Person- & Erhvervsbeskatning Personalegoder 2009 tax
Person- & Erhvervsbeskatning Personalegoder 2009 tax
Indhold Afsnit 1 Forord 4 Afsnit 2 Generelt om personalegoder 5 2.1 Den skattemæssige behandling af personalegoder 5 2.2 Værdiansættelse 6 2.3 Egenbetaling 6 2.4 6 2.5 Rabat 7 2.6 Aftale om kontantlønsnedgang (bruttotrækordninger) 8 2.7 n 8 2.8 Moms og lønsumsafgift 9 2.9 Brug af personalegoder i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere 10 2.10 Ansættelsesretlige fokuspunkter og faldgruber ved tildeling af personalegoder 11 Afsnit 3 De mest almindelige personalegoder 13 3.1 Aktiebaserede incitamentsordninger/ medarbejderobligationer 13 3.2 Arbejdsgiverbetalt befordring 15 3.3 Avis 15 3.4 Beklædning 16 3.5 Bil 16 3.6 Bolig 18 3.7 BroBizz/færgeabonnement 20 3.8 Forsikringer 22
3.9 Jubilæumsgratialer 23 3.10 Gaver 24 3.11 Kantine 25 3.12 Parkeringsplads 26 3.13 Pc-ordning 26 3.14 Personalelån 27 3.15 Motionsfaciliteter 28 3.16 Rejser 29 3.17 Sommerbolig 31 3.18 Sundhedsydelser 32 3.19 Telefoni/datakommunikation 33 3.20 Tyverialarm 35 3.21 Uddannelse 36
Afsnit 1 Forord KPMG har udarbejdet denne publikation om beskatning af personalegoder til brug for virksomheder, der overvejer at give deres ansatte personalegoder, og til virksomheder, der allerede giver deres medarbejdere personalegoder, men som er i tvivl om beskatningen m.v. heraf. I publikationen gennemgås reglerne for beskatning af de mest almindelige personalegoder. Mange virksomheder benytter personalegoder som en del af deres rekrutteringsog fastholdelsespolitik. For at virksomheden kan sammensætte den mest optimale lønpakke til sine ansatte, er det vigtigt for virksomheden at vide, hvordan personalegodet beskattes, ligesom det er vigtigt for arbejdsgiveren at kende indberetningsog indeholdelsesforpligtelserne. Denne publikation er kun vejledende og kan ikke erstatte konkret rådgivning. Hvis der opstår mere specifikke spørgsmål angående sammensætningen af lønpakker, anbefales det, at der søges konkret rådgivning. Visse personalegoder og godtgørelser er mere indgående beskrevet i andre publikationer fra KPMG. Disse publikationer kan findes på www.kpmg.dk > Publikationer > Tax. KPMG har specialister inden for alle skatteområder, herunder beskatning af personalegoder. KPMG tilbyder tillige specialiseret ansættelses- og arbejdsretlig rådgivning, hverunder udarbejdelse af kontrakter eller kontrakttillæg ved etablering af personalegoder, lønpakker og incitamentsprogrammer m.v. Redaktionen er afsluttet den 12. december 2008 KPMG 4 Personalegoder 2009
Afsnit 2 Generelt om personalegoder Efter ligningslovens 16 beskattes personalegoder, der er modtaget som led i ansættelsesforholdet. Goderne kan eksempelvis være ting, sparet privatforbrug eller adgang til at benytte arbejdsgiverens formuegoder. Personalegoder er således karakteriseret som ikke-kontante økonomiske ydelser, dvs. naturalieydelser. Reglerne gælder for lønmodtagere, honorarmodtagere, f.eks. visse konsulenter, samt bestyrelsesmedlemmer m.v. 2.1 Den skattemæssige behandling af personalegoder Den skattemæssige behandling af et personalegode afhænger af, om godet er A-indkomst eller B-indkomst. Er en indkomst A-indkomst, har arbejdsgiveren indberetningspligt og skal indeholde A-skat og (SP-bidrag er indtil videre suspenderet til og med 2009). Kan indkomsten anses for B-indkomst, skal arbejdsgiveren ikke indeholde skat og og har som hovedregel heller ikke indberetningspligt. Nogle B-indkomster, f.eks. fri bolig og fri licens, er dog indberetningspligtige, men fritaget for AMbidrag. Endelig er der indberetningspligt for fri telefon, der også er bidragspligtig. et opkræves hos lønmodtageren i forbindelse med årsopgørelsen. A-indkomst er vederlag i penge for personligt arbejde i et tjenesteforhold. Fri bil samt fri kost og logi efter Skatterådets satser er også A-indkomst, selv om det er goder, der ikke udbetales i penge. Personalegoder 2009 5
Om et personalegode er A-indkomst eller B-indkomst afhænger bl.a. af, hvem der hæfter for betalingen af godet. Er det arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen, er der som udgangspunkt tale om B-indkomst, men er det lønmodtageren, der hæfter for betalingen, således at lønmodtageren får refunderet sine private udgifter, er der tale om A-indkomst (pengeløn). 2.2 Værdiansættelse Som udgangspunkt skal skattepligtige personalegoder beskattes med et beløb svarende til markedsværdien. Dog er der for nogle personalegoder fastsat en skematisk markedsværdi, f.eks. for fri bolig, fri bil, fri telefon m.v. Visse personalegoder er i lovgivningen gjort skattefrie, f.eks. fri pc og fri parkering. Der er i denne publikation primært anvendt 2009-satser. Vi henviser til vores publikation Fakta om skat for årlige opdateringer. 2.3 Egenbetaling Hvis lønmodtageren helt eller delvist betaler for godet, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi. Egenbetalingen skal ske i året og med beskattede midler. Hvis egenbetalingen sker til arbejdsgiver, fragår betalingen i den skattepligtige værdi. Hvis der er tale om egenbetaling i forbindelse med fri telefon, er det dog ikke et krav, at betalingen sker til arbejdsgiver, jf. herom i afsnit 3.19 om Telefoni/datakommunikation. En lønnedgang via bruttotræk er ikke en egenbetaling, der kan fragå i den skattepligtige værdi. 2.4 Fra og med den 1. januar 2008 har arbejdsgiveren hver måned skullet indberette løn m.v., herunder personalegoder, til eindkomst. 6 Personalegoder 2009
2.5 Rabat 2.5.1 Rabat på varer, som arbejdsgiver handler med Hvis en lønmodtager får rabat på varer, som arbejdsgiveren fremstiller eller handler med, vil denne rabat være skattefri for lønmodtageren, hvis rabatten ikke overstiger virksomhedens avance. Betaler den ansatte derimod en pris for varen, som ligger under arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris inkl. afgifter, skal den ansatte beskattes af forskellen mellem det beløb, som den ansatte har betalt, og arbejdsgiverens indkøbs- eller fremstillingspris inkl. afgifter. B-indkomst 2.5.2 Mængderabat Efter praksis vil den ansatte skattefrit kunne nyde godt af en mængderabat, som arbejdsgiveren har forhandlet sig frem til. Personalegoder 2009 7
