Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015 Grønlands økonomi voksede med 1,7 pct. i 2015. Dermed stoppede 2015 to år med negativ vækst i Grønland. I højvækstperioden 2004-2008 var den gennemsnitlige årlige vækst 4,2 pct. I den efterfølgende fireårs-periode voksede BNP 1,8 pct. i gennemsnit pr. år. Årene 2013 og 2014 var en periode med negative vækstrater på hhv. -3,0 pct. i 2013 og -0,8 pct. i 2014. Figur 1. Bruttonationalprodukt, årlig realvækst Forbrugsdrevet vækst Den indenlandske efterspørgsel var den væsentligste drivkraft bag den økonomiske vækst i 2015. Specielt investeringerne trak væksten op med en stigning på hele 2,8 pct. Det private forbrug har ligeledes bidraget til den økonomiske vækst med 0,9 pct. I oversigt 1 ses udviklingen af BNP i løbende priser samt kædede værdier, som er det nye mål for realvæksten. I kædede værdier steg BNP pr. indbygger til 233,6 tkr. i 2015 fra 228,6 tkr. Det er en stigning på 2,2 pct. Skift fra 2005 til 2010-priser Med denne offentliggørelse er indført nye beregninger i faste priser, der nu har 2010 som udgangspunkt. Mængdeudviklingerne er nu beskrevet ved kædede værdier hvor 2010 er referenceår, dvs. at der tages udgangspunkt i 2010 værdierne, som fra år til år frem- eller tilbageføres med den beregnede vækst i forhold til det nærmest foregående eller efterfølgende år. Der er dog også opstillet traditionelle serier i faste 2010-priser. Begge typer af tidsserier er tilgængelige i statistikbanken.
Oversigt 1. Udvikling af BNP og BNP pr. indbygger 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser BNP, mio. kr.... 10.816 11.155 11.780 12.463 12.972 13.504 13.952 13.948 14.318 14.938 Pr. indbygger, i 1.000 kr.... 190,1 196,9 208,6 221,8 229,8 238,5 245,9 247,4 254,4 266,8 Indeks, 2010=100... 83,4 86,0 90,8 96,1 100,0 104,1 107,6 107,5 110,4 115,2 Årlig vækst i BNP... 8,9 3,1 5,6 5,8 4,1 4,1 3,3 0,0 2,7 4,3 2010-priser, kædede værdier BNP, mio. kr.... 11.940 12.012 12.444 12.630 12.972 13.165 13.365 12.970 12.864 13.077 Pr. indbygger, i 1.000 kr.... 209,8 212,0 220,4 224,7 229,8 232,5 235,5 230,1 228,6 233,6 Indeks, 2010=100... 92,0 92,6 95,9 97,4 100,0 101,5 103,0 100,0 99,2 100,8 Årlig vækst i BNP... 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Nyt officielt mål for BNP Det officielle mål for realvækst i nationalregnskabet er med denne udgivelse ændret til at være baseret på kædeindeks i modsætning til tidligere, hvor det var baseret på indeks med fast basisår. Ønsket om overgang til kædede værdier er begrundet i de problemer, der er forbundet med at anvende et vækstmål baseret på mængdeindeks med faste vægte. For perioder, der ligger langt fra basisåret, har basisårets priser lille relevans og er derfor ikke de bedste vægte at anvende ved beregningen af mængdeindeksene for disse perioder. Ved markante skift i de relative priser fra basisåret til det relevante år for beregningen fører en normal substitutionseffekt til, at mængdeindeks med faste vægte får bias. Denne bias vil typisk ændre såvel absolut størrelse som retning i forbindelse med skift af basisår og der finder således reelt en genskrivning af historien sted, hver gang der foretages skift af basisåret for beregningen. Forbedring af vækstestimater i nationalregnskabet Idéen med et kædeindeks er, med hyppige skift af vægtgrundlag i beregningen af de enkelte vækstled, at sikre en så relevant vægtstruktur som muligt og dermed at kunne give et så godt bud som muligt på periode-til-periode vækstraterne og formentlig dermed på det samlede vækstforløb. Ændringen om at basere realvækstberegninger på kædemængdeindeks er således givet med den hensigt at forbedre vækstskønnene i nationalregnskabet. Nationalregnskabet er opgjort efter FN s internationale retningslinjer, hvilket gør det muligt, at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande, der følger samme retningslinjer. I figur 2 sammenlignes den økonomiske vækst i Grønland med væksten i de øvrige nordiske lande samt den gennemsnitlige vækst i OECD-landene. Af figur 2 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland og Finland har været negativ i 2013 og 2014, mens væksten i de øvrige lande har været positiv.
Figur 2. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2011-2015 Kilde: OECD.org Kort om nationalregnskabet Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Statistikken viser samspillet mellem erhverv, husholdninger og udenrigsøkonomien. Der holdes således et regnskab over tilgangen af varer og tjenester og deres anvendelse. Dette er Grønlands Statistiks sjette udgivelse af nationalregnskabet med tidsserier. Nationalregnskabstallene for 2013 er nu afstemt og kan derfor betegnes for at være endelige tal. De nye beregninger har ikke ændret væsentligt ved det overordnede billede af de grønlandske økonomiske hovedstørrelser. Bearbejdning af endelige tal for 2013 danner grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige BNP opgørelser i årene 2014-2015. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 3
Forord Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for sjette gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden 2003-2015. Denne publikation indeholder detaljerede tal for årene 2006-2013 og mindre detaljerede foreløbige tal for årene 2014 og 2015. Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport. Nationalregnskabet bygger på FN s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande. Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks Statistikbank på www.stat.gl. I 2017 bliver der udarbejdet endelige tal for 2014 og foreløbige tal for 2015 og 2016. Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af publikationen, der vedrører en Input-output tabel for 2013. Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Brian Südel samt Kathrine Lindeskov Johansen alle fra Danmarks Statistik. Grønlands Statistik, januar 2017 Anders Blaabjerg Statistikchef Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 4
Indholdsfortegnelse Økonomisk vækst på 1,7 pct. i 2015... 1 Forord... 4 Kapitel 1 Indledning... 6 Kapitel 2 Hovedresultater... 7 Kapitel 3 Forklaring på de nye opgørelser... 11 Afsnit 3.1 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal... 12 Afsnit 3.2 Beregninger af endelige tal for 2013... 13 Afsnit 3.3 Beregninger af nye foreløbige tal for 2014... 15 Kapitel 4 Introduktion af nyt indeks år og overgang til kædeindeks... 18 Kapitel 5 Analysemuligheder... 21 Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen... 21 Afsnit 5.2 Det private forbrug... 28 Afsnit 5.3 Det offentlige forbrug... 33 Afsnit 5.4 Bruttoinvesteringer... 34 Afsnit 5.5 Import og eksport... 35 Afsnit 5.6 Internationale sammenligninger... 36 Kapitel 6 Tabeller... 38 Tabel 1 Konto 0: Varer og tjenester... 38 Tabel 2 Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse... 39 Tabel 3 Erhvervenes produktion... 40 Tabel 4 Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv... 43 Tabel 5 Aflønning af ansatte... 46 Tabel 6 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst... 47 Tabel 7 Det private forbrug fordelt på konsumgrupper... 48 Tabel 8 Det offentlige forbrug... 51 Tabel 9 Investeringer... 52 Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 5
Kapitel 1 Indledning Denne publikation indeholder tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. De første resultater opgjort efter den produktionsbaserede metode, omhandlende tal for 2004, blev offentliggjort i september 2009. 2004- tallene blev efterfølgende brugt til at etablere et beregningssystem for endelige og foreløbige tal for nationalregnskabet. Der blev også etableret et system til beregning af nationalregnskabet i løbende og faste priser. Ved denne publikation er indeksåret opdateret til 2010-priser, og der er indarbejdet kædede værdier i stedet for de tidligere faste priser. Løbende priser udtrykker det prisniveau, som gælder for varer og tjenester i det aktuelle år. Kædede værdier med et indeksår angiver udviklingen ud fra værdien i en bestemt års prisstruktur. Kædede værdier anvendes til at belyse den mængdemæssige udvikling og viser således den reale vækst i økonomien. Tallene for 2006 til 2013, der fremstilles i denne publikation er endelige tal, mens tallene for 2014 til 2015 er foreløbige tal. For endelige tal er nationalregnskabet beregnet udefra detaljerede vare- og tjenestebalancer, som er afstemt på produktniveau, og hvor kildedata i den forbindelse er blevet bearbejdet på detaljeret niveau. Foreløbige tal er dannet ud fra mere aggregerede tidsserier og en mindre detaljeret bearbejdning af inddata, som stiller færre krav til datamaterialet og sikrer, at tal kan offentliggøres hurtigere. Det skal bemærkes, at der med denne offentliggørelse er indført en række nye beregninger af de tal, der blev offentliggjort i november 2015. Kapitel 6 indeholder 9 tabeller. Tabellerne indeholder alle de tal, der bruges i fremstillingen i kapitel 2 og 5. I Grønlands Statistiks statistikbank kan ligeledes genfindes alle de tabeller, som findes i kapitel 6, fra perioden 2003 til 2015. For en udførlig beskrivelse af data og metode, henvises til en tidligere udgivelse Nationalregnskab 2003-2010 offentliggjort af Grønlands Statistik i december 2011. Der er tidligere på grundlag af de endelige nationalregnskaber opstillet inputoutput tabeller for årene 2003 til 2012. Med offentliggørelsen af de endelige tal for 2013 er der mulighed for opstilling af input-output tabeller også for det år. Grønlands Statistik forventer at udgive denne i primo 2017. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 6
Kapitel 2 Hovedresultater Oversigt 2. Forsyningsbalancen 2006-2015 Forsyningsbalancen er den grundlæggende nationalregnskabs-identitet, som viser sammenhængen mellem tilgang og anvendelse, og udtrykkes ved: Produktion(BNP) + Import = Forbrug + Investering + Eksport Oversigt 2 viser forsyningsbalancen for perioden 2006 til 2015 i løbende priser og kædede værdier samt den reale årlige vækst i pct. Fremgangen i 2015 skyldes stigning i investeringer samt privat forbrug. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. BNP... 10.816 11.155 11.780 12.463 12.972 13.504 13.952 13.948 14.318 14.938 Import af varer og tjenester... 6.368 7.193 9.052 7.442 10.738 12.945 9.406 8.764 7.678 7.542 Tilgang i alt... 17.183 18.348 20.833 19.905 23.711 26.448 23.358 22.711 21.996 22.481 Privat forbrug... 5.334 5.471 5.703 5.800 5.952 6.274 6.344 6.326 6.309 6.530 Offentligt forbrug... 5.631 5.976 6.267 6.739 6.819 6.911 7.101 7.352 7.431 7.390 Bruttoinvesteringer... 2.538 3.250 5.008 3.955 6.950 8.805 5.352 4.255 3.302 3.773 Eksport af varer og tjenester... 3.680 3.651 3.854 3.412 3.989 4.458 4.562 4.779 4.955 4.788 Anvendelse i alt... 17.183 18.348 20.833 19.905 23.711 26.448 23.358 22.711 21.996 22.481 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. BNP... 11.940 12.012 12.444 12.630 12.972 13.165 13.365 12.970 12.864 13.077 Import af varer og tjenester... 6.860 7.477 8.900 7.664 10.738 12.467 8.746 8.248 6.958 6.596 Tilgang i alt... 18.846 19.545 21.430 20.318 23.711 25.633 22.087 21.190 19.805 19.659 Privat forbrug... 5.981 5.984 5.908 5.873 5.952 6.096 6.015 5.877 5.775 5.894 Offentligt forbrug... 6.230 6.423 6.553 6.914 6.819 6.760 6.803 6.964 6.911 6.781 Bruttoinvesteringer... 2.771 3.403 5.043 3.980 6.950 8.601 5.151 4.063 3.090 3.451 Eksport af varer og tjenester... 3.894 3.770 3.927 3.584 3.989 4.176 4.095 4.237 3.971 3.540 Anvendelse i alt... 18.846 19.545 21.430 20.318 23.711 25.633 22.087 21.190 19.805 19.659 Årlig real vækst i pct. BNP... 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 Tilgang i alt... 1,7 3,7 9,6-5,2 16,7 8,1-13,8-4,1-6,5-0,7 Privat forbrug... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 Offentligt forbrug... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 Anvendelse i alt... 1,7 3,7 9,6-5,2 16,7 8,1-13,8-4,1-6,5-0,7 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Kigger man på den årlige reale økonomiske vækst i pct. kan det ses, at den reale vækst i BNP har været svingende gennem perioden, hvor der var højkonjunktur i starten af de viste år ovenfor, og stabil økonomisk vækst i 2009 til 2012, som afløses af tilbagegang i kriseår 2013 og 2014. I 2015 steg BNP med 1,7 pct. i forhold til året før. Det skal dog bemærkes, at tallene for 2014 og 2015 er foreløbige beregninger, og de kan derfor ændre sig når der foreligger mere bearbejdede datamateriale for de pågældende år. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 7
Figur 3 viser den reale udvikling i forsyningsbalancens hovedposter fra 2006 til 2015. Figur 3. Indeks for real vækst i BNP og dets hovedposter 2006-2015, 2010=100 Figuren viser en markant stigning i investeringerne i perioden 2006 til 2011. Her kan det også ses, at nettoeksporten har været faldende i samme periode, hvilket betyder, at importen er steget mere end eksporten, hvorfor nettoeksporten har været negativ i hele perioden. Det ses endvidere, at væksten i BNP og forbruget i det offentlige samt husholdningerne har været stagnerende og ikke har fulgt samme udvikling som investeringerne. Denne reale vækst i investeringerne, der er kraftigt påvirket af anlæg af søkabel og olieefterforskning, som i vidt omfang er udført af udenlandske virksomheder, har ført til en øget import, og har kun i beskedent omfang givet direkte anledning til produktion i landet. Figur 4 viser, hvorledes den samlede BNP-vækst i hvert af årene 2006 til 2015 kan henføres til henholdsvis indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og investeringer. Den indenlandske efterspørgsel er summen af privatforbrug, offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 8
