Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat funktionsevne generelt ikke kan sige at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til personer, der ikke er handicappede. Der kan dog i visse situationer ydes hjælp til dækning af merudgifter til drift af bil, f.eks. hvis du har anskaffet dig en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (herefter benævnt som kassebil) pga. din nedsatte funktionsevne, eller hvis det kan sandsynliggøres, at du ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. Herudover kan der dækkes udgifter til kørsel, der alene relaterer sig til din nedsatte funktionsevne. Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en borger med nedsat funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens 100. Der kan eventuelt ydes støtte til anskaffelse af en bil efter servicelovens 114. Det skal som led i sagsbehandlingen indgå, om borgeren med nedsat funktionsevne har købt en driftsmæssig dyrere handicapbil, end behovet tilsigter. I denne situation vil beregningen af merudgifter skulle tage udgangspunkt i den bil, som kommunen har vurderet dækker behovet. Et gennemgående princip i udmåling af merudgifter er, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Jf. 5 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, så vurderes behovet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der kan som følge heraf forekomme situationer, hvor kommunen kan foretage en begrænsning i den kørsel, der ydes støtte til, hvis kørsel vurderes at være ud over, hvad der er normalt kørselsomfang (vurderet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation). Der er i det følgende henvist til en del principafgørelser truffet af Ankestyrelsen. Der er henvist til principafgørelser truffet efter både bestemmelserne for merudgifter til voksne (servicelovens 100) og børn (servicelovens 41), idet mange af principperne vil kunne benyttes på både voksen- og børneområdet. Forskellige situationer i forhold til anskaffelse af bil: Situation A: Personen med nedsat funktionsevne ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation A)
I principafgørelse C-2-06 (link) fandt Ankestyrelsen, at det konkret var sandsynliggjort på baggrund af ansøgers alder, uddannelsesforhold og civilstatus samt ansøgers mulighed for offentlig transport, at ansøger ikke ville have haft bil, hvis pågældende ikke havde haft en nedsat funktionsevne Ankestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at ansøger var 31 år, at hun var enlig og studerende. Desuden tillagde Ankestyrelsen det betydning, at hun boede i et område med offentlige transportmidler. I principafgørelse C-4-06 (link) vurderede Ankestyrelsen, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at ansøger ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af handicappet. Ankestyrelsen lagde i sin vurdering vægt på, at ansøger var 44 år gammel, hendes uddannelse, og at hun var i beskæftigelse. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt du ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af din nedsatte funktionsevne. Du har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse herom. Dette fremgår af Forvaltningslovens 22-24. Situation B: Borgeren med nedsat funktionsevne ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation B) Kommunen skal foretage vurdering af, om handicapbilen er større end en personbil af normal størrelse og dermed dyrere driftsmæssigt. Dette vil typisk gøre sig gældende i sager, hvor en person har måtte anskaffe sig en kassebil grundet handicappet, fordi personen f.eks. er afhængig af kørestol eller andre hjælpemidler. Principafgørelse 258-10 (link) omhandler bl.a. dette. Principafgørelsen C-11-01 (link) omhandler ligeledes kørsel i kassebil. Situation C: Borgeren/familien ville have haft bil uanset den nedsatte funktionsevne, og anskaffer handicapbil som bil nr. 2. (følgende foldes ud, når man trykker på situation C) Der foreligger ikke meget praksis på området om merudgifter, hvis man i forvejen har en bil og bil nr. 2 anskaffes pga. et handicap. Ankestyrelsen har i principafgørelse 258-10 (link) truffet afgørelse om, at en kvindes udgifter til benzin- og forsikringsudgifter til bil nr. 2 ikke kunne dækkes fuldt ud som en merudgift, da det måtte antages, at kvinden ville have haft en bil, selvom hun ikke havde været handicappet. Ankestyrelsen lagde vægt på kvindens alder, civilstatus og uddannelsesforhold. I den konkrete sag havde borgeren anført, at familien ikke ville have haft 2 biler, hvis hun ikke var handicappet. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at disse oplysninger ikke gav grundlag for at træffe en anden afgørelse. DUKH udleder heraf, at udgifter til benzin og forsikring til bil nr. 2 som absolut hovedregel ikke kan dækkes fuldt ud efter servicelovens 100, selvom bil nr. 2 er anskaffet pga. funktionsnedsættelsen.
