graphic house PROFILBROCHURE

graphic house PROFILBROCHURE

INDHOLD Erfaren grafisk virksomhed 5 Profil 6 Prisvindende arbejdsmiljø 7 Omgængelige faciliteter 14 Mærk forskellen 15 Grafisk design 16 Trykstuen 18 Papir og kvalitet 19

ERFAREN GRAFISK VIRKSOMHED Grafisk design er en flerfaglig disciplin og hos GRC Graphic House kombinerer vi disse fagligheder for at give dig det bedst mulige resultat. Vi har en bred vifte af forskellige opgaver bag os og vi har ligeledes erfaringen og ekspertisen til af få et godt resultat i hus. Vi er en serviceminded virksomhed, der leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vi kan opfylde næsten alle produktmuligheder inden for offset- og digitaltryk, såvel farve som sort/hvid. Så når du har brug for tryksager, er GRC Graphic House den rette samarbejdspartner. Fordi vi vil... 5

PROFIL GRC Graphic House (tidligere Grafisk Centrum Herning A/S) startede oprindeligt tilbage i 1897, dengang under navnet Ekspres Trykkeriet. Firmaet er reelt en sammenslutning af fire forskellige firmanavne, da de igennem årene har opkøbt andre firmaer. Dette indebærer Verner Tryk i 1989, Grafisk Centrum i 2003 og Villadsen Grafik i 2004. Dermed kan man sige at GRC Graphic House er et konstrueret navn, for dette blev nødvendig efterhånden som de tog flere virksomheder under sig. De har haft grafisk produktion på deres nuværende adresse siden 1968 og har desuden deres eget inhouse trykkeri, nemlig Trykstuen. GRC Graphic House er godt nok det nye navn, men Trykstuen er et»selvstændigt«trykfirma, og mange af GRC s tryksager bliver printet og falset hos dem. PRISVINDENDE ARBEJDSMILJØ Med Arbejdsmiljøprisen stående i huset er der ingen tvivl om, at arbejdsvilkårene er optimale for de ansatte hos GRC Graphic House. Et kig inden for og man vil hurtigt opdage at arbejdsglæden hos de ansatte er i top. GRC lægger stor vægt på at alle individer, ansatte såvel som besøgende kunder, trives på arbejdspladsen. 6 Håbet er at vi vil kunne fortsætte denne positive adspredelse af kreativitet og mangfoldighed og derigennem at kunne være et forbillede for godt arbejdsmiljø i den grafiske branche. At stå ud af sengen hver dag og glæde sig til at komme ind på arbejdspladsen er noget vi i hvert fald bilder os selv ind, at vores ansatte gør. 7

