Nationalt forskningsprogram vedr. studieaktivitetsmodellen 2015 2017 Indledning 13.marts 2015 Studieaktivitetsmodellen er iværksat som UC sektorens svar på et politisk krav om at styrke de studerendes studieintensitet. Modellen indeholder imidlertid også potentialer i forhold til tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne, i forhold til de studerendes studieaktivitet, samt i forhold til videndeling på tværs af uddannelser og på tværs af institutioner. Sektoren ønsker derfor, at der igangsættes en forskningsbaseret undersøgelse af modellens effekt. Formålet med følgeforskningen er at frembringe viden om, hvordan professionsuddannelser og professionsdidaktik kan (videre)udvikles, så uddannelsespolitiske mål realiseres ved at undersøge en konkret sektoriel intervention. Formål Formålet belyses gennem tre overordnede forskningsspørgsmål: a) Hvordan påvirker studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte undervisnings- og faciliteringsformer? b) Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes? c) I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdeltagelse? Metodisk tilgang Som følgeforskning tilrettelægges undersøgelsen af modellens implementering, så der kan opnås forståelse af forholdet mellem det intenderende curriculum (professionsdidaktikken) og det realiserede curriculum (studerendes læringsudbytte) set fra forskellige perspektiver. Der iværksættes et antal delprojekter, der hver for sig belyser den uddannelsespraksis, hvori studieaktivitetsmodellen udfoldes på tværs af uddannelser, institutioner og faglige kulturer. Der forventes således anvendt en vifte af forskningsmetodologier. Forskningstemaer Som forskningstemaer på tværs af de tre forskningsspørgsmål, der er angivet for det samlede program, kan som udgangspunkt peges på flg: Studieaktivitetsmodellens transformation fra policydokument via institutionelle styringstekster til uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningsplan 1
Studieaktivitetsmodellen som plan og realiseret undervisnings- og faciliteringsforløb, herunder i praktik/klinisk uddannelse. Systematisk påvirkning af teamsamarbejde, undervisningsmønstre, aktiviteter og brug af læremidler i bred forstand. Sammenhæng med kommende professionsudøvelse. Studerendes opfattelse af studieaktivitetsmodellens betydning for deres uddannelse og studiepraksis, herunder praktik/klinisk undervisning Studerendes konkrete studiepraksis herunder studieintensitet - set i perspektiv af studieaktivitetsmodellen, herunder betydningen af forskelle i deltagerforudsætninger Studieaktivitetsmodellens italesættelse og betydning for den pædagogiske og didaktiske videndeling, såvel blandt underviser teams inden for uddannelser som på tværs af uddannelser og institutioner. Organisering af programmet Der er nedsat en Følgegruppe og en Forskningsledelse. Følgegruppen: Forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen Thorslund, UCL (formand) Dosent Marit Allern, Ressurssenter for undervisning, læring og teknologi, UiT Norges arktiske universitet Dekan Randi Brinckman, Metropol Direktør Erik Hygum, VIAUC Forskningsledelsen: Lektor Mona Lisa Dahms, Institut for planlægning, Aalborg Universitet Docent Preben Olund Kirkegaard, UCN. Finansiering og økonomisk ramme Styrelsen for Videregående Uddannelser har givet tilsagn om tilskud på op til 3.495.000 kr. til gennemførelse af følgeforskningen vedr. studieaktivitetsmodellen, der løber til den 31-12-2017. Tilskuddet er baseret på et krav om medfinansiering på programinitierede projekter, som rektorkollegiet har fastsat til min. 30 %. Der forventes igangsat 3-4 projekter i 2015 og yderligere 3-4 projekter i 2016. Herudover forventes tilknyttet eksisterende og nye institutionsinitierede projekter vedr. studieaktivitetsmodellen, baseret på anden finansiering. Bevillingsstørrelsen for hvert projekt er max. 1 mio. kr. for et 2-årigt projekt. Professionshøjskolen UC Lillebælt, ved forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen Thorslund, er ansvarlig for bevillingen fra styrelsen. Ansøgning Der er ansøgningsfrist for projekter med igangsættelse i 2015 fredag 24. april 2015 kl. 12.00. Ansøgningsfristen for ansøgninger i 2016 vil blive udmeldt senere. Det skal fremgå klart af ansøgningen, at projektet har tilknytning til et aktivt videns- og udviklingsmiljø på professionshøjskolen. Ansøgning med påtegning af Professionshøjskolens ledelse indsendes via e-mail til følgegruppens formand, Jørgen Thorslund, (jpnt@ucl.dk). Der vedhæftes de tre nedenfor nævnte bilag. Ansøgningen, inkl. bilag, kan skrives på dansk eller på engelsk. Bemærk, at der i projektbeskrivelsen skal være både et dansk og et engelsk resumé. 2
