LØRdag DEN 14. september og søndag den 15. september 2013 Aalborg Store Pris 2013 www.aav.dk Topduel på væddeløbsbanen Derbyvinderen Stand And Deliver kommer Lørdag 14. september kl. 12.15 - NKI Aalborg Store Hoppe Pris Søndag 15. september kl. 13.15 - NKI Aalborg Store Pris Store Pris-weekenden 1
Velkommen til NKI Racing Arena Aalborg I weekenden 14. og 15. september afvikler NKI Racing Arena Aalborg årets suverænt største væddeløbsbegivenhed med masser af topsport på menuen. Vi lægger ud lørdag, hvor vi afvikler hovedbegivenheden NKI Aalborg Store Pris Hoppechampionat, og søndag er hovedattraktionen NKI Aalborg Store Pris. for at starte i henholdsvis derbyet og hoppederbyet - og efterfølgende i revanchen i Aalborg. Jeppe Juels heste, Stelton, Snappy Rose og Spikeld, var i derbyet tillagt store chancer, men de måtte nøjes med henholdsvis 3.- og 5. pladsen samt en placering uden for præmierækken, så der er ingen tvivl om, at Jeppe Juel i søndagens revanche her i Aalborg vil gøre sit absolut ypperste for at vinde med en af hans deltagere - og dermed markere, at en hans heste er den bedste i årgangen. Du kan læse mere om Jeppe Juel i dette tillæg. Begge hovedløb er reelle derbyrevancher. Både derbyet og hoppederbyet blev afviklet på Charlottenlund Travbane den sidste weekend i august, og traditionen tro afvikles revanchen altid her i Aalborg. Indenfor sporten udtrykkes det klart, at der kun køres ét derby og der køres kun én derbyrevanche, og lige præcis det udtryk sætter en tyk streg under, at der er masser af prestige på spil udover de gode præmiepenge, hesteejerne kan vinde. I de to løb skal der kæmpes om henholdsvis 150.000 kr. og 250. 000 kr. i samlede præmiesummer. Jeppe Juel med base i Løgstør er en af Aalborg-banens lokale trænere. Han er om nogen anden på revanchejagt, da han havde hele tre heste med i derbyet i Charlottenlund, hvilket er helt ekstraordinært. Det er nemlig sådan, at der ca. fødes 550 travføl hvert år i Danmark, og når de er fire år gamle har de 24 bedste heste i hver årgang mulighed Årets derbyvinder blev hesten Stand And Deliver. Den er trænet af en Danmarks bedste amatører indenfor travsporten, Peter Rudbeck fra Skive. Udover sit virke med travhestene er han også partner i et revisionsfirma, og hvordan han forener arbejde og fritid med at kunne træne travheste på et højt professionelt niveau, får vi også svaret på i dette tillæg. Spændende bliver det at se, om Stand And Deliver også vinder revanchen? Der er i alt fald flere udfordrere. Ud over Jeppe Juels heste, har travtræner Steen Juuls to deltagere, Scirocco Sisa og Sylvester, også pæne chancer, og hvad med andre derbydeltagere som Super Yankee, Super H T Byg eller en helt tredje? Tarok, hvem er det? Jo, det navn er der nok rigtig mange mennesker, også folk uden hestesports- Fakta om NKI Racing Arena Aalborg Adresse: Skydebanevej 25, 9000 Aalborg. Man kommer direkte til hovedindgangen ved at dreje til højre i rundkørsel ved busholdepladsen. Entrè: Det koster kr. 25.- pr. person at komme ind lørdag og kr. 50.- pr. person søndag i Aalborg Store Pris-weekenden. På normale løbsdage resten af sæsonen er entrèen kr. 25.-. Børn under 16 år har altid gratis adgang. I vinterhalvåret er det på udvalgte løbsdage gratis at komme ind. Parkering: NKI Racing Arena Aalborg har store parkeringsarealer ved indgangen, og det er også gratis at parkere på vores drive-in parkering. Spisesteder: Der er flere forskellige muligheder for at købe mad og drikke på NKI Racing Arena Aalborg. På 1. sal i hovedbygningen findes vores panorama restaurant og en VIP Lounge, mens man i stueetagen finder vores bar i cafeteria/spillehal og vores bar i Cafè Pitstop. Vi har også udendørs grill. På staldsiden findes der bespisningsmuligheder i multihuset. For børnene: Der er masser at tage sig til for de yngre gæster. I maj 2013 har vi nyanlagt en udendørs legeplads, og indendørs er der legerum for de mindste samt play station- og fodboldspil for de lidt større børn. 2 Store Pris-weekenden
Program for Store Pris-weekenden Lørdag 14. september: Fra kl. 10.00 er der diverse hesteopvisninger af forskellige hesteracer. Kl. 12.15 afvikles 1. løb, og vi afvikler denne dag otte løb og hovedløbet er her NKI Aalborg Store Pris for hopper. Denne dag skal løbsdagen være færdig senest kl. 15.30, så alle efterfølgende kan tage i Gigantium til auktion med spisning kl. 17.30, auktionsstart kl. 19.00 og efterfølgende fest frem til kl. 02.00. Til arrangementet i Gigantium er der gratis entrè for alle. Søndag 15. september: Kl. 13.15 starter løbsdagen, hvor vi har 14 løb på programmet med derbyrevanchen NKI Aalborg Store Pris som hovedattraktionen, og en række af øvrige topløb bliver der i rammeprogrammet. Ovennævnte bliver en totaloplevelse af de helt store med kvalitet hele vejen igennem, hvor der også i programplanlægningen er taget hensyn til alle aktiviteterne. Bestil også bord i god tid i restauranten både lørdag og søndag, da der bliver rift om pladserne