Figur 4. Reale bidrag til væksten fra indenlandsk efterspørgsel, nettoeksport og bruttoinvesteringer 2006-2015 I figur 5 vises de enkelte komponenters bidrag til den reale vækst for årene 2013 til 2015. I figuren kan det ses, at der har været negativ vækst i BNP i årene 2013 og 2014, og de enkelte komponenter, der hovedsageligt har bidraget til denne negative vækst i perioden har primært været fald i bruttoinvesteringer samt indenlandsk efterspørgsel. Den positive vækst i BNP i 2015 er hovedsageligt drevet af stigninger i indenlandsk efterspørgsel samt bruttoinvesteringer. Figur 5. De enkelte komponenters bidrag til den reale vækst 2013-2015 I oversigt 18 i afsnit 5.4 vises en detaljeret fordeling af investeringerne på kategorier, hvor det fremgår, at investeringerne i olie- og mineral efterforskning er faldet fra 5.058 mio. kr. i 2011 til 1.924 mio.kr. i 2012, og faldet igen til 1.013 mio. kr. i 2013 for at falde yderligere til 430 mio. kr. i 2014. I 2015 er tallet steget til 636 mio. kr. Efterforskningsomkostningerne betragtes som investeringer i nationalregnskabet og betragtes ligeledes som import af tjenester udført af udenlandske virksomheder. Da det er investeringer, der er importeret som tjenester, kan det også aflæses af figuren, at de efterforsknings- Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 9
aktiviteter, der har fundet sted, endnu ikke har givet anledning til indenlandsk produktion af nævneværdigt omfang. De grønlandske husholdningers samlede forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. I 2015 er opgørelsen over husholdningernes forbrug i nationalregnskabet på 5.894 mio. kr. i kædede værdier, 2010-priser. Figur 6 viser udviklingen i husholdningernes forbrug korrigeret for prisudviklingen. Figur 6. Udviklingen i det private forbrug, 2006-2015, kædede værdier Importen af varer og tjenester udgjorde 6.596 mio. kr. i kædede værdier i 2015, hvilket er et fald på 5,2 pct. i forhold til 2014. Eksporten af varer og tjenester var i 2015 på 5.894 mio. kr., som er en stigning på 2,1 pct. i forhold til 2014. Denne udvikling i importen og eksporten vises i figur 7, som også viser handelsbalancen. Figur 7. Udviklingen i import, eksport og handelsbalancen 2006-2015, kædede værdier Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 10
Kapitel 3 Forklaring på de nye opgørelser Med denne offentliggørelse er indført en række ændringer til beregning af nationalregnskabsstørrelser i faste priser. De måske mest iøjnefaldende er skiftet fra 2005 til 2010-priser som udgangspunkt for beregningen. Et skift i prisbasisår ændrer ikke kun niveauerne for serierne, men påvirker samtidig væksten, fordi de priser, der benyttes ved sammenvejning af seriernes komponenter, ændres. Jo større forskellene er mellem de forskellige vægte, desto større risiko er der for ændring i vækstmønstret. I almindelighed antages, at vækstmål bliver bedst, når prisbasisåret er tæt på det tidspunkt, man betragter. Ved at flytte basis fra 2005 til 2010 opnår man et mere sikkert bud på væksten i de seneste år. Når man ikke i stedet har valgt 2015, skyldes det, at 2015 er et år med foreløbige beregninger, hvad der ville kræve ændringer bagud i tiden, hver gang de foreløbige tal bliver rettet. Ved denne udgave af nationalregnskabet er der imidlertid også sket en omfattende omlægning af metoden til beregning af nationalregnskabets mængdeudviklinger. Hidtil er der blevet opstillet selvstændige skøn for fastprisudviklingen i serierne for tilgang og anvendelse. Da tilgang og anvendelse pr. definition skal have samme størrelse, har en afstemning været nødvendig. I det hidtidige system er den sket på totalniveau, dvs. at den samlede anvendelse opdelt på branchernes forbrug i produktionen og endelige anvendelser er bragt i overensstemmelse med tilgangen opdelt på branchernes produktion samt importen. I de år, hvor der er opstillet endelige tal, dvs. fra 2003 til 2013, sker afstemningen af tilgang og anvendelse i faste priser nu for hver enkelt af de 612 produktbalancer, der findes i løbende priser. Det forudsætter, at der til hvert produkt er tilknyttet én eller flere prisindeksserier, og det kræver naturligvis, at afstemningen hovedsagelig kan foregå automatisk ved hjælp af dertil udviklet software. Det har ikke kunnet undgås, at den forbedrede metode i sig selv medfører nogle ændringer i de beregnede vækstforløb. Den nye beregning er gennemført med 2010 som prisbasisår, og der er således opstillet fastprisserier, der principielt svarer til de hidtidige serier i 2005- priser. Disse serier er tilgængelige i statistikbanken. Som noget nyt er der nu også gennemført beregninger af, hvordan hvert enkelt år vil se ud, hvis man i stedet benytter priserne for det foregående år som basis, altså 2004 i 2003-priser, 2005 i 2004-priser,..., 2013 i 2012-priser. For årene fra 2004 til 2013 er der også i foregående års priser opstillet detaljerede afstemt produktbalancer. Ved at bruge foregående år som prisbasis opnår man, at år- til år væksten i alle år beregnes med den mest relevante sammenvejning af de enkelte komponenter. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 11
Serier for væksten i de publicerede nationalregnskabsstørrelser kan nu opstilles ved at sammenkæde de enkelte års vækstprocenter, således at f.eks. væksten fra 2010 til 2013 fremkommer ved sammenkædning: (2011 i 2010-priser / 2010 i 2010-priser) *(2012 i 2011-priser / 2011 i 2011-priser) * (2013 i 2012-priser / 2012 i 2012-priser). Nu er det mindre illustrativt at vise udviklingen alene i form af vækstprocenter. Man vælger derfor at tage udgangspunkt i et bestemt år, her 2010. Dette år betegnes som et referenceår for serierne, da der ikke er tale om, at seriernes øvrige år er opgjort i dette års priser. Ved at benytte værdierne i løbende priser for 2010, som frem- og tilbageskrives med de sammenkædede vækstprocenter, får man serier, der svarer nogenlunde til dem, man hidtil har opstillet i faste priser, men år til år væksten bliver over hele perioden opgjort på en ensartet måde med de bedst mulige vægte. Det er denne metode, der i dag anvendes til måling af væksten i de fleste OECD-lande, og metoden er obligatorisk i EU. Serierne i kædede værdier findes nu i statistikbanken og det er disse serier, der herefter benyttes som officielle vækstmål. Serierne i 2010-priser, kædede værdier medfører imidlertid også nogle ulemper. Man kan ikke længere danne hovedstørrelser ved at addere deres komponenter (når bortses fra årene 2010 og 2011). Der opstår også problemer, når man forsøger at opstille kæder hen over serier, der i visse perioder kommer tæt på nul eller skifter fortegn. Det er således ikke meningsfuldt at betragte en serie af kædede værdier for lagerændringer, så her er i stedet vist en serie i traditionelle 2010-priser. Det har også været nødvendigt for enkelte perioder at lappe de kædede serier for et par erhvervs bruttoværditilvækst ved hjælp af udviklingen i faste priser. Afsnit 3.1 Nye beregninger af tidligere offentliggjorte tal Tidligere offentliggjorte foreløbige tal for 2013 justeres og offentliggøres i denne publikation som endelige tal. Det betyder, at alle oplysninger for året er blevet opstillet i produktbalancer, som giver mulighed for sammenstilling af alle kilder, og residual bestemmelse af størrelser, som ikke kendes, f.eks. det private forbrug. De foreløbige tal for 2014 og 2015, der fremstilles i denne publikation er opstillet på en mere summarisk måde end tallene for de endelige år, med inddragelse af kilder så langt frem i tiden som muligt. For de år, hvor der ikke endnu foreligger færdige kildemateriale til nationalregnskabet, fremskrives disse med forskellige relevante indikatorer. Dette betyder, at der ved bearbejdningen af tidligere foreløbige år til endelige år, kan fremkomme nye oplysninger, der giver nye tal og indikatorer til fremskrivning af de foreløbige år. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 12
Nedenstående figur 8 viser ændringerne i de nye beregninger af BNP i kædede værdier i forhold til tidligere offentliggjorte beregninger. Ændringerne i de tidligere offentliggjorte tal viser, at den reale vækst i BNP er blevet opjusteret med 2 procentpoint i 2012 og nedjusteret med -1,6 procentpoint i 2013. Figur 8. Bruttonationalproduktet, årlig realvækst Anm.: Fra december 2016-versionen er realvæksten baseret på kædeindeks, der ikke er helt sammenligneligt med fastpris. Afsnit 3.2 Beregninger af endelige tal for 2013 Beregningerne til endelige tal viser, at BNP er opjusteret med 361 mio. kr. i 2013. Importen af varer og tjenester er opjusteret med 230 mio. kr. Ændringer i importen skyldes primært nye oplysninger om import af fartøjer, fly mv. Privat forbruget er nedjusteret med 51 mio. kr., og investeringer er opjusteret med 155 mio. kr., dels på baggrund af større import af fartøjer og fly. Eksport er opjusteret med 444 mio. kr., hvilket udelukkende er en forhøjelse af værdierne for rejer og hellefisk. Eksport af tjenester er steget, hvilket skyldes større turistindtægter. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 13
Oversigt 3. Forsyningsbalancen for 2013. Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP... 13.586 13.948 361 Import af varer og tjenester... 8.534 8.764 230 Tilgang i alt... 22.120 22.711 591 Privat forbrug... 6.377 6.326-51 Offentligt forbrug... 7.352 7.352 0 Faste bruttoinvesteringer... 4.101 4.255 155 Bygninger og anlæg... 2.124 2.156 32 Transportmidler... 436 570 133 Maskiner og inventar... 330 330 0 Mineral efterforskning... 1.073 1.073 0 Computer software... 3 3 0 Lagerforøgelser... 146 122-23 Eksport af varer... 2.969 3.413 444 Eksport af tjenester... 1.322 1.366 44 Anvendelse i alt... 22.120 22.711 591 Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point BNP... -1,3-3,0-1,6 Import af varer og tjenester... -10,2-5,7 4,5 Tilgang i alt... -5,0-3,0 2,1 Privat forbrug... -0,3-2,3-2,0 Offentligt forbrug... 2,2 2,4 0,1 Bruttoinvesteringer... -22,8-21,1 1,7 Eksport af varer og tjenester... -1,5 3,5 5,0 Anvendelse i alt... -5,0-3,0 2,1 På anvendelsessiden har der været opjustering af det private forbrug i 2013 med 43 mio. kr., og boligbenyttelse er blevet opjusteret med 27 mio. kr. De endelige beregninger med detaljerede, afstemte produktbalancer for 2013 har medført en opjustering af det private forbrug i 2013 i løbende priser. I oversigt 4 vises ændringerne i de to år fordelt på varegrupper. Her kan det ses, at de større justeringer er sket indenfor varegrupperne Fødevarer samt Andre varer og tjenester. I 2013 betød ændringerne, at realvæksten i det private forbrug blev nedjusteret med -2 procentpoint. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 14
Oversigt 4. Privatforbrug 2013. Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Løbende priser, mio. kr. Ændringer (2-1) Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 6.474 6.518 43 Fødevarer og drikkevarer... 1.512 1.512 0 Alkoholdige drikkevarer og tobak.... 631 631 0 Beklædning og fodtøj... 281 281 0 Boligbenyttelse... 1.134 1.162 27 El, gas, brændsel, fjernvarme... 469 482 13 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 184 184 0 Medicin, lægeudgifter og lign.... 52 52 0 Anskaffelse af køretøjer... 45 45 0 Anden transport og kommunikation... 583 586 3 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 551 551 0 Andre varer og tjenester... 1.032 1.032 0 Årlig real vækst i pct. Ændringer i pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... -0,2-2,3-2,0 Fødevarer... 7,7 4,5-3,3 Drikkevarer og tobak... -14,6-16,1-1,6 Beklædning og fodtøj... 13,0 6,8-6,2 Boligbenyttelse... -0,6-2,8-2,2 El, gas, brændsel, fjernvarme... -0,7-2,5-1,8 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 5,0 0,0-5,0 Medicin, lægeudgifter og lign.... 6,1 4,5-1,6 Anskaffelse af køretøjer... 9,2 27,8 18,6 Anden transport og kommunikation... -0,5-1,8-1,3 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,3-3,8-1,6 Andre varer og tjenester... -3,2-2,0 1,3 Afsnit 3.3 Beregninger af nye foreløbige tal for 2014 Beregninger af endelige nationalregnskabstal for 2013 har givet grundlag for nye fremskrivninger af de foreløbige tal for 2014, som vises i oversigt 5. På tilgangssiden er BNP blevet opjusteret med 617 mio. kr. i 2014. Revisionen skyldes hovedsageligt, at importen er opjusteret med 588 mio. kr., import stigningen skyldes primært at der er lavet ny opgørelse for import af fartøjer og fly. Realvæksten i BNP i 2014 er således blevet revideret op fra -1,6 til -0,8 pct. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 15
Oversigt 5. Forsyningsbalancen for 2014. Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. BNP... 13.701 14.318 617 Import af varer og tjenester... 7.090 7.678 588 Tilgang i alt... 20.791 21.996 1.205 Privat forbrug... 6.399 6.309-90 Offentligt forbrug... 7.461 7.431-30 Faste bruttoinvesteringer... 2.356 3.302 946 Bygninger og anlæg... 1.546 1.878 332 Transportmidler... 167 632 465 Maskiner og inventar... 319 320 0 Mineral efterforskning... 426 468 42 Computer software... 3 3 0 Lagerforøgelser... -106 0 106 Eksport af varer... 3.181 3.597 416 Eksport af tjenester... 1.394 1.358-36 Anvendelse i alt... 20.791 21.996 1.205 Årlig real vækst i pct. Ændring i pct. point BNP... -1,6-0,8 0,8 Import af varer og tjenester... -19,2-15,6 3,6 Tilgang i alt... -8,5-6,5 2,0 Privat forbrug... -1,7-1,7 0,0 Offentligt forbrug... 0,6-0,8-1,4 Bruttoinvesteringer... -44-24,0 20,0 Eksport af varer og tjenester... 0,9-6,3-7,2 Anvendelse i alt... -8,5-6,5 2,0 Nye beregninger af tallene for de foreløbige år viser, at der i løbende priser har været en nedjustering af det private forbrug i 2014 (-90 mio.kr.), som dog ikke medfører en ændring af den reale vækst for det samlede forbrug på 1,7 procentpoint. Sammensætningen af forbruget er revideret både i løbende og faste priser, hvad der skyldes indarbejdelse af nye kilder og beregninger. Endvidere er man gået over til kædede værdier. De største justeringer i 2014 er sket indenfor varegrupperne Alkoholiske drikkevarer og tobak, Boligbenyttelse samt Andre varer og tjenester. Målt på realvæksten er revisionen størst i Beklædning og fodtøj. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 16