2.6 Aftale om kontantlønsnedgang (bruttotrækordninger) En aftale om kontantlønsnedgang er en aftale mellem lønmodtager og arbejdsgiver, hvor lønmodtageren accepterer en kontantlønsnedgang mod, at lønmodtageren får stillet et gode til rådighed fra sin arbejdsgiver. Efter praksis skal en aftale om kontantlønsnedgang opfylde følgende krav for, at skattemyndighederne skattemæssigt anerkender ordningen: Aftalen skal være fremadrettet. Kontantlønsnedgangen skal fordeles over hele lønperioden (mindst 12 måneder). Lønnedgangen skal på forhånd være fastsat til et bestemt beløb, som ikke er direkte afhængigt af medarbejderens løbende forbrug af godet. Arbejdsgiver skal som udgangspunkt være ejer af godet eller være kontraktspart og ansvarlig i forhold til leverandøren. Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen, f.eks. i forbindelse med lønforhandlinger. Aftalen skal være frivillig indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det er tilladt at opretholde det hidtidige niveau for pensionsbidrag m.v. For uddybning henvises til Skatteministeriets statusrapport til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser, januar 2008 (rapporten kan ses på http:// www.skm.dk/publikationer/udgivelser/statusrapportompersonalegoder2007.html). En bruttotrækordning er som udgangspunkt attraktiv for lønmodtageren, når godet er skattefrit eller er lavere beskattet end skatten af den løn, som lønmodtageren mister ved lønnedgangen. 2.7 n For personalegoder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, gælder der en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2009). 8 Personalegoder 2009
Såfremt den samlede værdi af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen overstiger 5.500 kr. (2009), skal hele beløbet beskattes. Eksempelvis, hvis værdien af årets personalegoder, der er omfattet af bagatelgrænsen, beløber sig til f.eks. 6.000 kr., er den skattepligtige værdi af disse goder 6.000 kr. Følgende goder er eksempler på goder, der kan være omfattet af bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes. Fri avis til brug for arbejdet. Gratis mad og drikke i forbindelse med overarbejde. Afholdelse af ferie i forbindelse med en forretningsrejse. Enkeltstående opkald på en mobiltelefon, der er til erhvervsmæssig brug. Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort til brug for arbejdets udførelse. Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter. Frikort til offentlig transport, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring. Kreditkortordninger. Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiverens logo eventuelt er påført. Personalegoder omfattet af bagatelgrænsen er B-indkomst, og arbejdsgiveren har hverken indeholdelsespligt eller indberetningspligt. Det er lønmodtageren selv, der skal holde øje med grænsen og selvangive den eventuelle skattepligtige værdi. 2.8 Moms og lønsumsafgift Publikationen behandler ikke den afgiftsmæssige behandling af personalegoder under hvert afsnit. Det skal dog bemærkes, at der kan være begrænset momsfradragsret ved indkøb af goder m.v. til ansatte, ligesom opkrævning af delvis vederlag fra ansatte for brug af personalegoder normalt vil have momsmæssige konsekvenser. Således findes Personalegoder 2009 9
der bl.a. faste regler og fast praksis for momsmæssig behandling af f.eks. kantineordninger, hjemme-pc-ordninger, medarbejdertelefoner m.v. For virksomheder omfattet af lønsumsafgiftspligt medregnes den skattepligtige værdi af personalegoder normalt til lønsumsafgiftsgrundlaget. Hvorvidt, naturalieydelser medregnes til lønsummen, styres af, om goderne berettiger til feriegodtgørelse. Naturalier indgår i beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse uanset fremtrædelsesform, når de er indkomstskattepligtige. Det indebærer, at værdien af kost og logi, fri bil, telefon, sommerhus, lystbåd m.v. derfor indgår i beregningsgrundlaget for lønsumsafgift. 2.9 Brug af personalegoder i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Når virksomheden sammensætter sine personalegoder, er det en god idé at være opmærksom på, at nogle goder tiltrækker én type medarbejder, og nogle goder tiltrækker en anden type medarbejder. Virksomheden bør derfor gøre sig klart, hvilken type medarbejdere, der er brug for både nu og i fremtiden for at kunne nå de strategiske mål, og hvad der skal til for at tiltrække, udvikle og fastholde dem. Medarbejdere er forskellige, og det er ikke altid de samme goder, der skal til for at tiltrække og fastholde dem. Eksempelvis er mange personalegoder generationsfølsomme. Det vil sige, at der er forskel på, hvad en yngre og en ældre medarbejder prioriterer. Deres ønsker i forhold til personalegoder er i høj grad bestemt af deres livsfase og livssituation. I sammensætningen af personalegodepakker kan det derfor være en god idé, at virksomheden differentierer. Det vil sige, at den skal være i stand til at tilbyde medarbejderne personalegoder, der tager højde for medarbejdernes forskellige livsfaser og livssituation. 10 Personalegoder 2009