Hvordan vurderer man merudgifterne til drift af bil? Situation A Situation B Situation C Udgifter til brændstof, afgifter mv. til Definition af : ekstra kørsel, som den handicappede har pga. den nedsatte funktionsevne f.eks. kørsel til læge, fysioterapi mv. (se f.eks. principafgørelse 100-10 om transportudgifter til kontrolbesøg for diabetes på hospital) * (Personen med nedsat funktionsevne ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne) Udgifter dækkes fuldt ud, da denne kørsel ikke ville forekomme, hvis personen ikke havde en funktionsnedsættelse. (Personen med nedsat funktionsevne ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af den nedsatte funktionsevne) Udgifterne dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af egen bil. (Se principafgørelse 257-10). Ved kørsel i kassebil dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01/258-10). Se principafgørelse 160-11 om afgift vedrørende dielselbil/-bus. (Borgeren har i forvejen en bil og familien anskaffer handicapbil som bil nr. 2) Udgifter dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af egen bil. (257-10). Ved kørsel i kassebil, dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01/258-10). Udgifter til brændstof, afgifter mv. til ikke Definition af ikke : kørsel i øvrigt, som den handicappede ville have uanset om pågældende havde en nedsat funktionsevne eller ej. Det kan være kørsel til indkøb, besøg Udgifterne dækkes fuldt ud (inden for rammerne af bek. 5 se i indledningen) Der kan dog ske fradrag for de udgifter til offentlige transportmidler, som personen sparer til ikke (f.eks. til familiebesøg), da personen ville have Udgifter dækkes ikke ved kørsel i en almindelig størrelse bil. Ingen merudgift, da borgeren ville have denne kørsel uanset funktionsnedsættelse. Der kan dog dækkes merudgifter svarende til differencen mellem kørsel i almindelig størrelse bil og en kassebil (inden for Ved kørsel i kassebil kan differencen mellem kørsel i denne og personbil af almindelig størrelse dækkes (inden for rammerne af bek. 5 se indledningen)
ved venner/familie eller fritidsaktiviteter (se evt. yderligere i principafgørelse C-11-01). Udgifter til forsikring. denne udgift uanset nedsat funktionsevne. Principafgørelse C-31-06 omhandler fradrag af udgifter til offentlig transport. Udgiften til forsikring dækkes fuldt ud. rammerne af 5 i bek. se indledningen) Ved kørsel i kassebil vil differencen mellem udgift til forsikring af en bil af almindelig størrelse og en kassebil være at betragte som en nødvendig merudgift. Der foreligger ikke praksis, der belyser, om der kan ydes hjælp til den forholdsmæssige del af udgiften til f.eks. reparation, der svarer til den del af kørslen, der dækkes fuldt ud. Af principafgørelse 25-10 fremgår, at den fulde forsikringsudgift til bil nr. 2 ikke kan dækkes, men kun differencen på forsikringsudgift mellem kasse bil og personbil af normal størrelse. *OBS: befordringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven går forud for servicelovens 100. Det betyder, at det først skal afsøges, om kørsel kan dækkes efter f.eks. revalideringsbestemmelser, sundhedsloven (i forbindelse med sygehusbehandling) eller kørselsordning efter servicelovens 117. Se f.eks. principafgørelser 56-13 og 57-13 om sektoransvar og dækning af udgifter til transport. I forhold til merudgifter til kørsel til arbejde, har Ankestyrelsen i principafgørelse 111-11 behandlet spørgsmålet om samspillet mellem merudgiftsreglerne og skattereglerne for fradrag af udgifter til transport mellem hjem og arbejdsplads for personer med varigt nedsat funktionsevne (ligningslovens 9 D). Andre kørselsrelaterede udgifter Falck abonnement: Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes, jf. principafgørelse C-38-04 og C-37-07. Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at udgiften ikke var nødvendig, da pågældende havde mulighed for at tilkalde Falck eller andet autohjælpsfirma, uanset om pågældende havde abonnement eller ej. Serviceaftale/skønnede fremtidige bilreparationer:
Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08, at udgift til serviceaftale på handicapbil og skønnede fremtidige bilreparationer ikke kunne dækkes som merudgifter. Ankestyrelsen vurderede i sagen, at serviceaftalen kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen som følge af drengens nedsatte funktionsevne, og udgifterne til fremtidige reparationer var hverken dokumenterede eller sandsynliggjorte. Selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie: Ankestyrelsen har i afgørelserne 46-12 og C-31-07 truffet afgørelse om, at selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne, hvorfor udgiften ikke kunne betragtes som en driftsudgift der var forbundet med at have hjælpemiddelbil. Konkret beregning af merudgiften Muskelsvindfonden har i et indlæg skrevet om, hvorledes den konkrete beregning skal foretages se http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/sadan-beregnes-merudgifter-til-stor-bil/ DUKH skal yderligere henvise til, at du kan få prøvet din sag ved Ankestyrelsen, hvis du er uenig i den konkrete beregning.
