Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012
Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen Helhedsgreb for Glostrup Hospital Analyse af eksisterende bygningsforhold og omgivelser med identificering af arkitektoniske kvaliteter, der skal sikres videreført i kommende byggerier.
Helhedsgreb for Glostrup hospital Baggrund og intention Glostrup hospital vil, som en del af Hospitalsplanen 2007, indenfor de kommende seks år, stå overfor store, spændende udfordringer i udbygningen af hospitalet med et nyt neurorehabiliteringshus og et parkeringshus. Opgaven er at integrere et nyt fremtidssikret hospitalsbyggeri i det eksisterende hospitalskompleks samtidig med, at det nye neurohabiliteringshus indrettes på en sådan måde, at der skabes de fysiske rammer, der tilgodeser såvel de enkelte afdelingers behov for autonomi, som behovet for at skabe synergi og udviklingsmæssige stordriftsfordele med det eksisterende hospital. Med udgangspunkt i hospitalets helstøbte arkitektur og funktionalitet er det helhedsgrebets intention, at de arkitektoniske grundholdninger og visioner i det eksisterende hospital varetages, som værdier, der sikres og integreres i en nutidig kontekst for fremtidigt hospitalsbyggeri. Historisk tilbageblik Det voksende antal indbyggere i Københavns amt efter anden verdenskrig kaldte på en udbygning af sygehusene. Planlægningen af Københavns Amts Sygehus i Glostrup havde allerede været diskuteret før anden verdenskrig. I 1950 blev der udskrevet en stor nordisk arkitektkonkurrence, der blev vundet af det finske arkitektægtepar Ragnar og Martta Ypyä sammen med Veikko Malmio. Ambitionerne var fra starten af planlægningen store, man ville opføre det, der i mange år frem skulle være Europas mest moderne hospital. En driftig borgmester forærede projektet byggegrunden, der var centralt beliggende ved Nordre Ringvej og Roskildevej.
Byggeriet blev opstartet i 1953 med indvielse af de første behandlingsafsnit i september 1958. Herefter fulgte yderligere 2 etaper med endelig færdiggørelse i 1966. Hospitalet rummede på dette tidspunkt 915 sengepladser. Det nye hospital Begrundelsen fra dommerkomiteens valg af det finske projekt var, at projektet levede op til kravet om de kortest mulige afstande mellem de enkelte afdelinger i en stærk, kompakt arkitektur. Arkitekturen afspejlede tidens mode i et futuristisk formsprog med inspiration fra rumalderen. Hospitalet er bygget op som et symmetrisk anlæg i op til ni etager, hovedsagelig til behandling og sengeophold, med tilhørende selvstændige bygninger til kantine, køkken, værksted, sygeplejeskole, børnehospital og kapel. Glostrup hospital var et prestigeprojekt og blev fejret som Europas mest moderne hospital, ikke mindst på grund af sin arkitektur. Trods det nu er mere end 50 år gammelt har huset stadig en gennemtænkt logistik og funktionalitet. Det nordiske udtryk er tydeligt både i de udvendige facader og i de indvendige rammer og interiører. Den æstetiske stramhed har gjort det muligt for huset at bevare sin ånd og tidsløshed, som er kendetegnende for den nordiske arkitektur, der havde en stor udvikling i efterkrigstiden. Udefra fremstår hele bygningsværket sammenhængende, lyst og venligt, med facader i kvadratisk opdelte betonfelter, knyttet sammen af hvide vinduesbånd og lodrette glaspartier i glasbyggesten. Intentionen bag dette helhedsgreb var, at de lyse bygninger skulle spille sammen med den grønne parkhave, udført af landskabsarkitekten Sven Hansen, der med fine terrænbehandlinger, belægninger og grønne plæner beplantet med store smukke træer har forenet bygninger og beplantning til en samlet uadskillelig helhed. Allerede ved ankomst fra vej og hovedindgange bydes patienter og pårørende velkommen af enkle stemningsfulde have- og vandanlæg, der i lysets flimren fra de smukke træer reflekterer himmellyset. Funktionel og venlig indretning Det var arkitekternes hensigt at skabe en atmosfære af hjemlighed, så patienter og pårørende ville befinde sig bedst muligt. Som patient og pårørende fremtræder bygningen indefra lys og venlig med hvide vægge og lofter samt lyse gulve. Allerede fra ankomst i forhallen opleves huset overskueligt og venligt. Kombinationen af det enkle nordiske udtryk i den kompakte og nære sammensætning af bygningerne med 4 sengetårne har tidligt vist sig at være til stor gavn for patienter, personale og ikke mindst en funktionel drift. Logistikken i det symmetriske hovedkompleks er enkel og bundet op om 2 trappe- og elevatoropgange i rød og blå farve, der leder patienter og service op i huset til afdelingerne. Side 3
På afdelingerne er der farvemarkeret med pastelfarver, samt særlige områder og døre er træfinerede. Den bevidste brug af både oven- og sidelys i facader og tag, samt de enkle materialer og lyse overflader skaber et lys og en ro i huset, der giver både patienter og medarbejdere en oplevelse af nærhed og tryghed. Brugen af kvalitetskunst har ligeledes været indtænkt som en integreret del af helhedsgrebet, der stadig giver gode oplevelser, og findes flere steder både ind- og udvendigt. Fremtidens Glostrup hospital Med udgangspunkt i hospitalets helstøbte arkitektur og funktionalitet er det intentionen, at de arkitektoniske grundholdninger og visioner varetages, som værdier, der sikres og integreres i en nutidig kontekst for et fremtidssikret hospitalsbyggeri. Den arkitektoniske opgave for kommende byggerier er respektfuldt, i en moderne og tidssvarende kontekst, at binde den nordiske arkitektur sammen en lang række hensyn, der sikrer at flow, funktionalitet og ikke mindst kvalitet i byggeriet, og oplevelse heraf, bibeholdes og videreudvikles. Helhedsgrebets præmisser og æstetiske valg Det er af stor vigtighed, at der sikres et samlet bygningsanlæg således, at helhedsindtrykket fremstår i den nordiske ånd og vedbliver med at lyse af den gennemgående kvalitet hvori det helstøbte hospital genkendes. På baggrund af den markante eksisterende arkitektur er det en præmis at nybyggerier arkitektonisk skal kunne argumentere for at være et bevidst reflekteret valg, der kobler sig til og perspektiverer det eksisterende byggeri. De udvendige bygningskroppe og deres facader skal spille sammen kvalitativt med haveanlæg, belægninger, materialer, der er sunde, patinerer smukt og helstøbt harmonerer med de eksisterende. Ændringer i parkanlægget skal udformes hensynsfuldt med respekt for de store træer og grønne buede hegn mod skel, og samtidig give patienter mulighed for oplevelse og sansning i grønne rum helt fra ankomst til hospitalet. Nøgleord for arkitekturen er respektfuld samhørighed, der udviser holdbar kvalitet, nutidighed og bæredygtighed. Side 4