det kan ske direkte til restauratøren på tlf. 98-121009. Se også mere på www.aav.dk og www.scandichorse.dk omkring hele weekendarrangementet. interesse, der kan nikke genkendende til. Tilbage i 70èrne var Tarok dansk travsports store stjerne, og den flotte røde hingst med fire hvide sokker sejrede i både ind- og udland. Hesten blev nationens stolthed med kælenavnet Dannebrog på fire ben. Tarok blev kørt af Jørn Laursen fra Skive, som sammen med sin far også stod for træningen af hesten. I år bliver fortællingen om den legendariske travhest og familien omkring den filmatiseret, hvilket er noget vi alle kan glæde os til. Filmen får premiere til oktober, men du kan også i dette tillæg læse mere om Tarok, Jørn Laursen og filmens instruktør, Anne-Grethe Bjarup Riis. En coming man i dansk travsport er lokale Kenneth Andersen, som er søn af træner Pauli Andersen. Den yngste Andersen er landets oftest sejrende kusk indenfor lærlingekategorien, og tidligere på året vandt han også DM for Jockeyer. Kenneth er næsten født ind i travsporten, men det er der ikke alle aktive, der er. Flere og flere aktive rekrutteres fra vores ungdomsafdeling Ikaros, som er en ponyvæddeløbsskole. Har du børn, der vil prøve kræfter med ponysporten, kan du finde mere information på vores hjemmeside og i dette tillæg. NKI Racing Arena Aalborg fylder 60 år i 2014, og der har været og er stadig knyttet rigtig mange mennesker til banen og hele væddeløbssporten. Hele hestesektoren skaber hvert år en omsætning på knap 25 milliarder kroner i det danske samfund. Pengene kommer bl.a. fra avl, opdræt, landbrug og sport, og det genererer mange arbejdspladser i Danmark. NKI Racing Arena Aalborg er en kombineret travog galopbane. Vi er en af ni væddeløbsbaner i Danmark, og her i Aalborg afvikler vi løb hele året rundt, hvilket ikke alle baner gør, da de ikke har det fornødne hestemateriale hertil. Nordjylland og Midtjylland er de regioner i Danmark, der har det absolut største hestemateriale, og de er fundamentet for sporten i hele Danmark. De mange opdrættere og hesteejere er også årsagen til, at vi ønsker at fuldende Store Pris-weekenden med afholdelse af hesteauktion ude i Gigantium med 81 heste, som lørdag aften skal finde nye ejere, så det bliver en travsportsweekend uden lige og mage. Ud over hestesport danner væddeløbsbanen også rammen om en række andre aktiviteter. Arealet bruges bl.a. til at afvikle kulturelle og velgørende arrangementer, og forskellige firmaog sportsarrangementer, bl.a. motionsløbet Craft Racing Sport De Luxe, hvor der i april måned var lige omkring 1000 løbere på startlinjen. I dagligdagen drives også en Cafè Pitstop, som har åbent hver dag fra kl. 11.00 til kl. 22.00, og der kan der opleves alt slags sport, som vises på storskærme, nydes mad og drikke, spilles på alt slags spil i Danske Spils portefølje og nyde det gode sociale samvær. Væddeløbsbanen har også en flot panoramarestaurant med plads til 350 spisende gæster, og der afholdes lige fra runde fødselsdage, konfirmationer, firmafester til begravelser mv. Måske skal dit kommende arrangement også afvikles i disse omgivelser? I Aalborg Store Pris-weekenden handler det heller ikke udelukkende om travsport, og vi har, for at ramme bredt i målgruppen, udarbejdet et program, som vil kunne tiltrække mange forskellige mennesker. Se bare programmet i den sorte kasse. Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle sammen hjertelig velkommen her på NKI Racing Arena Aalborg med håbet om en rigtig god og velafviklet weekend. Michael Korfitsen Direktør Løbsprogram: Vores løbsprogram med udførlige startlister og eksperttips kan købes for kr. 25.- i Informationsboden eller i Cafè Pitstop. Programmet kan også downloades helt gratis på www.aav.dk. Du kan også finde spilinformation i væddeløbsavisen Racing News, der uddeles gratis på banen. Eksperttips: Kan ses i programmet for dagen, og kuskekommentarer kan ses på vores hjemmeside - og de er ganske gratis. Hjemmeside: På vores hjemmeside, www.aav.dk, kan du finde alle informationer om banen. Her kan du også downloade løbsprogrammet til begge dage. Facebook: Bliv ven med NKI Racing Arena Aalborg. Synes godt om vores side på www.facebook.com/ nkiracingarena. Cafè Pitstop: Har åben fra kl. 11.00 til kl. 22.00 hver dag året rundt. Der kan ses al slags sport på storskærme, spille på alt slags spil i Danske Spils portefølje, og derudover kan der nydes mad, drikkevarer og ikke mindst det sociale samvær. Store Pris-weekenden 3