Oversigt 6. Privat forbrug 2014. Revision Hidtidig værdi (1) Ny værdi (2) Ændringer (2-1) Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 6.508 6.528 20 Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 1.521 1.521 0 Alkoholiske drikkevarer og tobak... 672 632-40 Beklædning og fodtøj... 215 225 10 Boligbenyttelse... 1.148 1.206 58 El, gas, brændsel, fjernvarme... 467 480 13 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 179 179 0 Medicin, lægeudgifter og lign.... 53 53 0 Anskaffelse af køretøjer... 48 48 0 Anden transport og kommunikation... 585 588 3 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 549 548-1 Andre varer og tjenester... 1.072 1.049-23 Ændringer i Årlig real vækst i pct. pct. point Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... -1,6-1,4 0,2 Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... -1,9-1,9 0,0 Alkoholiske drikkevarer og tobak... 4,0-1,9-5,9 Beklædning og fodtøj... -29,2-18,9 10,3 Boligbenyttelse... -0,8 1,7 2,5 El, gas, brændsel, fjernvarme... 0,1-1,3-1,4 Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... -5,4-4,5 0,9 Medicin, lægeudgifter og lign.... 0,3-0,2-0,5 Anskaffelse af køretøjer... 7,1 7,6 0,5 Anden transport og kommunikation... -1,5-0,6 0,9 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -0,6 0,4 1,0 Andre varer og tjenester... 0,9-0,4-1,3 Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 17
Kapitel 4 Introduktion af nyt indeks år og overgang til kædeindeks Med ændringen af indeksåret fra 2005-priser til 2010-priser, er der samtidigt indført, at beregningen af realvæksten vil være baseret på et kædeindeks i modsætning til tidligere, hvor det var baseret på et indeks med fast basisår. Ændringen af indeksåret sker som led i den almindelige praksis ved publikation af nationalregnskabet. Indeksåret bliver opdateret med jævne mellemrum. Opdatering af indekset til kædeindeks sker med baggrund i at følge de internationale anbefalinger til beregningen af realvæksten, væksten i BNP i forhold til et indeksår. Ændringen af indekstype fra indeks til kædeindeks har en betydningen for fastprisberegningen. I et indeks (fast basisår) beregnes udviklingen for alle årene i tidserien ud fra priserne i det faste basisår. Et alternativ til mængdeindekset er et kædemængdeindeks, hvor hvert år i dataserien bliver sammenlignet med året tidligere. Et kædeindeks beskriver udviklingen eller væksten i forhold til året før. Samlingen af kædeindekset i forhold til et prissår, sker ved at samle kædeindeks for de enkelte år til en dataserie ved at multiplicer kædeindeksene. Ulempe ved brug af kædeindekset, ved beregning af realvæksten. De kædede værdier, vil på de aggregerede niveauer ikke længere være additiv. Hvilket betyder, at summen af komponenterne vil ikke være lig med den tilhørende total, efter de individuelle serier er blevet kædet sammen til tidsserier. Det er dog et retvisende vækstmål for nationalregnskabet som har højeste prioritet, og dette opnås ved brug af kædemængdeindeks. Effekten på realvæksten fra BNP er illustreret i nedenstående oversigt, og difference mellem realvæksten fra to indeks er angivet herunder. Oversigt 7. Forskellen i realvækstraterne mellem indeks med fastpris og kædeindeks, procent 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Indeks med fastpris... 7,4 2,4 7,2 0,4 2,7 1,5 2,7 1,5 1,4-2,4-1,5 2,1 Kædeindeks... 6,7 2,7 7,1 0,6 3,6 1,5 2,7 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 Difference... -0,6 0,4-0,1 0,2 0,9 0,0 0,0 0,0 0,1-0,5 0,7-0,4 Af oversigt 7 fremgår det, at det har en mindre positiv betydning for realvæksten, ved beregning med kædemængdeindeks. En normal substitutionseffekt siger, at vækstestimater baseret på mængdeindeks med faste vægte får en negativ bias før basisåret. Årsagen er, at produkter, der har haft en prisudvikling under gennemsnittet, har mindre vægt i vækstberegningen baseret på indeks med faste vægte end i en tilsvarende baseret på kædeindeks. Vækstraterne for disse produkter vil samtidig tendere at ligge over den gennemsnitlige vækstrate. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 18
Det omvendte forhold gør sig gældende efter basisåret, hvis udviklingen i de relative priser har været ensartet både før og efter basisåret. Datarevidering af tal i tidligere udgivet nationalregnskab I forbindelse med udgivelse af de endelige tal for 2013, er der foretaget mindre revidering af nogle af de tidligere udgivet tal. Nedenfor følger forklaring og opgørelse af effekten på BNP i løbende priser. Prisen for udenskærs hellefisk Der er for alle årene i tidsserien indarbejdet en korrektion af salgsprisen for hellefisk i branchen udenskærs fiskeri, korrektionen er indarbejdet, fordi der er kommet forbedret oplysninger omkring prisen på hellefisk, der eksporteres direkte fra fartøjer. Der er herved indarbejdet en stigning i eksporten, som er modsvaret af en stigning i produktionen. Ændringen medfører en forøgelse af det samlede BNP. Prisen for reje-eksport Der er for årene 2010-2012 foretaget en korrektion af priserne for rejer i brancherne det udenskærs fiskeri og det indenskærs fiskeri. Årsagen til korrektionen er, at der er sket en markant forøgelse af afgiftsprovenuet i perioderne 2013, 2014 og 2015, hvilket bevirker at basispriserne for skalrejer vil blive forvrænget, hvis priserne for rejer ikke blev revideret. Revidering af priserne for eksport af skalrejer er sket i henhold til de priser, der er oplyst i forbindelse med opgørelse af afgiften. Ændringerne på eksporten er modsvaret på produktionsprisen. Den samlede ændring på tilgangen betyder, at der sker en stigning i perioden 2003 til 2012 i forhold til nedenstående oversigt 8. Oversigt 8. Revidering af priser for rejer og hellefisk, løbende priser 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mio. kr. Effekt på produktionsværdi... 35,7 27,6 35,3 44,7 49,8 45,8 54,5 108,6 43,8 288,0 Revideringen betyder, at det samlede Bruttonationalproduktet stiger med et tilsvarende beløb, da der ikke sker forøgelse af forbrug i produktionen, men stigning sker i eksporten. Turistudgifter og turistindtægter Der er for årene 2003-2012 lavet en revision af turistudgifter og turistindtægterne. Oversigt 9 nedenfor viser forskellen i løbende priser for turistudgifter i udlandet for perioden 2003 til 2012. Eftersom at 2013 stadigt var foreløbigt tal, er ændring for dette år ikke medtaget i oversigten. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 19
Oversigt 9. Turistudgifter i udlandet, løbende priser 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mio. kr. Tidligere opgørelse... 166,2 206,1 236,1 200,8 201,1 228,1 224,1 232,8 231,1 239,6 Revideret opgørelse... 157,4 195,4 224,0 190,9 191,4 217,5 213,5 214,3 202,9 200,7 Difference... -8,8-10,7-12,1-9,9-9,7-10,6-10,6-18,5-28,2-38,9 Revideringen af turistudgifterne i udlandet, har bevirket, at der er sket et fald i turistudgifter i udlandet under posten private konsum, hvilket er modsvaret af et fald i importen. Der er foretaget en flytning af rejseomkostninger for studerende og patienter, udgifterne hertil er rokeret fra turistudgifter i udlandet under posten privat konsum, til forbrug af tjenesterejser under posten input i produktion. Rokeringen af omkostninger har en neutral påvirkning af de samlede anvendelser. Oversigt 10. Turistindtægter, løbende priser 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Mio. kr. Tidligere opgørelse... -260,7-310,3-352,3-315,2-305,1-368,4-337,4-345,1-346,0-355,9 Revideret opgørelse... -260,7-310,3-352,3-315,2-305,1-368,4-337,4-355,2-366,4-388,2 Difference... - - - - - - - -10,1-20,4-32,3 For rejseindtægter fra ikke residenter er der sket en stigning i de reviderede tal med virkning fra 2010, hvilket påvirker det samlede private konsum i en nedadgående retning, og eksporten i en positiv retning. Årsagen til ændringen, er at det har været muligt at få mere retvisende turistopgørelser end tidligere. Afgifter på brændstof til fremdrift og energifremstilling Der er foretaget en revidering af afgifterne på brændstof, hvilket har medført at de samlede forbrugsudgifter er steget, og at tilgangen af afgifter er forøget. Korrektionen er foretaget for årene 2011-2012. revidering har samlet påvirket BNP positivt 18 mio. kr. i 2011 og 17 mio. kr. i 2012. De samlede påvirkninger af BNP De samlede revideringer har medført følgende påvirkning af BNP i løbende priser i forhold til tidligere udgivelse. Oversigt 11. Bruttonationalproduktet og ændring i forhold til tidligere udgivelse 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Løbende priser, mio. kr. Bruttonationalprodukt (revision)... 9.274,6 9.716,5 9.931,9 10.815,8 11.154,9 11.780,4 12.463,4 12.972,0 13.503,6 13.952,2 Ændring i forhold til tidligere... 35,7 27,6 35,3 44,8 49,8 45,8 54,4 108,5 61,7 305,1 Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 20
Kapitel 5 Analysemuligheder Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder. Afsnit 5.1 Erhvervsstrukturen Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng. Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter. Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder. Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig Offentlig forvaltning og service følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af Offentlig forvaltning og Service. Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 21
Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller byggeog anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne. Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche 513810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel. Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 22
Oversigt 12. Erhvervenes produktion 2006-2015 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt... 19.584 20.667 22.616 22.588 23.020 24.089 25.179 24.916 25.097 26.364 Fiskeri og fangst... 1.679 1.599 1.669 1.606 1.716 1.956 2.355 2.383 2.902 2.861 Råstofudvinding... 203 301 361 373 193 157 258 217 139 128 Industri... 1.538 1.554 1.499 1.252 1.268 1.409 1.556 1.453 1.530 1.688 Energi- og vandforsyning... 601 592 652 681 660 756 838 812 808 833 Bygge og anlægsvirksomhed... 1.894 2.479 3.295 2.742 2.818 2.942 3.196 2.652 2.234 2.750 Handel, hotel og restauration... 2.243 2.236 2.365 2.579 2.689 2.838 2.781 2.951 2.947 3.190 Transport, post og tele... 3.254 3.247 3.416 3.334 3.502 3.653 3.654 3.637 3.628 3.841 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 2.244 2.434 2.617 2.762 2.921 2.913 2.980 2.918 2.910 2.988 Offentlige og personlige tjenester... 5.928 6.226 6.742 7.258 7.253 7.465 7.561 7.892 7.998 8.082 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Produktion i alt... 21.761 22.202 23.620 23.086 23.020 23.234 23.656 23.008 22.544 22.968 Fiskeri og fangst... 1.902 1.747 1.742 1.689 1.716 1.717 1.798 1.805 2.147 1.943 Råstofudvinding... 207 307 357 376 193 157 265 223 144 135 Industri... 1.728 1.724 1.562 1.284 1.268 1.332 1.469 1.384 1.420 1.529 Energi- og vandforsyning... 635 622 687 684 660 712 713 705 705 723 Bygge og anlægsvirksomhed... 2.140 2.653 3.410 2.776 2.818 2.874 3.076 2.510 2.059 2.472 Handel, hotel og restauration... 2.666 2.582 2.602 2.624 2.689 2.680 2.717 2.663 2.601 2.750 Transport, post og tele... 3.296 3.277 3.484 3.368 3.502 3.615 3.536 3.513 3.441 3.625 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 2.662 2.621 2.723 2.839 2.921 2.844 2.830 2.711 2.652 2.690 Offentlige og personlige tjenester... 6.550 6.683 7.042 7.445 7.253 7.302 7.243 7.467 7.245 7.037 Årlig real vækst i pct. Produktion i alt... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 Fiskeri og fangst... 4,8-8,1-0,3-3,1 1,6 0,0 4,7 0,4 18,9-9,5 Råstofudvinding... -7,0 48,2 16,5 5,3-48,7-18,8 68,8-15,6-35,4-6,2 Industri... -9,9-0,3-9,4-17,8-1,2 5,1 10,3-5,8 2,6 7,7 Energi- og vandforsyning... 4,8-2,0 10,5-0,6-3,5 7,9 0,2-1,2 0,1 2,5 Bygge og anlægsvirksomhed... 15,9 24,0 28,5-18,6 1,5 2,0 7,0-18,4-18,0 20,0 Handel, hotel og restauration... -1,9-3,1 0,8 0,8 2,5-0,3 1,4-2,0-2,3 5,7 Transport, post og tele... 11,9-0,6 6,3-3,3 4,0 3,2-2,2-0,6-2,0 5,3 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 16,3-1,5 3,9 4,3 2,9-2,7-0,5-4,2-2,2 1,4 Offentlige og personlige tjenester... 4,7 2,0 5,4 5,7-2,6 0,7-0,8 3,1-3,0-2,9 Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 23
Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi Oversigt 12 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2006-2015 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration. Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 17,3 pct. af produktionen i 2015. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel. Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2006-2015 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.174 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 712 mio. kr. i 2015. I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 24
