Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner

10. juli 2007 /ejj Tillæg 1 til BR 07 Konstruktioner Tillæg 1 til bygningsreglement 2007, der endnu ikke er sat i kraft, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF I bygningsreglement 2007 foretages følgende ændringer: I afsnit 4.2 ophæves afsnit 4.2 stk. 1 3. I stedet indsættes: Stk. 1. Ved dimensionering af konstruktioner skal der enten benyttes de normer med tillæg, der fremgår af stk. 2, eller de Eurocodes med tilhørende danske annekser, der fremgår af stk. 3. Stk. 2. Dimensionering af konstruktioner kan frem til 31.12.2008 ske på grundlag af følgende normer med tillæg: DS 409 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner, DS 410 Norm for last på konstruktioner, DS 411 Norm for betonkonstruktioner, DS 412 Norm for stålkonstruktioner, DS 413 Norm for trækonstruktioner, DS 414 Norm for murværkskonstruktioner, DS 415 Norm for fundering, DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner, DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner af letbetonelementer, DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner, DS 451 Norm for kompositkonstruktioner. (4.2, stk. 2-4) Efter kapitel 1.4, stk.4 kan kommunalbestyrelsen forlange, at beregninger vedrørende de bærende konstruktioner er attesteret af en statiker, der har anerkendelse efter reglerne i bilag 1. En uafhængig anerkendt statiker skal gennemgå projekter i høj sikkerhedsklasse, jf. DS 409. Stk. 3. Dimensionering af konstruktioner skal fra 31.12.2008 ske på grundlag af følgende Eurocodes med tilhørende danske annekser: EN 1990 Projekteringsgrundlag, med EN 1990 DK NA:2007 EN 1991-1-1 Egenlast og nyttelast, med EN 1991-1-1 DK NA:2007

2/3 EN 1991-1-2 Brandlast, med EN 1991-1-2 DK NA:2007 EN 1991-1-3 Snelast, med EN 1991-1-3 DK NA:2007 EN 1991-1-4 Vindlast, med EN 1991-1-4 DK NA:2007 EN 1991-1-5 Termisk last, med EN 1991-1-5 DK NA:2007 EN 1991-1-6 Last under udførelse, med EN 1991-1-6 DK NA:2007 EN 1991-1-7 Ulykkeslast, med EN 1991-1-7 DK NA:2007 EN 1992-1-1 Beton, Generelle regler, med EN 1992-1-1 DK NA:2007 EN 1992-1-2 Beton, Brand, med EN 1992-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-1 Stål, Generelle regler, med EN 1993-1-1 DK NA:2007 EN 1993-1-2 Stål, Brand, med EN 1993-1-2 DK NA:2007 EN 1993-1-3 Stål, Tyndplader, med EN 1993-1-3 DK NA:2007 EN 1993-1-4 Stål, Rustfrit stål, med EN 1993-1-4 DK NA:2007 EN 1993-1-5 Stål, Pladekonstruktioner, med EN 1993-1-5 DK NA:2007 EN 1993-1-6 Stål, Skalkonstruktioner, med EN 1993-1-6 DK NA:2007 EN 1993-1-7 Stål, Pladekonstruktioner med tværbelastning, med EN 1993-1-7 DK NA:2007 EN 1993-1-8 Stål, Samlinger, med EN 1993-1-8 DK NA:2007 EN 1993-1-9 Stål, Udmattelse, med EN 1993-1-9 DK NA:2007 EN 1993-1-10 Stål, Sejghed, med EN 1993-1-10 DK NA:2007 EN 1994-1-1 Komposit, Generelle regler, med EN 1994-1-1 DK NA:2007 EN 1994-1-2 Komposit, Brand, med EN 1994-1-2 DK NA:2007 EN 1995-1-1 Træ, Generelle regler, med EN 1995-1-1 DK NA:2007 EN 1995-1-2 Træ, Brand, med EN 1995-1-2 DK NA:2007 EN 1996-1-1 Murværk, Generelle regler, med EN 1996-1-1 DK NA:2007 EN 1996-1-2 Murværk, Brand, med EN 1996-1-2 DK NA:2007 EN 1996-2 Murværk valg af materialer og udførelse, med EN 1996-2 DK NA:2007 EN 1997-1 Geoteknik, Generelle regler, med EN 1997-1 DK NA:2007 EN 1999-1-1 Aluminium, Generelle regler, med EN 1999-1-1 DK NA:2007 EN 1999-1-2 Aluminium, Brand, med EN 1999-1-2 DK NA:2007 EN 1999-2 Aluminium, Udmattelse, med EN 1999-2 DK NA:2007 Stk. 4. Der kan afviges fra bestemmelserne angivet i stk. 2 eller stk. 3, når det dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig. (4.2, stk. 4) Som eksempel på afvigelse fra normerne i stk. 2 og Eurocodes i stk. 3 kan indtil 31.12.2008 anføres dimensionering efter konstruktionsnormerne før revisionen af DS 409 i 2006 med tilhørende tillæg til

3/3 materialenormerne. Forudsætningen for en afvigelse er, at sikkerhedsniveauet svarer til niveauet i stk. 2 eller stk. 3. Stk. 5. Når der anvendes materialer og konstruktioner, der ikke dækkes af normerne angivet i stk. 2 eller Eurocodes angivet i stk. 3, skal det på anden vis dokumenteres, at der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold. (4.2, stk. 5) Prøvningsresultater, standarder eller alment anerkendte anvisninger kan med fordel indgå i dokumentationen under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet herunder eventuel tredjepartsovervågning svarer til niveauet i nævnt i stk. 2 og stk. 3. Stk. 4 6 bliver herefter til stk. 6 8.

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 DS/EN 1990 Eurocode - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt anneks Side 1 af 18

Indhold Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1990, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1990. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1990 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1990 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1990 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1990 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Side Kommentar A1.1 Forventet levetid 48 (ingen national vejledning) A1.2.1(1) Ændringer i lastkombinationer 48 (ingen ændringer) af geografiske årsager A1.2.2 / tabel ψ - faktorer 48-49 Værdier er anført i tabel A1.1 DK A1.1 A1.3.1(1) / tabel A1.2(A)-(C) A1.3.1(5) A1.3.2 A1.4.2(2) Regningsmæssige lastværdier i vedvarende dimensioneringstilfælde Valg af diensioneringsmetode vedrørende fundering Regningsmæssige lastværdier i ulykkes og seismiske dimensioneringstilfælde 49-53 Lastkombinationer og partialkoefficienter for EQU, UPL, STR og GEO er anført i tabel A1.2(A) DK, A1.2(B) DK og A1.2(C) DK 50-51 Dimensioneringsmetode 2 anvendes i DK for pæle og ankre. Dimensioneringsmetode 3 anvendes i DK for direkte fundering, jordtryk og stabilitet. 53 Lastkombinationer er anført i Tabel A1.3 DK Anvendelsesgrænsetilfælde 54-55 Erfaringstal til A1.4.3 Lodrette og vandrette deformationer samt til A1.4.4 Svingninger er anført Anneks B Styring af bygværkers kon 57-61 Anneks kan benyttes med føl- Side 2 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 struktionspålidelighed gende ændringer: - tabel B1 DK (konsekvensklasser) - tabel B2 DK (minimumsværdier for sikkerhedsindeks) - afsnit B4 DK (kontrol af projektering) - afsnit B5 DK (inspektion under udførelse) - afsnit B6 anvendes ikke Anneks C Basis for partialkoefficientmetoden og sikkerhedsanalyse 62-71 Anneks kan benyttes med ændret tabel C2 DK (tilsigtede sikkerhedsindekser) Anneks D Design baseret på forsøg 72-86 Anneks kan benyttes undtagen D7.3 og D8.3, se kommentar Anneks A, efter tabel A1.2(C) Udmattelse Partialkoefficienter for udmattelse Anneks E Robusthed Supplerende regler for eftervisning af robusthed Anneks F Partialkoefficienter for modstandsevne Supplerende regler for fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne Side 3 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.1 DK - ψ-faktorer for bygninger Last ψ 0 ψ 1 ψ 2 Nyttelast i bygninger, se EN 1991-1-1 Kategori A: arealer til boligformål 0,5 0,3 0,2 Kategori B: kontorarealer 0,6 0,4 0,2 Kategori C: større forsamlingsarealer 0,6 0,6 0,5 Kategori D: butiksarealer 0,6 0,6 0,5 Kategori E: erhverv og lagerarealer 0,8 0,8 0,7 Kategori F: trafikarealer, 0,6 0,6 0,5 bruttovægt 30 kn Kategori G: trafikarealer, 0,6 0,4 0,2 30 kn < bruttovægt 160 kn Kategori H: tage 0 0 0 Snelast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E 0,6 0,2 0 Ved kombination med dominerende vindlast 0 0 0 Ellers 0,3 0,2 0 Vindlast Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E 0,6 0,2 0 Ved kombination med brand i ulykkesdimensioneringstilfælde - - 0,2 Ellers 0,3 0,2 0 Temperatur 0,6 0,5 0 Side 4 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2(A) DK Regningsmæssige lastværdier (EQU og UPL) (sæt A) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande Permanente laster Dominerende variabel last (*) Øvrige variable laster Ugunstige Gunstige (formel 6.10) K FI γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf K FI γ Q,1 Q k,1 K FI γ Q,i ψ 0,i Q k,i (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1. NOTE 1 Følgende værdier for γ benyttes: γ Gj,sup γ Gj,inf γ Q,1 γ Q,i 1,1 0,9 1,5 # 1,5 # #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt) K FI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: konsekvensklasse CC3: K FI = 1,1 konsekvensklasse CC2: K FI = 1,0 konsekvensklasse CC1: K FI = 1,0 Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner. NOTE 2 Hvis der til opnåelse af statisk ligevægt tilføjes et anker eller lign., skal dette anker dimensioneres svarende til den regningsmæssige kraft, der mangler for at opnå statisk ligevægt. Side 5 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2(B) DK Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt B) Vedvarende og midlertidige dimensioneringstilstande Permanente laster Dominerende variabel last (*) Øvrige variable laster Ugunstige Gunstige (Formel 6.10a) K FI γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf (Formel 6.10b) ξ K FI γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf K FI γ Q,1 Q k,1 K FI γ Q,i ψ 0,i Q k,i (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1. NOTE 1 Formel 6.10a og 6.10b benyttes og i formel 6.10a indgår kun permanente laster. NOTE 2 Følgende værdier af γ og ξ anvendes: ξ=1,0 γ Gj,sup γ Gj,inf γ Q,1 γ Q,i Tyngde af Tyngde af Tyngde af Tyngde af γ Q,1 γ Q,i konstruktionsdele jord og grundvand konstruktionsdele jord og grundvand Formel 6.10a 1,2 1,0 1,0 1,0 - - Formel 6.10b 1,0 1,0 0,9 1,0 1,5 # 1,5 # #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt) K FI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: konsekvensklasse CC3: K FI = 1,1 konsekvensklasse CC2: K FI = 1,0 konsekvensklasse CC1: K FI = 0,9 Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner. Se også EN 1991 til EN 1999 for γ-værdier til tvangsdeformationer. NOTE 3 De karakteristiske værdier af alle permanente laster fra en enkelt kilde multipliceres med γ Gj,sup, hvis den samlede resulterende lastvirkning er ugunstig, og med γ Gj,inf, hvis den samlede resulterende lastvirkning er gunstig. Eksempelvis kan alle laster hidrørende fra konstruktionens egenlast anses for at komme fra én kilde; dette gælder også, hvis der indgår forskellige materialer. Side 6 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.2(C) Regningsmæssige lastværdier (STR/GEO) (sæt C) Vedvarende og Permanente laster Dominerende Øvrige variable laster midlertidige dimensioneringstilstande variabel last (*) Ugunstige Gunstige (Formel 6.10) γ d γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf K FI γ d γ Q,1 Q k,1 K FI γ d γ Q,i ψ 0,i Q k,i (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1. NOTE 1 Følgende værdier for γ benyttes: γ Gj,sup γ Gj,inf γ Q,1 γ Q,i 1,0 1,0 1,5 # 1,5 # #) når det er ugunstigt (0 når det er gunstigt) K FI afhænger af konsekvensklassen defineret i anneks B tabel B3 som følger: konsekvensklasse CC3: K FI = 1,1 konsekvensklasse CC2: K FI = 1,0 Konsekvensklasse CC1 anvendes ikke for geotekniske konstruktioner. Note: Partialkoefficienterne i tabel A1.2(B) svarer til sæt A1 i NA til EN1997-1, og anvendes for konstruktionslaster. Partialkoefficienterne i tabel A1.2(C) svarer til sæt A2 i NA til EN1997-1, og anvendes for geotekniske laster. Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster (1) Regningsmæssige værdier for udmattelseslaster bestemmes ved for laster, hvor usikkerheden på de enkelte spændingsvidder er beskrevet ved en variationskoefficient af størrelsesorden 30 %, at benytte en partialkoefficient lig 1,3. For laster, hvor variationskoefficienten er mindre end 10 %, benyttes partialkoefficient lig 1,0. For andre værdier af variationskoefficienten fastlægges ved en lineær interpolation. Variationskoefficienten kan være anført i forbindelse med lastspecifikationen. Side 7 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel A1.3 DK Regningsmæssige lastværdier til brug ved lastkombinationer ved ulykkesdimensioneringstilstande og seismiske dimensioneringstilstande Dimensioneringstilstand Permanente laster Dominerende ulykkeslast eller Øvrige variable laster (*) seismisk last Ugunstige Gunstige Ulykke G kj,sup G kj,inf A d ψ 2,i Q k,i (Formel 6.11a/b) Seismisk G kj,sup G kj,inf A d ψ 2,i Q k,i (Formel 6.12a/b) (*) Variable laster er de laster, der er indeholdt i tabel A.1.1. NOTE 1 - Det seismiske dimensioneringstilfælde benyttes til vurdering af konstruktionen for vandret masselast. Vandret masselast omfatter last, der tages i regning for at sikre konstruktioners styrke og stabilitet over for utilsigtede vandrette påvirkninger og små jordrystelser. Vandret masselast dækker virkningen af konstruktioner der utilsigtet er ude af lod og konstruktionsdele der er placeret excentrisk. Den vandrette masselast er den mindste vandrette last, som en konstruktion skal regnes påvirket af. Enhver lodret last regnes at kunne give anledning til vandret masselast. Vandret masselast regnes som bunden last. Vandret masselast regnes kun at kunne optræde samtidigt med den tilhørende lodrette last. Vandrette masselaster har angrebspunkt i tyngdepunkterne for de tilhørende lodrette laster og regnes at kunne virke i vilkårlig vandret retning, dog således at denne retning er fælles for alle de på samme tid optrædende vandrette masselaster. Den regningsmæssige værdi af den vandrette masselast, A d fastsættes på grundlag af den lodrette last som: A d = 1,5% Gk, j " + " ψ i 1 E, i Q k, i hvor: ψ E, i = ϕψ 2,i lastkombinationsfaktor ved jordskælv og vandret masselast ϕ reduktionsfaktor Reduktionsfaktoren ϕ regnes normalt lig 1, men for nyttelast i kategori A C kan den sættes lig 0,5, se EN1998. På tribuner regnes den vandrette masselast dog mindst til 15 % af den karakteristiske lodrette nyttelast i kategori C5, se EN1991-1-1. Konstruktioner skal ikke undersøges for vandret masselast og vindlast virkende samtidigt. Side 8 af 18

Anvendelsesgrænsetilstand, erfaringstal Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Til A1.4.3 Lodrette og vandrette deformationer For anvendelsesgrænsetilstande, der vedrører konstruktionens funktionalitet og udseende kan deformationskravene tage udgangspunkt i erfaringstallene anført i tabel A1.4a Tabel A1.4a - Erfaringstal for acceptable deformationer Lodrette deformationer (se figur A1.1 og note 1 + 4) Bjælker og dæk w (bortset fra tagkonstruktioner) 3 L/400 og w maks L/300 Tagkonstruktion (se note 2) w 3 L/200 Vandrette deformationer (se figur A1.2 og note 3 + 4) Rammer i halbygninger uden kraner Søjler i fleretagers skeletbygninger u H/150 u i H i /300 og u H/500 NOTE 1: Alene deformationen for den enkelte bygningsdel vurderes. L fastlægges som spændvidden af simpelt understøttede konstruktioner, henholdsvis det dobbelte af udkragningen ved udkragede konstruktioner. Endvidere skal eventuelle komfortkrav vurderes. NOTE 2: De forskellige typer tagdækning stiller krav om minimumshældning, hvorfor vinkeldrejningen kan være kritisk ved små taghældninger. NOTE 3: Ved beregning af u henholdsvis u i regnes konstruktionen kun belastet med én variabel last ad gangen. NOTE 4: Anvendelse af sprøde bygningsmaterialer og færdige bygningskomponenter kan stille skærpede krav til stivheden af konstruktionerne. Til A1.4.4 Svingninger Kravet til egenfrekvenser kan tage udgangspunkt i erfaringstallene anført i tabel A1.4b. Hvis der foretages en mere detaljeret analyse vil konstruktionens funktion normalt være tilfredsstillende, når spredningen på konstruktionens accelerationer stammende fra den anførte last ikke overskrider grænseaccelerationen i tabellen. Risikoen for en ikke-tilfredsstillende funktion øges med voksende spændvidde, og risikoen er især stor for lette og svagt dæmpede konstruktioner. For disse konstruktioner giver egenfrekvenskravet i tabellen ikke altid tilfredsstillende funktion. Tabel A1.4b Erfaringstal for acceptable egenfrekvenser og grænseaccelerationer Konstruktion Last Normalt tilfredsstillende funktion Ofte ikketilfredsstillende funktion Tribuner, fitnesscentre, sportshaller og forsamlingslokaler Rytmisk personlast n > 10 Hz Boliger Ganglast n e > 8 Hz Kontorlokaler Ganglast n e > 8 Hz e n < 6 Hz 10% e n e < 5 Hz 0.1% n < 5 Hz 0.2% e Grænseacceleration i % af tyngdeacceleration NOTE Egenfrekvenser og accelerationer beregnes under normal brug, hvor den fluktuerende last typisk er væsentligt mindre end lasten svarende til den kvasi-permanente kombination specificeret i afsnit 6.5.3. Side 9 af 18