Rudbecks stjerne skal forsvare derbytitlen Aalborg Store Pris er næste storløb, som den succesfulde Skive-amatør Peter Rudbeck går efter at vinde. Derbyvinderen Stand And Deliver er klar til Aalborgs derbyrevanche. Af Teit Rasmussen, Dansk Hestevæddeløb Hvor stort er det at vinde Dansk Trav Derby? Et godt spørgsmål. Svaret afhænger naturligvis af, hvem der bliver spurgt. Har man vundet det før, er det måske ikke så svært at beskrive sine følelser for omverdenen. Men for travamatøren Peter Rudbeck var det i minutterne lige efter triumfen på Charlottenlund Travbane umådelig svært. Det var nemlig første gang, at det lykkedes den ellers så superdygtige og meget sejrsvante hobbytræner at gøre det. Det gjorde han med sit eget opdræt Stand And Deliver, og dermed fik han lukket endnu et hul i rækken af store danske travløb, som revisoren fra Skive har vundet. Derbysejren var i særdeleshed et bevis på, hvordan en moderne familie trods fuldtidsarbejde og alle mulige andre gøremål, men med en koordineret indsats i dagligdagen, den nødvendige mængde held, dygtighed og tro på egne koncepter, kan gå hele vejen. Skylder at starte Når Aalborg Store Pris skal afgøres, er derbyvinderen Stand And Deliver naturligvis med på startlinien. Dermed kan NKI Racing Arena Aalborg med god samvittighed kalde til en ægte derbyrevanche. Aalborg Store Pris har gennem mange år været et godt fireårsløb, men har udviklet sig mere og mere til at være en derbyrevanche. Jeg synes især, at Aalborg Store Pris i år er blevet meget mere attraktivt, eftersom det afvikles tre uger efter derbyet. Et derby over 3000 meter kan godt sidde i benene på hestene, så løbspausen på denne længde er optimal, vurderer Peter Rudbeck. Han har dog ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt han ville komme til Aalborg for at vise sin derbyvinder frem i selskab med en af landets mest vindende travkuske nogensinde, Birger Jørgensen. Det har hele tiden været tanken, at Stand And Deliver skulle starte i Aalborg, hvis ellers han var frisk til det efter derbyet. Der er ikke voldsomt mange løb at vælge mellem for heste i hans klasse, og Aalborg Store Pris er et fint løb med god præmiesum. Jeg synes også, at man skylder at starte i sådan et løb, så jeg har ikke været i tvivl, siger han videre. Det var en synlig rørt Peter Rudbeck, der efter derbysejren kunne gå på æresrunde på Charlottenlund Travbane foran et publikum på godt 10.000 mennesker. (Foto: Burt Seeger/US Photo) En familieindsats Familien Rudbecks succes har meget med sammenhold at gøre. Hele familien er med hver deres store eller lille indsats med til at forme det, 4 Store Pris-weekenden
som til slut har vist sig at være forskellen på succes og fiasko i moderne travsport. Og vær vis på at det er de færreste ting i stalden og i omgangen med hestene, som er tilfældige hos familien Rudbeck. Derfor var der også noget, som skulle ud, da han som ansvarlig træner havde vundet derbyet. Der var store følelser blandet ind i den sejr, det kan jeg ikke skjule. Der er jo en form for forløsning, når noget, man går og drømmer om, endelig lykkes. Derbyet er jo løbet, som de fleste travfolk allerhelst vil vinde, siger han. Peter Rudbeck, der til daglig er partner i en stor revisorvirksomhed i Skive, fik straks efter derbysejren stukket en mikrofon og et kamera i hovedet, og det var ikke alt, der lød sammenhængende fra den ellers meget veltalende og altid imødekommende Peter Rudbeck. Man kan nok aldrig forberede sig på, hvordan man følelsesmæssigt vil reagere, når noget så stærkt sker for en. Jeg var bare så utrolig glad og samtidig lettet, så jeg synes, det var helt legitimt, hvis jeg på et tidspunkt virkede lidt blottet for ord, forklarer han. Byder gerne på revanche Det er i de to seneste år ikke lykkes for den forsvarende derbyvinder at sejre i Aalborg Store Pris, men hjemmebanehesten Okay Bee gjorde det i 2010. Men selvfølgelig vil Peter Rudbeck også gerne vinde årets derbyrevanche. På en forrygende slutspurt nåede Stand And Deliver (midt i banen) akkurat frem til sejren i Dansk Tarok Trav Derby 2013. Sejren udløste en præmiecheck på 710.000 kr., hvilket er den største pengepræmie i en sportsbegivenhed på dansk grund i 2013. (Foto: Burt Seeger/US Photo) Men jeg kan sagtens leve med, hvis Stand And Deliver ikke vinder Aalborg Store Pris. Der er tale om nye forudsætninger, og jeg tror, at der kommer mange gode heste til Aalborg, så det kan nemt blive meget svært at vinde, siger en ærlig Peter Rudbeck. Stand And Deliver fordoblede ved derbysejren sin præmiesum, så den nu lyder på næsten halvanden million kroner indløbet. Men hvordan har hesten fysisk taget sin derbysejr? Nu startede han om søndagen og fik så velfortjent fri frem til om torsdagen, hvor han fik en let træningstur. Men efter det vendte han tilbage til almindelig træning. Han virkede nemlig til at være meget frisk, så derbystarten havde ikke taget voldsomt hårdt på ham. Der er med andre ord ikke noget, der tyder på, at han har tabt form, siger træneren. Vil gerne vinde derby igen Selv om familien Rudbeck har vundet flere store løb, bl.a. hoppernes derby i 2009 med Nobodybeatsthebeat, så er ambitionsniveauet ikke faldet på grund af årets derbysejr med Stand And Deliver. Min familie og jeg vil jo gerne være med i de store årgangsløb og selvfølgelig prøve at vinde så mange af dem som muligt. Det vil vi fortsat gerne og snupper også en derbysejr mere, hvis det kan lade sig gøre. Selvfølgelig er der løb, man