Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater 5. Samlet tilfredshed 6. Identifikation af indsatsområder 7. De pårørendes kommentarer 8. Metode og undersøgelsesdesign 9. Frafaldsanalyse
1. Indledning Aarhus Kommune arbejder løbende på at kvalitetsudvikle kommunens tilbud, og den bruger- og pårørendeoplevede kvalitet er et centralt element i denne proces. Kommunen har derfor valgt at gennemføre bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på familieplejeområdet i 2011-2012. Tilfredshedsundersøgelserne giver et billede af, hvordan børn/unge og pårørende oplever den service Aarhus Kommune leverer, og bidrager med input til, hvordan familieplejen samlet kan udvikles. Denne rapport præsenterer resultaterne for pårørendeundersøgelsen blandt pårørende til børn anbragt i familiepleje i Aarhus Kommune. Undersøgelsen er gennemført i december 2011 og januar 2012. Undersøgelsen omfatter 158 pårørende, hvoraf 95 har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen har hermed en svarprocent på 60. Undersøgelsen er gennemført efter Socialforvaltningens fælleskoncept for tilfredshedsundersøgelser, men er tilpasset familieplejeområdet. Tilfredshedsundersøgelserne er foretaget ved hjælp af telefoninterview. Center for Socialfaglig Udvikling, Aarhus Kommune (CSU), har stået for dataindsamlingen, mens CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland har haft ansvaret for databehandling og afrapportering af undersøgelsen.
2. Sammenfatning Overordnet viser undersøgelsen, at de pårørende til børn anbragt i familiepleje er forholdsvis tilfredse med den service Aarhus Kommune leverer. Af undersøgelsen fremgår det, at der særligt er stor tilfredshed med plejefamiliens evne til at understøtte barnet fagligt og socialt. Henholdsvis 95 og 94 procent af de pårørende svarer således, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at plejefamilien understøtter barnets skolegang og barnets mulighed for at få kammerater. Modsat er de pårørendes tilfredshed mindst på spørgsmålet vedrørende information, hvor 20 procent af de pårørende giver udtryk for, at de slet ikke får den information, de har brug for. I de pårørendes kommentarer er der mange, som generelt roser plejefamilien, og flere pårørende fremhæver, at barnet trives i plejefamilien. Den hyppigste forekommende kritik blandt de pårørende vedrører manglende information, inddragelse og lydhørhed fra plejefamilien. Der er endvidere flere pårørende, der generelt er utilfredse med samarbejdet med både kommunen og plejefamilien. Dernæst er der flere pårørende, der savner en tættere kontakt til barnet, hvilket også kommer til udtryk i en kritik af den geografiske afstand til plejefamilien. Undersøgelsen viser, at de pårørendes oplevelse af plejefamiliens evne til at understøtte barnets udvikling samt barnets mulighed for at få kammerater er det, der har den største positive betydning for den samlede tilfredshed med familieplejen. De pårørendes tilfredsheden er samtidig relativ stor, og skal den samlede tilfredshed bevares, er det derfor vigtigt fremover at fastholde de pårørendes høje tilfredshed i forhold til barnets udvikling og mulighed for at få kammerater. Der er forbedringsmuligheder i forhold til samarbejde og information, idet det er områder, der har relativ stor positiv betydning for de pårørendes samlede tilfredshed, og tilfredsheden på disse områder samtidig er relativ lav.