Anneks B anvendes med følgende ændringer Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel B1 DK Definition af konsekvens klasser Konsekvensklasse Konsekvenser af eventuel Eksempler skade CC3 høj konsekvensklasse Høj risiko for tab af menneskeliv, eller de økonomiske, sociale eller miljømæssige bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor konsekvenser er meget store bygninger med store spændvidder, såfremt de ofte benyttes af mange personer, fx til koncert, sport, teater eller udstilling tribuner større vejbroer og tunneler større master og tårne større siloer nær bebyggelse dæmninger og lignende konstruktioner, hvor brud vil CC2 middel konsekvensklasse CC1 lav konsekvensklasse Middel risiko for tab af menneskeliv. Økonomiske, sociale eller miljømæssige konsekvenser er betydelige. Lav risiko for tab af menneskeliv, og de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser er små eller ubetydelige. medføre store skader. Bygninger eller konstruktioner der ikke hører til CC3 eller CC1 1- og 2-etagesbygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, fx lagerbygninger, skure og mindre landbrugsbygninger mindre master og tårne, herunder almindelige gademaster mindre siloer sekundære konstruktionsdele, fx skillevægge, vindues- og døroverliggere og beklædninger. Tabel B2 DK Minimum værdier for sikkerhedsindeks β (brudgrænsetilstande) for referenceperiode lig 1 år Sikkerhedsklasse Minimumsværdier for β RC3 svarende til CC3 4.7 RC2 svarende til CC2 4.3 RC1 svarende til CC1 3.8 NOTE -Ved bestemmelse af sikkerhedsindekset for RC2 benyttes at permanente laster er Normalfordelte og variable laster Gumbelfordelte. Alle styrkeparametre og modelusikkerheder antages Lognormalfordelte. Information om valg af variationskoefficienter kan findes i (Arbejdsnotater ifm. revision af DS409:2006 Norm for projekteringsgrundlag for konstruktioner, DS december 2006). Sikkerhedsindekset β er defineret i anneks C. Side 10 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 B4 DK Projekteringskontrol (1) Projekteringskontrol omfatter kontrol af det projektmateriale der vedrører de bærende konstruktioner, dvs. projektgrundlag, statiske beregninger, tegninger/modeller og udførelsesspecifikationer, herunder krav til inspektion jf. B5 DK. Projektgrundlaget er de specifikationer der ligger til grund for projekteringen, herunder statisk system og virkemåde, robusthed, brand, materialedata, lastdata etc. NOTE Kontrollen skal medvirke til at sikre: at projektgrundlagets forudsætninger er korrekte og er benyttet til grundlag for projekteringen, at de i de statiske beregninger gjorte forudsætninger er indarbejdet korrekt i øvrige projektmateriale, at tegninger og udførelsesspecifikationer er dækkende for udførelse af de bærende konstruktioner. (2) Alle kontroller, undtagen egenkontrol, skal dokumenteres i henhold til på forhånd udarbejdede retningslinier. Metode, omfang, eventuelle fokuspunkter og resultat af kontrollen skal fremgå af dokumentationen. (3) For alt projektmateriale skal det være angivet hvilke personer der har forestået henholdsvis udarbejdelse og kontrol. (4) For de konstruktioner i konsekvensklasse CC3, hvor konsekvenserne af svigt er særlige alvorlige, gælder særlige krav til kontrollen. (5) Som eksempler på konstruktioner, der er omfattet af (4) kan nævnes: bygninger med mere end 15 etager over terræn, såfremt de benyttes til ophold for personer, fx til bolig, kontor eller undervisning hospitaler med mere end 5 etager over terræn industribygninger, hvor svigt har særlig stor samfundsmæssig konsekvens bygninger med store spændvidder, såfremt de benyttes af mange personer, fx til koncert, teater, udstillinger, sport eller forlystelser tribuner. (6) Der benyttes følgende kontroltyper ved projektering: egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol. Kontroltyperne er defineret i tabel B4a. Tabel B4a DK Definition af kontroltyper Kontroltype Definition Egenkontrol Kontrol udført af den person, der har forestået projekteringen. Uafhængig kontrol Kontrol udført af personer, der ikke har medvirket ved projekteringen af bygværket. Tredjepartskontrol Kontrol udført af en organisation, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk forbunden med den/de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygværket. (7) Minimumskravene til kontroltype afhænger af hvilken konsekvensklasse konstruktionen er henført til. Minimumskravene er angivet i tabel B4b. Side 11 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel B4b DK Minimumskrav til kontroltype for projektmateriale Konsekvensklas se Egenkontrol Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol CC1 X CC2 X X * CC3) X X CC3 hvis X X X omfattet af (4) *) Krav om uafhængig kontrol gælder i CC2 kun projektgrundlaget. For øvrigt projektmateriale kan kontrollen udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved projekteringen af det pågældende afsnit af bygværket. B5 DK Inspektion under udførelse (1) Inspektion under udførelse skal for de bærende konstruktioner sikre overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte, herunder at materialer og komponenter svarer til det forudsatte. (2) Alle inspektioner skal være dokumenteret, og omfang og resultat af inspektionen skal fremgå af dokumentationen. (3) For alle udførelsestrin skal det være angivet hvilke personer der har forestået henholdsvis udførelse og inspektion. (4) For de konstruktioner i konsekvensklasse CC3, hvor konsekvenserne af svigt er særlige alvorlige, gælder særlige krav til inspektionen under udførelsen. (5) Eksempler på konstruktioner, der er omfattet af (4), er givet i B4 DK (5). (6) Der benyttes følgende niveauer ved inspektion af udførelsen: egeninspektion, uafhængig inspektion og tredjepartsinspektion. Niveauerne er defineret i tabel B5a DK. Tabel B5a DK Definition af inspektionsniveauer Inspektionniveau Definition Egeninspektion Inspektion udført af den person, der har forestået udførelsen. Uafhængig inspektion Inspektion udført af personer, der ikke har medvirket ved udførelsen af bygværket. Tredjepartsinspektion Inspektion udført af en organisation, der hverken direkte eller indirekte er økonomisk forbunden med den/de organisationer, som har medvirket ved udførelsen af bygværket. Note: Delpartialkoefficienten γ 3 afhænger af inspektionsniveauet, se Anneks F DK (7) Vejledning om hvorledes inspektionen udføres kan være anført i EN 1992 til EN 1999 samt i de danske nationale annekser til disse. (7) Minimumskravene til inspektion under udførelsen afhænger af hvilken konsekvensklasse konstruktionen er henført til. Minimumskravene er angivet i tabel B5b. Side 12 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel B5b DK Minimumskrav til inspektion under udførelsen Konsekvensklasse Egeninspektion Uafhængig inspektion Tredjepartsinspektion CC1 X CC2 X X * CC3 hvis ikke X X omfattet af (4) CC3 hvis X X X omfattet af (4) *)Krav om uafhængig inspektion kan i CC2 anses for opfyldt hvis den udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved udførelsen af det pågældende afsnit af bygværket. (8) For konstruktioner i konsekvensklasse CC2 og CC3 skal projektmaterialet indeholde en inspektionsplan, der specificere hvilke processer der er særligt kritiske for bygværkets sikkerhed og derfor kræver særlig opmærksomhed ved inspektion. B6 Partialkoefficienter for modstandsevne Kommentar: Dette afsnit anvendes ikke. Der henvises til anneks F DK (7)for supplerende regler vedrørende fastlæggelse af partialkoefficienter for modstandsevne afhængigt af inspektionsklassen. Side 13 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Anneks C anvendes med følgende ændringer Tabel C2 DK Tilsigtet sikkerhedsindeks β for konstruktionsdele i klasse RC2 1 Grænsetilstand Tilsigtet sikkerhedsindeks 1 år 50 år Brud 4,3 3,3 Udmattelse 1,5 til 3,3 2 Anvendelse (irreversibel) 2,9 1,5 1 Se anneks B 2 Afhænger af graden af inspektions- og reparationsmulighed samt i hvilket omfang skader kan tolereres Anneks D Dimensionering understøttet af prøvning Kommentar: Anneks D kan benyttes til kontrol af karakteristiske værdier og til fastlæggelse af karakteristiske værdier og designværdier. Afsnit D7.3 og D8.3 kan ikke benyttes, da disse forudsætter et sikkerhedsniveau svarende til β = 3,8 og anvendelse af designværdien metoden i anneks C. I stedet henvises til anneks F, hvor fastlæggelse af materiale partialkoefficienter og designværdier er beskrevet. Side 14 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Anneks E (informativt) Supplerende regler for robusthed Dette anneks kan benyttes ved undersøgelse af robusthed, se 2.1.4(P) 2.1.5(P). (1) En konstruktion er robust, når: de sikkerhedsmæssigt afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, eller der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter. (2) Som eksempler på utilsigtede påvirkninger og defekter kan nævnes: uforudsete lastvirkninger utilsigtede afvigelser mellem konstruktionens faktiske virkemåde og de anvendte beregningsmodeller utilsigtede afvigelser mellem det udførte projekt og projektmaterialet uforudsete geometriske imperfektioner uforudsete sætninger uforudset nedbrydning. En forøget robusthed kan i visse tilfælde også medvirke til at formindske konsekvensen af eventuelle grove fejl, om end en eftervisning af robusthed hverken kan eller må betragtes som en dimensionering mod grove fejl. (3) Robusthed er nærmere behandlet i DS/INF 146, Robusthed Baggrund og principper. (4) Det skal eftervises, at påvirkninger, der optræder under udførelsen, herunder opbevaring, håndtering og transport, er acceptable. (5) En konstruktions robusthed skal stå i forhold til konsekvenserne af et svigt af konstruktionen. Der stilles kun krav til dokumentation af robusthed for konstruktioner i konsekvensklasse CC3. For konstruktioner i konsekvensklasse CC2 skal der dog foreligge en vurdering af robustheden. Detaljeringen af vurderingen skal øges i tilfælde af større spændvidder, store koncentrerede laster, få understøtninger og specielle (sjældne eller nye) konstruktionstyper. (6) En robust konstruktion opnås ved et hensigtsmæssigt valg af materialer, overordnet statisk princip og konstruktionsopbygning samt ved hensigtsmæssig udformning af nøgleelementer. Et nøgleelement er en begrænset del af konstruktionen, der trods sin begrænsning i omfang har en central betydning for konstruktionens robusthed, således at et eventuelt svigt af dette bevirker, at hele konstruktionen eller betydende dele af konstruktionen svigter. (7) Hvor der stilles krav til dokumentation af robusthed, skal der udarbejdes en teknisk-faglig redegørelse, hvori det eftervises, at mindst et af de i (1) anførte kriterier for robusthed er opfyldt. Dvs. enten: ved eftervisning af, at de afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter, jf. (2) eller ved eftervisning af, at der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset del af konstruktionen svigter ( bortfald af element ), se (8)-(9) eller ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed af nøgleelementer, således at hele konstruktionen, hvori de indgår, opnår mindst samme systemsikkerhed som en tilsvarende konstruktion, hvor robustheden er dokumenteret ved eftervisning af tilstrækkelig sikkerhed ved bortfald af element. Den teknisk-faglige redegørelse skal ud over selve eftervisningen indeholde en kritisk gennemgang af den konstruktive opbygning, herunder identifikation af nøgleelementer og af lastscenarier. Side 15 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 (8) Hvor robusthed eftervises ved bortfald af element, kan det acceptable kollapsomfang for etagebygninger med op til 15 etager fastlægges som: 15 % af etagearealet på to over hinanden liggende etager ved bortfald af element som defineret i 5.2.7.2, dog maks. 240 m 2 pr. etage og maks. 360 m 2 i alt. Tilstrækkelig bæreevne eftervises i en ulykkesdimensioneringstilstand ved formel (6.10 a/b), se tabel A1.3 DK. (9) Robusthed eftervist ved bortfald af element kan for husbygnings- og tribunekonstruktioner anses opfyldt, såfremt det eftervises, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, selvom en eller flere konstruktionsdele er bortfaldet. Det antages, at ødelæggelsen kan omfatte, hvad der svarer til det maksimalt tilladte kollapsomfang jf. (8), herunder: enten en dækkonstruktion og en vilkårlig søjle eller en dækkonstruktion og et vilkårligt 3 m langt vægstykke i længde- eller tværretningen. En konstruktions evne til at bevare sin sammenhæng efter et svigt af det angivne omfang er primært betinget af, at den beskadigede konstruktion stadig udgør et stabilt system, at konstruktionen eller større dele af den ikke må være omdannet til en mekanisme. Denne betingelse er opfyldt, vil en overslagsmæssig beregning være tilstrækkelig. (10) Hvor robusthed eftervises ved indførelse af en ekstra sikkerhed på nøgleelementer, kan dette normalt ske ved at benytte en materialepartialkoefficient γ M, der er øget med faktoren 1,2 i forhold til værdien anført i 6.3.5. Modelmæssigt svarer dette til, at et system med nøgleelementer i serie får samme systemsikkerhed som et system med elementer i et parallelsystem. Det bør dog generelt ved konstruktionsudformningen tilstræbes, at en konstruktions robusthed så vidt muligt kan dokumenteres uden anvendelse af ekstra sikkerhed på nøgleelementer. Såfremt ekstrasikkerhed på nøgleelementer anvendes, bør det imidlertid sikres, at konstruktionens modstandsdygtighed over for utilsigtede påvirkninger og defekter reelt forbedres. NOTE Eksempelvis vil robustheden af pendulsøjler i en husbygningskonstruktion almindeligvis ikke være tilstrækkeligt sikret ved anvendelsen af faktoren 1,2, medmindre der samtidigt gennem hver etageadskillelse anordnes konstruktiv sammenhæng i form af en gennemgående træk- og forskydningsforbindelse i søjlen. (11) I konstruktionsnormerne kan der være angivet retningslinjer for, hvordan tilstrækkelig robusthed sikres. Side 16 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Anneks F (informativt) Supplerende regler ved fastlæggelse partialkoefficienter for modstandsevner Dette anneks kan benyttes ved fastlæggelse af materiale partialkoefficienter. (1) Den regningsmæssige værdi af bæreevnen, R d, bestemmes enten af formel (6.6a), når bestemmelsen sker på grundlag af regningsmæssige styrkeparametre og en beregningsmodel eller af formel (6.6c), når bestemmelsen sker på grundlag af målte karakteristiske bæreevner. (2) Partialkoefficienterne på styrkeparametre og bæreevner bestemmes af følgende udtryk: (6.6a): γ = γ γ M m R γ m = γ 4 γ = γ γ γ R 1 2 3 (6.6c): γ = γ γ γ M 1 3 4 hvor delpartialkoefficienterne tager hensyn til følgende forhold: γ 1 svigtform, se tabel F.2 γ 2 usikkerhed relateret til beregningsmodel, se tabel F.3 γ 3 omfang af kontrol ved produktion og på byggeplads, se tabel F.4 usikkerhed på målt styrkeparameter eller bæreevne, se tabel F.1. γ 4 (3) Opdelingen af partialkoefficienterne i delpartialkoefficienter er ikke udtryk for en sandsynlighedsteoretisk hensyntagen alene til de forhold, der er knyttet til den enkelte delpartialkoefficient. (4) Delpartialkoefficienten γ 4 afhænger af variationskoefficienten for målt styrkeparameter eller bæreevne. Variationskoefficienten skal inkludere usikkerhed knyttet til omsætning fra laboratorieforhold til forholdene i en virkelig konstruktion. γ 4 er givet i tabel F.1. Tabel F.1 - Delpartialkoefficient γ 4 for målt styrkeparameter eller bæreevne Variationskoefficient for målt 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % styrkeparameter eller bæreevne γ 4 1.15 1.20 1.25 1.30 1.35 1.40 (5) Delpartialkoefficienten γ 1 afhænger af svigttypen for konstruktionen. γ 1 er givet i tabel F.2. Uvarslet referer til svigt, der sker uden forudgående varsel (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og at bæreevnen falder væsentligt umiddelbart efter svigt (fx ved stabilitetssvigt eller sprødbrud). Varslet uden bæreevnereserve referer til svigt, hvor udtømt bæreevne varsles (fx i form af forøget revnedannelse eller deformation) og bæreevnen bevares nogen tid efter varslet. Varslet med bæreevnereserve referer til svigt, hvor bæreevnen stiger (fx som følge af tøjningshærdning) efter formelt svigt er indtruffet (fx ved overskridelse af tilladelig tøjning). Hvis bæreevnereserven er udnyttet i beregningsmodellerne skal svigttypen sættes til Varslet uden bæreevnereserve. Side 17 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1990 Tabel F.2 - Delpartialkoefficient γ 1 afhængig af svigttype Svigttype Varslet med Varslet uden Uvarslet bæreevnereserve bæreevnereserve γ 0,90 1,00 1,10 1 (6) Delpartialkoefficienten γ 2 afhænger af variationskoefficienten for beregningsmodellen. Variationskoefficienten fastlægges ved sammenligning af bæreevner bestemt ved forsøg med konstruktionselementer og bestemt med beregningsmodellen, idet der anvendes målte/givne styrkeparametre og geometriske størrelser. Undtagelsesvist kan variationskoefficienten fastlægges ved skøn. γ 2 er givet i tabel F.3. Tabel F.3 - Delpartialkoefficient γ 2 for usikkerhed på beregningsmodel Variationskoefficient for 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % beregningsmodel γ 2 1.05 1.10 1.15 1.20 1.25 (7) Delpartialkoefficienten γ 3 afhænger af inspektionsklassen ved produktion af komponenter og udførelse på byggeplads. Anvendelse af skærpet inspektionsklasse forudsætter at der benyttes en tredjepartsinspektion. Krav til inspektionen kan være anført i EN 1992 til EN 1999 samt i de danske nationale annekser til disse. γ 3 er givet i tabel F.4 NOTE 1: Der kan anvendes forskellig inspektionsklasse for komponenter og udførelse og for forskellige komponenter henholdsvis udførelsestrin. Komponenter fremstillet i lempet inspektionsklasse kan dog ikke anvendes til konstruktioner i CC3. Hvis der i CC1 anvendes tredjepartsinspektion under udførelsen sættes γ 3 = 1,0. NOTE 2: Inspektionsniveauerne under udførelsen defineret i tabel B5a DK kan jævnføres med inspektionsklasser som følger: Tredjepartsinspektion svarer til skærpet inspektionsklasse, uafhængig inspektion til normal inspektionsklasse og egeninspektion til lempet inspektionsklasse. Tabel F.4 - Delpartialkoefficient γ 3 afhængig af omfang af inspektion ved produktion af komponenter og udførelse på byggeplads Inspektionsklasse Skærpet Normal Lempet γ 3 0,95 1,00 1,10 (8) I (2) dækker γ 4 variationen af styrkeparameteren. Gennem inspektion af styrkeparameteren vil det være muligt at opnå en vurdering af såvel den karakteristiske værdi som variationskoefficienten, der kan adskille sig fra det forudsatte ved partialkoefficientfastsættelsen, se EN1992-EN1998. (9) Ved undersøgelser af ulykkesdimensioneringstilfælde og seismiske dimensioneringstilfælde (vandret masselast) anvendes partialkoefficienten γ M = 1,0 medmindre andet er anført i EN1992, EN1993,. Side 18 af 18

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 DS/EN 1991-1-1 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger Nationalt anneks Side 1 af 12

Indhold Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-1. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-1 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Side Kommentar 2.2(3) Rytmisk personlast 12 Fastlæggelse af rytmisk personlast, se informativt anneks C 5.2.3(1) til 5.2.3(5) 18 Ikke relevant for bygningskonstruktioner 6.3.1.1 (Tabel 6.1) Kategorier for nyttelaster 21 Nyttelaster opdeles i underkategorierne vist i tabel 6.1DK 6.3.1.2(1)P (Tabel 6.2) Karakteristiske værdier for kategori A-D 22 Karakteristiske værdier i tabel 6.2DK anvendes 6.3.1.2(10) Reduktionsfaktor for fladeareal 23 Anvendes ikke 6.3.1.2(11) Reduktionsfaktor for etageantal 23 Ændret reduktionsfaktor anvendes 6.3.2.2(1)P (Tabel Karakteristiske laster for 24 Karakteristiske værdier i tabel 6.4) 6.3.3.2(1) (Tabel 6.8) kategori E - erhverv Karakteristiske laster for kategori F og G køretøjer 6.3.4.2 (Tabel 6.10) Karakteristiske laster for kategori H - tag 6.4(1)P (Tabel Karakteristiske laster for 6.12) brystværn og skillevægge, der virker som rækværker 6.4DK anvendes 28 Karakteristiske værdier i tabel 6.8DK anvendes 29 Karakteristiske værdier i tabel 6.10DK anvendes 31 Karakteristiske værdier i tabel 6.12DK anvendes Anneks A Tyngde af byggemateri 32-42 Anneks benyttes Side 2 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 aler og friktionsvinkel for oplagrede varer Anneks B Last på rækværk og 43 Anneks benyttes brystværn i parkeringshuse Anneks C Rytmisk personlast Supplerende regler for fastsættelse af rytmisk personlast Side 3 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Punkt Emne Side Kommentar 2.2(3) Rytmisk personlast 12 Fastlæggelse af rytmisk personlast, se informativt anneks C Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.1 (Tabel 6.1) Kategorier for nyttelaster 21 Nyttelaster opdeles i underkategorierne vist i tabel 6.1DK Tabel 6.1DK - Kategorier Underkategorier Anvendelse Eksempel Kategori A Boliger mm. A1: Rum i beboelses bygninger og huse; værelser og vagtstuer i hospitaler; soveværelser i hoteller; køkkener og toiletter A2: Tagrum og skunkrum A3: Loftsrum A4 Trapper A5 Balkoner B Kontorer mm. Kontor og let erhverv C Samlingslokaler C1: Samlingslokaler med bordopstilling C2: samlingslokaler med faste pladser D Butikslokaler D1: Mindre butikker C3: Samlingslokaler uden forhindringer for folks bevægelighed C4: Samlingslokaler med mulighed for fysiske aktiviteter C5: Samligslokaler, der kan udsættes for voldsom trængsel D2: Større butikker og forretninger, stomagasiner Side 4 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.2(1)P (Tabel Karakteristiske værdier 22 Karakteristiske værdier i tabel 6.2) for nyttelaster 6.2DK anvendes Tabel 6.2: Nyttelaster på gulve, balkoner og trapper i bygninger. Kategorier q k [kn/m 2 ] Q k [kn] Kategori A - bolig - A1 bolig og interne adgangsveje 1,5 2,0 - A2 tagrum 0,5 0,5 - A3 loftsrum 1,0 0,5 - A4 Trapper 3,0 2,0 - A5 Balkoner 2,5 2,0 Kategori B - kontor 2,5 2,5 Kategori C - samlingsrum 2,5 3,0 - C1 med bordopstilling 4,0 3,0 - C2 med faste siddpladser 5,0 4,0 - C3-C5 uden faste siddepladser Kategori D - butikker 4,0 4,0 - D1 mindre butikker 5,0 7,0 - D2 større butikker 5,0 4,0 Kategori B-D Adgangsveje Punkt Emne Side Kommentar 6.3.1.2(11) Reduktionsfaktor for etageantal 23 Følgende reduktionsfaktor vendes an 1+ (n 1)ψ α 0 n = n hvor n antal etager ( n >1) over det belastede element fra same kategori lastreduktionsfaktor, se EN1990 ψ 0 Punkt Emne Side Kommentar 6.3.2.2(1)P (Tabel Karakteristiske laster for 24 Karakteristiske værdier i tabel 6.4) kategori E - erhverv 6.4DK anvendes Tabel 6.4DK: Nyttelaster på gulve i erhvervsbygninger. Kategorier q k [kn/m 2 ] Q k [kn] Kategori E - erhverv 7,5 7,0 Side 5 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Side 6 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Punkt Emne Side Kommentar 6.3.3.2(1) 6.8) (Tabel Karakteristiske laster for kategori F og G køretøjer Tabel 6.8DK: Nyttelast på parkerings- og trafikarealer Kategorier af trafikarealer q k [kn/m 2 ] Kategori F Bruttovægt: 30 kn 2,5 28 Karakteristiske værdier i tabel 6.8DK anvendes Q k [kn] 20 Kategori G 30 kn < bruttovægt 160 kn 5,0 90 Punkt Emne Side Kommentar 6.3.4.2 (Tabel 6.10) Karakteristiske laster for kategori H - tag 29 Karakteristiske værdier i tabel 6.10DK anvendes, dog sættes de karakteristiske værdier lig 0 ved kombination med snelast. Tabel 6.10DK Nyttelast på tage i kategori H Tag q k Q k [kn/m 2 ] [kn] Kategori H 0,0 1,5 Punkt Emne Side Kommentar 6.4(1)P (Tabel Karakteristiske laster for 31 Karakteristiske værdier i tabel 6.12) brystværn og skillevæg- 6.12DK anvendes ge, der virker som rækværker Tabel 6.12DK Vandret last på skillevægge og brystværn Belastede arealer Kategori A q k [kn/m] 0,5 Kategori B og C1 Kategori C2 til C4 og D Kategori C5 Kategori E Kategori F Kategori G 0,5 1,0 3,0 2,0 Se anneks B Se anneks B Side 7 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Punkt Emne Side Kommentar Anneks C Rytmisk personlast Supplerende regler for fastsættelse af rytmisk personlast Anneks C (Informativt) Rytmiske og synkroniserede bevægelser af personer C.1 Formål og anvendelsesområde (1) Nyttelasterne specificeret i EN 1991-1 inkluderer beskedne dynamiske påvirkninger og vil være tilstrækkelige for de fleste konstruktioner uden yderligere dynamiske eftervisninger. De omfatter imidlertid ikke de specielle lastforhold fremkaldt af rytmiske og synkroniserede bevægelser af personer. (2) Rytmisk personlast inkluderer lasten fra koordinerede hop og stamp, fx fra tilskuere på tribuner til sportsarrangementer og rockkoncerter, eller fra personer, der udfører gymnastiske øvelser i fitnesscentre. Reglerne kan også anvendes i forbindelse med dimensionering af sportshaller og forsamlingslokaler. (3) Rytmisk personlast vil især være betydende, når personernes bevægelser (dans, hop, rytmiske stamp, aerobic etc) er synkroniserede. I praksis optræder dette kun i forbindelse med en tydelig musiktakt ved eksempelvis rockkoncerter eller aerobic, og det kan optræde til visse sportsbegivenheder. Den dynamiske last er således relateret til musiktakten eller dansefrekvensen, og den er periodisk. Sådanne person bevægelser kan generere både lodrette og vandrette laster, og disse laster bestemmes ved at addere påvirkningerne fra de enkelte personers bevægelser og samtidig tage hensyn til den reducerede korrelation mellem personernes bevægelser. Hvis de synkroniserede bevægelser giver periodiske lastpåvirkninger ved konstruktionens egenfrekvens, opstår der resonans, og dette kan medføre betydelige forstærkninger af konstruktionens repsons. (4) Lasttilfældet rytmisk personlast skal ikke kombineres med de øvrige lasttilfælde i EN 1991-1 gældende for ovennævnte konstruktioner. Lastkombinationsfaktoren regnes til ψ = 0. C.2 Lastmodel (1) Rytmisk personlast modelleres ved harmoniske lastkomponenter ved personernes bevægelsesfrekvens n P og ved frekvenserne lig med jn P ( j = 2, 3,...). Der kan for de konstruktioner, som betragtes i C.1 (2), ses bort fra lastbidrag, hvor j > 3. Den rytmiske personlast i lodret retning, q L, og i vandret retning, q V, bestemmes således af: q L (t) =F P 1+ α j K j sin(2π jn P t +ϕ j ) (C1) j =1,2,3 1 q V (t) = F β j K j sin(2π jn V t +ψ j ) n V = n (C2) 2 P p j =1,2,3 hvor Side 8 af 12

F P α j β j K j n P t ϕ j ψ j Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 gennemsnitlig statisk personlast per m² vandret projektionsareal. Den gennemsnitlige vægt af hver person kan normalt regnes til 75 kg amplitudefaktoren for den j te harmoniske lastkomponent i lodret retning amplitudefaktoren for den j te harmoniske lastkomponent i vandret retning størrelsesreduktionsfaktoren for den j te harmoniske lastkomponent. K j tager hensyn til den reducerede korrelation mellem personernes bevægelser. Når udbøjningen fra personlast har samme fortegn over hele konstruktionen, kan der på den sikre side benyttes K j = 1 bevægelsesfrekvensen for personerne tiden faseforskydningen for den j te harmoniske lastkomponent i lodret retning faseforskydningen for den j te harmoniske lastkomponent i vandret retning. Note: Konstruktionens dimensionering baseres på de mest ugunstige værdier af faseforskydningerne ϕ j og ψ j. Disse faseforskydninger indgår derfor ikke eksplicit i de anførte udtryk til bestemmelse af den ækvivalente statiske last og konstruktionens acceleration i henholdsvis C.4 og C.5. (2) Lastmodellen i (1) er en forenklet beskrivelse af de aktuelle forhold. Der er bl.a. set bort fra indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige faseforskydninger ϕ j og ψ j, og fra at alle personernes bevægelser ikke kun foregår ved en enkelt frekvens, men ved flere frekvenser omkring bevægelsesfrekvensen n P. (3) Personlasten q V kan virke i alle vandrette retninger, og den skal regnes virkende samtidig med den lodrette personlast q L. (4) Størrelsesreduktionsfaktoren afhænger af de forhold, som styrer den rytmiske aktivitet. For den j te harmoniske lastkomponent kan den tilnærmelsesvis regnes som: 1 K = ρ + (1 ρ ) j j j 1 n ne = n γ i n i=1 1 n γ i 2 n i 2 n e (C3) (C4) hvor ρ j korrelationskoefficient for den j te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1 n antallet af personer (n 1) n e influenstallet for responset stammende fra person nr. i s last på konstruktio γ i nen. det effektive antal personer K er lig med 1 for n = 1. j Side 9 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 Det er antaget, at γ i har samme fortegn for alle n personer. For en simpelt understøttet bjælke med ensformig fordelt statisk last gælder, at n e = 3 4 n for bjælkens understøtningsreaktion og n e = 5 6 n for det bøjende moment i bjælkens midtpunkt. (5) Den karakteristiske rytmiske personlast kan under normale forhold bestemmes ved parameterværdierne anført i tabel C.1. Den gennemsnitlige statiske personlast F P skal altid vurderes i den foreliggende situation, og den betragtede grænsetilstand skal indgå i denne vurdering. β j regnes til 10% af α j. Tabel C.1 - Parametre til bestemmelse af den karakteristiske rytmiske personlast aktivitet F P n P α 1 α 2 α 3 ρ 1 ρ 2 ρ 3 [kn/m 2 ] [Hz] fri bevægelsesmulighed, fx i fitnesscentre og på tribuner med ståpladser 0.5-4.0 0.5 3 1.6 1.0 0.2 1.0 0.3 0.0 3 reduceret bevægelsesmulighed, fx på tribuner med siddepladser 0.5-4.0 0.5 3 Note: I brudgrænsetilstande vil værdien af grænsetilstande F P 0.4 0.25 0.05 1.0 0.1 0.0 1 ofte regnes større end i anvendelses C.3 Beregning af lastvirkning (1) Lastmodellen anført i C.2 (1) definerer lastens tidshistorie. Virkningerne af denne last på konstruktionen kan beregnes på mange måder afhængig af konstruktionens kompleksitet og den krævede nøjagtighed. (2) For at bruge C.2 (1) direkte i dimensioneringen skal der opstilles en dynamisk model af konstruktionen, og der skal tages hensyn til den mest ugunstige fordeling af lasterne. (3) For konstruktioner, hvor følgende forudsætninger er opfyldt: udbøjningerne fra statisk personlast har samme fortegn over hele konstruktionen; der medtages kun svingningsbidrag fra en egensvingning; den betragtede egensvingningsform har i det væsentlige kun lodrette bevægelser, og de har samme fortegn over hele konstruktionen; den betragtede egensvingning er ikke koblet med andre egensvingninger; konstruktionen opfører sig lineær-elastisk; 3 lastharmoniske er vigtige kan en ækvivalent statisk last og konstruktionens acceleration bestemmes som beskrevet nedenfor. C.4 Ækvivalent statisk last (1) Den maksimale virkning af den lodrette rytmiske personlast kan bestemmes som virkningen af en ækvivalent statisk last F s givet som: Side 10 af 12

F = (1+ k )F s F p Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 (C5) hvor k F F p lastresponsfaktor bestemt i (3) gennemsnitlig statisk personlast, se tabel C.1. (2) Responset fra den j te lastkomponent afhænger af konstruktionens frekvensresponsfaktor H j defineret som: H = j 1 jn 2 2 δ + δ jn 2 P s p P 1 + n π n 1 1 (C6) δ p hvor n P bevægelsesfrekvensen for personerne, se tabel C.1 n 1 konstruktionens egenfrekvens δ s konstruktionens dæmpning udtrykt ved det logaritmiske dekrement dæmpningsparameter, som tager hensyn til at alle personernes bevægelser ikke optræder ved kun en frekvens. På den sikre side kan δ p = 0.02 anvendes. Note: Grove estimater for dæmpningen af slapt armerede betonkonstruktioner, kompositkonstruktioner og trækonstruktioner er δ s 0.1, og for forspændte betonkonstruktioner og stålkonstruktioner δ s 0.05. (3) Lastresponsfaktoren k F kan beregnes af: 3 k F = a (α j K j H j ) 2 j=1 (C7) hvor a responsfordelingsfaktor, som afhænger af antallet af dominerende lastharmoniske. Når en enkelt lastharmonisk dominerer responset, regnes a =1, og i andre situationer vil a =1,5 være repræsentativ α j amplitudefaktor for den j te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1 K j størrelsesreduktionsfaktor, se C.2 (4) H j konstruktionens frekvensresponsfaktor, se (2). Lastresponsfaktoren k F skal bestemmes for den størst mulige bevægelsesfrekvens specificeret i tabel C.1, og for bevægelsesfrekvenser, hvor en af de lastharmoniske er lig med konstruktionens egenfrekvens ( jn p = n 1, j=1, 2 eller 3). C.5 Konstruktionens acceleration (1) Spredningen σ a på konstruktionens acceleration fremkaldt af den lodrette dynamiske last kan bestemmes af udtrykket: Side 11 af 12