Merudgifter til drift af bil servicelovens 41 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal I som udgangspunkt selv afholde, idet familier med børn med nedsat funktionsevne generelt ikke kan sige at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til personer, der ikke er handicappede. Der kan dog i visse situationer ydes hjælp til dækning af merudgifter til drift af bil, f.eks. hvis I har anskaffet jer en særlig stor og driftsmæssig dyr bil (herefter benævnt som kassebil) pga. jeres barns nedsatte funktionsevne, eller hvis det kan sandsynliggøres, at I ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af jeres barns nedsatte funktionsevne. Herudover kan der dækkes udgifter til kørsel, der alene relaterer sig til dit barns nedsatte funktionsevne. Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af en borger med nedsat funktionsevne kan ikke ydes efter servicelovens 100. Der kan eventuelt ydes støtte til anskaffelse af en bil efter servicelovens 114. Det skal som led i sagsbehandlingen indgå, om I har købt en driftsmæssig dyrere handicapbil, end behovet tilsigter. I denne situation vil beregningen af merudgifter skulle tage udgangspunkt i den bil, som kommunen har vurderet dækker behovet. Et gennemgående princip i udmåling af merudgifter er, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Jf. 5 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, så vurderes behovet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Der kan som følge heraf forekomme situationer, hvor kommunen kan foretage en begrænsning i den kørsel, der ydes støtte til, hvis kørsel vurderes at være ud over, hvad der er normalt kørselsomfang (vurderet i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation). Der er i det følgende henvist til en del principafgørelser truffet af Ankestyrelsen. Der er henvist til principafgørelser truffet efter både bestemmelserne for merudgifter til voksne (servicelovens 100) og børn (servicelovens 41), idet mange af principperne vil kunne benyttes på både voksen- og børneområdet. Forskellige situationer i forhold til anskaffelse af bil: Situation A: Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation A)
Kommunen skal foretage en vurdering af, hvorvidt familien ville have haft bil, hvis ikke der var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen har i principafgørelse C-38-04 fundet det sandsynliggjort, at en familie ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen har i afgørelsen inddraget oplysninger om familiens personlige forhold og den omstændighed, at familien tidligere havde benyttet cykler og offentlige transportmidler. Situation B: Familien ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne. (følgende foldes ud, når man trykker på situation B) Kommunen skal foretage vurdering af, om handicapbilen er større end en personbil af normal størrelse og dermed dyrere driftsmæssigt. Dette vil typisk gøre sig gældende i sager, hvor en person har måtte anskaffe sig en kassebil grundet barnets handicap, fordi barnet f.eks. er afhængig af kørestol eller andre hjælpemidler. Denne situation gør sig gældende i principafgørelse C-11-01 (link). Situation C: Familien ville have haft bil, og anskaffer handicapbil som bil nr. 2. (følgende foldes ud, når man trykker på situation C) Kommunen skal vurdere, om det er sandsynliggjort, at handicapbilen alene eller helt overvejende anvendes til at dække det kørselsbehov, som barnet har på grund af den nedsatte funktionsevne. Principafgørelse 121-12 (link) omhandler denne situation. Konkret har Ankestyrelsen i sagen taget stilling til berettigelse til reparation af forrude som en merudgift, men det fremgår tillige, at afgørelsen har til formål at afklare, i hvilket omfang der kan ydes hjælp til betaling af driftsudgifter i situationer, hvor bilen alene bruges til befordring af barnet eller den unge. Merudgifter efter servicelovens 41 Situation A Situation B Situation C Udgifter til brændstof, afgifter mv. til (Familien ville ikke have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets funktionsnedsættelse) Udgifter dækkes fuldt ud, da denne kørsel ikke ville forekomme, hvis (Familien ville have haft bil uanset et særligt kørselsbehov som følge af barnets nedsatte funktionsevne) Udgiften dækkes efter statens lave takst for godtgørelse for brug af (Familien ville have haft bil, og bil nr. 2 benyttes alene eller helt overvejende til at dække barnets kørselsbehov) Hvis bil nr. 2 alene eller helt overvejende anvendes til at dække
