KONFERENCE TEKST: TORBEN LUND CHRISTENSEN, REDAKTØR FOTO: LARS LINDSKOV Jordfordeling og planlægning som lokale vækstfremmere Politikerne er helt med på, at jordfordelinger er et værktøj med mange positive effekter, og måske bliver jordfordelinger nu tænkt ind i finanslovsforhandlingerne for 2018. Det kom frem på Landinspektørforeningens konference den 23. marts om vækst og udvikling et arrangement, der både bød på ministerbesøg, inspirerende indlæg fra eksperter og organisationer, og konstruktiv debat. andinspektørfaget spænder som bekendt bredt, og landinspektører beskæftiger sig derfor også med vidt forskellige arbejdsopgaver ude i virkeligheden. Men er der noget, som på tværs af faglighed kendetegner en landinspektør, er det lysten og evnen til at finde konkrete løsninger på virkelige problemer. Netop konkrete løsningsforslag var i fokus på konferencen Vækst og udvikling i hele Danmark hvor og hvordan? Som et bidrag til debatten om dette aktuelle emne, der rangerer højt også på den landspolitiske dagsorden, havde Den Radiovært og politisk kommentarer Jarl Cordua (stående) stod for at styre slagets gang som moderator under konferencens paneldebat. danske Landinspektørforening arrangeret konferencen og inviteret en række eksperter, meningsdannere og folketingspolitikere til at komme med input og drøfte værktøjer og muligheder. I de større byer går det fint med at skabe arbejdspladser og tiltrække nye borgere, og de store byudviklingsprojekters mange byggekraner står som symboler på den høje aktivitet. Anderledes trægt ser det ud i mange landdistrikter. Et typisk svar på den udfordring er mere vækst og udvikling. Men hvordan skal det ske? Indledningsvist betonede Landinspektørforeningens formand, Torben Juulsager, at vækst kan ses som et udtryk for kvantitet, mens udvikling tilsvarende kan ses som kvalitet. Landinspektører kan bidrage med konkrete løsninger til at skabe vækst med kvalitet i landdistrikterne, sagde Torben Juulsager, og pegede på professionens værktøjskasse med redskaber som arealforvaltning, fysisk planlægning, ejendomsudformning og jordfordeling. Og så fulgte ellers en perlerække af konferenceindlæg serveret i Vartovs smukke, historiske rammer i hjertet af København. Pas på butikkerne John Wagner, administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, advarede i sit indlæg om, at en yderligere liberalisering af planloven kan medvirke til, at 600-800 mindre butikker uden for de større byer risikerer at dreje nøglen om frem mod år 2025. Det vil gøre det væsentligt mindre attraktivt at bosætte sig i et landdistrikt. En købmand betyder endnu mere for et lokalsamfund end en skole, for alle har brug for dagligvarer, konstaterede John Wagner. Han illustrerede alvoren i udviklingen ved vise et Danmarkskort med en prik for hver nuværende dagligvarebutik. Butikkerne dækker i dag så geografisk bredt, at prikkerne i sig selv danner et nemt genkendeligt Danmarkskort. Fjerner man derimod de 600-800 butikker, der er i farezonen, opstår der huller i store områder af landet og det genkendelige Danmarkskort forsvinder. Meget illustrativt, især foran en forsamling præget af kortentusiaster. Behov for ny kommission Tidligere landsplanchef, landinspektør Niels Østergård, fulgte op med en opfordring til at nedsætte en bredt sammensat Areal- og Plankommission. Flere forhold taler for, mener han, at tiden nu er inde til ikke bare en modernisering af planloven, som i det aktuelle planlovs- 32 LANDINSPEKTØREN 2 2017
forslag, men til en egentlig reform, som også bør omfatte byggeloven. For det åbne land gælder det ifølge Niels Østergård, at dagens udfordringer kalder på en helt ny tilgang til planlægning og regulering med nye områdeinddelinger, med virkemidler tilpasset stedet, direkte inddragelse af lokalbefolkningen og en landzoneadministration, der varieres efter målene fra område til område. Da erhvervsminister Brian Mikkelsen der sidder med ansvaret for planloven senere på dagen dukkede op, briefede den tidligere landsplanchef ministeren om sit forslag og sørgede for, at han fik papirerne med anbefalingerne med sig videre på ministercyklen. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, slog i sit indlæg fast, at land og by er hinandens forudsætninger. Han pegede på, at vi nu ser tegn på en modvægt til den urbanisering, som ellers nærmest er italesat som uafvendelig. Vi ser en begyndende tendens til en ruralisering. 