σ a = k (2π n ) 2 u a P P Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-1 (C8) hvor k a n P u P accelerationsresponsfaktor bestemt i (2) personernes bevægelsesfrekvens i Hz statisk udbøjning fra den gennemsnitlige statiske personlast F p. (2) Accelerationsresponsfaktoren k a kan bestemmes af udtrykket: k a = hvor α j K j H j 1 2 3 2 ( j α K H j j = 1 j j ) 2 amplitudefaktor for den j te harmoniske lastkomponent, se tabel C.1 størrelsesreduktionsfaktor, se C.2 (4) konstruktionens frekvensresponsfaktor, se C.4 (2). (C9) Accelerationsresponsfaktoren k a skal bestemmes for den størst mulige bevægelsesfrekvens specificeret i tabel C.1, og for bevægelsesfrekvenser, hvor en af de lastharmoniske er lig med konstruktionens egenfrekvens ( jn =, j=1, 2 eller 3). p n 1 Side 12 af 12

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-2 DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2: Generelle laster Brandlast Nationalt anneks Side 1 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-2 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-2. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-2 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-2 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-2 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-2 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Side Kommentar 2.4(4) Note 1 2.4(4) Note 2 Krav til brandmodstandsevne kan angives samt accept af Anneks F Længden af brandforløb for parametriske brand kan begrænses 22 Anneks F kan kun anvendes, hvis der foretages supplerende undersøgelser baseret på bygningens anvendelse og materialeegenskaber. 22 Ved anvendelse af parametriske brande skal hele brandforløbet gennemregnes. 3.1(10) Anvendelsen af nominelle brandforløb og parametriske brand kan angives 24 Standardbrandene som angivet i 3.2.1 og 3.2.3 samt brandepåvirkninger jf. anneks A, anneks B og anneks H kan anvendes som overtændte brande. Lokale ikke overtændte brande kan bestemmes jf. anneks C. 3.3.1.1(1) Anvendelsen af anneks E 25 Se kommentarer til anneks E. 3.3.1.2(1) NA kan angive en metode til bestemmelse af naturlige brande 25 Se kommentarer til anneks B. Side 2 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-2 3.3.1.3(1) NA kan specificere en metode for ikke-overtændte lokale brande 26 Ingen kommentarer. 3.3.2(1) Anvendelsen af anneks E 26 Se kommentar til anneks E. 3.3.2(2) Der henvises til anvendelsen af en/to zone modeller samt CFD 4.2.2(2) Tillægslaster i tilfælde af brand 26 2-zonemodeller kan ikke anvendes til bestemmelse af temperaturpåvirkningen af bærende konstruktioner. CFD-modeller skal være validerede til at bestemme tids-temperaturforløb for den pågældende brandpåvirkning. Der skal for ventilationskontrollerede brande tages højde for forbrænding af uforbrændte gasser, der ikke forbrændes i selve bålet. Det er ikke tilstrækkeligt, at modellen er valideret for bestemmelse af røgbevægelser. 28 Se nedenstående. 4.3.1(2) Anvendelse af ψ 2,1 Q 1 eller ψ 1,1 Q 1 28 Se NA DS/EN 1990 A1,3 DK og Annex H 4.2.2 (2) DK Tillægslaster bestemmes på følgende vis: 1. Hvis alle konstruktionselementer og samlinger mindst har den krævede brandmodstandsevne, og det samme statiske hovedsystem som i til det dimensionerende brudgrænsetilfælde. Brandpåvirkningen kan være bestemt både som en nominel brand eller en parametrisk brand. 2. Hvis dele af konstruktionerne ikke kan modstå det forventede brandforløb, skal det dokumenteres, at hovedkonstruktionen forbliver stabil for det krævede brandforløb. Stabiliteten skal eftervises med hensyn til ændringer i den statiske model og øvrige ændringer i lastvirkningen, der følger af brandpåvirkningen. Alle typer af brandpåvirkning er omfattet. Ad 1. Der vil ikke være tillægslaster på det enkelte konstruktionselement og brandmodstandsevnen bestemmes i henhold til DS/EN 1990, DS/EN 1991-1-1 samt DS/EN 1992-1996. Ad 2. Der skal ved fastlæggelse af tillægslaster tages hensyn til den samtidige virkning af: Side 3 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-2 - Temperaturpåvirkninger. - Ændret geometri. - Ændrede stivhedsparametre. - Ændrede tværsnitskræfter som følge af deformationer. - Ændrede tværsnitskræfter som følge af omfordeling af laster. - Dynamisk påvirkning som følge af helt eller delvist nedfald af konstruktionselementer. Disse forhold bestemmes ved en samlet analyse af hele knudepunktsfiguren. Herefter kan brandmodstandsevne bestemmes for det enkelte konstruktionselement og samling i knudepunktsfiguren med de ændrede tværsnitskræfter i henhold til DS/EN 1990, DS/EN 1991-1-1 samt DS/EN 1992-1996. Anneks A DK (1) Brandrummet må endvidere kun være i én etage. (5) Der indarbejdes tekst således, at b-værdien bestemmes som i DS 410. Anneks B DK (3) Dette anneks kan anvendes for bestemmelse af temperaturpåvirkningen af facader og konstruktioner i det fri. Anneks C DK (1) Branden skal endvidere placeres så den er til ugunst for konstruktionen. Formel (C.1) ændres til L f =0,0148 Q 2/5-1,02 D Formel (C.3) andres til z 0 =0,00524 Q - 1,02 D Anneks E DK E1, E 2.3 og E 4 kan ikke anvendes. E2.5 tabel E.4: 80% fraktilen anvendes. For andre anvendelser skal brandbelastningen dokumenteres for den konkrete bygning. Side 4 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-2 Annex H DK (informativt) Brandmodstandsevne af trapper i det fri eller brandsektioner der udelukkende anvendes til trafik. (1) For trapper i eget trapperum, hvor trapperummet kun anvendes til trafik, kan bæreevnen bestemmes med reduceret laster såfremt det dokumenteres, at trappen kan overleve det fuldstændige brandforløb. (2) Brandforløbet kan bestemmes som en parametrisk brand med en brandbelastning svarende til bygningens anvendelse eller som nominel brand iht. (3.4) hvor Θ g efter t fi,req regnes at aftage med 10 C/minut. (3) Ved dimensionering af trapper tillades det at se bort fra nyttelasten under den del af brandforløbet, hvor trapperummets temperatur overstiger 100 C, såfremt det ved en supplerende dimensionering eftervises, at konstruktionen under den efterfølgende del af brandforløbet har tilstrækkelig bæreevne iht. DS/EN 1990. Side 5 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-3 DS/EN 1991-1-3 Eurocode 1 - Last på bygværker - Del 1-3: Generelle laster - Snelast Nationalt anneks Side 1 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-3 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-3, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-3. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-3 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-3 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-3 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-3 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Side Kommentar 1.1 (2) Snelaster for højder over 8 Ikke relevant i Danmark 1500m 1.1 (3) Anvendelse af anneks A 8 Exceptionelle design situationer anvendes ikke i Danmark 1.1 (4) Anvendelse af anneks B 8 Anvendes ikke - Exceptionelle design situationer benyttes ikke i Danmark 2 (3) Definition af exceptionelle 13 Ikke relevant - Exceptionelle sne sne laster laster anvendes ikke i Danmark 2 (4) Betingelser for anvendelse 13 Ikke relevant - Exceptionelle sne af exceptionelle snelaster laster anvendes ikke i Danmark 3.3 (1) Design situationer for exceptionelle 14 Ikke relevant - Exceptionelle sne betingelser laster anvendes ikke i Danmark 3.3 (3) Design situationer for exceptionelle 15 Ikke relevant - Exceptionelle sne betingelser laster anvendes ikke i Danmark 4.1 (1) Note 1 Specifikation af karakteristisk terrænværdi 16 Karakteristisk terrænværdi s k = 0,9 kn/m 2 4.1 (1) Note 2 Specifikation af karakteristisk 16 Karakteristisk terrænværdi skal terrænværdi for mindst være s k = 0,9 kn/m 2 usædvanlige situationer 4.1 (1) Note 3 Europæisk snekort 16 Benyttes ikke 4.1 (2) Note 1 Statistisk analyse af snedata 16-4.2 (1) Lastkombinationsfaktorer 17 Vælges lig lastkombinationsfaktorerne i National Anneks til EN1990 4.3 (1) Formfaktor for exceptionel 17 Ikke relevant - Exceptionelle sne snelast 5.2 (2) Anvendelse af anneks B formfaktorer ved exceptionel snelast Side 2 af 4 laster anvendes ikke i Danmark 18 Anneks B anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-3 5.2 (5) Ekstra vejledning ved fastlæggelse af lastarrangementer ved manuel eller maskinel omfordeling af snelast 5.2 (6) Ekstra vejledning i forbindelse med regnvand sam 19 Manuel eller maskinel omfordeling af snelast anvendes ikke 19 Anvendes ikke tidig med snelast 5.2 (7) Exposure koefficient C e 19 Anbefalede værdier benyttes 5.2 (8) Termisk koefficient C t 20 Der anvendes ikke reducerede værdier 5.3.3 (4) Alternative lastarrangementer ved snedrift situationer 5.3.4 (3) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast) ved snedrift situationer ved multispan tage 5.3.4 (4) Ekstra vejledning ved trugformede tage 5.3.5 (1) Note 1 Øvre grænse for formfaktor ved cylindriske tage 5.3.5 (1) Note 2 Regler for forhindringer på cylindriske tage 5.3.5 (3) Lastarrangement for ujævnt fordelt sne på cylindriske tage 5.3.6 (1) Note 1 Interval for µ w ved snelast ved nedskridning fra højere liggende tag 5.3.6 (1) Note 2 Interval for længde af drive ved nedskridning fra højere liggende tag 5.3.6 (3) Lastarrangement for ujævnt fordelt sne ved nedskridning fra højere liggende tag 6.2 (2) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast) ved snedrift situationer ved forhindringer 6.3 (1) Betingelser for anvendelse af model for snelast på udhæng 6.3 (1) Faktor k ved snelast på udhæng A(1) (via tabel A1) Anvendelse af anneks B (exceptionel snelast) 23 Der undersøges et alternativt lastarrangement for konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten, se nedenfor 23 Anneks B anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark 24 Ingen yderligere information 24 Anbefalet værdi benyttes, µ 3 = 2,0 24-25 Det anbefalede lastarrangement anvendes 26 Det anbefalede interval benyttes 26 Det anbefalede interval benyttes 26 Anneks B anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark 28 Anneks B anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark 29 Afsnit 6.3 anvendes ikke 29 Afsnit 6.3 anvendes ikke 32 Case B1, B2 og B3 anvendes ikke - Exceptionelle sne laster anvendes ikke i Danmark Anneks B Snekort 33-37 Anvendes ikke Anneks C Snekort 38-52 Anvendes ikke for Danmark Anneks D Snelast på jordoverflade 53-54 Kan anvendes afhængig af returperiode Anneks E Massefylde af sne 55 Kan anvendes Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-3 5.3.3 (4) Alternative lastarrangementer ved snedrift situationer 23 Der undersøges et alternativt lastarrangement for konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten For konstruktioner, der er følsomme overfor variationer i snelasten, f.eks. konstruktioner med udkragninger og vridningsfølsomme konstruktioner, undersøges desuden et lasttilfælde, hvor halvdelen af snelasten regnes som bunden last og den anden halvdel af snelasten regnes som fri last. Der benyttes samme partialkoefficient for både den bundne og den frie del af snelasten. Dette lastarrangement undersøges også for pult tage og andre typer af tage. For et tag med udkragninger fås således bl.a. følgende lastsituationer: For en vridningsfølsom konstruktion fås bl.a. følgende lastsituation : NB : µ = µ 1 Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-4 DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-4: Generelle laster Vindlast Nationalt anneks Side 1 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-4 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-4, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-4. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-4 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-4 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-4 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-4 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. NB: tekst med gult kan slettes, da de anbefalede procedure / værdier vælges eller der ikke gives supplerende informationer. Punkt Emne Side Kommentar 1.1 (11) Note 1 Supplerende dimensioneringsregler 9 Ingen supplerende dimensioneringsregler 1.5 (2) Dimensionering ved anvendelse 10 Ingen supplerende vejledning af forsøg og målinger 4.1 (1) National klimatisk information 18 Ikke relevant 4.2 (1)P Note 2 Basisvindhastighedens grundværdi 18 6.1.1 (5)P i DS 410:1998 anvendes 4.2 (2)P Note 1, 2, 3 og 5 Retningsfaktor, årstidsfaktor og modificeret basisvindhastighed 18-19 6.1.1 (6)P og 6.1.1 (7) i DS 410:1998 anvendes Den modificerede basisvindhastighed ændres ikke. 4.3.1 (1) Note 1 Orografifaktor og middelvindhastighed 19 Ingen supplerende dimensioneringsregler og 2 4.3.2 (1) Ruhedsfaktor 19 Anbefalet procedure anvendes 4.3.2 (2) Bestemmelse af terrænruhed 21 Anbefalet procedure anvendes 4.3.3 (1) Bestemmelse af orografifaktor 21 Anbefalet procedure anvendes 4.3.4 (1) Betydning af nabokonstruktioner 21 Anbefalet procedure anvendes 4.3.5 (1) Betydning af tætstående bygninger 22 Anbefalet procedure anvendes 4.4 (1) Note 2 Turbulensintensitet 22 Anbefalet procedure anvendes 4.5 (1) Note 1 og Karakteristisk maksimalet hastighedstryk 22-23 Anbefalet procedure og værdi anvendes 2 og luftens densitet 5.3 (5) Mangel på korrelation 27 Anbefalet procedure anvendes 6.1 (1) Konstruktionsfaktor 28 Ingen supplerende vejledning 6.3.1 (1) Note 3 Procedure for bestemmelse af 29 Proceduren i Annex C anvendes Side 2 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-4 det dynamiske respons 6.3.2 (1) Bestemmelse af flytninger og 30 Proceduren i Annex C anvendes accelerationer 7.1.2 (2) Assymmetri og vridningspåvirkning 32 Anbefalet procedure anvendes 7.1.3 (1) Virkningen af is og sne 32 Ingen supplerenede vejledning 7.2.1 (1) Note 2 Formfaktorer for vindlasten på 33 Anbefalet procedure anvendes arealer mellem 1 og 10 m² 7.2.2 (1) Referencehøjder 34 Anbefalet procedure anvendes 7.2.2 (2) Note 1 Formfaktorer for vægge 36-37 Anbefalede værdier anvendes 7.2.8 (1) Formfaktorer for cylindriske 50 Anbefalede værdier anvendes tage 7.2.9 (2) Åbningsforhold 51 Ingen supplerende vejledning 7.2.10 (3) Notes Formfaktorer for vægge eller 53 Ingen supplerende værdier 1 og 2 tag med mere end et lag 7.4.1 (1) Formfaktorer for frtistående 61 Anbefalede værdier anvendes vægge 7.4.3 (2) Horizontal excentrisitet for skilte 63 Anbefalet værdi anvendes 7.6 (1) Note 1 Betydningen af afrundede 65 Anbefalede værdier anvendes hjørner 7.7 (1) Note 1 Formfaktorer for prismer med 67 Anbefalet værdi anvendes kantet tværsnit 7.8 (1) Formfaktorer for prismer med 68 Anbefalede værdier anvendes tværsnit som en regulær m kant (m>4) 7.10 (1) Note 1 Formfaktorer for kugler 74-75 Anbefalede værdier anvendes 7.11 (1) Note 2 Reduktionsfaktorer for scaffolding 76 Ingen supplerende værdier 7.13 (1) Reduktionsfaktorer for fri omstrømning 80-81 Anbefalede værdier anvendes ved enderne af cy lindre eller prismer 7.13 (2) Slankhed og reduktionsfaktorer 80-81 Anbefalede værdier anvendes 8.1 (1) Notes 1 Vindlast på broer 82 Ingen supplerende værdier og 2 8.1 (4) Substitutionsværdi for grundværdi 84 Ikke relevant for bygninger for basisvindhastigheden 8.1 (5) Substitutionsværdi for grundværdi 84-85 Ikke relevant for bygninger for basisvindhastigheden 8.2 (1) Note 1 Procedure for dynamisk respons 85 Ikke relevant for bygninger på broer 8.3 (1) Formfaktorer for vindlast på 85 Ikke relevant for bygninger rækværk etc. På broer 8.3.1 (2) Reduktionsfaktor for vindlast 86 Ikke relevant for bygninger på broer 8.3.2 (1) Formfaktorer for vindlast på 88-89 Ikke relevant for bygninger broer 8.3.3 (1) Note 1 Formfaktorer for vindlast på 89 Ikke relevant for bygninger broer 8.3.4 (1) Formfaktorer for vindlast på 90 Ikke relevant for bygninger broer 8.4.2 (1) Notes 1 Vindlast på bropiller 91 Ikke relevant for bygninger og 2 A.2 (1) Inhomogent terræn 93 Procedure 1 anvendes E.1.3.3 (1) Luftens densitet 117 Anbefalet værdi anvendes E.1.5.1 (1) Notes Valg mellem procedure 1 og 2 118 Procedure 2 anvendes Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-4 1 og 2 E.1.5.1 (3) Valg mellem procedure 1 og 2 118 Procedure 2 anvendes E.1.5.2.6 (1) Antallet af lastcykler 125 Erstattes af supplerende regler, se 6.5.2 i Note 1 DS 410:1998 E.1.5.3 (2) Note Luftens densitet 127 Anbefalet værdi anvendes 1 E.1.5.3 (4) Indflydelsen af turbulens 128 6.5.1 (4) i DS 410:1998 anvendes E.1.5.3 (6) Peak faktor 128 Den anbefalede værdi anvendes E.3 (2) Stabilitetsparameter 133 Ingen supplerende værdier Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-5 DS/EN 1991-1-5 Eurocode 1: Last på bygningsværker - Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster Nationalt anneks

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-5 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-5 Thermal actions, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-5. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-1-5 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I det nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-5 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-5 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endeligt er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt indeholder de punkter, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-5 er tilladt, samt hvor der må tilføjes supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet, hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist, hvilke evt. supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Sid e Punkt Emne Valg Kommentar/ bemærkning 5.3(2) Bestemmelse af temperaturprofil 18 Tabel 5.1 (T 1, T 2 ) 18 Tabel 5.2 (T 3, T 4, T 5 ) 18 Tabel 5.3 (T 6, T 7, T 8, T 9 ) Indvendigt miljø, T in Udvendigt miljø, over jordniveau, T out Udvendigt miljø, under jordniveau, T out 19 6.1.1 (1) Ensartet temperaturkomponent og temperaturforskel for andre typer brodæk 19 6.1.2(2) Valg af metode mht. temperaturforskel 20 6.1.3.1(4) Valg af værdier for den ensartede temperaturkomponent 22 6.1.3.2(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge 22 6.1.3.3(3) Fastlæggelse af ensartet maks./min. temperatur De anbefalede værdier kan anvendes, når der ikke forligger mere specifikke data De anbefalede værdier kan anvendes for Danmark De anbefalede værdier kan anvendes for Danmark DK er placeret mellem 54 N og 58 N DK er placeret mellem 54 N og 58 N - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner Side 2 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-5 Sid e Punkt Emne Valg Kommentar/ bemærkning forskel for fuger og lejer 23 6.1.4(3) Valg af temperaturforskel - Ikke relevant for bygningskonstruktioner 23 6.1.4.1(1) Valg af temperaturforskel, metode 1 - Ikke relevant for bygningskonstruktioner 25 6.1.4.2(1) Valg af temperaturforskel, metode 2 - Ikke relevant for bygningskonstruktioner 29 6.1.4.3(1) Valg af vandret tempera - Ikke relevant for byg turforskel 29 6.1.4.4(1) Valg af temperaturforskel mellem yder- og inderside af kroppen på store kassedragere 29 6.1.5(1) Samtidig virkning af ensartet temperaturkomponent og temperaturforskel (rammekonstruktioner) 30 6.1.6(1) Valg af temperaturforskel mellem forskellige konstruktionselementer 30 6.2.1(1)P Beregningsmetode for hensyntagen til temperaturforskelle mellem ydersider på brosøjler 30 6.2.2(1) Valg af temperaturforskel mellem modsatte ydersider af betonsøjler 30 6.2.2(2) Valg af temperaturforskel mellem yder- og inderside af vægge i betonsøjler 31 7.2.1(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge 33 7.5(3) Lineær temperaturforskel mellem yder- og inderside af betonrør 33 7.5(4) Temperaturforskel langs omkreds af betonrør 36 A.1(1) Valg af karakteristisk min. og maks. temperaturer i skygge. ningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner - Ikke relevant for bygningskonstruktioner Som karakteristiske værdier for minimums- og maksimumslufttemperaturer i skygge skal anvendes henholdsvis T min = -31 C og T max = 36 C. Den anbefalede værdi kan anvendes, såfremt der ikke foreligger mere specifikke data. Den anbefalede værdi kan anvendes, såfremt der ikke foreligger mere specifikke data. Som karakteristiske værdier for minimums- og maksimumslufttemperaturer i skygge skal anvendes henholdsvis T min = -31 C og T max = 36 C. Som i DS 410:1998, afsnit 9 (4)P Som i DS 410:1998, afsnit 9 (4)P Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-5 Sid e Punkt Emne Valg Kommentar/ bemærkning Hensyntagen til højdeforskel i forhold til havoverfladen Der skal ikke korrigeres for højden over havoverfladen i Danmark. 36 A.1(3) Valg af initialtemperatur T 0 37 A.2(2) Beregning af min. og maks. temperatur i skyggen for anden overskridelsessandsynlighed p pr. år end 0,02 39 41 B(1) (Tables B.1, B.2 and B.3) 42 Annex C (Informativt) 44 Annex D (Informativt) Temperaturforskelle for andre belægningstykkelser for brodæk (metode 2) Værdier for temperaturudvidelseskoefficienter Beregning af temperaturprofiler i bygninger og andre bygværker Den anbefalede værdi kan anvendes, såfremt der ikke foreligger mere specifikke data. I Danmark skal anvendes følgende værdier af koefficienterne k 1, k 2, k 3 og k 4 : k 1 = 0,908, k 2 = 0,024 og k 3 = 0,719, k 4 = -0,0719 Med de angivne værdier af k koefficienterne er formlerne (A.1) og (A.2) identiske med formlerne i afsnit 9 i DS410:1998 - Ikke relevant for bygningskonstruktioner Kan anvendes. Kan anvendes. Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-6 DS/EN 1991-1-6 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse Nationalt anneks Kommentarer: Det nationale anneks udgøres principielt af én tabel (side 2-3), der henviser til supplerende tekst, hvis valget ikke kan udtrykkes kort. 'DK' er indsat efter tabelnumre og afsnitsnumre i EN1991-1-6, der er ændrede. Der mangler forslag til nogle punkter, der kræver input fra andre udvalg. Side 1 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-6 Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-6 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Oversigt over nationale valg Punkt Emne Side Dansk valg 1.1(3) Dimensioneringsregler for 8 (ingen national vejledning) hjælpekonstruktioner 2.2 (4) NOTE 1 Placering af udførelseslaster, der er klassificeret 13 Hvis der er områder hvor frie udførelseslaster ikke må angribe skal det 3.1(1)P 3.1(5) NOTE 1 / Tabel 3.1 NOTE 2 som frie laster Dimensioneringstilstand under storm Reduktionsfaktorer for bestemmelse af de karakteristiske værdier af variabel last under udførelse Mindste vindhastighed under udførelse 3.1(7) Regler for kombinationen af snelast/vindlast og udførelseslast 3.1(8) Regler for imperfektioner i NOTE 1 konstruktionens geometri 3.3(2) Krav til anvendelsesgrænsetilstande under udførelsen for blivende konstruktionsdele 3.3(6) Krav til anvendelsesgrænsetilstande for hjælpekonstruktioners 4.9(6) Last og vandstand for drivis NOTE 2 4.10(1)P Definition af laster som følge af isslag 4.11.1(2) / tabel 4.1 Anbefalede karakteristiske værdier af udførelseslast Q ca, Q cb og Q cc Side 2 af 4 klart fremgå af projektmaterialet. 14 Hvis sammenstyrtning under storm indebære risiko for mennesker eller store økonomiske tab dimensioneres mindst for den karakteristiske vindlast som ulykkeslast. 14 Se tabel 3.1 DK nedenfor. Se NOTE a i tabel 3.1 DK. og 3.1(1)P 15 Udførelseslaster der højst virker én arbejdsdag kombineres ikke med vind- og snelast. Der kan ses bort fra samtidig vind og sne i kombination med udførelseslaster. 15 (ingen national vejledning) 16 (ingen national vejledning) 16 (ingen national vejledning) 21 (ingen national vejledning) 21 (ingen national vejledning) 22 Bygninger dimensioneres mindst for en fri, jævnt fordelt last q c,k = q ca,k + q cb,k + q cc,k = 1,0 kn/m 2 og for en koncentreret last F cb,k svarende til den største oplagslast, der kan forekomme på det aktuelle sted. Størrelse og fordeling af F cb,k skal fremgå af projektmaterialet, men der bør mindst kunne optages 1 kn fordelt over 200 x 200 mm. Det kan antages at q c,k og F cb,k ikke virker samti-