Af: Poul Søgren, MDD EKSKLUSIVE SKRIFTER Skriften som signatur.»corporate identity«skrifter eller eksklusivskrifter kalder vi de skrifter, som er tegnet til en bestemt bruger på dennes bestilling, og som er omfattet af eksklusivitet med hensyn til, hvem der må bruge skriften og til hvilket formål. Eksklusivskriften bliver med tiden en del af afsendervirksomhedens identitet, næsten som var det dens personlige signatur. Déjà vu Eksklusivskrifterne er ikke noget nyt fænomen. Set i et historisk perspektiv er det faktisk den oprindelige form forskrift, idet de ældste bogtrykkere havde deres egne skrifter, som de enten selv havde skåret og støbt eller havde fået professionelle skriftskærere til at fremstille for sig. Disse skrifter var bogtrykkerens ejendom, hans vigtigste særkende, fordi de på en måde udgjorde trykkeriets identitet. Sådan var det med Johan Gutenberg og mange af bogtrykkerne efter ham. Et særligt godt eksempel herpå, som vi derfor ofte drager frem, er den venetianske bogtrykker og forlægger Aldus Manutius, der var den første, som havde en kursivskrift. Netop det forhold gav ham en rigtig god forretning, fordi han kunne trykke mere økonomisk end sine samtidige konkurrenter. Senere i skrifthistorien opstår der skriftstøberier, som fremstiller et sortiment afskrifter og sælger dem til enhver, der kan betale for dem. Herved bliver skrifterne, først i form af blytyper og matricer, senere, som fotografiske negativer og som digitale outlines, til en masseproduceret vare, der, selv om de i de fleste tilfælde havde en høj kunstnerisk og typografisk kvalitet, alligevel blev til et industrielt fremstillet produkt. Skriften som et kunstnerisk produkt, massefremstillet og markedsført som ethvert andet produkt, var derefter normen i hen ved 500 år, og er det stadig i dag. I de år, der er gået siden skriftstøberierne startede, har det at fremstille og markedsføre skriftmateriale til sætterier og trykkerier været en besværlig og meget dyr proces, som derfor naturligt nok forblev på relativt få skriftstøberiers hænder. Da jeg startede i skriftbranchen i begyndelsen af 80 erne, var der vel mindre end ti betydende skriftstøberier i verden, som samlet ejede alle rettigheder og alt det skriftmateriale, der fandtes, hvilket vil sige omkring 10.000 forskellige skriftdesigns. Demokratisering af skriften I midten af 1980 erne, da Postscriptformatet vandt frem og vi fik desktop-revolutionen, skete der så noget, som rystede den etablerede typografiske verden. Nu blev skriftfremstilling langt billigere. Pludselig var det noget, der kunne ske på en Macintosh og til en relativt set overkommelig pris. De etablerede skriftudbyderes de facto monopol blev brudt, og skriftfremstillingen blev demokratiseret. Nu kunne enhver designer lave skrifter hjemmeved køkkenbordet, så at sige. Hvad det har ført til af frembringelser på godt og ondt, skal jeg ikke komme ind på her, men blot nøjes med at konstatere, at det nu er muligt at virkeliggøre visionen om: hver mand, sin skrift. Eller i hvert fald er det blevet absolut muligt og overkommeligt rent økonomisk at fremstille eksklusive skrifter, og i disse år ser vi et stigende antal eksklusive skrifter, bestilt af virksomheder, som gerne vil benytte sig af denne mulighed for at skabe sig en eksklusiv visuel identitet. Især i udlandet er tendensen tydelig, men også 8 9

