Miljøvurdering af Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens Vej området

1 BILAG: Miljørapport Miljøvurdering af Udbygningsscenarium for Bank-Mikkelsens Vej området 2. januar 2014 Udarbejdet af: Gentofte Kommune

2 Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Baggrund 4 1.2. Læsevejledning til miljørapporten 5 2. Ikke-Teknisk Resumé... 6 2.1. Baggrund 6 2.2. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 6 2.3. Udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej 7 2.4. Landskab 8 2.5. Arkitektur 9 2.6. Grundvand 10 2.7. Trafik 11 2.8. Befolkning og sundhed 11 2.9. Kumulative effekter 12 2.10. Overvågning 12 3. Lov om miljøvurdering af planer og programmer... 13 3.1. Scoping 13 3.2. Metode for kortlægning og vurdering 14 4. Alternativer... 16 5. Forhold til anden planlægning... 17 5.1. Forslag til vandplan og landsplandirektiv 17 5.2. Fingerplan 2013 17 5.3. Kommuneplan 2013 18 5.4. Lokalplan 19 5.5. Perspektivplan 2011 19 5.6. Den grønne strukturplan 20 5.7. Arkitekturpolitik 20 6. Landskab... 21 6.1. Landskab og byrum 21 6.2. Lys og skygge 24 6.3. Grønne områder 25 7. Arkitektur og kulturhistorie... 27 8. Grundvand... 36 9. Trafik... 37 9.1. Trafikmønstre og oversigtsforhold 37 9.2. Trafikstøj 40 10. Befolkning og sundhed... 42 11. Sammenfatning... 44 12. Anbefalinger... 46 12.1. Anbefalinger for landskab 46

3 12.2. Anbefalinger for arkitektur 46 12.3. Anbefalinger for grundvand 47 12.4. Anbefalinger for trafik 47 12.5. Anbefalinger for befolkning og sundhed 47 13. Kumulative effekter... 48 14. Overvågning... 49 15. Referencer... 50

4 1. Indledning 1.1. Baggrund Gentofte Kommune har igangsat arbejdet med et udbygningsprojekt for området ved Bank- Mikkelsens Vej, som i dag anvendes til sociale institutioner. Inden for området findes en række døgn- og dagtilbud for voksne borgere med multible handicaps, døgn- og daginstitutioner for børn samt et antal specialterapitilbud, som benyttes af borgere både lokalt og regionalt. En projektgruppe bestående af kommunens medarbejdere og ekstern byggeteknisk rådgivning har i 2013 arbejdet med en række konkrete scenarier for udbygning af Bank-Mikkelsens Vej området, hvor der gennem overordnede volumenstudier har været analyseret, hvordan udbygningsbehovene kan indpasses i det eksisterende miljø, herunder brug af den eksisterende bebyggelse, delvis nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og supplering med nybyggeri, behandling af udearealer og trafikafvikling. Figur 1-1 Modelstudie af mulige placeringer af nye volumener indenfor området. Projektgruppens arbejde med scenarierne er overordnede volumen- og principstudier, der primært tjener til at illustrere, hvordan de øgede arealbehov kan indarbejdes på Bank-Mikkelsens Vej. Arbejdet med scenarierne har resulteret i, at der er formuleret et udbygningsscenarium med to løsninger, der er benævnt alternativ A og alternativ B. Udbygningsscenariet skal understøtte en velfungerende fysisk sammenhæng mellem de sociale dag-, døgn- og aflastningsinstitutioner inden for udbygningsområdet. Samtidig skal udbygningsscenariet give mulighed for at forberede og etablere nye fysiske rammer til institutionsformål samt give mulighed for indretning til almene boligformål i eksisterende bygninger langs Sognevej.

5 Derudover skal der ske en forbedret trafikafvikling inden for området, da områdets interne veje primært består af blinde veje, hvor der foregår en hyppig trafik af minibusser til områdets beboere, personbiler og vareleverancer. I dag er én indkørsel fra Sognevej den primære vejadgang til og fra udbygningsområdet. 1.2. Læsevejledning til miljørapporten Miljørapporten er et bilag til selve udbygningsscenariet. Miljørapporten består af en beskrivelse af baggrunden for miljøvurderingen i dette kapitel, mens udbygningsscenariets sammenhæng med lov om miljøvurdering af planer og programmer er behandlet i Kapitel 3. Derudover er 0-alternativet, hvor der ikke ændres ved planlægningen, behandlet i Kapitel 4. Kapitel 5 beskriver og behandler forhold til anden planlægning. Kapitlerne 6-10 behandler de førnævnte miljøfaktorer fra scopingen. Kapitlerne omhandler dels en beskrivelse af de eksisterende forhold, dels en vurdering af udbygningsscenariets 2 alternativers potentielle påvirkning af de valgte miljøfaktorer. Kapitel 12 omhandler anbefalinger, der kan indtænkes til det videre forløb med udarbejdelse af konkurrencemateriale til en arkitektkonkurrence og udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for området ved Bank-Mikkelsens Vej.

6 2. Ikke-Teknisk Resumé 2.1. Baggrund I april 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen "Perspektivplanen for social- og specialundervisningsområdet i Gentofte Kommune". Planen pegede på en række behov for ændringer og tilpasninger af de fysiske rammer for kommunens tilbud. I det efterfølgende arbejde stod det hurtigt klart, at der skal fokuseres på området Bank- Mikkelsens Vej, hvor der både er det største moderniseringsbehov og rent fysisk er de bedste muligheder for at nybygge. I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen desuden, at der, som en del af moderniseringsplanen, skal arbejdes med mulighederne for at bygge et antal almene familieboliger på Bank-Mikkelsens Vej. Området ved Bank-Mikkelsen Vej indeholder i dag en række sociale institutioner. Institutionerne tilbyder en række døgn- og dagtilbud for handicappede. I løbet af 2013 er der arbejdet med en række konkrete løsninger for udbygning af Bank- Mikkelsens Vej området. Gennem overordnede analyser af mulighederne for at etablere nye bygningsvolumener, og af hvordan udbygningsbehovene kan indpasses i det eksisterende miljø, herunder brug af den eksisterende bebyggelse, delvis nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og supplering med nybyggeri, behandling af udearealer og trafikafvikling, er der formuleret et udbygningsscenarium, der indeholder to løsninger, som er benævnt alternativ A og alternativ B. Udbygningsscenariet skal understøtte en velfungerende fysisk sammenhæng mellem de sociale dag-, døgn- og aflastningsinstitutioner inden for udbygningsområdet. Samtidig skal udbygningsscenariet give mulighed for at forberede og etablere nye fysiske rammer til institutionsformål samt give mulighed for indretning til almene boligformål i eksisterende bygninger langs Sognevej. Derudover skal der ske en forbedret trafikafvikling inden for området, da områdets interne veje primært består af blinde veje, hvor der foregår en hyppig trafik af minibusser til områdets beboere, personbiler og vareleverancer. I dag er én indkørsel fra Sognevej den primære vejadgang til og fra området. 2.2. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udbygningsscenariet for Bank-Mikkelsens Vej området er miljøvurderet, da det fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser, og udbygningsscenariet er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Kommunen har på baggrund af en screening vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen har til formål at beskrive de generelle miljøforhold og potentielle miljøpåvirkninger ved at realisere det ene eller det andet alternativ for området ved Bank-Mikkelsens Vej. Derudover vil resultatet af høringen af miljøvurderingen indgå i forbindelse med fastsættelse af rammerne for en arkitektkonkurrence.

7 Der er foretaget en vurdering af, hvilke miljøfaktorer der skal behandles i miljøvurderingen (scoping). Miljøvurderingen er således blevet afgrænset til at omfatte de miljøfaktorer, der er relevante, og som kan vurderes på dette indledende stadie af planlægningen. Resultatet af scopingen er, at følgende miljøfaktorer er behandlet i miljøvurderingen: Landskab Landskab og byrum, herunder bl.a. skovbyggelinje og fredning Lys og skygge, herunder udbygningsscenariernes påvirkning på omgivelserne og eks. Gammelmosen (biologisk mangfoldighed, flora, fauna) Grønne områder, herunder områdets centrale grønne område og nært beliggende fredning Arkitektur, herunder bevaringsværdien af eksisterende arkitektur Grundvand Trafik Trafikmønstre og oversigtsforhold Trafikstøj Befolkning og sundhed Miljøvurderingen er opbygget på baggrund af de valgte miljøfaktorer, hvor der under hvert emne beskrives de eksisterende forhold, og udbygningsscenariets potentielle påvirkning er beskrevet. 2.3. Udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej Miljøvurderingen er bilag til udbygningsscenariet, der skal læses særskilt som grundlag for miljøvurderingen. Nedenstående er et kort resumé af scenariet. Udbygningsscenariet indeholder ideer og forslag til den fremtidige udvikling og planlægning af området ved Bank-Mikkelsens Vej (matr.nr. 8 bk, Vangede). Udbygningsscenariet skal understøtte områdets velfungerende fysiske sammenhæng mellem de eksisterende sociale dag-, døgn- og aflastningsinstitutioner. Samtidig skal udbygningsscenariet give mulighed for at forberede og etablere nye fysiske rammer til institutionsformål i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet for en udbygning af området. Derudover skal der ske en forbedret trafikafvikling inden for området, da områdets interne veje primært består af blinde veje, hvor der foregår en hyppig trafik af minibusser til områdets beboere, personbiler og vareleverancer. I dag er én indkørsel fra Sognevej den primære vejadgang til og fra udbygningsområdet.

8 Figur 2-1 Udbygningsscenariets samlede område - Eksisterende forhold. Udbygningsscenariet består som nævnt af 2 alternativer, som på forskellig vis muliggør udbygning af området ved nybyggeri, der har en anden volumen, højde, bebyggelsesmønster og funktion end i dag, nedrivning af eksisterende bebyggelse og ny trafikafvikling. Der henvises til selve udbygningsscenariet for den fulde beskrivelse af de planlagte forhold. 2.4. Landskab Eksisterende forhold Området er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et ensartet mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesareal. Bank-Mikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning. Den centrale store grønning har potentialer som samlende rekreativt område og anvendes en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt benyttes arealet kun lidt, og for eksempel kan kørestolsbrugere ikke benytte området.

9 Området grænser op til den fredede Gammelmose, boligområder og et erhvervsområde. Omkring Gammelmosen er en reduceret skovbyggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1, hvor der i dag allerede findes eksisterende bebyggelse. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet I den vestlige del af udbygningsområdet medfører udbygningsscenariets alternativ A, at eksisterende bebyggelse langs Gammelmosen skal nedrives, og der skal opføres nybyggeri tættere på mosen med en større højde, volumen og andet bebyggelsesmønster end i dag. Nybyggeriet medfører derved en anden oplevelse af områdets landskab, og den visuelle opfattelse af skovbrynet vil i nogen grad blive ændret. Nybyggeriet placeres inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Som følge af udbygningsscenariets alternativ B s større afstand til Gammelmosen inddrages et større areal af den centrale grønning end alternativ A og dette medfører, at grønningens værdi som grønt, rekreativt landskabselement reduceres. Opførelse af tilbygninger i udbygningsområdets nordøst- og sydlige kant bør tilpasses områdets karakter og forventes derfor ikke at medføre nogen væsentlig landskabelig påvirkning. I den østlige del af udbygningsområdet langs Sognevej muliggør udbygningsscenariet både alternativ A og B - en ombygning af ca. 3.600 m 2 bebyggelse til 45-60 almene boliger. I tilknytning til boligerne kan opføres op til 1.200 m 2 tilbygninger. Derudover planlægges etablering af stikveje fra Sognevej til de almene boliger. Anvendelsesændringen vil ændre områdets karakter og landskabelige udtryk, da etablering af de almene boliger medfører, at der også kan etableres haver, opholdsarealer, parkering, stikveje og en ændret færdsel. Derudover medfører stikvejene, at områdets bebyggelsesstruktur åbnes op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod det grønne centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre lukket. 2.5. Arkitektur Eksisterende forhold Området Bank-Mikkelsens Vej er angivet i Kommuneplan 2013 med høj bevaringsværdi med karakteren 3. Gammelmosehus, områdets ældste byggeri, er opført over en årrække i 1892-1926 og omfatter områdets oprindelige hovedbygning Gammelmosehus, som en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. Ejendommen består af tre bygninger omkring en gårdsplads. Ejendommens tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget samlet i bevaringskarakter 3 (høj bevaringsværdi). For alle tre bygningers vedkommende vurderes, at nyindretninger til formål med behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger vil være komplicerede at løse i sammenhæng med bygningernes bevaringsværdige detaljer. Gammelmosehus er bygget efter datidens standarder og til andre funktioner end de nuværende behov.

10 Vangedehuse, den nyere bebyggelse, er opført i midten af 1960 erne som Vangede Børnehospital. Denne del af bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren 3). Denne høje værdi skyldes ikke primært den arkitektoniske kvalitet i de enkelte huse, men især den samlede bebyggelsesplan, som danner et helstøbt kompleks i en hestesko omkring grønningen. Vangedehuse er ombygget af flere omgange for at opdatere rammerne for beboerne. Nogle steder er der etableret værelser med eget bad, dog ikke i hele bebyggelsen. En nylig indvendig ombygning og modernisering har resulteret i nogle lidt kringlede planløsninger, som gør det svært at overskue rummene. Fælles opholdsrum og køkkener er disponerede sådan, at de kun får begrænset dagslys. Den fysiske tilgængelighed er god og således velegnet til de nuværende tilbud, dog vanskeliggør "togvognsstrukturen" i måden, husene er sammenbyggede på, opfyldelsen af målet om at skabe de ønskede, nutidige og fysisk sammenhængende boligtilbud. Husene vurderes derimod velegnede til tæt-lavt boligmiljø og bofællesskaber samt dagtilbud. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Alternativ A s bevaring af Vangedehuses bebyggelse på tre sider af Grønningen vil medføre en mindre påvirkning af stedets bevaringsværdier, idet bebyggelsens helhedsindtryk i høj grad bevares. Alternativ B s bevaring af Vangedehuses bebyggelse på to sider af Grønningen medfører en større påvirkning af stedets bevaringsværdier, idet Vangedehuses bebyggelse vil opleves som mere fragmenteret. Nedrivning af Gammelmosehus vil i begge alternativer betyde en væsentlig påvirkning af stedets bevaringsværdier, idet stedets helt oprindelige formål, repræsenteret ved Gammelmosehus, fjernes. 2.6. Grundvand Eksisterende forhold Udbygningsområdet er beliggende inden for et område, der er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsopland, jf. det statslige forslag til vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund og landsplandirektiv. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Udbygningsscenariets alternativ A og alternativ B muliggør generelt ingen anvendelse af udbygningsområdet, som har betydning for grundvandsinteresserne. Et af udbygningsscenariets overordnede rammer muliggør, at der kan etableres løsninger til lokal håndtering af regnvand. Det kan eksempelvis ske i det centrale rekreative område og langs veje. Den lokale håndtering af regnvand kan bestå i, at regnvandet kan forsinkes lokalt, inden det ledes videre, og belægninger der tillader gennemsivning af regnvandet frem for tætte belægninger mv. Etablering af disse løsninger medfører potentielt ingen påvirkning af grundvandsinteresserne, hvis vandet er rent.

11 2.7. Trafik Eksisterende forhold Området trafikbetjenes i dag af én vejadgang, som er Bank-Mikkelsens Vej, der er tilsluttet Sognevej i et T-kryds. Bank-Mikkelsens Vej har karakter af sekundær lokalvej, mens Sognevej er udpeget som en primær lokalvej. Den primære trafik til og fra området kan karakteriseres som hente/bringe trafik i form af minibusser og personbiler samt vareleverancer. Bank-Mikkelsens Vej er en to sporet vej, som fordeler sig i to vejgrene umiddelbart efter indkørsel fra Sognevej, og som ender i to vendepladser inde i området. Hastighedsgrænsen er skiltet til 20 km/t inden i området. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Udbygningsscenariets alternativ A og alternativ B forventes at give en trafikstigning på 2,5 % på Sognevej. Det er en ubetydelig stigning i trafikken på Sognevej. Derimod kan der med de foreslåede fire nye vejtilslutninger til Sognevej forventes en forøgelse af uheldsrisikoen på Sognevej, hvor konfliktende trafik krydser. Udbygningsscenariets plan for trafikafvikling medfører flere konfliktpunkter mellem lette trafikanter og køretøjer. Det kan medføre øget utryghed. 2.8. Befolkning og sundhed Eksisterende forhold Bank-Mikkelsens Vejs brugere er i dag primært borgere med flere diagnoser og et stort og specialiseret plejebehov. Hertil kommer de ansatte, som har deres daglige og natlige gang inden for udbygningsområdet. Det er altså et meget specialiseret område, som i dag "lever sit eget liv" noget afskåret fra resten af bydelen. Det er en målsætning i Gentofte Kommunes Perspektivplan fra 2011 at tilrettelægge støtten omkring den enkelte borger, så han eller hun udvikler sit potentiale og sin selvhjulpenhed ud fra egne præmisser. Det er samtidig et mål i kommunens handicappolitik i videst mulig omfang at integrere de sociale institutioner og tilbud i det øvrige samfund. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Alternativ A og alternativ B vil have en positiv effekt på både de direkte brugere og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af udbygningsområdet, men også muliggør bredere rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgangen til Gammelmosen. Tilvejebringelsen af almene boliger kan ligeledes gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende samfund.

12 2.9. Kumulative effekter Udbygningsscenariet forventes ikke at medføre nogen kumulative effekter, herunder i relation til anden planlægning. 2.10. Overvågning Udbygningsscenariet fastlægger kun rammer for den videre planlægning for området, og der er ikke behov for særlig overvågning. Kommunen vil ved udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan for området overvåge, at miljøvurderingens anbefalinger tages med i overvejelserne.

13 3. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udbygningsscenariet for Bank-Mikkelsens Vej området er miljøvurderet, da planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser og derfor er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Kommunen har på baggrund af en screening vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Miljøvurderingen har til formål at beskrive de generelle miljøforhold og potentielle miljøpåvirkninger ved udbygningsscenariets løsninger alternativ A og B for området ved Bank-Mikkelsens Vej. Resultatet af høringen af nærværende miljørapport vil indgå i forbindelse med udarbejdelse af konkurrencemateriale til den videre detailplanlægning for området og efterfølgende projektering af elementerne i området. 3.1. Scoping Der er foretaget en scoping af udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej. Formålet med scopingen er at fastlægge, hvilke miljøfaktorer der efterfølgende skal indgå i miljøvurderingen. Derved bliver miljøvurderingen afgrænset til at omfatte de miljøfaktorer, der er relevante, og som kan vurderes på dette indledende stadie af planlægningen. Kortlægning af beskyttelsesinteresser samt vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt i eksisterende materiale, herunder bl.a. gældende lovgivning, Danmarks Miljøportal og Gentofte Kommuneplan 2013. I udvælgelsen af miljøfaktorer er der taget udgangspunkt i et skema, der rummer det brede miljøbegreb. Miljøfaktorer, der vurderes at kunne blive påvirket i væsentlig grad, eller som bør undersøges nærmere, behandles i denne miljørapport. Miljøfaktorer, der ikke vurderes at blive påvirket væsentligt af udbygningsscenariet, behandles ikke yderligere. Enkelte miljøfaktorer kan blive sorteret fra på dette indledende stadie af planlægningen, men kan på et senere tidspunkt blive taget op igen, når planlægningen konkretiseres, og grundlaget for vurderingerne bliver mere detaljeret. På baggrund af scopingen behandles følgende miljøfaktorer i miljøvurderingen: Landskab Landskab og byrum, herunder bl.a. skovbyggelinje og fredning Lys og skygge, herunder udbygningsscenariernes påvirkning på omgivelserne og eks. Gammelmosen (biologisk mangfoldighed, flora, fauna) Grønne områder, herunder områdets centrale grønne område og nært beliggende fredning Arkitektur, herunder bevaringsværdien af eksisterende arkitektur Grundvand Trafik Trafikmønstre og oversigtsforhold Trafikstøj Befolkning og sundhed

14 Scopingen har været i myndighedshøring hos Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen samt internt hos Gentofte Kommunes miljømyndighed, Natur og Miljø, vejmyndighed, Vej og Park, hvis forvaltningsområder kan blive berørt af udbygningsscenariet. Der er indkommet ét høringsvar fra Natur og Miljø i Gentofte Kommune, som tilføjer grundvand til listen af miljøfaktorer, som skal behandles i miljøvurderingen. 3.2. Metode for kortlægning og vurdering Kortlægning af eksisterende forhold Beskrivelsen af miljøstatus er begrænset til at omfatte de i scopingen udvalgte miljøfaktorer. Beskrivelsen tager udgangspunkt i eksisterende registreringer og udpegninger fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) /8/, gældende relevant planlægning og en gennemført analyse af den eksisterende bebyggelse/10/. De overordnede planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold, der er relevante i relation til udbygningsscenariet, præsenteres, herunder statsligt landsplandirektiv og forslag til vandplan, Fingerplan 2013 samt Gentofte Kommunes Kommuneplan 2013 og Perspektivplan 2011 for social- og specialundervisningsområdet. I beskrivelsen af forholdet til anden planlægning vurderes om udbygningsscenariet er i overensstemmelse med relevant anden planlægning såsom kommuneplanen. Miljøvurdering Miljøvurderingen behandler de udvalgte miljøfaktorer på et overordnet niveau, svarende til udbygningsscenariets niveau. Når det på et senere tidspunkt er muligt at vurdere miljøpåvirkninger på et mere detaljeret niveau, kan det blive nødvendigt at foretage en supplerende miljøvurdering, når selve projektet ligger mere fast. Mere specifikke projektrelaterede påvirkninger skal derfor vurderes på et senere tidspunkt, såfremt der er behov for det. Det kunne være en potentiel påvirkning af særligt beskyttede arter, bilag IV-arter. Forinden bygninger kan nedrives, og træer kan fældes, skal der desuden foretages en besigtigelse af husene og en lytning efter flagermus for at undersøge, om de rummer yngleeller rastesteder for flagermus, der er en bilag IV-art. I henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007) kan der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse mv. til projekter, som kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, herunder altså flagermus. Flagermusundersøgelser skal foretages i flagermusenes yngleperiode, som er ca. 20. juni til 7. august. Derudover må hule træer og træer med spættehuller, som er egnede ynglesteder og rasteområder, ikke fældes i perioden 1. november - 31. august, jf. artfredningsbekendtgørelsens 6, stk. 4 (BEK nr. 330 af 19/03/2013). På baggrund af flagermusundersøgelserne kan der etableres afværgeforanstaltninger såsom opsætning af flagermuskasser. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. Med etablering af afværgeforanstaltninger kan påvirkningen af flagermus som bestand inden for det konkrete område begrænses.

15 I miljøvurderingen beskrives de potentielle miljøpåvirkninger, der forventes som følge af de planlagte fysiske ændringer. Der tages udgangspunkt i de vigtigste beskyttelsesinteresser og den potentielle påvirkning ved realisering af scenariet. Graden af påvirkning kategoriseres i det omfang det er muligt som: ingen mindre moderat eller væsentlig Afværgeforanstaltninger Der er grundet udbygningsscenariets karakter ikke peget på afværgeforanstaltninger til at afbøde negative konsekvenser. Derimod indeholder Kapitel 12 en række anbefalinger, som der kan tages hensyn til i den videre planlægning, hvor der fastlægges rammer for videre udbygning. Det er således overordnet vurderet, at der ikke er behov for at indarbejde afværgeforanstaltninger i selve udbygningsscenariet eller ændre i scenariet for at afbøde negative påvirkninger. Overvågning Af samme årsag som nævnt under afværgeforanstaltninger er der ikke taget stilling til overvågning ved evt. væsentlige forventede miljømæssige påvirkninger. Det er vurderet, at der ikke på dette niveau af planlægningen vil være behov for særlig overvågning. Dog forventes det, at kommunen som tidligere nævnt overvåger, at anbefalingerne fra Kapitel 12 medtages i udarbejdelse af konkurrencemateriale til en arkitektkonkurrence og udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. I de kommende planlægningsfaser kan der udarbejdes et overvågningsprogram, der som udgangspunkt, i det omfang det er muligt, vil bygge på allerede fungerende overvågningsprogrammer og metoder i kommunen. Derudover kan der i de kommende overvågningsprogrammer peges på opmærksomhedspunkter; eksempelvis i relation til bilag IV-arten flagermus.

16 4. Alternativer I miljøvurderingen skal der indgå rimelige alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, som anvendes som sammenligningsgrundlag i vurderingerne af den potentielle miljøpåvirkning. 0-alternativet betegner en situation, hvor der ikke foretages en udbygning af området ved Bank- Mikkelsens Vej. Det vil således være en fremtidssituation, hvor området fortsat anvendes til institutionsformål, og hvor de eksisterende faciliteter ikke bliver udbygget og opgraderet, og derved kan området ikke rumme de efterspurgte tilbud. Udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej omfatter to mulige løsninger på udbygningsscenariet, som betegnes henholdsvis alternativ A og alternativ B. De to løsninger er ligestillede og miljøvurderes på samme niveau.

17 5. Forhold til anden planlægning I det følgende præsenteres gældende planlægning inden for udbygningsområdet. Der tages udgangspunkt i overordnede statslige planer, Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune og lokalplanlægning. 5.1. Forslag til vandplan og landsplandirektiv Udbygningsområdet er beliggende inden for et område, der er omfattet af det statslige forslag til vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Forslag til vandplanerne er i 6 måneders offentlig høring frem til den 23. december 2013 /1/. Indtil planforslaget er endeligt vedtaget, gælder regionplanretningslinjer med status af landsplandirektiv, og de gælder, indtil de ophæves eller bortfalder. I henhold til planforslaget og landsplandirektivet er udbygningsområdet beliggende inden for et område udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsoplande. Forslag til vandplanens retningslinjer 40 og 41 omhandler lokalisering af byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, og retningslinjerne danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplander /1/. Retningslinje 40 fastlægger bl.a., at særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke må placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande /2/. Udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej muliggør ingen grundvandstruende aktiviteter. Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret anvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplander så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret anvendelse /2/. Inden for de udpegede områder kan der dog planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg jf. liste 1 (tilladelseslisten) i bilag til den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41/3/. Udbygningsscenariet for området ved Bank-Mikkelsens Vej er omfattet af liste 1, tilladelseslisten. I det fremtidige kommuneplantillæg og lokalplanforslag skal det fremgå af retningslinjerne og bestemmelserne, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Beskyttelsen af grundvandsressourcen i området sikres gennem kommuneplanen, spildevandsplanen, i den fremtidige lokalplan og ved efterfølgende tilladelser vedrørende udledning, nedsivning og tilslutning samt øvrige tilladelser og godkendelser. Den fremtidige anvendelse til boligformål og offentlige institutionsformål er i overensstemmelse med hensynet til drikkevandsinteresserne. 5.2. Fingerplan 2013 Fokus i Fingerplan 2013 er bl.a. et grønnere hovedstadsområde med mulighed for klimatilpasning. Fingerplan 2013 skal bidrage til et net af større friluftsområder og grønne stier og understøtte

18 kommunernes arbejde med klimatilpasning gennem bl.a. at anvende de grønne kiler til klimatilpasning, f.eks. regnvandssøer og opsamlingsbassiner, der bidrager til øget rekreativ værdi. Derudover fastlægger Fingerplanen, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 skal reserveres arealer til grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Afgrænsning og anvendelse af disse områder forventes at ske i samarbejde med Naturstyrelsen og Ring 3 kommunerne. Udbygningsområdet er beliggende ca. 200 m syd for M3. I udbygningsscenariet indtænkes hensyn til klimatilpasning i form af mulighed for at etablere LAR (Lokal Afledning af Regnvand), som skal planlægges yderligere og indarbejdes i den fremtidige lokalplanlægning. 5.3. Kommuneplan 2013 Kommuneplanen fastlægger hovedstrukturen for de overordnede mål med kommunens udvikling og arealanvendelse. Derudover består planen af visioner og politiske mål, retningslinjer samt rammer for den underliggende planlægning og fastlægger de overordnede ønsker til kommunens udvikling. Rammer for lokalplanlægning Udbygningsområdet er i henhold til Kommuneplan 2013 beliggende i rammeområde nr. 6.D3 for Vangedehuse ved Sognevej, i Vangede bydel. Rammen udlægger området til offentlige formål sociale institutioner - med en bebyggelsesprocent på 40 og med et maksimalt etageantal på 2 samt en bygningshøjde på op til 9 meter. Der skal ifølge kommuneplanens generelle rammer være dækning af eget parkeringsbehov inden for området, og der skal udlægges opholdsareal svarende til mindst 50 % af etagearealet /5/. Udbygningsscenariet giver mulighed for, udover offentlige formål i form af institutioner, at anvende bebyggelsen langs Sognevej til boligformål. Denne anvendelsesændring forudsætter udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan 2013. Inden der kan udarbejdes et kommuneplantillæg, afholdes en forudgående høring ved indkaldes af idéer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet i henhold til planlovens 23c. Indkaldelsen sker ved offentlig bekendtgørelse. Retningslinjer Klimatilpasning Udbygningsområdet er omfattet af kommuneplanens hovedstruktur for klimatilpasning, som skal udmøntes i en klimatilpasningsplan som tillæg til Kommuneplan 2013. I henhold til kommuneplanens kortbilag for henholdsvis nedsivning og oversvømmelse, så er udbygningsområdet beliggende inden for et område med højt og moderat nedsivningspotentiale, og hovedparten af området forventes ikke at blive ramt af oversvømmelseshændelser. I relation til sidstnævnte findes smalle arealer langs Sognevej, som kan blive ramt af oversvømmelseshændelser. Gammelmosen, som er beliggende vest for udbygningsområdet, er udpeget til at have begrænset nedsivningspotentiale og kan blive ramt af oversvømmelseshændelser /5/.

19 Kommuneplanen fastlægger bl.a., at øget regnvandsafstrømning fra veje og befæstede arealer i byen skal reguleres ved hjælp af bl.a. ændrede vejprofiler, så vandet ledes hen til mindre sårbare områder, som eks. rekreative områder og sportsarealer. Derudover skal regnvandet så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem. Tiltag til håndtering af regnvand kan være rekreative grønne arealer, forsinkelsesbassiner, permeable belægninger mv. For områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal det sikres, at etablering af nedsivningsløsninger for regnvand sker uden risiko for forurening af grundvandet. En af udbygningsscenariets overordnede rammer muliggør LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) til håndtering af regnvand, herunder skybrudshændelser, i den fremtidige lokalplanlægning, hvor det konkret skal redegøres for, hvordan effekten af de forventede klimaændringer imødegås. Det kan f.eks. være bestemmelser om friholdelse af områder fra bebyggelse, hvor der kan være risiko for oversvømmelser, central forsinkelse på grønne arealer, øget træplantning mv. 5.4. Lokalplan Udbygningsområdet ved Bank-Mikkelsens Vej er ikke omfattet af en lokalplan. Udbygningsscenariet indeholder nedrivning af eksisterende bebyggelse på op til ca. 5.300 m 2 etageareal og opførelse af ca. 13.000 m 2 nyt etageareal. Foruden offentlige formål i form af institutioner ønskes der indretning og opførelse af bebyggelse til alment boligformål. Bygge- og anlægsarbejder i denne størrelse er lokalplanpligtige, jf. planlovens 13, stk. 2, og realisering af den planlagte bebyggelse forudsætter dermed udarbejdelse af en lokalplan. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. 5.5. Perspektivplan 2011 I april 2011 vedtog kommunalbestyrelsen Perspektivplan 2011 for social- og specialundervisningsområdet i Gentofte Kommune. Perspektivplanen beskriver, hvordan kommunen ser fremtidens omsorg og tilbud centreret omkring den enkelte borgers behov. De overordnede målsætninger i perspektivplanen er: Selvforsyning, nærhed og kvalitet i indsatsen er bærende principper i opgaveløsningen Ungeindsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret Der er fokus på fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen Teknologi og innovative løsninger skal indtænkes i opgaveløsningen Som en del af planen blev der udpeget en række behov for ændringer og tilpasninger af de fysiske rammer for tilbuddene, herunder etablering af tidssvarende, almene boliger til voksentilbuddene. I perspektivplanen formuleredes desuden nogle indledende overvejelser om, hvordan de fysiske rammer skulle understøtte visionerne og de bærende principper i planen. Ved nybygning, ombygninger og renoveringer gælder: Boliger til børn og voksende skal være tidssvarende i størrelse og indretning. Boliger og institutioner skal kunne tilpasses til fremtidens behov og ændres til nye målgrupper.

20 Velfærdsteknologiske og kommunikationstekniske hjælpemidler skal indtænkes i størst muligt omfang. Der skal altid tages hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø Det er disse visioner, principper og målsætninger samt en række formulerede behov, som fastlægger den indholdsmæssige ramme for udviklingen af de fysiske forhold på Bank-Mikkelsens Vej, herunder udbygningsscenariet og den kommende kommune- og lokalplanlægning. 5.6. Den grønne strukturplan Gentofte Kommune har udarbejdet en Grøn Strukturplan for at styrke indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistoriske, grønne områder og veje rummer. Samtidig er det ønsket at tydeliggøre de rekreative værdiger og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder /11/. Grøn Strukturplan beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, friluftsliv, motion og sundhed i hverdagen. 5.7. Arkitekturpolitik Gentofte Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, vedtaget af kommunalbestyrelsen, som blandt andet indeholder følgende målsætninger: Gentofte Kommune er en grøn kommune, og har som et af sine erklærede hovedmål at forblive en grøn kommune. Kommunen varetager den daglige drift af de grønne områder, gader og veje samt af de kommunale ejendomme. En overordnet grøn planlægning skal sikre, at æstetiske, naturmæssige og havekunstneriske kvaliteter i kommunens grønne områder bevares og om muligt udbygges. De byæstetiske værdier skal højnes. De grønne elementer skal afstemmes med belægning, belysning og byudstyr, så der opnås en harmonisk helhed, og således at de forskellige gader og byrum får karakter, kvalitet og identitet. Belysningsarmaturer, vejskilte mv. skal udformes og anbringes, så det visuelle indtryk i gadebilledet er æstetisk forsvarligt. Renovering og nyindretning af institutioner, skoler, biblioteker og idrætsanlæg skal ske med respekt for bygningernes arkitektoniske formsprog, samtidig med at de lever op til nye tiders krav og tilgodeser brugernes behov.

21 6. Landskab 6.1. Landskab og byrum Eksisterende forhold Udbygningsområdet er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et ensartet mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesareal. Bank- Mikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning. Den centrale store grønning med bålplads har potentiale som samlende rekreativt område og anvendes en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt er arealet dog underudnyttet og ikke tilgængeligt for eksempelvis kørestolsbrugere. Udbygningsområdet opfattes i dag udefra som et indadvendt og lukket område. Udover det forhold, at området rummer specialiserede tilbud til en smal målgruppe, medfører de fysiske rammer, at der ingen visuel kontakt er mellem området og de omkringliggende færdselsårer. Derudover er adgang til området i dag begrænset. Udbygningsområdets grænse udgøres af vejforløb og større træer langs veje og bebyggelse. Derudover omkranses udbygningsområdet mod nord af et erhvervsområde ved Mesterlodden, mod øst boligområde med lejlighedsejendomme langs Sognevej, mod syd af boligområde med enfamiliehuse og mod vest af den fredede Gammelmose. Langs udbygningsområdets vestlige grænse fremstår det fredede område som et velvokset, ældre skovbryn, og det udgør rent visuelt en landskabelig baggrund for udbygningsområdet særligt set mod vest. Gammelmosen er en ca. 20 ha henholdsvis beskyttet skovmose (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013), fredskov (Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14/06/2013) og fredet område. Gammelmosen er omfattet af fredningskendelse nr. 8093 for selve mosen /9/. Fredningen har bl.a. til formål at bevare og styrke mosens værdier, at opretholde tilstrækkelig høj vandstand og at styrke forsknings- og formidlingsinteresserne i området som natur- og kulturhistorisk referenceområde. Fredningens bestemmelser regulerer bl.a. tilstandsændringer, pleje, vandstandsforhold og offentlighedens adgang inden for området. Omkring Gammelmosen findes en reduceret skovbyggelinje på 20 m, som er omfattet af 17 i lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). Formålet med skovbyggelinjen er bl.a. at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Inden for skovbyggelinjen gælder et forbud mod bebyggelse (bygninger, skure, master mv.). Skovbyggelinjen omfatter den vestlige del af udbygningsområdet, jf. Figur 6-1.

22 Figur 6-1 Fredning og skovbyggelinje ved udbygningsområde. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Alternativ A Alternativ A medfører ændringer i bebyggelsesstrukturen ved at nedrive dele af eksisterende bebyggelse (ca. 5.000 m 2 ), som skal erstattes af en ny bebyggelse (ca. 13.000 m 2 ) langs udbygningsområdets vestlige grænse. Den nye bebyggelse har et større volumen end den nuværende bebyggelse langs mosen. Derudover opføres ny bebyggelse tættere på Gammelmosen i to etager. I særlige tilfælde kan der opføres i op til tre etager. Grundlæggende medfører nedrivning af den eksisterende bebyggelse langs områdets vestlige grænse og Gammelmosen, tilbygninger til den eksisterende bebyggelse og nybyggeri en ændret oplevelse af landskabet i udbygningsområdet. På grund af den nye bebyggelses volumen og højde, ændrede bebyggelsesmønster samt tættere placering på mosen kan alternativ A betyde en væsentlig ændret lokal påvirkning af landskabet. Bygningerne udgør væsentlige landskabselementer i området. Den samlede påvirkning kan begrænses, da en af udbygningsscenariets rammer er, at udbygningen af området skal indgå natur-

23 ligt i områdets visuelle og funktionelle sammenhæng. Derudover begrænses påvirkningen i den vestlige del af udbygningsområdet af, at Gammelmosens skovkarakter danner den visuelle baggrund for den ændrede bygningsvolumen og højde, således at nybyggeriet bliver mindre markant. Derudover bevares bebyggelsesstrukturens overordnede kvadratiske form omkring det centrale grønne område, og den rumlige oplevelse af byrummet bibeholdes. Samlet set vurderes nybyggeriets påvirkning af udbygningsområdets landskab at være af moderat betydning. Placering af ny bebyggelse inden for den reducerede skovbyggelinje vil kræve tilladelse i henhold til naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013). Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra lovens 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er myndighed. Den indvendige ombygning langs udbygningsområdets nord- og sydlige kant medfører ingen påvirkning af områdets landskabelige værdier. I tilknytning til ombygningen er der mulighed for at opføre tilbygninger på i alt ca. 600 m 2. Opførelse af tilbygninger bør tilpasses områdets karakter og forventes derfor ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning. I den østlige del af udbygningsområdet langs Sognevej muliggør alternativ A ligeledes en ombygning af ca. 3.600 m 2 bebyggelse til 45-60 almene familieboliger. I tilknytning til boligerne kan opføres op til 1.200 m 2 tilbygninger. Derudover planlægges etablering af stikveje fra Sognevej til de almene familieboliger. I denne del af udbygningsområdet vil anvendelsesændringen fra institution til almene familieboliger have en moderat betydning for oplevelsen af landskabet. Anvendelsesændringen vil ændre områdets karakter og landskabelige udtryk, da etablering af de almene familieboliger medfører, at der også kan etableres haver, opholdsarealer, parkering, stikveje og en anden ændret færdsel. Derudover medfører stikvejene, at områdets bebyggelsesstruktur åbnes op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod det grønne centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre lukket. Alternativ A muliggør, at der kan etableres et gennemgående vejforløb i den vestlige del af udbygningsområdet, som forbinder Bank-Mikkelsens Vej inden for området. Linjeføringen for vejforløbet er endnu ikke fastlagt og skal placeres hensigtsmæssigt ved den kommende planlægning for området. Et nyt vejforløb betyder en mindre påvirkning af landskabet i den vestlige del af området, da vejanlægget etableres i terræn. Etablering af et vejanlæg er ikke i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser for skovbyggelinjen. Alternativ B Alternativ B muliggør, at dele af udbygningsområdets nordlige og vestlige bebyggelse nedrives (ca. 4.700 m 2 ) og erstattes af ny toetagers bebyggelse (ca. 13.000 m 2 ). Ved alternativ B kan der ligeledes i særlige tilfælde bygges i op til tre etager. Dele af den nye bebyggelse placeres på det grønne centrale område. Realisering af alternativ B betyder, at den nuværende bebyggelse langs Gammelmosen bevares, og den vil ligge mellem mosen og nybyggeriet.

24 Alternativ B s nye bygninger får et andet volumen, højde og arealmæssig udstrækning, hvilket vil bryde det nuværende lave, homogene bebyggelsesmønster og ændre oplevelsen af byrummet. Nybyggeriet placeres øst for den eksisterende randbebyggelse langs mosen, således at skovbrynets værdi som landskabselement bevares. Alternativ B forudsættes opført i overensstemmelse med udbygningsscenariets overordnede rammer. Derudover begrænses påvirkningen i den vestlige del af området af, at den eksisterende bebyggelse langs mosen, som bevares, og selve Gammelmosen med skovkarakter danner den visuelle baggrund for det ændrede bygningsvolumen og højde, således at nybyggeriet bliver mindre markant. Samlet set vurderes påvirkningen i den vestlige del af alternativ B at være mindre, da alternativ B s afstand til beskyttelsesinteresserne ved Gammelmosen vurderes at begrænse påvirkningen af udbygningsområdets og det omgivende landskab. Nybyggeri i den nordlige del vurderes ligeledes at medføre en ændret oplevelse af byrummet bl.a. som følge af den højere bebyggelse og ændrede bebyggelsesstruktur, og den del af udbygningsområdet grænser op til et mindre sårbart landskab i form af et erhvervsområde. Det forventes, at nybyggeri opføres i overensstemmelse med udbygningsscenariets overordnede rammer, således at byggeriets overordnede kvadratiske struktur omkring grønningen opretholdes. Placering af den nye bebyggelse i det grønne centrale område medfører en ændret oplevelse af bebyggelsesstrukturen, da der inddrages areal fra det rekreative område, som vil fremstå mindre åbent. Det forudsættes, at nybyggeri i grønningen opføres i overensstemmelse med udbygningsscenariets overordnede rammer, og på den baggrund vurderes alternativ B s påvirkning af grønningen at være moderat. 6.2. Lys og skygge Eksisterende forhold Udbygningsområdets bebyggelse består i dag udelukkende af én-etages bygninger med saddeltag, på nær den gamle hovedbygning, som går op i 2½ etager. Derudover findes der flere steder i området store gamle træer. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet I begge løsninger arbejdes der med forholdsvis kompakt nybyggeri i to etager, i særlige tilfælde tre etager. I både alternativ A og alternativ B placeres nybyggeri, således at det fortrinsvis kaster skygge på andet byggeri eller på vejareal. Derved medfører udbygningsscenariet kun mindre ændring i den potentielle påvirkning af lys og skyggeforholdet inden for udbygningsområdet. Begge løsninger muliggør en landskabelig fortætning på det centrale grønne område. Den landskabelige fortætning kan bestå af eksempelvis nyplantning af hække eller træer, som underopdeler det store åbne areal og dermed giver større oplevelser. Overordnet set vil det skabe flere differentierede lys/skyggezoner på det nu åbne areal.

25 Alternativ A I alternativ A muliggøres et op til treetagers (punktvis) nybyggeri langs Gammelmosen, hvilket kan medføre et ændret lys- og skyggeforhold på mosens flora og fauna. Det forudsættes, at byggeriet skal placeres med en passende afstand og tilbagetrækning, således at de ændrede lys- og skyggeforhold ikke påvirker mosens flora og fauna. Dette kan indgå som en af parametrene for den forestående viderebearbejdning eksempelvis gennem modelstudier og dagslysdiagrammer. Alternativ B Alternativ B medfører ingen yderligere påvirkninger end de ovenstående generelle påvirkninger. Derudover forventes det, at alternativ B kun medfører begrænsede ændringer af den eksisterende bebyggelses lys- og skyggeforhold langs mosen, da det nærmeste nybyggeri opføres øst for eksisterende bebyggelse langs mosen. 6.3. Grønne områder Eksisterende forhold Det centrale grønne areal udgør det primære grønne område inden for udbygningsområdet. Det centrale område fremtræder som en grøn flade, der er lukket inde af bebyggelse, og området anvendes i dag kun begrænset af områdets brugere. Derudover findes grønne rum omkring bebyggelserne, og mange træer og buske udgør væsentlige grønne elementer i området. Figur 6-2 Grønningen Gammelmosen, som grænser op til udbygningsområdet, udgør et væsentlig grønt nærområde, og området indeholder visse rekreative værdier, da færdsel er tilladt på stier. Der er dog i dag kun begrænset adgang fra udbygningsområdet til Gammelmosen.

26 Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved udbygningsscenariet Overordnede gældende, for såvel alternativ A som alternativ B, er, at det centrale grønne område bevares i så stor udstrækning som muligt og styrkes som åbent rekreativt areal for alle. De planlagte stikveje fra Sognevej, der er en del af begge løsninger, kan desuden fungere som visuelle pejlemærker og betyde, at det grønne område anvendes mere aktivt, da området fremtræder mere tilgængeligt. Denne positive påvirkning kan forstærkes af, at udbygningsscenariet muliggør, at der inden for udbygningsområdet etableres stisystemer, området gøres mere tilgængeligt for handicappede. Derudover kan det undersøges, om det er muligt at etablere bedre adgang fra området til Gammelmosen. Sidstnævnte forudsætter godkendelse af Fredningsnævnet og ejer. Alternativ A Alternativ A s primære påvirkning af de grønne områder udgøres af nybyggeriet i den vestlige del af udbygningsområdet, hvor byggeriet placeres tættere på Gammelmosen. Det forudsættes, at de planlagte forhold ikke påvirker Gammelmosen direkte. Alternativ B Alternativ B muliggør, at dele af udbygningsområdets vestlige og nordlige bebyggelse nedrives (ca. 4.700 m 2 ) og erstattes af ny bebyggelse (ca. 13.000 m 2 ), hvor dele af den nye bebyggelse placeres på det grønne centrale område. Denne arealinddragelse medfører en moderat negativ påvirkning, da den berørte del af det grønne område ikke længere i samme grad vil kunne anvendes til rekreative formål. Påvirkningen begrænses af, at udbygningsscenariet til gengæld fastlægger rammer for, at der inden for grønningen skabes grønne rum med bedre tilgængelighed.