Fremstillingsformer i historie
|
|
- Anna Maria Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og sammenfatte det i dit eget sprog. Et resumé svarer grundlæggende til et referat, men bruges som regel til en meget koncentreret gengivelse af en større tekst. Det er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resuméet følger tekstens egen opbygning og struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten. En oversigt er et meget sammenkogt referat/resumé, der er sat meget systematisk op fx en kronologisk oversigt over et begivenhedsforløb eller en gennemgang af hovedpunkterne i en politik. En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en figur, læse i en tekst, eller se på et billede. I beskrivelsen skal du sortere det væsentlige fra det uvæsentlige og ikke blot lave en opremsning. Registrer elementer og hovedpunkter fx inden en egentlig fortolkning/analyse. En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af dens handling og hovedsynspunkter. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resumé og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion, og vis derefter, hvordan teksten understøtter denne konklusion. Husk, at det skal være en loyal gengivelse. I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger. En redegørelse er altid styret af en problemstilling, der angiver hvad der er relevant at tage med i besvarelsen. Mange HV-spørgeord signaliserer et redegørelsesniveau f.eks. Hvilken type danskere udvandrede til USA i perioden ca ? En redegørelse bør som regel afsluttes med en sammenfatning eller delkonklusion.
2 En karakteristik minder på mange områder om en redegørelse, men er mere selvstændig og frigjort fra litteraturen. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde. Fx Karakteriser Winston Churchill som politiker eller karakterisér Bushregeringens udenrigspolitik PÅVISNINGSNIVEAU Ordene påvisning eller påpegning optræder ofte i sammenhæng med en redegørelse fx redegør for kvindebevægelsens kamp for lighed og påpeg de væsentligste argumenter i debatten. Når man påpeger noget, går man ind og sorterer i sit materiale, plukker ud og sætter systematisk op. En sammenligning er en faglig bearbejdet opregning af såvel ligheder som forskelle efterfulgt af en sammenfatning. Sammenligningen kan ske punkt for punkt på tværs af kilder/tekster (argumenter, synspunkter, stiltræk etc.) eller ved en mere systematisk gennemgang af en tekst efter den anden. Hvad der skal sammenlignes afhænger af problemstillingen. Sammenligninger finder sted i et udviklingsforløb fx den britiske og tyske kolonipolitik i Afrika omkring 1900 eller ved forklaringer fx forskellige historikeres opfattelse af årsagerne til 2. Verdenskrig. I en redegørelse drejer det sig mest om at strukturere en faglig problemstilling. I en undersøgelse går man et skridt længere og går på opdagelse i stoffet, reder trådene ud og påpeger sammenhænge. En forklaring er et godt eksempel på en undersøgelse, hvor sammenhænge, som man påpeger, er så tydelige, at man kan tale om årsag og virkning. Ved en analyse splitter man så at sige sit materiale (kilder, tekster, fremstillinger) op i dets bestanddele (påstande, argumenter, delstørrelser, holdninger) og sætter dem sammen i nye sammenhænge, der er styret af spørgsmålene i en problemstilling. Ordet analyse står sjældent alene og skal for at give mening være koblet sammen med et andet spørgeord eller det skal fremgå meget tydeligt af sammenhængen, hvad der skal gøres fx: Giv en analyse af udvalgte bygningsværker i Berlin fra 1930erne med henblik på at påvise sammenhængen
3 mellem nazismens ideologi og arkitektur. En analyse er altså en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer grafen illustrerer. En fortolkning af en litterær tekst eller et billede er et bud på, hvad tekstens/billedets mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten/billedet selv sine personer og sit tema? Hvilket budskab giver den? Din fortolkning skal altid bygge på din analyse. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. DISKUSSIONSNIVEAU Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om et forslag til en forsøgs-opstilling. Det er vigtigt, at kommentarerne er relevante i forhold til det kommenterede. Du skal huske at argumentere. I en perspektivering sættes et emne/problem eller en tekst ind i en eller flere større, overordnede sammenhænge og kan sammenlignes med andre tidsperioder eller steder. En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op overfor hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. En diskussion skal være alsidig og saglig. Den bør også nuanceres og må aldrig blive postulerende, dvs. indeholde udokumenterede eller ubegrundede påstande. I en diskussion behøves man ikke selv formulere sit eget synspunkt, men kan vælge at slutte sig til et af synspunkterne. I en god diskussion lader man kildeteksterne eller historikerne snakke med hinanden. Diskussionen skal altid afsluttes med en eller anden form for konklusion.
4 En vurdering er en selvstændig stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke elementer ved en lovgivning der gør den effektiv eller ineffektiv. Det er tilladt i en vurdering at give en personlig stillingtagen. Den skal være baseret på faglige og holdbare argumenter/synspunkter og ikke bare postulater af jeg-tror -typen. Pas på med ikke at blive for følelsesladet eller subjektiv, selv om man umiddelbart kun kan give én ret fx i forbindelse med opgaver om jødeforfølgelserne i Nazi-Tyskland.
