Socialt opslagsværk Opslagsværket er til dig, som ønsker at vide mere om, hvilke støttemuligheder der findes, når man har følger efter en hjerneskade eller er pårørende. Vi har lagt vægt på at give en kort og præcis beskrivelse af en række rettigheder og muligheder, primært på det sociale område og i ydelseslovgivningen. Vi har også valgt kort at gennemgå nogle af de rettigheder, man har som patient. Vær opmærksom på, at vi ikke berører alle emner. Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du skal bruge, kan du kontakte Hjernesagens rådgivning på telefon 36 38 85 51. Slå op under første bogstav i det ord, du leder efter. Hjernesagen 2015
Forklaringerne er skrevet af Maja Klamer Løhr, Hjernesagens rådgiver i social- og sundhedsspørgsmål, og Gitte Madsen, socialrådgiver. Revideres løbende.
A Anke klage over social- og beskæftigelseslovgivning Et meget vigtig led i retssikkerheden er, at du som borger har ret til at klage over/anke en afgørelse. Hvor kan jeg klage Har du fået afslag på en ansøgning om hjælp og støtte efter den sociale lovgivning eller beskæftigelseslovgivningen, kan du som altovervejende hovedregel klage over kommunens eller Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Vejen gennem ankesystemet En anke eller klage skal sendes til den kommune, der har truffet afgørelse i sagen, eller Udbetaling Danmark. Det skyldes, at kommunen/udbetaling Danmark har pligt til at se på sagen på ny. Hvis kommunen/udbetaling Danmark fastholder sin beslutning, skal den videresende anken sammen med sagens akter til Ankestyrelsen. I Ankestyrelsen er der to veje: Sagen er almindelig, og sagen vil blive afgjort af jurister. Langt de fleste sager vil være almindelige klagesager. Sagen er principiel eller generel, og sagen afgøres af et antal beskikkede medlemmer, der repræsenterer forskellige organisationer, bl.a. Danske Handicaporganisationer (DH), og ankechefer, der er juridisk uddannede. En sag vil være principiel eller generel, hvis der aldrig er truffet en afgørelse inden for området tidligere og/eller hvis sagen er god til at fastsætte en standard for fortolkningen af lovgivningen. Hvad skal jeg gøre Det er en god ide at sikre sig, at alle relevante akter er videresendt til Ankestyrelsen, herunder at ens egne synspunkter er medtaget. En klage skal indsendes inden 4 uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Retsregler: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kap. 10. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 128 og Lov om en aktiv socialpolitik 98.
A Anke klage over sundhedslovgivning Et meget vigtigt led i retssikkerheden er, at du som borger har ret til at klage/anke over en afgørelse, og således få din sag behandlet i mere end én instans. På sundhedsområdet kan du klage til Patientombuddet. Hvor kan du klage Hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige virksomhed, fx hospitalet eller en specifik afdeling, skal klagen sendes til Patientombuddet. Du kan også klage til Patientombuddet over helt specifikke sundhedsfaglige personers faglige vurderinger eller ydelser, der ikke lever op til almindelig anerkendt faglig standard i enten kommunen eller regionen. Regionerne har oprettet patientkontorer, der bl.a. har til opgave at rådgive om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne kan modtage alle klager og skal, hvis du anmoder om det, hjælpe med at udfærdige og fremsende klager til rette myndighed. Klager, som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Hvad kan der klages over Der kan være mange situationer, hvor det kan være relevant at klage. Fx kan du klage over din fysioterapeuts behandling i kommunen, hvis du ikke mener, at den lever op til den almindelige faglige standard; eller over lægens vurdering og afgørelse af dit genoptræningsbehov, som er skrevet i din genoptræningsplan; eller hvis lægen ikke mener, du har et genoptræningsbehov, og derfor ikke har udarbejdet en genoptræningsplan. Hvis journalføringen er mangelfuld, eller der er blevet handlet uden dit samtykke, kan du også klage til Patient - ombuddet. Særligt om genoptræning Hvis du ønsker at klage over serviceniveauet i forbindelse med din genoptræning efter Sundhedsloven i kommunen eller regionen, så er der ingen ankemuligheder. Her kan du kun klage til den kommune eller regionen, som leverer ydelsen. Det kan være en klage over tidsudmåling til træning, ventetider på træning eller organiseringen af din genoptræning. Får du derimod genoptræning eller vedligeholdende træning efter sociallovgivningen, har du mulighed for at klage over kommunens samlede afgørelse, herunder tidsudmålingen, til Ankestyrelsen (Se under Anke-klage over Social- og Beskæftigelseslovgivning) Retsregler: Bekendtgørelsen af Sundhedsloven 51 og 140 og Vejledning om træning i kommuner og regioner kap. 11.