Oversigt 13. Erhvervenes bruttoværditilvækst 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt... 10.442 10.733 11.336 12.034 12.553 13.081 13.455 13.499 13.760 14.428 Fiskeri og fangst... 1.042 964 951 929 1.037 1.228 1.552 1.574 1.886 1.860 Råstofudvinding... 4 58 77 109 47 9-59 -15-5 -6 Industri... 591 558 544 383 414 466 454 338 425 384 Energi- og vandforsyning... 302 277 279 314 322 385 440 433 456 458 Bygge og anlægsvirksomhed... 866 1.005 1.150 1.328 1.409 1.391 1.499 1.371 1.074 1.431 Handel, hotel og restauration... 1.253 1.246 1.268 1.485 1.549 1.646 1.554 1.695 1.717 1.870 Transport, post og tele... 1.543 1.473 1.587 1.651 1.732 1.808 1.766 1.661 1.740 1.867 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 1.381 1.506 1.570 1.728 1.809 1.757 1.832 1.891 1.912 1.964 Offentlige og personlige tjenester... 3.461 3.645 3.909 4.106 4.233 4.392 4.417 4.551 4.555 4.599 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt... 11.508 11.549 12.069 12.193 12.553 12.756 12.941 12.577 12.471 12.715 Fiskeri og fangst... 1.187 1.047 1.047 922 1.037 1.062 1.121 1.107 1.277 1.079 Råstofudvinding... 2 52 71 106 47 16-30 13 15 18 Industri... 612 594 548 381 414 490 626 510 590 698 Energi- og vandforsyning... 286 272 292 311 322 352 367 378 406 415 Bygge og anlægsvirksomhed... 1.003 1.107 1.240 1.363 1.409 1.429 1.524 1.378 1.030 1.310 Handel, hotel og restauration... 1.565 1.521 1.463 1.503 1.549 1.536 1.572 1.484 1.462 1.548 Transport, post og tele... 1.419 1.436 1.672 1.620 1.732 1.868 1.818 1.681 1.703 1.760 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 1.702 1.636 1.641 1.784 1.809 1.708 1.726 1.718 1.700 1.731 Offentlige og personlige tjenester... 3.810 3.919 4.097 4.204 4.233 4.295 4.220 4.259 4.180 4.166 Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt... 7,6 0,4 4,5 1,0 3,0 1,6 1,4-2,8-0,8 2,0 Fiskeri og fangst... 3,5-11,8 0,0-11,9 12,5 2,4 5,5-1,2 15,4-15,5 Råstofudvinding... -74,8 2.033,2 36,6 48,3-55,3-66,2-287,9-142,7 17,4 17,3 Industri... -12,7-3,0-7,6-30,5 8,5 18,5 27,8-18,6 15,7 18,2 Energi- og vandforsyning... 13,8-4,8 7,1 6,7 3,3 9,3 4,4 2,9 7,4 2,3 Bygge og anlægsvirksomhed... 44,7 10,3 12,1 9,9 3,4 1,4 6,6-9,6-25,3 27,2 Handel, hotel og restauration... -2,3-2,8-3,8 2,7 3,1-0,8 2,4-5,6-1,5 5,9 Transport, post og tele... 15,8 1,2 16,4-3,1 7,0 7,8-2,6-7,5 1,3 3,4 Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning... 18,5-3,9 0,3 8,8 1,4-5,6 1,1-0,5-1,0 1,8 Offentlige og personlige tjenester... 3,5 2,9 4,5 2,6 0,7 1,5-1,7 0,9-1,9-0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2015 for 10,4 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2015 stiger branchens BVT med 33,2 pct. i løbende priser, svarende til 27,2 pct. i kædede værdier. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2013 og 2014. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 25
Bygge- og anlægsproduktionen omfatter: Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål. Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt. Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber. Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet. Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed. BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser steg med 8,9 pct. i 2015, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 5,9 pct. I 2013 var BVT i Handel, hotel og restauration 1.695 mio. kr. i løbende priser, af de 1.695 mio. kr. er 801 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 549 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input. BVT i Transport, post og tele var i 2015 1.867 mio. kr. i løbende priser og steg med 7,3 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 26
stigning i BVT på 3,4 pct. For de endelige år (2006-2013) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2013 var den samlede BVT i Transport, post og tele på 1.661 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Post og telekommunikation (branche 6400) 502 mio. kr., Lufttransport (branche 6200) 494 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 272 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber. Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2015 var BVT i denne kategori 1.964 mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig. Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.082 mio. kr. i 2015 og en BVT på 4.599 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion. Lønningerne har i perioden 2006 til 2015 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Årene 2006 og 2007 var særligt høje, idet lønningerne steg henholdsvis med 7,6 pct. og 7,8 pct. De sidste par år er lønningerne begyndt at falde, herunder med 0,8 pct. i 2013 og 2,4 pct. i 2014. Der er dog sket en stigning i lønningerne i 2015 med 2,7 pct. Oversigt 14. Udvikling i lønningerne, løbende priser 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Lønninger, mio. kr.... 7.111 7.663 8.099 8.250 8.682 8.948 9.077 9.004 8.789 9.028 Ændring i pct.... 7,6 7,8 5,7 1,9 5,2 3,1 1,4-0,8-2,4 2,7 Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 9.028 mio. kr. i 2015, svarende til 62 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten. En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opga- Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 27
ver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen. Lønkvoten var helt op på 70-71 pct. i årene 2007 og 2008. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 2010 er lønkvoten reduceret og har i efterfølgende år været faldende. Figur 10. Udvikling af lønkvoten Afsnit 5.2 Det private forbrug I 2015 udgjorde det samlede private forbrug 6.800 mio. kr., svarende til 121.467 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 15 som vises nedenunder. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 28
Oversigt 15. Privatforbrugets underkomponenter 2006-2015 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 5.426 5.559 5.818 5.901 6.076 6.416 6.509 6.518 6.528 6.800 - Turistindtægter... -315-305 -368-337 -355-366 -388-399 -419-472 + Turistudgifter... 191 191 218 213 214 203 201 184 176 178 = Husholdningernes forbrug i alt... 5.301 5.445 5.667 5.777 5.935 6.252 6.321 6.303 6.286 6.507 +Forbrug i NPISH er... 33 26 36 23 16 22 23 23 23 24 = Privat forbrug i alt... 5.334 5.471 5.703 5.800 5.952 6.274 6.344 6.326 6.309 6.530 Kædede værdier, 2010-priser Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 6.097 6.076 6.027 5.978 6.076 6.243 6.180 6.062 5.978 6.135 - Turistindtægter... -362-326 -382-346 -355-366 -378-380 -389-430 + Turistudgifter... 208 205 225 218 214 197 191 174 165 166 = Husholdningernes forbrug i alt... 5.945 5.956 5.870 5.849 5.935 6.075 5.994 5.857 5.755 5.874 +Forbrug i NPISH er.... 37 28 39 24 16 21 21 20 20 20 = Privat forbrug i alt... 5.981 5.984 5.908 5.873 5.952 6.096 6.015 5.877 5.775 5.894 Forbruget i de såkaldte NPISH er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden. Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I figur 11 vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser. Figur 11. Turistindtægter og -udgifter 2006-2015, kædede værdier Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA93. I oversigt 16 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 29
Det private forbrug er i perioden 2006 til 2015 steget med 25,3 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigt 11., med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 0,6 pct. i samme periode. Fra 2014 til 2015 er det private forbrug i løbende priser steget med 4,2 pct. De fire største forbrugsgrupperne er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Drikkevarer og tobak. Disse udgør tilsammen 67,0 pct. af husholdningernes forbrug. I 2015 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.598 mio. kr., og i perioden 2006 til 2015 er fødevareforbruget i løbende priser steget med 42,1 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010- priser) steget med 4,8 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget. Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 30
Oversigt 16. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2006-2015 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område.. 5.426 5.559 5.818 5.901 6.076 6.416 6.509 6.518 6.528 6.800 Fødevarer og drikkevare... 1.124 1.164 1.230 1.309 1.346 1.425 1.379 1.512 1.521 1.598 Alkoholdige drikkevarer og tobak... 736 774 743 752 755 729 731 631 632 620 Beklædning og fodtøj... 203 212 217 217 236 233 248 281 225 245 Boligbenyttelse... 855 910 973 1.005 1.044 1.106 1.159 1.162 1.206 1.219 El og brændsel... 387 392 441 397 400 459 501 482 480 495 Boligudstyr... 160 155 148 149 133 154 170 184 179 195 Medicin mv... 23 24 20 37 44 45 49 52 53 59 Anskaffelse af køretøjer... 68 76 90 63 39 36 41 45 48 56 Anden transport og kommunikation... 525 485 551 474 532 594 597 586 588 635 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 553 510 522 532 510 553 576 551 548 562 Andre varer og tjenester... 790 857 884 965 1.039 1.081 1.058 1.032 1.049 1.116 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Privat forbrug på grønlandsk område.. 6.097 6.076 6.027 5.978 6.076 6.243 6.180 6.062 5.978 6.135 Fødevarer og drikkevare... 1.330 1.346 1.303 1.316 1.346 1.361 1.325 1.385 1.358 1.394 Alkoholdige drikkevarer og tobak... 885 889 763 755 755 723 720 604 593 574 Beklædning og fodtøj... 206 228 228 219 236 226 248 265 215 240 Boligbenyttelse... 967 977 1.009 1.041 1.044 1.080 1.094 1.063 1.082 1.079 El og brændsel... 417 414 444 399 400 401 374 365 360 370 Boligudstyr... 176 167 149 144 133 152 169 169 161 173 Medicin mv... 27 28 22 38 44 44 48 50 50 55 Anskaffelse af køretøjer... 68 80 90 56 39 39 26 34 36 42 Anden transport og kommunikation... 515 484 557 481 532 598 581 570 567 605 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 548 512 516 528 510 557 577 555 557 565 Andre varer og tjenester... 961 960 936 996 1.039 1.064 1.020 1.000 996 1.037 Real vækst i pct. Privat forbrug på grønlandsk område.. 0,1-0,3-0,8-0,8 1,7 2,7-1,0-1,9-1,4 2,6 Fødevarer og drikkevare... 2,2 1,2-3,2 1,0 2,3 1,2-2,7 4,5-1,9 2,7 Alkoholdige drikkevarer og tobak... -2,6 0,5-14,1-1,0 0,0-4,3-0,4-16,1-1,9-3,2 Beklædning og fodtøj... -0,6 10,8 0,1-3,9 7,5-4,2 10,1 6,8-18,9 11,7 Boligbenyttelse... -0,8 1,0 3,3 3,2 0,3 3,4 1,3-2,8 1,7-0,3 El og brændsel... 4,9-0,6 7,3-10,1 0,1 0,3-6,7-2,5-1,3 2,7 Boligudstyr... -6,5-5,0-10,7-3,7-7,6 14,1 11,2 0,0-4,5 7,8 Medicin mv... -41,2 1,1-20,1 72,8 16,4-0,3 8,7 4,5-0,2 9,7 Anskaffelse af køretøjer... -24,1 17,9 12,9-37,6-31,2 0,3-31,7 27,8 7,6 15,1 Anden transport og kommunikation... 7,9-6,0 14,9-13,6 10,6 12,3-2,8-1,8-0,6 6,8 Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,5-6,5 0,8 2,4-3,6 9,3 3,7-3,8 0,4 1,3 Andre varer og tjenester... 1,8-0,1-2,5 6,4 4,4 2,4-4,1-2,0-0,4 4,1 Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2013 1.032 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 323 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 283 mio. kr. Figur 12 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug. Forbruget af Alkoholdige drikkevarer og tobak var i 2015 på 620 mio. kr., hvilket udgør 9,1 pct. af det samlede private forbrug. I 2013 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer og tobak på 631 mio. kr., hvor de 301 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak og 329 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 31
Figur 12. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP) Det private forbrug for de endelige tal 2006-2013 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet udefra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2014 og 2015 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks. Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer. De vigtigste imputerede udgifter er: Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI og Iserit, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.). I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grøn- Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 32
land hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm. Afsnit 5.3 Det offentlige forbrug I 2015 var det offentlige forbrug på 7.390 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse. Det kollektive forbrug omfatter tjenester, som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner. Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning. Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer, som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt 17 vises de enkelte forbrugskomponenter. Oversigt 17. Det offentlige forbrugs underkomponenter 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Offentligt forbrug i alt... 5.631 5.976 6.267 6.739 6.819 6.911 7.101 7.352 7.431 7.390 Kollektivt forbrug... 2.350 2.568 2.640 2.825 2.774 2.873 3.011 3.109 3.142 3.125 Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig... 3.276 3.403 3.622 3.908 4.039 4.033 4.083 4.235 4.281 4.258 Individuel forbrug, markedsmæssig... 5 5 5 6 7 6 6 8 8 8 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Offentligt forbrug i alt... 6.230 6.423 6.553 6.914 6.819 6.760 6.803 6.964 6.911 6.781 Kollektivt forbrug... 2.606 2.754 2.757 2.902 2.774 2.804 2.870 2.950 2.944 2.864 Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig... 3.616 3.662 3.791 4.005 4.039 3.951 3.925 4.005 3.958 3.907 Individuel forbrug, markedsmæssig... 7 7 6 7 7 6 8 10 10 9 Figur 13 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 33
Figur 13. Udviklingen i det private og offentlige forbrug Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service. Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. Der kan findes mindre forskelle mellem nationalregnskabets og de offentlige finansers opgørelse pga. forskellige definitioner, men i forbindelse med næste hovedrevision af de offentlige finanser vil de to statistikker blive bragt i overensstemmelse. For de endelige tal for 2003-2013 findes der i statiskbanken en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG). Afsnit 5.4 Bruttoinvesteringer De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer. Af oversigt 18 fremgår hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2006 til 2015, og særligt bemærkelsesværdigt er det her, at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er steget kraftigt, særligt i 2010 og 2011. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 5.174 mio. kr. i 2011, men er siden faldet til 712 mio. kr. i 2015. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 34