5 Dansk At redegøre At redegøre vil sige, at man tager en tekst, læser og forstår den for derefter at sammenfatte informationen i en ny og kortere tekst, så kun det væsentligste kommer med. Det største problem med redegørelser er at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der skal udelades. De valg, man træffer, vil afhænge af opgaveformuleringen, og hvordan redegørelsen skal indgå i besvarelsen sammen med de andre dele. Men i udgangspunktet er det kun hovedideerne, der skal med. I redegørelsen behøver du ikke følge strukturen i tekstforlægget, men du skal gengive ideerne præcist og loyalt, holde din egen mening ude og så vidt muligt bruge dine egne ord. Du skal altid angive kilden/kilderne og markere, at ideerne ikke er dine egne ved at bruge markører som: X mener, X påstå, X skriver Sammentrænge Udvælge Være præcis og loyal Holde egen mening ude Angive kilden/kilderne. At analysere At analysere (af græsk: Analysis = opløsning) betyder, at man laver en metodisk bevidst undersøgelse og beskrivelse af tekstens enkeltdele, og hvordan de enkelte dele virker sammen. Hvordan analysen gribes an afhænger af problemstillingen og materialet. I en litterær analyse går man ned i tekstlige elementer som komposition, personkarakteristikker, miljø, fortælleteknik og sprog, mens man i en sproglig analyse af fx en tale ser på sproglige og stilistiske elementer. Man kan også lave en argumentationsanalyse, hvor man undersøger enkeltdelene i argumentationen i lyset af hensigten og kommunikationssituationen. Det er vigtigt, at analysen ikke bliver en mekanisk gennemgang af enkeltdele. Den skal vinkles sådan, at man kun kommer ind på det, der har relevans i forhold til problemstillingen. Det er også vigtigt, at analysen understøttes og dokumenteres ved hjælp af data fra teksten. Bryde ned Sammenholde Vinkle Dokumentere.
6 At fortolke At fortolke vil sige, at man giver sin samlede opfattelse af en teksts hensigt eller hvordan den skal forstås på grundlag af analysen. Det er vigtigt, at alle de enkeltdele, der indgår i analysen, tydeligt bidrager til den samlede fortolkningen. Samlede opfattelse af tekstens hensigt At diskutere At diskutere betyder, at man bringer de forskellige faglige perspektiver på problemstillingen sammen. Man skaber så at sige en syntese af det, man er nået frem til i opgavens andre dele. I diskussionen kan man også lade sin egen faglige vurdering af problemstillingen komme til udtryk med støtte i det, man kom frem til i den forudgående behandling af den. I nogle diskussioner kan der være et særligt fokus på at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden. I diskussionen kan man også inddrage nyt materiale for at få flere og nye perspektiver på problemstillingen. Diskussionen skal munde ud i en konklusion. Bringe samme Skabe syntese Udtrykke faglig vurdering Sætte synspunkter op mod hinanden Konkludere. At sammenligne At sammenligne vil sige, at man laver en systematisk analyse af ligheder og forskelle mellem to tekster. Hvad der skal lægges vægt på i en sammenligning afhænger af problemstillingen. Sammenligninger kan enten bygges op som bloksammenligning eller som skiftende sammenligning. I bloksammenligningen analyserer du hver tekst for sig i forhold til de samme punkter. I skiftende sammenligninger analyserer du løbende begge tekster i forhold til de samme punkter. Analyse af ligheder og forskelle At karakterisere Fremhæver det særprægede eller
7 At karakterisere betyder, at man fremhæver det særprægede eller iøjnefaldende ved en fremstilling af en (fiktiv) person, et emne, en begivenhed, en situation eller lignende. iøjnefaldende At perspektivere At perspektivere vil sige, at man hæver blikket og ser problemstillingen og materialet i forhold til en bestemt sammenhæng, afhængig af problemstillingen. Det kan være, man skal se problemstillingen i en genremæssig eller litteraturhistorisk sammenhæng eller i sammenhæng med en anden tekst. Perspektiveringen skal have rod i det, man er nået frem til i sin behandling af problemstillingen. Det er altså ikke meningen, at man skal anlægge helt nye vinkler på problemstillingen eller rejse nye spørgsmål. Ser problemstillingen i en større sammenhæng Engelsk Redegørelse At redegøre for indholdet i en tekst betyder, at man grundigt sammenfatter, hvad der er centralt i teksten. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det af opgaveformuleringen, HVILKE dele, der skal medtages i redegørelsen. Redegørelsen skal ikke nødvendigvis følge tekstens struktur, man kan vælge sin egen rækkefølge, især hvis gengivelsen bliver mere logisk. Redegørelsen skal være loyal og dækkende, og man skal ikke udtrykke sine egne meninger. Det er vigtigt at gengive teksten med sine egne ord. I sagprosatekster skal man ofte gengive forskellige personers udtalelser og meninger, det er her vigtigt at referere til kilderne (f.eks. en avis/en meningsmåling) og de personer, der udtaler sig (med korrekt angivelse af navn og titel). Gengive Sammenfatte Udvælge Være objektiv og tekstbaseret