B Befordring/Kørsel til aktiviteter Til aktivitets- og samværstilbud uden egenbetaling Personer, der har et betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som er tilbudt et aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104, kan få befordring til og fra tilbuddet uden egenbetaling. Hvor skal du søge? Du skal søge om befordringen hos din kommune, og det er kommunen, som skal betale udgiften til befordring til og fra aktivitets- og samværstilbuddet. Til beskyttet beskæftigelse med egenbetaling Personer, der har et betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som er tilbudt beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103. Hvad omfatter tilbuddet? Hvis du modtager løn for dit arbejde i den beskyttede beskæftigelse, skal du selv betale for den daglige befordring til og fra den beskyttede beskæftigelse, hvis tilbuddet ligger inden for 10 km fra dit hjem. Kommunen skal betale for den billigste befordringsmulighed, som ligger ud over de 10 km. Udgiften til befordring kan dog ikke overstige 30 procent af din indtjening ved den beskyttede beskæftigelse efter fradrag af skat. Hvis du har en betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og også er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, skal kommunen betale udgiften til befordring til og fra den beskyttede beskæftigelse. Hvor skal du søge? Du skal søge om befordring hos din kommune. Retsregel: Lov om social service 105, stk. 2, Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud og Vejledning om særlig støtte til voksne kap. 32
Befordring/Kørsel til læge og sygehus Til læge og speciallæge B Hvis du modtager social pension, dvs. folkepension eller førtidspension, kan kommunen dække udgiften til nødvendig befordring/transport til læge og speciallæge, hvis du er syg. Hvad er omfattet? Kommunen betaler også for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge. For at få bevilget befordring er det en betingelse, at befordringen sker med det efter forholdene billigste og forsvarligste befordringsmiddel, og at udgiften overstiger 25 kr. Det betyder, at hvis du er i stand til at tage et offentligt transportmiddel, så er det den type befordring, du får bevilget støtte til. Ved benyttelse af eget befordringsmiddel kan der ydes godtgørelse efter statens takster svarende til 2,05 kr. pr. km (2015), hvis det ikke er muligt for dig at benytte offentligt transportmiddel. Hvor skal du søge? Din læge skal dokumentere, at du ikke kan transportere dig selv og har behov for kørsel. Du kan få information i Kommunens Borgerservice om, hvordan du søger. Til sygehus Efter sundhedsloven ydes der gratis befordring/transport med ambulance til behandling på sygehus, hvis helbredstilstanden gør det nødvendigt. Hvis du modtager social pension, eller hvis ægtefællen modtager hustrutillæg til en sådan pension, ydes der befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis befordringen sker med andre befordringsmidler end ambulance. Modtager du ikke pension, yder regionen befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis der er mere end 50 km til sygehuset, eller hvis din tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler. Hvad er omfattet? Det er en betingelse, at din helbredstilstand gør det nødvendigt at yde befordring, samt at du benytter det billigst forsvarlige befordringsmiddel, og at befordringsudgiften overstiger 25 kr. i alt. Såfremt du benytter privat bil, gælder der de samme regler som ved kørsel til læge. Hvor skal du søge? Du kan søge om befordring til sygehus hos Regionens befordringsservice. Retsregler: Sundhedslovens 170-175 og Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.
B Befordringsfradrag mellem hjem og arbejde Har du som følge af et handicap eller kronisk sygdom særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, kan du i stedet for det almindelige befordringsfradrag få et særligt befordringsfradrag. Det er en betingelse, at udgiften er nødvendig for at sikre din indkomst, dvs. at du kan passe dit job. Endvidere skal du personligt have afholdt udgiften til befordringen. Du kan få det ekstra fradrag, hvis: Du kan benytte offentlig transport. Her får du fradraget for dine faktiske udgifter minus 2000 kroner. (2015) Hvis du ikke kan benytte offentlig transport. Her får du fradraget efter satserne for erhvervsmæssig kørsel minus 2000 kroner. (2015) I 2015 er satsen 3,70 kroner pr. kørt km. Du kan trække normal befordringsudgift fra, hvis den er højere end 2000 kroner. Du kan også trække den del af dine faktiske befordringsudgifter fra, der er højere end den normale befordringsudgift. De 2.000,- kr. er dermed bundfradraget/bundgrænsen. Sådan beregnes fradraget SKAT giver følgende eksempel på beregning af fradraget, hvis du IKKE kan anvende et offentligt transportmiddel, dvs. offentlig bus eller tog: I eksemplet antager vi, at du kører 6.000 km mellem dit hjem og dit arbejde om året. Der er en bundgrænse på 2.000,- kr. om året, som du ikke kan få fradrag for. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er i 2015 på 3,70 kr. pr. kilometer. Beregning af fradrag 6.000 kilometer x 3,70 kr. pr. kilometer = 22.200,- kr. Bundgrænse: 2.000,- kr. Fradrag i alt: 22.200,- kr. - 2.000,- kr. = 20.200,- kr. Du kan også bruge reglerne, selvom du ikke har fået bevilget støtte til bil gennem kommunen. Der er også fradrag for udgifterne til transport mellem sommerhus og arbejdssted. Hvor skal jeg søge? Du skal ikke søge om fradraget, men skal kunne dokumentere over for SKAT, at ovennævnte betingelser er opfyldt. Du skal selv rette din årsopgørelse hvert år for at få fradraget. Er du i tvivl om, hvordan du skal gøre det, kan du få yderligere oplysninger hos SKAT på tlf: 72 22 18 18. Retsregel: Lov om påligningen af indkomstskat til staten 9D.