2.10 Ansættelsesretlige fokuspunkter og faldgruber ved tildeling af personalegoder Ved tildeling af personalegoder skal arbejdsgiveren have en lang række juridiske forhold for øje. Juridiske fokuspunkter er særligt: 2.10.1 Ansættelseskontrakten/tillæg til ansættelseskontrakten Hvis der ved ansættelsen allerede er etableret personalegoder, skal det fremgå af ansættelseskontrakten, at medarbejderen er omfattet af disse personalegoder, evt. ved at henvise til et vedlagt bilag, som beskriver ordningen. Ændrer eller indfører virksomheden en personalegodeordning, bør der som hovedregel udarbejdes et tillæg til ansættelseskontrakten, hvor ordningen beskrives, og hvor det særskilt anføres, at ordningen udgør en integreret del af medarbejderens ansættelsesforhold. 2.10. 2 Hvilke medarbejdere har ret til personalegodet? Hvis det ikke er alle medarbejdere, som skal være omfattet af ordningen, skal arbejdsgiveren tage stilling til, hvilke medarbejdere der skal deltage i ordningen ud fra hvilke kriterier. Disse kriterier skal være lovlige, og derfor er arbejdsgiverens ledelsesret undergivet visse begrænsninger. Kriterierne må f.eks. ikke være i strid med diskriminationslovgivningen. 2.10.3 Gennemførsel af bortfald og ændringer af personalegoder Hvis arbejdsgiveren ønsker at ændre kriterierne og vilkårene for personalegodeordningen, kan sådanne ændringer indebære en væsentlig ændring af medarbejdernes ansættelsesvilkår, der i så fald skal varsles med det individuelle opsigelsesvarsel. 2.10.4 Ret til personalegoder under barsel og øvrig orlov i forbindelse med fødsel og adoption Ved etableringen af en personalegodeordning, f.eks. tildeling af fri bil eller fri mobiltelefon, er det vigtigt, at arbejdsgiveren nøje beskriver i ordningen, i hvilket omfang medarbejderen deltager i ordningen under barsel og øvrig orlov i forbindelse med Personalegoder 2009 11
fødsel og adoption. Arbejdsgiver skal her være særligt opmærksom på, at det følger af funktionærlovens regler, at kvindelige medarbejdere som minimum har ret til 50 % af lønpakken fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. Der kan i øvrigt være mere byrdefulde regler om fuld løn under orlov i forbindelse med fødsel og adoption, som arbejdsgiveren er forpligtet til at overholde. Her vil begrebet fuld løn som udgangspunkt omfatte alle løndele, også fri bil og fri telefon. Derimod kan arbejdsgiveren ved en bestemmelse herom i ordningen lovligt fratage medarbejderen personalegodet i den del af orlovsperioden, hvor medarbejderen ikke har ret til fuld løn, men kun har ret til barselsdagpenge. 2.10.5 Særligt om bonusaftaler og medarbejderens fratræden Det vil ofte være sådan, at arbejdsgiveren ikke altid vurderer medarbejderens indsats på samme positive måde, når medarbejderen fratræder som ved medarbejderens fortsatte ansættelse. Arbejdsgiveren er dog forpligtet til loyalt at søge at gennemføre et skøn uafhængigt af fratrædelsen. Hvis medarbejderen kan bevise, at fratrædelsen i sig selv er blevet tillagt vægt, således at arbejdsgiverens skøn er usagligt, vil domstolene tilsidesætte arbejdsgiverens skøn. Hvis medarbejdere, som er omfattet af funktionærlovens regler, og som et element i den samlede lønpakke har en bonus, der opgøres på baggrund af en længere periode, fratræder inden denne periodes udgang, har medarbejderen krav på en forholdsmæssig andel af bonussen. Dette følger af funktionærlovens 17 a. Det er således ikke lovligt at betinge udbetaling af en bonus af, at medarbejderen er i uopsagt stilling på udbetalingstidspunktet. 12 Personalegoder 2009
Afsnit 3 De mest almindelige personalegoder I det følgende gennemgås de mest almindelige personalegoder. Ved gennemgangen beskrives beskatningen af medarbejderen, bidragspligten, værdiansættelse af godet og arbejdsgivers forpligtelser, dvs. indeholdelsespligt og indberetningspligt. 3.1 Aktiebaserede incitamentsordninger/ medarbejderobligationer I skattelovgivningen er der mulighed for at tildele medarbejdere aktie- og obligations baserede incitamentsordninger på skattemæssigt gunstige vilkår sammenlignet med f.eks. tildeling af kontant bonus. Nedenstående er eksempler på en række af de mest udbredte typer af ordninger. Det er muligt at kombinere de enkelte ordninger afhængig af hvilken gruppe af medarbejdere, der ønskes belønnet. 3.1.1 Køberetter og tegningsretter Almindelig ordning En købe- eller tegningsret er som udgangspunkt karakteriseret ved, at medarbejderen vederlagsfrit tildeles en ret, men ikke en pligt, til på et senere tidspunkt at erhverve (købe eller nytegne) aktier til en på forhånd fastsat pris. Virksomheden kan tildele køberetter og tegningsretter som led i ansættelsesforhold med den virkning, at medarbejderen først beskattes på tidspunktet, hvor medarbejderen udnytter eller sælger købe- eller tegningsretterne. en sker med samme satser som almindelig lønbeskatning, dvs. med marginalt ca. 63 %. Ved efterfølgende salg af aktierne skal en eventuel avance tillige beskattes med de satser, der gælder for aktieindkomst, dvs. med maksimalt 45 %. Personalegoder 2009 13
3.1.2 Aktier, køberetter og tegningsretter Skattebegunstiget ordning Det er muligt at udskyde beskatningen af aktier og købe- eller tegningsretter tildelt som led i ansættelsesforhold, indtil aktierne sælges. en sker i disse tilfælde som aktieindkomst med maksimalt 45 %. Dette kræver bl.a., at der bliver indgået en særlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Hertil kommer, at en række betingelser skal være opfyldt, bl.a. særlige beløbsgrænser. Favørkursaktier, gratisaktier og medarbejderobligationer Generel skattebegunstiget ordning Hvis alle medarbejdere i virksomheden som udgangspunkt tilbydes deltagelse, er der endvidere mulighed for hvert år skattefrit at: Give medarbejderne ret til at købe aktier i virksomheden til favørkurs. Favørkurselementet (rabatten) må maksimalt udgøre en værdi svarende til 10 % af årslønnen. Tildele medarbejderne aktier i virksomheden uden vederlag (gratisaktier) til en værdi af maximalt 22.800 kr. (2009). Tildele medarbejderne obligationer, der inkl. afgift maksimalt har en værdi af op til 10 % af årslønnen. Som udgangspunkt skal alle medarbejdere tilbydes ordningen. Dog kan begrænsninger i medarbejdergruppen, der er fastsat efter almene kriterier, f.eks. anciennitet, tilknytning til selskabet (moderselskab/datterselskab), heltids-/deltidsansættelse eller en kombination af disse kriterier, anerkendes. Aktierne/obligationerne skal båndlægges i syv eller fem år afhængig af ordningens type. Tildelingerne kan kombineres med en kontantlønnedgang, således at ordningen holdes udgiftsneutral for arbejdsgiveren, jf. afsnit 2.6. 14 Personalegoder 2009
