Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Transkript

1 Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1

2 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med arbejdet med læringssamtaler 3. Kompetencemål for lærere/pædagoger, vejledere og ledere 4. Beskrivelse af indsatser og projektmodel 5. Beskrivelse af følgeforskningen Nøgleord Systematiske læringssamtaler. Øget anvendelse af læringsmål, formativ vurdering, selvreguleret læring og læringsstrategier. Udviklingen af kompetenceorienteret undervisning med lærere og pædagoger. Anvendelse af Microteaching som videobaseret feedback med mentor og supervision. Sammenhængskraft i hele organisationen fra elev til forvaltning. 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase Aalborg kommune har lavet følgende forberedelsesindsatser til projektet: Etablering af en arbejdsgruppe med fokus på kompetenceudvikling indenfor skolereformen med repræsentation fra skoler, forvaltning og faglige organisationer. Gruppen udarbejdede 11 anbefalinger, hvor flere af anbefalingerne understøttes af projektet Afdækning af lokale kompetenceudviklingsbehov gennem samtaler mellem afdelingschef for skoler Jakob Ryttersgaard og skoleledelsesteam Motiverende og involverende processer med faglige oplæg for alle medarbejdere i Aalborg Kommunale Skolevæsen Oplæg, drøftelser og beslutning om projektet i fælles forum for alle kommunens skoleledere, forvaltningschefer, skoledirektør og repræsentation fra det politiske styre Disse initiativer har skabt positive tilkendegivelser fra både ledere, lærere og pædagoger og de har tilkendegivet tydelig motivation og behov for projektet. 2

3 2. Aalborg kommunes formål med arbejdet med læringssamtaler 1. Læringssamtalerne skal synligt forbedre skolernes og skoleforvaltningens evne til at vurdere skolens praksis og elevernes læringsfremgang gennem anvendelse af tilgængelig forskningsinformeret viden kombineret med lokale løbende observationer af undervisningens virkning. 2. Læringssamtalerne skal synligt forbedre skolernes og skoleforvaltningens evne til at gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere for at opnå bedre resultater i tilknytning til elevernes læringsfremgang. 3. Læringssamtaler skal synligt bidrage til videnudvikling og færdigheder i praktisk skoleudvikling, der kan anvendes og videreudvikles i eksterne kompetencemiljøer (UCNs Forsknings og udviklingsmiljø og de pædagogiske grunduddannelser), så der vil skabes muligheder for at bistå Aalborg Kommune yderligere i forhold til kommende kompetenceudviklingsindsatser. 4. Læringssamtalerne skal bidrage til at der frembringes vidensbaseret og anvendelsesorienteret fremgangsmåder, modeller og vejledningsformer til fortsat anvendelse i skoleudviklingen. 5. Læringssamtalernes praktiske værktøjer og viden om anvendelsen af dem skal gøres tilgængelige gennem virtuelle platforme og arenaer for videndeling i skolesektoren. 6. Læringssamtalerne skal bidrage til at opbygge og sprede viden om forskellige virkemidler for undervisningsudvikling i skolerne og med hensyn til fremtidig politikudvikling. 3

4 Følgende model illustrerer det fælles fokus omkring læringsudbytte og læringsfremgang for Aalborgs Kommunale Skolevæsen: 2. Kompetencemål for lærere/pædagoger og vejledere og ledere Kompetenceudviklingsindsatsen vil direkte støtte og udvikle lærernes og pædagogernes kompetencer i at arbejde systematisk og diagnostisk i teams. Indsatsen vil udvikle deres undervisning og læringsaktiviteter med fokus på registrering af elevernes læringsfremgang og vurdering af deres læringsudbytte samt deres samarbejde med forældrene om disse elementer. Kompetenceudviklingsindsatsen vil endvidere støtte lærernes og pædagogernes kompetencer gennem uddannelsesindsatser til ledere og vejledere, så de kan supportere lærerne og pædagogerne i deres faglige udvikling. 4

5 Kompetencemål for lærere og pædagoger Lærere og pædagoger skal have kompetencer til at kunne gennemføre individuelle og fælles læringssamtaler med fokus på læringsmål, formativ vurdering, selvreguleret læring og læringsstrategier at kunne anvende Fælles Mål som et dynamisk redskab i opstilling af individuelle og fælles læringsmål at kunne udvikle kriterier for at kunne realisere vellykket undervisning at kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere egen og kollegers daglige undervisning systematisk og reflekteret med fokus på elevernes læringsudbytte at kunne udvikle og anvende didaktiske redskaber og metoder til at skabe øget læring og trivsel Kompetencemål for vejledere Vejledere skal have kompetencer til at gennemføre læringssamtaler med kolleger og give feedback på udviklingsarbejdet og gennemførelsen af læringssamtaler at kunne anvende Microteaching som videobaseret feedback i et vejledningsforløb at kunne vejlede kolleger i forskellige didaktiske forståelser og metoder at kunne identificere, designe og vurdere formative evalueringsforløb i relation til læringssamtaler og vejlede kolleger i dette at kunne gennemføre evalueringer og kommunikere resultater af evalueringer i forskellige kontekster 5