B Bistandstillæg Er du mellem 18 og 65 år og tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter de gamle regler (dvs. før 2003), og har du til stadighed brug for personlig bistand fra andre, har du mulighed for at søge om bistandstillæg. Det er en betingelse, at behovet alene skyldes helbredsmæssige forhold. Hvad er omfattet? Bistandstillægget er beregnet til at dække behovet for bistand til personlige fornødenheder som fx hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og påklædning og toiletbesøg. Tillægget skal dække udgifter, som normalt er forbundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreligger udgifter. Tillægget er en subsidiær ydelse, hvilket vil sige, at hvis behovet kan afhjælpes gennem andre foranstaltninger som hjælpemidler eller boligændringer, så kan tillægget ikke tilkendes. Hvis du modtager tillægget, skal du være opmærksom på, at kommunen godt kan frakende tillægget igen, hvis kommunen mener, at du får dækket dit behov via andre ydelser. Bistandstillægget udbetales som en månedlig, skattefri ydelse og udgør 3.047,- kr. (2015) Tillægget bevares ved overgang til folkepension. Hvor kan jeg søge? Du kan ansøge om bistandstillæg i din kommune, og det er ligeledes kommunen, der vurderer, om du er en del af målgruppen/ personkredsen og kan få en bevilling. Retsregel: Lov om social pension 16. Boligstøtte Boligstøtte omfatter begreberne Boligsikring Boligydelse Boligindskudslån 1) Boligstøtte i form af boligsikring og boligydelse søges ved Udbetaling Danmark. 2) Boligstøtte i form af boligindskudslån søges ved kommunen 1. Boligstøtte i form af boligsikring og boligydelse Hvad er betingelserne? Det er en betingelse for at opnå boligstøtte, at boligen er en helårsbolig, der har eget køkken med indlagt vand og afløb for spildevand. Dog er det ikke en betingelse, at der er selvstændigt køkken i bofællesskab og ældrebolig. Sådan beregnes boligstøtten Boligstøtten beregnes efter Huslejens størrelse (uden varme) Antallet af personer i husstanden Antallet af børn i husstanden Husstandens samlede aktuelle indtægt og formue Boligens størrelse
Der ydes støtte efter bruttoarealet for 65 m 2 for én person. For stærkt bevægelseshæmmede, som bor i handicapegnet bolig, ydes støtte for 75 m 2. Grænsen øges til 85 m 2, hvis du har døgnhjælp efter reglerne om borgerstyret, personlig assistance efter Serviceloven 96. Der tillægges 20 m 2 pr. person for øvrige personer i husstanden. B Hvem kan få støtte? Boligstøtte kan både gives til lejere, andelshavere og ejere. Boligstøtte til Lejere ydes som et tilskud Andelshavere og ejere ydes som lån Støtte i form af lån ydes med pant i ejendommen og til Nationalbankens diskonto. Udbetaling Danmark kan hjælpe med en beregning, så du kan se, om du er berettiget til boligstøtte og i givet fald, hvor meget støtte, du kan få. Boligsikring Boligsikring ydes til ikke-pensionister i lejeboliger og til personer, som tilkendes førtidspension efter de nye regler (dvs. efter 2003), og som bor i leje-, ejer- eller andelsbolig. Der kan beregnes boligsikring af en husleje på maksimalt 79.400,- kr. pr. år i 2015. Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv, hvilket udgør 23.900,- kr. i 2015. Boligsikring kan maksimalt udgøre 41.928,- kr. i 2015. For bofællesskaber er beløbet lavere. For husstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 % af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis du modtager førtidspension, hvis du er stærkt bevægelseshæmmet og bor i en handicapegnet bolig, eller hvis du har borgerstyret, personlig assistance efter Servicelovens 96. Da vil beløbet blive hævet. Boligydelse Boligydelse ydes til folkepensionister samt til personer, som er tilkendt førtidspension efter de gamle regler (dvs. før 2003), og kan gives til både leje-, andels- og ejerboliger samt til ældreboliger og kollektive bofællesskaber. Der kan beregnes boligydelse af en husleje på maksimalt 85.000,- kr. pr. år i 2015. Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv, hvilket udgør 16.000,- kr. i 2015. Boligydelse kan maksimalt udgøre 44.844,- kr. i 2015. For bofællesskaber er beløbet lavere. Hvis du modtager førtidspension, hvis du er stærkt bevægelseshæmmet og bor i en handicapegnet bolig, eller hvis du har borgerstyret, personlig assistance efter Servicelovens 96, bliver beløbet hævet. 2. Boligstøtte i form af Boligindskudslån Boligindskudslån søges ved den kommune, hvor boligen er beliggende. Der kan ydes lån til betaling af beboerindskud til alment byggeri, ældreboliger og til kollektive bofællesskaber, der er beliggende i alment byggeri. Kommunen har pligt til at yde lånet, hvis indkomsten i husstanden ikke overstiger 227.808 kr. for lejligheder og 154.451 kr. for enkeltværelser. Indkomsten tillægges 39.900 kr. for hvert barn til og med fire børn.