3.2 Arbejdsgiverbetalt befordring Befordring mellem hjem og arbejdsplads betragtes normalt som en privat udgift, og udgiften hertil er derfor som udgangspunkt ikke fradragsberettiget. Der er imidlertid mulighed for, at lønmodtageren kan tage et befordringsfradrag efter visse standardsatser. Hvis arbejdsgiveren helt eller delvist betaler for den ansattes befordring mellem hjem og arbejde med offentlige eller private transportmidler, er der tale om et skatte pligtigt gode, idet arbejdsgiveren dækker en privat udgift. Der sker dog ikke beskatning af den arbejdsgiverbetalte befordring mellem hjem og arbejde, hvis medarbejderen undlader at tage et befordringsfradrag. (lønmodtager tager ikke fradrag) for offentlig befordring for privat befordring 3.3 Avis Hvis arbejdsgiveren betaler for lønmodtagerens avisabonnement, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode. Leveres avisen på arbejdspladsen og til anvendelse på arbejdspladsen, er det skattefrit for medarbejderen. Aviser leveret i hjemmet, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, kan medregnes ved opgørelsen af værdi af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen. /B-indkomst / Personalegoder 2009 15
3.4 Beklædning Arbejdstøj, som er passende for det pågældende arbejde, f.eks. kitler til sygehuspersonale eller sikkerhedstøj, beskattes ikke. Almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed til brug i arbejdstiden, skal derimod beskattes hos medarbejderen. Medarbejderen skal medregne værdien af tøjet på sin selvangivelse som personlig indkomst. Modtager medarbejderen i stedet en kontant tøjgodtgørelse, er denne godtgørelse skattepligtig som A-indkomst. Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiverens logo er påført, medregnes ved opgørelsen af værdi af personalegoder omfattet af bagatelgrænsen på maksimalt 5.500 kr. (2009), hvis tøjet i overvejende grad er til brug for arbejdet. /A-indkomst/B-indkomst / 3.5 Bil Reglerne om beskatning af fri bil er i detaljer beskrevet i KPMG s publikation Bilordninger. Publikationen kan findes på www.kpmg.dk > Publikationer > Tax > Person- & Erhvervsbeskatning. På hjemmesiden findes også et beregningsprogram, som kan beregne den økonomiske forskel mellem fri bil og egen bil under forskellige forudsætninger. Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, er godet skattepligtigt for medarbejderen. For nye biler beregnes den skattepligtige værdi som 25 % af bilens nyvognspris op til 300.000 kr. og 20 % af det overskydende beløb. Værdien beregnes dog af mindst 160.000 kr. 16 Personalegoder 2009
Nye biler er biler, der er anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering. I det 4. kalenderår, dvs. efter udløbet af 1. registreringsår og de næste to hele indkomstår, nedsættes beregningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen. Beregningsgrundlaget kan dog aldrig blive mindre end 160.000 kr. Ved nyvognsprisen forstås den værdi, som forhandleren rent faktisk har lagt til grund for berigtigelsen af registreringsafgiften. Hertil lægges registreringsafgift, leveringsomkostninger, moms og alt normalt tilbehør. En ydet rabat skal således ikke tillægges. I den registreringsafgiftspligtige værdi skal der, uanset den faktiske avance, indgå en minimumsavance til forhandleren på 9 % samt være positiv importøravance. De 9 % kan fordeles mellem forhandler og importør. A-indkomst For brugte biler anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering beregnes den skattepligtige værdi af anskaffelsessummen plus eventuelle istandsættelsesomkostninger. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen til lønmodtageren, skal den skattepligtige værdi opgøres på samme måde, som hvis bilen var ejet af arbejdsgiveren. Hvis forhandleren yder leasingselskabet en flåderabat, vil denne rabat komme lønmodtageren til gode, da rabatten ikke skal tillægges vognens nyvognspris ved opgørelse af det skattemæssige beregningsgrundlag. Hvis arbejdsgiveren køber bilen af leasingselskabet mere end 36 måneder efter første indregistreringsdato, er det denne købspris, der lægges til grund ved beregningen af bilens skattemæssige værdi for lønmodtageren. Sælger arbejdsgiveren en af arbejdsgiver ejet bil til et leasingselskab, som herefter leaser bilen til arbejdsgiveren, kan leasingselskabets købspris lægges til grund ved Personalegoder 2009 17
beregningen af den skattepligtige værdi, forudsat at bilen ved tilbageleasingen er mere end 36 måneder gammel. Sale and lease back til et søsterselskab anerkendes også. Køber medarbejderen bilen af arbejdsgiveren, skal det ske til markedsprisen for en tilsvarende bil for at undgå beskatning. Ved markedsprisen forstås den pris, som medarbejderen skulle give for en tilsvarende bil ved en forhandler. 3.6 Bolig 3.6.1 Funktionærer og andre ansatte Lønmodtageren er skattepligtig af værdien af en helårsbolig, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Den skattepligtige værdi er som udgangspunkt boligens markedsleje. Skatterådet fastsætter imidlertid årligt skematiske markedslejeværdier, som kan anvendes ved værdiansættelsen. Boligens størrelse og beliggenhed er afgørende for den skattepligtige værdi. Den enkelte bolig skal foreløbig følge satsen for den kommune, hvor boligen var beliggende forud for kommunesammenlægningen. Er den reelle markedsleje lavere end Skatterådets sats, er det den reelle markedsleje, der anvendes. Hvis lønmodtageren har pligt til at fraflytte boligen, når ansættelsesforholdet ophører, nedsættes den skattemæssige værdi af den fri bolig med 10 %. For en bolig, som en lønmodtager har pligt til at bo i for at udføre sit arbejde, og som lønmodtageren har pligt til at fraflytte efter endt ansættelsesforhold (f.eks. viceværter, portnere m.v.), kan den skattemæssige værdi af den fri bolig nedsættes med 30 %. Den skematiske leje for 2009 er fastsat til satserne for 2008 plus 10 %. SKAT har varslet en gennemgribende revision af reglerne om værdiansættelse af fri bolig. Betaler arbejdsgiveren også for forbrugsudgifter såsom varme, el, vand m.v., skal den skattepligtige værdi forhøjes med den faktiske udgift. De arbejdsgiverbetalte 18 Personalegoder 2009