4.11.2(1) NOTE 2 4.12(1)P NOTE 2 Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-6 Udførelseslast ved støbning af beton Dynamiske virkninger som følge af ulykkeslast 4.12(2) Dynamiske virkninger som følge af nedfaldende udstyr (ulykkeslast) 4.12 (3) Regningsmæssige værdier af stødlast fra personer (ulykkeslast) dig. 23 Under koordinering med øvrige gældende normer. 24 Dynamiske effekter skal behandles i det konkrete projekt. Den anbefalede værdi af den dynamiske forstærkningsfaktor kan anvendes. 24 Normalt kan der dimensioneres for en statisk last på 2,5 kn fordelt over 200 x 200 mm. 24 Normalt kan der dimensioneres for en statisk last på 2,5 kn fordelt over 200 x 200 mm for snublen og 6,0 kn fordelt over 300 x 300 mm for fald. 4.13(2) Seismisk last 24 Der kan normalt ses bort fra seismiske effekter under udførelsen. Hvor det skønnes relevant at undersøge seismisk last kan den fastsættes som for den færdige bygning, se NA til 1991-(jordskælv) A1.1(1) NOTE 2 A1.3(2) A2.3(1) A2.4(2) A2.4(3) A2.5(2) A2.5(3) Repræsentative værdier af variabel last som følge af udførelseslast Karakteristiske værdier af ækvivalente vandrette kræfter Regningsmæssige værdier af lodret nedbøjning af broer udført ved fagvis frembygning Reduktion af den karakteristiske værdi af snelast Reducerede værdier af karakteristisk snelast til eftervisning af statisk ligevægt Regningsmæssige værdier af vandrette friktionskræfter 25 For udførelseslaster kan anvendes ψ 0 = 0,6 og ψ 2 = 0,2. 25 (ingen national vejledning) 26 (ikke relevant for bygninger) 27 (ikke relevant for bygninger) 27 (ikke relevant for bygninger) 27 (ikke relevant for bygninger) Bestemmelse af friktionskoefficienter 27 (ikke relevant for bygninger) µ min og µ max Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-6 Anneks B Last under renovering, ombygning eller nedrivning. 28 Anneks kan benyttes med tilføjelse til B (8): NOTE Konstruktionsdele hvis funktion og belastning kun ændres beskedent, kan eftervises med brug af det normsæt, der var gældende ved opførelsen. Tabel 3.1 DK Anbefalede reduktionsfaktorer for fastlæggelse af den karakteristiske værdi af klimalaster. Varighed Reduktionsfaktor for karakteristisk last fra sne, vind og temperatur 5 døgn 0,5, se note a og c 3 måneder 0,5, se note c 1 år Årstidsvariation, se note b Note a. En nominel varighed på fem døgn svarer til tidsrummet for pålidelige meteorologiske forudsigelser. Vind: Hvis udførelsen planlægges så den kun påbegyndes hvis vejrudsigten for udførelsesfasens varighed forudsiger en 10-min middelvindhastighed på stedet, der er mindre end en forudsat værdi kan der dimensioneres for denne, dog mindst 0,2 kn/m 2. Sne: Hvis udførelsen planlægges så den kun påbegyndes hvis vejrudsigten for udførelsesfasens varighed ikke forudsiger snefald kan der ses bort fra snelast. Note b. Den karakteristiske last bestemmes under hensyntagen årstidsvariationen af sne, vind og temperatur, se henholdsvis EN 1991-1-3, EN 1991-1-4 og EN 1991-1-5. Sne: Såfremt det sikres at sne fjernes hvis der er akkumuleret mere end 200 mm sne kan reduktionsfaktoren for snelast sættes til 0,5 hele året. Note c: For vind svarer reduktionsfaktoren 0,5 til en 10-min middelvindhastighed på 17 m/s mindst 25 km fra vestkysten og 19 m/s ved vestkysten. Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-7 DS/EN 1991-1-7 Eurocode 1:- Last på konstruktioner - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast Nationalt anneks Side 1 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-7 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1991-1-7, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1991-1-7. De anførte nationale valg gælder for bygningskonstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1991-7 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1991-1-7 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1991-1-7 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1991-1-7 er tilladt, samt hvor der må gives supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Side Kommentar 2 (2) Klassifikation af ulykkeslaster 14-3.1 (2) Hændelser der tages i 15 - betragtning 3.2 (1) Risiko niveauer 16-3.3 (2) a) Projektering af nøgleelementer 17 Nøgleelementer dimensioneres ved anvendelse af nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E. 3.3 (2) b) Grænser for lokale svigt 17 De anbefalede værdier benyttes 3.3 (2) c) Valg af strategier til at begrænse konsekvens af lokalt svigt 17 Metode b) og c) vælges frem for metode a) i henhold til robusthedsreglerne i nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E. 3.4 (1) Konsekvens klasser 18 Der benyttes konsekvensklasser i henhold til nationalt anneks til EN1990, informativt anneks B. 3.4 (2) Design metoder for ulykkes designsituationer 4.1 (1) Note 1 Definition af letvægts konstruktioner 4.1 (1) Note 3 Yderligere information om transmission af stød påvirkning til fundament Side 2 af 4 18 Konstruktioner projekteres for identificerede ulykkeslaster (påkørsel og eksplosion) med ulykkeslasterne i afsnit 4 og 5 og for uidentificerede ulykkeslaster (robusthed) i henhold til robusthedsreglerne i nationalt anneks til EN1990, informativt anneks E. 19 Ikke relevant for bygninger. 19 -

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-7 4.3.1 (1) Note 1 Værdier for påkørselslaster fra køretøjer 20 De anbefalede værdier anvendes for konstruktioner, der er særligt udsat for påkørsel. 21-4.3.1 (1) Note 2 Påkørselslaster som funktion af afstand fra vejbaner 4.3.1 (1) Note 3 Typer af elementer udsat 21 - for kollision med køretøjer 4.3.1 (2) Påførsel af kræfterne F dx 21 Kræfterne F dx og F dy påføres ikke og F dy samtidigt 4.3.1 (3) Alternative regler for påkørsel 21 De anbefalede værdier anvendes for konstruktioner, der er særligt udsat for påkørsel. 4.3.2 (1) Afstands og beskyttelses 22 Ikke relevant for bygninger. mål og design værdier 4.3.2 (1) Note 3 Reduktionsfaktoren r F 23 Ikke relevant for bygninger. 4.3.2 (1) Note 4 Påkørselslast på underside 23 Ikke relevant for bygninger. af brodæk 4.3.2 (2) Brug af F dy 24 Ikke relevant for bygninger. 4.3.2 (3) Størrelse og placering af 24 Ikke relevant for bygninger. påkørsels områder 4.4 (1) Værdier for påkørselslaster fra gaffeltruck 24 De anbefalede værdier kan anvendes 4.5 Typer af tog trafik 24 Ikke relevant for bygninger. 4.5.1.2 (1) Note 1 Konstruktioner der inkluderes i exposure klasse A og B 25 Ikke relevant for bygninger. 4.5.1.2 (1) Note 2 Klassifikation af midlertidige konstruktioner og hjælpe konstruktioner 25 Ikke relevant for bygninger. 4.5.1.4 (1) Påkørselslaster fra afsporede 26 Ikke relevant for bygninger. tog 4.5.1.4 (2) Reduktion af påkørselslaster 26 Ikke relevant for bygninger. 4.5.1.4 (3) Placering af påkørsels 26 Ikke relevant for bygninger. områder 4.5.1.4 (4) Påkørselslaster for hastigheder 26 Ikke relevant for bygninger. under 50 km/t 4.5.1.4 (5) Påkørselslaster for hastigheder 26 Ikke relevant for bygninger. over 120 km/t 4.5.1.5 (1) Krav for klasses B konstruktioner 26 Ikke relevant for bygninger. 4.5.2 (1) Arealer på den anden side 27 Ikke relevant for bygninger. af spor ender 4.5.2 (4) Påkørselslaster på ende 27 Ikke relevant for bygninger. vægge 4.6.1 (3) Klassifikation af påsejlinger 27 Ikke relevant for bygninger af skibe 4.6.2 (1) Værdier for frontal og sidelæns 28 Ikke relevant for bygninger. laster fra skibe 4.6.2 (2) Friktionskoefficient µ 28 Ikke relevant for bygninger. 4.6.2 (3) Placering af påsejlingslaster 28 Ikke relevant for bygninger. 4.6.2 (4) Statisk ækvivalent påsejlingslast 28 Ikke relevant for bygninger. 4.6.3 (1) Statisk ækvivalent påsejlingslast fra søgående ski 28 Ikke relevant for bygninger. Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1991-1-7 be 4.6.3 (3) Friktionskoefficient µ 29 Ikke relevant for bygninger. 4.6.3 (4)P Placering af påsejlingslaster 29 Ikke relevant for bygninger. 4.6.3 (5) Påsejlingslaster fra overbygning 29 Ikke relevant for bygninger. på skib 5.3 (1)P Procedure for interne eksplosioner 32 Eksplosionslasterne i anneks D benyttes for - støv eksplosioner i rum, beholdere og bunkere A4 (1) Detaljer ved effektiv forankring 35 - - naturgas eksplosioner i rum Anneks A (informativ) Anneks B (informativ) Anneks C (informativ) Anneks D (informativ) Design for konsekvenser af lokale svigt i bygninger fra en uspecificeret årsag Information om risikovurdering Dynamisk design for påkørsel og påsejling 31-39 Anneks A benyttes ikke. Der henvises til supplerende regler i anneks E i nationalt anneks til EN1990 40-51 Anneks B kan benyttes 52-61 Anneks C kan benyttes Interne eksplosioner 62-66 Anneks D kan benyttes Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Nationalt anneks Side 1 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 Indhold I indledningen til DS/EN 1992-1-1 er vist en oversigt over de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1992-1-1 er tilladt. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1992-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette dokument er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1992-1-1 anbefalede værdier, dvs. at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1992-1-1 anbefalede værdier. I efterfølgende oversigt er vist, hvor valg er foretaget og hvilke type af valg, der er tale om. Endelig er vist hvilke informative annekser, der ikke er gældende. Derefter kommer et afsnit, hvor de nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer er indsat. Oversigt Punkt Kommentar 2.4.2.2(2) Ændret 2.4.2.2(3) Ændret 2.4.2.4(1) Ændret 2.4.2.5(2) Ændret 3.1.2(4) Ændret 3.1.3(2) Supplerende information 3.2.2(3)P Ændret 3.2.7(2) Ændret 4.4.1.2(5) Ændret 4.4.1.3(1)P Ændret 4.4.1.3(3) Ændret 5.1.3(1)P Ændret 5.2(5) Ændret 5.6.1(3)P Supplerende informationer 5.8.3.1(1) Ændret 5.8.5(1) Ændret der er foretaget valg mellem metoder 5.8.6(3) Ændret 5.10.1(6) Ændret der er foretaget valg mellem metoder 5.10.8(2) Ændret 5.10.8(3) Ændret 5.10.9(1)P Ændret 6.2.2(6) Ændret 6.2.3(2) Ændret 6.2.3(3) Ændret 6.2.4(4) Ændret 6.4.5(4) Ændret Side 2 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 6.5.2(2) Ændret 6.5.4(4) Ændret 6.5.4(6) Ændret 7.3.1(5) Ændret 9.2.1.1(1) Ændret 9.2.2(5) Ændret 9.8.3(2) Ændret 9.10.2.2(2) Ændret 9.10.2.3(3) Ændret 9.10.2.3(4) Ændret 9.10.2.4(2) Ændret 11.3.5(1)P Ændret 11.3.5(2)P Ændret 11.6.2(1) Ændret 12.3.1(1) Ændret A.2.1(1) A.2.1(2) A.2.2(1) A.2.2(2) A.2.3(1) E.1(2) Ændret Ændret Ændret Ændret Ændret Ændret Anneks G er ikke gældende Anneks H er ikke gældende Anneks I er ikke gældende Anneks J er ikke gældende Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer Punkt Nationalt valg 2.4.2.2(2) Følgende værdi skal anvendes: γ =1,15 P,unfav 2.4.2.2(3) Følgende værdi skal anvendes: γ = 1,15 P,unfav 2.4.2.4(1) Følgende værdier skal anvendes: Tabel 2.1N - Partialkoefficienter for materialer for brudgrænsetilstande ved normal sikkerhedsklasse Dimensione C for betons C for betons C for betons S for S for Side 3 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 ringstilstande trykstyrke og E-modul i uarmeret beton trækstyrke og kohæsion i uarmeret beton trykstyrke og E-modul i armeret beton armeringsstål forspændingsstå l Vedvarende & 1,60 1,70 1,45 1,20 1,20 midlertidig i pladsstøbt beton Vedvarende & 1,55 1,60 1,40 1,20 1,20 midlertidig i præfabrike-rede betonelementer Ulykke 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Ved eftervisning af udmattelse for vedvarende dimensioneringstilstande anvendes partialkoefficienterne i tabel 2.1N multipliceret med 1,1 for værdierne γ C,fat og γ S,fat. For vedvarende & midlertidige dimensioneringstilstande multipliceres partialkoefficienterne ved lav sikkerhedsklasse med 0,90 og ved høj sikkerhedsklasse med 1,1. For vedvarende & midlertidige dimensioneringstilstande multipliceres partialkoefficienterne ved 0,95 ved skærpet kontrolklasse og ved lempet kontrolklasse med 1,1. Høj sikkerhedsklasse må ikke kombineres med lempet kontrolklasse. Med hensyn til partialkoefficienter ved forskellige kontroller henvises til Anneks A. De i Anneks A omtalte partialkoefficienter gælder for normal sikkerhedsklasse, og de multipliceres ligeledes med de ovenfor nævnte faktorer ved lav og høj sikkerhedsklasse. 2.4.2.5(2) Følgende værdi skal anvendes: k f = 1,0 3.1.2(4) Værdien af k t bestemmes ud fra dokumenterede sammenhænge for betons styrke på bestemmelsestidspunktet og dens styrke ved 28 døgn. 3.1.3(2) Supplerende information: For danske betoner iht. DS 2426 regnes med en begyndelseselasticitetsmodul på E cok = f ck, hvor f ck og E cok regnes i MPa. Sekantværdien E cm kan sættes til f ck + 13 E cm = 0,7 E cok til brug ved korttidspåvirkninger og til brug ved langtidspåvirkninger anvendes en effektiv elasticitetsmodul E, der som vejledende værdi kan sættes til 1 E c,eff = E cm. En mere nøjagtig værdi kan findes af (7.20) 4 c,eff 3.2.2(3)P Den øvre grænse for flydespændingen f yk sættes til 650 Mpa. Side 4 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 3.2.7(2) Følgende værdi skal anvendes: ε ud = f yd E s 4.4.1.2(5) Følgende værdi skal anvendes: Der anvendes én konstruktionsklasse og eksponeringsklasserne henføres til miljøklasser. De anvendes fire miljøklasser: passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv, der benævnes P, M, A og E. Disse fire miljøklasser dækker de klima- og miljøpåvirkninger, der normalt forekommer i Danmark. Eksponeringsklasserne defineret i DS/EN 206-1 og i DS/EN 1992-1-1er gengivet i tabel 4.1 Disse eksponeringsklasser henføres til de fire miljøklasser som angivet i DS 2426, tabel 2426-1 og gengivet her: Tabel 2426-1 Normativ gruppering af eksponeringsklasser i miljøklasser: Miljøklasse Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv Omfatter følgende eksponeringsklasser i henhold til DS/EN 206-1 X0 XC1 XC2 XC3 XC4 XF1 XA1 XD1 XS1 XS2 XF2 XF3 XA2 XD2 XD3 XS3 XF4 XA3 Eksempler på hvilke miljøklasser de enkelte konstruktionsdele normalt bør henregnes til er følgende: Til passiv miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele: konstruktioner i indendørs tørt miljø jorddækkede fundamenter i lav og normal sikkerhedsklasse Til moderat miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele: funderingspæle fundamenter delvis over terræn jorddækkede fundamenter i høj sikkerhedsklasse udvendige vægge og facader udvendige søjler udvendige bjælker med konstruktivt beskyttet overside altanbrystninger installationskanaler ingeniørgange elevatorgruber Til aggressiv miljøklasse må almindeligvis henregnes følgende bygningsdele: udvendige dæk udvendige bjælker uden konstruktiv beskyttet overside støttemure lyskasser Side 5 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 udvendige trapper kælderydervægge delvis over terræn kanaler, funderingspæle og gruber i moderat aggressivt grundvand konstruktionsdele i moderat aggressivt grundvand Ekstra aggressiv miljøklasse bør overvejes for følgende bygningsdele: altangange, altanplader og altankonsoller parkeringsdæk svømmebade brosøjler kantbjælker på broer marine konstruktioner, f.eks. splashzonen kanaler, funderingspæle og gruber i stærkt aggressivt grundvand konstruktionsdele i stærkt aggressivt grundvand Dæklag ved skærpet og normal kontrolklasse skal mindst være som angivet i tabel 4.4(NA) for armeringsstål i overensstemmelse med DS/EN 10080 og som angivet i tabel 4.5(NA) for forspændingsstål. Ved lempet kontrol skal de foreskrevne dæklag forøges med 5 mm. Tabel 4.4N - Værdier af minimumdæklag, c min,dur, krav med hensyn til holdbarhed af armeringsstål i overensstemmelse med EN 10080 Miljøklasse Ekstra aggressiv Aggressiv Moderat Passiv Minimum dæklag mm 40 mm 30 mm 20 mm 10 mm Tabel 4.5N - Værdier af minimumdæklag, c min,dur, krav med hensyn til forspændingståls holdbarhed Miljøklasse Førspændt armering ikke-bundtet mm Efterspændt armering i foringsrør mm Ekstra aggressiv 40 mm 50 mm Aggressiv 30 mm 40 mm Moderat 20 mm 35 mm Passiv 10 mm 30 mm Side 6 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 4.4.1.3(1)P Tolerancetillægget Δc dev vælges normalt ikke mindre end 5 mm i normal og skærpet kontrolklasse og 10 mm i lempet kontrolklasse. 4.4.1.3(3) Situationen er dækket af bestemmelserne i (1)P. 5.1.3(1)P Antallet af lastarrangementer for bygninger kan forenkles ved at anvende en af følgende to metoder: Metode 1: Beregning af kontinuerte bjælker på basis af plasticitetsteorien kan ske ved eftervisning af, at hvert fag kan optage påvirkninger svarende til maksimal last på hele faget og minimal last på hele faget, når der i begge tilfælde regnes med de fulde værdier af de valgte indspændingsmomenter Indspændingsmomenter vælges mellem elasticitetsteoriens værdier og en tredjedel heraf. For kontinuerte bjælker med tilnærmelsesvis lige store fag og jævnt fordelt last kan eftervisning af indspændingsmomenternes placering i forhold til elasticitetsteoriens værdier udelades, hvis de vælges således, at der ved indspændinger og mellemunderstøtninger armeres for et indspændingsmoment, der numerisk er mindst 1/3 og højest det dobbelte af de dimensionsbestemmende momenter i tilstødende fag. Metode 2: (a) fag, der bærer den regningsmæssige variable og permanente last (γ Q Q k + γ G G k + P m ), vekslende med fag, der kun bærer den regningsmæssige permanente last, γ G G k + P m og (b) ethvert sæt af nabofag, der bærer regningsmæssige variable og permanente laster (γ Q Q k + γ G G k + P m )-, medens alle andre fag kun bærer den regningsmæssige permanente last, γ G G k + P m. 5.2(5) Følgende værdi skal anvendes: I stedet for at anvende (5.1) og θ 0 anvendes en minimumsværdi for den vandrette last på en bygning. Det er masselasten, der er fastsat i Projekteringsgrundlag for Konstruktioner, DS/EN 1990/2003 5.6.1(3)P Supplerende informationer: Almene bestemmelser Ved snitkraftbestemmelsen kan man anvende plasticitetsteorien med sædvanligt anerkendte tilnærmelser. Anvendelse af plasticitetsteorien forudsætter, at konstruktionen har tilstrækkelig flydeevne, dvs. at flydning i armeringen udvikles væsentligt, inden andre brudformer, som fx instabilitet, afslutter et påbegyndt sejt brud. Ved anvendelse af plasticitetsteorien kan en eftervisning af flydeevnens tilstrækkelighed udelades, hvis følgende betingelser er opfyldt : Side 7 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 Den bestemte snitkraftfordeling afviger ikke for stærkt fra snitkraftfordelingen svarende til elasticitetsteorien. En nøjagtig beregning af snitkraftfordelingen svarende til elasticitetsteorien er ikke påkrævet. Det vil i almindelighed være tilstrækkeligt at anvende et kvalificeret skøn eller simple tilnærmelsesmetoder. For nedreværdiløsninger kan følgende princip benyttes: Benævnes armeringen knyttet til en plastisk løsning i et punkt af konstruktionen A sp og armeringen knyttet til en elastisk løsning i samme punkt af konstrukltionen A se kan ovennævnte regnes opfyldt såfremt det for alle punkter i konstruktionen gælder, at 1/3 A se A sp 3 A se. Den elastiske løsning kan regnes at svare til den plastiske løsning, hvor den samlede beregningsmæssige armering for konstruktionen udgør et minimum. Konstruktionen er normaltarmeret, dvs. krav til minimumsarmering er opfyldt og armeringen flyder ved brud. Der alene anvendes klasse B og klasse C stål iht. anneks C i EN 1992-1 1. Der anvendes en arbejdskurve for armeringen, hvor der ikke regnes med spændingstilvækster efter punktet svarende til flydespændingen. Såfremt der anvendes en arbejdskurve hvor der regnes med spændingstilvækster efter punktet svarende til flydespændingen, så skal såvel ligevægts- som kompatibilitetsbetingelser være opfyldt. Brudgrænsetilstanden er ikke betinget af instabilitet. En tilfredsstillende virkemåde af konstruktionen i anvendelsesgrænsetilstanden kan betinge, at den bestemte snitkraftfordeling ikke afviger væsentligt fra snitkraftfordelingen bestemt ved hjælp af elasticitetsteorien. Hvor lasten og dermed snitkræfterne er betinget af konstruktionens deformationsevne, fx ved jordtrykspåvirkede konstruktioner, bør konstruktionens deformationsevne vurderes. Speciel opmærksomhed henledes på deformationsevnens indflydelse på størrelsen af fx forskydningskræfter og reaktioner ved vederlag. For konstruktioner, hvor lasten er større i anvendelsesgrænsetilstanden end i brudgrænsetilstanden, fx ved visse jordtrykspåvirkede konstruktioner, bør anvendelsestilstanden altid vurderes. Plane spændingstilstande Effektivitetsfaktoren Ved brudberegninger af armeret beton anvendes en effektiv regningsmæssig betonstyrke ν f cd, hvor ν betegnes effektivitetsfaktoren. Under forudsætning af en armering, der mindst svarer til minimumsarmering, kan effektivitetsfaktoren ν regnes bestemt ved: (ρσ sd ) γ c ν = 1,52 η ν n ( f ck og σ sd i MPa ) (5.100N) f ck Side 8 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 hvor ρσ sd er trækspændingen vinkelret på retningen af betontrykket σ cd, idet ρ er armeringsforholdet og σ sd er spændingen i armeringen. σ cd ρσ sd ρσ sd σ cd For ortogonalt armerede konstruktioner kan som en simplifikation benyttes den største værdi af ρσ sd efter de to akser. Parameteren η afhænger af hvilken ydre påvirkning der bevirker ρσ sd. for ren træknormalspændingspåvirkning sættes η = 0,6, dog således at en nedre værdi for ν er ν = 0,7 for ren forskydning fremkaldt af en ydre forskydningskraftpåvirkning sættes η = 0,6 for ren forskydning fremkaldt af en ydre vridningspåvirkning sættes η = 0,9 Ved kombinerede påvirkninger benyttes en vægtet gennemsnitsværdi for η, idet der vægtes mellem værdierne knyttet til de rene påvirkninger. For vridningspåvirkede tværsnit, hvor de enkelte delvægge, som det tyndvæggede tværsnit er opbygget af, er armeret med lukkede bøjler langs periferien og jævnt fordelt langsgående armering i begge sider, kan η sættes til η = 0,6. Dette gælder også for armerede plader, såfremt disse er forskydningsarmeret langs vridningspåvirkede rande. For ren forskydning svarer udtrykket for ν ved forskydningskraftpåvirkning til: ν v 1,52 = 1 + 0,3 f ck (f ck i MPa) (5.101N) og ved vridningspåvirkning til: 1,52 ν t = 1 + 0,5η f ck (f ck i MPa) (5.102N) Effektivitetsfaktoren ν n er knyttet til ren normalspændingspåvirkning. Hvis normalspændingen frembringes af en normalkraftpåvirkning kan ν n = 1,0 benyttes. Såfremt normalspændingen hidrører fra en bøjningspåvirkning sættes ν n = ν m, hvor ν m er bestemt ved: Side 9 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 f yk f ck ν m = 0,97 < 0,6 (f ck og f yk i MPa) (5.103N) 5000 300 For tværsnit der er normaltarmeret, dvs. mht. bøjningsmomentet, kan dog benyttes: f ck ν m = 0,98 < 0,6 (f ck i MPa) (5.104N) 500 Ved kombineret normalkraft og bøjning benyttes en vægtet gennemsnitsværdi for ν n, idet der vægtes mellem værdierne knyttet til ren normalkraft og ren bøjning. For trykstænger der medvirker ved optagelse af forskydningskræfter, f.eks. i gitteranalogien, må ν højst sættes til ν = ν v. For plader med små armeringsforhold, dvs. (ρf yd /f cd ) mindre end ca. 0,1, kan ν sættes til ν = ν m. For knudepunkter kan ν generelt sættes til ν = 0,8. For knudepunkter hvor der ikke føres armering gennem knuden og spændingen i knuden alene er fremkaldt af ydre tryk, kan ν dog sættes til ν = 1,0. Er kravet til minimumsarmering ikke opfyldt benyttes ν bestemt ved: 2 ν = (f ck i MPa) (5.105N) f ck Værdien bestemt ved (5.105N) udgør altid en nedre grænse for værdien af ν. Anvendelse af de angivne værdier for ν kan i visse tilfælde lede til flydeflader, der ikke er konvekse. I disse tilfælde er det tilladt at afskære de konkave dele af flydefladen. Beregningsmetoder For plane spændingstilstande kan f.eks. plasticitetsteoriens nedreværdimetoder, stringermetoden, gitteranalogien og inddeling i homogene spændingsfelter benyttes. Stringermetoden: I stringermetoden simplificeres en plan spændingstilstand ved, at alle normalspændinger optages i stringere, mens forskydningsspændingerne optages i de rektangulære forskydningsfelter mellem stringerne. Forskydningsfelternes udstrækning defineres som stringernes centerafstand. Krydsningspunkterne mellem stringerne benævnes knuder. Stringernes bredde bør maksimalt være 20% af bredden af det tilstødende forskydningsfelt, der har den mindste udstrækning vinkelret på stringerens længderetning. Til optagelse af træk i stringerne ilægges den fornødne armering. Variationen i trækstringerens kraft bør ikke være større end svarende til, at stringerkraften, over en strækning svarende til forankringslængden, Side 10 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 vokser fra nul til den regningsmæssige flydekraft. Trykspændingen i stringerne bør ikke overstige νf cd, hvor effektivitetsfaktoren ν kan sættes til ν = ν m, idet der kan regnes med normaltarmeret tværsnit. Kraften i trykarmeringen må ikke regnes større end den regningsmæssige trykkraft i betonen. Hvis armeringen regnes at optage større kraft end halvdelen af denne regningsmæssige kraft, må der ikke benyttes overlapningsstød. Armeringsareal og betontrykkets størrelse i forskydningsfelterne beregnes efter formlerne i anneks F. Betontrykket kontrolleres ved anvendelse af effektivitetsfaktoren angivet ovenfor. Det er en forudsætning for metodens gyldighed at forskydningsarmeringen er effektivt forankret i stringerne. Såfremt forskydningsarmering udelades skal stringerne og knuderne knyttet til de pågældende forskydningsfelter beregnes efter reglerne, der gælder for gitteranalogien. 5.8.3.1(1) Følgende værdi skal anvendes: Ac f cd λ lim = 20 N Ed (5.13) 5.8.5(1) Følgende forenklede metode skal anvendes: Metode (a) 5.8.6(3) Følgende værdi skal anvendes: γ ce = γ c, jf. tabel 2.1N 5.10.1(6) Følgende metode skal anvendes: Metode A 5.10.8(2) Følgende værdi skal anvendes: Δσ = 0 p,uls 5.10.8(3) Følgende værdi skal anvendes: γ ΔP,sup = γ ΔP,inf = 1,0 5.10.9(1)P Følgende værdi skal anvendes: r sup = r inf = 1,0 6.2.2(6) Værdien af ν findes efter supplerende informationer i 5.6.1(3) 6.2.3(2) Følgende værdi skal anvendes: Hvis der anvendes klasse B og klasse C stål iht. anneks C i EN1992-1-1 gælder følgende: Betontrykkets hældning θ med længdeaksen vælges således at α tan cot θ 2,5 (6.7a) 2 Anvendes afkortet armering vælges α tan cot θ 2,0 (6.7b) 2 Den øvre grænse for cotθ sikre normalt mod dannelse af uacceptable forskydningsrevner i anvendelsestilstanden for slapt armerede bjælker og plader. Grænserne for trykhældningerne kan overskrides, når forholdene taler for det. F. eks. kan cotθ øges ved fuldt forspændte konstruktioner, hvor forskydningsrevner normalt ikke giver problemer. Side 11 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 Klasse A stål iht. anneks C i EN 1992-1-1 kan anvendes til optagelse af forskydningspåvirkning, hvis der er sikret tilstrækkelig translationskapacitet til at et forskydningsbrud kan udvikles som forudsat i forskydningsberegningen. Dette kan normalt forventes, hvis cotθ vælges til den værdi, der giver den optimale armering, hvilket for ren forskydning svarer til cot θ = 1 6.2.3(3) Følgende værdi skal anvendes: ν 1 =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3) Den anbefalede værdi for α cw skal anvendes 6.2.4(4) Den anbefalede værdi skal anvendes, hvis der anvendes klasse B og/eller klasse C stål iht. Anneks C i EN 1992-1-1. Klasse A stål iht. anneks C i EN 1992-1-1 kan anvendes, hvis der er sikret tilstrækkelig translationskapacitet. Dette kan normalt forventes, hvis cotθ vælges til den værdi, der giver den optimale armering, hvilket for ren forskydning svarer til cot θ = 1 6.4.5(4) Følgende værdi skal anvendes: k = 2,0 6.5.2(2) Følgende værdi skal anvendes: 0,6ν ' =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3) 6.5.4(4) Følgende værdier skal anvendes: k 2 = k 3 = 1,0 og ν ' =ν efter supplerende informationer i 5.6.1(3) Den anbefalede værdi for k 1 skal anvendes 6.5.4(6) Følgende værdi skal anvendes: k 4 = 1,0, hvilket er på den sikre side. Værdien afhænger af tværtrykket. 7.3.1(5) Følgende værdier skal anvendes: De anbefalede værdier for relevante miljøklasser er anført i tabel 7.1. Tabel 7.1. Anbefalede maksimale værdier af beregnede revnevidder w max (mm) Miljøklasse Slap armering Spændarmering Ekstra aggressiv 0,2 mm 0,1 mm Aggressiv 0,3 mm 0,2 mm Moderat 0,4 mm 0,3 mm 9.2.1.1(1) Den anbefalede værdi for A s,min skal anvendes suppleret med: I høje bjælkekroppe indlægges en jævnt fordelt armering over bjælkekroppens sider og parallelt med bjælkeaksen. Armeringsforholdet bør mindst være det samme som for bøjlearmering jf. punkt 9.2.2(5). 9.2.2(5) Følgende værdi skal anvendes: ρ = (0,063 f ) / f (9.5N) w,min ck yk 9.8.3(2) Følgende værdi skal anvendes: q 1 fastsættes under hensyntagen til komprimeringsudstyret Side 12 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 9.10.2.2(2) Følgende værdi skal anvendes: Værdien af q 1 skal som minimum være 15 kn/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kn/m for høj sikkerhedsklasse. Trækkraften F tie,per sættes som minimum til den karakteristiske værdi 40 kn for normal sikkerhedsklasse og 80 kn for høj sikkerhedsklasse. 9.10.2.3(3) Følgende værdi skal anvendes: Trækkraft F tie,int sættes lig med en karakteristisk værdi på 15 kn/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kn/m for høj sikkerhedsklasse. 9.10.2.3(4) Følgende værdi skal anvendes: q 3 sættes til den karakteristiske værdi15 kn/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kn/m for høj sikkerhedsklasse q 4 sættes til den karakteristiske værdi 40 kn for normal sikkerhedsklasse og 80 kn for høj sikkerhedsklasse 9.10.2.4(2) Følgende værdi skal anvendes: f tie,fac sættes til den karakteristiske værdi 15 kn/m for normal sikkerhedsklasse og 30 kn/m for høj sikkerhedsklasse F tie,col sættes til den karakteristiske værdi 80 kn for normal sikkerhedsklasse og 160 kn for høj sikkerhedsklasse. 11.3.5(1)P Følgende værdi skal anvendes: α lcc = 1,0 11.3.5(2)P Følgende værdi skal anvendes: α lct =1,0 11.6.2(1) Følgende værdi skal anvendes: ρ ν1 = 0,4 + 0,6 ν v f lck i MPa (11.6.6N) 2200 hvor ν v er i overensstemmelse med (5.101N), jf. supplerende informationer i 5.6.1(3)P 12.3.1(1) Følgende værdi skal anvendes: α cc,pl og α ct,pl sættes til 0,9. A.2.1(1) Følgende værdi skal anvendes: γ s,red1 sættes til 1,15 A.2.1(2) Følgende værdier skal anvendes: γ c,red1 sættes til 1,4 og af γ c,pcred1 sættes til 1,35 A.2.2(1) Følgende værdi skal anvendes: γ s,red2 sættes til 1,2, γ c,red2 sættes til 1,45 og γ c,pcred2 sættes til 1,4 A.2.2(2) Følgende værdier skal anvendes: γ c,red3 sættes til 1,40 og γ c,pcred3 sættes til 1,35. A.2.3(1) Følgende værdier skal anvendes: η sættes til 0,9 og γ c,red4 sættes til 1,3. E.1(2) Følgende værdier skal anvendes: Eksponeringsklasser er i 4.4.1.2(5) placeret i miljøklasser. For disse miljøklasser stilles for armeret beton krav til minimumsværdi af foreskreven f ck således Side 13 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-1 Miljøklasse minimumsværdi af foreskreven f ck MPa Ekstra aggressiv 40 Aggressiv 35 Moderat 25 Passiv 12 Side 14 af 14