gerne vil vinde, men det er ikke sådan, at alt sættes til side for at nå det, siger han Hjemme i Skive har Peter Rudbeck, hvad der skal til for bedst muligt at opdrætte og træne travheste. Men ikke alle heste er ens, og nogle gange må man sadle om for at få det bedste ud af sine dyr. En af de heste, som er blevet prøvet af i nye rammer, er Nobodybeatsthebeat. Der var specielle grunde til, at Nobodybeatsthebeat blev sendt i træning hos travtræner Flemming Jensen i Aalborg. Dels fordi hun blev for hidsig, når hun blev trænet for vogn hjemme hos os selv, og dels af tidsmæssige årsager, da hun ofte fandt sine opgaver på krævende rejser i Sverige, fortæller Peter Rudbeck, som ikke tror, at hans derbyvinder udvikler sig på samme måde. Stand And Deliver er noget anderledes af sind, da han er fuldstændig ukompliceret at træne og have med at gøre i det daglige. Jeg kan derfor ikke forestille mig, at han skulle gå i træning et andet sted end hjemme hos os selv, slutter Peter Rudbeck. Store Pris-weekenden 5
På jagt efter revanche Når Aalborg Store Pris afvikles søndag 15. september er en af deltagerne særligt opsat på at få revanche. Travtræner Jeppe Juel havde hele tre heste med i derbyet, men de opnåede kun mindre placeringer. Af Henrik Ebbesen, Dansk Hestevæddeløb Jeppe Juel vandt i fjor 138 løb og indkørte over fem millioner kr. i præmiepenge. I denne sæson er han på vej mod samme cifre. Her ses han med sin samlever Trine og faderen Niels efter Steltons sejr i en Derbyprøve. (Foto: Burt Seeger/US Photo) Det skulle have været travtræner Jeppe Juels helt store dag. Men intet gik, som det var planlagt. Søndag 25. august havde Jeppe Juel tre heste fra eget træningskvarter, hingstene Stelton, Spikeld og Snappy Rose, ude i derbyet, og selvom de to førstnævnte heste fra denne trio på forhånd var regnet blandt favoritterne, var de ikke at finde helt fremme i afgørelsen, da løbet blev afviklet. Bedst gik for Stelton, som Jeppe Juel selv kørte og som endte på en tredjeplads. Forberedelserne i ugerne op til derbyet havde ellers været optimale. Hestene havde trænet perfekt, spist og drukket som de skulle, og rejsen til København fra gården i Vindblæs ved Løgstør var gået problemfrit. Men ved ankomsten til Charlottenlund Travbane fik Jeppe Juel og hans team en kedelig overraskelse. Den stald, som træneren havde lånt på den københavnske travbane henover derbyweekenden, havde i løbet af natten til selve derbydagen haft ubundne gæster. De havde stjålet de tre sulkyer og det seletøj, som Jeppe Juels derbyheste skulle bruge senere på dagen i derbyet. Blandt de forsvundne sulkyer var en spritny model importeret fra USA, som ikke engang var pakket ud af transportemballagen endnu. Lige fra det øjeblik, hvor vi opdagede tyveriet, gik tingene galt. Det blev en lortedag og et senere også et lorteløb i derbyet. Med tre heste i derbyet havde min stald ellers alle muligheder for at kunne kontrollere det taktiske spil undervejs, men vi fik ikke tingene til at gå op i en højere enhed, og så blev resultatet, som det blev, siger Jeppe Juel. En k æmpe skuffelse Det løb, der skulle have været Jeppe Juels største oplevelse i hans hidtidige karriere i travsporten, endte i stedet med at blive hans livs største skuffelse. Og slutresultatet fra derbyet, der udover en tredjeplads til Stelton også gav en præmiegivende femteplads til Snappy Rose, var svær at kapere for Jeppe Juel i timerne og dagene efter derbyet. I hele ugen efter derbyet gik jeg bare rundt med en mærkelig tom følelse inde i maven. Alle de personer, der havde været involveret i arbejdet med hestene i min stald, havde gjort deres ypperste 6 Store Pris-weekenden
for at tingene skulle klappe på derbydagen, så det var noget af et antiklimaks, da der så endte med at gå ged i alting, forklarer Jeppe Juel. De tre heste, som Jeppe Juel havde ude i derbyet, er alle ejet af hans far, Niels Juel, og selvom det ikke gik som håbet, har der ikke været hårde ord mellem far og søn efter derbyskuffelsen. Tværtimod. Min far har været god til at bakke op og give et klap på skulderen. Så jeg har ikke skulle håndtere en vred og skuffet hesteejer oveni min egen skuffelse, fortæller Jeppe Juel. Tredje- og femtepladsen i derbyet gav en samlet præmiehøst på 255.000 kr., hvilket også må siges at være ganske pænt. Men det har ifølge Jeppe Juel kun været en ringe trøst. Min far har godt nok sagt, at det var da meget godt, men jeg har det anderledes. Derby- Hestene fik fred på gården, mens Jeppe Juel fortsatte til København, hvor han dagen før derbyet fik tid til at smutte forbi TV2-studierne i Tivoli for at medvirke i Go morgen Danmark. Trav- og galopsporten er utrolig fascinerende, og det er en sport med store følelser på spil. Det skal vi bare have fortalt endnu flere mennesker. Så jeg stillede velvilligt op til de interviews, der skulle til. Jeg mener, at alle i sporten har en forpligtigelse til at være gode ambassadører, når muligheden byder sig, forklarer Jeppe Juel. Både kusk