82 kommuner har i dag befolkningsfremgang, konstaterede Steffen Damsgaard, der stadig sagtens kan få øje på udfordringer for landdistrikterne. Nogle områder har fx endnu ikke ordentlig adgang til internettet. Og så skal den mediemæssige fortælling om landområderne knækkes, mener Steffen Damsgaard. Han blev efterfulgt af formand for Kommunalteknisk Chefforening, Søren Gais Kjeldsen, der advarede om, at planlovsforslaget i sin nuværende form vil føre til flere nabokonflikter. Vi har ikke brug for mindre, men mere planlægning, sagde Søren Gais Kjeldsen, der mener, at det er et bekymrende scenarie, at kommunerne i nogle situationer fratages muligheden for gennem landzoneadministrationen at regulere anvendelse og byggeri i det åbne land, fordi planlovsforslaget giver grundejeren en umiddelbar ret. Og det er ikke alene wild west -tilstande i det åbne land, han gruer for: Min store frygt er, at planlægning som erstatningsfri regulering forsvinder, fordi man så fratager borgeren en lovfæstet mulighed, sagde formanden for de kommunaltekniske chefer. Arkitekt Dennis Lund rettede i sit indlæg skytset mod planlæggerne selv. Han viste flere eksempler på, hvor galt det kan gå, når planlæggernes faglighed ikke er i orden bl.a. en sag, hvor planlæggeren tilsyneladende havde overset en vejadgang. Det var nok næppe en landinspektør i dette tilfælde! Minister-visit Konferencedatoen blev fastlagt med udgangspunkt i erhvervsminister Brian Mikkelsens stramme kalender. Efterfølgende blev han kaldt i samråd netop denne dag, men ved middagstid ankom en cyklende minister til Vartov til en halv times konference-visit. I sit indlæg fremhævede han planlovsforslagets nye muligheder for vækst og udvikling i landdistrikterne, når en række barrierer i det åbne land og i kystområderne bliver fjernet. Et nyt udvalg om levedygtige landsbyer forventer Brian Mikkelsen sig også meget af, fortalte han. Det skal sammensættes med en bred faglig og folkelig profil og afrapportere inden udgangen af 2018. Og så imødekommer regeringen et længe ventet ønske fra Landdistrikternes Fællesråd: Vi indfører et landdistriktsfilter som betyder, at al lovgivning fremover skal vurderes særskilt i forhold til betydningen for landdistrikterne, fortalte erhvervsministeren, inden han cyklede af sted igen. Naboens jord er også god Esben Munk Sørensen fra Aalborg Universitet forklarede derefter om det store Den tidligere, mangeårige landsplanchef Niels Østergård (t.v.) henvendte sig hjemmevant til erhvervsminister Brian Mikkelsen og sørgede for, at han blev forsynet med forslaget om at nedsætte en Areal- og Plankommission. Et udsnit af de godt 60 deltagere, som trods kort tilmeldingsfrist deltog i konferencen, der fandt sted i Vartovs historiske rammer i København. 2 2017 LANDINSPEKTØREN 33
KONFERENCe Med tanke på landbrugserhvervets strukturudvikling sagde Helga Grønnegaard fra Collective Impact bl.a., at hun ikke oplever, at landinspektører sætter skel i landskabet, men at de ophæver skel. behov, der er for bedre arronderinger af landbrugsbedrifternes jordtilliggender, og han belyste de mange fordele jordfordelinger kan give. Han fremhævede også jordfordelingsplanlæggerens uafhængighed og det, at hele metoden bygger på frivillighed, hvilket giver langtidsholdbare løsninger. Ejernes fremtidsønsker er drivkraften i jordfordelinger dem der medvirker, skal opnå fordele, bemærkede Esben Munk Sørensen. Formand for Landbrugsrådgivning Syd, Antoni Stenger, fulgte op med en opfordring til at reducere omkostningerne ved jordfordelinger, så der kan komme gang i de lokale jordomlægninger, som der er så udpræget behov for, da mange landbrugsbedrifter har marker, der ligger meget spredt. Det giver landmanden megen ekstra kørsel samt en række negative, afledte effekter for miljø, trafik, klima og økonomi. For at flere jordfordelinger skal blive til virkelighed, sendte Antoni Stenger også et budskab af sted til egen rækker: Man skal ikke altid tro, at naboens jord er ringere, end ens egen. Det er ellers netop den holdning, man ofte møder i en forhandlingssituation, blev det med et smil bemærket nede fra salen. Tal hinanden gode Collective Impact er en arbejdsmetode, hvor forskellige interessenter arbejder sammen om at nå en løsning alle kan enes om og få glæde af. Slægtskabet med jordfordelinger ligger lige for, og i Collective Impact-projektet Det åbne land som dobbelt ressource er jordfordelinger netop det centrale værktøj til at imødekomme de mange forskellige interesser, der i dag knytter sig til det åbne land. EU s landbrugspolitik med landbrugsstøtte har været utrolig succesfuld, og derfor er landskaberne også blevet indrettet efter rationel landbrugsdrift. Men i dag er der politisk mange flere ønsker til udnyttelse af arealerne, konstaterede sekretariatsleder i det Realdania-støttede Collective Impact, Helga Grønnegaard, der mener, at kommunerne bør spille en nøglerolle