herhjemme er der en tendens i samme retning. Hvorfor mon det? La typographie française Hvorfor finder virksomhederne mon på, at de vil have udviklet deres helt egen skrifttype? Og hvorfor er det en god idé? Ja, lad mig prøve at forklare det med et eksempel fra min egen erfaring som skriftdesigner. I 1988 var jeg i Frankrig, hvor jeg arbejdede på»atelier National de Création Typographique«(ANCT). Det var her, jeg fik en del af min uddannelse som skriftdesigner. ANCT var oprettet og finansieret af den franske stat, og atelieret var bygget op omkring den opfattelse, at hvis fransk sprog, kultur, identitet og egenart var værd at bevare og værne om, så var det også nødvendigt at bevare og passe på det, som gav sproget og identiteten form altså skriften. Og det var vel at mærke den franske skrifttradition (la typographie française) i modsætning til f.eks. amerikansk, engelsk eller tysk skrifttradition, men især skulle man dæmme op for den amerikanske skrifttraditions udbredelse, da det var den, der var - og er - den mest livskraftige, og derfor truede med at løbe den franske skrifttradition (og kultur) over ende. Med andre ord: Pas godt på vores franske skrifttradition, for det er den, der bærer vores (franske) identitet! Skriftimperialisme Pointen var altså, at enhver kultur, ikke kun den franske, har brug for sin egen skriftkultur. Derfor skal vi ikke lade os nøjes med at bruge amerikanske skrifter, som efter mine franske kollegers opfattelse er for fladigede og kønsløse, fordi de er tilpasset et globalt marked og på den måde ligner ethvert andet industriprodukt, som skal kunne sælges overalt på jorden... Skrift og sproglig sammenhæng Et godt eksempel på, at en skrift, som er skabt til et bestemt sprog, ikke uden videre kan flyttes til et andet sprogområde, er skriften Gill Sans. Gill Sans blev tegnet i 1920 erne af englænderen Eric Gill for The Monotype Corporation i England. Skriften er karakteristisk i sit angelsaksiske udtryk, og et specielt træk ved skriften er, at alle versalerne er en anelse (for) fede i forhold til minusklerne. Det er ikke noget problem, når man sætter en engelsk tekst med skriften. Det kritiske øje ser det, men det virker ikke påfaldende for den almindelige læser. Bruger man derimod Gill Sans til at sætte en tysk tekst, hvor alle navneord starter med et versal bogstav, fungerer skriften slet ikke. Satsen bliver uhomogen og fuld af»pletter«. Da jeg var Type Director hos Purup Eskofot, tegnede jeg derfor en udgave af Gill Sans familien med versalerne i en lidt lettere udgave, specielt til salg i Tyskland, Østrig og Schweiz. Kultur og virksomhedskultur Skrift og identitet hænger uløseligt sammen, og hvis man overfører tanken om skriften som bærer af en national identitet, er der jo ikke langt til tanken om at lade skriften bære en virksomhedsidentitet. Der er da også mange eksempler på, at det er det, der rent faktisk sker. I midten af det forrige århundrede(1940 erne og 50 erne) skabtes flere velkendte skriftsnit for store industrivirksomheder - især inden for bilindustrien. Renault og GM General Motors er velkendte eksempler. I andre industrigrene kan nævnes IBM s alfabet, tegnet af Paul Rand. I nyere tid har vi fået en lang række fremragende eksempler. Daimler Benz, Deutsche og andre virksomheder. Derfor kan det godt undre, at det er den samme håndfuld skrifter, som går igen og igen fra virksomhed til virksomhed. Helvetica tyranniet Det ser ud til, at virksomhederne (eller de designere, de bruger), vælger skrift til deres virksomhedsidentitet ud fra princippet om at ville leve anonymt.»den som lever stille, lever godt«, synes at være devisen. En lille analyse, foretaget af min mangeårige samarbejdspartner Peter Rosenfeld fra URW i Tyskland, blandt en række tyske, børsnoterede virksomheder, viser i hvert fald, at opfindsomheden er meget lille med hensyn til skriftvalget. Helvetica og Frutiger dominerer, og selv om de jo er fremragende skrifter begge to, bliver de nærmest kedelige og kønsløse af at blive skamredet i sådan en grad. Som modtagere kan vi ikke få øje på identiteten. Samme skrift brugt til at bære en snes kendte virksomheders forskellige identitet? Tror vi på den? Nej vel, det klinger hult, og skrifterne bliver her bærere af en identitetsløshed i stedet. Kampen om opmærksomhed Heldigvis ser det da ud til, at mange af de dygtigste virksomheder arbejder på at komme ud af Helvetica ens anonymitet og får tegnet eksklusive skrifter, som Mercedes, Siemens og de andre har fået det. Som jeg ser det, er det en forståelig og naturlig udvikling. Dels har det aldrig været lettere, rent teknisk, at gøre det. Dels er virksomhederne i forvejen på vej ud i et langt mere bevidst og målrettet arbejde med at skabe sig en identitet og en profil, som kan blive til et image i forbrugernes hjerner. I dag arbejder virksomhedernes marketingafdelinger målrettet på at blive opfattet om ikke som individer, så i hvert fald som individuelle virksomheder med egne holdninger, budskaber og produkter. Vi køber ikke kun en vare, vi køber også virksomheden og dens holdninger. Der Husk, at vi ikke kun læser det, der står. Vi læser også budskabets form. Skriften er identitetsbærer. arbejdes med branding og story-telling, for bare at nævne et par af tidens buzz words, og i sådan et projekt kan den eksklusive skrift være et effektivt og nyttigt redskab i kommunikationsprocessen. En eksklusivskrift kan være et uhyrestærkt virkemiddel, bl.a. fordi det er et meget stilfærdigt og subtilt virkemiddel, som på det 10 11