Oversigt 18. Investeringer 2006-2015 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Materielle faste aktiver... 2.310 2.801 3.741 3.021 3.182 3.565 3.205 3.056 2.830 3.057 Bygninger og anlæg... 1.449 2.004 2.851 2.298 2.418 2.435 2.707 2.156 1.878 2.223 Transportmidler... 199 251 250 247 280 576 140 570 632 487 Maskiner og inventar... 662 545 641 476 484 554 358 330 320 347 Ændring, dyrkede aktiver... 0 0 0 0 0 1 0 0 0 0 Immaterielle faste aktiver... 222 593 1.162 886 3.729 5.192 2.019 1.077 471 715 Mineral- og olieefterforskning... 205 575 1.142 866 3.709 5.174 2.000 1.073 468 712 Computer software... 18 18 20 20 20 18 18 3 3 3 Originalværker... 2.532 3.393 4.904 3.907 6.911 8.757 5.223 4.133 3.302 3.773 Faste bruttoinvesteringer... 5-145 104 48 39 43 128 122 0 0 Lagerforøgelser... 1 1 1 0 0 5 0 0 0 0 Bruttoinvesteringer... 2.538 3.250 5.008 3.955 6.950 8.805 5.352 4.255 3.302 3.773 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Materielle faste aktiver... 2.489 2.896 3.725 3.035 3.182 3.490 3.107 2.951 2.681 2.833 Bygninger og anlæg... 1.609 2.101 2.889 2.318 2.418 2.374 2.586 2.043 1.733 2.001 Transportmidler... 189 234 214 246 280 575 163 687 754 576 Maskiner og inventar... 680 564 638 471 484 540 348 308 301 320 Ændring, dyrkede aktiver... 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Immaterielle faste aktiver... 247 630 1.198 893 3.729 5.073 1.941 1.016 433 640 Mineral- og olieefterforskning... 227 612 1.177 873 3.709 5.058 1.924 1.013 430 636 Computer software... 17 17 19 17 20 14 15 2 3 3 Originalværker... 2.749 3.534 4.925 3.931 6.911 8.563 5.046 3.961 3.101 3.463 Faste bruttoinvesteringer... 8-222 130 48 39 38 99 94 0 0 Lagerforøgelser... 1 2 1 0 0 1 0 0 0 0 Bruttoinvesteringer... 2.771 3.403 5.043 3.980 6.950 8.601 5.151 4.063 3.090 3.451 Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken. Hvad angår oplysninger om efterforskningsaktiviteterne, opgøres disse løbende af Råstofstyrelsen. I nationalregnskabet betragtes disse investeringer i efterforskningsaktivitet som en investering i Grønland udført af udenlandske virksomheder. Af denne grund betragtes denne efterforskningsaktivitet som en tjenesteimport i udenrigshandelen. Afsnit 5.5 Import og eksport I oversigt 19 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2006 til 2015. Mens udviklingen i eksporten har været beskeden i hele perioden, har importen været mere markant stigende gennem perioden frem til 2011. I 2012 faldt importen med 27,3 pct., 6,8 pct. i 2013, 12,4 pct. i 2014 og igen med 1,8 pct. i 2015. Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester, kan det ses, at den store stigning frem til 2011 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2011 udgjorde 7.271 mio. kr., er siden hen faldet til 2.764 mio. kr. i 2015. Som nævnt i afsnit 5.4, kan denne stigning frem til 2011 primært henføres til investeringer i olie- og efterforskningsaktivi- Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 35
teter, som udføres af udenlandske selskaber og derfor betragtes som import af tjenester. Oversigt 19. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2006-2015 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Import i alt... 6.368 7.193 9.052 7.442 10.738 12.945 9.406 8.764 7.678 7.542 Varer... 4.248 4.416 4.971 4.344 5.041 5.674 5.332 5.695 5.182 4.779 Tjenester... 2.119 2.778 4.082 3.098 5.698 7.271 4.074 3.069 2.497 2.764 Eksport i alt... 3.680 3.651 3.854 3.412 3.989 4.458 4.562 4.779 4.955 4.788 Varer... 2.525 2.466 2.597 2.122 2.525 2.944 3.224 3.413 3.597 3.263 Tjenester... 1.155 1.185 1.257 1.290 1.464 1.514 1.338 1.366 1.358 1.525 Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr. Import af varer og tjenester... 6.860 7.477 8.900 7.664 10.738 12.467 8.746 8.248 6.958 6.596 Eksport af varer og tjenester... 3.894 3.770 3.927 3.584 3.989 4.176 4.095 4.237 3.971 3.540 Årlig real vækst i pct. Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 Oplysningerne om import og eksport kommer hhv. fra udenrigshandelsstatistikken og betalingsbalancen. I forbindelse med indsamling af data til betalingsbalancen bliver virksomhederne spurgt, om de har haft proviantering, bunkring eller reparation fra/til udlandet. Netop disse er karakteriseret som varer og er derfor med til at øge differencen mellem import og eksport af varer i udenrigshandelsstatistikken og nationalregnskabet. Udenrigshandelsstatistikken med varer er veldokumenteret og anses for at være af god kvalitet, hvorfor Grønlands Statistik ikke har foretaget yderligere justeringer udover de ovennævnte tilføjelser. Under afstemningen af varebalancerne afviger oplysninger om import og eksport af varer derfor ikke fra tallene i udenrigshandelen. Derimod har afstemningen af varebalancerne vist et behov for yderligere import af tjenester, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte tal. Afsnit 5.6 Internationale sammenligninger Det produktionsbaserede nationalregnskab giver mulighed for at sammenligne den grønlandske økonomi med andre landes. Herunder gives eksempler på mulige sammenligninger. Af figur 14 fremgår, at den reale økonomiske udvikling i Grønland og Finland har været negativ i 2013 og 2014, mens væksten i de øvrige lande har været positiv. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 36
Figur 14. Real vækst i BNP i Grønland og udvalgte lande 2011 til 2015 Kilde: OECD.org I oversigt 20 vises forsyningsbalancen i pct. af BNP for Grønland og Danmark. Den største forskel mellem den danske og grønlandske samfundsøkonomiske struktur består i størrelsen af den offentlige forbrugsudgift. I Danmark udgør den offentlige forbrugsudgift 26,3 pct. af BNP i 2015. I Grønland udgør den offentlige forbrugsudgift 51,9 pct. af BNP. Forsyningsbalancen i pct. af BNP illustrerer endvidere, at Grønland er særlig afhængig af import af varer og tjenester, mens Danmark omvendt har en større eksport i forhold til BNP. Oversigt 20. Forsyningsbalancen i pct. af BNP 2013 2014* 2015* Grønland Danmark Grønland Danmark Grønland Danmark Pct. af BNP, kædede værdier Import af varer og tjenester... 63,6 47,6 54,1 48,5 50,4 48,3 Privat forbrug... 45,3 45,4 44,9 44,9 45,1 45,1 Offentlig forbrug... 53,7 26,7 53,7 26,6 51,9 26,3 Bruttoinvesteringer... 31,3 18,9 24,0 19,2 26,4 19,4 Eksport af varer og tjenester... 32,7 54,3 30,9 55,3 27,1 55,5 Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 37
Kapitel 6. Tabeller Tabel 1. Konto 0: Varer og tjenester 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion... 19.584 20.667 22.616 22.588 23.020 24.089 25.179 24.916 25.097 26.364 2 Produktskatter minus produktsubsidier. 374 422 444 429 419 423 497 448 558 511 3 Produktskatter... 593 622 647 633 624 634 701 662 776 742 4 Produktsubsidier... 219 200 203 204 205 211 204 214 218 231 5 Import af varer og tjenester, heraf... 6.368 7.193 9.052 7.442 10.738 12.945 9.406 8.764 7.678 7.542 6 Varer... 4.248 4.416 4.971 4.344 5.041 5.674 5.332 5.695 5.182 4.779 7 Tjenester... 2.119 2.778 4.082 3.098 5.698 7.271 4.074 3.069 2.497 2.764 8 Tilgang i alt (1+2+5)... 26.326 28.282 32.112 30.459 34.177 37.457 35.083 34.128 33.333 34.417 9 Forbrug i produktionen... 9.142 9.934 11.280 10.553 10.467 11.008 11.724 11.416 11.336 11.936 10 Forbrugsudgift... 10.965 11.447 11.971 12.538 12.771 13.186 13.445 13.678 13.740 13.920 11 Privat forbrugsudgift... 5.334 5.471 5.703 5.800 5.952 6.274 6.344 6.326 6.309 6.530 12 Offentlig forbrugsudgift, heraf... 5.631 5.976 6.267 6.739 6.819 6.911 7.101 7.352 7.431 7.390 13 Individuel forbrugsudgift... 3.281 3.408 3.627 3.914 4.046 4.039 4.089 4.243 4.289 4.265 14 Kollektiv forbrugsudgift... 2.350 2.568 2.640 2.825 2.774 2.873 3.011 3.109 3.142 3.125 15 Bruttoinvesteringer... 2.538 3.250 5.008 3.955 6.950 8.805 5.352 4.255 3.302 3.773 16 Eksport af varer og tjenester, heraf... 3.680 3.651 3.854 3.412 3.989 4.458 4.562 4.779 4.955 4.788 17 Varer... 2.525 2.466 2.597 2.122 2.525 2.944 3.224 3.413 3.597 3.263 18 Tjenester... 1.155 1.185 1.257 1.290 1.464 1.514 1.338 1.366 1.358 1.525 19 Anvendelse i alt (9+10+15+16+19)... 26.326 28.282 32.112 30.459 34.177 37.457 35.083 34.128 33.333 34.417 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. 1 Produktion... 21.761 22.202 23.620 23.086 23.020 23.234 23.656 23.008 22.544 22.968 2 Produktskatter minus produktsubsidier. 445 478 385 437 419 409 425 395 395 372 5 Import af varer og tjenester... 6.860 7.477 8.900 7.664 10.738 12.467 8.746 8.248 6.958 6.596 8 Tilgang i alt (1+2+5)... 29.074 30.176 32.957 31.204 34.177 36.111 32.823 31.645 29.907 29.943 9 Forbrug i produktionen... 10.243 10.646 11.543 10.901 10.467 10.478 10.714 10.430 10.074 10.255 10 Forbrugsudgift... 12.209 12.405 12.462 12.786 12.771 12.856 12.818 12.839 12.684 12.675 11 Privat forbrugsudgift... 5.981 5.984 5.908 5.873 5.952 6.096 6.015 5.877 5.775 5.894 12 Offentlig forbrugsudgift... 6.230 6.423 6.553 6.914 6.819 6.760 6.803 6.964 6.911 6.781 13 Offentlig individuel forbrugsudgift... 3.623 3.669 3.797 4.012 4.046 3.957 3.933 4.014 3.967 3.916 14 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 2.606 2.754 2.757 2.902 2.774 2.804 2.870 2.950 2.944 2.864 15 Bruttoinvesteringer... 2.771 3.403 5.043 3.980 6.950 8.601 5.151 4.063 3.090 3.451 16 Eksport af varer og tjenester... 3.894 3.770 3.927 3.584 3.989 4.176 4.095 4.237 3.971 3.540 19 Anvendelse i alt (9+10+15+16+19)... 29.074 30.176 32.957 31.204 34.177 36.111 32.823 31.645 29.907 29.943 Årlig real vækst i pct. 1 Produktion... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 2 Produktskatter minus produktsubsidier. -7,0 7,4-19,4 13,5-4,2-2,3 3,7-7,0 0,0-5,9 5 Import af varer og tjenester... -6,4 9,0 19,0-13,9 40,1 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2 8 Tilgang i alt (1+2+5)... 2,7 3,8 9,2-5,3 9,5 5,7-9,1-3,6-5,5 0,1 9 Forbrug i produktionen... 4,7 3,9 8,4-5,6-4,0 0,1 2,2-2,6-3,4 1,8 10 Forbrugsudgift... 3,0 1,6 0,5 2,6-0,1 0,7-0,3 0,2-1,2-0,1 11 Privat forbrugsudgift... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 12 Offentlig forbrugsudgift... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 13 Offentlig individuel forbrugsudgift... 4,1 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,1-1,2-1,3 14 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 7,9 5,7 0,1 5,3-4,4 1,1 2,4 2,8-0,2-2,7 15 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 16 Eksport af varer og tjenester... -3,5-3,2 4,2-8,7 11,3 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 19 Anvendelse i alt (9+10+15+16+19)... 2,7 3,8 9,2-5,3 9,5 5,7-9,1-3,6-5,5 0,1 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 38
Tabel 2. Konto 1 og 2: Produktion og indkomstdannelse Konto 1: Produktion 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. 1 Produktion... 19.584 20.667 22.616 22.588 23.020 24.089 25.179 24.916 25.097 26.364 2 Produktskatter minus produktsubsidier... 374 422 444 429 419 423 497 448 558 511 3 Tilgang fra Grønland i alt (1+2)... 19.958 21.089 23.060 23.017 23.439 24.512 25.677 25.364 25.655 26.874 4 Forbrug i produktionen... 9.142 9.934 11.280 10.553 10.467 11.008 11.724 11.416 11.336 11.936 5 Bruttonationalprodukt BNP (3-4)... 10.816 11.155 11.780 12.463 12.972 13.504 13.952 13.948 14.318 14.938 Konto 2.1.1: Indkomstdannelse 1 Bruttonationalprodukt BNP... 10.816 11.155 11.780 12.463 12.972 13.504 13.952 13.948 14.318 14.938 2 Produktskatter minus produktsubsidier... 374 422 444 429 419 423 497 448 558 511 3 Bruttoværditilvækst (1-2)... 10.442 10.733 11.336 12.034 12.553 13.081 13.455 13.499 13.760 14.428 4 Andre produktskatter minus -subsidier... -161-168 -148-128 -151-128 -123-120 -125-126 5 Bruttofaktorindkomst, BFI (3-4)... 10.603 10.901 11.484 12.163 12.705 13.209 13.578 13.620 13.885 14.554 6 Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter)... 7.111 7.663 8.099 8.250 8.682 8.948 9.077 9.004 8.789 9.028 7 Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst (5-6)... 3.492 3.239 3.386 3.913 4.022 4.261 4.501 4.616 5.096 5.526 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 39