Ansøger modtager en e-mailkvittering fra UCL, når ansøgningen er modtaget. Al kontakt vedrørende ansøgningen vil primært foregå pr. mail. Det er derfor vigtigt, at kontaktoplysninger til ansøger er opdaterede. Bilag A. Projektbeskrivelse Omfang: Maks. 10 sider eksklusiv eventuelle referencer og litteraturliste. Skrifttype: Calibri, pt. 11. Linjemellemrum 1,15. Projektbeskrivelsen skal indeholde: Et resumé der skal være formuleret i et let forståeligt sprog. Resuméet vil blive anvendt til offentliggørelse i forbindelse med en eventuel bevilling. Resuméet skal være på maks. 150 ord. Bemærk, at der både skal være et dansk og et engelsk resumé. Maksimalt fem faglige nøgleord, der karakteriserer projektet Projektets formål, problemformulering og eventuelle arbejdshypoteser Projektets teoretiske forankring og status over national og international viden (state-of the-art) på området samt, hvordan projektet bidrager med ny viden. Projektets metodiske grundlag og forskningsdesign Fyldestgørende etiske overvejelser i forbindelse med projektet specielt med henblik på konsekvenserne for de konkret involverede. Se eventuelt Danish Code of Conduct for Research Integrity: http://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/thedanish-code-ofconduct-for-research-integrity.pdf En kort beskrivelse af projektets forankring i professionshøjskolens faglige udviklingsmiljø En tids- og aktivitetsplan for projektet med angivelse af milepæle og succeskriterier En plan for videnomsætning gennem uddannelse, formidling og udviklingsaktiviteter for forskning og praksis. Det er vigtigt, at alle ovenstående elementer beskrives, da disse indgår i bedømmelsen. Bilag B. Budget Omfang: Maks. 1 side. Bevillingsstørrelsen for hvert projekt er max. 1 mio. kr. for et 2-årigt projekt. Der kan søges om støtte til at dække udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er relevante og nødvendige for at gennemføre projektet, inklusiv løn og rejseudgifter. For alle udgifter gælder, at der skal være tale om dokumenterbare, projektrelevante udgifter. Der kan ud over de direkte udgifter til projektet indregnes generelle overheadudgifter på op til 20 pct. af lønudgifterne. Budgettet kan indeholde følgende budgetposter: Løn til navngivne forskere Udgifter til rejser Udgifter til deltagelse i seminarer/konferencer o.l. Forskningsudgifter, f.eks. lønkompensation, vederlag, bespisning etc. af deltagende respondenter Overhead, max. 20 % af lønudgifter Det totale budget inkl. overhead. Følgende fastsatte timelønssats for medarbejderes løn kan anvendes til dette projekt, jf. bevillingsskrivelse fra Uddannelsesministeriet: 3
Erhvervsakademier og professionshøjskoler Kr. 300 Timelønsssats i 2014 1 Hvis projektet strækker sig ud over det finansår, hvori bevillingen tildeles, skal timesatsen for det år, hvor bevillingen udmeldes, anvendes i hele projektperioden. Bilag C. CV Omfang: Maks. 2 sider inkl. eventuel publikationsliste. CV for ansvarlig forsker skal inkludere: Uddannelse Nuværende og seneste ansættelser Evt. deltagelse i forsknings-og udviklingsprojekter Andre fagligt relevante aktiviteter Evt. publikationer. Bilag, som ikke er nævnt i ovenstående, vil ikke indgå i bedømmelse af ansøgningen. Bedømmelse af ansøgninger Ved bedømmelse af ansøgningerne lægges der vægt på følgende: En klar beskrivelse af projektets formål og forskningsspørgsmål/forskningshypotese Projektets relevans samt originalitet og nyhedsværdi af forskningen i fht. programmets overordnede formål Projektets forskningsmæssige kvalitet Projektets faglige forankring i et udviklings- og forskningsmiljø på én af professionshøjskolerne De ansvarlige forskeres kvalifikationer Projektets plan for videnomsætning gennem uddannelse, formidling eller udviklingsaktiviteter En ansøgning kan afvises uden realitetsbehandling, hvis formkrav, herunder indhold i Projektbeskrivelsen, eller tidsfrist for ansøgning ikke er overholdt. Bedømmelse af ansøgninger sker ud fra ovennævnte vurderingskriterier. De indkomne ansøgninger vil blive vurderet af Forskningsledelsen, som indstiller til Følgegruppen, der træffer den endelige beslutning om tildeling af forskningsmidler. Besked om bevilling kan forventes ultimo maj 2015. Det vil blive indkaldt nye ansøgninger i 2016 og ansøgningsfrist vil blive meddelt senere. Ansøgere vil få lejlighed til at kommentere bedømmelsen i en partshøringsproces. Tidsplan Ansøgningsfrist 24. april 2015 kl. 12. Frist for Forskningsledelsens bedømmelse: 8. Maj 2015 Frist for indsigelser i fbm. partshøring: 15. maj 2015 Behandling i Følgegruppen: 28. maj 2015 Frist for udsendelse af bevillingsbreve og afslag: 12. juni 2015. 1 Timesatsen er skønsmæssigt fastsat på baggrund af de gennemsnitlige årsværkslønninger for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler samt med udgangspunkt i et fuldtidsårsværk på 1925 timer. Timesatsen er ekskl. overhead. 4
Kontakt Yderligere oplysninger vedr. forskningsprogrammet kan fås hos: Sekretær Birgitte Dahl Sørensen, bids@ucl.dk, tlf. 51 35 38 99 (praktiske spørgsmål) Lektor Mona Damms AAU mail mona@plan.aau.dk (indholdsmæssige spørgsmål) Docent Preben Olund Kirkegaard pok@ucn.dk (indholdsmæssige spørgsmål) Forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen Thorslund jpnt@ucl.dk (indholdsmæssige og økonomiske spørgsmål). Læs mere om forskningsprogrammet på hjemmesiden: http://www.ucl.dk/nationalt-forskningsprogram-vedr-studieaktivitetsmodellen/ Jørgen Thorslund 5