kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog. Det er fx danske ord som bære, du, far, hane, ko, mand, som vi har haft som en del af vores sprog sommetider hele vejen via olddansk, fællesnordisk og fællesgermansk tilbage til det indoeuropæiske grundsprog, uden på noget tidspunkt at låne ordet fra andre sprog. Låneord kalder man de ord der ikke er arveord, men som én eller flere gange er vandret over grænserne. Det kan fx være i forbindelse med handelskontakt over landegrænser, ved politisk dominans udefra, eller ved udbredelse af kulturmønstre i religion og litteratur. Låneord er tilpasset dansk stavning og bøjning nørd er fx et låneord. Fremmedord: Kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog. Mange låneord fra sprog der ligger langt fra dansk, er kommet ind som»fremmede fugle«i kulturens og videnskabernes skriftsprog, det er dem vi typisk kalder fremmedord. Fremmedordene er ikke tilpasset dansk stavning og bøjning win-win situation er fx et fremmedord. Kilde: Jan Katlev på sproget.dk Fordelingen af dansk og engelsk sprog Underholdning: I 1980/81 var ca. 85 % af filmtitlerne dansksprogede, og ca. 10 % engelsksprogede. I 2005/06 var ca. 35 % dansksprogede, og ca. 55 % engelsksprogede. Livsstil: I 1970 var ca. 85 % af reklameteksterne i Alt for Damerne dansksprogede, mens der i ca. 10 % indgik fremmedsprog. I 2001 var ca. 38 % rent dansksprogede, og i ca. 38 % indgik fremmedsprog, mens ca. 24 % var rent fremmedsprogede. Segmenter: I 2001 havde bladene Familie Journalen, Vi Unge og Euroman henholdsvis 95 %, 30 % og 15 % rent dansksprogede annoncer, mens andelen af rent fremmedsprogede annoncer var henholdsvis 0 %, 20 % og 50 %. Kilde: Stig Hjarvard: Kulturens medialisering, Dansklærerforeningens årsmøde 2007 truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 1

Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har hver deres holdning til hvilken rolle engelsk skal spille i det danske samfund:»» Det Radikale Venstre: Det danske sprog skal styrkes, samtidig med at befolkningens kompetencer udvikles inden for fremmedsprog i almindelighed og engelsk i særdeleshed. Kodeordet er parallelsproglighed, som det allerede fremførtes i Lund-udvalgets oplæg»sprog på spil«i 2003. Vi skal både mestre engelsk på et højt niveau og bevare vores danske modersmål. Derfor er sigtet med Det Radikale Venstres oplæg til en sprogpolitik både at styrke det danske sprog gennem en række initiativer og at forbedre danskernes kompetencer inden for fremmedsprog, ikke mindst engelsk. «Citat fra http://www.radikale.dk/ public/upload/filer/detradikalevenstresprogpolitik.pdf Dansk Folkeparti: Og de videregående uddannelser, især universiteterne, vil tydeligvis kæmpe med næb og kløer for at forhindre lovgiverne i at pålægge dem bindende bestemmelser vedrørende bevarelse af det danske sprog. Universiteterne vil dels hævde deres uafhængighed, dels stå fast på denne uafhængigheds ret til at erstatte dansk med engelsk I»globaliseringens«,»internationalismens«, den finere forsknings og mange andre mondæne frasers navn vil universiteterne bekæmpe det danske sprogs ret i den videregående uddannelse. Og erhvervslivet støtter naturligvis universiteternes bekæmpelse af dansk, for hvad har penge og kærlighed til modersmålet og dansk kultur med hinanden at gøre? «Citat fra http://www.danskfolkeparti.dk/s%c3%b8ren_krarup_kampen_om_det_ danske_sprog.asp Mennesker mødes, og nyt sprog opstår FORFORSTÅELSE (individuelt og fælles) I anvender helt sikkert dagligt mange engelske og amerikanske ord. Hvor mange kan I hver især notere på 1 minut? Skriv jeres ord på tavlen. Tal om hvordan I oplever det engelske/amerikanske sprogs indflydelse på dansk. Synes I at det er godt eller dårligt at vores sprog påvirkes kraftigt af et andet sprog? Noter argumenter for begge synspunkter på tavlen. truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 2