forbrugsudgifter indberettes sammen med den skematiske markedsleje. Endvidere indberettes forbrugsudgifterne særskilt. Eksempel En lønmodtager får stillet et enfamiliehus på 120 kvadratmeter (brutto) i København til rådighed. Huset er udstyret med alle installationer, og arbejdsgiveren betaler el, vand og varme med et beløb på 17.800 kr. pr. år. Lønmodtageren skal fraflytte huset, hvis ansættelsesforholdet ophører. DKK Skatterådets sats 47.147 Arbejdsgiverbetalt el, vand og varme 17.800 10 % af 47.147 kr., da den ansatte skal flytte, hvis ansættelsesforholdet ophører -4714 Skattepligtig værdi af fri bolig og arbejdsgiverbetalt el, vand og varme 60.233 B-indkomst 3.6.2 Direktører, hovedaktionærer m.v. Den skattemæssige værdi af fri bolig for hovedaktionærer og direktører, der har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, udgør et beløb, der svarer til ejendomsværdiskat beregnet efter de almindelige regler for ejendomme erhvervet efter den 1. juli 1998 plus 5 % af den højeste værdi af ejendomsvurderingen året før eller anskaffelsessummen inkl. forbedringer. Hertil lægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter til vand, varme m.v. betalt af selskabet. Selskabets afholdte vedligeholdelsesudgifter medregnes ikke. Direktører m.v. får ikke nedslag for fraflytning- eller bopælspligt. Personalegoder 2009 19
Eksempel En hovedaktionær har fri bolig, og boligens ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før indkomståret er på 4.000.000 kr., hvilket i dette eksempel er mere end anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven med tillæg af forbedringer. Beregningsgrundlag 4.000.000 kr. DKK 5 % af 4.000.000 kr. 200.000 1 % af 3.040.000 kr. 30.400 3 % af 960.000 kr. (4.000.000 kr. 3.040.000 kr.) 28.800 Skattepligtig værdi af fri bolig 259.200 Hertil kommer øvrige afholdte udgifter, eksempelvis ejendomsskat. B-indkomst Hvis arbejdsgiveren lejer boligen af uafhængig tredjemand, beskattes direktører m.v. af markedslejen. Markedslejen er det beløb, som selskabet betaler til udlejer. 3.7 BroBizz/færgeabonnement Betaler arbejdsgiveren for lønmodtagerens BroBizz til Storebælt, Øresund eller et færgeabonnement, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt personalegode. 3.7.1 BroBizz hjem arbejde Benyttes BroBizz en udelukkende erhvervsmæssigt samt til transport mellem hjem og arbejde i egen bil eller firmabil, vil BroBizz en være skattefri, hvis medarbejderen undlader at tage det standardiserede befordringsfradrag for Storebælt (90 kr.) og Øresund (50 kr.). 20 Personalegoder 2009
Medarbejdere kan ved kørsel i egen bil tage fradrag for selve strækningen over broen efter de almindelige befordringsregler, uden at dette fradrag gør BroBizz en skattepligtig. (der tages ikke fradrag for broafgift) 3.7.2 Færgeabonnement hjem arbejde Det vil på samme måde som for BroBizz ikke være skattepligtigt for lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren betaler for færgeabonnement, forudsat at dette udelukkende anvendes erhvervsmæssigt samt til transport mellem hjem og arbejde, og at medarbejderen ikke tager fradrag for strækningen. 3.7.3 Private ture Benyttes BroBizz en eller færgeabonnementet til private ture ud over turene mellem hjem og arbejde, og er der tale om en BroBizz på abonnement (f.eks. 10 turskort), vil hver enkelt tur som udgangspunkt udløse beskatning. Er arbejdsgiveren kontraktspart overfor Storebælt, Øresundsbron eller færgeselskabet, og er aftalen indgået på foranledning af arbejdsgiveren, er der tale om et personalegode, der er B-indkomst. B-indkomst Personalegoder 2009 21
3.8 Forsikringer 3.8.1 Gruppelivsforsikringer Gruppelivsforsikring uden fradragsret Betaler arbejdsgiveren præmien til en livsforsikring, hvor der ikke er fradragsret, og hvor lønmodtageren anses for at være ejer, er lønmodtageren skattepligtig af præmien. A-indkomst Gruppelivsforsikring, der indgår som en del af en ellers fradragsberettiget pensionsordning Betaler arbejdsgiveren præmien til en ikke-fradragsberettiget gruppelivsforsikring, der indgår som en del af en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, er dette gode B-indkomst for lønmodtageren. B-indkomst Indberetning foretages af pensionsleverandøren Pensionsleverandøren skal indeholde Er der tale om en raterisikoordning, er godet ikke skattepligtigt. 3.8.2 Ulykkesforsikringer Ulykkesforsikring, der ejes af lønmodtageren Betaler arbejdsgiveren for en heltidsulykkesforsikring, som ejes af lønmodtageren, er præmiebeløbet skattepligtigt for lønmodtageren. A-indkomst 22 Personalegoder 2009
Ulykkesforsikring, der ejes af arbejdsgiveren Hvis arbejdsgiveren betaler til en ulykkesforsikring, der er ejet af arbejdsgiveren, er lønmodtageren som udgangspunkt skattepligtig af den del af præmien, der går til fritidsdækning. Er præmien ikke opdelt, anses 50 % af præmien for at vedrøre fritidsdækningen. B-indkomst Hvis forsikringssummen ikke overstiger 500.000 kr., er præmien dog skattefri for lønmodtageren. 3.9 Jubilæumsgratialer Jubilæumsgratialer beskattes som udgangspunkt som almindelig A-indkomst. Der gives et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr., og skatten beregnes af den del, som overstiger bundfradraget. Medarbejdere, som modtager gratialet, skal være ansat i tjenesteforhold i en virksomhed. For medarbejdere gælder, at den pågældende skal have været ansat i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Virksomheden er berettiget til at uddele gratialer i anledning af et virksomhedsjubilæum, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. A-indkomst /nej Gives jubilæumsgratialet som et kontant beløb, skal der afregnes af hele beløbet. Personalegoder 2009 23