ubevidste plan påvirker læseren. Husk, at vi ikke kun læser det, der står. Vi læser også budskabets form. Skriften er identitetsbærer. Derfor kan vi skrive næsten hvad som helst med Coca Colas skrifttype, vores hjerne vil på det ubevidste plan læse Coca Cola alligevel. Så stærkt et virkemiddel er skriften, når den bliver godt indarbejdet som en del af virksomhedens visuelle identitet. Ind til kernen Det stigende behov for individualisering tvinger virksomhederne til at arbejde mere målrettet med deres kommunikation. Alle midler skal tages i anvendelse, og skriften som en rød tråd i virksomhedens samlede kommunikation kan være et element, der skal overvejes. I mange gode identitetsprogrammer er skriften krumtappen. En god eksklusiv skrift, f.eks. kombineret med en konsekvent brug af en enkelt farve, kan let udgøre en stærk visuel identitet. Et godt eksempel på dette er skriften Politiken Egyptienne, som jeg tegnede for Politiken i 1991, med udgangspunkt i Politiken logotypen, tegnet af grafikeren Ib Andersen helt tilbage i 1930 erne. P et alene er næsten tilstrækkeligt til, at hjernen læser Politiken. Et andet eksempel på, at blot nogle få bogstaver kan rumme en hel del identitet, er Penell eksemplet, hvor bogstaverne siger Penell, men formen siger RTX. Simili eller 24 karat? En rigtig eksklusiv skrift skal udtænkes og tegnes helt fra bunden. Det er en proces, som let kan tage et års tid, hvis man medregner den produktionstid, der går med digitalisering og fremstilling af skærmskrifter m.m. Derfor er det selvfølgelig ikke helt billigt at få tegnet en skrift, hvis den skal have fuldt karaktersæt og måske oven i købet bestå af flere forskellige snit f.eks. halvfed, fed og evt. kursiv. Ofte ser man da også, at de skrifter, som kaldes eksklusive skrifter, snarere er en slags simili, hvor man tager en eksisterende anerkendt skrift, som man skærer lidt i hist og her og tilføjer lidt andre steder. Det er synd for den oprindelige skrift, og som regel bliver resultatet en pop-smart og i bund og grund uinteressant bastard, som vi hellere ville have været foruden. Desværre er den generelle æstetiske viden om skrift og skriftkvalitet ikke tilstrækkeligt højtprioriteret på designskolerne herhjemme, og derfor er den selvfølgelig heller ikke en del af den faglige bagage ret mange steder på reklame- og designbureauerne. Man er ofte ikke i stand til at se forskel på skidt og kanel, og derfor ser vi efter min mening meget skidt, som vi tror, er kanel...har man lyst til at bruge eksklusive skrifter som en del af et grafisk identitetsprogram, så er mit råd, at man starter rigtigt - altså fra bunden med blyant og papir, skitserer hundredvis af bogstaver, seriffer og andre skrift detaljer igennem, indtil man har fundet et formkoncept. Herefter skal der rentegnes og så digitaliseres og genereres skærmskrifter, og så har man en ordentlig skrift, som med rette kan kaldes eksklusiv i enhver af ordets betydninger. Jeg er overbevist om, at vi vil komme til at se flere og flere eksklusive skrifter i fremtiden. Tidens stigende behov for individualisering og for at skille sig ud fra mængden gør, at jeg føler mig ret sikker i min sag. Selv har jeg i øjeblikket en af slagsen på bedding, så bare vent og se! 12 13

OMGÆNGELIGE FACILITETER GRC s faciliteter i Herning huser glade og entusiastiske medarbejdere, der står klar til at gøre dine grafiske ønsker til en realitet. Vores lokaler er talrige, vores udstyr er i topklasse og er der noget vi ikke har styr på, jamen så er det en garanti at vi får det, så hurtigt det kan gøres. Alt i alt, så svømmer vi i kreativitet. Trods det faktum at vores kontoransatte og grafikere ikke arbejder i samme rum, så har vi alligevel daglig kontakt og skaber derigennem en god stemning og trivsel for alle vores ansatte. Tilfredsheden kunden oplever i et samarbejde med os, er en væsentlig faktor og derfor sørger vi for på bedste vis at skabe en professionel og omgængelig atmosfære på vores arbejdsplads, således at du som kunde kan få opfyldt dine forventninger. Gamle og loyale kunder er væsentlige men vi har også plads til dig MÆRK FORSKELLEN»Vores kunder skal føle sig mere end velkommen derfor gør vi en forskel«vi vil gøre en forskel. Sådan lyder budskabet fra administrationschef, Ulla de Wulff. Med hendes efterhånden snart 25 år i branchen håber hun på at kunne være med til at give den service og samarbejdsvillighed, der skal til for at kunderne kan mærke at vi som grafisk virksomhed, prøver at gøre tingene med dem i tankerne. En kreativ mangfoldighed er altid tilstede og dette giver også den forskel, som vi ønsker at sigte efter. Kundetilfredsheden er vigtig, ikke kun ved selve produktet, men også ved samarbejdet og den service, som vi tilbyder. 14 15