Kommunen kan yde lån til ansøgere, der ikke er berettiget til boligindskudslån. Kommunen bestemmer på hvilke vilkår, lånet skal ydes. Retsregler: Lov om individuel boligstøtte kapitel 1, 2, 3, 4, og 6. B Boligændringer Personer med nedsat funktionsniveau kan få støtte til at få foretaget ændringer i deres bolig, hvis ændringerne er nødvendige og de skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Støtten kan ydes uanset, hvilken type bolig du bor i, og ansøgers økonomiske forhold er uden betydning. Ydes der ændringer i ejerbolig, som medfører en betydelig værdistigning af boligen, vil den del af hjælpen, som udgør en værdistigning, blive ydet som et rente- og afdragsfrit lån. Lånet skal betales tilbage ved ejerskifte. Hvad er omfattet? Boligændringer kan spænde lige fra fjernelse af dørtrin til opførsel af tilbygning. Er der tale om en meget bekos - telig ændring af boligen, har kommunen pligt til at undersøge, om en flytning vil være mere hensigtsmæssig. Inden ændringerne iværksættes kan du aftale med kommunen, at kommunen sørger for reetablering af boligen ved fraflytning. Der kan kun undtagelsesvis ydes reetablering af ejerboliger. Såfremt boligen ikke kan gøres egnet, og kommunen ikke kan anvise en egnet bolig, kan der ydes hjælp til anskaffelse af en anden bolig. Du kan ikke få støtte til anskaffelse af bolig, hvis du modtager social pension, medmindre du har en borgerstyret, personlig assistance (BPA) efter Servicelovens 96. Hvor skal du søge? Du skal søge om boligændringer/indretning hos din kommune. Vær opmærksom på, at der normalt ikke vil kunne ydes hjælp til boligindretning, som er iværksat inden bevillingen foreligger, medmindre der er tale om uopsættelige ændringer. Retsregel: Lov om social service 116. Borgerstyret personlig assistance (BPA) Der findes to former for borgerstyret personlig assistance: 1) Er du berettiget til mere end 20 timers hjemmehjælp om ugen, har du ret til i stedet at vælge at få udbetalt et kontant tilskud til selv at ansætte dine hjælpere. Reglerne fremgår af servicelovens 95. Selve hjælpen omfatter altså alene den hjælp, der er udmålt til hjemmehjælp, det vil sige hjælp til personlig pleje og praktisk bistand. 2) Hvis man har et svært handicap og et behov, der gør det nødvendigt at yde ganske særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, der ikke kan dækkes efter ved almindelig hjemmehjælp (servicelovens 83), ledsagelse (servicelovens 97) eller en BPA-ordning efter 95, kan der ydes tilskud til borgerstyret, personlig assistance. Denne hjælp ydes efter servicelovens 96. Udover hjemmehjælpsopgaver omfatter den også hjælp til ledsagelse og overvågning.
B Formålet er at en person på trods af et svært handicap skal kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt i egen bolig. Hvad er betingelserne? Det er en særlig betingelse, at du er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det betyder, at du f.eks. skal kunne vælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner for hjælperne, oplære nye hjælpere og afholde personalemøder. Det er desuden en betingelse, at du kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre du indgår aftale om at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i samråd med den, der modtager hjælpen. Arbejdsgiverbeføjelserne omfatter f.eks. opgaver som ansættelse og afskedigelse af hjælpere, udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser, udbetaling af løn, indberetning af skat, indbetaling af feriepenge og ATP. Andre som arbejdsleder/-giver Kan den, der skal have hjælpen, ikke selv fungere som arbejdsleder, er der i forhold til hjælp efter 95 (men ikke i forhold til hjælp efter 96) kan kommunen efter en konkret individuel vurdering vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående, der passer den pågældende helt eller delvist, så denne bliver modtager af tilskuddet på den ramtes vegne. Den nærtstående skal kunne fungere som arbejdsleder og som arbejdsgiver, men har samme mulighed som nævnt ovenfor for at lade en forening eller en privat virksomhed være arbejdsgiver. Der findes flere private virksomheder, der tilbyder Borgerstyret Personlig Assistance, og der findes en brugerstyret forening på området, nemlig LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance). Du kan læse mere om LOBPA på www.lobpa.dk. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren (den ramte selv eller en pårørende) er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Hvor skal du søge? Du kan ansøge kommunen om en BPA-ordning. Retsregel: Lov om social service 95 og 96.