Det er vigtigt at bemærke, at tingsgaver også er omfattet af reglen, samt at tingsgaver også er A-indkomst. Tingsgavens værdi er arbejdsgiverens købspris plus moms, forudsat at gaven er købt af uafhængig tredjemand. Dog skal der ikke afregnes af tingsgaver. 3.10 Gaver 3.10.1 Julegaver til en markedsværdi under 700 kr. Efter praksis beskattes årlige gaver givet til de ansatte i anledning af jul eller nytår ikke, hvis gaverne gives i form af naturalier, og gavens markedsværdi ikke overstiger 700 kr. Hvis arbejdsgivers indkøbspris inkl. moms er på højst 700 kr., er gaven således skattefri. 3.10.2 Julegaver til en markedsværdi over 700 kr. Hvis julegaven gives som en tingsgave (naturalie), og værdien overstiger 700 kr., er dette et skattepligtigt gode for medarbejderen, og medarbejderen skal selv medtage gavens fulde værdi på selvangivelsen. B-indkomst 3.10.3 Gaver, der udbetales i kontanter Gaver, der udbetales i kontanter eller gives i form af gavekort, er fuldt ud skattepligtig indkomst for den ansatte, og der skal trækkes A-skat og af hele beløbet. 24 Personalegoder 2009
A-indkomst 3.11 Kantine Ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige heraf. Godet beskattes som B-indkomst. For nogle ansatte er kost og logi en integreret del af lønnen. Dette gælder f.eks. medhjælpere ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. Værdien af fri kost og logi ansættes i disse tilfælde af Skatterådet, og beløbene er A-indkomst. Skatterådet har for 2009 fastsat værdi af fri kost til 70 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt to måltider, ansættes værdien til 60 kr. pr. dag. For ét måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag. For ansatte, der ikke er omfattet af Skatterådets anvisning, fastsættes værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. B-indkomst Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kantineordninger på arbejdspladsen beskattes ikke. Dette betyder, at ansatte, der spiser i arbejdsgivers kantine mod en egenbetaling, der er lavere end arbejdsgivers indkøbs- eller fremstillingspris, som udgangspunkt ikke beskattes af det sparede privatforbrug, hvis arbejdsgiver alene har ydet et tilskud til kantinen af forholdsvis begrænset omfang. Det beror på en konkret vurdering, hvad der forstås ved forholdsvis begrænset omfang. Personalegoder 2009 25
Gratis kaffe, te, vand og frugt er almindelig personalepleje og beskattes ikke, hvis ydelserne kun er til rådighed på arbejdspladsen. Dette er således ikke omfattet af begrebet kantineordning. n på de 5.500 kr. (2009) gælder ikke goder vedrørende kantineordning. Gratis mad fra kantinen i forbindelse med overarbejde er dog omfattet af bagatelgrænsen. 3.12 Parkeringsplads Stiller en arbejdsgiver af hensyn til arbejdets udførelse en parkeringsplads til rådighed for den ansatte, er dette gode skattefrit for medarbejderen. Godet er skattefrit, uanset om der er tale om en fast eller en midlertidig arbejdsplads, eller om parkeringspladsen lejes eller ejes af arbejdsgiveren. Det er heller ikke et krav, at bilen benyttes erhvervsmæssigt i dagens løb. Hvis arbejdsgiveren betaler for en parkeringsplads ved den ansattes bopæl, vil dette gode kun rent undtagelsesvist antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Arbejdsgiverbetalt parkering ved den ansattes bopæl vil derfor som udgangspunkt være skattepligtigt for medarbejderen. 3.13 Pc-ordning Hvis arbejdsgiveren stiller en computer til rådighed til brug for arbejdet, er den private brug skattefri for den ansatte. Lønmodtageren deltager i finansieringen af computeren ved delvis egenbetaling Arbejdsgiveren kan skattefrit stille en computer til rådighed for lønmodtageren, også når lønmodtageren deltager i finansieringen af denne. 26 Personalegoder 2009
Arbejdsgiverens andel af udgiften er skattefri for lønmodtageren, og lønmodtageren kan foretage et ligningsmæssigt fradrag for de udgifter, lønmodtageren selv afholder, dog maksimalt 3.500 kr. årligt. Det er en betingelse for lønmodtagerens fradrag, at arbejdsgiveren afholder mindst 25 % af udgiften. Lønmodtagerens egenbetaling skal indberettes Lønmodtageren får stillet pc til rådighed mod at gå ned i bruttoløn Hvis arbejdsgiveren stiller en pc til rådighed for lønmodtageren mod, at denne går ned i bruttoløn, skal 50 % af udstyrets nypris medregnes til den ansattes indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret stilles til rådighed. Er udstyret lejet eller leaset, er det udstyrets handelspris på leje- eller leasingtidspunktet, der udgør udstyrets nypris. B-indkomst 3.14 Personalelån 3.14.1 Eftergivelse af lån m.v. Hvis en arbejdsgiver eftergiver et personalelån, skal godet beskattes som lønindkomst (A-indkomst). A-indkomst Personalegoder 2009 27
3.14.2 Lån ydet af arbejdsgiver Lønmodtagere ansat uden for finanssektoren Hvis arbejdsgiveren yder rentefrie eller lavt forrentede lån til den ansatte, er forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten (3 % p.a. i perioden 1. januar - 30. juni 2009) som udgangspunkt skattepligtig som personlig indkomst for lønmodtageren. Lønmodtageren kan fratrække et beløb svarende til det skattepligtige beløb i kapitalindkomsten. B-indkomst Men fradrag i kapitalindkomsten med et (uden beløb) tilsvarende beløb 3.14.3 Lån ydet af arbejdsgiver Lønmodtagere ansat i finanssektoren For ansatte i finanssektoren, der får rentefrie eller lavt forrentede lån hos arbejdsgiveren, sker der beskatning i det omfang, medarbejderen betaler en rente, som er lavere end arbejdsgiverens kostpris. B-indkomst Men fradrag i kapitalindkomsten med et (uden beløb) tilsvarende beløb Afdrag på personalelån må først ske i lønnen, når der er trukket A-skat og AMbidrag af lønnen. 3.15 Motionsfaciliteter Hvis arbejdsgiveren betaler direkte til et fitness- eller sportscenter for medarbejderens medlemskab, er dette skattepligtigt som B-indkomst for medarbejderen. Bemærk, at Skatteministeren har varslet, at der vil blive fremsat lovforslag om, at offentlige og private arbejdsgivere skal kunne tilbyde deres medarbejdere gratis motion i eksempelvis fitnesscentre, uden at medarbejderne beskattes heraf. 28 Personalegoder 2009