og tr æner På trods af sin alder på 37 år er Jeppe Juel allerede ved at være en ganske erfaren travtrænerog kusk. Og at han slog ind på denne levevej, var ikke den store overraskelse for dem, der omgav gammel, nedsatte han sig som selvstændig træner med licens på væddeløbsbanen i Aalborg. Siden har hans karriere udviklet med stormskridt, og i dag regnes Jeppe Juel ikke blot som en af landets førende travtrænere, men også som en af de bedste kuske. Og det er specielt i rollen som kusk på andres heste, at Jeppe Juel i de senere år har hentet de største resultater. Men jeg mener også, at jeg er en glimrende træner. Og hvis man får hele tre heste med i et derby, så er det vel et synligt bevis på, at jeg også godt kan træne heste, mener han. Klar til revanche Jeppe Juels evner som træner skal publikum på NKI Racing Arena Aalborg få at se, når årets derbyrevanche afvikles. Nederlag i derbyet Når Aalborg Store Pris afvikles kommer Jeppe Juel selv til at sidde i sulkyen bag Stelton, der her ses vinde på Charlottenlund Travbane. Hesten er en af de mest spurtstærke i dens årgang. (Foto: Burt Seeger/US Photo) et handler lige så meget om prestige som om præmiepenge. Om ti år er der ingen, som husker den hest, der blev nummer tre. Man husker kun derbyvinderen, mener han. Havnede i centrum I tiden op til Dansk Trav Derby var Jeppe Juel ellers i fokus. Både lokale og landsdækkende aviser og tv-stationer stod i kø for at fortælle historien om en unge, jyske travtræner, der havde hele tre heste med i derbyet. Jeppe Juel blev hele travsportens mediedarling, og interessen var faktisk så stor, at han i de sidste dage op til det vigtige løb var lige ved at sige fra. Specielt hestene havde brug for den rette ro til at kunne forberede sig optimalt til derbyet. ham som barn. Væddeløbshestene har altid været omdrejningspunktet i hans liv. For over 30 år siden nedsatte hans forældre sig på den gård i Vindblæs, som siden har dannet rammen for Jeppe Juels fremgange på landets væddeløbsbaner. Faderen har altid beskæftiget sig med opdræt af travheste, og som otteårig kørte Jeppe Juel sin første travhest i træning. Og i det øjeblik han sad bag hesten, var han solgt, og sigtet blev allerede dengang indstillet på at blive travtræner en dag. Efter endt skolegang fulgte ophold hos nogle af landets største og mest kendte travtrænere som Jørn Tarok Laursen, Steen Juul og Birger Jørgensen, og i 1999, da Jeppe Juel var 23 år skal vaskes væk, og Jeppe Juel er formentlig mere end nogen anden i feltet opsat på at vise, at hans heste er blandt årgangens bedste. Stelton og Spikeld skal ud Aalborg Store Pris, mens jeg sender Snappy Rose ud i trøstløbet, siger Jeppe Juel. Han fortæller, at de tre heste har trænet helt efter planen siden derbyet. Så rent formmæssigt skulle der ikke været noget at udsætte på dem. Hestene har ikke fejlet noget overhovedet. Det er kun træneren, der har været lidt nede. Men han er nu ved at være ovenpå igen - og klar til revanche, siger han. Store Pris-weekenden 7
Kenneth Andersen ses her vinde med Sagitta på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. (Foto: Ole Hindby) Holder aldrig fri, men elsker sit job Kenneth Andersen er søn af Aalborg-travtræner Pauli Andersen. Far og søn kører parløb om staldens aktiviteter, og selv om lønnen ikke er stor og arbejdsdagene lange, elsker Kenneth sit arbejde. Af Teit Rasmussen, Dansk Hestevæddeløb Kenneth Andersen er travjockey. I fagsproget den rigtige betegnelse, men ganske misvisende overfor nye i travsporten. En jockey forbinder de fleste med en, der rider galopløb, så en mere passende titel burde i stedet være travlærling. Men den betegnelse passer nu heller ikke for godt til 27-årige Kenneth Andersen. For en lærling er jo en, der er i lære, og selv om man aldrig bliver for gammel til at lære, kan man ikke just påstå, at Kenneth Andersen er i lære. Han er allerede yderst rutineret som kusk og kender allerede godt til både skygge- og solsiden i travsporten. En uge før Aalborg Store Prix-weekenden fanger vi Kenneth Andersen på mobilen. Selv om det er søndag midt i kirketiden, holder han ikke fri. Han er inde på banen for at træne en hest. Jeg holder aldrig weekend, men bruger al min tid på hestene, om det så er træning eller deltagelse i løb. Jeg beskæftiger mig med det, som jeg helt fra barnsben har drømt om. Det tager al min tid, men det er det, som jeg gerne vil. Selv om jeg virkelig anstrengte mig, så tror jeg ikke, at jeg kunne finde noget andet, jeg hellere ville beskæftige mig med, indleder han. Uddannelse først Kenneth Andersen har derfor aldrig været i tvivl om, hvad det var, han skulle beskæftige sig med, når han var færdig med skolen. Faderen Pauli Andersen var oprindelig travamatør, men valgte for adskillige år siden efter en succesfuld karriere i hobbyfolkets rækker at blive professionel travtræner. Der har derfor helt fra barnsben af været travheste tæt inde på livet af Kenneth Andersen, men med de ansvarlige forældre, han har, fik han altid at vide, at han skulle få sig en rigtig uddannelse, inden han kunne kaste sig i lag med travhestene. Og det har jeg også gjort og blev udlært klejnsmed, men dagen efter at jeg havde fået mit svendebrev, begyndte jeg at arbejde i stalden hos min far. Selvom det nok ikke var det, min far havde drømt om, så har han støttet den beslutning hele tiden, siger Kenneth Andersen, som alene i fjor vandt 20 løb i præcis 371 starter og var med til at køre over 600.000 kroner hjem til staldens hesteejere. Har været privilegeret Som i alle andre brancher skader det aldrig at prøve nye udfordringer, og i de senere år er det 8 Store Pris-weekenden