D Fritagelse for digital post Fra 1. november 2015 skal alle borgere, der kan, modtage deres post fra det offentlige digitalt. Hvis du ikke er i stand til at modtage posten digitalt, kan du søge om at blive fritaget for digital post, hvis du opfylder visse betingelser. De vigtigste betingelser for at blive fritaget er at du ikke har adgang til en computer med internetadgang, hvor du bor du har en kognitiv funktionsnedsættelse, f.eks. følger efter en apopleksi du har en fysisk funktionsnedsættelse, f.eks. en væsentlig synsnedsættelse du har sproglige vanskeligheder, som gør det vanskeligt at bruge digital post, f.eks. afasi eller ordblindhed Hvor og hvordan skal du søge? For at blive fritaget skal du møde op i Borgerservice i den kommune, hvor du bor, med gyldig legitimation, fx dit sundhedskort. Her skal du skrive under på, at du opfylder et eller flere af kravene til at blive fritaget. En pårørende kan også søge fritagelse på dine vegne ved personligt fremmøde, hvis vedkommende har en gyldig fuldmagt. Har du vanskeligt ved forlade hjemmet, fx på grund af fysiske lidelser, og har du ikke pårørende eller bekendte, der kan hjælpe dig med fritagelse, skal din kommune hjælpe dig med at søge fritagelse på anden måde. Det kan fx være, at din hjemmehjælper kan tage de nødvendige papirer med til dig. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget for at modtage Digital Post fra det offentlige. Fritagelsen er som udgangspunkt tidsbegrænset til to år. Herefter kan du igen søge om at blive fritaget. Du kan dog blive fritaget permanent, hvis det står klart for medarbejderen i Borgerservice, at du ikke bliver i stand til at modtage posten digitalt i fremtiden, fx pga. af afasi eller andet, som efter al sandsynlighed ikke vil ændre sig. Kan du klage? Kommunens afgørelse ligger fast. Du kan ikke klage over den. Retsregel: Bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.
E Ejendomsskat - indefrysning Personer, som er fyldt 65 år eller som modtager førtids- eller folkepension, delpension eller efterløn, kan hos kommunen optage lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) i helårsbolig eller sommerhus - også kaldet indefrysning af ejendomsskat. Hvad omfatter det? Har man både parcelhus/ejerlejlighed og sommerhus, kan man kun få lån til ejendomsskatter i én af ejendommene. Det er en betingelse, at der er en friværdi i boligen, så der kan stilles sikkerhed for de beløb, der indefryses. Kommunen kræver et tinglyst skadesløsbrev eller pantebrev i huset som sikkerhed. Lånet forrentes med en årligt fastsat rentesats baseret på markedsrente. Fra 1. januar 2015 er renten 1,64 %. Du kan ikke samtidig modtage boligydelseslån. Kommunen kan foretage en gunstighedsberegning af, hvilken ordning du er bedst stillet ved. Kommunens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Hvor skal du henvende dig? Du skal henvende dig til den kommune, hvor boligen er beliggende. Retsregler: Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven 1-12.
F Fleksjob Personer med væsentligt nedsat arbejdsevne, som ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår, og som ikke modtager førtidspension, kan være berettiget til fleksjob. Revalidering, arbejdsprøvning og andre støttemuligheder indenfor beskæftigelseslovgivningen skal dog være afprøvet og udtømt først. Betingelserne for at blive ansat i fleksjob er, at du er under 65 år, at du har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, og at du ikke kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Modtager du førtidspension, kan denne gøres hvilende, hvis du vil og kan godkendes til fleksjob. Fleksjobordningen er en midlertidig foranstaltning for personer under 40 år, som maksimalt vil få tilkendt fleksjob for 5 år af gangen. Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få tilkendt et permanent fleksjob, hvis kommunen fortsat vurderer, at arbejdsevnen er nedsat i et omfang, så pågældende ikke kan varetage et ordinært arbejde. Hvad er et fleksjob? Fleksjob oprettes som hovedregel med udgangspunkt i, at du under normale omstændigheder ville have haft en fuldtidsstilling. Nødvendige skånehensyn aftales individuelt, fx nedsat arbejdstid, nedsat tempo, særlige hvilepauser og behov for fravær i forbindelse med behandling og genoptræning. Arbejdsopgaverne skal således afpasses i forhold til arbejdstagerens arbejdsevne. Der vil i dag blive bevilget fleksjob på under 10 timer om ugen og helt ned til få timer om ugen. Den type fleksjob bliver kaldt mini-fleksjob. Som ansat i fleksjob er man omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. Der opnås ikke ret til dagpenge ved ledighed, men der kan i stedet udbetales ledighedsydelse. Hvordan du får fleksjob? Det er kommunen, som efter en jobudredning vurderer, om du er berettiget til fleksjob. I det tilfælde vil sagsbehandleren sammen med dig forelægge sagen for Rehabiliteringsteamet, som vil foretage en endelig vurdering og indstilling. Når du er bevilget fleksjob, kan du søge fleksjob på almindelig vis eller med hjælp fra kommunen. Det er kommunen, som i sidste ende skal godkende en eventuel aftale med arbejdsgiver og yde tilskud til lønnen. Hvordan aflønnes du? Din indtægt er to-delt, da den ene del udbetales af din arbejdsgiver og den anden del af kommunen. Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst for det antal timer, du reelt arbejder, og vil blive suppleret af et tilskud fra kommunen. Begge dele er almindelig skattepligtig indkomst. Hvis du fx bliver ansat i fleksjob 14 timer/uge, vil din arbejdsgiver betale løn inkl. pension for den reelle, effektive arbejdstid på 14 timer/uge. Kommunen vil supplere lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, som vil blive reguleret på baggrund af din lønindtægt. Tilskuddet kan højest beløbe sig til 98 % af højeste dagpengesats, heraf vil der blive reserveret en andel til obligatorisk pension. Tilskuddet er desuden tilrettelagt således, at jo højere løn fra arbejdsgiver, desto lavere bliver tilskuddet. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiver på 38.100,- kr./måned.