B-indkomst Betaler medarbejderen selv for medlemskab/periodekort m.v. til fitness- eller sportscentret, og får medarbejderen sine udgifter refunderet af arbejdsgiveren, er der dog tale om A-indkomst. I dette tilfælde har arbejdsgiver indberetningspligt og pligt til at indeholde A-skat og. Gratis benyttelse af motionsrum og andre sportsfaciliteter på arbejdspladsen er skattefrit for medarbejderen, forudsat at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk karakter, og at det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder. 3.16 Rejser 3.16.1 Forretningsrejser Arbejdsgiveren har ikke indberetningspligt vedrørende forretningsrejser, når rejseudgifterne godtgøres efter regning. Hvis rejseudgifterne godtgøres efter reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, har arbejdsgiveren indberetningspligt. / / Afholder medarbejderen ferie i forbindelse med en i øvrig ikke-skattepligtig forretningsrejse, vil værdien af feriedelen som udgangspunkt være skattepligtig. Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, vil værdien af ferieopholdet kunne komme ind under bagatelgrænsen (5.500 kr. i 2009). Personalegoder 2009 29
3.16.2 Ægtefælles deltagelse i forretningsrejser En ægtefælles deltagelse i en forretningsrejse er skattepligtig indkomst for lønmodtageren og beskattes hos lønmodtageren. Værdien ansættes til markedsværdien af rejsen og er B-indkomst. B-indkomst 3.16.3 Studierejser/kurser Studierejser og deltagelse i kurser betalt af arbejdsgiveren beskattes ikke, når rejsen m.v. foretages i arbejdsgiverens interesse, og et eventuelt turistmæssigt islæt er begrænset. 3.16.4 Frirejser Hvis arbejdsgiveren køber en ferie-/rekreationsrejse til lønmodtageren, skal lønmodtageren beskattes af markedsværdien af rejsen. B-indkomst Betaler lønmodtageren selv for frirejsen, og får lønmodtageren sine udgifter refunderet af arbejdsgiveren, er der dog tale om en A-indkomst, og arbejdsgiveren har indberetningspligt og pligt til at indeholde A-skat og. 30 Personalegoder 2009
3.16.5 SAS EuroBonus eller tilsvarende bonusordninger Hvis lønmodtageren får lov til at udnytte bonuspoint optjent på erhvervsrejser til private rejser, er lønmodtageren skattepligtig af markedsværdien af disse bonuspoint. B-indkomst 3.17 Sommerbolig 3.17.1 Lønmodtagere Stiller arbejdsgiveren vederlagsfrit en sommerbolig til rådighed for lønmodtageren, skal lønmodtageren beskattes af værdien. Værdien opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret (ejendomsværdien). Den skattepligtige værdi for danske sommerboliger beregnes som 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien i rådighedsåret i ugerne 22-34, og 0,25 % pr. uge af ejendomsværdien i rådighedsåret i resten af årets uger. Standardsatsen forudsætter, at arbejdsgiveren betaler alle udgifter vedrørende sommerboligen, og den skattepligtige værdi for lønmodtageren nedsættes med en eventuel egenbetaling vedrørende sommerboligen. For sommerboliger, der stilles til rådighed i udlandet, beregnes værdien på grundlag af en skønsmæssig fastsat ejendomsværdi. Ved sommerboliger forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. B-indkomst Personalegoder 2009 31
3.17.2 Hovedaktionærer m.v. For ansatte hovedaktionærer og andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses en sommerbolig som udgangspunkt for at være stillet til rådighed i hele indkomståret. Værdien opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret (ejendomsværdien). Den skattepligtige værdi beregnes med 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien i rådighedsåret i ugerne 22-34, og 0,25 % pr. uge af ejendomsværdien i rådighedsåret i resten af årets uger, hvilket svarer til 16,25 % af ejendomsværdien pr. år. Der gælder særlige regler, hvis andre råder over sommerhuset. B-indkomst 3.18 Sundhedsydelser Betaler arbejdsgiveren præmierne til sundhedsforsikringer, f.eks. hospitalsforsikring for alle virksomhedens lønmodtagere, er dette et skattefrit gode. Skattefriheden gælder også, hvis arbejdsgiveren betaler direkte for behandlingerne. Børn kan også være gratis medforsikret. Der skal i begge tilfælde være tale om sygdom, der kræver lægeligt begrundet behandling. Skattefriheden omfatter også ydelser til lægefaglig begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling for psykiske lidelser hos en psykolog eller en psykiater. Der gælder særlige krav i det omfang, hvor kiropraktor- og psykologbehandling samt misbrugsbehandling (alkohol eller andre rusmidler) skal indgå i en skattefri ordning. 32 Personalegoder 2009
Det er et krav, at alle ansatte i virksomheden tilbydes ordningen. Tilbud om deltagelse i ordningen kan dog begrænses efter generelle kriterier om antal arbejdstimer og anciennitet. Generelle ikke-arbejdsrelaterede helbredsundersøgelser er ikke omfattet af skattefriheden. En overordnet generel sundhedsundersøgelse, bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet, er dog skattefri, når undersøgelsen har karakter af en visitation. Rådgivning, undersøgelser og behandling samt forebyggelse af arbejdsrelaterede skader er skattefrie. 3.18.1 Rygeafvænning Arbejdsgiverbetalt rygeafvænning, dvs. nikotinpræparater m.v., er skattefri. 3.19 Telefoni/datakommunikation 3.19.1 Fri telefon m.v. Betaler arbejdsgiveren lønmodtagerens telefon, hvad enten det er en fastnet- eller mobiltelefon, ADSL m.v., er godet skattepligtigt. Den skattepligtige værdi af fri telefon er 250 kr. pr. måned, dog maksimalt arbejdsgiverens faktiske udgift. En husstand beskattes kun af én fri telefon, uanset om der er flere frie telefoner og eventuel fri ADSL. Hvis lønmodtageren selv betaler en del af husstandens telefonudgifter, kan lønmodtageren reducere værdien af fri telefon på selvangivelsen med husstandens faktiske egne udgifter til privat telefon, egen privat ADSL, privat mobiltelefoner m.v. Hvis husstandens telefonudgifter er på mindst 3.000 kr. på et år, skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. B-indkomst Personalegoder 2009 33