3. Spørgeskemaet I undersøgelsen er der anvendt et enkelt og kort spørgeskema bestående af 10 spørgsmål samt tre baggrundsspørgsmål. Spørgeskemaet benytteren svarskala, der går fra Ja, i høj grad til Nej, slet ikke. Spørgeskemaet indeholder indledningsvis et åbent spørgsmål, hvor de pårørende har mulighed for at komme med ris og ros til plejefamilien. Herefter følger ni tilfredshedsspørgsmål, der måler forskellige dimensioner. Fire spørgsmål, der måler den generelle tilfredshed med tilbuddet i forhold til respekt, støtte, samarbejde og information To spørgsmål, der måler oplevelsen af progression. To områdespecifikke spørgsmål Et spørgsmål vedrørende den samlede vurdering af plejefamilien Områdespecifik Oplevelse af progresion Generel tilfredshed
4.Overordnede resultater Med udgangspunkt i dimensionerne i spørgeskemaet er der konstrueret tre tilfredshedsindeks, der har til formål at give et overblik over de pårørendes overordnede bedømmelse af familieplejen. De tre tilfredshedsindeks måler henholdsvis de pårørendes generelle tilfredshed, oplevelse af progression og den samlede vurdering. Indekset, der måler generel tilfredshed, består af fire spørgsmål, som omhandler respekt, støtte, samarbejde og information. Indekset, der måler de pårørendes oplevelse af progression, består af to spørgsmål, som vedrører oplevelsen af positiv udvikling, mens det sidste indeks udgøres af spørgsmålet vedrørende de pårørendes samlede vurdering af familieplejen. Nedenstående figur viser de pårørendes overordnede bedømmelse af familieplejen målt på de tre indeks. De pårørendes tilfredshed varierer meget lidt på tværs af de tre indeks. De pårørendes tilfredshed er størst i forhold til den samlede vurdering, hvor tilfredsheden er marginalt større end på de øvrige indeks. GENEREL TILFREDSHED OPLEVELSE AF PROGRESSION SAMLET VURDERING (n=88) (n=85) (n=92) 75 75 77 0 20 40 60 80 100 Respondenter, som ikke har svaret på spørgsmålene, har angivet flere svar eller har svaret Ved ikke/vil ikke svare indgår ikke i indeksberegningerne. Dette medfører, at antallet af besvarelser kan variere på tværs af indeks.
Nedenstående tabel viser indeksværdierne fordelt på barnets modersmål, opholdslængde i den nuværende plejefamilie samt barnets alder. Det fremgår af tabellen, at pårørende til børn hvis modersmål er dansk, overordnet er mere tilfredse end pårørende til børn med andet modersmål end dansk. Der er dog forholdsvis få respondenter i sidstnævnte gruppe, og små forskelle skal derfor ikke tillægges for stor betydning. Tabellen viser endvidere, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem opholdslængde i familieplejen og den generelle tilfredshed. Den generelle tilfredshed er mindst blandt pårørende til børn, der har været i familieplejen i under ½ år, mens tilfredshed er størst blandt pårørende til børn, der har været i familiepleje i 2 til 6 år. Der er ligeledes ikke en klar sammenhæng mellem barnets alder og de pårørendes overordnede tilfredshed. Den generelle tilfredshed er størst blandt pårørende til børn i aldersgruppen 3-6 år, mens tilfredsheden er mindst blandt pårørende til børn i aldersgruppen 0-2 år Barnets modersmål Antal (n) Generel tilfredshed Oplevelse af progression Samlet vurdering Dansk 85 77 76 78 Andet 8 55 68 68 Opholdslængde i plejefamilie Under 1/2 år 10 59 54 70 1/2-1 år 11 81 77 83 1-2 år 29 70 74 73 2-6 år 19 82 85 79 Over 6 år 14 77 73 79 Barnets alder 0-2 år 9 69 75 81 3-6 år 20 82 86 80 7-11 år 28 76 71 72 Over 11 år 35 72 72 78
5.Samlet tilfredshed Nedenstående figur viser de pårørendes samlede tilfredshed med deres barns ophold i plejefamilien. Hver anden pårørende svarer, at de alt i alt synes meget godt om barnets ophold i plejefamilien, mens hver femte synes, at tilbuddet alt i alt er godt. Samlet set svarer 74 procent af de pårørende altså, at de synes barnets ophold alt i alt er meget godt eller godt, mens 11 procent synes, at barnets ophold er dårligt eller uacceptabelt. 100% 80% 60% 55% 40% 20% 19% 15% 4% 7% 0% ***** (Meget godt) **** (Godt) *** (Både godt og dårligt) ** (Dårligt) * (Uacceptabelt) Hvad synes alt i alt om dit barns ophold i plejefamilien? (n= 92)