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 DS/EN 1992-1-2 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Nationalt anneks Side 1 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1992-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, jf. indledningen til DS/EN 1992-1-2. De anførte nationale valg gælder for betonkonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1992-1-2 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1992-1-2 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1992-1-2 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. For gældende informative annekser kan der være supplerende informationer. Oversigt Punkt Kommentar 2.1.3 (2) Ændret til andre værdier. 3.2.3 (5) Metode valgt og supplerende værdier angivet. 3.2.4 (2) Metode valgt og supplerende værdier angivet. 3.3.3 (1) Metode valgt og supplerende værdier angivet. 4.1 (1)P Ændret 4.5.1 (2) Suppleret med yderligere krav. 5.2 (3) Ændret 5.6.1 (1) Valg foretaget 5.7.3 (2) Ændret 6.2 (2) Valg foretaget 6.3.1 (1) Ændret 6.4.2.1 (3) Valg foretaget Anneks A Anneks B Anneks C Anneks D Anneks E Må anvendes. Suppleret med matematiske udtryk. Må delvis anvendes. Må anvendes. Er ikke gældende Er ikke gældende Side 2 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer Punkt Nationalt valg 2.1.3 (2) Δθ 1 og Δθ 2 sættes til Δθ 1 = 140 K og Δθ 2 = 180 K. 3.2.3 (5) Class N skal anvendes. Det understreges, at de angivne værdier for f sy i EN 1992-1-2 er værdier svarende til en tøjning på 2,0 %, dvs. brudspændingen. For en tøjning på 0,2 %, dvs. tøjningen svarende til flydning, anvendes værdierne i tabel 1. ºC Varmtvalset Kolddeformeret 20 1,00 1,00 100 0,96 0,99 200 0,88 0,95 300 0,77 0,89 400 0,65 0,78 500 0,47 0,57 600 0,27 0,30 700 0,13 0,12 800 0,05 0,05 900 0,02 0,02 1000 0,01 0,01 1100 0,00 0,00 1200 0,00 0,00 Tabel 1 : Værdier for reduktionen af 0,2%-spændingen som funktion af temperaturen. For bratkølet selvanløben stål anvendes værdierne i tabel 2. ºC Reduktion 0,2%-spænding Reduktion 2,0 %-spænding Reduktion elasticitetsmodul 20 1,00 1,00 1,00 100 0,98 1,00 1,00 200 0,94 1,00 1,00 300 0,89 0,99 0,99 400 0,78 0,95 0,96 500 0,55 0,79 0,79 600 0,27 0,47 0,48 700 0,10 0,17 0,21 800 0,00 0,00 0,08 900 0,00 0,00 0,03 1000 0,00 0,00 0,01 1100 0,00 0,00 0,01 1200 0,00 0,00 0,00 Tabel 2 : Værdier for bratkølet selvanløben stål som funktion af temperaturen Side 3 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 3.2.4 (2) Class B skal anvendes. Det understreges, at de angivne værdier for f py i EN 1992-1-2 er værdier svarende til en tøjning på 2,0 %, dvs. brudspændingen. For en tøjning på 0,2 %, dvs. tøjningen svarende til flydning, anvendes værdierne i tabel 3. ºC Kolddeformerede liner Bratkølede liner 20 1,00 1,00 100 0,89 0,92 200 0,71 0,84 300 0,53 0,75 400 0,33 0,52 500 0,15 0,21 600 0,05 0,06 700 0,02 0,02 800 0,01 0,01 900 0,00 0,00 1000 0,00 0,00 1100 0,00 0,00 1200 0,00 0,00 Tabel 3 : Værdier for reduktionen af 0,2% spændingen som funktion af temperaturen. 3.3.3 (1) De anbefalede værdier skal anvendes. For betoner i henhold til DS 2426 anvendes lower limit, dvs. λ c = 0,95 W/m C. Hvis betonen indeholder kvartstilslag anvendes upper limit, dvs. λ c = 1,25 W/m C. Såfremt der foreligger veldokumenterede værdier for de betoner der benyttes, kan disse værdier anvendes. 4.1 (1)P Avancerede beregningsmetoder må anvendes, såfremt de er veldokumenterede såvel teoretisk som forsøgsmæssigt. 4.5.1 (2) Den anbefalede værdi gælder, såfremt betonen højest er fortættet med 6 % partikler der er mindre end cementkornene. Er dette krav ikke opfyldt bør der foretages prøvning som angivet i 6.2 (2). 5.2 (3) Lastparameteren η fi er bestemt ved η fi = E d,fi /(k η E d ). For k η benyttes værdien k η = [1,35 0,13 (Q k,1 /G k )]. 5.6.1 (1) Class WA skal anvendes. 5.7.3 (2) Der henvises til dansk NA for DS/EN 1992-1-1 6.2 (2) Metode B skal anvendes. 6.3.1 (1) Reglerne for 3.3.3 (1) gælder. 6.4.2.1 (3) Der skal anvendes metode B2 i anneks B. Anneks A Efterfølgende tilnærmede beregningsmetode kan, ved påvirkning af en standardbrand, anvendes for beregning af fordelingen af temperaturen i rektangulære tværsnit eller tværsnit sammensat af rektangulære dele. Metoden tager højde for fugtbevægelsernes indflydelse på temperaturen nær tværsnittets overflader. Side 4 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 Beregning af temperaturfordelingen sker principielt ved løsning af varmeledningsligningen. Der kan ses bort fra armeringens indflydelse på temperaturfordelingen. For et ensidet påvirket tværsnit kan temperaturen til tiden t i dybden x fra den eksponerede overflade sættes til: π 2 1.9k(t) x θ 1 (x,t)=312 log 10 (8 t+1)e sin( k(t) x) hvor k( t ) = π ρ c p 750 λ t, θ 1 temperaturen i C, der ikke kan regnes mindre end 20 o C x afstanden fra overfladen i m, t tiden i minutter, λ varmeledningsevnen i W/m C ρ densiteten i kg/m 3 c p den specifikke varmekapacitet i J/kg C, der formelt sættes til c p = 1000 J/kg C Varmeledningsevnen λ kan for betoner i henhold til DS 2426 tilnærmelsesvis sættes til en konstant, λ = 0,75 W/m C, svarende til værdien for temperature n 500 C. For et tosidet påvirket tværsnit, med tykkelsen 2w, kan temperaturen θ 2 tilnærmelsesvis bestemmes ved superposition af to kurver for ensidet påvirkning fra hver side. Temperaturen er dermed bestemt ved : θ (x, t ) = (θ (x, t ) + θ (2w x, t )) 2 1 1 θ 1 (0, t) θ 1 (0, t ) + θ 1 (2w, t ) Side 5 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1992-1-2 additionskurve Temperaturkurve Θ 1 (0,t) Θ 1 (2w,t) Figur 1 : Temperaturforhold i et tosidet påvirket tværsnit. 2w For et tresidet påvirket tværsnit, med tykkelsen 2w, kan temperaturen θ 3 i et punkt (x,y) bestemmes ved : θ ( x, y, t ) = θ ( x, t ) + θ ( y, t ) 3 2 1 θ 2 (x, t ) θ 1 ( y, t ) θ 1 (0, t ) y Θ 3 (x,y,t) (x,y) x 2w Figur 2 : Definition af koordinater for temperaturberegning i firesidet påvirket tværsnit. et tre eller For et firesidet påvirket tværsnit, kan temperaturen bestemmes superposition af temperaturkurverne for to tosidet påvirket tværsnit. ved Anneks B Kun metode B2 må anvendes. Side 6 af 6

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-1 DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygninger Nationalt anneks Side 1 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-1 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 2.3.1(1) Der skal ved udformning og beregning af stålkonstruktioner tages hensyn til alle midlertidige situationer, som kan have betydning for konstruktionens bæreevne og funktion. Der skal for udendørs konstruktioner eller konstruktionsdele tages hensyn til en eventuel uensartet temperaturpåvirkning fra solindstråling. Som vejledning kan det forudsættes, at solindstrålingen medfører en temperaturforøgelse på maksimalt 25 C i forhold til lufttemperaturen. Afhængig af indstrålingsforholdene, konstruktionens varmekapacitet og udformningen af konstruktionen iøvrigt vil temperaturforøgelsen fra solindstrålingen kunne medføre dels en samlet temperaturstigning som tillæg til lufttemperaturen, dels en uensartet temperatur af konstruktionens enkelte dele. 3.1(2) Normen gælder for stålmaterialer i overensstemmelse med tabel 3.1 i DS/EN 1993-1-1 eller tilsvarende. 3.2.1(1) Der benyttes værdier for f y og f u som anført i (1) a). 3.2.2(1) De anbefalede værdier benyttes. 3.2.3(1) Laveste drifttemperatur fastsættes som anført i DS/EN 1991-1-5 3.2.3(3)B 3.2.4(1)B Den anbefalede brug af tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10 for σ Ed = 0,25 f y (t) benyttes. Tabel 3.2 benyttes, som anbefalet i normen. 5.2.1(3) En lavere værdi af α cr end angivet i (5.1) kan benyttes, hvis berettigelsen heraf dokumenteres. 5.2.2(8) Der gives ikke nærmere retningslinier for bergninger af rammers stabilitet ud fra en metode baseret på ækvivalente søjlelængder. Retningslinier må søges i speciallitteraturen, eller beregningsmetoden må dokumenteres på anden vis. 5.3.2(3) De anbefalede imperfektioner i tabel 5.1 benyttes. 5.3.2(11) Hvilken af de anførte metoder anført i (3), (6) og (11) der benyttes, må afgøres ved en vurdering i hvert enkelt tilfælde. 5.3.4(3) Den anbefalede værdi k = 0,5 benyttes. 6.1(1) Med mindre andet er anført i de nationale annekser til DS/EN 1993-2 til og med DS/EN 1993-6 skal følgende værdier benyttes: γ M0 =1,1 Side 2 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-1 γ M1 =1,2 γ M2 =1,35 6.1(1)B Se under 6.1(1) 6.3.2.2(2) De anbefalede værdier for α LT og for kipningskurver benyttes. 6.3.2.3(1) De anbefalede værdier for λ LT,0 og β samt for kipningskurver benyttes. 6.3.2.3(2) De anbefalede værdier for f benyttes. 6.3.2.4(1)B 6.3.2.4(2)B Den anbefalede grænseværdi for λ c0 benyttes. Den anbefalede værdi for faktoren k fl benyttes. 6.3.3(5) Til bestemmelse af værdierne for interaktionsfaktorerne k yy, k yz, k zy og k zz kan frit vælges mellem metode 1 og metode 2. Metode 1 anbefales ved væsentlige konstruktioner, og hvor økonomi er afgørende samt ved udarbejdelse af beregningsprogrammer. Metode 2 anbefales som en simplere metode ved mindre væsentlige konstruktioner. 6.3.4(1) Relevansen af at benytte metoden i 6.3.4 må vurderes i hvert enkelt tilfælde. 7.2.1(1)B For bjælker kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning fra variabel last uden eventuelle stødtillæg tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som acceptable udbøjninger: etageadskillelser l/400 tage og ydervægge l/200 Her er l spændvidden ved simpelt understøttede og kontinuerte bjælker, den dobbelte udkragning ved udkragede konstruktioner. Talværdierne gælder for såvel hovedelementer som sekundære elementer, men ved vurderingen skal kun det betragtede elements egen udbøjning benyttes. Ved vurdering af udbøjninger kan konstruktionen regnes belastet med kun én variabel lastart ad gangen. Der skal tages hensyn til eventuelle engangsflydninger i anvendelsestilstanden og til eventuel glidning i boltesamlinger. 7.2.2(1)B For søjler kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning af søjletoppen fra variabel last tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som acceptable udbøjninger: rammer i bygninger uden kraner h/150 søjler i énetages skeletbygninger h/300 søjler i fleretages skeletbygninger for hver etage h/300 for hele højden h e /500 Her er h højden af den enkelte søjle h e bygningens totale højde Ved vurdering af udbøjninger kan konstruktionen regnes belastet med kun én variabel lastart ad gangen. Der skal tages hensyn til eventuelle engangsflydninger i anvendelsestilstan- Side 3 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-1 den og til eventuel glidning i boltesamlinger. 7.2.3(1)B BB.1.3(3)B Anbefalede værdier for komfort er anført i det nationale anneks for DS/EN 1990. Yderligere informationer om knæklængder for trykstænger må søges i faglitteraturen. Side 4 af 4

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-2 DS/EN 1993-1-2 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-2 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 2.3(1) Den anbefalede værdi γ M,fi = 1,0 benyttes. 2.3(2) Den anbefalede værdi γ M,fi = 1,0 benyttes. 4.1(2) Det er tilladt at benytte avancerede beregningsmodeller. 4.2.3.6(1) Den anbefalede værdi θ crit = 350 C benyttes. 4.2.4(2) Kritiske temperaturer bestemmes efter udtrykket (4.22). Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-3 DS/EN 1993-1-3 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-3: Generelle regler Koldformede elementer og beklædning af tyndplade Nationalt anneks Side 1 af 3

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-3 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-3, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt 2(3)P Nationalt valg Følgende værdier benyttes: γ M0 = 1,1 γ M1 = 1,2 γ M2 = 1,35 2(5) Den anbefalede værdi γ M,ser = 1,00 benyttes. 3.1(4) 3.2.4(1) De i tabel 3.1a og tabel 3.1b anførte stålmaterialer eller tilsvarende kan benyttes. De anbefalede gyldighedsområder for kernetykkelse benyttes. (- eller skal vi som nedre grænse benytte 0,4 mm? jvf. Corus-Ebeltoft sagen) 5.3.(4) De anbefalede grænser for imperfektioner benyttes. 8.3(5) Følgende værdi benyttes: γ M2 = 1,35 8.3(13), tabel 8.1 Bæreevnen med hensyn til de anførte svigtformer bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren. 8.3(13), tabel 8.2 Bæreevnen med hensyn til de anførte svigtformer bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren. 8.3(13), tabel 8.3 Bæreevnen med hensyn til de anførte svigtformer bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren. 8.3(13), tabel 8.4 Bæreevnen med hensyn til den anførte svigtform bestemmes ved prøvning, eller der benyttes dokumenterede bæreevner opgivet af leverandøren. 8.4(5) Følgende værdi benyttes: γ M2 = 1,35 8.5.1(4) Følgende værdi benyttes: γ M2 = 1,35 9(2) Der gives ikke yderligere informationer vedrørende prøvning udover de anførte. 10.1.1(1) Eventuelle prøvninger baseres som anbefalet på anneks A. Side 2 af 3

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-3 10.1.4.2(1) Der benyttes en værdi for χ LT bestemt som anbefalet. A.1(1), Note 2 A.1(1), Note 3 A.6.4(4) E(1) Der gives ikke yderligere informationer vedrørende prøvning udover de anførte. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvordan resultaterne af eventuelle eksisterende prøvninger konverteres til værdier, der ville svare til prøvninger udført efter anneks A. Som anbefalet benyttes de værdier for γ M, der benyttes i forbindelse med beregning. De anførte begrænsninger for metodens anvendelse benyttes. Side 3 af 3

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-4 DS/EN 1993-1-4 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-4: Rustfrit stål Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-4 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-4, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 5.1(2) Følgende værdier benyttes: γ M0 = 1,1 γ M1 = 1,2 γ M2 = 1,35 5.5(1) Der benyttes de anførte interaktionsformler med de foreslåede udtryk for interaktionsfaktorer k y, k z, og k LT. 5.6(2) Den anbefalede værdi η = 1,20 benyttes. 6.1(2) Der kan ikke angives formler baseret på prøvning af udtrækningsstyrken for selvskærende skruer. Prøvningsresultaterne må benyttes direkte. 6.2(3) De anbefalede værdier for α benyttes. Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-5 DS/EN 1993-1-5 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-5: Pladekonstruktioner Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-5 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-5, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 2.2(5) Den anbefalede værdi ρ lim = 0,5 benyttes. 3.3(1) Med mindre andet er anført i DS/EN 1993-2 til DS/EN 1993-6 benyttes den anbefalede metode i NOTE 3 4.3(6) Der benyttes den anbefalede værdi ϕ h = 2,0. 5.1(2) Der benyttes den anbefalede værdi for η. 6.4(2) Der benyttes de anbefalede udtryk til bestemmelse af k F for kroppe med langsgående afstivninger. 8(2) Der gives ikke yderligere information vedrørende flangeindskydning. 9.1(1) Yderligere regler for afstivninger må søges i speciallitteraturen.. 9.2.1(8) Der benyttes den anbefalede værdi θ = 6. 10(1) Der kan ikke angives begrænsninger for anvendelse af metoder, hvor der ud fra reducerede spændinger bestemmes ækvivalente effektive arealer. 10(5) For pladefelter med træk- og trykpåvirkede dele benyttes som anbefalet udtrykkene (10.4) og (10.5) kun for de trykkede dele. C.2(1) C.5(2) Der angives ingen særlige betingelser for anvendelse af FEM-metoder ved beregning af plane pladekonstruktioner. Som geometrisk imperfektion benyttes den anbefalede værdi på 80 % af den geometriske fremstillingstolerance. C.8(1) Som grænseværdi af hovedtøjningen benyttes den anbefalede værdi på 5%. C.9(3) Som anbefalet benyttes for γ M1 og γ M2 værdierne fra EN 1993-1-1. Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-10 DS/EN 1993-1-10 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-10 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-10, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 2.2(5) Note 1 Den anbefalede værdi benyttes ΔT R = +0 C 2.2(5) Note 2 ΔT σ = +30 C for valsede profiler ΔT σ = +15 C for profiler med borede huller ΔT σ = -15 C for tværgående stumpsømme udsat for høj belastning 2.2(5) Note 3 Der indføres en grænse T md + ΔT r > T 27J 40 C 2.2(5) Note 4 Der indføres ikke en grænse for anvendelse af tabel 3.1 3.1(1) Kvalitetsklasse 1 benyttes Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-6 DS/EN 1993-1-6 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-6 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-6, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for skalkonstruktioner i stål, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 3.1(3) Der gives ikke her yderligere information om materiale parametre ved temperaturer der overstiger 150 o C 4.1.4(3) Den anbefalede værdi på N f =10000 benyttes 5.2.4(1) Den anbefalede værdi på (r/t) min =25 benyttes 6.3(5) Den anbefalede værdi på N mps =50 benyttes 7.3.1(1) Der gives ikke yderligere vejledning 7.3.2(1) Den anbefalede værdi på n p,eq =25 8.4.2(3) De anbefalede værdier for U r,max angivet i Tabel 8.1 benyttes 8.4.3(2) De anbefalede værdier for e a,max angivet i Tabel 8.2 benyttes 8.4.3(4) De anbefalede værdier for U e,max angivet i Tabel 8.3 benyttes 8.4.4(4) De anbefalede værdier for U 0,max angivet i Tabel 8.4 benyttes 8.4.5(1) Den anbefalede værdi på β=0,001 rad benyttes 8.5.2(2) Partialkoefficient γ M1 for beregning af skalstabilitet sættes til γ M1 =1,25 8.5.2(4) Der gives ikke yderligere information om værdier for disse parametre 8.7.2(7) Den anbefalede værdi på β=0,1rad benyttes 8.7.2(16) Der gives ikke yderligere vejledning 8.7.2(18) De anbefalede værdier for U n1 og U n2 angivet i Tabel 8.5 benyttes 9.2.1(2)(P) Partialkoefficienten for udmattelse sættes til γ Mf= 1,4 (med mindre andet er angivet i NA for EN1993-1-9) Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-7 DS/EN 1993-1-7 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Part 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning Nationalt anneks Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-7, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for skalkonstruktioner i stål, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 6.3.2(4) Den anbefalede værdi på n eq =25 benyttes Side 1 af 1