Definition af : ekstra kørsel, som den handicappede har pga. den nedsatte funktionsevne f.eks. kørsel til læge, fysioterapi mv. (se f.eks. principafgørelse 100-10 om transportudgifter til kontrolbesøg for diabetes på hospital) * barnet ikke havde en funktionsnedsættelse. egen bil (se principafgørelse 257-10). Ved kørsel i kassebil dækkes tillige merudgiften til kørsel svarende til forskellen mellem udgiften til kørsel i en almindelig familiebil og i en kassebil (C-11-01). Se principafgørelse 160-11 om afgift vedrørende dieselbil-/bus. barnets kørselsbehov, kan udgiften dækkes fuldt ud. Udgifter til brændstof, afgifter mv. til ikke Definition af ikke : kørsel i øvrigt, som den handicappede ville have uanset om pågældende havde en nedsat funktionsevne eller ej. Det kan være kørsel til indkøb, besøg ved venner/familie eller fritidsaktiviteter (se evt. yderligere i principafgørelse C-11-01). Anden kørsel uden barnet: kørsel, der ikke er begrundet i barnets funktionsnedsættelse, og hvor barnet ikke er med. Det kan f.eks. være kørsel til arbejde. Udgifterne dækkes fuldt ud (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Der kan dog ske fradrag for de udgifter til offentlige transportmidler, som familien sparer til ikke (f.eks. til familiebesøg), da familien ville have denne udgift uanset nedsat funktionsevne. Principafgørelse C-31-06 omhandler fradrag af udgifter til offentlig transport. Udgifter til kørsel til f.eks. arbejde dækkes ikke, da forældrene forinden anskaffelse af handicapbil har klaret denne transport på anden vis enten ved brug af bil nr. 1 eller andre transportmidler. Udgifter dækkes ikke, hvis der er tale om kørsel i en almindelig størrelse bil. Ingen merudgift, da familien ville have denne kørsel uanset barnets funktionsnedsættelse. Der kan dog dækkes merudgifter svarende til differencen mellem kørsel i almindelig størrelse bil og en kassebil (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Det samme gør sig gældende som for ikkeformålsbestemt kørsel se ovenfor. Hvis bil nr. 2 alene eller helt overvejende anvendes til at dække barnets kørselsbehov, kan udgiften dækkes fuldt ud, dog fratrukket udgifter til offentlige transportmidler osv., som familien ellers sparer (inden for rammerne af 5 i bek. se indledningen) Udgifter hertil dækkes ikke, da det må forudsættes, at familiens bil nr. 1 anvendes til denne type kørsel.
Udgifter til forsikring Udgift til forsikring dækkes fuldt ud Hvis der er tale om en kassebil, vil differencen mellem udgift til forsikring af en bil af almindelig størrelse og en kassebil være at betragte som en nødvendig merudgift. Udgift til forsikring, service, reparation mv. dækkes fuldt ud. Der foreligger ikke praksis, der belyser, om der kan ydes hjælp til den forholdsmæssige del af udgiften til f.eks. reparation, der svarer til den del af kørslen, der dækkes fuldt ud. *OBS: befordringsydelser efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven går forud for servicelovens 100. Det betyder, at det først skal afsøges, om kørsel kan dækkes efter f.eks. revalideringsbestemmelser, sundhedsloven (i forbindelse med sygehusbehandling) eller kørselsordning efter servicelovens 117. Se f.eks. principafgørelser 56-13 og 57-13 om sektoransvar og dækning af udgifter til transport. Andre kørselsrelaterede udgifter Falck abonnement: Falck-abonnement kan som udgangspunkt ikke dækkes, jf. principafgørelse C-38-04 og C-37-07. Ankestyrelsen begrundede bl.a. afgørelsen med, at udgiften ikke var nødvendig, da pågældende havde mulighed for at tilkalde Falck eller andet autohjælpsfirma, uanset om pågældende havde abonnement eller ej. Serviceaftale/skønnede fremtidige bilreparationer: Det følger af Ankestyrelsens principafgørelse C-27-08, at udgift til serviceaftale på handicapbil og skønnede fremtidige bilreparationer ikke kunne dækkes som merudgifter. Ankestyrelsen vurderede, at serviceaftalen kunne ikke betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen som følge af drengens nedsatte funktionsevne, og udgifterne til fremtidige reparationer var hverken dokumenterede eller sandsynliggjorte. Selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie:
Ankestyrelsen har i afgørelserne 46-12 og C-31-07 truffet afgørelse om, at selvrisiko i forbindelse med skade /forhøjelse af forsikringspræmie ikke var begrundet i den nedsatte funktionsevne, hvorfor udgiften ikke kunne betragtes som en driftsudgift der var forbundet med at have hjælpemiddelbil. Konkret beregning af merudgiften Muskelsvindfonden har i et indlæg skrevet om, hvorledes den konkrete beregning skal foretages se http://muskelsvindfonden.dk/handicappolitisk-indlaeg/sadan-beregnes-merudgifter-til-stor-bil/ DUKH skal yderligere henvise til, at du kan få prøvet din sag ved Ankestyrelsen, hvis du er uenig i den konkrete beregning.