ved multifunktionelle jordfordelinger, hvor mange samfundsinteresser skal indarbejdes. Det åbne land som dobbelt ressource kører demonstrationsprojekter i fem jyske kommuner, og på den baggrund udvikler Collective Impact en model for effekten af jordfordelinger, målt på flere parametre, fortalte Helga Grønnegaard. Positive politikere Som oplæg til dagens afsluttende paneldebat pegede landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen fra Mølbak Landinspektører A/S på, at der er plads til forbedringer i samspillet mellem planlægning, sektorlovgivning og støtteordninger for det åbne land. Politikerne kan både lade sig inspirere ved at se mod Holland, der fører en langt mere målrettet og koordineret indsats i det åbne land, og ved at se, hvordan de danske byer samarbejder bredt med forskellige parter, fortalte Karsten Willeberg-Nielsen, og fremhævede helhedsplanerne for Fredericia C og Carlsberg-byen som gode eksempler. Den politiske paneldebat blev noget amputeret ved, at formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), måtte melde afbud. Det betød, at Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen som tilmed blev nødt til forlade mødet før tid og Social- 34 LANDINSPEKTØREN 2 2017
demokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen udgjorde konferencens politiske panel. Inden Erling Bonnesen måtte haste videre, fik han slået fast, at han sagtens kan se fordelene ved jordfordelinger. Han nåede også lige at svare på et spørgsmål fra Antoni Stenger fra Landbrugsrådgivning Syd, der spurgte, hvorfor staten ikke blot fjernede tinglysningsafgiften ved jordfordelinger, når nu der i dag kun gennemføres få jordfordelinger, og staten derfor alligevel ingen nævneværdige indtægter har på området? Jeg kan sagtens forstå pointen, men kan ikke love noget i dag i forhold til finansloven. Jeg anerkender, at der er en opgave og en udfordring her, og det vil vi i Venstre gerne drøfte med de andre partier, om vi kan finde en løsning på, sagde Erling Bonnesen. Hans Christiansborg-kollega Christian Rabjerg Madsen tog straks tråden op: Jordfordelinger fylder meget i debat- Øverst: Folketingsmedlemmerne Erling Bonnesen (V) og Christian Rabjerg Madsen (A) gav begge udtryk for deres positive syn på jordfordelinger, og at det er værd at drøfte politisk, hvordan der kan sættes mere skub i brugen af jordfordelinger. Nederst: Antoni Stenger fra Landbrugsrådgivning Syd fortalte, at landbrugsbedrifternes ofte meget spredte marker giver unødig meget trafik med store landbrugskøretøjer, og at det sjældent er populært blandt øvrige trafikanter. For at bløde lidt op på situationen hænger han selv et skilt bag på sine landbrugskøretøjer med teksten Du er nu nummer 1 i køen. 2 2017 LANDINSPEKTØREN 35
KONFERENCe Politikere og oplægsholdere på Den danske Landinspektørforenings konference Vækst og udvikling i hele Danmark hvor og hvordan?, den 23. marts 2017 i Vartov, København Folketingspolitikere: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), Christian Rabjerg Madsen (A), Erling Bonnesen (V). Afbud fra Pia Adelsteen (DF). Oplægsholdere: Torben Juulsager (Den danske Landinspektørforening), John Wagner (De Samvirkende Købmænd), Steffen Damsgaard (Landdistrikternes Fællesråd), Niels Østergård (tidl. landsplanchef), Søren Gais Kjeldsen (Kommunalteknisk Chefforening), Dennis Lund (forfatter og byplanlægger), Esben Munk Sørensen (Aalborg Universitet), Antoni Stenger (Landbrugsrådgivning Syd), Helga Grønnegaard (Collective Impact), Karsten Willeberg-Nielsen (Mølbak Landinspektører A/S). I alt deltog 63 personer på konferencen. Se oplægsholdernes slides fra konferencen på Landinspektørforeningens hjemmeside: landinspektøren.dk Landinspektør Karsten Willeberg-Nielsen opfordrede til et bredere samarbejde om indsatsen i det åbne land. DdL-formand Torben Juulsager (t.h.) lovede, at Landinspektørforeningen vil arbejde på at få konferencens budskaber kommunikeret bredt ud. ten, også på Christiansborg. Uanset hvem vi taler med om det er landbruget, Danmarks Naturfredningsforening eller andre så er alle positive. Jordfordelinger er nærmest blevet et mantra, men vi mangler at tage skridtet fra mantra til konkret handling. Det er ret oplagt, at når der ikke foregår meget på området i dag, er det formentlig et begrænset provenu staten vil gå glip af, hvis man fjerner tinglysningsafgiften ved jordfordelinger. Landinspektørforeningens formand, Torben Juulsager, rundede konferencen af: Landinspektørforeningen vil gå videre med dagens anbefalinger og input, og vil arbejde for at få sprede budskaberne både internt i foreningen og bredere ud i samfundet. 36 LANDINSPEKTØREN 2 2017