6 Kompetencemål for lederne Lederne skal have kompetencer til at opbygge en tillidsfuld organisationskultur, hvor ledelsen kommunikerer klare mål og forventninger samt arbejder med målopfyldelse, og hvor ledelse og medarbejdere i dialog udfordrer organisationens og den enkeltes opgaveløsning og tænkning i forhold til undervisning og læring at kunne gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen at kunne integrere relevant pædagogisk forskningsviden at kunne analysere pædagogiske data og læringsresultater, udpege pædagogiske problemstillinger og facilitere processer, som frembringer bud på løsninger i forhold til elevernes læring og trivsel og skolens/skolernes samlede udvikling 3. Beskrivelse af indsatser og projektmodel Projektet som kompetenceudviklingsindsats har følgende indsatser: 1. Etablering af styre-, projekt- og arbejdsgrupper (se dokument om projekt organisering). 2. Afdækning af de enkelte skolers nuværende pædagogiske praksis og behov for kompetenceudvikling indenfor læringssamtalernes faglige elementer, herunder samtaler med lederteams om at skabe organisatorisk motivation for kompetenceudviklingsforløbet. 3. Fælles bootcamp, der har til formål at sikre, at de involverede partnere har fælles teoretisk forståelse og forsknings- og metodegrundlag. Her vil bl.a. indgå procesfaciliteringselementer fra Den Kreative Platform til at skabe in novative og kreative læringsforløb, som er udviklet af Aalborg Universitet. 4. Lokale kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger med fokus på udvikling af læringssamtaler med mellemliggende Microteachingforløb (6 sessioner med 4 vejledningsdage) 5. Kompetenceudviklingsforløb for vejledere med 2 diplommoduler; didaktik samt evaluering og evalueringskompetence plus 1 vejledningsmodul til de kommende vejledere, der ikke har disse kompetencer. Herud over er der 2 opfølgningsdage pr hold med fokus på implementering. 6. Kompetenceudviklingsforløb for ledere med 4 seminarer med mellemliggende coachingssamtaler. 6

7 Projektet illustreres gennem følgende model: 4. Beskrivelse af følgeforskning Følgeforskning kan betegnes som en form for evalueringsforskning, som lægger vægt på at diskutere og perspektiverer de undersøgte indsatser snarere end at vurdere dem. Ligesom aktionsforskning bevæger følgeforskning sig tæt på det undersøgte felt og vil bidrage til at udvikle dets praksis. Formålet med følgeforskningen er at skabe viden om indsatser, processer og resultater i projektet. Forskningen skal bidrage til: 1. at forvaltning, ledere, lærere og andre aktører opnår viden, som de kan bruge til at udvikle deres indsats for øget læring og trivsel i skolen 2. videreudvikling af projektets redskaber og indsatser frem gennem projektperioden og videre frem 3. bredere forskningsbaseret viden (i en dansk sammenhæng) om de forskellige metoder, der anvendes i projektet. 7

8 For at kunne bidrage til udvikling i projektperioden skal foreløbige resultater af følgeforskningen formidles til projektets aktører på fastlagte tidspunkter i projektperioden. Det vil herunder være oplagt at fremlægge foreløbige resultater efter ca. et år Følgeforskningen skal undersøge projektet på to niveauer: a. Aktiviteter, altså hvilke tiltag der gennemføres i de forskellige dele af projektet og hvilken karakter disse tiltag har (fx læringssamtaler, Microteaching, teamudvikling) b. Aktørernes oplevelse af og vurdering af projektets aktiviteter og deres betydning for læring i projektets forskellige arenaer. Det kan overvejes, om elevernes læringsresultater (målt via prøver eller nationale tests) skal inddrages, men det er meget usikkert, om indsatsen i projektet kan forventes at give resultater inden for projektperioden. Følgeforskningen vil blive gennemført med brug af flere empiriske metoder. Der vil indgå: Semi-strukturerede individuelle interviews med udvalgte nøglepersoner, fx skoleledere, repræsentanter fra forvaltningen, lærere ved kompetenceudviklingen, forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser. Fokusgruppeinterviews med udvalgte grupper. Bl.a. gruppeinterviews, som samler personer fra projektets forskellige niveauer (forvaltning, ledere, lærere, eventuelt elever og forældre) til diskussion af bestemte temaer. Observation. Her tænkes især på observation af (a) udvalgte situationer i kompetenceudviklingsforløbene, (b) situationer i undervisningen, hvor lærere praktiserer læringssamtaler. Spørgeskemaundersøgelser. Her tænkes især på relativt korte elektroniske spørgeskemaer til lærere og ledere på de skoler, som indgår i projektet. Der kan også overvejes at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt elever og forældre på nogle få udvalgte skoler for at indfange deres oplevelse af projektet. Systematisering og analyse af eksisterende dokumentation, f.eks. materialer fra kompetenceudviklingsforløb og mødeaktiviteter i forbindelse med projektet, samt kvantitative registreringer af aktiviteter. 8