blevet populært for unge talenter i travsporten at tage turen til nabolandet Sverige. Her trives og dyrkes sporten i noget større rammer end herhjemme. Også økonomisk. Jeg er lidt både ja og nej-stemt i forhold til at rejse udenlands. De fleste unge i dag drager jo udenlands, fordi det er svært at skaffe sig et fuldtidsbetalt job i en dansk travstald. Det problem har jeg heldigvis ikke haft, da jeg kunne få ansættelse hos min far. Hos ham har jeg det, som jeg gerne vil have det, og her får jeg frem for alt styret min lyst og interesse for også at køre løb, indrømmer Kenneth Andersen. Derfor har han heller ikke den store lyst til at skulle et sted hen og starte forfra med at muge bokse og lære ting helt fra bunden igen. Det er selvfølgelig sundt at lære nyt og se nye ting, men for min far og jeg virker det bedre med at bygge oven på det, som vi har og kender, siger Kenneth Andersen, som dog af omgange har været væk i en uges tid for at snuse lidt til livet i andre dele af verden, men som sagt har han aldrig haft behovet for at flytte væk i længere tid. Hører til i Aalborg På et eller andet tidspunkt bliver det Kenneth Andersen, der overtager de forpligtigelser, som hans far har som følge af virket som professionel travtræner. Men som landet ligger lige nu, så har vi ikke travlt med at ændre på arbejdsgangen. Jeg forestiller mig, at stalden en del år ud i tiden fortsætter på samme måde som nu. Der er ikke grund til at ændre på noget, der fungerer, og så længe min far og jeg er helt enige om, hvad det er, vi gør, så fortsætter vi, siger Kenneth Andersen. Han tager sig selv primært af træningen af de lidt ældre løbsheste og kører væddeløb, mens faderen har ansvaret for de helt unge heste, som først skal køres til og siden lære, hvad det vil sige at være travhest. Jeg er født og opvokset her i Aalborg, så jeg har heller ikke planer om at skulle starte en stald og eller trænerforretning et andet sted i landet. Det er her, at jeg hører til, og det er herfra, at jeg vil fortsætte i travsporten, siger han. Derby i sidste måned, hvor vinderen drog hjem med en førstepræmie på hele 400.000 kroner. For Kenneth Andersens vedkommende blev den start imidlertid uden den store resultatmæssige succes. Helt fra lille har jeg både set og fået forklaret, hvordan mange af tingene i travsporten hænger sammen. Det har givet mig masser af respekt for de hesteejere, som vi nu træner heste for og opkræver betaling hos. Jeg synes selv, at jeg bestræber på mig at køre pæne løb, så der også er en chance for, at hesteejerne får nogle præmiepenge med hjem, siger han. Kenneth Andersen skal selvfølgelig også i ilden i Store Pris-weekenden, men nok ikke i hovedløbet, men i andre opgør, hvor der også er ganske store penge på spil. I kraft af min baggrund og den erfaring, jeg hidtil har fået, synes jeg ikke selv, at jeg oparbejder de store nerver forud for et stort løb. Jeg forsøger at koncentrere mig om det, som jeg står overfor. Og får jeg ikke gjort mit bedste i løbene, så kan du være sikker på, at min far nok skal fortælle mig en sandhed eller to bagefter, lyder det fra en skraldgrinende Kenneth Andersen. Sprang ponytravet over En vigtig del af NKI Racing Arena Aalborg er ungdomsforeningen Ikaros, hvor oplandets hesteinteresserede unge i trygge rammer kan få snust til trav- og galopsporten. Ikaros eksisterede ikke, da jeg første gang sad bag en travhest, så jeg har lært at køre løb udelukkende med de store heste. Jeg kan kun bifalde det store arbejde, som gøres, så unge i dag har muligheden for at starte på det sted, hvor de Kort om Kenneth Andersen Fulde navn: Kenneth Andersen Alder: 27 år Vægt: 82 kg Højde: 190 cm Kæreste: Karina Madsen Uddannelse: Klejnsmed Livret: Boller i karry Favoritdrik: Cola Største sejr: To gange Danmarks mester for Jockeyer Bedste oplevelse: Hver eneste dag med hestene niveaumæssigt passer, siger han og fortsætter: Man kan næsten kun sige, at det er sørgeligt, at foreningen ikke har været der hele tiden. Det er de unge fra 25 år og op efter, som vi mangler i sporten i dag, og som således er blevet tabt på gulvet, lyder det med en vis alvor i stemmen hos Kenneth Andersen, som har formået at tale med deres udsendte samtidig med, at treårige Tip Chip er blevet varmet op og for alvor er klar til søndagens træning. At tackle nervøsitet Kenneth Andersen har to gange tidligere vundet DM for Jockeyer. Et mesterskab, hvor han over en række løb har kunnet måle sig mod landets andre lærlinge. Men den helt store sejr i et enkeltstående væddeløb har han endnu ikke prøvet. Min far har eksempelvis prøvet at vinde det største løb på Aalborg-banen, Aalborg Store Pris, og det håber jeg selvfølgelig også at skulle prøve en dag. Det er virkelig sjovt og spændende og samtidig udfordrende at være med i store løb, siger Kenneth Andersen, der var med i Dansk Hoppe Kenneth Andersen befinder sig godt i vindercirklen. Her fejres sejren med champagne med Torben Bendtsen og Billund Travs direktør Christian Hundebøll. (Foto: KM FOTO) Store Pris-weekenden 9