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-8 DS/EN 1993-1-8 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-8: Samlinger Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-8 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-8, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 1.2.6 (Grup- Der gives ikke her oplysninger om nittestandarder. pe 6: nitter) 2.2(2) Følgende værdier benyttes: γ M2 = 1,35 γ M3 = 1,10 γ M3,ser = 1,00 γ M4 = 1,10 γ M5 = 1,10 γ M6,ser = 1,00 γ M7 = 1,20 3.1.1(3) Alle de anførte bolteklasser kan benyttes.. 3.4.2(1) En eventuel forspænding af bolte af hensyn til andre forhold end bæreevne og stivhed må vælges ud fra en vurdering af forholdene i de enkelte tilfælde. 5.2.1(2) Der gives ikke her yderligere oplysninger om klassifikation af samlinger udover, hvad der er givet i 5.2.2.1(2). 6.2.7.2(9) Der gives ikke her yderligere oplysninger vedrørende brugen af udtrykket (6.2.6). Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-9 DS/EN 1993-1-9 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-9: Udmattelse Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1993-1-9 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1993-1-9, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for stålkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 1.1(2) DS 412 Sømklasse I samt tilhørende krav til inspektion anvendes indtil EN 1090 bliver udgivet 2(2) Der angives ingen særlige krav 2(4) Der angives ingen særlige krav 3(2) Inspektionsintervallets længde bestemmes ved den levetid, der opnås ved beregning efter den sikre levetids metode, det vil sige ved anvendelse af den for denne metode relevante partialkoefficient, γ Mf på udmattelsesstyrken. 3(7) For anvendelse af de i tabel 3.1 anførte partialkoefficienter er det forudsat, at der i bestemmelsen af den regningsmæssige udmattelsespåvirkning er anvendt en partialkoefficient på spændingsvidden mellem 1,0 og 1,3 afhængigt af usikkerheden (mellem 10% og 30%) på fastlæggelsen af udmattelsespåvirkningen. Ved anvendelse af de i tabel 3.1 anførte partialkoefficienter for konsekvensklasse CC3 er det forudsat, at der udføres inspektioner med interval 3-5 år for skadetolerante konstruktionsdele og 5-10 år for sikker levetid s beregnede konstruktioner 5(2) Der angives ingen særlige begrænsninger 6.1(1) Der angives ingen særlige regler 6.2(2) Der angives ingen særlige regler 7.1(3) Det er tilladt at anvende særlige udmattelseskategorier for specifikke detaljer, hvis udmattelsesstyrken er dokumenteret i overensstemmelse med retningslinierne anført i 7.1(3) 7.1(5) Der angives ingen særlige regler 8(4) Der angives ingen særlige regler Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1994-1-1 DS/EN 1994-1-1 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1994-1-1 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1994-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for kompositkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 2.4.1.1(1) Den anbefalede værdi γ P =1,0 anvendes. 2.4.1.2(5)P Der skal anvendes værdien γ V =1,35 2.4.1.2(6)P Der skal anvendes værdien γ VS =1,35 2.4.1.2(7)P Der skal anvendes værdien γ Mf,s =1,1 3.1(4) De anbefalede værdier i Anneks C benyttes med mindre en mere præcis beregning fortages. 3.5(2) Den anbefalede værdi benyttes 6.4.3(1) h) Værdierne angivet i Tabel 6.1 benyttes 6.6.3.1(1) Der skal anvendes værdien γ V =1,35 6.6.3.1(3) Yderligere informationer må søges i faglitteraturen 6.6.4.1(3) Yderligere informationer må søges i faglitteraturen 6.8.2(1) Der henvises til nationalt anneks for DS/EN1993-1-9 6.8.2(2) Partial koefficienter γ Ff for udmattelsesbelastning er anført i nationalt anneks for DS/EN 1990 9.1.1(2)P Den anbefalede værdi benyttes 9.6(2) Den anbefalede værdi benyttes 9.7.3(4) Der skal anvendes værdien γ VS =1,35 9.7.3(8) Der skal anvendes værdien γ VS =1,35 9.7.3(9) Den anbefalede værdi benyttes B.2.5(1) Der skal anvendes værdien γ V =1,35 B.3.6(5) Der skal anvendes værdien γ VS =1,35 Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1994-1-2 DS/EN 1994-1-2 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner i stål og beton Del 1-2: Brandteknisk dimensionering Nationalt anneks Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1994-1-2 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1994-1-2, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for kompositkonstruktioner, der opføres i Danmark. Punkt Nationalt valg 1.1(16) Der indføres ikke regler for betonstyrker større end C50/60 2.1.3(2) De anbefalede værdier benyttes 2.3(1)P Der henvises til nationale annekser for DS/EN 1992-1-2 og DS/EN 1993-1-2 2.3(2)P Der henvises til nationale annekser for DS/EN 1992-1-2 og DS/EN 1993-1-2 2.4.2(3) De anbefalede værdier og den anførte figur 2.1 kan ikke benyttes 3.3.2(9) Der henvises til nationalt anneks for DS/EN 1992-1-2 for en anbefalet værdi for betons varmeledningsevne 4.1(1)P Det er tilladt at benytte anerkendte, avancerede beregningsmetoder 4.3.5.1(10) Der benyttes realistiske statiske vurderinger af understøtningsforhold for fastlæggelse af knæklængde Side 2 af 2

Høringsudgave Nationalt Anneks til EN 1995-1-1 DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Nationalt anneks Gyldighedsområde Dette Nationale anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af Eurocodes i Danmark. Indhold Dette Nationale Anneks (NA) omhandler samtlige punkter i den tilhørende Eurocode, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i Eurocodes eller tilføjelse af supplerende vejledning. I nærværende Nationale Anneks er oplistet: samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes, de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i Eurocodes anbefalede værdier, metoder eller lignende, eventuelle Informative Annekser, som ikke er gældende. For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer. Oversigt over Nationale valg Nationale valg er tilladt følgende steder: 2.3.1.2(2)P Henførelse af laster til lastgrupper; 2.3.1.3(1)P Henførelse af konstruktioner til anvendelsesklasser; 2.4.1(1)P Partialkoefficienter for materialeegenskaber, 6.4.3(8) Krumme bjælker og sadelformede bjælker med lige eller krum underside; 7.2(2) Grænseværdier for udbøjninger; Side 1 af 6

7.3.3(2) Grænseværdier for svingninger; 8.3.1.2(4) Sømforbindelser træ mod træ: Regler for søm i endetræ; 8.3.1.2(7) Sømforbindelser træ mod træ: Træarter, der er følsomme over for revnedannelse; 9.2.4.1(7) Dimensioneringsmetode for vægskiver; 9.2.5.3(1) Modifikationsfaktorer for afstivning af bjælker og gitterkonstruktioner 10.9.2(3) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal krumning; 10.9.2(4) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal afvigelse. Punkter hvor der ikke er foretaget Nationale valg Følgende anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes anvendes direkte. 9.2.4.1(7) Punkter hvor der er foretaget Nationale valg 2.3.1.2(2)P Henførelse af laster til lastgrupper; Eksempler på henførelse af laster til lastgrupper i Danmark, fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2 Eksempler på bestemmelse af lastgrupper Lastgruppe Permanent last Langtidslast Mellemlang last Korttidslast Øjeblikkelig last Eksempler på lastpåvirkning Egenlast silolast oplagret gods, kategori E, se DS/EN 1990. - variable laster, som ikke er nævnt i øvrigt - snelast - variable laster på betonforme - variabel last på bygningsstilladser og midlertidige konstruktioner - ulykkeslast - vindlast - stødkræfter, herunder stødtillæg - tilfældig personlast (punktlast) på tage og lignende laster - kortvarige kræfter fra temperatur og fugtpåvirkninger - fortøjningskræfter fra skibe - kortvarig kajlast - bremse- og accelerationskræfter - bølge- og istryk Side 2 af 6

2.3.1.3(1)P Henførelse af konstruktioner til anvendelsesklasser; Eksempler på konstruktioner, der henføres til de anførte anvendelsesklasser i (2)P, (3)P og (4)P: Anvendelsesklasse 1 - konstruktioner i opvarmede bygninger, hvor der ikke sker opfugtning af luften, for eksempel boliger, kontorer og forretninger Anvendelsesklasse 2 - konstruktioner i ventilerede, ikke-permanent opvarmede bygninger, for eksempel fritidshuse, uopvarmede garager og lagerbygninger, - ventilerede konstruktioner beskyttet mod nedbør, for eksempel ventilerede tagkonstruktioner. Anvendelsesklasse 3 - konstruktioner i fugtige rum, - konstruktioner udsat for nedbør eller vand i øvrigt, herunder betonforme og udendørs stilladser, - underlag for tagpaptage, hvis disse ikke udformes, så de kan henføres til anvendelsesklasse 2. 2.4.1(1)P Partialkoefficienter for materialeegenskaber γ M I stedet for tabel 2.3 i EN 1995-1-1 anvendes følgende værdier af partialkoefficienten γ M anført i tabel 2.3. Tabel 2.3 partialkoefficienter γ M for materialeegenskaber og bæreevner Grundlæggende lastkombinationer Limtræ, LVL og pladematerialer 1,30 γ 3 Konstruktionstræ 1,35 γ 3 Forbindelser med varslet brud, fx dornforbindelser 1,35 γ 3 Forbindelser uden varslet brud, fx limede bolte og lasker 1,50 γ 3 Tandpladeforbindelser 1,35 γ 3 Andre og ulykkes lastkombinationer (Alle produkter) 1,0 Faktoren γ 3 tager hensyn til inspektionsniveauet af produktet og er defineret i DS/EN 1990 og angivet i Dansk Nationalt Anneks til DS/EN 1990 - Anneks F. Sammensatte konstruktionselementer fremstillet på fabrik såsom træelementer og præfabrikerede trædele samlet med tandplader, kan henregnes til skærpet inspektionsklasse. Note. For konstruktioner omfattet af Bygningsreglement:2007, afsnit 1.7, dvs. garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger, kan K FI sættes til 0,83 i Dansk Nationalt Anneks til DS/EN 1990. Side 3 af 6

6.4.3(8) Krumme bjælker og sadelformede bjælker med lige eller krum underside; Formel (6.55) anvendes, idet følgende definition er gældende: p d jævnt fordelt last på bjælkens overside i nærheden af kippen med retning mod bjælkeaksen. Hvis den jævnt fordelte last virker væk fra bjælkeaksen skifter det sidste led i formel (6.55) fortegn. 7.2(2) Grænseværdier for udbøjninger; I stedet for tabel 7.2 i EN 1995-1-1 anvendes de i følgende tabel anførte begrænsninger af nedbøjninger for bjælker Tabel 7.2 Begrænsning af nedbøjninger Konstruktion Last w inst w net,fin Hvor der er behov for at begrænse konstruktioners nedbøjning kan der tages udgangspunkt i følgende hyppigt anvendte maksimale nedbøjninger. Konstruktioner på tage eller over mindre bygninger Gitterkonstruktioner over tage Større limtrækonstruktioner i tage og understøtninger herfor. Med pilhøjde Større limtrækonstruktioner i tage og understøtninger herfor. Uden pilhøjde Snelast 0,72 kn/m 2 l/400 Egenvægt l/400 Karakteristisk. l/500 snelast Vind l/250 Egenvægt l/400 Egenvægt og l/200 0 nyttelast Egenvægt nyttelast og l/300 Nedbøjningen af følgende konstruktioner bør ikke overstige de anførte værdier. Bjælkelag i etageboliger Punktlast 1,0 kn 1,7 mm Etageadskillelser inden for 1,5 kn/m 2 l/600 samme bolig, fx et enfamiliehus, 7.3.3(2) Grænseværdier for svingninger; Det maksimale forhold mellem w og F, hvor w er den øjeblikkelige vertikale nedbøjning forårsaget af en vertikal koncentreret statisk kraft F påført et vilkårligt sted på gulvet: w F a mm/kn og enheds impuls hastigheden v f ζ -1) v b ( 1 hvor: m/(ns²) (0.1) (0.2) Side 4 af 6

a = 4 mm/kn b= 50 m/(ns 2 ) 8.3.1.2(4) Sømforbindelser træ mod træ: Regler for søm i endetræ; Afsnittet erstattes af: Glatte søm i endetræ kan ikke regnes at have en tværbæreevne. Kamsøm iht. EN 14592 i endetræ kan regnes at have en tværbæreevne på 1/3 af den, der er angivet for kamsøm islået vinkelret på fibrene forudsat: at sømforbindelsen alene tværbelastes at der anvendes mindst 3 kamsøm at de i øvrigt for sømforbindelser gældende krav til mindstetykkelser, kantafstande og minimumsafstande overholdes at sømspidsen går mindst 10d ind i endetræet at forbindelsen kan henregnes til anvendelsesklasse 1 eller 2. 8.3.1.2(7) Sømforbindelser træ mod træ: Træarter, der er følsomme over for revnedannelse; Tilføjelse: For træ med et fugtindhold under 10% ved montagen bør anbefalingen i EN 1995-1-1 følges. Forboring kan udelades for træ med større fugtindhold end 10% og søm med en diameter under 5 mm eller kantlængde under 3,5 mm. 9.2.5.3(1) Modifikationsfaktorer for afstivning af bjælker og gitterkonstruktioner Følgende danske værdier af modifikationsfaktorerne i tabel 9.2, til bestemmelse af stivheder og bæreevner af stabiliserende konstruktioner, anbefales : Tabel 9.2 Faktor Værdi k s 3,0 k f,1 80 k f,2 100 k f,3 60 Endvidere tilføjes Hvor mindst 8 ensartede trykpåvirkede og tætplacerede massive træemner er afstivet af tætsiddende tværafstivninger, fx spærhoveder afstivet af lægter, kan halvdelen af træemnernes bøjningsstivhed og bøjningsstyrke anvendes til at optage og videreføre q d. Ved færre end 8 emner kan man anvende n/16 af bøjningsstivheden og bøjningsstyrken. Den akkumulerede kraft i det tværafstivende element, der fastholder n trykpåvirkede emner, skal mindst regnes som: Side 5 af 6

F akku = nf d - dog højst 3F d. hvor F d. er den regningsmæssige stabiliserende kraft iht. 9.2.5.2(3). 10.9.2(3) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal krumning; og 10.9.2(4) Montering af gitterkonstruktioner med tandplader: maksimal afvigelse. Den største énsidige afvigelse fra spærets projekterede lodrette symmetriplan må maximalt være 45 mm, dog højest l/500 mht. krumning og h/100 mht. lod. Hvor l er spærets spændvidde. h er spærets konstruktionshøjde. Lod: h/100 Lod: h/100, Højden h max 45 mm Symmetriplan Krumning: l /500 max 45 mm l Længde n l Lod: h/100 Side 6 af 6

Høringsudgave Nationalt Anneks til EN 1995-1-2 DS/EN 1995-1-2 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering Nationalt anneks Gyldighedsområde Dette Nationale Anneks fastsætter betingelserne for implementeringen af Eurocodes i Danmark. Indhold Dette Nationale Anneks (NA) omhandler samtlige punkter i den tilhørende Eurocode, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valg mellem flere metoder i Eurocodes eller tilføjelse af supplerende vejledning. I nærværende Nationale Anneks er oplistet: samtlige punkter, hvor det er tilladt at foretage nationale valg, de punkter, hvor der ikke er sket ændringer i forhold til de anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes, de punkter, hvor der er foretaget nationale valg, der adskiller sig fra de i Eurocodes anbefalede værdier, metoder eller lignende, Eventuelle Informative Annekser, der ikke er gældende. For de gældende informative annekser kan der være anført supplerende informationer. Oversigt over Nationale valg Nationale valg er tilladt følgende steder: 2.1.3(2) Max temperaturstigninger ved parametrisk brand 2.3(1)P Partialkoefficienten γm for styrke og stivhed 2.3(2)P Partialkoefficienten γm for bæreevner 2.4.2(3) Reduktionsfaktor for kombinerede påvirkninger 4.2.1(1) Metode til bestemmelse af tværsnitsegenskaber Side 1 af 2

Høringsudgave Nationalt Anneks til EN 1995-1-2 Punkter hvor der ikke er foretaget Nationale valg Følgende anbefalede værdier, metoder eller lignende i Eurocodes anvendes direkte. 2.4.2(3), 4.2.1(1) Punkter hvor der er foretaget Nationale valg 2.1.3(2) Max temperaturstigninger ved parametrisk brand I bullet nummer to skal temperaturstigningen overholde: - Den gennemsnitlige temperaturstigning på den ueksponerede side af konstruktionen skal begrænses til 140 o C og den maksimale temperaturstigning på den ueksponerede side må ikke overstige 180 o C i afkølingsfasen. 2.3(1)P Partialkoefficienten γ M for styrke og stivhed Den anbefalede værdig for γ M = 1,00 er valgt i Danmark. 2.3(2)P Partialkoefficienten γ M for bæreevner Den anbefalede værdig for γ M = 1,00 er valgt i Danmark. Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-1 DS/EN 1996-1-1 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Nationalt anneks Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-1-1 gældende. Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-1-1: 2.4.3 Brudgrænsetilfældet. (1)P Følgende materiale parialkoefficienter er gældende i Danmark for brudgrænsetilfældet: Tabel 2.4.3.a Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ 1 Konstruktion (IN SITU) Murværks trykstyrke og E-modul Kategori I byggesten γ c = 1,60 γ 0 γ 3 Kategori II byggesten γ c = 1,70 γ 0 γ 3 Armeret murværks trykstyrke og E-modul γ c = 1,45 γ 0 γ 3 Murværks bøjningstrækstyrke γ c = 1,70 γ 0 γ 3 Armeringsstyrker og E-modul 1) γ s = 1,20 γ 0 γ 3 Armerings vedhæftningsstyrke 1) γ c = 1,70 γ 0 γ 3 Kohæsion γ c = 1,70 γ 0 γ 3 Friktionskoefficienter γ c = 1,30 γ 0 γ 3 Præfabrikerede Elementer beregning Murværks trykstyrke og E-modul Kategori I byggesten γ c = 1,55 γ 0 γ 3 Kategori II byggesten γ c = 1,65 γ 0 γ 3 Armeret murværks trykstyrke og E-modul γ c = 1,40 γ 0 γ 3 Murværks bøjningstrækstyrke γ c = 1,60 γ 0 γ 3 Armeringsstyrker og E-modul 1) γ s = 1,20 γ 0 γ 3 Funktionsprøvning Sejt brud 2) γ M = 1,20 γ 0 γ 3 Skørt brud γ M = 1,40 γ 0 γ 3 Note 1: Armering, trådbindere og andre indstøbte, indmurede eller iborede forankringsmidler Note 2: Elementer antages at have sejt brud hvis en af følgende forudsætninger er opfyldt: det kan påvises, at armeringen flyder i brudtilstanden der ved brud er et udpræget jævnt fordelt revnemønster i den til belastningsformen forventede brudzone Side 1 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-1 for bøjningsbrud, hvis elementet får en udbøjning, der overstiger 3/200 af spændvidden. Alle andre brudformer skal betragtes som skøre brud. Brud i elementer påvirket af normalkræfter skal altid betragtes som skøre brud. Partialkoefficienterne i tabel 5.1.1a er fremkommet på grundlag af retningslinierne for opstilling af resulterende partialkoefficienter i brudgrænsetilstanden i henhold til NA/EN1990, hvor γ M = γ 0 γ 1 γ 2 γ 3 γ 4. γ 0 : tager hensyn til sikkerhedsklassen (se tabel 5.1.1.c) γ 1 : tager hensyn til svigt typen γ 2 : tager hensyn til usikkerhed relateret til beregningsmodel γ 3 : tager hensyn til kontrolklassen ved produktion henholdsvis på byggeplads (se tabel 5.1.1.c) γ 4 : tager hensyn til variationen i styrkeparameteren/målte bæreevne Ved fastlæggelsen af γ 1 er de i Tabel 5.1.1.b angivne svigttyper anvendt. Tabel 2.4.2.b Forudsatte svigttyper ved fastlæggelse af γ 1 Konstruktioner, in situ arbejde Trykstyrke og E-modul i armeret Varslet brud uden bæreevnereserve murværk Trykstyrke og E-modul i uarmeret Uvarslet brud murværks Bøjningstrækstyrke i armeret og Uvarslet brud uarmeret murværk Styrker og E-modul i armering¹ Varslet brud uden bæreevnereserve Kohæsion Friktionskoefficienter Styrke og E-modul i bindere Trådbinderes forankring Præfabrikerede elementer, beregning Trykstyrker og E-modul i armeret murværk Trykstyrke og E-modul i uarmeret murværks Bøjningstrækstyrke i armeret og uarmeret murværk Styrker og E-modul i armering¹ Uvarslet brud Varslet brud uden bæreevnereserve Varslet brud med bæreevnereserve Uvarslet brud Varslet brud uden bæreevnereserve Uvarslet brud Uvarslet brud Varslet brud uden bæreevnereserve Præfabrikerede elementer, funktionsprøvning Funktionsprøvning med sejgt brud² Funktionsprøvning med skørt brud² Note 1 hhv. 2: se note 1 hhv. note 2 til tabel 2.4.3.a. Side 2 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-1 Tabel 2.4.3.c angiver værdier for γ 0 og γ 3 afhængig af sikkerheds og kontrolklassen. For murværkskonstruktioner kan de i tabel 2.4.3.d med + viste kombinationer af sikkerhedsklasse og kontrolklasse anvendes. Tabel 2.4.3.c Afhængighed af sikkerheds- og kontrolklasse Sikkerhedsklasse Lav Normal Høj γ 0 0,9 1,0 1,1 Kontrolklasse Lav Normal Skærpet γ 3 1,10 1,0 0,95 Tabel 2.4.3.d Kombination af sikkerhedsklasser og kontrolklasser Sikkerhedsklasse Lav Normal Høj Skærpet + + Kontrolklasse Normal + + + Lempet + + (3) Til dimensionering i brudgrænsetilstanden er den nedre karakteristiske værdi 5 % fraktilen og den øvre karakteristiske værdi er 95 % fraktilen. 2.4.4 Anvendelsesgrænsetilfældet. (1)P Materiale partialkoefficienterne sættes til γ M = 1,0 i anvendelses grænsetilfældet. 3.6.1.2 (1) Karakteristisk basistrykstyrke af murværk. (1) Metode (i) i EN1996-1-1 kan anvendes hvis dokumentation af parametrene i formel 3.1 er givet.. Metode (ii) kan anvendes uden yderligere dokumentation. 3.7.2 (2) Elasticitetsmodulet. E = K E f k hvor for murværk opmuret i teglsten og/eller kalksandsten med kalkmørtler uden cementindhold: K E = 150f m for murværk opmuret i teglsten og/eller kalksandsten med mørtler med andre bindermaterialer (såsom cement): 20 f b K E = min 400 f m 1000 for murværk opmuret i letklinkerblokke: K E = 1000 for murværk opmuret i porebeton blokke: Side 3 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-1 K E = 450 f k f b f m er den karakteristiske basistrykstyrke for murværket i MPa. er den normaliserede trykstyrke for byggestenene i MPa. er mørteltrykstyrken i MPa. 6.1.2.2(2) Reduction faktor for slankhedsforhold og excentricitet. Slankhedsforholdet λ c anbefales sat til: λ c = 27. 8.5.2.2(2) Hulmur, skalmur og dobbeltvægge. (2) Minimums antallet af bindere mellem vægge i hulmure, skalmure og dobbeltvægge bør sættes til n = 2 pr. m 2, af det betragtede areal af muren. Hvis væggene benyttes som kombinationsvægge, hvor vindlast fordeles mellem væggene afhængig af væggenes stivheder skal antallet af bindere være mindst n = 4 pr. m 2, jævnt fordelt. Side 4 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-1 Reference til ikke-modstridende supplerende information (non-contradicting complementary information, NCI) kan findes på Dansk standards hjemmeside www.ds.dk. Vedrørende følgende afsnit: Styrke- og stivheds egenskaber: 3.2.2 (1), 3.6.2 (3),(4) og (6), 3.6.3(3), 3.7.2 (2), 5.5.1.3(3) Effektiv tykkelse af murværks vægge. Følgende informative annekser i EN1996-1-1 er anvendelige: Anneks B Metode til beregning af et stabiliserende vægskivesystems excentricitet. Anneks D Bestemmelse af ρ 3 og ρ 4 Anneks E Anneks F Anneks G Faktorer for bøjningsmoment, 1, for flersidede understøttede vandret belastede vægge med tykkelse mindre end eller lig 250 mm. Begrænsning af forholdet mellem højde henholdsvis længde og tykkelse af murværk i anvendelsesgrænstilstanden. Reduktionsfaktor for slankhed og excentricitet. Anneks H Forøgelsesfaktor som angivet i 6.1.3 Anneks I Ækvivalent tværlast på murværk ved tre- eller fire kanter og påvirket af vandret tværlast og lodret last. Anneks J Armeret murværk påvirket af forskydningslast: Forøgelse af f vd. Følgende informative annekser i EN1996-1-1 er ikke anvendelige: Anneks A Anneks C Vurdering af partialkoefficienter i forbindelse med udførelse. (Yderligere information i relation til partialkoefficienter og krav til kontrol kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk). En forenklet metode til beregning af excentricietetn ud af planet på murværk Side 5 af 5