Figuren viser svarfordelingen på de øvrige tilfredshedsspørgsmål i undersøgelsen. Den lodrette tekst yderst til venstre angiver, hvilken dimension de forskellige spørgsmål måler. Efter hvert spørgsmål er der angivet hvor mange, som har besvaret det pågældende spørgsmål. Tilfredsheden ligger generelt mellem 56 og 95 procent. Det fremgår af figuren, at tilfredsheden er størst på de områdespecifikke spørgsmål. Henholdsvis 95 og 94 procent af de pårørende svarer, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at plejefamilien understøtter barnets skolegang og barnets mulighed for at få kammerater. Der er således stor tilfredshed med plejefamiliens evne til at understøtte barnet både fagligt og socialt. GENEREL TILFREDSHED OPLEVELSE AF PROGRESSION Møder plejefamilien dig på en respektfuld måde? (n=92) Er du tilfreds med den støtte, dit barn modtager i familieplejen? (n=89) Er du tilfreds med samarbejdet med plejefamilien? (n=93) Får du den information, du har brug for, om dit barns ophold i familieplejen? (n=93) Er du tilfreds med den støtte du får, til kontakten mellem dig og dit barn? (n=90) Oplever du, at opholdet understøtter dit barns udvikling? (n=88) 61% 64% 48% 41% 50% 65% 16% 11% 16% 20% 12% 12% 15% 12% 12% 20% 10% 10% 12% 18% 18% Tilfredsheden er mindst på spørgsmålet vedrørende information. Hele 32 procent af de pårørende svarer, at de slet ikke eller kun i mindre grad får den information, de har brug for. Der er endvidere 30 procent af de pårørende, der svarer at de slet ikke eller kun i mindre grad er tilfredse med den støtte, de får til kontakten med deres barn. OMRÅDE SPECIFIKKE Oplever du, at plejefamilien understøtter dit barns skolegang, uddannelse, job? (n=76) Oplever du, at opholdet understøtter dit barns muligheder for at få kammerater? (n=81) 82% 13% 77% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Både-og Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke
6. Identifikation af indsatsområder I det følgende afsnit undersøges sammenhængen mellem de enkelte tilfredshedsspørgsmål og den samlede tilfredshed med familieplejen. Sammenhængen er illustreret i en prioriteringsfigur, der opstilles på næste side. Formålet med figuren er at identificere de områder, der mest effektivt kan styrke den samlede tilfredshed, og dermed bidrage med input til det videre arbejde med forbedring af den bruger- og pårørendeoplevede kvalitet af familieplejen. Den horisontale placering af et spørgsmål angiver, hvor stor betydning det pågældende spørgsmål har for den samlede tilfredshed. Jo længere mod højre et spørgsmål placerer sig, desto større betydning har spørgsmålet for den samlede tilfredshed. Spørgsmålets vertikale placering i figuren henviser til den gennemsnitlige tilfredshed på det pågældende spørgsmål. Jo højere oppe i figuren desto større er tilfredsheden på det pågældende spørgsmål. Figuren kan således inddeles i fire områder, der er karakteriseret af varierende forbedringsmuligheder. Områderne i figurens venstre side, betegnes som værende sekundære, idet spørgsmålene placeret her har en relativ lav effekt i forhold til den samlede tilfredshed. Områderne i figurens højre side betegnes som værende primære, da spørgsmålene inden for disse områder alle har en relativ høj effekt på den samlede tilfredshed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at figurerne angiver det relative forhold mellem tilfredshedsspørgsmålene. Fasthold resultatet (primær) Spørgsmål i dette felt er karakteriseret ved både relativ stor tilfredshed og relativ stor sammenhæng med den samlede tilfredshed. Fokus bør således primært være på at fastholde det gode resultat. Fasthold resultatet (sekundær) Spørgsmål i dette felt er karakteriseret ved relativ stor tilfredshed og relativ lille sammenhæng med den samlede tilfredshed. Forbedring muligt Spørgsmål i dette felt er karakteriseret ved både relativ lav tilfredshed og relativ lille sammenhæng med den samlede tilfredshed. Oplagt forbedringsmuligheder Spørgsmål i dette felt er karakteriseret ved relativ stor sammenhæng med den samlede tilfredshed og samtidig relativ lav tilfredshed. Der er således et oplagt forbedringspotentiale, og fokus bør være på at realisere dette. Tilfredshed Fasthold resultat (sekundær) Forbedring mulig Fasthold resultat (primær) Oplagt forbedringsmulighed Sammenhæng med samlede tilfredshed
