Grundlæggende undervisningsmateriale



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til undervisning

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen

Grundlæggende undervisningsmateriale

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Grundlæggende undervisningsmateriale

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Grundlæggende undervisningsmateriale

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Social- og sundhedshjælperprofil

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

Inspirationsmateriale til undervisning

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

assistent Om formål, temaer og mål

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling

Organisering udfordringer og løsninger

Inspirationsmateriale til undervisning

TILSYNSRAPPORT THISTED KOMMUNE ÆLDRE OG SUNDHED BEDSTED FRIPLEJEHJEM

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD PLEJECENTER ELMEHØJ

Inspirationsmateriale til undervisning

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Grundlæggende undervisningsmateriale

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Skole- og praktikopgaver. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Grundlæggende undervisningsmateriale

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

Transkript:

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene Dahlgaard Social- og Sundhedsskolen, Viborg Amt Nordbanevej 6 7800 Skive Tlf.: 9615 3400 April 2005

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK er hører til i den fælles kompetencebeskrivelse nr. 2692, Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde. Uddannelsesmålet er relevant for nogle af målgrupperne i FKB`en, primært socialog sundhedshjælpere eller deltagere med tilsvarende kvalifikationer, som beskæftiger sig med ældre i eget hjem. Arbejdsfunktioner I hjemmeplejen, hvor personalet arbejder, drejer arbejdsfunktionen sig især om gennem kosten at fremme sundhed og forebygge sygdom hos ældre mennesker. I samarbejdet med borgeren drejer sig det sig om kommunikere hensigtsmæssigt med ældre borgere og medvirke til et godt tværfagligt samarbejde i form af videreformidling af informationer og implementering af sundhedsfremmende tiltag vedrørende ældre borgeres kost. Uddannelsesmålet er relateret til flere TAK er i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende: 1) observation og beskrivelse af den ældre borgers kost- og drikkevaner 2) anvende viden om sund kost til ældre borgere 3) deltage i sundhedsfremmende samtaler i forhold til ernæring og sundhed 4) anvende viden om offentlige og private tilbud vedrørende kosttilbud/kostændringer Ad 1) og 2) Forudsætningen for at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til ældre borgeres kost er, at deltagerne er i stand til at identificere og beskrive de aktuelle kost- og drikkevaner hos de ældre borgere. Hertil kræves viden om, hvilken kost ældre vil kunne have godt af. En øget viden om og bevidsthed i forhold til aktuelle kost- og drikkevaner hos ældre borgere og viden om sund kost vil kunne styrke personalets evne til at gøre kvalificerede skøn. Gennem en dokumentation af udgangspunktet for samarbejdet med borgeren er det muligt dels at fremstille forslag til tiltag vedrørende (ændrede?) kost- og drikkevaner, dels at begrunde tiltagene. Dette hænger nøje sammen med 3). 1 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Ad 3) At deltage i sundhedsfremmende samtaler kræver både viden om disse samtaler og viden om sund kost for ældre, ligesom indsigt i egen evne til kommunikation og evne til at etablere og udvikle gode relationer til borgerne er vigtig. Derfor bør deltagerne forholde sig kritisk til deres eget arbejde i kommunikationen med ældre borgere, således at der skabes så godt et fundament som muligt for samarbejde og for succesfuld implementering af mulige sundhedsfremmende tiltag. Ad 4) En stor del af maden til ældre borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad, kommer fra plejehjem, plejecentre eller private udbydere. Deltagerne vil i deres arbejde både møde borgere, der allerede får mad udefra, men også møde borgere, der endnu ikke får det, som kunne have behov for dette tilbud. For at kvalificere deltagernes faglige skøn og deres handlinger, skal deltagerne have viden om konkrete offentlige og private tilbud, der muliggør målet om at sikre en tilstrækkelig sund og nærende kost for ældre borgere. Deltagerforudsætninger Deltagernes faglige forudsætninger i forhold til uddannelsesområdet vil være afhængige af arbejdsorganiseringen på den enkelte arbejdsplads. Det betyder, at de beføjelser, den enkelte social- og sundhedshjælper har, og de arbejdsopgaver, som de enkelte social- og sundhedshjælpere løser, kan være forskellige. Fælles for alle kommunale arbejdspladser er dog, at social- og sundhedshjælperen indgår i et tværfagligt samarbejde omkring den ældre borger. Typiske samarbejdspartnere i forhold til den ældre borgers kost vil være diætister, økonomaer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Struktur Forud for dette kursus vil det være relevant at have taget følgende uddannelser: (42646) Forebyggelse og sundhedsfremme (42679) Arbejde med ældre i eget hjem Efter kurset kan følgende uddannelse anbefales: (42677) De almindeligst forekommende sygdomme hos ældre 2 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Uddannelsesmål: Deltagerne kan arbejde forebyggende i samarbejde med den ældre borger for at undgå fejl- og underernæring. Deltagerne kan observere og beskrive