Tabel 3. Erhvervenes produktion 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Produktion i alt... 19.584 20.667 22.616 22.588 23.020 24.089 25.179 24.916 25.097 26.364 Fiskeri og fangst... 1.679 1.599 1.669 1.606 1.716 1.956 2.355 2.383 2.902 2.861 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 375 337 324 342 353 399 372 404 387 389 0501 Kystnært fiskeri... 607 628 680 652 660 753 971 979 1.062 1.131 0502 Udenskærs fiskeri... 619 557 588 546 630 718 912 911 1.368 1.255 0503 Fiskeri i øvrigt... 78 77 77 67 73 86 100 88 86 86 1009 Råstofudvinding... 203 301 361 373 193 157 258 217 139 128 Industri... 1.538 1.554 1.499 1.252 1.268 1.409 1.556 1.453 1.530 1.688 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 1.216 1.255 1.181 972 1.002 1.154 1.305 1.224 1.285 1.449 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 108 69 72 50 57 60 67 64 70 66 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 80 81 87 90 73 55 62 61 64 59 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 40 42 54 53 54 61 51 34 36 40 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 93 107 105 86 82 79 71 70 74 73 4009 Energi- og vandforsyning... 601 592 652 681 660 756 838 812 808 833 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 1.894 2.479 3.295 2.742 2.818 2.942 3.196 2.652 2.234 2.750 Handel, hotel og restauration... 2.243 2.236 2.365 2.579 2.689 2.838 2.781 2.951 2.947 3.190 5000 Autohandel, service, tankstation... 210 219 258 228 216 231 227 250 260 280 5100 Engroshandel undt. med biler... 796 747 796 886 966 1.101 1.030 1.152 1.192 1.317 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 756 756 795 846 855 852 885 906 860 900 5500 Hoteller og restauranter... 481 514 516 618 652 655 638 643 635 693 Transport, post og tele... 3.254 3.247 3.416 3.334 3.502 3.653 3.654 3.637 3.628 3.841 6000 Landtransport, rørtransport... 192 216 232 220 240 266 276 270 271 325 6100 Skibsfart... 792 714 756 709 752 844 800 732 768 790 6200 Lufttransport... 1.057 1.103 1.161 1.133 1.217 1.187 1.164 1.170 1.157 1.210 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 474 508 522 504 495 542 570 623 621 650 6400 Post og telekommunikation... 738 706 745 768 798 814 844 842 812 867 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 2.244 2.434 2.617 2.762 2.921 2.913 2.980 2.918 2.910 2.988 6509 Finansiering og forsikring... 210 219 231 228 258 270 279 287 316 328 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 1.184 1.231 1.324 1.396 1.458 1.492 1.559 1.548 1.461 1.540 7209 Forretningsservice... 850 983 1.063 1.138 1.205 1.151 1.142 1.084 1.133 1.121 Offentlige og personlige tjenester... 5.928 6.226 6.742 7.258 7.253 7.465 7.561 7.892 7.998 8.082 7500 Offentlig administration... 1.949 2.148 2.384 2.605 2.476 2.636 2.629 2.819 2.866 2.899 8000 Undervisning... 1.213 1.238 1.276 1.320 1.334 1.351 1.388 1.397 1.419 1.417 8519 Sundhedsvæsen... 941 988 1.074 1.149 1.206 1.253 1.276 1.319 1.349 1.356 8539 Sociale institutioner... 1.289 1.331 1.445 1.568 1.624 1.580 1.593 1.669 1.679 1.737 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 536 520 563 618 613 646 675 688 684 673 Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 40
Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Kædede værdier(2010-priser), mio. kr. Produktion i alt... 21.761 22.202 23.620 23.086 23.020 23.234 23.656 23.008 22.544 22.968 Fiskeri og fangst... 1.902 1.747 1.742 1.689 1.716 1.717 1.798 1.805 2.147 1.943 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 415 374 361 359 353 392 362 390 353 300 0501 Kystnært fiskeri... 705 696 703 664 660 627 628 634 678 644 0502 Udenskærs fiskeri... 688 595 599 593 630 626 729 716 1.055 930 0503 Fiskeri i øvrigt... 90 80 77 71 73 72 75 65 58 57 1009 Råstofudvinding... 207 307 357 376 193 157 265 223 144 135 Industri... 1.728 1.724 1.562 1.284 1.268 1.332 1.469 1.384 1.420 1.529 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 1.396 1.398 1.237 1.002 1.002 1.080 1.219 1.154 1.177 1.291 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 100 86 80 54 57 52 61 57 64 59 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 90 92 94 96 73 53 57 59 60 54 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 36 36 46 47 54 56 45 29 31 35 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 111 120 110 87 82 91 85 83 87 87 4009 Energi- og vandforsyning... 635 622 687 684 660 712 713 705 705 723 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 2.140 2.653 3.410 2.776 2.818 2.874 3.076 2.510 2.059 2.472 Handel, hotel og restauration... 2.666 2.582 2.602 2.624 2.689 2.680 2.717 2.663 2.601 2.750 5000 Autohandel, service, tankstation... 248 254 279 229 216 222 204 211 214 220 5100 Engroshandel undt. med biler... 888 849 906 905 966 949 917 953 962 1.037 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 905 896 872 842 855 876 1.008 895 830 847 5500 Hoteller og restauranter... 629 586 548 647 652 634 601 597 581 627 Transport, post og tele... 3.296 3.277 3.484 3.368 3.502 3.615 3.536 3.513 3.441 3.625 6000 Landtransport, rørtransport... 194 217 234 220 240 249 254 245 243 287 6100 Skibsfart... 862 768 787 715 752 779 722 668 681 698 6200 Lufttransport... 1.033 1.075 1.172 1.145 1.217 1.252 1.207 1.171 1.109 1.121 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 541 540 545 515 495 526 522 557 555 607 6400 Post og telekommunikation... 682 683 749 773 798 809 832 873 850 909 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 2.662 2.621 2.723 2.839 2.921 2.844 2.830 2.711 2.652 2.690 6509 Finansiering og forsikring... 247 243 244 232 258 269 274 283 302 296 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 1.335 1.320 1.371 1.444 1.458 1.450 1.463 1.410 1.305 1.362 7209 Forretningsservice... 1.082 1.058 1.109 1.164 1.205 1.124 1.093 1.018 1.049 1.034 Offentlige og personlige tjenester... 6.550 6.683 7.042 7.445 7.253 7.302 7.243 7.467 7.245 7.037 7500 Offentlig administration... 2.156 2.301 2.490 2.678 2.476 2.572 2.506 2.682 2.585 2.470 8000 Undervisning... 1.341 1.334 1.338 1.355 1.334 1.322 1.324 1.304 1.302 1.277 8519 Sundhedsvæsen... 1.038 1.066 1.128 1.179 1.206 1.233 1.245 1.274 1.235 1.190 8539 Sociale institutioner... 1.409 1.418 1.497 1.599 1.624 1.546 1.526 1.572 1.471 1.476 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 609 565 591 635 613 630 642 635 650 621 Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 41
Tabel 3 (fortsat). Erhvervenes produktion 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Årlig realvækst i pct. Produktion i alt... 6,2 2,0 6,4-2,3-0,3 0,9 1,8-2,7-2,0 1,9 Fiskeri og fangst... 4,8-8,1-0,3-3,1 1,6 0,0 4,7 0,4 18,9-9,5 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 2,5-9,8-3,4-0,6-1,6 11,0-7,8 8,0-9,5-15,0 0501 Kystnært fiskeri... 3,5-1,3 1,0-5,5-0,7-5,0 0,2 1,0 6,9-5,0 0502 Udenskærs fiskeri... 6,1-13,5 0,6-1,0 6,2-0,7 16,6-1,8 47,3-11,9 0503 Fiskeri i øvrigt... 16,9-11,0-3,5-7,5 2,8-1,0 3,2-12,5-11,0-2,6 1009 Råstofudvinding... 7,1 48,2 16,5 5,3-48,7-18,8 68,8-15,6-35,4-6,2 Industri... -7,0-0,3-9,4-17,8-1,2 5,1 10,3-5,8 2,6 7,7 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... -9,9 0,2-11,5-19,0 0,0 7,8 12,9-5,4 2,0 9,7 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 14,0-14,2-7,0-32,7 6,2-8,5 16,5-6,2 12,1-7,6 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 9,4 2,5 1,7 2,6-24,5-27,0 8,0 3,7 1,1-10,0 2600 Sten-, ler- og glasindustri... -2,3-0,5 27,1 2,6 14,7 2,9-19,5-34,3 6,7 10,5 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 0,0 8,0-9,0-20,9-5,1 10,9-7,2-2,3 5,0 0,7 4009 Energi- og vandforsyning... 4,8-2,0 10,5-0,6-3,5 7,9 0,2-1,2 0,1 2,5 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 15,9 24,0 28,5-18,6 1,5 2,0 7,0-18,4-18,0 20,0 Handel, hotel og restauration... -1,9-3,1 0,8 0,8 2,5-0,3 1,4-2,0-2,3 5,7 5000 Autohandel, service, tankstation... -5,1 2,2 10,0-17,8-5,7 2,7-8,3 3,7 1,5 2,7 5100 Engroshandel undt. med biler... 4,3-4,4 6,7-0,1 6,8-1,7-3,3 3,8 1,0 7,8 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... -7,6-0,9-2,8-3,4 1,5 2,4 15,1-11,2-7,3 2,1 5500 Hoteller og restauranter... -0,6-6,9-6,6 18,2 0,7-2,8-5,1-0,7-2,7 7,9 Transport, post og tele... 11,9-0,6 6,3-3,3 4,0 3,2-2,2-0,6-2,0 5,3 6000 Landtransport, rørtransport... 2,9 11,9 7,6-5,8 8,9 3,9 1,7-3,4-0,9 18,0 6100 Skibsfart... 12,1-10,8 2,4-9,1 5,2 3,5-7,2-7,5 1,9 2,4 6200 Lufttransport... 8,9 4,1 9,0-2,3 6,3 2,9-3,6-2,9-5,3 1,1 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 9,5 0,0 0,8-5,4-4,0 6,2-0,7 6,8-0,4 9,3 6400 Post og telekommunikation... 20,4 0,2 9,6 3,2 3,2 1,5 2,9 4,9-2,6 6,9 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 16,3-1,5 3,9 4,3 2,9-2,7-0,5-4,2-2,2 1,4 6509 Finansiering og forsikring... 28,8-1,6 0,3-5,2 11,6 4,2 1,9 3,2 6,5-2,0 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 5,7-1,1 3,8 5,4 1,0-0,5 0,9-3,6-7,4 4,4 7209 Forretningsservice... 31,1-2,2 4,8 5,0 3,5-6,7-2,8-6,8 3,0-1,4 Offentlige og personlige tjenester... 4,7 2,0 5,4 5,7-2,6 0,7-0,8 3,1-3,0-2,9 7500 Offentlig administration... 4,0 6,7 8,2 7,6-7,5 3,9-2,6 7,0-3,6-4,5 8000 Undervisning... 5,6-0,5 0,3 1,3-1,5-0,9 0,2-1,5-0,2-2,0 8519 Sundhedsvæsen... -1,7 2,7 5,8 4,5 2,2 2,3 1,0 2,4-3,1-3,6 8539 Sociale institutioner... 10,0 0,6 5,6 6,8 1,6-4,8-1,3 3,0-6,4 0,3 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 5,4-7,2 4,5 7,4-3,3 2,7 1,9-1,1 2,5-4,5 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 42
Tabel 4. Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt... 10.442 10.733 11.336 12.034 12.553 13.081 13.455 13.499 13.760 14.428 Fiskeri og fangst... 1.042 964 951 929 1.037 1.228 1.552 1.574 1.886 1.860 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 363 323 312 331 341 386 360 391 375 377 0501 Kystnært fiskeri... 305 306 334 289 319 409 589 573 622 663 0502 Udenskærs fiskeri... 347 306 291 288 356 408 575 564 846 776 0503 Fiskeri i øvrigt... 27 29 14 21 22 25 29 45 44 44 1009 Råstofudvinding... 4 58 77 109 47 9-59 -15-5 -6 Industri... 591 558 544 383 414 466 454 338 425 384 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 498 450 453 296 308 346 381 276 346 315 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 18 7-12 -13 10 15-7 0 4-2 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 38 40 39 40 36 31 33 29 29 28 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 16 17 26 27 25 31 21 7 7 8 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 21 44 39 33 34 43 26 27 40 35 4009 Energi- og vandforsyning... 302 277 279 314 322 385 440 433 456 458 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 866 1.005 1.150 1.328 1.409 1.391 1.499 1.371 1.074 1.431 Handel, hotel og restauration... 1.253 1.246 1.268 1.485 1.549 1.646 1.554 1.695 1.717 1.870 5000 Autohandel, service, tankstation... 63 58 63 91 86 84 92 94 97 106 5100 Engroshandel undt. med biler... 509 482 471 581 634 774 707 801 827 927 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 459 454 478 526 519 518 496 549 524 547 5500 Hoteller og restauranter... 222 252 256 288 310 270 258 250 269 290 Transport, post og tele... 1.543 1.473 1.587 1.651 1.732 1.808 1.766 1.661 1.740 1.867 6000 Landtransport, rørtransport... 106 110 123 118 120 127 127 129 136 153 6100 Skibsfart... 232 216 313 330 345 369 323 272 326 383 6200 Lufttransport... 492 465 481 500 535 502 516 494 520 534 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 254 284 254 243 250 279 284 265 270 284 6400 Post og telekommunikation... 458 399 415 460 484 532 515 502 488 514 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 1.381 1.506 1.570 1.728 1.809 1.757 1.832 1.891 1.912 1.964 6509 Finansiering og forsikring... 134 156 168 162 189 196 199 198 218 227 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 850 907 986 1.043 1.083 1.080 1.125 1.164 1.085 1.183 7209 Forretningsservice... 398 443 416 523 537 481 508 530 609 555 Offentlige og personlige tjenester... 3.461 3.645 3.909 4.106 4.233 4.392 4.417 4.551 4.555 4.599 7500 Offentlig administration... 1.101 1.165 1.292 1.305 1.334 1.410 1.381 1.448 1.425 1.436 8000 Undervisning... 791 843 879 914 944 954 995 997 1.004 994 8519 Sundhedsvæsen... 519 553 564 623 652 678 685 701 713 726 8539 Sociale institutioner... 780 818 885 970 994 1.020 1.029 1.078 1.091 1.130 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 270 266 289 294 309 330 327 327 322 314 Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 43
Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Kædede værdier(2010-priser), mio. kr. Bruttoværditilvækst i alt... 11.508 11.549 12.069 12.193 12.553 12.756 12.941 12.577 12.471 12.715 Fiskeri og fangst... 1.187 1.047 1.047 922 1.037 1.062 1.121 1.107 1.277 1.079 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 400 357 348 347 341 380 350 379 342 289 0501 Kystnært fiskeri... 378 352 362 275 319 306 290 279 297 259 0502 Udenskærs fiskeri... 378 313 322 287 356 355 461 431 623 509 0503 Fiskeri i øvrigt... 29 26 17 17 22 21 20 27 23 21 1009 Råstofudvinding... 2 52 71 106 47 16-30 13 15 18 Industri... 612 594 548 381 414 490 626 510 590 698 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 498 449 422 288 308 369 546 450 512 642 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 21 30 13-7 10 9 1 1-61 35 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 42 45 46 46 36 29 30 28 26 25 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 12 13 21 21 25 27 18 5 6 6 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 32 58 46 33 34 56 38 38 57 52 4009 Energi- og vandforsyning... 286 272 292 311 322 352 367 378 406 415 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 1.003 1.107 1.240 1.363 1.409 1.429 1.524 1.378 1.030 1.310 Handel, hotel og restauration... 1.565 1.521 1.463 1.503 1.549 1.536 1.572 1.484 1.462 1.548 5000 Autohandel, service, tankstation... 93 85 78 95 86 80 76 66 66 64 5100 Engroshandel undt. med biler... 569 571 572 591 634 638 617 632 634 688 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 575 569 537 507 519 558 658 558 516 524 5500 Hoteller og restauranter... 339 298 276 311 310 261 236 221 234 255 Transport, post og tele... 1.419 1.436 1.672 1.620 1.732 1.868 1.818 1.681 1.703 1.760 6000 Landtransport, rørtransport... 100 107 126 111 120 118 120 117 121 133 6100 Skibsfart... 243 243 353 317 345 340 305 259 289 315 6200 Lufttransport... 408 429 525 489 535 612 630 535 512 448 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 285 289 263 243 250 269 259 233 240 286 6400 Post og telekommunikation... 384 369 411 460 484 529 513 538 536 568 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 1.702 1.636 1.641 1.784 1.809 1.708 1.726 1.718 1.700 1.731 6509 Finansiering og forsikring... 157 175 179 164 189 197 199 201 212 203 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 963 979 1.028 1.087 1.083 1.042 1.043 1.032 946 1.031 7209 Forretningsservice... 611 483 435 534 537 470 484 485 547 497 Offentlige og personlige tjenester... 3.810 3.919 4.097 4.204 4.233 4.295 4.220 4.259 4.180 4.166 7500 Offentlig administration... 1.214 1.254 1.356 1.336 1.334 1.379 1.320 1.372 1.310 1.270 8000 Undervisning... 872 908 923 936 944 933 951 927 938 932 8519 Sundhedsvæsen... 573 597 592 638 652 663 654 656 641 641 8539 Sociale institutioner... 851 871 920 991 994 998 983 1.008 956 989 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 300 290 307 303 309 321 312 295 333 330 Fortsættes Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 44