Prioriteringsfiguren viser, at de pårørendes oplevelse af plejefamiliens evne til at understøtte barnets udvikling samt barnets mulighed for at få kammerater er det, der har den største positive betydning for den samlede tilfredshed med familieplejen. De pårørendes tilfredsheden er samtidig relativ stor, og skal den samlede tilfredshed bevares, er det derfor vigtigt fremover at fastholde de pårørendes høje tilfredshed i forhold til barnets udvikling og mulighed for at få kammerater. Det fremgår endvidere af figuren, at der er forbedringsmuligheder i forhold til samarbejde og information, idet det er områder, der har relativ stor positiv betydning for de pårørendes samlede tilfredshed, og tilfredsheden på disse områder samtidig er relativ lav. Tilfredsheden er ligeledes relativ lav på spørgsmålet vedrørende støtte til kontakt mellem pårørende og barn, hvorfor dette også er et område med forbedringsmuligheder. Det er bemærkelsesværdigt at de pårørende er meget tilfredse i forhold til barnets skolegang/uddannelse/job, mens det samtidig er en faktor der har relativ lille betydning for den samlede tilfredshed. Fasthold resultat (sekundær) Fasthold resultat (primær) Tilfredshed Forbedring mulig Oplagt forbedringsmulighed Sammenhæng med samlede tilfredshed Generel tilfredshed - Respekt Generel tilfredshed - Samarbejde Progression - Støtte til kontakt mellem pårørende og barn Område specifik - Skolegang/uddannelse/job Generel tilfredshed - Støtte Generel tilfredshed - Information Progression - Barnets udvikling Område specifik - Kammerater
7. De pårørendes kommentarer I undersøgelsen har de pårørende haft mulighed for at kommentere det tilbud Aarhus Kommune leverer. Tabellen nedenfor præsenterer de pårørendes positive kommentarer. Mange af de pårørende roser generelt plejefamilien, og flere pårørende fremhæver, at barnet trives i plejefamilien. Der er endvidere flere pårørende, der fremhæver plejefamiliens evne til at informere og involvere de pårørende. Ros Antal pårørende Generel tilfredshed med/ros af plejefamilien 55 Barnet trives i plejefamilien 13 Plejefamilien god til at informere/involvere pårørende 6 Færre konflikter mellem pårørende og barn grundet plejefamilien 1 Plejefamilien skaber tryghed 1
Tabellen nedenfor præsenterer de pårørendes negative kommentarer. Den hyppigst forekommende kritik vedrører manglende information, inddragelse og lydhørhed fra plejefamilien. Der er endvidere flere pårørende, der generelt er utilfredse med samarbejdet med både kommunen og plejefamilien. Dernæst er der flere pårørende, der savner en tættere kontakt til barnet, hvilket også kommer til udtryk i en kritik af den geografiske afstand til plejefamilien. Ris Antal pårørende Kritik af manglende information, inddragelse og lydhørhed fra plejefamilien 15 Utilfredshed med samarbejdet med kommunen 13 Ønske om tættere kontakt til barnet 8 Generel utilfredshed med plejefamilien 8 Utilfredshed med samarbejdet med plejefamilien 6 Kritik af geografisk afstand til plejefamilien 5 Kritik af manglende information, inddragelse og lydhørhed fra kommunen 3
8. Metode og undersøgelsesdesign Undersøgelsens målgruppe Pårørendeundersøgelsen omfatter pårørende til alle anbragte børn og unge i familiepleje i Aarhus Kommune. Fast koncept Undersøgelsen er gennemført efter Socialforvaltningens fælleskoncept for tilfredshedsundersøgelser, men er tilpasset familieplejeområdet. Socialforvaltningen har i den forbindelse drøftet konceptets anvendelse på familieplejeområdet med en professor i udviklingspsykologi. Dataindsamling Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af telefoninterviews. Interviewene med de pårørende er foretaget i december 2011 og januar 2012 af medarbejdere fra Socialforvaltningen. I forlængelse af interviewet er pårørende til børnialdersgruppen 12-17årblevetspurgtomtilladelsetil,atderesbarn måkontaktesmedhenblikpå etlignende interview. Ved interviewet er det understreget, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, og de pårørende er blevet garanteret anonymitet. De pårørende har forud for undersøgelsen modtaget et brev fra Aarhus Kommune, hvor de er blevet informeret om undersøgelsens indhold og plan. Plejefamilierne og familierådgiverne er ligeledes blevet informeret om undersøgelsen. Organisering CSU har stået for indsamlingen af data, mens CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland har haft ansvaret for databehandling og afrapporteringen af undersøgelsen.
9. Frafaldsanalyse Nedenstående figur viser, hvordan de pårørende, der henholdsvis er omfattet af undersøgelsen og har besvaret spørgeskemaet, fordeler sig i forhold til barnets alder og opholdslængde i plejefamilien. Det fremgår af figuren, at fordelingen for dem, der har besvaret spørgeskemaet, generelt ligger meget tæt op ad fordelingen for alle pårørende omfattet af undersøgelsen. I forhold til både alder og opholdslængde er der således umiddelbart intet systematisk frafald i undersøgelsen. 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-2 år 3-6 år 7-11år Over 11 år Under 1/2 år 1/2-1 år 1-2 år 2-6 år Alder Pårørende omfattet af undersøgelsen Opholdslængde Pårørende der har deltaget i undersøgelsen