GRAFISK DESIGN Kreativt design Vores kreative design er med til at gøre forskellen, for sammen med GRC vil du opleve succes, du vil mærke nytteværdien og erfare, hvor nemt det er at gennemføre din strategi. Fordi vi vil GRC s faciliteter i Herning huser glade og entusiastiske medarbejdere, som står klar til at gøre dine ønsker til vores mission. God rådgivning og sparring, ekstra virkemidler og svar på dine spørgsmål det er kun nødvendigt at henvende sig et sted for det hele. Grafisk design eller grafisk formgivning er kunsten at arrangere billeder og tekst og på den måde skabe forståelse for budskabet. Dette kan gøres på alle medier som tryksager, internet, produkter, emballage, skilte, logoer, brochurer, reklamer, bøger og meget andet. God rådgivning, sparring og ekstra virkemidler Grafisk design er en flerfaglig disciplin, der overlapper andre fagdiscipliner markant. Disse er illustration, foto, informationsdesign, strategisk design, markedskommunikation og forretningsstrategier. Vi tager disse discipliner meget alvorligt for samlet set at være i stand til at udføre kvalitative baggrundsundersøgelser, behovsanalyser, målgruppeanalyser og analyse af produkter og ydelser hos GRC kombinerer vi alt dette med teknologiske færdigheder og materialekundskab dine opgaver er vores mission. Èn partner At fremstille det grafiske design er en ting, men budskabet skal også rent fysisk leveres. GRC leverer selvfølgelig opgaven helt ud til modtageren, og du behøver kun spørge GRC, når opgaven også skal kuverteres, flettes og sendes. Færdiggørelse At printe og trykke er en ting, mange opgaver skal også efterbehandles og færdiggøres. Vi kan blandt andet tilbyde løsninger inden for skæring, hæftning og falsning. Vi klarer også brevfletning, kuvertering og forsendelse. Kontakt os for løsning af netop jeres behov. 16 17

TRYKSTUEN Som tidligere nævnt så har vi eget inhouse trykfirma der printer, trykker, falser og samler diverse opgaver i samarbejde med os, men skal du bare have trykt noget som du selv har lavet, så kan det sagtens lade sig gøre her. Vi laver alle slags former for tryk, hvis du kan komme i tanke om det, kan vi garanteret lave det. lige så snart det kommer fra tryk pakker vi den trykte sag 18 PAPIR OG KVALITET og sender til kunden medmindre de selv vil hente deres færdige produkt. Vores trykkere er meget kompetente og laver tryk i alle formater, alt fra postkort til kæmpe plakater. Der er altid gang i den hos os, men vi har altid. trykstuen er kendt for at levere til tiden, og til en overskuelig pris. Papir er et levende materiale, som kan agere på mange forskellige måder alt afhængigt af, hvordan det benyttes og under hvilke forhold. Vi rådgiver gerne ved hver enkel tryksag om det mest optimale valg. Det gør vi naturligvis ud fra dine krav til tryksagerne og vores viden og med et tæt samarbejde med papirleverandører kan vi tilbyde nye spændende kvaliteter. Nemt og enkelt Vi kan meget mere end det Du kan sende filer til os på vores email. Hvis filerne fylder for meget, kan du sende/aflevere en CD, DVD eller USB-stick. Hvis du ofte har brug for at sende tunge filer til os, kan du få adgang til vores FTPserver. Ring og aftal nærmere. Falsning, kaschering, laminering, perforering, udstansning, visitkort, storformat, plakater, arbejdstegninger, stofbanner, overheads, flyers, foldere more2come. 19

Profilbrochurer web-løsninger Fagblade Magasiner Bøger Corporate Design Årsrapporter Illustrationsarbejde Platanvej 8-10 7400 Herning Tlf. (+45) 96 42 11 00 Fax (+45) 97 22 35 63 www.grc.dk grc graphic house a/s mail@grc.dk