Mennesker har altid haft trang til at møde nye mennesker fra nye egne. For at dette kan ske, må man kommunikere. Interessen for at forstå hinanden medfører at man kommer hinanden i møde, og at man derfor påvirker hinanden. Og den der har mest at komme med, påvirker mest. Igennem tiden er dansk blevet påvirket af en lang række kulturer og sprog. OPGAVE (individuelt, fælles) Lav hver en liste over det I har spist i det sidste døgn, over det tøj I har på, og over de ting der står på jeres værelse. Find ud af hvor ordene på jeres lister stammer fra. Hvordan fordeler de sig geografisk? Danskere har også søgt at komme ind på de globale markeder hvor berømmelsen og pengene lå. Allerede Ludvig Holberg forsøgte sig, bl.a. ved at skrive romanen Niels Klim på latin, datidens globale sprog. På samme måde som både nationalskjalden Kim Larsen (med sangen»this is my life«), sangerinden Medina og mange andre i dag forsøger sig på det globale sprog, engelsk. OPGAVE (individuelt, fælles) Lav hver en liste over den musik I har med danske kunstnere. Hvor stor en procentdel er engelsksproget? Hvor stor en del er dansksproget? Og hvor stor en del er på andre sprog? Diskuter i klassen hvorfor man køber musik med danske kunstnere der synger på engelsk, og om det påvirker jeres eget sprog. truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 3

I erhvervslivet og ved de højere uddannelser har kontakten med andre sprogområder altid været stor. Man lever jo af udveksling af varer og tanker.»hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, Latin paa Papiret kun malte, med Fruerne Fransk, og Tydsk til sin Hund, Og Dansk med sin Tjener han talte.«sådan skrev digteren Christian Wilser (Digtninger 1827 1840). Oversat betyder det at forskellige sprog var almindeligt brugt i forskellige sociale lag. Holberg gjorde dog grin med de opblæste der ikke havde det vi i dag kalder fornemmelse for de sproglige koder, altså de der ikke har sans for hvilken sproglig kontekst de befinder sig i: http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/showpgimg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_ id=32&p_sidenr=167 OPGAVE (fælles) Lad to i klassen læse replikskiftet mellem Jean og Jeronimus. Prøv i klassen at lave en karakteristik af de tos forhold til sproget og diskuter om der er paralleller til forholdet mellem unges og ældres sprog i dag. I dag er engelsk og engelske stillingsbetegnelser blevet almindelige i en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Læs mere i artiklen fra Politiken: http://politiken.dk/erhverv/ece24401/skal-det-vaere-fint- --skal-det-vaere-engelsk Læs mere om at speake danglish på Dagbladet Informations hjemmeside: http://www.information.dk/135620 truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 4

OPGAVE (individuelt, fælles) Læs jobannoncer i dagens avis eller på en af netsiderne, fx stepstone.dk, og find eksempler på stillingsbetegnelser på engelsk. Diskuter i klassen begrundelser for og imod anvendelsen af de engelske betegnelser. På de sociale medier og i de elektroniske spil har engelsk sprog en fremtrædende plads. OPGAVE (individuelt, fælles) Her er I på hjemmebane! Lav hver en liste på 10 engelske ord, 5 fra spil og 5 fra de sociale medier, som I er brugere af jævnligt. Diskuter i klassen om de ord og udtryk påvirker det sprog I taler og skriver til daglig. OPGAVE (individuelt, fælles) Har I tænkt over at påvirkningen fra engelsk er med til at give nogle af jer flere stavefejl? Se jeres seneste retskrivningsprøver eller andre tekster igennem, og find ud af om der er eksempler. truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 5

Tæt på udsendelsen Påvirkning af sproget Vores modersmål holdes ved lige og udvikles gennem daglig brug både i undervisning, på arbejde og i fritid. Men vi lever ikke i en isoleret lomme med mure og bomme omkring os; vi er i daglig kontakt med andre sprog. Det påvirker os både fordi der skal sættes ord på nye fænomener, og fordi nogle af de fremmede ord ligger godt i munden eller i hånden. Vi lærer os fremmede sprog fordi det er attraktivt at kunne kommunikere med omverdenen. OPGAVE (fire og fire) I begyndelsen af udsendelsen tales der om at dansk også har påvirket især det engelske sprog. Noter eksempler på ord og navne der nævnes. Hvordan er påvirkningen foregået? Hvorfor er dette aspekt med i udsendelsen? OPGAVE (fælles) Sprogprofessor Jørn Lund medvirker i flere af udsendelsens indslag. Han siger bl.a. at der er gået»engelsk syge«i det danske sprog. Hvad mener han med det? Er I enige? truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 6

