er brug for - jo lavere score. Planloven Planloven giver mulighed for at regulere, hvor man må bygge, i form af byggefelter. På den måde kan det styres, at bygninger lægges, hvor det er mest fordelagtigt i forhold til kloakering. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 24

Områdeniveau Øget nedbør Området som helhed Lokalplanområdet opfattes som bæredygtigt, når der er taget højde for områdets overfl adevand fællesarealer anlægges med egnskarakteristiske planter der er rig mulighed for at cykle, gå eller løbe bebyggelse og beplantning er afstemt i forhold til skyggepåvirkning Området som helhed I forbindelse med at tale om bæredygtighed i en lokalplan er det vigtigt også at tage højde for området som helhed. I mange tilfælde udlægges fælles friarealer for at gøre området grønt, og for at skabe liv om boligerne. I Jammerbugt Kommune opfattes lokalplanområdet som bæredygtigt, når der er taget højde for områdets overfaldevand. Dels det vand der afl edes fra de befæstede arealer - veje, stier og P-pladser, og dels vand fra de grønne områder. Derudover opfattes et område som bæredygtigt, når fællesarealer anlægges med egnskarakteristiske planter med lav grad af pasning. Lokalplanområdet skal endvidere appelere til bevægelse i form af gode muligheder for at gå, cykle og løbe i og omkring området på stier som er trafi ksikre. Dette kan bidrage til et fald i motoriseret transport, samt øge livskvaliteten for borgerne i området. Endelig er det en stor del af bæredygtighedsbegrebet i Jammerbugt Kommune, at der beplantes, men denne beplantning og ligeledes bygninger skal indtænkes i en større sammenhæng, da der skal tages højde for, at placeringerne er afstemt i forhold til skyggepåvirkning. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der etableres evt. solfangere, hvis beplantningen i området på sigt vil skygge herfor. 25

Områdeniveau Spildevandsafledning Begrebsforklaring Klimapoint Planloven Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 26

Områdeniveau Øget nedbør Begrebsforklaring For området som helhed er det vigtigt at tage højde for den øgede nedbør. Når et nyt område udlægges, bør der tages stilling til, hvordan områdets overfl a- devand afl edes. Der kan i visse områder anlægges en sø til at opsamle regnvand for grønne arealer. Derudover kan det nogle steder være en fordel at lave forsinkelsesbassiner til regnvandet. Planloven Planloven giver gennem lokalplankataloget ikke direkte mulighed for at kunne fastsætte bestemmelser for forsinkelsesbassiner. Men gennem vejafdelingen og kloakafdelingen er det muligt at påvirke projektet i den rigtige retning. Derudover er der i lokalplanen mulighed for at udlægge arealer til bassiner, således at disse arealer reserveres til formålet. Det er i 2010 set fl ere steder i Danmark at voldsomme regnskyld har været årsag til lukninger af veje og stier, samt at hele boligområder har stået under vand. Der skal i fremtiden planlægges for at den slags situationer ikke opstår. Klimapoint Tanken om at kunne håndtere et voldsomt regnvejr skal tages i betragtning, og såfremt der i området udarbejdes løsninger, som på den lange bane minimerer risikoen for oversvømmelser gives en høj score i klimapoint. Der kunne laves en risikovurdering ud fra arealets beliggenhed og terræn. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 27