8 I en redegørelse skal man citere begrænset, f.eks. et enkelt, centralt citat. Hvis der redegøres for flere tekster kan man vælge et citat pr tekst. Analyse Analyse kræver nærlæsning. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan udtrykkes det? Man skal fokusere på tekstens enkelte dele og anvende fagets redskaber: opbygning/struktur, tema, personkarakteristik, setting, fortællevinkel, mm. I eksamensopgaver (SRP/SSO) udgør analysen som regel det vigtigste og længste afsnit. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det ofte af opgaveformuleringen, HVILKE dele af analysen, der skal lægges særlig vægt på, f. eks at have særligt fokus på temaet/temaerne. Temaet er den overordnede og gennemgående ide i teksten. En tekst kan godt handle om kærlighed, men temaet er måske et helt andet, f.eks. sociale forskelle. I sagprosatekster, som f.eks. en tale, skal man se på de sproglige og stilistiske virkemidler, her kan man undersøge ordforrådet med henblik på metaforer, sætningsstruktur og ordforråd (=talesprog eller formelt sprog). I mange avisartikler er det vigtigt at påvise brug af seriøse eller useriøse argumenter, om der tilstræbes objektive eller subjektive vinkler, eller om der anvendes ironi, sarkasme og humor. I analysen skal der konsekvent inddrages citater fra teksten, der skal påvise og understøtte gennemgangen Undersøge Påpege Eksemplificere Illustrere Fortolkning I opgaveformuleringen følges analyse og fortolkning ofte ad. En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten sine personer og sit tema? Hvilket budskab giver den? En fortolkning skal altid bygge på analysen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at man skal vælge én og kun én mulig tolkning. Tekstens mening eller betydning
9 Vurdering (= tag stilling til..) En vurdering vil altid følge efter en analyse eller grundig gennemgang af teksten. Vurderingens grundlag er det resultat, man har fået af analysen, det kunne være, om forfatteren overbevisende har fremstillet et miljø, en familie, en tidsperiode? En vurdering skal ikke afspejle egne holdninger, men det resultat, man kom frem til via analysen Tage stilling til Diskussion At diskutere vil sige at sammenholde/sammenligne flere aspekter. Diskussionen behøver ikke indeholde egne, personlige meninger, men foregår på baggrund af analyse, kritikere, parallelle tekster el lign. Har andre forfattere/kritikere udtrykt kontroversielle meninger, man ønsker at kommentere? Diskussionen skal altid afsluttes med en eller anden form for konklusion. Sammenholder flere aspekter At perspektivere At perspektivere vil sige, at man ikke kun ser analysen og materialet isoleret, men i forhold til en bredere sammenhæng, afhængig af problemstillingen. Man kan f.eks. drage paralleller til andre tekster/film, eller man kan se teksten i en historisk sammenhæng. Perspektiveringen skal forholde sig til det, man er nået frem til i sin behandling af problemstillingen. Det er altså ikke meningen, at man skal anlægge helt nye vinkler rejse nye spørgsmål. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det af opgaveformuleringen, hvad man skal perspektivere til. Sætte ind i større sammenhæng Ikke stille nye spørgsmål.
10
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereDen skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier
Den skriftlige prøve i Dansk A hhx Råd og vink om vurderingskriterier - ved opgavekommissionen og fagkonsulent Lars Holst Madsen, januar 2012 Indhold 1. Formål 2. Den skriftlige prøve i Dansk A, hhx 3.
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereStørre skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik. Studieretningsprojektet
Større skriftlig opgave og studieretningsprojekt i musik.især SRP Den stillede opgave skal/ have et flerfagligt hovedsigte og skal samtidig åbne for, at eleven kan demonstrere beherskelse af relevante
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereDansk historieopgaven
Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereInspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi
Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereKNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereCensorvejledning engelsk B, hf Maj 2014. Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494
Censorvejledning engelsk B, hf Maj 2014 Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk B, hf... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet... 1 Bedømmelsen... 1 Opgaveinstruksens
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereAT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF
AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-juni 2012 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille
Læs mereSkriftlighed i Musik. Musikalsk analyse. Musikprojektet på C-niveau:
Skriftlighed i Musik Musikprojektet på C-niveau: SRO: AT-synopsis: SRP: - skal indeholde en problemformulering - skal indeholde en skriftlig musikalsk analyse af et selvvalgt nummer - skal indeholde noderne
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereAfgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.
Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning
Læs mereForløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen
Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Forløbsvejledning, forfatterskab: T Kristensen Af Simon Skov Fougt Niveau 8.-10.klasse Varighed 15-18 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereMODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.
MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereDansk og/eller Samtidshistorieopgaven
Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-juni 2011/12 Institution KTS, Sukkertoppen htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk niveau A
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereSamarbejde og kommunikation
Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mere