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-2 DS/EN 1996-1-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering Nationalt anneks Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-1-2 gældende. Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-1-2: 2.3 (2) Regningsmæssige værdier for materiale egenskaber. (2) For termiske materialeegenskaber af murværk anvendes partial koefficienten γ M,fi = 1,0 for brand tilfældet. For mekaniske materialeegenskaber af murværk, anvendes partial koefficienten γ M,fi = 1,0 i brand tilfældet. 2.4.2 (3) Konstruktions analyse; (3) Partialkoeffiecienter på lastsiden skal fastsættes i overensstemmelse med NA/DS1990. Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-1-2 Reference til ikke-modstridende supplerende information (non-contradicting complementary information, NCI) kan findes på Dansk standards hjemmeside www.ds.dk. Vedrørende følgende afsnit: 2.2 (2) Laster. Følgende informative annekser i EN1996-1-2 er anvendelige: Annex A Vejledning om valg af brandmodstandsperioder. Annex E Eksempler på forbindelser, som opfylder kravene i kapitel 5. Følgende informative annekser i EN1996-1-2 er ikke anvendelige: Annex C Annex D. Forenklet beregningsmodel. (Yderligere information i relation til forenklet beregningsmodel kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk). Avanceret beregningsmetode. (Yderligere information i relation til avanceret beregningsmetode kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk). Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-2 DS/EN 1996-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk Nationalt anneks Note: Hvis der ikke er angivet nationale reguleringer er reglerne eller vejledningerne i EN1996-2 gældende. Nationale regler gøres gældende for følgende afsnit i EN 1996-2: 2.3.4.2(2) Horisontal afstand mellem lodrette dilatationsfuger. Tabellen EN1996-2 er ikke anvendelig, i stedet kan følgende vejledning anvendes: (2) Afstanden mellem dilatationsfuger afhænger af sten- og bloktypen, mørtlens cementindhold samt murens geometri og bevægelsesmuligheder. Ved placeringen tages der hensyn til væsentlige tværsnitsvariationer som fx store åbninger eller spring i væghøjden. Såfremt afstanden mellem dilatationsfugerne ikke fastlægges ved beregning, sættes den til 10-20 m for byggesten med relativ lille trækstyrke og 15-30 m for byggesten med større trækstyrke. De mindste afstande benyttes, når der mures med stærke mørtler. Alternativt til en placering af en dilatationsfuge ved et murhjørne kan første binderkolonne anbringes i en passende afstand fra hjørnet. Fastlæggelsen af bindernes afstand fra hjørnet foretages på baggrund af de bevægelser, der kan opstå i hjørnet, samt stivhedsforhold for binderne og deres forankring. Ved opmuring af tilbygninger tages der hensyn til eventuelle differensbevægelser mellem nyt og gammelt murværk. Reference til ikke-modstridende supplerende information (non-contradicting complementary information, NCI) kan findes på Dansk standards hjemmeside www.ds.dk. Vedrørende følgende afsnit: 1.1(2)P Vejledning vedrørende lokale materialer og udførelse af murværk. 2.3.1(1) Lokal praksis og erfaring vedrørende detaljer i murværk. 3.4(3) Lokal praksis og erfaring vedrørende afvigelser af det opførte murværk fra dets planlagte placering i konstruktionen Side 1 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1996-2 Følgende informative annekser i EN1996-2 er anvendelige: Annex A Annex B Klassifikation af mikroeksponeringsbetingelser for færdiggjort murværk Acceptable specifikationer for byggesten og mørtel vedrørende holdbarhed af murværk under forskellige eksponeringsbetingelser Følgende informative annekser i EN1996-2 er ikke anvendelige: Annex C Specifikationer for valg af materiale og korrosionsbeskyttelse for supplerende bygningsdele i overensstemmelse med eksponeringsklassen. (Yderligere information i relation til korrosions beskyttelse af supplerende bygningsdele til murværk (bindere mv.) kan findes på Dansk Standards hjemmeside www.ds.dk). Side 2 af 2

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler Nationalt anneks Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1997-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for geotekniske konstruktioner, der opføres i Danmark. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1997-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1997-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1997-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Oversigt Nedenstående oversigt viser de steder, hvor nationale valg i DS/EN 1997 er tilladt, samt hvor der er givet supplerende nationale informationer. I oversigten er også vist, hvilke valg der er foretaget, eventuelt med henvisning til tabeller, og hvor supplerende information er givet. Desuden er angivet hvilke informative annekser, der kan benyttes og med hvilke ændringer. Endelig er vist hvilke supplerende annekser, der er inkluderet i dette nationale anneks. Punkt Emne Nationale valg 2.1(8)P 2.4.6.1(4)P 2.4.6.2(2)P 2.4.7.1(2)P Måden, hvorpå disse minimumskrav er overholdt, kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. De nationale minimumskrav er angivet i DK-Anneks D, K og L. Værdierne af partialkoefficienterne er angiver i DK-Anneks A. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A. Side 1 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Punkt Emne Nationale valg 2.4.7.1(3) Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A. 2.4.7.2(2)P 2.4.7.3.2(3)P 2.4.7.3.3(2)P 2.4.7.3.4.1(P) 2.4.7.4(3)P 2.4.7.5(2)P Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. NOTE 1 Anvendelsesmåden af ligning (2.6) og (2.7) og den bestemte dimensioneringsmetode, der skal anvendes, kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.1 og A.2. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.3 og A.4. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.5, A.6, A.7, A.8, A.12, A.13 og A.14. NOTE 1 Anvendelsesmåden af ligning (2.6) og (2.7) er angivet ved de respektive tabeller i DK-Anneks A. Dimensioneringsmetode 2 anvendes i DK for pæle og ankre. Dimensioneringsmetode 3 anvendes i DK for direkte fundering, jordtryk og stabilitet. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.15 og A.16. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.17. 2.4.8(2) Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, afsnit A.6. 2.4.9(1)P De tilladte fundamentsbevægelser kan være angivet i det nationale anneks. De tilladte fundamentsbevægelser er angivet i Anneks H. 2.5.(1) I det nationale anneks kan der være refereret til sådanne konventionelle og generelt konservative regler. Konventionelle og generelt konservative regler er angivet i DK-Anneks D, K og L. 7.6.2.2(8)P Værdierne af korrelationsfaktorerne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A9. 7.6.2.2(9) Angivelserne er ikke gældende i DK. 7.6.2.2(14)P 7.6.2.3(4)P Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8 for såvel permanente som midlertidige situationer. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8 for såvel permanente som midlertidige situationer. 7.6.2.3(5)P Værdierne af korrelationsfaktorerne kan Værdierne af korrelationsfaktorerne er Side 2 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Punkt Emne Nationale valg være angivet i det nationale anneks. angivet i DK-Anneks A, tabel A.10. 7.6.2.3(7) Angivelserne er ikke gældende i DK. 7.6.2.3(8) Hvis denne alternative fremgangsmåde benyttes, kan det være nødvendigt at rette de i Anneks A anbefalede værdier af partialkoefficienterne γ b og γ s med en modelfaktor større end 1,0. Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks. Angivelserne er ikke gældende i DK. 7.6.2.4(4)P 7.6.3.2(2)P 7.6.3.2(5)P 7.6.3.3(3)P 7.6.3.3(4)P Værdierne af partialkoefficienten og korrelationsfaktorer kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af korrelationsfaktorerne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af partialkoefficienterne kan være angivet i det nationale anneks. Værdierne af korrelationsfaktorerne kan være angivet i det nationale anneks. Værdier af partialkoefficienten og korrelationsfaktorer er angivet i DK- Anneks A, tabel A.11. Værdier af partialkoefficienten er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8. Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.9. Værdierne af partialkoefficienterne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8 for såvel permanente som midlertidige situationer. Værdierne af korrelationsfaktorerne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.10. 7.6.3.3(6) Hvis denne alternative fremgangsmåde benyttes, kan det være nødvendigt at rette den i Anneks A anbefalede værdi af partialkoefficienten γ s,t med en modelfaktor større end 1,0. Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks. Modelfaktoren er i DK 1,0, når den analytiske metode til bæreevnebestemmelse i DK-Anneks L lægges til grund for beregningen. 8.5.2(2)P Værdien af partialkoefficienten kan være angivet i det nationale anneks. Værdien af partialkoefficienten er angivet i DK-Anneks A, tabel A.12. 8.5.2(3) Note 8.5.2(3) gælder for de forankringstyper, der ikke individuelt kontrolleres ved hjælp af godkendelsesprøvning. Hvis der benyttes en korrelationsfaktor ξ a, skal den være baseret på erfaring eller være angivet i det nationale anneks. 8.6(4) Værdien af modelfaktoren kan være angivet i det nationale anneks. Note 8.5.2(3) gælder for alle forankringstyper. Værdien af korrelationsfaktoren ξ a er angivet i DK- Anneks A, afsnit A.3.3.4. Der er ikke angivet en værdi for en modelfaktor i DK. Der henvises til DK- Anneks A, afsnit A.6. 11.5.1(1)P Værdierne af partialkoefficienterne kan Værdierne af partialkoefficienterne er Side 3 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Punkt Emne Nationale valg være angivet i det nationale anneks. A.2 Partialkoefficienter til eftervisning af ligevægtstilstande (EQU). angivet i DK-Anneks A, tabel A.3 og A.4, for såvel permanente som midlertidige situationer. Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer er angivet i DK-Anneks A, tabel A.1 og A.2. A.3.1 Partialkoefficienter for last (γ F ) eller lastvirkning (γ E ). Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer er angivet i DK-Anneks A, tabel A.3. A.3.2 Partialkoefficienter for jordparametre (γ M ). Partialkoefficienter er angivet i anneks A, tabel A.4. A.3.3.1 Partialkoefficienter for direkte fundering. Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) for direkte fundering, benyttes ikke i DK jf. DK-Anneks A, tabel A.5. A.3.3.2 A.3.3.3 A.3.3.4 A.3.3.5 A.3.3.6 Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne. Korrelationsfaktorer for pælefundamenter. Partialkoefficienter for modstandsevne af forspændt og ikke-forspændt forankring. Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af støttekonstruktioner. Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af skråninger og totalstabilitet. Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne er angivet i DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8. Korrelationsfaktorer for pælefundamenter er angivet i DK-Anneks A, tabel A.9, A.10 og A.11. Partialkoefficienter for modstandsevne af forspændt og ikke-forspændt forankring er angivet i DK-Anneks A, tabel A.12 samt pkt. A.3.3.4, (2)P og (3)P, sammen med korrelationsfaktorer til udledelse af karakteristiske værdier ud fra henholdsvis statiske belastningsforsøg og jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser. Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af støttekonstruktioner benyttes ikke i DK jf. DK-Anneks A, tabel A.13. Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af skråninger og totalstabilitet benyttes ikke i DK, jf. DK-Anneks A, tabel A.14. A.4 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL). A.5 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD). Partialkoefficienter og konsekvensfaktorer til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) er angivet i DK-Anneks A, tabel A.15 og A.16, samt i pkt. A.4 (3)P. Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD) behandles i DK som (UPL). A.6 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer til eftervisning af Side 4 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Punkt Emne Nationale valg anvendelsesgrænsetilstande er angivet DK-Anneks A, paragraf A.6. D K L Direkte fundering. Analytisk metode til bæreevneberegning. Bæreevneformler, der sammen med partialkoefficienterne for direkte fundering giver den krævede danske sikkerhed, er angivet i DK-Anneks D. Særlige danske forhold ved geotekniske undersøgelser er angivet i DK-Anneks K. En analytisk metode til bestemmelse af pæles bæreevne er angivet i DK-Anneks L. Side 5 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 DK-Anneks A (normativt) Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer for brudgrænsetilstande og anvendelsesgrænsetilstande A.1 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer (1)P Partialkoefficienterne γ for brudgrænsetilstande og anvendelsesgrænsetilstande i permanente og midlertidige situationer og korrelationsfaktorerne ξ for pælefunderinger og forankringer i alle situationer er anført i dette anneks. A.2 Partialkoefficienter til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstande (EQU) (1)P Til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstanden (EQU) skal følgende faktorer for lasterne γ F anvendes: γ G;dst for destabiliserende, ugunstige permanente laster; γ G;stb for stabiliserende, gunstige permanente laster; γ Q;dst for destabiliserende, ugunstige variable laster; γ Q;stb for stabiliserende, gunstige variable laster. Konsekvensfaktoren K FI afhænger af konsekvensklassen: Høj konsekvensklasse, CC3: K FI = 1,1 Middel konsekvensklasse, CC2: K FI = 1,0 Lav konsekvensklasse CC1 gælder ikke for geotekniske konstruktioner. Lastkombinationsfaktoren ψ 0 jf. DS/EN 1990 Side 6 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.1 - Partialkoefficienter for last (γ F ) Last Symbol Værdi Permanent 1) 2) Ugunstig a Gunstig b Variabel, dominerende, ugunstig a Variabel, øvrige, ugunstig a γ G;dst γ G;stb γ Q;dst γ Q;dst 1,1 K FI 0,9 1,5 K FI 1,5 ψ 0 K FI a b Destabiliserende Stabiliserende 1) De karakteristiske værdier af permanente laster multipliceres med γ G;dst hvis belastningen er ugunstig og med γ G;stb hvis den er gunstig. 2) Kilder til permanent last er tyngden af primære konstruktionsdele, ballast, ikkebærende vægge og gulvbelægninger, inklusive afretningslag, jord og grundvand. (2)P Til eftervisning af ligevægtsgrænsetilstanden (EQU) skal følgende partialkoefficienter for jordparametre γ M benyttes. γ ϕ for tangens til friktionsvinklen; γ c for effektiv kohæsion; γ cu for udrænet forskydningsstyrke; γ qu for simpel trykstyrke; γ γ for rumvægt. Tabel A.2 Partialkoefficienter for jordparametre (γ M ) Jordparameter Symbol Værdi Friktionsvinkel a γ ϕ 1,2 Effektiv kohæsion γ c 1,2 Udrænet forskydningsstyrke γ cu 1,8 Simpel trykstyrke γ qu 1,8 Rumvægt γ γ 1,0 a Denne faktor gælder for tan ϕ' Side 7 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 A.3 Partialkoefficienter til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande A.3.1 Partialkoefficienter for last (γ F ) eller lastvirkning (γ E ) (1)P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt A1 og sæt A2 af følgende partialkoefficienter for last (γ F ) eller lastvirkning (γ E ) benyttes: γ G;sup for permanente ugunstige laster; γ G;inf for permanente gunstige laster; γ Q,1 for dominerende variabel ugunstig last; γ Q,i for øvrige variable ugunstige laster. Konsekvensfaktoren K FI afhænger af konsekvensklassen: Høj konsekvensklasse, CC3: K FI = 1,1 Middel konsekvensklasse, CC2: K FI = 1,0 Lav konsekvensklasse CC1 gælder ikke for geotekniske konstruktioner. Lastkombinationsfaktoren ψ 0 jf. DS/EN 1990. Side 8 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.3 Partialkoefficienter for last (γ F ) eller lastvirkning (γ E ) Last Symbol Sæt A1 Formel 6.10a Formel 6.10b 1) 2) Tyngde af konstruktionsde le 1) Ugunstig Gunstig γ G;sup 1,2 K FI 1,0 K FI γ G; inf 1,0 0,9 Permanent last Tyngde af jord og grundvand Ugunstig Gunstig γ G;sup 1,0 1,0 γ G;inf 1,0 1,0 Variabel Dominerende Ugunstig γ Q,1 0 1,5 K FI Øvrige Ugunstig γ Q,i 0 1,5 ψ 0 K FI Partialkoefficient for lastvirkning (γ E ) er ikke relevant i DK, dvs. kun ligning 2.6a anvendes. Sæt A2 vedr. tyngde af jord og grundvand er indbygget i sæt A1, ref. formel 6.10 i DS/EN 1990 Formel 6.10a og 6.10b er angivet i DS/EN 1990. 1) Den karakteristiske værdi af permanenter laster fra én kilde multipliceres med γ G;sup hvis kildens resulterende lastvirkning er ugunstig, og med γ G;inf hvis kildens resulterende lastvirkning er gunstig. Al egenlast kan betragtes som én kilde. 2) Kilder til permanent last er tyngden af primære konstruktionsdele, ballast, ikkebærende vægge og gulvbelægninger, inklusive afretningslag, jord og grundvand. A.3.2 Partialkoefficienter for jordparametre (γ M ) (1)P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt M1 og sæt M2 for følgende partialkoefficienter for jordparametre (γ M ) benyttes: γ ϕ for tangens til friktionsvinklen; γ c for effektiv kohæsion; γ cu for udrænet forskydningsstyrke; γ qu for simpel trykstyrke; γ γ for rumvægt. Side 9 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Konsekvensfaktoren K FI afhænger af konsekvensklassen: Høj konsekvensklasse, CC3: K FI = 1,1 Middel konsekvensklasse, CC2: K FI = 1,0 Lav konsekvensklasse CC1 gælder ikke for geotekniske konstruktioner. Tabel A.4 Partialkoefficienter for jordparametre (γ M ) Jordparameter Symbol Direkte fundering Pæle og ankre Jordtryk og stabilitet M1 M2 M1 M2 M1 M2 Friktionsvinkel a γ ϕ - b 1,2 - b - b - b 1,2 K FI Effektiv kohæsion γ c - b 1,2 - b - b - b 1,2 K FI Udrænet forskydningsstyrke γ cu - b 1,8 - b - b - b 1,8 K FI Simpel trykstyrke γ qu - b 1,8 - b - b - b 1,8 K FI Rumvægt γ γ - b 1,0 - b - b - b 1,0 a Denne faktor gælder for tan ϕ' b Er ikke relevant i DK For direkte fundering, stabilitet og jordtryk anvendes Dimensioneringsmetode 3 og kun ligning 2.7a i DK. Partialkoefficienterne for direkte fundering giver den krævede danske sikkerhed, når bæreevneformlerne i DK-Anneks D anvendes. I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γ s = 1,25. For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes α partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til ( γ m ), hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 α 1. Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til α = 1. Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α-værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0). Side 10 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 A.3.3 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) A.3.3.1 Partialkoefficienter for direkte fundering (1)P For direkte fundering og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt R1, R2 eller R3 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) benyttes: γ R;v for bæreevne; γ R;h for glidningsmodstand. Tabel A.5 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) for direkte fundering Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 Bæreevne γ R;v - - - Glidning γ R;h - - - R1, R2 og R3 er ikke relevante, fordi ligning 2.7.a anvendes i DK. A.3.3.2 Partialkoefficienter for pælefundamenters modstandsevne (1)P For pælefundamenter og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske grænsetilstande (GEO) skal sæt R1, R2, R3 eller R4 af følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) benyttes: γ b for spidsmodstand; γ s for overflademodstand af trykpåvirkede pæle; γ t for total/kombineret modstandsevne af trykpåvirkede pæle; γ s;t for overflademodstand af trækpåvirkede pæle. Side 11 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.6- Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) for rammede pæle Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 R4 Spids γ b - b 1,3 - b - b Overflade (tryk) γ s - b 1,3 - b - b Total/kombineret (tryk) γ t - b 1,3 - b - b Overflade (træk) γ s;t - b 1,3 - b - b b er ikke relevant i DK. For pæle anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γ s = 1,25. For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes α partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til ( γ R ), hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 α 1. Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til α = 1. Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α -værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0). Side 12 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.7 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) for borede pæle Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 R4 Spids γ b - b 1,3 - b - b Overflade (tryk) γ s - b 1,3 - b - b Total/kombineret (tryk) γ t - b 1,3 - b - b Overflade (træk) γ s;t - b 1,3 - b - b b er ikke relevant i DK. For pæle anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γ s = 1,25. For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes α partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til ( γ R ), hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 α 1. Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til α = 1. Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α -værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0). Side 13 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.8 - Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) for kontinuerlige flight auger (CFA) pæle Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 R4 Spids γ b - b 1,3 - b - b Overflade (tryk) γ s - b 1,3 - b - b Total/kombineret (tryk) γ t - b 1,3 - b - b Overflade (træk) γ s;t - b 1,3 - b - b b er ikke relevant i DK. For pæle anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK I geoteknisk kategori 1 skal de angivne partialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γ s = 1,25. For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes α partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til ( γ R ), hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 α 1. Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til α = 1. Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α -værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0). A.3.3.3 Korrelationsfaktorer for pælefundamenter (1) P Til eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal følgende korrelationsfaktorer ξ benyttes til udledelse af den karakteristiske modstandsevne af aksialt belastede pæle: ξ 1 for middelværdierne af de målte modstandsevner i statiske belastningsforsøg; ξ 2 for minimumsværdierne af de målte modstandsevner i statiske belastningsforsøg; ξ 3 for middelværdierne af modstandsevnerne beregnet ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser; ξ 4 for minimumsværdierne af modstandsevner beregnet ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser; ξ 5 for middelværdierne af de målte modstandsevner i dynamiske belastningsforsøg; ξ 6 for minimumsværdierne af de målte modstandsevner i dynamiske belastningsforsøg. Side 14 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.9 - Korrelationsfaktorer ξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra statiske pælebelastningsforsøg (n antal prøvede pæle) ξ for n = 1 2 3 4 5 ξ 1 - b - b - b - b - b ξ 2 - b - b - b - b - b b er ikke relevant i DK Ved fastlæggelse af den karakteristiske brudbæreevne, R ck, ud fra værdier af R cm, målt i ét eller flere pælebelastningsforsøg, skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen af pælenedbringningen. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som: hvor R c;k = Rc;m / ξ ξ = 1,1 for selve de prøvebelastede pæle, og ξ = 1,25 for de øvrige pæle, hvor pælebelastningsforsøgene er repræsentative. Tabel A.10 - Korrelationsfaktorer ξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra jordparametre bestemt ved geotekniske undersøgelser (n antal testprofiler) ξ for n = 1 2 3 4 5 7 10 ξ 3 - b - b - b - b - b - b - b ξ 4 - b - b - b - b - b - b - b b er ikke relevant i DK Den karakteristiske brudbæreevne: R c;k = Rc;ber / ξ skal udledes af beregningsregler baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske belastningsforsøg og resultaterne af mark eller laboratorieforsøg. Disse beregningsregler skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved brug af karakteristisk værdi R c;k ikke overstiger den målte brudbæreevne divideret med ξ =1,5 Beregningsreglerne skal være baseret på anerkendt dokumentation. En analytisk metode til bæreevnebestemmelse er angivet i DK-Anneks L. Side 15 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.11 - Korrelationsfaktorer ξ til udledelse af karakteristiske værdier ud fra rammemodstand (n antal prøvede pæle) ξ for n = 2 5 10 15 20 ξ 5 - b - b - b - b - b ξ 6 - b - b - b - b - b b er ikke relevant i DK Den karakteristiske brudbæreevne R c;k = Rc;m / ξ skal udledes af beregningsregler baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske belastningsforsøg. Disse beregningsregler skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved brug af karakteristisk værdi R c;k i gennemsnit ikke overstiger den målte brudbæreevne divideret med ξ = 1,5 hvor bæreevnen er baseret på en rammeformel ξ = 1,25 hvor bæreevnen desuden er analyseret ved stødbølgemålinger og ξ = 1,4 for de pæle, hvor stødbølgemålingen er repræsentativ For pæle med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbæreevne bestemmes ved hjælp af Den Danske Rammeformel, se DK-Anneks L, med ξ-værdier som anført. A.3.3.4 Partialkoefficienter og korrelationsfaktorer for modstandsevne af forspændt og ikkeforspændt forankring (1)P For forspændt og ikke-forspændt forankring og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal sæt R1, R2, R3 eller R4 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) benyttes: γ a;t for midlertidig forankring; γ a;p for permanent forankring. Side 16 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.12 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af forspændt og ikke-forspændt forankring Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 R4 Midlertidig γ a;t - b 1,3 - b - b Permanent γ a;p - b 1,3 - b - b b er ikke relevant i DK. For ankre anvendes Dimensioneringsmetode 2 og kun ligning 2.7.b i DK De angivne partialkoefficienter skal anvendes sammen med korrelationsfaktorer ξ a anført i (2)P og (3)P. For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse anvendes α partialkoefficienter, hvis værdier fastsættes til ( γ R ), hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 α 1. Når et svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfundsmæssige konsekvenser, skal der benyttes konsekvensklasse CC3 og partialkoefficienter svarende til α = 1. Note: Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - svarende til α -værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0). (2)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) R a;k, ud fra værdier R a;m målt i ét eller flere belastningsforsøg skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen af udførelsesmetoden. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som: hvor R a;k = R a;m / ξ a ξ a = 1,1 for selve de prøvebelastede ankre, og ξ a = 1,25 for de øvrige ankre, hvor belastningsforsøgene er repræsentative. (3)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brudmodstand) R a;k, ud fra værdier R a;ber bestemt ved beregningsregler, skal disse være baseret på efterviste sammenhænge mellem resultater af statiske belastningsforsøg og resultater af mark og laboratorieforsøg. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som: R a;k = R a;ber / ξ a Beregningsreglerne skal være udformet på en sådan måde at brudbæreevnen ved brug af den karakteristiske værdi R a;k ikke overstiger den målte brudbæreevne divideret med ξ a =1,75. (4) Hvor der foreligger dokumenteret erfaring, kan bæreevnen bestemmes på grundlag af beregningsregler efter principperne i DK-Anneks L. Særlig opmærksom skal dog rettes mod risiko for progressivt brud. Side 17 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 A.3.3.5 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af støttekonstruktioner (1)P For støttekonstruktioner og eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal de tre sæt R1, R2 eller R3 for følgende partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) benyttes: γ R;v for bæreevne; γ R;h for glidningsmodstand; γ R;e for jordmodstand. Tabel A.13 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af støttekonstruktioner Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 Bæreevne γ R;v - - - Glidningsmodstand γ R;h - - - Jordmodstand γ R;e - - - R1, R2 og R3 er ikke relevante, fordi ligning 2.7.a anvendes i DK. A.3.3.6 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af skråninger og totalstabilitet (1)P For skråninger og total stabilitet samt eftervisning af strukturelle (STR) og geotekniske (GEO) grænsetilstande skal partialkoefficienten for jordmodstand (γ R;e ) benyttes. Tabel A.14 Partialkoefficienter for modstandsevne (γ R ) af skråninger og totalstabilitet Modstandsevne Symbol Sæt R1 R2 R3 Jordens modstandsevne γ R;e - - - R1, R2 og R3 er ikke relevante, fordi ligning 2.7.a anvendes i DK. Side 18 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 A.4 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) (1)P Til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) skal følgende partialkoefficienter for last (γ F ) benyttes: γ G;dst for destabiliserende, ugunstige permanente laster; γ G;stb for stabiliserende, gunstige permanente laster; γ Q;dst for destabiliserende, ugunstige variable laster. Konsekvensfaktoren K FI afhænger af konsekvensklassen: Høj konsekvensklasse, CC3: K FI = 1,1 Middel konsekvensklasse, CC2: K FI = 1,0 Lav konsekvensklasse CC1 gælder ikke for geotekniske konstruktioner. Lastkombinationsfaktoren ψ 0 jf. DS/EN 1990 Tabel A.15 Partialkoefficienter for laster (γ F ) Last Symbol Værdi Permanent 1) 2) Ugunstig a Gunstig b Variabel, dominerende, ugunstig a Variabel, øvrige, ugunstig a γ G;dst γ G;stb γ Q;dst γ Q;dst 1,1 K FI 0,9 1,5 K FI 1,5 ψ 0 K FI a b Destabiliserende Stabiliserende 1) De karakteristiske værdier af permanente laster multipliceres med γ G;dst hvis belastningen er ugunstig og med γ G;stb hvis den er gunstig. 2) Kilder til permanent last er tyngden af primære konstruktionsdele, ballast, ikkebærende vægge og gulvbelægninger, inklusive afretningslag, jord og grundvand. (2)P Til eftervisning af grænsetilstand for løftning (UPL) skal følgende partialkoefficienter benyttes, når modstandsevner er medregnet: γ ϕ for tangens til friktionsvinklen; γ c for effektiv kohæsion; γ cu for udrænet forskydningsstyrke; γ s;t for modstandsevne af trækpåvirkede pæle; γ a for forankringsmodstand. Side 19 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Tabel A.16 Partialkoefficienter for jordparametre (γ M ) og modstandsevner (γ R ) Jordparameter Symbol Værdi Friktionsvinkel a γ ϕ 1,2 Effektiv kohæsion γ c 1,2 Udrænet forskydningsstyrke γ cu 1,8 Modstandsevne af trækpåvirkede pæle γ s;t 1,3 Forankringsmodstand γ a 1,3 a Denne faktor gælder for tan ϕ' Sikkerhedsvurderingen for konstruktioner, hvor tyngden af konstruktionsdele og vand er de dominerende kræfter, kræver særlige overvejelser. Det skyldes blandt andet, at deformationer, revnedannelser og uensartede bundforhold med heraf følgende mulighed for erosion kan bevirke ændringer af vandspejls- og permeabilitetsforhold, som er af afgørende betydning for sikkerheden. (3)P Ved opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kældre) anvendes enten værdier angivet i Tabel A.15 og A.16, eller partialkoefficient γ G,stb =1,0 på permanent last og partialkoefficient γ G,dst =1,05 på opdriften og ingen adhæsions- eller friktionskræfter på lodrette snitflader. Der skal regnes med ugunstigste, realistiske vandspejl og forsigtigt ansatte egenlaster. (4) For geotekniske konstruktioner, hvor tyngde af konstruktionsdele og vand er de dominerende kræfter, er det hensigtsmæssigt ad konstruktiv vej (eksempelvis ved overløbsarrangementer) at opnå veldefinerede beregningsforudsætninger med tilhørende relativt lille regningsmæssig sikkerhed frem for at kunne eftervise en større regningsmæssig sikkerhed med usikkert fastlagte forudsætninger. Eksempelvis vil konstruktioner almindeligvis ikke kunne sikres mod erosion og løftning på hensigtsmæssig måde alene ved påførelse af partialkoefficienten på vandtryk. Konstruktionen må i stedet beskyttes ad konstruktiv vej. (5)P Anvendes der trækelementer til delvist sikring mod opdrift, skal gruppevirkningen af trækelementerne vurderes under anvendelse af samme partialkoefficienter som dem, der gælder for det enkelte trækelement. A.5 Partialkoefficienter til eftervisning af grænsetilstand for hydraulisk hævning (HYD) (1)P Hydraulisk hævning (HYD) behandles i DK som (UPL). Note. Piping og erosion kræver særlige overvejelser A.6 Partialkoefficienter, korrelationsfaktorer og modelfaktorer til eftervisning af anvendelsesgrænsetilstande (1)P Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstande anvendes partialkoefficienter γ m =1,0 for jords og konstruktionsmaterialers styrke- og deformationsparametre. For pæle og ankre anvendes partialkoefficienter γ R = 1,0 og korrelationsfaktorer ξ = 1,0. (2) Modelfaktorer for kraften i anvendelsesgrænsetilstanden bør fastlægges på baggrund af en interaktionsanalyse med varierende stivhed for jord, ankre og konstruktion. Værdien af modelfaktoren fastlægges således, at der altid er en sikkerhed på ankermodstanden svarende til sikkerheden i brudgrænsetilstanden. Side 20 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 DK-Anneks D (informativt) Direkte fundering. Analytisk metode til bæreevneberegning. D.1 Generelt (1) Den regningsmæssige lodrette bæreevne, R d, af et fundament undersøges for såvel udrænet som drænet brud. (2) Der tages hensyn til virkningerne af følgende: jordens styrke, generelt repræsenteret ved de regningsmæssige værdier af c u, c' og ϕ'; excentricitet og af hældning af regningsmæssige laster; formen, dybden og hældningen af fundamentet; jordoverfladens hældning; vandtryk og hydrauliske gradienter; jordens uensartethed, især lagdeling. (3) En generel definition af bæredygtige aflejringer kan ikke angives. Eksempler på aflejringer, der ikke uden særlige foranstaltninger kan betragtes som bæredygtige, er gytje, tørv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet eller frossen jord. (4) Frostsikker dybde for fundamenter kan i DK normalt sættes til 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Dybden kan reduceres ved opvarmning eller isolering. (5) Ved fundering på ret fedt og fedt ler kan udtørring give anledning til betydelige lodrette og vandrette bevægelser, som kan imødegås ved anvendelse af forstærket fundering (ekstra funderingsdybde, armering) og ved restriktioner vedrørende bevoksning i nærheden af funderingen. D.2 Analytisk metode D.2.1 Symboler benyttet i anneks D (1) Følgende symboler er benyttet i anneks D. A' = B' L det regningsmæssige, effektive fundamentsareal b de regningsmæssige værdier af faktorerne for fundamentets hældning, med indekserne c, q og γ B fundamentsbredde B' den effektive fundamentsbredde D funderingsdybden e excentriciteten af kraftresultanten, med indekserne B og L i lastens hældningsfaktorer, med indekserne kohæsion c, overfladelast q og rumvægt γ L fundamentslængde L' den effektive fundamentslængde m eksponent i formler for hældningsfaktoren i N bæreevnefaktorer, med indekser for c, q og γ q overlejringstryk eller overfladelast i niveau med fundamentets underkant q' den regningsmæssige effektive overfladelast i niveau med fundamentets underkant Side 21 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 s V α γ ' θ formfaktorer for fundamentsarealet, med indekser for c, q og γ den lodrette last hældningen af fundamentsunderkanten med vandret den regningsmæssige effektive rumvægt af jorden under fundamentsniveau retning af vinklen H (2) Den benyttede notation i denne metode er vist i figur D.1. D.2.2 Udrænede forhold (1) Den regningsmæssige bæreevne beregnes ved hjælp af: R/A' = (π+2) c u b c s c i c + q (D.1) med de dimensionsløse faktorer for: hældningen af fundamentsunderkanten: b c = 1 2α / (π + 2); formen af fundamentet: s c = 1+ 0,2 (B'/L'), for en rektangulær form; s c = 1,2, for en kvadratisk eller cirkulær form. lastens hældning på grund af en vandret last H: 1 H ic = (1 + 1 ) 2 ' hvor H A' c u. A cu D.2.3 Drænede forhold (1) Den regningsmæssige bæreevne kan beregnes ved hjælp af: R d /A' = c' N c b c s c i c + q' N q b q s q i q + 0,5 γ' B 'N γ b γ s γ i γ (D.2) Med de regningsmæssige værdier for dimensionsløse faktorer for: bæreevnen: N q = e π tanϕd 'tan 2 (45. + ϕ'/2) N c = (N q - 1) cot ϕ d ' N γ = 1/4 ((N q - 1) cos ϕ d ') 3/2, hvor δ ϕ'/2 (ru underlag) hældningen af fundamentsunderkanten: b c = b q - (1 - b q ) / (N c tan ϕ d ) b q = b γ = (1 - α tan ϕ d ) 2 formen af fundamentet: s q = s c = 1 + 0,2(B' / L' ); s γ = 1 0,4 (B' / L ); hældningen af lasten på grund af en vandret last H: i = i γ i q 2 q = i c = 1 H d V + A c cot ϕ d d d 2 Side 22 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 Figur D.1 Notation Side 23 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 DK-Anneks K (informativt) Særlige forhold ved geotekniske undersøgelser og parametre K1 Generelt (1) Aflejringer liggende under faste, senglaciale eller ældre aflejringer er ofte karakteriseret ved gode styrke- og deformationsegenskaber. Vigtige undtagelser er: senglaciale allerødaflejringer interglaciale hav- og moseaflejringer sprækket fedt ler af tertiær oprindelse, hvor undtagelsen relaterer sig til normale konstruktionsmæssige laster lerarter karakteriseret som ret fede eller fede ( I p > 10%), hvor undtagelsen relaterer sig til sæsonmæssige variationer i vandindhold (vegetation) kridt og kalk knust af isen eller nedbrudt (opløst) af nedsivende overfladevand ("skorstene"). (2) Ved en geologisk vurdering af optagne jordprøver eller på stedet besigtigede jordlag skal det sikres, at undersøgelsen har konstateret alle betydende jordlag, herunder specielt: stærkt sætningsgivende aflejringer af gytje (dynd), tørv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet jord kvældende aflejringer af ret fedt og fedt ler skredfarlige aflejringer. Undersøgelsen skal normalt mindst føres ned i faste senglaciale eller ældre aflejringer. Er det ikke muligt, skal undersøgelsen føres så dybt, at dybereliggende lag ikke kan have nogen væsentlig indflydelse på konstruktionens sikkerhed mod brud eller dens bevægelse og deformationer. K2 Projektundersøgelser (1) Projektundersøgelser omfatter forskellige former for geofysiske undersøgelser, mekaniske sonderinger, prøveboringer eller gravninger med prøveoptagning, vingeforsøg og pejlinger af frie vandspejl, poretryksmålinger, prøvepumpninger og laboratorieundersøgelser. Laboratorieundersøgelserne omfatter geologisk vurdering og jordartsbeskrivelse, klassifikationsforsøg samt mere specielle forsøg til bestemmelse af styrke, deformationsegenskaber, permeabilitet, geokemiske forhold etc. Projektundersøgelser kan hensigtsmæssigt opdeles i tre faser: placeringsundersøgelser, der typisk vil omfatte enkelte, spredte undersøgelsespunkter (boringer, CPT mv.) med henblik på skitsemæssigt at belyse funderingsforholdene på en given grund. Samtidig kan det undersøges, om der er forurening på grunden. Hensigten med en sådan undersøgelse vil bl.a. være at udpege områder, hvor byggeriet mest hensigtsmæssigt kan placeres parameterundersøgelser, der typisk vil være undersøgelser til fastlæggelse af funderingsformen for et konkret projekt. De føres sædvanligvis så vidt, at de kan danne grundlag for et funderingsprojekt. Ved forurening vil der i boringerne ofte blive optaget prøver til vurdering af miljøforhold optimeringsundersøgelser, der sædvanligvis udføres med henblik på en økonomisk optimering af et funderingsprojekt. Projektet kan i denne forbindelse med fordel behandles i skærpet funderingsklasse. (2) Vedr. omfang af projektundersøgelser henvises til DS/EN 1997-2. Side 24 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 K3 Geotekniske kategorier (1) Konstruktioner i geoteknisk kategori 1 må ikke indebære risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer etc. (2) Direkte funderede konstruktioner, opfyldninger og gulve kan kun behandles i geoteknisk kategori 1, hvis funderingen sker på faste senglaciale eller ældre aflejringer, der ikke falder ind under de i afsnit K1 nævnte undtagelser. (3) Følgende er eksempler på konstruktioner eller konstruktionsdele, der kan behandles i geoteknisk kategori 1: let byggeri med maksimal regningsmæssig fundamentslast 250 kn på enkeltfundamenter og 100 kn pr. m stribefundament, hvortil der ikke stilles særlige krav vedrørende sætningsforholdene 0,30 m og 0,40 m tykke jordtrykspåvirkede, in-situ støbte betonkældervægge i feltstørrelse på indtil henholdsvis 10 m 2 og 15 m 2 hvis væggene kun er understøttet på tværvægge og kældergulv, og henholdsvis 15 m 2 og 20 m 2 hvis væggene tillige er fastholdt foroven fx ved dæk. Væggene må ikke indeholde vindues- og dørhuller støttemure og byggegrubeindfatninger med maksimalt 2 m terrænforskel opfyldninger med maksimal påfyldningshøjde 3 m ledninger og dræn med lægningsforhold, der tillader standardudførelse efter de respektive normer opfyldninger på maksimalt 0,6 m af komprimeret sandfyld under gulve terrændæk og belægninger med udformning og dimensioner fastlagt efter gængse erfaringsregler uden nærmere beregningsmæssige undersøgelser afgravninger med anlæg større end 1,5 og med maksimal terrænforskel på 4 m. (4) Den regningsmæssige fundamentslast i geoteknisk kategori 2, må ikke overstige 5000 kn på enkeltfundamenter eller 1000 kn pr. m stribefundament. For direkte funderede konstruktioner må det regningsmæssige fundamentstryk på det effektive areal ikke overstige 1000 kn/m 2 i geoteknisk kategori 2. (5) Hvor et projekt eksempelvis ved udgravning, pæleramning eller grundvandssænkning indebærer risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer eller lignende, skal de geotekniske undersøgelser og beregninger vedrørende nabokonstruktionernes forhold mindst svare til geoteknisk kategori 2, men skal i øvrigt afpasses efter disse konstruktioners art, størrelse og fundering. (6) Hvis der uden forudgående varsel kan ske varige beskadigelser af konstruktioner eller bærende jordlag ved manglende eller svigtende grundvandssænknings- eller drænanlæg, skal konstruktionen behandles i geoteknisk kategori 3. (7) Fundering på skrivekridt indeholdende kaviteter og på fedt ler af tertiær oprindelse skal undersøges og behandles i geoteknisk kategori 3. (8) Aflejringer, hvor permeabiliteten vokser med dybden, skal udgravninger, der går væsentligt under grundvandsspejlet, behandles i geoteknisk kategori 3. Side 25 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 K4 Geotekniske parametre (1) Ved plan tøjningstilstand kan friktionsvinklen for sand og grus bestemmes ved at forøge den triaksialt målte friktionsvinkel med 10%. (2) Ved aflastning (afgravning og aktivt jordtryk) skal man for sprækket ler og ler med spalteflader regne med c = 0. Ved belastning (bæreevne eller passivt tryk) kan fuldt udviklet brud, specielt for normalkonsoliderede aflejringer, være forbundet med så store deformationer, at de tilsvarende styrkeparametre kun lader sig definere ved anvendelse af deformationsafhængige brudkriterier. Side 26 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 DK-Anneks L (informativt) Pælefundering. Analytisk metode til bæreevnebestemmelse (1) For en prismatisk eller cylindrisk enkeltpæl med spidsen i kohæsionsjord kan den karakteristiske bæreevne bestemmes ud fra: R b;ber + Rs;ber R c;k = for trykpæle ξ R s;ber R t;k = ξ for trækpæle hvor R b;ber = 9 c u A b i kohæsionsjord n R = m r cu A i kohæsionsjord s;ber i =1 n ' m R = N q A i friktionsjord A b s;ber i =1 m tværsnitsareal A si overfladeareal i jordlag i N m = 0,6 for trykpæle N m = 0,2 for trækpæle 1,0 for træ m = 1,0 for beton 0,7 for stål si si (2) For rammede pæle med spidsen i meget fast moræneler kan der erfaringsmæssigt regnes med: R = 18 c A b;ber u b (3) Regenerationsfaktoren, r vil afhænge af lerets styrke således, at r falder med stigende styrke. Foretages der ikke en nærmere bestemmelse, kan regenerationsfaktoren for kohæsionsjord sættes til r = 0,4, når der ikke regnes med større styrker end c = 500 kn/m 2. Ved geostatisk beregning af den u negative overflademodstand regnes med r = 1,0. (4) Ved beregning af en pæls spidsmodstand tages der hensyn til styrken i lagene såvel over som under pælespidsniveau. (5) For rammede pæle med spidsen i friktionsjord er den geostatiske beregning så usikker, at den ikke bør anvendes til endelig bestemmelse af trykbæreevnen. (6) For borede, in-situ støbte pæle kan bæreevnen være væsentligt mindre end for tilsvarende rammede pæle. Der må ikke påregnes overflademodstand på mere end 30% af den tilsvarende rammede pæls overflademodstand eller større regningsmæssig spidsmodstand end 1000 kn/m 2, medmindre der foreligger anerkendt dokumentation for at tage en større bæreevne i regning. (7) Hvis der benyttes rammeformel til at bestemme bæreevnen for trykpåvirkede pæle, skal formlens gyldighed være baseret på enten anerkendt dokumentation eller statiske belastningsforsøg med samme type pæl af tilsvarende længde og tværsnit samt ved lignende jordbundsforhold. (8) For pæle med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brudbæreevne bestemmes ved hjælp af den "Den Danske Rammeformel". (9) I geoteknisk kategori 1 tillades Den Danske Rammeformel dog anvendt, når pælespidsen er rammet ned under de sætningsgivende lag. Side 27 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 (10) Den karakteristiske brudbæreevne, R, af pæle rammet med faldhammer kan bestemmes på c,k grundlag af Den Danske Rammeformel : hvor R c;k = R dyn;k = R = dyn;m s 0 = ηhg s + 0,5s 0 2 η hgl A b E p η = η 0 (1 tan θ ) R dyn;m ξ η θ G h s L p A b E effektivitetsfaktor hældning af mægler tyngde af faldhammer lodret komposant af faldhøjde blivende nedsynkning af pæl pælens længde pælens tværsnitsareal pælens elasticitetsmodul. Formlen forudsætter, at der for de indgående elasticitetsmoduler anvendes følgende værdier: Betonpæle E = 20 10 6 kn/m 2 Træpæle E = 10 10 6 kn/m 2 Stålpæle E = 210 10 6 kn/m 2 For pæle kortere end 20 gange sidelængden indsættes middelværdien af den faktiske pælelængde og 20 gange sidelængden i rammeformlen. For træpæle benyttes middeldiameteren ved beregning af arealet, A b. For stålpæle er A b stålets tværsnitsareal. (11) Undersøgelse i anvendelsesgrænsetilstanden for mindre pælefunderinger kan sædvanligvis indskrænkes til en undersøgelse af den negative overflademodstands indflydelse på sætningerne, forudsat der ikke under pælespidserne findes stærkt sætningsgivende aflejringer. Undersøgelsen kan gennemføres som en vikarierende beregning, idet følgende kriterium skal være opfyldt: R F c;d + F neg b;ber + R ξ γ R s;ber F c;d pælens regningsmæssige aksiale tryklast i brudgrænsetilstanden med kvadratroden af partialkoefficienter for lastkombination STR/GEO uden bidrag fra negativ overflademodstand F neg pælens regningsmæssige negative overflademodstand med partialkoefficient γ = 1,0, bestemt som den mindste værdi af enten R s,ber eller den sætningsgivende last. R b;ber, R s;ber den del af pælens beregnede bæreevne, der hidrører fra lagene under de sætningsgivende aflejringer. ξ korrelationsfaktor i henhold til DK-Anneks A, tabel A.9, A.10 og A.11 Side 28 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1997-1 γ R partialkoefficient i henhold til DK-Anneks A, tabel A.6, A.7 og A.8 (12) Ved geostatisk beregning af negativ overflademodstand bør der anvendes øvre karakteristiske værdier og styrker. Side 29 af 29