Grundniveau Rekreative forbindelser Begrebsforklaring De rekreative forbindelser bidrager til bæredygtigheden på en lidt anden konto end de andre parametre. Denne bidrager dels til folkesundhed - men i særdeleshed til nedbringelse af CO2 udledning fra biler og anden transport. krav til ubebyggede arealer. Dog skal det holdes for øje, at der pt. udelukkende er mulighed for at stille krav, som er samfundsmæssigt eller planlægningsmæssigt begrundet - miljøhensyn og hensyn til bæredygtighed og borgernes sundhed kan ikke tages i betragtning. Ved at planlægge for rekreative forbindelser, der appelerer til folks trang til at bevæge sig, vil man kunne mindske brugen af biler som transportmiddel. De rekreative stisystemer kunne med fordel kombineres med den kollektive trafi k, således at eksempelvis et nyt boligområde fi k øgede muligheder eller gode forbindelser til den kollektive trafi k. Ydermere vil fælles opholdsarealer være med til at øge biofaktoren for området som helhed. Klimapoint Der gives høje point i områder, hvor der er indtænkt rekreative forbindelser, som appellerer til at tage cyklen frem for bilen. Derudover gives der point for beplantning og i det hele taget udformning af de omkringliggende arealer, som ikke udgør en egentlig grund. Det være sig veje, stier og grønne fællesområder. Planloven Planloven giver gennem 15, stk. 2, nr. 4 mulighed for at fastsætte bestemmelser for vej- og stiforhold. Gennem samme paragraf nr. 9 er det muligt at stille Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 28

Områdeniveau Skyggepåvirkning Begrebsforklaring Med hensyn til skyggepåvirkning er det vigtigt i forhold til områder, hvor alternative opvarmningsformer med solen som energikilde, at der tages højde for skyggepåvirkningerne i området. Det er dels påvirkninger fra bygnigner, som allerede er i og omkring området, men også til den beplantning, der skal etableres i området. Hvis der arbejdes med byggefelter, er det vigtigt, at der er klarhed over, hvor det er et krav at bygge højt, og hvor man absolut ikke må. Klimapoint I de områder, hvor der planlægges for brug af solenergi, vil der blive givet en høj score, såfremt der er taget hensyn til bygninger og beplantnings skyggepåvirkning. Hvis der i området ikke arbejdes for solenergi, er denne parameter ikke væsentlig og bør derfor ikke indgå i scoren. Planloven Byggefelter kan være medvirkende til at en uheldig skyggepåvirkning indtræffer. Ligeledes kan beplantningsbestemmelser afhjælpe problemet. Begge faktorer kan der fastsættes bestemmelser om i en lokalplan, se tidligere i rapporten. Forvaltningens vurdering Jammerbugt klimapoint: 29

Bilag Bilag 1: Altinget.dk - Ellemann vil indføre grønnere lokalplaner Bilag 2: Konklusioner fra bog af Rob Marsh m.fl. Bilag 3: Billeder af Villa Kram

Bilag 1: Artilel: Ellemann vil indføre grønne lokalplaner (Foto: colourbox) Ellemann vil indføre grønne lokalplaner 18. august 2010 kl. 23:56 PLANLÆGNING: Det skal være nemmere for kommunerne at stille miljøog klimakrav i lokalplanerne. Det foreslår miljøminister Karen Ellemann (V). Forslaget bakkes op af både KL, DF og Konservative. Af Anders Jerking Kommunerne skal have mulighed for at lave grønnere lokalplaner. Det foreslår miljøminister Karen Ellemann nu. "I dag har kommunerne ikke mulighed for at stille krav i lokalplanerne, som alene er begrundet af miljø- eller klimahensyn. Den mulighed vil jeg gerne skabe, for kommunernes lokalplaner kan med fordel blive grønnere," siger miljøministeren til Altinget. Det er helt sikkert noget, som kommunerne efterspørger. Kommunerne ønsker at lave flere tiltag, som de ikke kan på grund af loven. Ellen Højgaard Jensen Direktør, Dansk Byplanlaboratorium I lokalplanerne kan kommunerne stille en række krav, som er begrundet i en planmæssig eller økonomisk vurdering. Ofte er kravene æstetisk begrundede. I dag kan en kommune således stille krav om grønne tage, hvis det er æstetisk begrundet, men ikke hvis det er begrundet i ønske om at tilpasse sig et klima med mere regn. Det vil miljøministeren lave om på. "Hvis en bydel er optaget af klima- og miljøspørgsmål, skal der være mulighed for at stille krav i lokalplanen om grønne tage; separate spildevandssystemer, så man ikke leder regnvand ned i kloakkerne; at man vil arbejde med særlige materialer, når man bygger nyt; eller at man vil gøre noget specielt for affaldshåndteringen," forklarer Karen Ellemann. Kommuner efterspørger muligheder I den selvejende institution Dansk Byplanlaboratorium er direktør Ellen Højgaard Jensen overbevist om, at mange kommuner vil benytte sig af muligheden. "Det er helt sikkert noget, som kommunerne efterspørger. Kommunerne ønsker at lave flere tiltag, som de ikke kan på grund af loven. De er på gyngende grund i forhold til at lave grønne lokalplaner, fordi der ikke er hjemmel i loven," siger hun. Hun henviser til, at Realdania i 2007 undersøgte kommunernes ønsker til lokalplaner. Her kom det blandt andet frem, at nogle kommuner omskrev miljømæssige begrundelser til æstetiske begrundelser for at overholde loven. Af samme undersøgelse fremgår det, at flere kommuner ønsker at stille lokalplan-krav, som sikrer lavere vandforbrug, beskytter grundvandet mod pesticider, og sikrer affaldssortering og brugen af bæredygtige materialer.