Aalborg har landets største trav- og galopskole Ungdomsforeningen Ikaros Aalborg råder over egne heste og ponyer, stald og klubhus. Den er i al beskedenhed landets største trav- og galopskole. Af Teit Rasmussen, Dansk Hestevæddeløb Der mangler hverken de rigtige heste, det rigtige udstyr eller øvrige forhold for Ikaros; ungdomsforeningen der med stald på Aalborg Væddeløbsbane arbejder på at fremme interessen for væddeløbssporten og udbrede kendskabet til hesten. Vi er i hvert fald en af de førende klubber i landet, som arbejder på at føre de unge videre ind i sporten. Vi kan tilbyde alle tre discipliner af væddeløb; travløb, galopløb og ridetravløb (monté). Desværre afvikles der for tiden ikke ponygalop i Danmark, men vi råder i stalden over en hest til ponygalop, indleder Rikke Lykke Lauesen, daglig leder af Ikaros. Og det går rigtig godt for Ikaros. Et stadigt stigende antal forældre fra det nordjyske område henvender sig til foreningen for at høre, om der overhovedet er plads til deres hesteinteresserede børn og unge. En decideret venteliste har Ikaros heldigvis ikke endnu, men alene i august fik foreningen fire nye medlemmer. Vi har faktisk så mange medlemmer nu, at vi er nødt til at være to til at undervise, da jeg ikke kan køre holdene alene med så mange ivrige og interesserede børn og unge, siger Rikke Lykke Lauesen. Deltager hver løbsdag Aktiviteterne i Ikaros kører hele året rundt med undtagelse af januar og juli. Hele tre gange om ugen afholdes undervisning, og udover at lære at køre travløb eller ride galop eller monté beskæftiger foreningen sig også med pleje og pasning af dyrene, væddeløbsreglement, vedligeholdelse af udstyr og meget mere. Derudover er der selvfølgelig kamp eller i dette tilfælde væddeløb, som var det fodbold eller håndbold, man gik til. For at give alle mulighed for at komme ud at køre løb, afvikler Ikaros også altid to ponytravløb på de ordinære løbsdage på NKI Racing Arena Aalborg. Det ene for de lidt langsommere ponyer og knap så rutinerede kuske, og et for de lidt større, hvor farten er lidt højere, fortæller Rikke Lykke Lauesen. Og som på fodbold- og håndboldbanerne ved de unge allerede hvem, der er sportens profiler. Mange af dem ved absolut godt, hvem deres forbilleder er. Men de helt små bruger naturligvis også de ældre drenge og piger som dem, de ser op til og får hjælp og vejledning af, siger Rikke Lykke Lauesen, der selv er kommet ind i travsporten i en sen alder. Det var min søster, der kastede mig ud i det. Jeg startede med at komme i stalden her på banen hos travtræner Kent Friborg og gik siden videre til landets førende travtræner Flemming Jensen, hvor jeg tog min uddannelse som dyrepasser med heste som speciale, siger hun. Der er mulighed for at prøve kræfter med væddeløbet både i rollen som rytter eller kusk. Ikaros råder over ponyer til alle discipliner. (Foto: Ole Hindby) Du kan læse mere om Ikaros på www.ungikaros.dk Bare om at komme i gang Rikke Lykke Lauesen er ikke bange for at opfordre forældre og deres børn til at kigge forbi Ikaros. At have med heste og ponyer at gøre handler ikke kun om ansvar, men også om at have det sjovt. Jeg synes bare, at man skal komme forbi. Vi har en aldersgrænse på minimum seks år, da vi trods alt har med levende dyr at gøre. Vi kører på en bane under opsyn, men lidt forståelse skal man selvfølgelig have for det, inden man kastes ud i væddeløbsdisciplinen. De første gange, børnene er ude med en hest, er i en dobbeltvogn. Og så kommer de senere ud at køre med de lidt større børn og får så hen af vejen selv lov til at tage linerne. Og pludselig en dag sidder de alene i en sulky, siger hun. Klubben har lige være med til DM og jyske mesterskaber, hvor flere af klubbens medlemmer opnåede fine resultater. Møder stor forståelse I 2014 skal Aalborg og Ikaros stå som arrangør af DM i Ponytrav. Det sker den første lørdag i august, men inden venter Aalborg Store Pris-weekenden, der også er stor for Ikaros. Her har foreningen inviteret svenske kuske og heste til løb. Vi kører bl.a. vore Lille Pris, hvor vi satser stærkt på at få besøg af et par svenske gæster. Selv om vi i Danmark er små i trav- og galopsporten i forhold til eksempelvis Sverige, så viser både de unge og de voksne, at vi godt kan være med, siger hun. Der er ingen tvivl om, at Aalborg og Ikaros er et rigtigt godt forbillede for resten af landets trav- og galopbaner. Og foreningens virke falder i god tråd med den del af sporten, som drives professionelt. Jeg synes, at vi gør noget ud af det her i Aalborg, og vi har også stor forståelse fra de professionelles side til de aktiviteter, som vi har på løbsdagene. Det er også nødvendigt, hvis sporten på sigt skal vokse sig større, slutter Rikke Lykke Lauesen. 10 Store Pris-weekenden