OPGAVE (individuelt og fælles) Indslaget fra 07:24 min. 10:00 min. handler om påvirkning af det danske sprog fra især tysk og fransk. Noter hvilke eksempler der nævnes og hvornår de er foregået. Hvornår har påvirkningen været positiv og for hvem? Hvornår har den været negativ? Diskuter jeres iagttagelser i klassen. Tal også om hvorfor dette indslag er med i udsendelsen. Mange danske virksomheder er globale eller er dele af globale virksomheder. At de har afdelinger i mange lande, nødvendiggør at der må være et fælles sprog. Det er ofte engelsk. I udsendelsen drøftes det om vi er gode nok til at begå os på engelsk, og der tales om at vi mangler nuancer og høflighed når vi taler engelsk. OPGAVE (fire og fire, fælles) Undersøg og diskuter hvad der menes med at vi mangler nuancer og høflighed når vi bruger engelsk. Kender I eksempler på at danskere taler»dårligt«engelsk? Find eventuelt eksempler på YouTube. Prøv at formulere en lille dialog på engelsk. Den skal vise en af følgende situationer: Du er faret vild i en by og beder om hjælp. Ved en middag hos din kærestes familie mangler du kniv og gaffel. I toget skal du have hjælp til at løfte din bagage op på en hylde. Formuler dialogen både med og uden høflighedsord. Øv jer på at vise den for klassen. ( F æ l l e s ) Vis jeres små dialoger for hinanden. Læg mærke til nuancer og høflighedsudtryk. Tal om hvordan virkningen er. Hvorfor tror I vi er mere direkte på dansk? truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 7

OPGAVE (fælles) I udsendelsen er der et indslag med nationalsangen (16.16 min. 17.01 min.). Hvad handler indslaget om? Hvordan er sammensætningen af tekst, lyd og billeder? Hvad er effekten? I slutningen af udsendelsen henviser den nu afdøde digter Dan Turell til det islandske sprog. Diskuter hvad der er hans pointe med denne sammenligning? VURDERING AF UDSENDELSEN (fælles) Se udsendelsen igennem igen. Diskuter om udsendelsen har til hensigt at være neutral, at styrke eller at svække engelsks indflydelse på dansk. Er der afsnit i udsendelsen som efter jeres mening kunne/burde være anderledes? Er der synspunkter som ikke kommer frem? Hvad betyder sådan en udsendelse for jeres bevidsthed om det danske sprog? Hvis I skal spå om det danske sprogs udvikling, hvordan vil jeres spådom så lyde? truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 8

Perspektiver på udsendelsen Engelsk i dansk og engelsk i Danmark Dansk er stadigvæk et helt og fuldt sprog fordi det kan bruges og bruges dækkende på alle områder af samfundslivet. Men mange advarer imod det engelske sprogs indtrængen på visse områder, især på universiteter og i erhvervslivet. Læs professor Niels Davidsen-Nielsens kronik, bragt i Dagbladet Information: http://www.information.dk/85593 OPGAVE (fælles) Diskuter i klassen Niels Davidsen-Nielsens argumenter for en indsats for styrkelse af dansk sprog. Hvad taler for? Hvad taler imod? På hvilken måde præger engelsk vores dagligdagsdansk? I linket herunder fortæller Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn om fakta og fordomme når det drejer sig om hvordan ord fra engelsk indgår i dansk: http://www.youtube.com/watch?v=ledvrrjem0u Et udvalg under Undervisnings- og Forskningsministerierne er netop kommet med forslag til en styrkelse af sprogundervisningen i Danmark. Et af forslagene går ud på at vi skal blive bedre til engelsk, og derfor skal undervisningen begynde i 1. klasse. truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 9

OPGAVE (fælles) Diskuter i klassen: Hvordan ser I jer selv som sprogbrugere? Vil I helst kun tale dansk? Mener I at der er brug for et øget fokus på undervisning i engelsk? Hvilke andre sprog bør undervisningen rette sig mod? Argumenter for jeres synspunkter. Udvalget til styrkelse af sprogundervisningen i Danmark foreslår også en styrkelse af undervisningen i tysk og fransk. OPGAVE (individuelt, fælles) Vil dette forslag bidrage til at påvirke det danske sprog på en anden måde end det sker i dag? Noter hver især nogle synspunkter for og imod denne mulighed. Diskuter synspunkterne i klassen. truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 10

OPGAVE (individuelt, fælles) Kan man beskytte sit sprog imod påvirkninger fra omverdenen? Noter hver især argumenter, og diskuter problematikken i klassen. Hvis man kan beskytte sproget, skal man så? Noter argumenter for og imod, og diskuter problematikken i klassen. kampen om sproget Et undervisningsmateriale til DR s udsendelsesrække Kampen om sproget: Dialekterne (1:5) Dagligdagens mange sprog (2:5) Det gode eksempel (3:5) Magtens sprog (4:5) Truslen fra engelsk (5:5) Eksemplarfremstilling af papirkopier/ print til undervisningsbrug kan ske frit og uden en aftale med Copydan Tekst & Node. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn, 2011 1. udgave Grafisk tilrettelæggelse: Erling Lynder Forlagsredaktion: Nicoline Dahlberg Konsulent: Birgitte Therkildsen Skrifter: Charter og Frutiger truslen fra engelsk Jens Raahauge, Dansklærerforeningen, DR og Dansk Sprognævn 11