F Arbejder du i fleksjob, kan du overgå til Fleksydelse, ved det fyldte 60. år. For dig på den gamle ordning før 2013 Som udgangspunkt får denne reform ikke betydning for de personer, som er i fleksjob inden 1. januar 2013. MEN er du i fleksjob, skal du være opmærksom på, at hvis du skifter job efter 1. januar 2013, vil du overgå til den nye fleksjobordning. Der er også tale om et nyt fleksjob, hvis du ændrer din beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver. Retsregler: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13. Fleksydelse Fleksydelsesordningen er et tilbud til personer, som er ansat i fleksjob, er visiteret til fleksjob, eller modtager ledighedsydelse. Ordningen svarer til efterlønsordningen og er en frivillig mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man fylder 60 år. Det er en betingelse, at du har betalt fleksydelsesbidrag og/eller efterlønsbidrag i 25 år. For personer over 35 år, som ikke kan nå at betale bidrag i 25 år inden det fyldte 60. år, er der forskellige overgangsordninger. Meningen med disse ordninger er at give så mange som muligt adgang til fleksydelse. Hvis du er født før 1954 får de nye fleksydelsesregler fra 2011 ingen konsekvenser for dig. Det betyder, at du kan få fleksydelse fra du er 60 år og få fleksydelse i 5 år. Er du født efter 1954, får de nye fleksydelsesregler fra 2011 konsekvenser for dig, da fleksydelsessalderen gradvist sættes op fra 60 år til 64 år, og perioden for at modtage fleksydelse falder fra 5 år til 3 år. Hvad er bidraget? Bidraget udgør 1.447,- kr. i kvartalet (2015) og kan trækkes fra i skat. Du bliver automatisk tilbudt at blive tilmeldt ordningen, når du visiteres til fleksjob, men du kan til enhver tid melde dig ud. Vælger du at melde dig ud, overføres de bidrag, du har betalt til egen pensionsopsparing. Der er også mulighed for at få bidragene udbetalt kontant, hvis du bliver tilkendt førtidspension eller hvis du bliver på arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år og ikke ønsker fleksydelse. Har du ikke fået fleksydelse, når du når folkepensionsalderen, skal du have det indbetalte bidrag tilbage kontant. Hvad er ydelsen? Med fleksydelse får du som udgangspunkt udbetalt 16.306,- kr. pr. måned (2015), hvilket svarer til 91 % af sygedagpengesatsen. Har du indtægter fra erhvervsarbejde eller pensionsordninger vil det betyde, at fleksydelsen nedsættes. Det er kommunen, der opkræver bidrag og udbetaler fleksydelse. Retsregler: Lov om fleksydelse, kapitel 1-4.
F Folkepension Reglerne om folkepension blev ændret i 2011, så folkepensionsalderen er forskellig alt efter, hvilken årgang, du tilhører. Folkepensionsalderen er 65 år for personer født før 1. jan.1959 65½ år for personer født i perioden 1. jan. 1959 til 30. jun. 1959 66 år for personer født i perioden 1. jul. 1959 til 31. dec. 1959 66 ½ år for personer født i perioden 1. jan. 1960 til 30. jun. 1960 67 år for personer født efter den 30. jun. 1960 Hvad er proceduren? Du skal søge Udbetaling Danmark om folkepension, men Udbetaling Danmark er forpligtet til at sende en meddelelse om, at du kan søge om folkepension. En sådan meddelelse skal sendes i rimelig tid før du når folkepensionsalderen. Er du førtidspensionist vil du overgå til at modtage folkepension uden ansøgning fra den 1. i måneden efter du er fyldt år og har nået folkepensionsalderen. Folkepensionen består af et grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet nedsættes, hvis du har indtægt fra personligt arbejde, mens pensionstillæg beregnes ud fra din og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Retsregler: Lov om social pension 12, 13 og 27. Forbrugsgoder Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet og forhandles bredt til sædvanligt forbrug, fx. visse hvidevarer, cykler, Ipad/tablet, over for hele befolkningen. I visse sammenhænge kan et almindeligt forbrugsgode afhjælpe følgerne af et handicap eller lette hverdagen i væsentlig grad og dermed fungere som et hjælpemiddel. I sådanne tilfælde kan der ansøges om støtte til forbrugsgode. Produkter, som indgår i sædvanligt indbo, som almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV m.m., kan der ikke søges om støtte til. Vær opmærksom på at vurderingen af, hvorvidt noget er et forbrugsgode, ændrer sig hele tiden. Betingelser for støtte til forbrugsgode Du kan kun få støtte til et forbrugsgode, hvis udgiften overstiger 500,- kr. Det er vigtigt at være opmærksom på at reglerne i forhold forbrugsgoder er markant anderledes end for hjælpemidler. Kommunen betaler som udgangspunkt ikke den fulde anskaffelsesudgift eller udgiften til reparationer. Ved støtte til forbrugsgoder skelnes der mellem 4 former for forbrugsgoder: 1. Almindelige forbrugsgoder. Her vil du få dækket halvdelen af prisen på et almindeligt standardprodukt. 2. Det er nødvendigt med et dyrere forbrugsgode end normalt, hvilket betyder at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus merudgiften til det dyrere produkt.
F 3. Der er brug for en særlig indretning af forbrugsgodet, hvilket betyder, at kommunen betaler halvdelen af udgiften til et almindeligt standardprodukt plus udgiften til den særlige indretning. 4. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel og du derfor ikke kan benytte det efter sit formål som forbrugsgode, da vil kommunen betale den fulde anskaffelsespris på det bedste og billigste egnede produkt. Hvor skal du søge? Du kan ansøge om forbrugsgoder i din kommune. Retsregel: Lov om social service 113. Forebyggende hjemmebesøg Kommunen skal mindst 1 gang årligt tilbyde personer, der er fyldt 75 år, forebyggende hjemmebesøg. Kommunen har dog mulighed for at undlade at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til personer, der modtager både personlig og praktisk hjælp efter 83 i serviceloven (hjemmehjælp). Formålet med ordningen er at sikre tryghed og trivsel hos ældre borgere ogoplyse om de aktiviteter og hjælpeforanstaltninger, kommunen kan tilbyde. Det er frivilligt, om man vil tage imod tilbuddet. Retsregler: Lov om social service 79a
H Handicapbil Hvis du har en varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge om støtte til køb af bil. Det er en betingelse, at den nedsatte funktionsevne: Vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil. Vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Forringer din evne til at færdes i de tilfælde, hvor du har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. En bil skal i væsentlig grad medføre en betydelig lettelse i den daglige tilværelse, før der kan ydes støtte. Støtte til køb af bil er en subsidiær ydelse. Det vil sige, at der kun kan ydes støtte, hvis kørselsbehovet ikke kan dækkes via andre ordninger, som fx trafikselskabernes Handicapkørsel eller Befordring efter lov om social service 117. Støtte til rentefrit lån Støtten ydes til den billigste egnede bil set i forhold til dine behov. Støtten ydes som et rentefrit lån op til 177.000 kr. (2015), dog højst bilens købesum. Hvis dit indkomstgrundlag ikke overstiger 211.000,- kr. pr. år (2015) skal du tilbagebetale halvdelen af lånet over 6 år med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligt fra bilens registrering. Hvis dit indkomstgrundlag overstiger 211.000,- kr. pr. år (2015) forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20 % af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger 211.000 kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende. Det er kun dine indkomstforhold, der lægges til grund ved beregningen. Din ægtefælles/samlevers indkomstforhold er uden betydning. Hvis du er under uddannelse, kan der gives afdragsfrihed så længe, uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende til, hvad der i uddannelsesperioden skulle have været betalt. Hvis du under din uddannelse eksempelvis modtager revalidering eller har en anden årlig indtægt i form af erhvervsindtægt eller anden ydelse, der kan træde i stedet for en erhvervsindtægt, kan der kun opnås afdragsfrihed, hvis den årlige indtægt ikke overstiger et beløb svarende til 48/72 af lånet. Der kan ydes et afdragsfrit supplerende lån til en større og dyrere bil, end der kan anskaffes inden for den almindelige låneramme, hvis der fx er behov for helt særlig indretning af bilen, eller der er brug for at medbringe hjælpemidler. Ydes der supplerende lån, kan du ikke selv vælge biltype. Kommunen yder her rådgivning om bilvalg. Støtte til særlig indretning Kommunen kan yde tilskud til nødvendig/særlig indretning af en bil, hvis politiet har stillet krav om det, eller hvis ansøgers helbredsforhold taler for det, eller hvis det letter ansøgers placering i bilen. Der gives desuden tilskud til reparation af nødvendig/særlig indretning, som efterfølgende er installeret i bilen,
H men ikke til indretning, som bilen er født med. En særlig/nødvendig indretning kan fx være en lift, og i tilfælde af reparation af denne kan der ansøges om at få dækket udgiften. Støtte til brugt bil Der kan gives støtte til køb af en brugt bil, hvis denne bil tidligere er bevilget som handicapbil efter serviceloven 114 til en anden person, og hvis bilen er under 2 år gammel, og den forventes at kunne holde i 6 år. Hvis du har købt en bil inden for det seneste år, har du også mulighed for at søge om støtte til bilen. Du bestemmer selv, om du vil have støtte til en brugt bil, idet kommunen ikke kan pålægge dig at tage imod en brugt bil. Hvornår du kan skifte bil? Du kan tidligst efter 6 år ansøge om støtte til udskiftning af bilen. Udskiftning kan dog bevilges tidligere, såfremt Statens Bilinspektion dokumenterer, at udskiftning er nødvendig, fordi bilen totalskades, eller fordi