Tabel 4 (fortsat). Bruttoværditilvækst fordelt på erhverv 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Årlig realvækst i pct. Bruttoværditilvækst i alt... 7,6 0,4 4,5 1,0 3,0 1,6 1,4-2,8-0,8 2,0 Fiskeri og fangst... 3,5-11,8 0,0-11,9 12,5 2,4 5,5-1,2 15,4-15,5 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 3,8-10,8-2,4-0,3-2,0 11,7-7,9 8,1-9,7-15,4 0501 Kystnært fiskeri... -0,3-7,0 3,1-24,1 15,9-4,1-5,3-3,8 6,4-12,5 0502 Udenskærs fiskeri... 7,7-17,2 2,8-10,9 24,2-0,2 29,7-6,4 44,5-18,3 0503 Fiskeri i øvrigt... -6,9-11,2-36,5 1,7 32,8-5,8-4,6 36,7-17,2-6,1 1009 Råstofudvinding... -74,8 2.033,2 36,6 48,3-55,3-66,2-287,9-142,7 17,4 17,3 Industri... -12,7-3,0-7,6-30,5 8,5 18,5 27,8-18,6 15,7 18,2 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... -9,2-9,8-6,2-31,7 7,0 19,7 48,1-17,7 13,8 25,4 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... -18,4 46,4-55,5-149,3-252,7-15,0-87,7 1,6-5.773,3-157,1 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 2,1 8,0 1,8 1,5-22,4-19,0 3,1-5,3-8,4-5,9 2600 Sten-, ler- og glasindustri... -33,1 12,2 57,9 1,6 18,1 6,8-33,4-70,7 4,4 12,1 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... -48,4 84,4-20,2-27,8 1,3 66,1-32,1-0,5 49,0-8,9 4009 Energi- og vandforsyning... 13,8-4,8 7,1 6,7 3,3 9,3 4,4 2,9 7,4 2,3 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 44,7 10,3 12,1 9,9 3,4 1,4 6,6-9,6-25,3 27,2 Handel, hotel og restauration... -2,3-2,8-3,8 2,7 3,1-0,8 2,4-5,6-1,5 5,9 5000 Autohandel, service, tankstation... -20,4-8,6-7,9 21,4-9,2-7,4-4,2-13,6-0,4-1,8 5100 Engroshandel undt. med biler... 2,8 0,4 0,1 3,4 7,2 0,6-3,2 2,3 0,3 8,5 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... -5,7-1,0-5,6-5,6 2,4 7,5 17,9-15,2-7,5 1,5 5500 Hoteller og restauranter... -0,5-12,2-7,1 12,4-0,1-15,9-9,6-6,2 5,7 8,9 Transport, post og tele... 15,8 1,2 16,4-3,1 7,0 7,8-2,6-7,5 1,3 3,4 6000 Landtransport, rørtransport... -1,5 6,2 17,9-11,4 7,4-1,3 1,4-2,6 4,0 9,7 6100 Skibsfart... -6,6 0,1 45,4-10,3 8,8-1,5-10,1-15,1 11,4 9,2 6200 Lufttransport... 12,0 5,2 22,3-6,8 9,3 14,5 3,0-15,2-4,2-12,5 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 29,9 1,4-9,0-7,7 3,0 7,6-3,9-10,0 3,3 18,8 6400 Post og telekommunikation... 35,9-3,9 11,5 11,9 5,1 9,4-3,1 5,0-0,5 6,0 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 18,5-3,9 0,3 8,8 1,4-5,6 1,1-0,5-1,0 1,8 6509 Finansiering og forsikring... 22,3 11,1 2,2-8,5 15,7 3,9 1,4 0,7 5,7-4,2 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 11,0 1,7 5,0 5,8-0,4-3,8 0,1-1,0-8,4 9,0 7209 Forretningsservice... 36,2-20,9-10,0 22,8 0,6-12,6 3,1 0,2 12,6-9,0 Offentlige og personlige tjenester... 3,5 2,9 4,5 2,6 0,7 1,5-1,7 0,9-1,9-0,3 7500 Offentlig administration... 3,9 3,3 8,1-1,4-0,1 3,4-4,3 4,0-4,6-3,0 8000 Undervisning... -0,1 4,1 1,6 1,5 0,8-1,1 1,9-2,5 1,1-0,6 8519 Sundhedsvæsen... -3,3 4,1-0,7 7,7 2,2 1,7-1,4 0,2-2,2-0,1 8539 Sociale institutioner... 9,8 2,4 5,6 7,7 0,3 0,4-1,5 2,6-5,2 3,5 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 9,5-3,5 6,1-1,3 1,9 3,9-2,7-5,5 12,7-0,8 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 45
Tabel 5. Aflønning af ansatte 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løn i alt... 7.111 7.663 8.099 8.250 8.682 8.948 9.077 9.004 8.789 9.028 Fiskeri og fangst... 433 465 458 410 430 437 532 556 542 654 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 2 1 1 1 1 1 2 1 2 2 0501 Kystnært fiskeri... 267 287 303 257 258 255 313 305 284 348 0502 Udenskærs fiskeri... 147 147 145 136 153 160 196 223 231 280 0503 Fiskeri i øvrigt... 17 29 9 17 18 21 22 27 26 24 1009 Råstofudvinding... 65 54 67 23 151 252 81 52 19 16 Industri... 507 516 529 443 451 468 471 313 220 237 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 440 441 443 365 369 400 414 255 163 175 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 7 8 8 8 7 8 8 8 9 9 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 32 34 39 36 31 23 21 20 20 22 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 7 9 10 11 10 10 11 11 11 11 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 21 24 31 23 33 27 17 19 17 20 4009 Energi- og vandforsyning... 138 131 134 140 146 145 140 136 135 134 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 667 732 750 762 746 748 758 694 602 628 Handel, hotel og restauration... 885 939 1.002 1.011 1.028 1.103 1.152 1.173 1.111 1.191 5000 Autohandel, service, tankstation... 47 42 46 52 52 59 64 65 65 69 5100 Engroshandel undt. med biler... 400 401 439 436 462 527 568 589 529 585 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 292 328 339 344 337 353 359 353 356 364 5500 Hoteller og restauranter... 145 168 178 179 178 165 160 166 161 173 Transport, post og tele... 767 881 929 979 1.019 1.036 1.013 1.024 1.026 1.048 6000 Landtransport, rørtransport... 71 82 86 90 95 98 98 99 95 100 6100 Skibsfart... 156 140 140 149 175 170 167 163 163 165 6200 Lufttransport... 233 292 316 342 334 352 337 354 349 359 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 182 196 205 212 223 222 220 207 215 220 6400 Post og telekommunikation... 126 171 181 187 192 196 191 201 204 205 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 449 594 602 608 732 641 760 730 771 739 6509 Finansiering og forsikring... 54 96 82 86 84 64 82 94 119 121 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 120 120 139 140 146 149 186 188 183 168 7209 Forretningsservice... 276 379 381 382 502 428 492 448 469 451 Offentlige og personlige tjenester... 3.199 3.350 3.631 3.873 3.979 4.116 4.171 4.327 4.363 4.381 7500 Offentlig administration... 1.032 1.088 1.200 1.244 1.272 1.341 1.338 1.394 1.411 1.403 8000 Undervisning... 749 777 841 889 913 923 943 960 955 950 8519 Sundhedsvæsen... 471 500 517 548 567 592 603 630 638 655 8539 Sociale institutioner... 726 756 824 912 940 966 993 1.042 1.057 1.072 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 222 229 249 280 287 295 294 302 301 300 Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 46
Tabel 6. Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst i alt... 3.492 3.239 3.386 3.913 4.022 4.261 4.501 4.616 5.096 5.526 Fiskeri og fangst... 620 513 504 527 618 801 1.032 1.023 1.350 1.212 0109 Landbrug, fangst, jagt mv.... 372 335 322 338 350 396 370 396 379 381 0501 Kystnært fiskeri... 38 18 31 31 61 153 276 269 338 315 0502 Udenskærs fiskeri... 200 159 146 152 203 248 379 341 615 497 0503 Fiskeri i øvrigt... 10 0 5 4 4 4 7 18 18 20 1009 Råstofudvinding... -61 4 11 86-104 -243-141 -68-24 -23 Industri... 87 49 19-56 -31 1-13 31 210 150 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri... 61 12 12-67 -60-53 -33 21 183 140 1709 Tekstil-, beklædn-, læderindustri... 10-1 -20-21 3 7-15 -8-5 -11 2009 Træ-, papir- og grafisk industri... 7 7 1 5 6 9 14 9 9 7 2600 Sten-, ler- og glasindustri... 9 10 17 17 17 21 12 0 0-2 2809 Fremstilling af varer i øvrigt... 0 20 9 10 2 16 9 8 23 16 4009 Energi- og vandforsyning... 192 171 168 200 206 269 331 359 373 365 4500 Bygge og anlægsvirksomhed... 217 296 425 593 691 660 754 689 487 833 Handel, hotel og restauration... 428 369 317 510 555 573 433 542 635 709 5000 Autohandel, service, tankstation... 15 15 15 38 33 24 27 27 31 35 5100 Engroshandel undt. med biler... 172 146 86 185 211 283 174 238 333 377 5200 Detailh. rep-virks. undt. biler... 165 124 137 179 180 163 134 193 164 180 5500 Hoteller og restauranter... 76 84 78 108 132 104 97 83 108 117 Transport, post og tele... 781 599 669 682 725 780 764 633 709 814 6000 Landtransport, rørtransport... 34 27 35 26 24 28 30 30 40 53 6100 Skibsfart... 76 75 173 180 169 198 156 108 162 218 6200 Lufttransport... 259 173 165 158 200 150 178 140 170 174 6300 Hjælpevirks. f. transp. rejsebur.... 82 98 63 45 41 69 77 56 54 62 6400 Post og telekommunikation... 331 227 233 273 291 335 323 299 283 307 Finansiering, forretningsservice og udlejning... 951 929 984 1.131 1.095 1.131 1.087 1.175 1.157 1.239 6509 Finansiering og forsikring... 80 60 86 76 105 132 117 104 100 105 7009 Udlejning og ejendomsformidling... 734 789 850 905 940 932 940 975 904 1.017 7209 Forretningsservice... 138 80 48 150 50 67 30 96 154 117 Offentlige og personlige tjenester... 277 310 290 240 267 288 254 231 199 225 7500 Offentlig administration... 65 73 88 57 59 64 38 48 8 27 8000 Undervisning... 42 65 37 25 30 30 52 36 49 44 8519 Sundhedsvæsen... 48 53 47 74 84 86 82 70 75 70 8539 Sociale institutioner... 53 62 61 58 54 53 36 36 33 57 9009 Renovat., forening, kultur, andet... 69 57 57 27 40 54 46 40 34 27 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Mio. kr. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 47
Tabel 7. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Privat forbrug i alt... 5.334 5.471 5.703 5.800 5.952 6.274 6.344 6.326 6.309 6.531 Foreninger, organisationer mv.... 33 26 36 23 16 22 23 23 23 24 Husholdningernes forbrug i alt... 5.301 5.445 5.667 5.777 5.935 6.252 6.321 6.303 6.286 6.507 Turistbalance... -124-114 -151-124 -141-164 -187-215 -243-294 129 Turistindtægter... -315-305 -368-337 -355-366 -388-399 -419-472 128 Turistudgifter... 191 191 218 214 214 203 201 184 176 178 Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 5.426 5.559 5.818 5.901 6.076 6.416 6.509 6.518 6.529 6.800 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 1.124 1.164 1.230 1.309 1.346 1.425 1.379 1.512 1.521 1.598 01.1 Fødevarer... 938 964 1.028 1.100 1.142 1.224 1.190 1.310 - - 01.2 Ikke alkoholiske drikkevarer... 186 201 202 210 204 201 189 202 - - 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak... 736 774 744 752 755 729 731 631 632 620 02.1 Alkoholiske drikkevarer... 380 404 401 391 376 355 335 329 - - 02.2 Tobak... 356 370 342 361 379 374 396 301 - - 03. Beklædning og fodtøj... 203 212 217 217 236 233 248 281 225 245 03.1 Beklædning... 183 192 191 194 209 202 221 253 - - 03.2 Fodtøj... 19 20 25 23 26 31 27 29 - - 04. Boligbenyttelse... 855 910 973 1.005 1.044 1.106 1.159 1.162 1.206 1.219 04.1 Husleje, faktisk betalt... 584 626 647 668 687 710 746 734 - - 04.2 Beregnet husleje af egen bolig... 188 198 240 257 270 281 295 291 - - 04.3 Reparation og vedl. af boliger... 7 8 7 7 7 26 21 44 - - 04.4 Vand, tjenester ifm. boligen... 76 78 79 74 80 90 97 93 - - 04.5 El, gas, brændsel, fjernvarme... 387 392 441 397 400 459 501 483 480 495 05. Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 160 155 148 149 133 154 170 184 179 195 05.1 Møbler og gulvtæpper mv.... 50 52 52 43 36 43 59 57 - - 05.2 Gardiner, sengelinned mv.... 9 9 8 11 10 11 13 10 - - 05.3 Husholdningsmaskiner... 38 38 31 29 18 24 27 26 - - 05.4 Service, køkkenudstyr... 25 20 18 22 26 26 29 43 - - 05.5 Husholdnings- og haveredskaber... 10 11 13 18 15 16 15 19 - - 05.6 Rengøringsmidler, hushjælp mv.... 28 26 25 25 28 33 28 28 - - 06. Medicin, lægeudgifter og lign.... 24 24 20 37 44 45 49 52 53 59 06.1 Medicinske produkter og hjælpemidler... 15 16 13 25 29 30 35 35 - - 06.2 Læge, tandlæge mv.... 6 5 5 9 12 12 12 14 - - 06.3 Hospitaler, sanatorier mv.... 3 3 3 2 3 3 2 4 - - 07.1 Anskaffelse af køretøjer... 68 76 90 63 39 36 41 45 48 56 07. Anden transport og kommunikation... 525 485 551 474 532 595 597 586 588 635 07.2 Drift og vedligehold af køretøjer... 58 51 62 37 41 54 52 59 - - 07.3 Køb af transportydelser... 284 259 308 260 303 331 333 322 - - 08.1 Posttjenester... 7 6 6 5 6 7 7 5 - - 08.2 Telefon og telefax udstyr... 6 7 7 4 7 20 16 20 - - 08.3 Teletjenester, herunder internet... 170 162 167 168 175 183 189 180 - - 09. Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 553 510 522 532 510 553 576 551 548 562 09.1 Audio-, video-, foto- og IT-udstyr... 101 61 60 58 62 66 62 49 - - 09.2 Større udst.f.fritid og kultur... 96 92 80 67 50 59 63 71 - - 09.3 Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv.... 47 52 57 64 67 75 63 61 - - 09.4 Forlystelser, kultur, TV-licens... 226 222 236 255 275 287 307 295 - - 09.5 Aviser, bøger, papir, skriveudstyr... 26 30 30 25 20 20 18 14 - - 09.6 Pakkede ferierejser... 58 52 59 64 36 47 62 62 - - 10. Andre varer og tjenester... 790 857 884 965 1.039 1.081 1.059 1.032 1.049 1.116 10.1 Undervisning Folke- og efterskoler... 17 10 22 17 9 14 17 19 - - 11.1 Udgifter på restauranter mv.... 248 276 271 312 338 342 323 323 - - 11.2 Udgifter til hoteller mv.... 83 81 83 103 120 117 116 102 - - 12.1 Frisører mv., toiletartikler mv.... 67 72 73 94 84 82 83 76 - - 12.3 Smykker, ure, kufferter, tasker mm.... 20 18 16 27 25 28 30 29 - - 12.4 Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner... 89 95 97 95 98 100 104 103 - - 12.5 Forsikring... 39 37 31 35 40 44 47 47 - - 12.6 Finansielle tjenesteydelser... 211 224 237 232 265 279 285 283 - - 12.7 Advokater, andre tjenesteydelser... 17 45 54 51 61 76 53 51 - - Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Fortsættes.. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 48
Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Kædede værdier, 2010-priser, mio. kr. Privat forbrug i alt... 5.981 5.984 5.908 5.874 5.952 6.096 6.015 5.877 5.775 5.894 Foreninger, organisationer mv.... 37 28 39 24 16 21 21 20 20 20 Husholdningernes forbrug i alt... 5.945 5.956 5.870 5.849 5.935 6.075 5.994 5.857 5.755 5.874 Turistbalance... -157-121 -156-128 -141-169 -188-208 -226-266 129 Turistindtægter... -362-326 -382-346 -355-366 -378-380 -389-430 128 Turistudgifter... 208 205 226 218 214 198 191 174 165 166 Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 6.097 6.076 6.027 5.978 6.076 6.243 6.180 6.062 5.978 6.136 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 1.330 1.346 1.303 1.316 1.346 1.362 1.325 1.385 1.358 1.394 01.1 Fødevarer... 1.075 1.088 1.084 1.099 1.142 1.182 1.151 1.211 - - 01.2 Ikke alkoholiske drikkevarer... 262 264 220 218 204 180 175 174 - - 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak... 885 889 763 755 755 723 720 604 593 574 02.1 Alkoholiske drikkevarer... 436 452 414 391 376 352 331 312 - - 02.2 Tobak... 451 438 350 364 379 372 389 292 - - 03. Beklædning og fodtøj... 206 228 228 219 236 226 248 265 215 240 03.1 Beklædning... 186 207 202 196 209 195 219 236 - - 03.2 Fodtøj... 20 21 26 23 26 31 29 29 - - 04. Boligbenyttelse... 967 977 1.009 1.041 1.044 1.080 1.094 1.063 1.082 1.079 04.1 Husleje, faktisk betalt... 659 671 670 692 687 693 705 673 - - 04.2 Beregnet husleje af egen bolig... 212 213 249 266 270 274 279 266 - - 04.3 Reparation og vedl. af boliger... 8 8 6 6 7 25 21 41 - - 04.4 Vand, tjenester ifm. boligen... 89 86 84 77 80 88 89 84 - - 04.5 El, gas, brændsel, fjernvarme... 417 414 444 399 400 401 374 365 360 370 05. Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... 176 167 149 144 133 152 169 169 161 173 05.1 Møbler og gulvtæpper mv.... 54 54 52 42 36 43 57 49 - - 05.2 Gardiner, sengelinned mv.... 10 10 8 11 10 10 12 9 - - 05.3 Husholdningsmaskiner... 41 40 31 29 18 25 28 27 - - 05.4 Service, køkkenudstyr... 28 22 20 21 26 25 29 41 - - 05.5 Husholdnings- og haveredskaber... 10 11 12 17 15 16 14 17 - - 05.6 Rengøringsmidler, hushjælp mv.... 35 30 27 25 28 33 28 26 - - 06. Medicin, lægeudgifter og lign.... 27 28 22 38 44 44 48 50 50 55 06.1 Medicinske produkter og hjælpemidler... 18 19 14 26 29 29 34 33 - - 06.2 Læge, tandlæge mv.... 7 6 5 9 12 12 12 13 - - 06.3 Hospitaler, sanatorier mv.... 3 3 3 3 3 3 2 4 - - 07.1 Anskaffelse af køretøjer... 68 80 90 56 39 39 26 34 36 42 07. Anden transport og kommunikation... 515 484 557 481 532 598 581 570 567 605 07.2 Drift og vedligehold af køretøjer... 66 56 65 37 41 49 40 44 - - 07.3 Køb af transportydelser... 289 263 314 266 303 338 329 310 - - 08.1 Posttjenester... 8 7 7 6 6 7 6 4 - - 08.2 Telefon og telefax udstyr... 6 7 7 4 7 21 17 23 - - 08.3 Teletjenester, herunder internet... 150 152 165 168 175 183 189 189 - - 09. Fritidsudstyr, underholdning og rejser... 548 512 516 528 510 557 577 555 557 565 09.1 Audio-, video-, foto- og IT-udstyr... 86 58 55 55 62 71 76 59 - - 09.2 Større udst.f.fritid og kultur... 102 98 82 67 50 62 68 75 - - 09.3 Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv.... 53 58 60 65 67 71 62 57 - - 09.4 Forlystelser, kultur, TV-licens... 216 214 229 252 275 290 308 305 - - 09.5 Aviser, bøger, papir, skriveudstyr... 31 35 33 26 20 20 18 14 - - 09.6 Pakkede ferierejser... 58 54 60 64 36 44 46 46 - - 10. Andre varer og tjenester... 961 960 936 996 1.039 1.064 1.020 1.000 996 1.037 10.1 Undervisning Folke- og efterskoler... 18 10 23 17 9 14 17 18 - - 11.1 Udgifter på restauranter mv.... 338 317 289 329 338 330 307 304 - - 11.2 Udgifter til hoteller mv.... 98 91 88 106 120 113 108 92 - - 12.1 Frisører mv., toiletartikler mv.... 75 80 75 95 84 81 84 72 - - 12.3 Smykker, ure, kufferter, tasker mm.... 25 23 19 27 25 26 29 27 - - 12.4 Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner... 98 102 102 97 98 98 100 97 - - 12.5 Forsikring... 46 41 34 37 40 43 46 45 - - 12.6 Finansielle tjenesteydelser... 249 249 250 234 265 285 281 299 - - 12.7 Advokater, andre tjenesteydelser... 19 48 56 53 61 74 50 49 - - Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Fortsættes.. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 49
Tabel 7 (fortsat). Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Årlig realvækst i pct. Privat forbrug i alt... 0,3 0,0-1,3-0,6 1,3 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 Foreninger, organisationer mv.... 11,3-24,1 38,5-37,8-33,6 29,6 1,0-3,8-2,0 2,0 Husholdningernes forbrug i alt... 0,2 0,2-1,4-0,4 1,5 2,3-1,3-2,3-1,7 2,1 Turistbalance... -4,1-22,9 29,3-18,1 10,2 19,6 11,5 10,6 8,8 17,7 129 Turistindtægter... -11,9-9,9 17,1-9,3 2,6 3,0 3,2 0,5 2,3 10,7 128 Turistudgifter... -16,4-1,4 9,9-3,2-1,8-7,8-3,4-8,9-5,1 1,0 Husholdningernes forbrug på grønlandsk område... 0,1-0,3-0,8-0,8 1,7 2,7-1,0-1,9-1,4 2,6 01. Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer... 2,2 1,2-3,2 1,0 2,3 1,2-2,7 4,5-1,9 2,7 01.1 Fødevarer... 2,1 1,3-0,4 1,4 3,9 3,5-2,6 5,2 - - 01.2 Ikke alkoholiske drikkevarer... 3,0 1,0-16,9-1,0-6,4-11,6-2,9-0,3 - - 02. Alkoholiske drikkevarer og tobak... -2,6 0,5-14,1-1,0 0,0-4,3-0,4-16,1-1,9-3,2 02.1 Alkoholiske drikkevarer... -1,9 3,6-8,5-5,5-3,9-6,4-5,7-5,9 - - 02.2 Tobak... -3,4-2,9-20,3 4,3 4,1-2,1 4,7-24,8 - - 03. Beklædning og fodtøj... -0,6 10,8 0,1-3,9 7,5-4,2 10,1 6,8-18,9 11,7 03.1 Beklædning... 1,3 11,4-2,3-2,9 6,7-7,0 12,8 7,6 - - 03.2 Fodtøj... -14,8 5,0 23,1-11,1 13,4 17,9-7,1 0,3 - - 04. Boligbenyttelse... -0,8 1,0 3,3 3,2 0,3 3,4 1,3-2,8 1,7-0,3 04.1 Husleje, faktisk betalt... -0,6 1,9-0,1 3,3-0,7 0,9 1,7-4,5 - - 04.2 Beregnet husleje af egen bolig... 1,0 0,2 16,9 7,0 1,4 1,6 1,8-4,6 - - 04.3 Reparation og vedl. af boliger... 4,1 5,2-21,0-4,7 19,7 245,2-17,5 99,0 - - 04.4 Vand, tjenester ifm. boligen... -6,2-4,1-1,6-9,0 4,1 10,1 2,1-6,5 - - 04.5 El, gas, brændsel, fjernvarme... 4,9-0,6 7,3-10,1 0,1 0,3-6,7-2,5-1,3 2,7 05. Boligudstyr, husholdningstjenester mv.... -6,5-5,0-10,8-3,8-7,6 14,2 11,2-0,1-4,5 7,8 05.1 Møbler og gulvtæpper mv.... -11,7 1,3-4,8-19,7-12,7 17,6 32,6-13,1 - - 05.2 Gardiner, sengelinned mv.... -14,4 0,0-15,8 36,3-8,3 2,0 17,6-25,0 - - 05.3 Husholdningsmaskiner... -4,7-1,7-22,6-8,7-37,2 37,4 15,4-6,3 - - 05.4 Service, køkkenudstyr... 4,8-21,5-12,1 7,1 21,4-0,4 13,4 41,7 - - 05.5 Husholdnings- og haveredskaber... 2,0 12,9 7,9 34,1-9,1 4,0-7,7 16,7 - - 05.6 Rengøringsmidler, hushjælp mv.... -8,4-13,8-10,6-5,9 11,1 17,8-14,2-7,7 - - 06. Medicin, lægeudgifter og lign.... -41,3 1,1-20,0 72,7 16,3-0,2 8,6 4,4 0,0 9,6 06.1 Medicinske produkter og hjælpemidler... -54,5 7,3-26,2 86,5 8,7 1,4 16,2-2,1 - - 06.2 Læge, tandlæge mv.... 66,7-13,8-10,7 84,0 32,6-3,3 3,4 9,8 - - 06.3 Hospitaler, sanatorier mv.... -14,3-3,3 0,0-13,8 32,0 0,0-39,4 80,0 - - 07.1 Anskaffelse af køretøjer... -24,1 17,9 12,9-37,6-31,2 0,3-31,8 28,0 7,4 15,2 07. Anden transport og kommunikation... 7,9-6,0 14,9-13,6 10,6 12,3-2,8-1,8-0,6 6,8 07.2 Drift og vedligehold af køretøjer... -4,5-15,2 16,3-42,8 9,9 19,3-17,4 9,4 - - 07.3 Køb af transportydelser... 17,2-9,0 19,5-15,2 13,8 11,4-2,5-5,9 - - 08.1 Posttjenester... 13,5-16,7-1,4-18,8 10,7 14,5-9,9-35,9 - - 08.2 Telefon og telefax udstyr... -52,0 13,6 4,5-45,7 78,9 204,4-17,4 33,3 - - 08.3 Teletjenester, herunder internet... 4,3 1,8 8,3 1,8 4,3 4,6 2,8 0,5 - - 09. Fritidsudstyr, underholdning og rejser... -2,5-6,5 0,8 2,4-3,5 9,3 3,7-3,8 0,4 1,3 09.1 Audio-, video-, foto- og IT-udstyr... 3,7-33,3-4,3-0,5 13,7 14,4 6,9-22,7 - - 09.2 Større udst.f.fritid og kultur... -23,8-3,8-16,2-18,3-26,0 24,6 9,2 10,5 - - 09.3 Sportsudstyr, legetøj, kæledyr mv.... -12,6 9,7 3,1 9,7 2,1 6,4-12,2-9,3 - - 09.4 Forlystelser, kultur, TV-licens... 7,3-1,0 7,2 10,1 9,0 5,3 6,5-1,2 - - 09.5 Aviser, bøger, papir, skriveudstyr... 24,6 12,9-6,9-18,8-25,8 0,5-10,2-21,5 - - 09.6 Pakkede ferierejser... -3,6-7,7 11,4 6,5-43,0 19,8 6,7-1,9 - - 10. Andre varer og tjenester... 1,8-0,1-2,5 6,4 4,4 2,4-4,1-2,0-0,4 4,1 10.1 Undervisning Folke- og efterskoler... -22,9-42,9 117,3-24,8-47,6 56,2 19,4 6,0 - - 11.1 Udgifter på restauranter mv.... -9,4-6,1-9,0 14,1 2,6-2,2-7,0-1,2 - - 11.2 Udgifter til hoteller mv.... 30,9-7,4-3,4 20,7 13,0-5,4-5,1-14,1 - - 12.1 Frisører mv., toiletartikler mv.... -12,8 6,0-5,9 26,4-11,2-3,8 3,1-13,8 - - 12.3 Smykker, ure, kufferter, tasker mm.... -2,4-6,0-17,5 40,9-7,4 1,2 11,8-7,0 - - 12.4 Hjemmehjælpere, dag- og døgninstitutioner... 7,8 4,7-0,8-4,0 0,5-0,3 2,2-3,2 - - 12.5 Forsikring... 43,6-12,1-15,1 6,7 9,5 7,0 5,8-1,1 - - 12.6 Finansielle tjenesteydelser... 13,5 0,0 0,3-6,1 13,0 7,8-1,5 6,2 - - 12.7 Advokater, andre tjenesteydelser... -31,0 151,8 17,3-6,0 14,2 21,8-31,6-3,0 - - Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 50
Tabel 8. Det offentlige forbrug 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. Offentlig forbrugsudgift... 5.631 5.976 6.267 6.739 6.819 6.911 7.101 7.352 7.431 7.390 Offentlig individuel forbrugsudgift... 3.281 3.408 3.627 3.914 4.046 4.039 4.089 4.243 4.289 4.265 Markedsmæssig produktion... 5 5 5 6 7 6 6 8 8 8 Sundhed... 5 5 5 6 7 6 6 8 8 8 Ikke markedsmæssig produktion... 3.276 3.403 3.622 3.908 4.039 4.033 4.083 4.235 4.281 4.258 Sundhed... 903 947 1.040 1.112 1.153 1.199 1.222 1.250 1.264 1.257 Fritid og kultur... 104 93 100 98 97 108 84 88 89 88 Uddannelse... 1.144 1.173 1.197 1.245 1.285 1.269 1.306 1.325 1.339 1.332 Social beskyttelse... 1.125 1.189 1.285 1.453 1.504 1.457 1.471 1.572 1.589 1.581 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 2.350 2.568 2.640 2.825 2.774 2.873 3.011 3.109 3.142 3.125 Generelle off. tjenester... 961 1.051 967 1.072 1.139 1.117 1.187 1.125 1.137 1.131 Forsvar... 73 62 102 118 104 98 123 104 106 105 Offentlig orden og sikkerhed... 434 436 462 499 523 605 613 715 723 719 Økonomiske anliggender... 410 487 507 544 455 428 456 486 491 488 Miljøbeskyttelse... 121 140 136 124 124 107 117 127 128 127 Boliger og off. faciliteter... 40 42 44 53 41 46 37 30 30 30 Sundhed... 50 64 73 76 59 77 73 78 79 78 Fritid, kultur og religion... 135 147 170 190 187 191 183 195 198 196 Undervisning... 86 97 133 117 112 153 153 196 198 197 Social beskyttelse... 39 42 44 32 30 52 68 53 53 53 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. Offentlig forbrugsudgift... 6.230 6.423 6.553 6.914 6.819 6.760 6.803 6.964 6.911 6.781 Offentlig individuel forbrugsudgift... 3.623 3.669 3.797 4.012 4.046 3.957 3.933 4.014 3.967 3.916 markedsmæssig produktion... 7 7 6 7 7 6 8 10 10 9 ikke markedsmæssig produktion... 3.616 3.662 3.791 4.005 4.039 3.951 3.925 4.005 3.958 3.907 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 2.606 2.754 2.757 2.902 2.774 2.804 2.870 2.950 2.944 2.864 Årlig realvækst i pct. Offentlig forbrugsudgift... 5,7 3,1 2,0 5,5-1,4-0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 Offentlig individuel forbrugsudgift, heraf... 4,1 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,1-1,2-1,3 markedsmæssig produktion... -31,8-3,1-17,3 18,9 0,9-12,4 28,6 27,8 0,4-1,7 ikke markedsmæssig produktion... 4,2 1,3 3,5 5,7 0,8-2,2-0,6 2,0-1,2-1,3 Offentlig kollektiv forbrugsudgift... 7,9 5,7 0,1 5,3-4,4 1,1 2,4 2,8-0,2-2,7 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 51
Tabel 9. Investeringer 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* Løbende priser, mio. kr. 511. Materielle faste aktiver... 2.310 2.801 3.741 3.021 3.182 3.565 3.205 3.056 2.830 3.057 5111 Bygninger og anlæg... 1.449 2.004 2.851 2.298 2.418 2.435 2.707 2.156 1.878 2.223 5112 Transportmidler... 199 251 250 247 280 576 140 570 632 487 5113 Maskiner og inventar... 662 545 641 476 484 554 358 330 320 347 5114 Ændring, dyrkede aktiver... - - - - - 1 - - - - 512. Immaterielle faste aktiver... 222 593 1.162 886 3.729 5.192 2.019 1.077 471 715 5121 Mineral- og olieefterforskning... 205 575 1.142 866 3.709 5.174 2.000 1.073 468 712 5122 Computer software... 18 18 20 20 20 18 18 3 3 3 51.. Faste bruttoinvesteringer... 2.532 3.393 4.904 3.907 6.911 8.757 5.223 4.133 3.302 3.773 5249 Lagerændring, særlige varer... 5-145 104 48 39 43 128 122 - - 5300 Nettoanskaffelse af værdigenstande... 1 1 1 - - 5 - - - - 5 Bruttoinvesteringer... 2.538 3.250 5.008 3.955 6.950 8.805 5.352 4.255 3.302 3.773 Kædede værdier (2010-priser), mio. kr. 511. Materielle faste aktiver... 2.489 2.896 3.725 3.035 3.182 3.490 3.107 2.951 2.681 2.833 5111 Bygninger og anlæg... 1.609 2.101 2.889 2.318 2.418 2.374 2.586 2.043 1.733 2.001 5112 Transportmidler... 189 234 214 246 280 575 163 687 754 576 5113 Maskiner og inventar... 680 564 638 471 484 540 348 308 301 320 5114 Ændring, dyrkede aktiver... - - - - - - - - - - 512. Immaterielle faste aktiver... 247 630 1.198 893 3.729 5.073 1.941 1.016 433 640 5121 Mineral- og olieefterforskning... 227 612 1.177 873 3.709 5.058 1.924 1.013 430 636 5122 Computer software... 17 17 19 17 20 14 15 2 3 3 51.. Faste bruttoinvesteringer... 2.749 3.534 4.925 3.931 6.911 8.563 5.046 3.961 3.101 3.463 5249 Lagerændring, særlige varer... 8-222 130 48 39 38 99 94 - - 5300 Nettoanskaffelse af værdigenstande... 1 2 1 - - 1 - - - - 5 Bruttoinvesteringer... 2.771 3.403 5.043 3.980 6.950 8.601 5.151 4.063 3.090 3.451 Årlig realvækst i pct. 511. Materielle faste aktiver... 3,7 16,3 28,6-18,5 4,8 9,7-11,0-5,0-9,2 5,7 5111 Bygninger og anlæg... 25,6 30,5 37,5-19,8 4,3-1,8 8,9-21,0-15,2 15,5 5112 Transportmidler... -58,7 24,3-8,8 15,3 13,6 105,4-71,6 321,4 9,7-23,6 5113 Maskiner og inventar... 10,5-17,1 13,2-26,2 2,8 11,7-35,5-11,6-2,3 6,4 5114 Ændring, dyrkede aktiver... 50,3-36,3-100,0 512. Immaterielle faste aktiver... -18,5 155,7 90,0-25,5 317,7 36,0-61,7-47,7-57,3 47,6 5121 Mineral- og olieefterforskning... -22,5 168,9 92,4-25,8 324,8 36,4-62,0-47,4-57,5 47,8 5122 Computer software... 69,7 2,2 9,2-6,3 13,6-27,0 4,4-83,8 7,2 20,5 51.. Faste bruttoinvesteringer... 1,3 28,6 39,4-20,2 75,8 23,9-41,1-21,5-21,7 11,7 5249 Lagerændring, særlige varer... -104,0-3.009,2-158,7-63,3-17,8-4,3 162,1-5,0-100,0 5300 Nettoanskaffelse af værdigenstande... -51,0 40,4-42,1-77,4-44,6 254,2-98,1 8,3-100,0 5 Bruttoinvesteringer... 4,5 22,8 48,2-21,1 74,6 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 Anm.: Tallene for 2006-2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal. Produktionsbaseret nationalregnskab 2006-2015 - side 52
UBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal