Miljøvurdering af forslagene til Kommuneplantillæg 6/13 og Lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej.

Transkript

1 1 Miljørapport Miljøvurdering af forslagene til Kommuneplantillæg 6/13 og Lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej. Udarbejdet af: Gentofte Kommune

2 2 Indhold 1 Forord og resume 1.1. Baggrund Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej Lov om miljøvurdering af planer og programmer Landskab Arkitektur Grundvand Trafik Befolkning og sundhed Kumulative effekter Alternativer... 9 Baggrund Historik Lov om miljøvurdering af planer og programmer Scoping Metode for kortlægning og vurdering Forhold til anden planlægning Forslag til vandplan og landsplandirektiv Fingerplan Kommuneplan Den grønne strukturplan Arkitekturpolitik Landskab Landskab og byrum Lys og skygge Grønne områder Arkitektur og kulturhistorie Grundvand Trafik Trafikmønstre og oversigtsforhold Trafikstøj Befolkning og sundhed Sammenfatning Kumulative effekter Overvågning Referencer... 38

3 3 Forord og resumé 1.1. Baggrund Gentofte Kommune har siden 2013 arbejdet med konkrete scenarier for udbygning af Bank-Mikkelsens Vej området, hvor der gennem overordnede volumenstudier har været analyseret, hvordan udbygningsbehovene kan indpasses i det eksisterende miljø, herunder brug af den eksisterende bebyggelse, delvis nedrivning af bevaringsværdig bebyggelse og supplering med nybyggeri, behandling af opholdsarealer og trafikafvikling. Arbejdet med scenarierne resulterede i, at der blev formuleret et udbygningsscenarium med to løsninger benævnt alternativ A og alternativ B. Udbygningsscenariet med tilhørende miljøvurdering var i offentlig høring samtidig med indkaldelse af forslag og ideer til den fremtidige planlægning for området i henhold til planlovens 23 c. Efterfølgende har der været afholdt en arkitektkonkurrence, og nu foreligger der et forslag til Kommuneplantillæg 6/13 og forslag til Lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej, som tager sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt Bank-Mikkelsens Vej - det gode liv i nye landsby rammer. Illustrationsplan fra forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej.

4 Forslag til Kommuneplantillæg 6/13 og forslag til Lokalplan 363 for et område ved Bank-Mikkelsens Vej I forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 (omfattende matr.nr. 8 bk, Vangede) fastsættes bestemmelser, der giver mulighed for at forbedre de fysiske rammer til institutionsformål i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet for en udbygning af området, og som samtidig sikrer, at nogle af områdets væsentligste bærende kvaliteter, såsom nærheden til Gammelmosen og bebyggelsesstrukturen med et centralt placeret grønt opholdsareal midt i området, bevares. I lokalplanforslaget er Gammelmosehus, hovedbygningen og den sydlige fløj, samt en del af Vangedehuse bevaret. Et mindre areal ved Sognevej er udlagt til boligformål etagebebyggelse i 2 etager. Forslaget giver også mulighed for en forbedret trafikafvikling i kraft af to nye vejadgange fra Sognevej. I dag er der kun én indkørsel fra Sognevej, som er den primære vejadgang til og fra udbygningsområdet. Figur 0-1 Lokalplanområdet - Eksisterende forhold.

5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser. Planforslagene er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013). Kommunen har på baggrund af en screening vurderet, at der skal gennemføres en miljøvurdering. Formålet med miljøvurderingen er at beskrive de potentielle miljøpåvirkninger ved en realisering af lokalplanens bestemmelser. Der er foretaget en vurdering (scoping) af, hvilke miljøfaktorer der er relevante at behandle i forhold til planlægningen. Resultatet af scopingen er, at følgende miljøfaktorer er behandlet i miljøvurderingen: Landskab Arkitektur Grundvand Trafik Befolkning og sundhed Miljøvurderingen er opbygget på baggrund af de valgte miljøfaktorer, hvor der under hvert emne beskrives de eksisterende forhold, og planforslagenes potentielle påvirkning er beskrevet Landskab Eksisterende forhold Området er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et ensartet mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesareal. Bank- Mikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning. Den centrale store grønning har potentialer som samlende rekreativt område og anvendes en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt benyttes arealet kun i begrænset omfang, og arealet er svært fremkommeligt for kørestolsbrugere. Området grænser op til den fredede Gammelmosen, boligområder og et erhvervsområde. Omkring Gammelmosen er en reduceret skovbyggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1, indenfor hvilken der i dag findes eksisterende bebyggelse. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Den eksisterende bebyggelse langs Gammelmosen skal nedrives, og der gives mulighed for opførelse af nybyggeri i en etage 10 meter fra Skovbrynet, hvilket øger afstanden fra skovbrynet i forhold til eksisterende byggeri.

6 6 Påvirkningen i den vestlige del af lokalplanområdet vil på grund af Gammelmosens skovkarakter, der danner den visuelle baggrund for den ændrede bygningsvolumen og højde, gøre at nybyggeriet bliver mindre markant. Bebyggelsesstrukturens overordnede kvadratiske form omkring det centrale grønne område bevares, og derved bibeholdes den rumlige oplevelse af byrummet. Med de angivne byggezoner, vil den centrale grønning blive mindre, men til gengæld vil den indgå som en del af en privat fællessti mellem Sognevej og stien langs Gammelmosen og derved fortsat indgå som et rekreativt landskabselement. Samlet set vurderes nybyggeriets påvirkning af områdets landskab at være af moderat betydning. Opførelsen af tilbygninger til bevaringsværdige bygninger vil i lokalplanforslaget blive begrænset, og nybyggeriet skal tilpasses områdets karakter og forventes derfor ikke at medføre nogen væsentlig landskabelig påvirkning. Der nedrives tæt/lav bebyggelse omkring en grønning, og der opføres nyt tæt/lav bebyggelse omkring en mindre grønning. Lokalplanforslaget udlægger to områder med høje træer som bevaringsværdig beplantning. De høje træer er med til at give området karakter og skabe rum. I den nordøstlige del af lokalplanområdet ved Sognevej giver lokalplanforslaget mulighed for opførelse af ca. 50 boliger. Anvendelsesændringen vil kun i mindre grad ændre områdets karakter og landskabelige udtryk, da bebyggelsen skal opføres i samme højde, farver og materialer, som den øvrige bebyggelse. De nye vejadgange og den nye sti forbindelse sammen med områdets nye bebyggelse vil være med til at åbne området op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod det grønne centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre lukket Arkitektur Eksisterende forhold Området Bank-Mikkelsens Vej er angivet i Kommuneplan 2013 med høj bevaringsværdi med karakteren 3. Gammelmosehus, områdets ældste byggeri, er opført over en årrække i og omfatter områdets oprindelige hovedbygning Gammelmosehus, som en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. Ejendommen består af tre bygninger omkring en gårdsplads. Ejendommens tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget samlet i bevaringskarakter 3 (høj bevaringsværdi). For alle tre bygningers vedkommende vurderes: At nyindretninger til formål med behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger vil være komplicerede at løse i sammenhæng med bygningernes bevaringsværdige detaljer.

7 7 At der er stort potentiale i de højloftede og velproportionerede rum til nyindretninger (hvor der ikke er behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger). At der kan tilføjes påbygninger såfremt dette ønskes aht. fx tilgængelighed/funktion, såfremt disse er i et mindre omfang, og udføres i et arkitektonisk princip som neutral addition eller enkel adaption, der begge ikke bør forskubbe bygningens autenticitet eller balance. Vangedehuse, den nyere bebyggelse, er opført i midten af 1960 erne som Vangede Børnehospital. Denne del af bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren 3). Denne høje værdi skyldes ikke primært den arkitektoniske kvalitet i de enkelte huse, men især det tæt/lave bebyggelsesprincip. Vangedehuse er ombygget af flere omgange for at opdatere rammerne for beboerne. Nogle steder er der etableret værelser med eget bad, dog ikke i hele bebyggelsen. En nylig indvendig ombygning og modernisering har resulteret i nogle lidt kringlede planløsninger, som gør det svært at overskue rummene. Fælles opholdsrum og køkkener er disponerede sådan, at de kun får begrænset dagslys. Den fysiske tilgængelighed er god og således velegnet til de nuværende tilbud. Dog vanskeliggør "togvognsstrukturen" i måden, husene er sammenbyggede på, opfyldelsen af målet om at skabe de ønskede, nutidige og fysisk sammenhængende boligtilbud. Husene vurderes derimod velegnede til dagtilbud. Til at sikre oplevelsen af den historiske kontinuitet opretholdes et sammenhængende område af 60 bebyggelsen, med de oprindelige rum mellem husene og med et bevaret ydre. Dermed sikres en god del af den bærende bevaringsværdi. Nybyggeri må arkitektonisk/teknisk (formater/tagformer) meget gerne afvige fra 60 er bebyggelsen, således at den fremstår nutidig (ligeledes aht. aflæsning af den historiske kontinuitet ), men det vil styrke den sammenhængende karakter, hvis den nye bebyggelse i farver og i skala (øjenhøjden) relaterer sig til 60 er bebyggelsen, så der fortsat er den nære oplevelse i haverum og vejmiljø. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene I forslaget lægges op til markant nyfortolkning af Gammelmosehus området. Gårdrummet og de nyere bygningstilføjelser nyopbygges, hvorimod Slottet og sidefløj bevares, men integreres funktionelt i nyfortolkningen. Det nyopbyggede bliver dog ikke markant anderledes overordnet arkitektonisk set, og dermed vurderes, at der ikke vil blive en bemærkelsesværdig miljøpåvirkning. I forslaget bevares den sydlige del af Vangedehuse bebyggelsen. Den øvrige del erstattes med en ny bebyggelse, der er nutidig fortolkning af tæt/lav strukturen. Det arkitektoniske udtryk er ligeledes nutidigt med store lysindtag, moderne tagformer og facadebeklædning der er baseret på tegl. Alle elementer er åbenlyse nyfortolkninger af nordisk arkitektur og af Vangedehuse bebyggelsen. Netop denne respekterende tilgang betyder, at miljøpåvirkningen i det bebyggede trods forandringerne vurderes ikke at være væsentlig. Den mindre grønning vil dog ændre karakter til mere intimt uderum.

8 Grundvand Eksisterende forhold Lokalplanområdet er beliggende inden for et område, der er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsopland, jf. den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund og landsplandirektiv. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Lokalplanområdets bestemmelser muliggør, at der kan etableres løsninger til lokal håndtering af regnvand. Det kan eksempelvis ske i det centrale rekreative område. Den lokale håndtering af regnvand kan bestå i, at regnvandet kan forsinkes lokalt, inden det ledes videre, og belægninger der tillader gennemsivning af regnvandet frem for tætte belægninger mv. Etablering af disse løsninger medfører potentielt ingen påvirkning af grundvandsinteresserne, hvis vandet er rent Trafik Eksisterende forhold Området trafikbetjenes i dag af én vejadgang, som er Bank-Mikkelsens Vej, der er tilsluttet Sognevej i et T-kryds. Bank-Mikkelsens Vej er en privat fællesvej med karakter af sekundær lokalvej, mens Sognevej er en primær lokalvej. Den primære trafik til og fra området kan karakteriseres som hente/bringe trafik i form af minibusser og personbiler samt vareleverancer. Bank-Mikkelsens Vej er en to sporet vej, som fordeler sig i to vejgrene umiddelbart efter indkørsel fra Sognevej, og som ender i to vendepladser inde i området. Hastighedsgrænsen er skiltet til 20 km/t inden i området. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene En realisering af lokalplanen forventes at kunne medføre en trafikstigning på 6,4 % på Sognevej. Det er en ubetydelig stigning i trafikken på Sognevej. De foreslåede to nye vejtilslutninger til Sognevej kan medføre en mindre forøgelse af uheldsrisikoen på Sognevej, hvor konfliktende trafik krydses. Når der ved etableringen af de nye vejtilslutninger sikres tilstrækkelige oversigtsforhold, vil nye vejtilslutninger være stort set uden betydning for trafiksikkerheden Befolkning og sundhed Eksisterende forhold Bank-Mikkelsens Vejs brugere er i dag primært borgere med flere diagnoser og et stort og specialiseret plejebehov. Hertil kommer de ansatte, som har deres daglige og natlige gang inden for lokalplanområdet. Det er et meget specialiseret område, som i dag "lever sit eget liv" noget afskåret fra resten af bydelen.

9 9 Det er en målsætning i Gentofte Kommunes Perspektivplan fra 2011 at tilrettelægge støtten omkring den enkelte borger, så han eller hun udvikler sit potentiale og sin selvhjulpenhed ud fra egne præmisser. Det er samtidig et mål i kommunens handicappolitik i videst mulig omfang at integrere de sociale institutioner og tilbud i det øvrige samfund. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Det forventes, at lokalplanforslaget vil have en positiv effekt på både de direkte brugere og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af udbygningsområdet, men også muliggør bredere rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgangen til Gammelmosen. Tilvejebringelsen af boliger kan ligeledes gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende samfund Kumulative effekter Udbygningsscenariet forventes ikke at medføre nogen kumulative effekter, herunder i relation til anden planlægning Alternativer I miljøvurderingen skal der indgå rimelige alternativer, herunder det såkaldte 0-alternativ, som anvendes som sammenligningsgrundlag i vurderingerne af den potentielle miljøpåvirkning. 0-alternativet betegner en situation, hvor der ikke foretages en udbygning af området ved Bank-Mikkelsens Vej. Det vil således være en fremtidssituation, hvor området fortsat anvendes til institutionsformål, og hvor de eksisterende faciliteter ikke bliver udbygget og opgraderet, og derved kan området ikke rumme de efterspurgte tilbud.

10 10 Baggrund 2.1 Historik I april 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen "Perspektivplanen for social- og specialundervisningsområdet i Gentofte Kommune". Planen pegede på en række behov for ændringer og tilpasninger af de fysiske rammer for kommunens tilbud. I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle fokuseres på området Bank- Mikkelsens Vej, hvor der både er det største moderniseringsbehov og rent fysisk er de bedste muligheder for at nybygge og at der, som en del af moderniseringsplanen, skulle arbejdes med mulighederne for at bygge et antal almene familieboliger ved Bank- Mikkelsens Vej. Området ved Bank-Mikkelsen Vej indeholder i dag en række sociale institutioner. Institutionerne tilbyder en række døgn- og dagtilbud for handicappede. I løbet af 2013 blev der arbejdet med en række konkrete løsninger for udbygning af Bank- Mikkelsens Vej området og der blev formuleret et udbygningsscenarium, der indeholdt to løsninger, som blev benævnt alternativ A og alternativ B. Udbygningsscenariet skulle understøtte en velfungerende fysisk sammenhæng mellem de sociale dag-, døgn- og aflastningsinstitutioner inden for udbygningsområdet. Samtidig skulle udbygningsscenariet give mulighed for at forberede og etablere nye fysiske rammer til institutionsformål, samt give mulighed for indretning til almene boligformål i eksisterende bygninger langs Sognevej. Derudover skulle der ske en forbedret trafikafvikling inden for området, da områdets interne veje primært består af blinde veje, I dag er der én indkørsel fra Sognevej, som er den primære vejadgang til og fra området. Udbygningsscenariet med tilhørende miljøvurdering var i høring i 2014, samtidig med der blev indkaldt forslag og ideer (forhøring) til den fremtidige planlægning for området i henhold til planlovens 23c. Følgende bemærkninger indkom i forbindelse med høringen af miljøvurdering og indkaldelse af forslag og ideer: Kroppedal Museum anbefalede, at kommunen arbejdede videre med et udbygningsscenarium, hvor mest muligt af den 3-fløjet Gammelmosehus bliver bevaret. En borger havde spørgsmål og forslag til lavenergi, beplantning, klimatilpasning, trafik og til opførelse af seniorboliger. Alle henvendelser vedr. indkaldelse af forslag og ideer til den videre planlægning i området var alle kritiske overfor udlæg af areal til boligformål almene boliger. Herefter blev Det værdibaserede program vedtaget, som grundlag for afholdelse af arkitektkonkurrencen.

11 11 Efterfølgende har der været afholdt en arkitektkonkurrence, og nu foreligger der et forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank- Mikkelsens Vej, som tager sit afsæt i arkitektkonkurrencens vinderprojekt Bank-Mikkelsens Vej - det gode liv i nye landsby rammer. Bestemmelserne i lokalplanforslaget tager sit afsæt i vinderprojektet, der bl.a. omfatternedrivning af eksisterende bebyggelse, opførelse af ny bebyggelse, herunder også til boliger samt bevarelse af en streng af bebyggelsen Vangedehuse samt Gammelmosehus, hovedbygningen og sydfløjen. Ny bebyggelse opføres omkring en centralt placeret grønning. 2 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til kommuneplantillæg 6/13 og forslag til lokalplan 363 for et område ved Bank Mikkelsens Vej er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3. juli 2013), da planerne fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser og arealanvendelser. Et udbygningsscenarium for området blev i 2014 screenet, og der blev foretaget en scoping og udarbejdet en miljørapport, der var i offentlig høring. Da lokalplanforslaget i hovedtræk ikke er forskelligt fra udbygningsscenariet, er det samme screening og emner fra scopingen, der er baggrund for miljøvurderingen af planforslagene og udarbejdelsen af nærværende rapport har derfor taget udgangspunkt i den tidligere udarbejdede og offentliggjorte miljørapport, hvis formål er, at beskrive de generelle miljøforhold og potentielle miljøpåvirkninger ved en realisering af planerne for et område ved Bank-Mikkelsens Vej. Resultatet af høringen af nærværende miljørapport vil indgå i behandlingen af forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag i forbindelse med disses endelige vedtagelse Scoping Der blev foretaget en scoping af udbygningsscenariet for et område ved Bank-Mikkelsens Vej forud for udarbejdelsen af miljørapport, jf. ovenstående. Formålet med en scoping er at fastlægge, hvilke miljøfaktorer, der skal indgå i miljørapporten. Derved bliver miljøvurderingen afgrænset til at omfatte de miljøfaktorer, der er relevante. Kortlægning af beskyttelsesinteresser samt vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt i eksisterende materiale, herunder bl.a. gældende lovgivning, Danmarks Miljøportal og Gentofte Kommuneplan I udvælgelsen af miljøfaktorer er der taget udgangspunkt i et skema, der rummer det brede miljøbegreb. Miljøfaktorer, der vurderes at kunne blive påvirket i væsentlig grad, eller som bør undersøges nærmere, behandles i denne miljørapport. Miljøfaktorer, der ikke vurderes at blive påvirket væsentligt af planforslagene, behandles ikke yderligere.

12 12 På baggrund af scopingen behandles følgende miljøfaktorer i miljøvurderingen: Landskab Arkitektur, herunder bevaringsværdien af eksisterende arkitektur Grundvand Trafik Befolkning og sundhed Scopingen har været i myndighedshøring hos Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen samt internt hos Gentofte Kommunes miljømyndighed, Natur og Miljø, vejmyndighed, Park og Vej Metode for kortlægning og vurdering Kortlægning af eksisterende forhold Beskrivelsen af miljøstatus er begrænset til at omfatte de i scopingen udvalgte miljøfaktorer. Beskrivelsen tager udgangspunkt i eksisterende registreringer og udpegninger fra Danmarks Miljøportal (Arealinformation) /8/, gældende relevant planlægning og en gennemført analyse af den eksisterende bebyggelse/10/. De overordnede planlægnings- og lovgivningsmæssige forhold, der er relevante i relation til planforslagene, præsenteres, herunder statsligt landsplandirektiv og vandplan, Fingerplan 2013 samt Gentofte Kommunes Kommuneplan I beskrivelsen af forholdet til anden planlægning vurderes om lokalplanforslaget er i overensstemmelse med relevant anden planlægning såsom kommuneplanen. Miljøvurderingen behandler de udvalgte miljøfaktorer på et overordnet niveau, svarende til planforslagenes niveau. I miljøvurderingen beskrives de potentielle miljøpåvirkninger, der forventes som følge af de planlagte fysiske ændringer. Der tages udgangspunkt i de vigtigste beskyttelsesinteresser, og den potentielle påvirkning ved realisering af forslagene. Graden af påvirkning kategoriseres i det omfang det er muligt som: ingen mindre moderat eller væsentlig 3 Forhold til anden planlægning I det følgende præsenteres gældende planlægning inden for lokalplanområdet. Der tages udgangspunkt i overordnede statslige planer og Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune.

13 Forslag til vandplan og landsplandirektiv Planforslagene er beliggende inden for et område, der er omfattet af den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund. Forslag til vandplanerne har været i høring i 6 måneders offentlig høring i 2013 /1/. Den statslige vandplan blev vedtaget endeligt i oktober I henhold til vandplanen og landsplandirektivet er planforslagene beliggende inden for et område udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvidingsoplande. Vandplanens retningslinjer 40 og 41 omhandler lokalisering af byudvikling og anden ændret arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande, og retningslinjerne danner grundlaget for anvendelse af arealer og planlægning inden for OSD og indvindingsoplande /1/. Retningslinje 40 fastlægger bl.a., at særligt grundvandstruende aktiviteter som udgangspunkt ikke må placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande /2/. Lokalplanforslaget ved Bank-Mikkelsens Vej muliggør ingen grundvandstruende aktiviteter. Retningslinje 41 er rettet mod byudvikling generelt, herunder anden ændret anvendelse i allerede kommuneplanlagte områder. Hovedreglen er, at OSD og indvindingsoplande så vidt muligt friholdes for byudvikling og anden ændret anvendelse /2/. Inden for de udpegede områder kan der dog planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg jf. liste 1 (tilladelseslisten) i bilag til vandplanen retningslinje 40 og 41 /3/. Planforslagene for området ved Bank-Mikkelsens Vej er omfattet af liste 1, tilladelseslisten. Beskyttelsen af grundvandsressourcen i området sikres gennem kommuneplanen, spildevandsplanen, lokalplan og ved efterfølgende tilladelser vedrørende udledning, nedsivning og tilslutning samt øvrige tilladelser og godkendelser. Den fremtidige anvendelse til boligformål og offentlige institutionsformål er i overensstemmelse med hensynet til drikkevandsinteresserne Fingerplan 2013 Fokus i Fingerplan 2013 er bl.a. et grønnere hovedstadsområde med mulighed for klimatilpasning. Fingerplan 2013 skal bidrage til et net af større friluftsområder og grønne stier og understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning gennem bl.a. at anvende de grønne kiler til klimatilpasning, f.eks. regnvandssøer og opsamlingsbassiner, der bidrager til øget rekreativ værdi. Derudover fastlægger Fingerplanen, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 skal reserveres arealer til grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Afgrænsning og anvendelse af disse områder forventes at ske i samarbejde med Naturstyrelsen og Ring 3 kommunerne.

14 Kommuneplan 2013 Kommuneplanen fastlægger hovedstrukturen for de overordnede mål med kommunens udvikling og arealanvendelse. Derudover består planen af visioner og politiske mål, retningslinjer samt rammer for den underliggende planlægning og fastlægger de overordnede ønsker til kommunens udvikling. Rammer for lokalplanlægning Lokalplanområdet er i henhold til Kommuneplan 2013 beliggende i rammeområde 6.D3 for Vangedehuse ved Sognevej, i Vangede bydel. Rammen udlægger området til offentlige formål sociale institutioner - med en bebyggelsesprocent på 40 og med et maksimalt etageantal på 2 samt en bygningshøjde på op til 9 meter. Der skal ifølge kommuneplanens generelle rammer være dækning af eget parkeringsbehov inden for området, og der skal udlægges opholdsareal svarende til mindst 50 % af etagearealet /5/. Forslag til lokalplan giver mulighed for opførelse af bebyggelse i 2½ etage samt en bygningshøjde på 12 meter. Denne ændring forudsætter udarbejdelse af tillæg til kommuneplan Herudover giver lokalplanforslaget mulighed for, at der kan opføres bebyggelse til boligformål på et areal ved Sognevej. Denne anvendelsesændring forudsætter udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan Klimatilpasning Retningslinjer Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan /15/. Spildevandsplanen har blandt andet følgende mål for håndtering af spildevand: Fastholde sikker og effektiv bortledning af spildevand og bidrage til klimatilpasning. Målene kan opnås ved flere strategier, blandt andet ved at håndtere regnvand lokalt, håndtere ekstremregn og separere vejvand. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens hovedstruktur for klimatilpasning, som er nærmere beskrevet i tillæg 2 til Kommuneplan I henhold til kommuneplanens kortbilag for henholdsvis nedsivning og oversvømmelse, så er udbygningsområdet beliggende inden for et område med højt og moderat nedsivningspotentiale, og hovedparten af området forventes ikke at blive ramt af oversvømmelseshændelser. I relation til sidstnævnte findes smalle arealer langs Sognevej, som kan blive ramt af oversvømmelseshændelser. Gammelmosen, som er beliggende vest for udbygningsområdet, er udpeget til at have begrænset nedsivningspotentiale og kan blive ramt af oversvømmelseshændelser /5/. Kommuneplanen fastlægger bl.a., at øget regnvandsafstrømning fra veje og befæstede arealer i byen skal reguleres ved hjælp af bl.a. ændrede vejprofiler, så vandet ledes hen til mindre sårbare områder, som eks. rekreative områder og sportsarealer. Derudover skal regnvandet så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem. For områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal det sikres, at etablering af nedsivningsløsninger for regnvand sker uden risiko for forurening af grundvandet, se mere i kapitel 8 om grundvand.

15 15 Nybyggeri skal etableres med et tostrenget system til håndtering af spildevand, således at regnvand kan separeres når spildevandssystemet giver mulighed her for. Gentofte Kommunes spildevandsplan har som mål at få 30 % af kommunens arealer omfattet af lokal nedsivning eller anden afkobling af regnvand i år Man bør derfor lave nærmere undersøgelser af nedsivningspotentialet og så vidt muligt afkoble regnvandet. I lokalplanforslaget er beskrevet de overordnede rammer for mulige LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) til håndtering af regnvand Den grønne strukturplan Gentofte Kommune har udarbejdet en Grøn Strukturplan for at styrke indsatsen for at bevare kommunens grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunens kulturhistoriske, grønne områder og veje rummer. Samtidig er det ønsket at tydeliggøre de rekreative værdiger og skabe fysiske sammenhænge mellem byrum og grønne områder /11/. Grøn Strukturplan beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, naturoplevelse, kulturarv, friluftsliv, motion og sundhed i hverdagen Arkitekturpolitik Gentofte Kommune har formuleret en arkitekturpolitik, vedtaget af kommunalbestyrelsen, som blandt andet indeholder følgende målsætninger: Gentofte Kommune er en grøn kommune, og har som et af sine erklærede hovedmål at forblive en grøn kommune. Kommunen varetager den daglige drift af de grønne områder, gader og veje samt af de kommunale ejendomme. En overordnet grøn planlægning skal sikre, at æstetiske, naturmæssige og havekunstneriske kvaliteter i kommunens grønne områder bevares og om muligt udbygges. De byæstetiske værdier skal højnes. De grønne elementer skal afstemmes med belægning, belysning og byudstyr, så der opnås en harmonisk helhed, og således at de forskellige gader og byrum får karakter, kvalitet og identitet. Belysningsarmaturer, vejskilte mv. skal udformes og anbringes, så det visuelle indtryk i gadebilledet er æstetisk forsvarligt. Renovering og nyindretning af institutioner, skoler, biblioteker og idrætsanlæg skal ske med respekt for bygningernes arkitektoniske formsprog, samtidig med at de lever op til nye tiders krav og tilgodeser brugernes behov. 4 Landskab 4.10 Landskab og byrum Eksisterende forhold Lokalplanområdet er beliggende i et fladt bylandskab, hvori bebyggelsen fremstår med et ensartet mønster og som en velafgrænset, geometrisk helhed omkring et grønt fællesare-

16 16 al. Bank-Mikkelsens Vej komplekset er i dag karakteriseret ved sin meget homogene, lave bebyggelse, rum mellem husene og en mangfoldig beplantning. Den centrale store grønning med bålplads har potentiale som samlende rekreativt område, og anvendes en gang årligt til et større kulturarrangement. Til dagligt er arealet dog underudnyttet og ikke tilgængeligt for eksempelvis kørestolsbrugere. Lokalplanområdet opfattes i dag udefra som et indadvendt og lukket område. Udover det forhold, at området rummer specialiserede tilbud til en smal målgruppe, medfører de fysiske rammer, at der ingen visuel kontakt er mellem området og de omkringliggende færdselsårer. Derudover er adgang til området i dag begrænset. Lokalplanområdets grænse udgøres af vejforløb og større træer langs veje og bebyggelse. Derudover omkranses udbygningsområdet mod nord af et erhvervsområde ved Mesterlodden, mod øst boligområde med lejlighedsejendomme langs Sognevej, mod syd af boligområde med enfamiliehuse og mod vest af den fredede Gammelmosen. Langs udbygningsområdets vestlige grænse fremstår det fredede område som et velvokset, ældre skovbryn, og det udgør rent visuelt en landskabelig baggrund for udbygningsområdet særligt set mod vest. Gammelmosen er en ca. 20 ha henholdsvis beskyttet skovmose (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013), fredskov (Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14/06/2013) og fredet område. Gammelmosen er omfattet af fredningskendelse nr for selve mosen /9/. Fredningen har bl.a. til formål at bevare og styrke mosens værdier, at opretholde tilstrækkelig høj vandstand og at styrke forsknings- og formidlingsinteresserne i området som natur- og kulturhistorisk referenceområde. Fredningens bestemmelser regulerer bl.a. tilstandsændringer, pleje, vandstandsforhold og offentlighedens adgang inden for området. Omkring Gammelmosen findes en reduceret skovbyggelinje på 20 m, som er omfattet af 17 i lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013). Formålet med skovbyggelinjen er bl.a. at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv. Inden for skovbyggelinjen gælder et forbud mod bebyggelse (bygninger, skure, master mv.). Skovbyggelinjen omfatter den vestlige del af lokalplanområdet, jf. Figur 4-1.

17 17 Figur 4-1 Fredning og skovbyggelinje Forinden bygninger kan nedrives, og træer kan fældes, skal der foretages en besigtigelse af husene og en lytning efter flagermus for at undersøge, om de rummer yngle- eller rastesteder for flagermus, der er en bilag IV-art. I henhold til habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007) kan der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse mv. til projekter, som kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, herunder altså flagermus. Flagermusundersøgelser skal foretages i flagermusenes yngleperiode, som er ca. 20. juni til 7. august. Derudover må hule træer og træer med spættehuller, som er egnede ynglesteder og rasteområder, ikke fældes i perioden 1. november august, jf. Artfredningsbekendtgørelsens 6, stk. 4 (BEK nr. 330 af 19/03/2013). På baggrund af flagermusundersøgelserne kan der etableres afværgeforanstaltninger såsom opsætning af flagermuskasser. Opsætning af flagermuskasser kan bidrage med et midlertidigt supplement til mængden af nogle former for rastesteder. Det gælder for eksempel parringskvarterer, hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner. Med etablering af

18 18 afværgeforanstaltninger kan påvirkningen af flagermus som bestand inden for det konkrete område begrænses. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Planforslagene medfører ændringer i bebyggelsesstrukturen, idet der gives mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse, som skal erstattes af en ny bebyggelse, hvilket vil medføre en ændret oplevelse af landskabet i området. Ny bebyggelse langs Gammelmosen vil have en placering med en større afstand fra mosens skovbryn end eksisterende. Der må ikke opføres bebyggelse i en afstand af 10 meter fra skovbrynet, og i en afstand af 20 meter fra skovbrynet må kun opføres bebyggelse i 1 etage. Ny bebyggelse, som opføres i en byggezone ved det bevaringsværdige Gammelmosehus vil kunne opføres i 2½ etage, når afstanden til skovbrynet er mere end 20 meter. Påvirkningen i den vestlige del af lokalplanområdet vil på grund af Gammelmosens skovkarakter, der danner den visuelle baggrund for den ændrede bygningsvolumen og højde, gøre at nybyggeriet bliver mindre markant. Bebyggelsesstrukturens overordnede kvadratiske form omkring det centrale grønne område bevares, og derved bibeholdes den rumlige oplevelse af byrummet. Samlet set vurderes nybyggeriets påvirkning af områdets landskab at være af moderat betydning. Placering af ny bebyggelse inden for den reducerede skovbyggelinje vil kræve tilladelse i henhold til naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 951 af 03/07/2013). Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra lovens 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen er myndighed. Bebyggelsen mod syd bevares, og der vil derfor ikke ske nogen nævneværdig påvirkning af områdets landskabelige værdier fra syd. Opførelse af mindre tilbygninger til de bevaringsværdige bygninger skal tilpasses husene og områdets karakter og forventes derfor ikke at medføre nogen væsentlig påvirkning. I den nordøstlige del af lokalplanområdet langs Sognevej gives mulighed for opførelse af ca. 50 almene familieboliger med vejadgang fra en privat fællesvej, som har vejtilslutning til Sognevej. I denne del af området vil anvendelsesændringen fra institution til almene familieboliger have en moderat betydning for oplevelsen af landskabet. Anvendelsesændringen vil kun i begrænset omfang ændre områdets karakter og landskabelige udtryk, idet boligerne skal bygges med samme etagehøjde og opføres i samme materialer og farver, som den øvrige bebyggelse. Etablering af en gennemgående sti forbindelse vil medføre, at adgangen til området åbnes op, og der skabes visuelle indsigtskiler ind mod det grønne centrale område set fra øst, således at bebyggelsesstruktur visuelt kan fremtræde mindre lukket. Placering af ny bebyggelse i det grønne centrale område medfører en ændret oplevelse af det grønne byrum. Denne ændring vurderes dog ikke at have en negativ betydning, da

19 19 området samtidig åbnes op ved gennemgange for gående mellem de enkelte bo-enheder og etableringen af en privat fællessti fra Sognevej til stien ved Gammelmosen Lys og skygge Eksisterende forhold Udbygningsområdets bebyggelse består i dag udelukkende af én etages bygninger med saddeltag, på nær den gamle hovedbygning, som går op i 2½ etager. Derudover findes der flere steder i området store gamle træer. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Ny bebyggelse i institutionsområdet opføres således at det fortrinsvis kaster skygge på andet byggeri eller på vejareal. Derved medfører lokalplanforslaget kun mindre ændringer i den potentielle påvirkning af lys og skyggeforholdet inden for lokalplanområdet. Lokalplanforslaget medfører en landskabelig fortætning på det centrale grønne område. Den landskabelige fortætning vil overordnede set skabe flere differentierede lys/skyggezoner på det nu åbne areal. Da nybyggeriet langs Gammelmosen placeres tilbagetrukket i forhold til eksisterende 10 meter fra skovbrynet friholdes for bebyggelse og i en afstand af 20 meter fra skovbrynet kan kun opføres en etages bygninger med mulighed for ophold på flade tage samt punktvis mindre tagtutter - vil ny bebyggelse ikke forringe lys- og skyggeforhold på mosens flora og fauna Grønne områder Eksisterende forhold Det centrale grønne areal udgør det primære grønne område inden for udbygningsområdet. Det centrale område fremtræder som en grøn flade, der er lukket inde af bebyggelse, og området anvendes i dag kun begrænset af områdets brugere. Derudover findes grønne rum omkring bebyggelserne, og mange træer og buske udgør væsentlige grønne elementer i området. Gammelmosen, som grænser op til udbygningsområdet, udgør et væsentlig grønt nærområde, og området indeholder rekreative værdier, da færdsel er tilladt på stier. Der er i dag kun begrænset adgang fra udbygningsområdet til Gammelmosen.

20 20 Figur 4-2 Grønningen Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Overordnede gælder, at et centralt grønt område bevares og styrkes som åbent rekreativt areal for alle. Lokalplanforslaget muliggør, at dele af områdets bebyggelse nedrives og erstattes af ny bebyggelse, hvor dele af den nye bebyggelse placeres på det grønne centrale område. Denne arealinddragelse medfører en moderat negativ påvirkning, da den berørte del af det grønne område ikke længere i samme grad vil kunne anvendes til rekreative formål. Påvirkningen begrænses af, at lokalplanforslaget til gengæld fastlægger rammer for, at der skabes bedre tilgængelighed både internt i området og fra nærområdet. De planlagte vejadgange fra Sognevej kan desuden fungere som visuelle pejlemærker og det grønne område derved blive anvendt mere aktivt, da området fremtræder mere tilgængeligt. Denne positive påvirkning kan forstærkes af, at lokalplanen muliggør, at der inden for området etableres gennemgange for gående mellem bo enhederne og at området gøres mere tilgængeligt for handicappede. Samtidig gives mulighed for at etablere bedre adgang fra området til Gammelmosen. For at sikre og fastholde det grønne element i form af træer, er to arealer bestående af gamle høje træer øst for Gammelmosehus, som er med til at give området karakter, bevaret som beplantningsarealer med høje træer. De store kastanjetræer, som danner allé ved Bank-Mikkelsens vej er både rumskabende og med til at give området karakter.

21 21 5 Arkitektur og kulturhistorie Eksisterende forhold Området er ikke en del af de 33 udpegede bymiljøer i kommuneplanen, men skiller sig alligevel ud på grund af den gennemførte, samlede bebyggelsesstruktur og arkitektoniske homogenitet samt de kulturhistoriske værdier. Derimod er bebyggelsen på Bank- Mikkelsens Vej i Kommuneplan 2013 udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren 3) /5/. I Gentofte Kommune er bygningers bevaringsværdi registreret efter den såkaldte SAVEmetode. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet og Tilstand. Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Det er den værdi, som nævnes her. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi. Når der senere sker ændringer med bygningen, kan karaktererne ændre sig, og der bliver muligvis behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering. Bevaringsværdien siger naturligvis ikke noget om husets brugsværdi. Herunder uddybes de eksisterende forhold med en beskrivelse af de bygninger, som har bevaringsværdi inden for området. Gammelmosehus, områdets ældste byggeri er opført over en årrække i og omfatter områdets oprindelige hovedbygning Gammelmosehus, som en del af de Kellerske Åndssvageanstalter. Ejendommen kaldes i daglig tale Slottet og består af tre bygninger omkring en gårdsplads. Gammelmosehus ligger i områdets nordøstlige hjørne og skiller sig ud både i skala og arkitektur /10/. Gammelmosehus har tidligere fungeret som hovedbygning for området, og denne identitet har den til dels i brugernes bevidsthed, skønt bygningen i dag ikke huser overordnede funktioner for området. Det kan skyldes den arkitektoniske kontrast til de lave, modernistiske bygninger på resten af matriklen. Ejendommens tre bygninger er i Kommuneatlasset udpeget samlet i bevaringskategori 3 (høj bevaringsværdi). Bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, og de er i det følgende derfor beskrevet og vurderet enkeltvist: Hovedbygning Nordfløj Sydfløj

22 22 Figur Gammelmosehus, hovedbygningen. Hovedbygningen Arkitektur Hovedbygningen fra 1892 er i to etager med saddeltag og pagodetag på siderisalitterne. Murværket er hvidmalet murværk. Bygningen er opført i historicistisk stil med rundbuede vinduer og tagudhæng med synlige spær. Der er fine murdetaljer, friser og fordakninger over hoveddøre. Bygningen fremstår med bevaringsværdige vinduesopsprosninger og murdetaljer. Kultur Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Lægen Christian Keller ( ) overtog i 1884 ledelsen af Den Kellerske Åndssvageanstalt fra sin far Johan Keller, der i 1865 havde lagt kimen til de Kellerske Anstalter med opførelsen af et hjem for åndssvage, Lillemosegård. Christian Keller oprettede herunder i 1892, sammen med moderen, Gammelmosehus i Vangede. Han stod bag nyskabelsen af det danske åndssvagevæsen og udvirkede, at de mange institutioner, der varetog behandlingen af åndssvage, kom under offentligt tilsyn. I 1998 flyttedes "De Kellerske Anstalter" til Brejning ved Vejle, hvor de udbyggedes til en hel landsby bestående af beboelse, skole og beskæftigelse for de åndssvage, dampvaskeri, elektricitetsværk, bageri, landbrug mv. Senere udbyggedes anstalterne til også at indbefatte isolationsfilialer på Livø og Sprogø. Hovedbygningen er den oprindelige bygning og stod i en periode på næsten 20 år alene, uden sidebygningerne. Hovedbygningen er dermed afsættet for fortællingen om områdets historie og vurderes derfor som værende af høj kulturhistorisk værdi for området.

23 23 Miljø Mod øst, ud til grønningen, fremstår bygningen stærk og formel i kraft af sin størrelse, form og højde i kontrast til det omkringliggende byggeri. Dog er denne side skjult af en jordvold og høj beplantning, som i dag fysisk og visuelt opdeler det samlede grønne område. Hovedbygningen fremstår udefra med få ændringer. Nyere tagmateriale og murværkets malede overflader giver plads til forbedring. Originalitet Tilstand Generelt er hovedbygningen i god stand. Forbedringer i forbindelse med f.eks. indeklima og tilgængelighed vurderes svære at løse i forhold til et sammenhængende arkitektonisk greb om de bevaringsværdige detaljer. Figur 5-2 Gammelmosehus, nordfløjen. Nordfløjen Arkitektur Nordfløjen er fra Den er bygget i én etage med højt, valmet tag. Murværket er hvidmalet. Bygningen er opført i romantisk stil med fine murdetaljer. Kultur Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Se afsnit om hovedbygningen Nordfløjen blev udført 20 år senere end og er en tilføjelse til hovedbygningen. Nordfløjen fortæller en mindre del af historien om stedets udvikling, men den

24 24 bidrager ikke med væsentlig kulturhistorie i forhold til hovedbygningen Bygningen bidrager sammen med hovedbygning og sydfløjen til et fint miljø omkring gårdspladsen. Miljø Originalitet Nyere tagmateriale og murværkets malede overflader giver plads til forbedring. Nyere forbedringer i forbindelse med tilgængelighed er gjort uden hensyn til bygningens oprindelige kvaliteter. Generelt er nordfløjen i god stand. Tilstand Figur 5-3 Gammelmosehus, sydfløjen. Sydfløjen Arkitektur Sydfløjen er fra Den er opført i nyklassicistisk stil med fuldvalmet tag, høj gesisms og uden tagudhæng. Murværket er hvidmalet, med grå pudset base. Sydfløjen er fint proportioneret, og placeringen af vinduer helt fremme giver et let udtryk. Det knappe relief vidner om den brydningstid, som bygningen stammer fra. Kvistene på parksiden følger vinduestakten og giver arkitekturen et løft. Kultur Gammelmosehus er under særskilt kulturhistorisk værdi givet karakteren 2 grundet sin ophavsmand Christian Keller. Se afsnit om hovedbygningen. Sydfløjen blev udført 34 år senere end, og er en tilføjelse til hovedbygningen.

25 25 Ligesom nordfløjen fortæller sydfløjen en mindre del af historien om stedets udvikling, men bidrager ikke med væsentlig kulturhistorie som ikke allerede fremgår af hovedbygningen. Miljø Originalitet Sydfløjen bidrager sammen med hovedbygning og nordfløjen til et fint miljø omkring gårdspladsen. Sammenbygningen med hovedhuset virker tilfældig, for ikke at sige skæmmende. Ovenlys og andre bygningsforbedrende tiltag i nyere tid, herunder påbygning af elevator, er gjort uden særskilt hensyn til bygningens oprindelige kvaliteter. Generelt er sydfløjen i god stand. Der ses en del sætningsskader i murværket, som er udfugede, men ikke stabiliserede. Tilstand Vangedehuse, er opført i midten af 1960 erne som Vangede Børnehospital. Denne del af bebyggelsen er i kommuneplanen ligeledes udpeget med høj bevaringsværdi (karakteren 3). Denne høje værdi skyldes ikke primært den arkitektoniske kvalitet i de enkelte huse, men især den samlede bebyggelsesplan, som danner et helstøbt kompleks i en hestesko omkring grønningen. Vangedehuse er karakteriseret ved sin skala af "parcelhus-miljø"/10/. Det særlige ved bebyggelsen er strukturen, hvor grupper af småhuse er gentaget i et helt stringent fodaftryk ind imod det centrale grønne område, mens bygningslænger afgrænser udbygningsområdet ud imod Sognevej og langs sydsiden. Begge bygningstypologier er opført i gule tegl og med samme facadeudtryk og detaljer. Dette giver en underspillet arkitektur med både kvaliteter og udfordringer, når området aflæses som en helhed, hvor det kan være svært ved at skelne det ene sted fra det andet.

26 26 Figur 6-4 Vangedehuse Arkitektur Bebyggelsens arkitektoniske kvaliteter består i stringensen i facaderne og tagenes dominerende geometri. De tunge, valmede tage er et arkitektonisk statement, som giver bebyggelsen som helhed karaktér. Facaderne er præfabrikerede, gule teglstenselementer, med en fin takt og rytme i de lukkede og åbne flader. Ankomstområderne og mellembygningerne kan med fordel bearbejdes, både funktionelt og arkitektonisk. Beplantningen omkring husene er frodig og giver en fin kontrast til arkitekturen, men en generel opstramning vil forbedre samspillet mellem hus og natur. Vangedehuses arkitektur er særskilt vurderet som havende værdien 4. Kultur Vangedehuse er opført i midten af 1960 erne af arkitekterne Ejlers og Graversen som Vangede børnehospital, senere Vangedehuse. Området er nu opkaldt efter forsorgschef N. E. Bank-Mikkelsen ( ), som var en af pionererne inden for dansk åndssvageforsorg, hvor han i sit livslange virke formåede for at forbedre forholdene for de psykisk udviklingshæmmede. Han var medvirkende til byggeriet af børnehospitalet i Vangede, det senere Vangedehuse, nu Bank-Mikkelsens Vej, på arealerne tilhørende Gammelmosehus. Bebyggelsen er ud fra et særskilt kulturhistorisk perspektiv givet karakteren 1 på grund af sin betydning, som den første institution af sin type i landet. Det samlede anlæg har dannet forbillede for mange senere institutionsbyggerier. For Vangedehuse gælder det, at det snarere end arkitekturen er miljøet, der vurderes højt. Bebyggelsens store kvaliteter er den menneskelige skala og helhedsmiljøet omkring Grønningen. Miljø Bygningen fremstår udefra originale. Dog afspejler de nuværende indvendige disponeringer ikke den klarhed og takt, som der lægges op til i facaderne. De nyere skure mellem husene tilfører ikke arkitektonisk værdi. Originalitet Tilstand Generelt er bebyggelsen i god stand, dog med stigende omkostninger i forbindelse med vedligehold og genopretninger. Der er registreret utilfredshed hos driften ift. indeklima, problemer med varmeforsyningen og manglende isolering. Nogen klimaforbedrende tiltag kan gøres på de tekniske installationer og omkring remme, men det vurderes at være svært med en fuld tætning af facaderne, idet de murede facadeelementer vurderes at være en del af bebyggelsens identitet, som skal bevares i tilfælde af bygningsoptimeringer. Vangedehuse er ombygget af flere omgange for at opdatere rammerne for beboerne. Nogle steder er der etableret værelser med eget bad, dog ikke i hele bebyggelsen. En nylig indvendig ombygning og modernisering har resulteret i nogle lidt kringlede planløsninger, som gør det svært at overskue rummene. Fælles opholdsrum og køkkener er disponerede sådan, at de kun får begrænset dagslys. Den fysiske tilgængelighed er god og således velegnet til de nuværende tilbud, dog vanskeliggør "togvognsstrukturen" i måden, husene er sammenbyggede på, opfyldelsen af målet om at skabe de ønskede, nutidige og fysisk sammenhængende boligtilbud. Husene vurderes derimod velegnede til dagtilbud.

27 27 Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Den eksisterende bebyggelse Vangedehuse vurderes ikke at kunne optimeres eller ombygges til at kunne optage de fremtidige behov på området. Lokalplanforslaget giver derfor mulighed for at den største del af den eksisterende bebyggelse kan nedrives for at give plads til mere fleksible, tilgængelige og energi- og driftsoptimerede bygninger, der sikrer, at området også i fremtiden kan anvendes til institutionsformål. De berørte bygninger udgør hovedparten af Vangedehuses stringente bebyggelsesstruktur. Den sydlige del af den eksisterende bebyggelse Vangedehuse samt festsalen udpeges også som bevaringsværdig bebyggelse en tidsmæssig senere fortælling om dansk institutionsbyggeri. Der vil være en potentiel påvirkning af bebyggelsens arkitektoniske og kulturhistoriske værdi ved nedrivningen af de angivne bygninger. Denne påvirkning vurderes dog at være moderat, idet der med forslagets overordnede rammer sørges for, at den nye bebyggelse får samme struktur. Den stringente bebyggelsesstruktur, som Vangedehuse i dag danner rundt om en centralt placeret grønning er det i lokalplanforslaget tilstræbt at fastholde som princip. Lokalplanforslaget fastlægger at ny bebyggelse mht. placering, skala, materialevalg og farvesætning sikre, at området ikke på væsentlige parameterer skifter karakter og ny bebyggelse skal opføres omkring en centralt placeret grønning. Det er i forslaget tilstræbt, at bebyggelsen ved Sognevej, som udlægges til boligformål, opføres i skala, farvesætning og materialer, der vil harmonere med den øvrige nye bebyggelse i området, så boligområdet bebyggelsesmæssigt er med til at skabe en harmonisk helhed i området. Gammelmosehus hovedbygning og den sydlige fløj udpeges i lokalplanforslaget som bevaringsværdige. Gammelmosehus har en væsentlig arkitektonisk og kulturhistorisk betydning for området - en fortælling om dansk institutionsbyggeri. Det er vurderet, at der er stort potentiale i de højloftede og velproportionerede rum til nyindretninger (hvor der ikke er behov for omfattende indeklima- og tilgængelighedsforbedrende foranstaltninger). Der vil kunne tilføjes påbygninger såfremt dette ønskes aht. fx tilgængelighed/funktion, såfremt disse er i et mindre omfang, og udføres i et arkitektonisk princip som neutral addition eller enkel adaption, der begge ikke bør forskubbe bygningens autenticitet eller balance.

28 28 Figur 6-5 Kig fra den centrale grønning hen mod Gammelmosehus Den nye bebyggelse vil bestå af bygningsgrupper (bo-enheder) med tilknyttede grønne opholdsarealer og der vil mellem grupperne være mulighed for passage til og fra grønningen. Det nye byggeri vil adskille sig fra det eksisterende ved et nutidig formsprog. 6 Grundvand Eksisterende forhold Lokalplanområdet er beliggende inden for et område udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som indvindingsopland, jf. den statslige vandplan for hovedvandopland 2.3 Øresund og landsplandirektiv, hvilket er uddybet i Afsnit Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Lokalplanforslaget muliggør generelt ingen anvendelse af området, som har betydning for grundvandsinteresserne. Et af lokalplanforslagets overordnede rammer muliggør, at der kan etableres LARløsninger i eksempelvis det centrale rekreative område. LAR-løsningerne kan eksempelvis være central forsinkelse, skybrudsveje, nedsivning mv. Etablering af disse løsninger medfører potentielt ingen påvirkning af grundvandsinteresserne, såfremt sædvanlige vilkår for nedsivningstilladelser i OSD-område overholdes, medmindre det viser sig, at der findes forurenede grunde inden for lokalplanområdet. Sædvanlige vilkår for nedsivning i OSD-område er blandt andet nedsivning fra jordoverflade gennem filtermuld, som udskif-

29 29 tes ved nedsat af funktionalitet, dog senest hvert 10. år, ingen nedsivning fra zink- eller kobbertage, ingen saltning, ingen glatførebekæmpelse med andre midler som indeholder natrium, ingen anvendelse af pesticider mv. Endeligt skal det dokumenteres at der er et vist nedsivningspotentiale. Ved evt. nedsivning bør ligeledes vurderes i forhold til grundvandsstrømning og kendskab til forureninger på både de konkrete og nærliggende arealer samt om det nedsivende overfladevand indeholder stoffer, der kan true grundvandet. Det forudsættes, at den lokale afledning af regnvand ikke ledes til Gammelmosen, da området rummer et begrænset nedsivningspotentiale, og der kan forekomme oversvømmelseshændelser /5/. Derudover kan afledning af regnvand umiddelbart være i strid med Gammelmosens fredningskendelse, hvor bestemmelserne bl.a. angiver, at mosens værdier skal bevares og styrkes, og hvor der skal opretholdes en tilstrækkelig høj vandstand i mosen /9/. 7 Trafik Beskrivelsen af eksisterende forhold og vurdering af lokalplanområdets potentielle påvirkning på trafikforholdene tager udgangspunkt i trafiknotatet for området /7/ og eksisterende trafikregistreringer ved området. Lokalplanforslaget medfører etablering af et gennemgående vejforløb inden for området og to nye vejadgange fra Sognevej Trafikmønstre og oversigtsforhold Eksisterende forhold Området trafikbetjenes i dag af én vejadgang, som er den private fællesvej Bank- Mikkelsens Vej, der er tilsluttet Sognevej i et T-kryds. Bank-Mikkelsens Vej har karakter af sekundær lokalvej, mens Sognevej er en primær lokalvej jf. Figur 7-1.

30 30 Figur 7-1 Vejklassificering samt stiforbindelse i nærområdet /12/. Den primære trafik til og fra området kan karakteriseres som hente/bringe trafik i form af minibusser og personbiler samt vareleverancer. Bank-Mikkelsens Vej er en to sporet vej, som fordeler sig i to vejgrene umiddelbart efter indkørsel fra Sognevej, og som ender i to vendepladser inde i området. Hastighedsgrænsen er skiltet til 20 km/t inden i området. Bank-Mikkelsens Vej har fortrinsvis fortov i vejens ene side. På den sydlige gren er der fortov i nordsiden og på den nordgående del af Bank-Mikkelsens Vej er der fortov i vestsiden. På den nordligste gren af Bank-Mikkelsens Vej er der ikke etableret fortov. Den sydligste gren af Bank-Mikkelsens Vej er endvidere forbundet med en vejforbindelse til Kellersvej. Dette betyder, at det er muligt at anvende Bank-Mikkelsens Vej som en gennemfartsvej til Buddingevej. Der er i de seneste 5 år registreret ét færdselsuheld på Bank-Mikkelsens Vej. Der var tale om et personskadeuheld mellem en fodgænger og en cyklist. Sognevej er en tosporet vej med fortove i begge sider af vejen. Endvidere er der etableret vinkelret parkering i begge sider af vejen mellem kørebanen og fortovene. I mellem de

31 31 vinkelrette p-pladser er der plantet en allé af træer i begge sider af vejen, som giver en porteffekt til hele bydelen. Sognevej busbetjenes endvidere af linje 176. Den lovpligtige hastighed er 50 km/t på Sognevej. Figur 7-2 Udbygningsområdets østlige grænse ved Sognevej Gentofte Kommune har foretaget trafiktællinger ved to lokaliteter på strækningen. De seneste tre års trafikudvikling fremgår af tabel 7-1. I perioden fra er trafikken på Sognevej steget med 230 %, hvilket er en meget markant stigning. Årsager til denne markante stigning kan skyldes: Anlægsaktiviteter på det tilstødende vejnet (herunder Nybrovej og Lagergårdsvej), hvilket resulterer i, at trafikken i en periode omlægges til andre ruter herunder Sognevej. Sognevej har en funktion som gennemkørslesvej. I perioden blev Motorring 3 udbygge hvilket medførte at motorvejsramperne på Buddingevej i en periode var lukket. I en anden periode var Nybrovej delvis lukket i forbindelse med udvidelse af motorvejsbroen på Nybrovej. Begge anlægsarbejder medførte en midlertidig overflytning af trafik til bl.a. Sognevej. Der bør følges op på trafikudviklingen i 2015 for at klarlægge, om trafikmængden på Sognevej fortsat er på niveau med tællingerne fra 2010 og Trafikken på Sognevej har betydning for, hvorledes trafikken til og fra området ved Bank-Mikkelsens Vej afvikles, samt hvorledes adgangsveje og krydsudformninger til området bør udformes. I tabel 8-1 ses resultaterne af de udførte trafiktællinger på Sognevej. Gennemsnitshastigheden i alle målinger ligger under den skiltede hastighedsgrænse på 50 km/t. 85 % frakti-

32 32 len er et udtryk for den hastighed hvormed 85 % af de måle køretøjer kører under. Det fremgår af tællingerne at fra 2011 og frem ligger hastighederne på under 58 km/t, som er den grænseværdi der benyttes for veje med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Resultaterne viser således, at der er overensstemmelse mellem vejens udformning og den skiltede hastighedsgrænse på vejen. Tabel 7-1 Resultaterne af trafiktællinger de seneste 3 år /12/. År * ÅDT Gennemsnitshastighed 49, ,4 47,6 85 % fraktil 58, ,4 55,9 (*Tallene fra 2011 er registreret med radar, hvilket kan medføre afvigelser ift. slangetællingerne) Gentofte Kommune har i 2011 gennemført en skolevejsanalyse, der ikke giver anledning til at udpege strækninger eller lokaliteter i nærområdet som utrygge. Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Lokalplanforslaget opererer med en trafikafviklingsplan, hvor der etableres to nye adgangsvej til området fra Sognevej, en der skal betjene boligområdet og den nordlige del af institutionsområdet og en der skal vejbetjene en parkeringsplads til institutionen. Den eksisterende vejadgang fra Sognevej skal fortsat vejbetjene sydlige del af området. Der er estimeret, at den ændrede funktion af området vil genere ekstra 150 ture til/fra området i døgnet /7/. Sammenholdes dette med trafiktallene fra 2014, vil dette give en trafikstigning på 6,4 % på Sognevej, hvilket vurderes at være en ubetydelig stigning i trafikken på Sognevej og de deraf afledte miljømæssige konsekvenser. Der kan med de foreslåede to nye vejtilslutninger forventes en mindre forøgelse af uheldsrisikoen på Sognevej, da der etableres to nye krydsningspunkter, hvor konfliktende trafikstrømme krydser hinanden. Vejreglerne anbefaler, at der er 100 m mellem krydsene i byområder ved en hastighedsgrænse på 50 km/t. I begge løsninger er der ca. 50 m mellem hver ny tilslutning. Ved etablering af nye vejtilslutninger opnås bedre vejbetjening af lokalplanområdet, og i forbindelse med anlæg af vejtilslutninger til Sognevej skal der sikres gode oversigtsforhold. De nye vejtilslutninger erstatter et antal eksisterende vinkelrette parkeringsbåse på Sognevej. Ved bakning fra en vinkelret parkeringsbås kan der opstå begrænsede oversigtsforhold af de ved siden af holdene køretøjer, hvilket også vil være tilfældet ved udkørsel fra området. Trafiksikkerheden, efter etablering af de nye vejtilslutninger, vil således være stort set uændret Trafikstøj Eksisterende forhold

33 33 Der foreligger ingen støjmåler på Bank-Mikkelsens Vej inden for lokalplanområdet, da det er en privat fællesvej. Der er på Sognevej målt db i gennemsnit over døgnet i 1,5 meters højde og db i 4 meters højde /14/ Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Lokalplanen fastlægger ikke rammer for aktiviteter, der vil generere yderligere trafik på Bank-Mikkelsens Vej inden for udbygningsområdet, og støjbilledet forventes dermed at være uændret. Etablering af to nye vejadgange til området fra Sognevej vurderes kun at medføre et meget begrænset yderligere støjbidrag på Sognevej, da de planlagte aktiviteter ikke genererer yderligere trafik. Trafikmængden fordeles på de nye veje, og der er tale om en mindre forøgelse på 150 ekstra ture i alt til og fra området. Der kan forekomme et lokalt ændret støjbillede på de lokaliteter, hvor der ikke tidligere har været en vej. Støjkortet fra Gentofte Kommunes Støjhandleplan 2014 på Figur 7-3 viser beregnet støjdata fra 2008, og at der på den baggrund ved planlægning af området skal tages hensyn til støjudbredelsen fra M3, som er beliggende nord for området. Støjpåvirkningen inden for udbygningsområdet kan reduceres i form af støjreducerende facader eller nybyggeris orientering skal vendes, således at opholdsrum vender bort fra de støjbelastede facader. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om støjdæmpende foranstaltninger på facader, hvor støjniveauet overstiger 58 db.

34 34 Figur 7-3 Støjpåvirkning fra M3 i 1,5 m højde/14/ 8 Befolkning og sundhed Eksisterende forhold Bank-Mikkelsens Vejs brugere er i dag primært borgere med multiple diagnoser og et stort og specialiseret plejebehov. Herudover rummer området de ansatte indenfor social- og specialundervisningsområdet og diverse servicefunktioner, som har deres daglige og natlige gang inden for området. Det er et meget specialiseret område, som i dag "lever sit eget liv" noget afskåret fra resten af bydelen. Det er en målsætning i Perspektivplanen fra 2011 at tilrettelægge støtten omkring den enkelte borger, så han eller hun udvikler sit potentiale og sin selvhjulpenhed ud fra egne præmisser /6/. Det er samtidig et mål i kommunens handicappolitik i videst mulig omfang at integrere de sociale institutioner og tilbud i det øvrige samfund.

35 35 Miljøvurdering af den potentielle påvirkning ved planforslagene Lokalplanforslaget understøtter målene om større indflydelse i eget liv og bedre inklusion med samfundet for de borgere, som i dag bruger området. De gør det gennem etableringen af bedre rammer omkring boliger, dagtilbud, aktiviteter og fællesområder. Lokalplanforslaget peger på potentialer for samarbejde og tænkning på tværs af de sociale tilbud, men også på tværs af lokalsamfundet. Det vurderes, at en realisering af lokalplanen vil have en positiv effekt på både de direkte brugere og borgere i miljøet omkring Bank-Mikkelsens Vej, idet der etableres bedre rammer omkring beboerne og de direkte brugere af området, men også muliggør bredere rekreative aktiviteter i forbindelse med sundhedstilbuddene, grønningen og adgangen til Gammelmosen. Det vurderes, at tilvejebringelsen af almene boliger kan gavne ønsket om en bedre sammenhæng mellem institutioner og tilbud og det omkringliggende samfund. Figur 8-1 Bank-Mikkelsens Vej Samlet set vurderes en ombygning i overensstemmelse med lokalplanbestemmelserne at medføre en moderat positiv påvirkning af befolkning og sundhed.