Historien der måtte ende på det hvide lærred Et stykke gedigent, dansk kulturhistorie er fortællingen om Tarok og den kreds af mennesker, der stod bag hesten. Og den bliver nu filmatiseret. Historien om Dannebrog på fire ben får snart premiere. Af Teit Rasmussen, Dansk Hestevæddeløb Filmproducent Regner Grasten, instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og Jørn Laursen ser frem til 31. oktober, hvor filmen om Tarok får premiere i biografer over hele landet. (Foto: Burt Seeger/US Photo) Et af de store navne i dansk musikhistorie er Gasolin. Bandet, der i 70 erne havde Kim Larsen som frontfigur, dominerede i den grad musikbranchen. På samme tid som Gasolin havde sin glansperiode, tog travhesten Tarok for alvor fat på landets væddeløbsbaner, og den vandt bl.a. Dansk Trav Derby i 1976. Men hvad har Gasolin og Tarok så med hinanden at gøre? Ja, Gasolin gik hen og blev så store, at der simpelthen måtte laves en film om bandet, en lettere biografisk version, der kom i 2006. Og det samme sker nu med Tarok; filmen om den fotogene og succesfulde hingst og familien omkring den kommer nemlig snart på det store lærred. Holdet bag 2. verdenskrigs-dramaet Hvidstengruppen begyndte allerede sidste år forberedelserne til filmen Tarok - grib drømmen mens du kan. Og så sent som i derbyweekenden i år - den sidste søndag i august - kom de sidste lydoptagelser i hus med hjælp fra Lundens mange derbytilskuere godt animeret af filmens producent Regner Grasten. Instruktøren bag filmen, Anne-Grethe Bjarup Riis, har haft en klar mission med filmen, nemlig at give ungdommen af i dag en tro på, at man kan, hvad man vil. Vi har jo stadig økonomisk krise i samfundet, nøjagtig som vi forsøger at skildre det i filmen. Så selv om de unge i dag uddanner sig, så er der ingen garanti for, at man kan gå ud og få sit drømmejob. Filmen skal være med til at sætte fokus på, at har du en drøm, så gå efter den, siger hun. Forstår godt fascinationen Det er Henrik Vestergård, som skal spille Jørn Laursen i filmen; kusken, der som oftest sad bag og vandt størsteparten af Taroks løb. Skuespilleren har aldrig beskæftiget sig med heste, før han blev hyret til filmen, men da optagelserne gik i gang, fik han i små bidder snust til hestemiljøet. Jeg har egentlig ikke tænkt på det tidligere, men en travhest er jo et selvstændigt individ med en egen vilje, som vi mennesker gerne vil kontrollere. Jeg kan virkelig godt forstå fascinationen hos folk, der kører travløb og lykkes med at vinde de store løb, siger han. Jørn Laursen - den rigtige vel at mærke - har i øvrigt vundet Aalborg Store Pris tre gange. Første gang med Vixi Bird (1977), Farokken (1983) og Macon (1989). Farokkens far var i øvrigt Tarok! Kort om filmen Tarok-filmen er en familiesaga, der spænder over tre årtier og tager afsæt i den mest kendte travhest nogensinde i Danmark. Tarok gjorde det umulige og satte Danmark på verdenskortet gennem sine store og mange sejre. Filmen handler dog først og fremmest om familien Laursen fra Skive. Mod alle odds sejrede familien gang på gang og gav Danmark håb og mod til at drømme. Tarok afgik ved døden i slutningen af januar 1981, men siden 1985 har Charlottenlund Travbane afviklet Taroks Mindeløb til ære for dansk travsports allerstørste navn nogensinde. Premieren på filmen er sat til 31. oktober. I løbet af sin karriere vandt Tarok 111 løb på danske og udenlandske baner. (Foto: Burt Seeger/US Photo) Store Pris-weekenden 11
SCANDICHORSE.DK EN VERDEN AF HESTE Lørdag den 14. september 2013 Danmarks største auktion med væddeløbsheste... Derby Revanche Søndag den 15. september 2013 kl. 13-18 køres 14 væddeløb - bl.a. NKI Aalborg Store Pris NKI Racing Arena Aalborg Gigantium Aalborg Skydebanevej 25, 9000 Aalborg Kl. 10-16 Opvisning i Mounted Games, Westernridning & Øl-tölt Shows med Friesere, Jyske Heste, Shetlandsponyer, Islandske heste & Haflingere Derby Revanche: 8 væddeløb - bl.a. NKI Aalborg Store Pris for hopper 2 prøveløb Konkurrencer Børneaktiviteter Early birds... Gratis entre Kl. 10-11 Herefter alm. entrepris Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Ø. (afkørsel 26) Kl. 10-16 Besigtigelse af auktionshestene (gratis) Auktion, middag og fest 17.00 Dørene åbnes 17.30 Lækker buffet med bord i VIP området ved ringen 19.00 Auktion 22.00 Fest med musik og dans til kl. 02 Pr. pers. kr. 199,- Se mere på www.scandichorse.dk og www.aav.dk Åben alle dage kl. 11-22 NKI Racing Arena Aalborg Skydebanevej 25, 9000 Aalborg www.aav.dk Tlf. 98 12 12 17