Ellen Højgaard Jensen peger også på behovet for at kunne stille krav til hele boligområder om for eksempel områders samlede vandforbrug. Hun understreger dog, at grønne lokalplaner ikke kan stå alene. "Lokalplanen sætter rammerne, men den regulerer ikke adfærden. Og nogle af forholdene er sværere at håndhæve. Hvis man for eksempel i et område forbyder brugen af pesticider, så et det svært at kontrollere, så derfor må man også formidle til borgerne, hvorfor forslaget er en god ide," siger hun og peger på afgifter som en anden mulighed for ar regulere adfærden. Positive politikere I KL er formanden for teknik- og miljøudvalget, Martin Damm (V), umiddelbart positivt indstillet over for miljøministerens forslag. "Det lyder fornuftigt, og vil give kommunerne nogle muligheder," siger han og understreger, at han endnu ikke har set forslaget. På Christiansborg tager miljøordførerne fra Konservative og Dansk Folkeparti samme forbehold, men begge er positivt indstillet over for forslaget. "Nu skal vi se hendes forslag, men vi kigger gerne på det. Kommunerne skal have så frie muligheder som muligt. Hvis man for eksempel i højere grad kan genbruge regnvandet, så man undgår overløb, så er det sund fornuft, som vi burde have indført for længst," siger Jørn Dohrmann (DF). Konservatives Tage Leegaard siger: "Umiddelbart lyder det som en fornuftig ide, som jeg gerne vil drøfte med ministeren. Kommunerne skal have lov at administrere mest muligt selv, og i de enkelte kommuner kan man bedre være opmærksom på, hvad der lokalt bør gøres. Der er jo stor forskel på behovene i de enkelte kommuner." Da planloven senest blev revideret, fik kommunerne mulighed for at stille krav om, at bygninger lever op til energiklasse 1 og 2. Læs og skriv kommentar (0) Nyeste artikler om Planlægning: 7. september 2010: Eksperter: Ny planlov hjælper ikke Udkantsdanmark 17. august 2010: SF vil gøre Danmarks byer bæredygtige Nyeste artikler med Karen Ellemann: 6. september 2010: S vil have ændret klageadgang 1. september 2010: Styrket samarbejde om klimatilpasning Nyeste artikler med Tage Leegaard: 25. august 2010: Venstre-kritik bremser vandplaner 17. august 2010: Regeringen vil indføre grønne lokalplaner Nyeste artikler med Jørn Dohrmann: 6. september 2010: Vælgerne: DF er det mindst grønne parti 25. august 2010: Venstre-kritik bremser vandplaner Nyeste artikler med Martin Damm: 17. august 2010: Regeringen vil indføre grønne lokalplaner 17. juni 2010: V og S vil ændre lov om trafikselskaber Nyeste artikler om KL: 7. september 2010: Grundskylden går op i 2011 6. september 2010: KL: Færre skal på førtidspension Forsiden Nyeste artikler Altinget.dk 2000-2010