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1999-1-1 DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler Nationalt anneks Side 1 af 3

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1999-1-1 Indhold Dette nationale anneks omhandler de punkter i DS/EN 1999-1-1, hvor det er tilladt at foretage nationale valg. De anførte nationale valg gælder for aluminiumkonstruktioner, der opføres i Danmark.. De nationale valg kan være i form af nationalt gældende værdier, valgte metoder mellem de i DS/EN 1999-1-1 angivne metoder eller tilføjelse af supplerende informationer. I dette nationale anneks er kun anført punkter, hvor der er foretaget valg, der adskiller sig fra de i DS/EN 1999-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Det betyder, at for de punkter, hvor der intet er anført i dette dokument, gælder de i DS/EN 1999-1-1 anbefalede værdier, metoder eller lignende. Endelig er anført, hvilke informative annekser, der ikke er gældende. Oversigt Punkt Kommentar 6.1.3(1) Supplerende information valg af partialkoefficienter 8.1.1(2) Supplerende information valg af partialkoefficienter C.3.4.1(2) Supplerende information valg af partialkoefficienter C.3.4.1(3) Supplerende information valg af partialkoefficienter C.3.4.1(4) Supplerende information valg af partialkoefficienter K.3(1) Der er foretaget valg mellem metoder Nationalt gældende værdier, valgte metoder og supplerende informationer Punkt Nationalt valg 6.1.3(1) Hvor intet andet er anført i de nationale annekser til DS/EN 1999-1-2 til og med DS/EN 1999-1-5 skal følgende værdier benyttes: γ M1 =1,2 γ M2 =1,35 8.1.1(2) Følgende værdier benyttes: γ M2 = 1,35 γ Mp = 1,35 γ Mw = 1,35 γ M3 = 1,35 (brudgrænse) γ M3 = 1,10 (anvendelse, udmattelse se 8.5.9.3) γ Ma = 3,0 γ M4 = 1,10 γ M5 = 1,10 γ M6,ser = 1,00 γ M7 = 1,20 Side 2 af 3

Høringsudgave - Nationalt Anneks til EN 1999-1-1 C3.4.1(2) C3.4.1(3) C3.4.1(2) K.3(1) Følgende værdier benyttes: γ Mo,c = 1,2 γ Mu,c = 2,2 Følgende værdier benyttes: γ M2,co = 1,2 γ M2,cu = 2,2 Følgende værdier benyttes: γ Mp,co = 1,35 γ Mp,cu = 2,2 Den anbefalede metode a benyttes. Der angives derfor ikke en grænseværdi for plastisk tøjning til anvendelse med metode c. Side 3 af 3

Nationale Annekser til Eurocodes 2007-01-17 DS/EN Titel: 1990 Eurocode - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner 1991-1-1 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-1: Almindelige laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2: Generelle laster - Brandlast 1991-1-3 Eurocode 1 - Last på bygværker - Del 1-3: Generelle laster - Snelast 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-4: Generelle laster - Vindlast 1991-1-5 Eurocode 1: Last på bygningsværker - Del 1-5: Almindelige laster - Termiske laster 1991-1-6 Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-6: Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse 1991-1-7 Eurocode 1:- Last på konstruktioner - Del 1-7: Generelle laster - Ulykkeslast 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner 1992-1-2 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner 1993-1-2 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering 1993-1-3 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-3: Koldformede elementer og beklædning af tyndplade 1993-1-4 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-4: Rustfrit stål 1993-1-5 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-5: Pladekonstruktioner 1993-1-6 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-6: Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner 1993-1-7 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-7: Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning 1993-1-8 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-8: Samlinger 1993-1-9 Eurocode 3 Stålkonstruktioner - Del 1-9: Udmattelse 1993-1-10 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen 1994-1-1 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner - Stål og beton - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner 1994-1-2 Eurocode 4: Kompositkonstruktioner - Stål og beton - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner 1995-1-2 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-2: Generelt - Brandteknisk dimensionering 1996-1-1 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk 1996-1-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 1-2: Generelle regler - Brandteknisk dimensionering 1996-2 Eurocode 6: Murværkskonstruktioner - Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler 1999-1-2 *) Eurocode 9: Design af aluminiumsstrukturer - Del 1-2: Brandteknisk dimensionering *) 1999-1-3 *) Eurocode 9: Design af aluminiumsstrukturer - Del 1-3: Udmattelse *) Note: *) Vil først foreligge i 2. kvartal 2007 1

10. juli 2007 /ejj Konsekvenser af tillæg 1 til bygningsreglement 2007 Tillægget vedrører indførelse af de europæiske konstruktionsnormer som danske byggebestemmelser med virkning fra 31.12.2008. De tilhørende danske nationale annekser bliver tilgængelige på engelsk på via den af Kommissionen oprettede database over nationale annekser til Eurocodes, der er placeret hos Kommissionens forskningscenter ISPRA i Italien. I forhold til de notificerede danske konstruktionsnormer indebærer forslaget ingen væsentlige ændringer, da sikkerhedsniveauet bestemt via de nationale annekser er det samme som i det notificerede bygningsreglement 2007, Notifikation 2007/90DK. Forslaget gør det muligt for rådgivere over hele verden at konstruere bygninger i Danmark. Desuden kan producenter af komponenter eller bygningsdele designe og bygge dele, der opfylder de danske byggebestemmelser. Eurocodes erstatter efter forslaget de nationale danske bestemmelser i 31.12.2008.