den ældre borgers kost- og drikkevaner og give eventuelle forslag til kostændringer i forhold til den ældre borgers sundhed. De kan støtte og motivere den ældre i at vedligeholde eller omlægge kost- og drikkevaner. De kan henvise den ældre borger til forskellige tilbud og institutioner for at vedligeholde eller ændre den ældre borgers kostvaner. Udgangspunktet for undervisningen er deltagernes erfaringer fra arbejdet med ældre og de problemstillinger, som deltagerne støder på i arbejdet med ældre borgere og deres kost. Kosten er en vigtig grundsten i dette at leve et sundt liv som ældre. Der stilles krav til social- og sundhedshjælpernes arbejde både fra borgerne og fra arbejdsgiverne, herunder om opfyldelse af kommunale kvalitetsstandarder. Der kan opstå dilemmaer i det daglige arbejde, som deltagerne må forholde sig aktivt til. Deltagerne skal have mulighed for at tilegne sig ny viden, men også bearbejde de erfaringer de har, når de efter kurset skal deltage i sundhedsfremmende samtaler. En vekselvirkning mellem faglige oplæg og kortere tomandssamtaler/gruppearbejder vil give deltagerne mulighed for at reflektere over deres eget arbejde og de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK erne). Oplæg og gruppearbejde kan afrundes med fælles dialog og erfaringsudveksling, således at det sikres, at formålet med uddannelsen fastholdes. 3. Opgaver, undervisningsmaterialer Deltagerne skal på baggrund af en afklaring af ældres aktuelle behov for sund kost kunne hjælpe de borgere, der gerne selv vil lave sund mad, med forslag til, hvordan dette kan gøres (indkøb og tilberedning), og skal ligeledes kunne henvise svagere ældre til relevante offentlige og private tilbud. De faglige oplæg kan derfor suppleres med korte øvelser, der er fremstillet forud for kurset, således at deltagerne træner evnen til at beskrive og vurdere ældre borgeres kost og til at lægge kostplaner sammen med ældre borgere. 3 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Brug af relevant litteratur og internethenvisninger vil kunne indgå i en meningsfuld sammenhæng i forløbene. 4. Afholdelsesformer I forhold til implementering af den nyerhvervede viden vil det være hensigtsmæssigt, at undervisningen er praksisnær (det vil især sige, at der er et stort overføringselement mellem den teoretiske undervisning og den praksis, som deltagerne arbejder i). Ved at tage afsæt i deltagernes konkrete hverdag og afgrænsede problemstillinger og perspektivere dette sammen med deltagerne kan der være en høj grad af overføring mellem undervisning på kurset og i deltagerens praksis. Det betyder, at der ikke skal være mange (dybere) teoretiske oplæg, men omvendt heller ikke mangle tilstrækkelig ny viden. 5. Litteraturliste Til underviseren: Måltidet & ældre i eget hjem / vignetter: Dan Christensen. - Kbh. : ÆldreForum, 2001. - 64 sider : ill. i farver (Konkrete og fagligt relevante artikler vedrørende ældres kost) Uden mad og drikke - / redaktører Anne Marie Beck, Mette Elsig, Lars Ovesen. - Søborg : Fødevaredirektoratet. - 3 bind : ill. i farver Del 1: Måltider til glæde for ældre. Del 2: Småtspisende ældre. Del 3: Måltider og menuer til ældre. (Ansvar og opgavefordeling, vurdering af ernæringstilstand, sund kost til ældre og opskrifter) Omsorg gennem mad og drikke. - Kbh : Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen, 2002. - 50 sider (Konkrete anvisninger vedrørende sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i relation til ældres kost) 4 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 61.398 Ernæring og aldring: en rapport fra Ernæringsrådet / af Jette Ingerslev... [et al.] Søborg: Ernæringsrådet, 2002. - 125 sider : ill. (Et indlæg i debatten vedrørende ældres ernæring for at fremme en ernæringsintervention hos ældre). 61.6018 Forebyggelse i alderdommen / redaktion: Kirsten Avlund... et al. ; foto: Jette Ingerslev. - 1. udgave. - Frederikshavn : Dafolo ; Hellerup : Dansk Gerontologisk Selskab, 2000. - 283 : ill. (Fagligt relevante artikler i forhold til kursets formål. Specielt er kapitlerne: Hvordan fastholder man en god fysisk funktionsevne som gammel?, Betydningen af kost og kosttilskud, Forebyggelse af svækkelse og til dels kapitlet: Hjemmeplejens bidrag til forebyggelse og sundhedsfremme relevante for kurset.) Til deltagere: Måltidet & ældre i eget hjem / vignetter: Dan Christensen. - Kbh. : ÆldreForum, 2001. - 64 sider : ill. i farver (Konkrete og fagligt relevante artikler vedrørende ældres kost) Uden mad og drikke - / redaktører Anne Marie Beck, Mette Elsig, Lars Ovesen. - Søborg : Fødevaredirektoratet. - 3 bind : ill. i farver Del 1: Måltider til glæde for ældre. Del 2: Småtspisende ældre. Del 3: Måltider og menuer til ældre. (Ansvar og opgavefordeling, vurdering af ernæringstilstand, sund kost til ældre og opskrifter) Omsorg gennem mad og drikke. - Kbh: : Fødevaredirektoratet og Mejeriforeningen, 2002. - 50 sider (Konkrete anvisninger vedrørende sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i relation til ældres kost) 61.6018 Forebyggelse i alderdommen / redaktion: Kirsten Avlund... et al. ; foto: Jette Ingerslev. - 1. udgave. - Frederikshavn : Dafolo ; Hellerup : Dansk Gerontologisk Selskab, 2000. - 283 : ill. (Specielt er kapitlerne: Hvordan fastholder man en god fysisk funktionsevne som 5 af 6

EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET gammel?, Betydningen af kost og kosttilskud, Forebyggelse af svækkelse og til dels kapitlet: Hjemmeplejens bidrag til forebyggelse og sundhedsfremme relevante for kurset.) 6 af 6