bilen ikke længere er egnet til ansøger. Ansøgning skal indgives til kommune. Kommunen kan anvende en forenklet sagsbehandlings-procedure, hvor en ny afgørelse kan træffes uden at der indhentes yderligere oplysninger i forbindelse med ansøgning og genbevilling af bil. Denne procedure kan anvendes, hvis din funktionsnedsættelse eller kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden kommunen sidst traf afgørelse om støtte om bil. I denne sammenhæng kan du nøjes med at underskrive en tro- og love-erklæring. Andre støttemuligheder Der kan tillige ydes tilskud til betaling af køreundervisning og til lægeerklæring i forbindelse med støtte til køb af bil eller i forbindelse med fornyelse af kørekort af helbredsmæssige årsager, når betingelserne for støtte til køb af bil i øvrigt er opfyldt. Retsregel: Lov om social service 114. Handleplaner Kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, hvis du er under folkepensionsalderen, har et betydeligt nedsat funktionsniveau eller store sociale problemer, og du modtager hjælp efter Servicelovens bestemmelser om støtte til voksne. Hvad er formålet? Formålet med handleplanen er at sikre, at personer som modtager meget støtte fra kommunen, kan opholde sig i deres bolig og forbedre deres personlige udviklingsmuligheder. Du vil i reglen være i kontakt med mange forskellige fagpersoner, forvaltninger m.v. Formålet er derfor også, at handleplanen klargør målet med indsatsen, at sikre en koordineret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene. Handleplanen skal beskrive hvilken støtte, der er nødvendig for dig formålet med støtten den forventede varighed af indsatsen Planen skal være en specifikation af de initiativer/støtteforanstaltninger, som iværksættes. Der kan være tale om Hjælpemidler, Boligindretning, Socialpædagogisk bistand i hjemmet, der kan støtte dig i at få hverdagen til at fungere.
Det kan også omfatte tilbud om uddannelse, kurser, beskæftigelse, revalidering, aktivitets- og samværstilbud, der kan medvirke til at styrke dine personlige og sociale færdigheder og aktive livsudfoldelse. Yderligere kan det være støtte til befordring og ledsagelse til arrangementer, der kan medvirke til at udvide din sociale kontaktflade. Udarbejdelsen af den individuelle plan skal ske i samarbejde med dig. Pårørende, en værge og andre, som kan bidrage med relevant viden, bør også inddrages i udarbejdelse af planen og dens udførelse. Retsregel: Lov om social service 141. H Helbredstillæg Modtager du Folkepension eller Førtidspension bevilget før 2003, kan du søge helbredstillæg til dækning af udgifter til medicin, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor, fodterapi og psykologbehandling, hvis der i forvejen ydes tilskud til det fra sygesikringen. Det gælder for det meste receptpligtig medicin, almindelig tandbehandling og visse behandlinger ved kiropraktor. Der kan desuden søges om et udvidet helbredstillæg, hvor der kan ydes tilskud til briller, aftagelige tandproteser og til fodbehandling, hvor der ikke ydes sygesikringstilskud. Tilskud til medicin ydes kun svarende til prisen for det billigste synonyme lægemiddel. Ønsker du et dyrere lægemiddel, skal du selv betale mere. Hvad er betingelserne? Betingelserne for at få helbredstillæg er, at du ikke har en formue som overstiger 81.500,- kr. (2015). For gifte og samlevende er det den samlede formue, der er udgangspunkt for beregningen. Bor man i ejerbolig skal en eventuel friværdi i boligen ikke regnes med i formuen. Desuden skal den personlige tillægsprocent være større end 0. Som udgangspunkt er tillægsprocenten 100, men den sættes ned, hvis du har større indtægter ved siden af pensionen. Den personlige tillægsprocent fremgår af den pensionsmeddelelse, som du får fra kommunen hver måned. Helbredstillæg er en løbende bevilling, som automatisk bliver fornyet hvert år, hvis du fortsat opfylder betingelserne. Helbredstillægget dækker som hovedregel 85 % af udgifterne. Tillægget nedsættes dog forholdsmæssigt, hvis din personlige tillægsprocent er mindre end 100, og du vil således få dækket mindre af dine udgifter. Tilskud til medicin kan kun ydes, hvis udgifterne er højere end 500 kr. årligt. Den del af udgifterne, som ikke kan dækkes via helbredstillæg, kan i visse tilfælde søges som Personligt tillæg. Hvor skal du søge? Du skal søge om helbredstillæg via www.borger.dk eller ved kommunen. Bemærk: Personer, som modtager førtidspension bevilget efter 2003, kan søge tilskud til særlige udgifter efter reglerne om Merudgifter jf. Servicelovens 100 eller som enkeltydelse eller sygebehandling efter Lov om en aktiv socialpolitik 81 & 82. Retsregel: Lov om social pension 14a-c.