3.19.2 Arbejdsgiverbetalt datakommunikation med adgang til arbejdsgivers netværk Arbejdsgiverbetalt datakommunikation er skattefri, når lønmodtageren hjemmefra har adgang til arbejdsstedets netværk. Kravet om adgang til arbejdsstedets netværk indebærer ikke, at lønmodtageren skal have adgang til præcis de samme funktioner/dokumenter som på arbejdspladsen. Omvendt er det ikke tilstrækkeligt, at lønmodtageren kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller bare har en isoleret adgang til at læse og afsende e-mails, se sin kalender og lignende. Det væsentlige er, at lønmodtageren har adgang til funktioner/dokumenter, virksomhedens intranet m.v., således at det med rimelighed kan siges, at der er tale om en hjemmearbejdsplads. Hvis medarbejderen ikke har adgang til arbejdsgiverens netværk fra hjemmet, bliver datakommunikationen beskattet som fri telefon med maksimalt 3.000 kr. pr. år. Skatteministeriet har oplyst, at fastnet- og mobiltelefon kan anses for omfattet af bestemmelsen om arbejdsgiverbetalt datakommunikation og således vil være skattefri, hvis kommunikationen sker via den skattefri dataforbindelse. For mobiltelefoner er det en forudsætning, at der er adgang til, at mobiltelefonen kan benyttes til trådløs kommunikation med arbejdstagerens computer og arbejdsstedets netværk. Det antages, at privat mobiltelefoni må være omfattet af skattefriheden. /B-indkomst / / 34 Personalegoder 2009
3.19.3 Oversigt over beskatning af fri telefon og datakommunikation Fastnet Mobil ADSL ISDN Arbejdsgiver betaler kun for fastnet. Skattepligtig 1) Arbejdsgiver betaler kun for mobil. Skattepligtig 1) Arbejdsgiver betaler for ADSL/ISDN, men der er ikke adgang til arbejds giverens netværk. Skattepligtig 1) Skattepligtig 1) Arbejdsgiver betaler for både fastnet og mobil og eventuelt for telefon i sommerhus, dvs. den ansatte har Skattepligtig 1) Skattepligtig 1) flere frie telefoner. Arbejdsgiver betaler for ADSL/ISDN, fastnet og mobil. Den ansatte har adgang til arbejdsgivers netværk via ADSL/ISDN. Skattefri Skattepligtig 1) Skattefri Skattefri Ingen faktisk adgang til arbejds giverens netværk via mobil telefonen. Fastnet bruges også privat. Arbejdsgiver betaler for ADSL/ISDN og mobiltelefon. Der er en faktisk adgang til arbejds giverens netværk via ADSL/ISDN og mobiltelefon. Mobiltelefonen bruges Skattefri 2) Skattefri Skattefri også privat. Arbejdsgiver betaler for ADSL/ISDN, fastnet og mobiltelefon. Der er en faktisk adgang til arbejds giverens netværk via ADSL/ISDN og mobiltelefon. Telefoni fra fastnet sker Skattefri Skattefri 2) Skattefri Skattefri via ADSL/ISDN-forbindelsen. Mobil telefonen og fastnet bruges også privat. Arbejdsgiver betaler kun for mobiltelefon med arbejderen har fraskrevet sig retten til at benytte mobilen privat, bortset fra enkeltstående opkald til hjemmet Skattefri Note 1): Værdi af fri telefon er fastsat til 3.000 kr. pr. år uanset antal telefoner/datalinjer. Hvis arbejdsgiverens udgifter er lavere end 3.000 kr., er den skattepligtige værdi arbejdsgiverens faktiske udgifter. Værdien er B-indkomst, og arbejdsgiver har indberetningspligt. Husstandens private udgifter til telefoni m.v. kan reducere den skattepligtige værdi. Note 2): Skatteministeriets afgørelse af den 19. juni 2003 fortolkes sådan, at den private benyttelse af mobiltelefonen også i realiteten er skattefri. 3.20 Tyverialarm En arbejdsgiverbetalt tyverialarm anses for et skattepligtigt gode. Den afledede private nytte af en tyverialarm anses ikke for at være omfattet af bagatelgrænsen, uanset om tyverialarmen er opsat for at beskytte arbejdsgivers ejendom på lønmodtagerens bopæl. Ved værdiansættelsen af alarmen skal markedsprisen lægges til grund. Hvis arbejdsgiveren har opnået en rabat i forhold til en normalpris, kan den lavere pris anses som markedsprisen. Personalegoder 2009 35
B-indkomst 3.21 Uddannelse Uddannelse, dvs. såvel grund- som videreuddannelse, kan skattefrit betales af en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en fratrædelsesaftale. Det er et krav, at uddannelsen ikke udelukkende har privat karakter for modtageren. Skattefriheden omfatter uddannelsesudgifter, skole- eller deltagerbetaling, bog- og materialeudgifter samt følgende godtgørelser: Befordringsgodtgørelse (Skatterådets sats): 1,90 kr. (2009) for samtlige kørte kilometer, dvs. ikke reduceret med 24 km pr. dag og heller ikke reduktion over 100 km. Hvis kørslen er erhvervsmæssig, fordi der er tale om efteruddannelse til gavn for arbejdsgiveren, gælder de sædvanlige regler og satser for erhvervsmæssig kørsel. Logi (Skatterådets sats): 195 kr. pr. døgn (2009), kan udbetales uden tidsbegrænsning. Kost og småfornødenheder (Skatterådets sats): 455 kr. pr. døgn (2009), dog kun de første 12 måneder. Skattefriheden vedrørende godtgørelserne forudsætter, at godtgørelserne ikke overstiger Skatterådets satser. Overstiger godtgørelsen Skatterådets satser, anses hele godtgørelsen som personlig indkomst. Dog skal eventuelle godtgørelser til befordring, kost og logi indberettes 36 Personalegoder 2009
Esbjerg Havnegade 33 Postboks 371 6701 Esbjerg Telefon 79 11 52 00 esbjerg@kpmg.dk Faaborg Bygmestervej 6 Postboks 31 5600 Faaborg Telefon 62 61 84 37 faaborg@kpmg.dk Frederikssund Torvet 6 3600 Frederikssund Telefon 47 31 77 77 frederikssund@kpmg.dk Give Torvegade 51 Postboks 18 7323 Give Telefon 79 71 53 00 give@kpmg.dk Haderslev Jomfrustien 6 6100 Haderslev Telefon 73 52 57 00 haderslev@kpmg.dk Herning Industrivej Nord 9 Postboks 360 7400 Herning Telefon 96 27 61 00 herning@kpmg.dk Hillerød Søndre Jernbanevej 18D 3400 Hillerød Telefon 38 18 30 00 hilleroed@kpmg.dk Holstebro Vestergade 16 7500 Holstebro Telefon 97 42 14 44 holstebro@kpmg.dk Horsens Holmboes Allé 1, 6. etage Postboks 79 8700 Horsens Telefon 79 29 56 00 horsens@kpmg.dk Juelsminde Ringvejen 20 7130 Juelsminde Telefon 79 29 56 00 horsens@kpmg.dk Kolding Pakhustorvet 16 Postboks 205 6000 Kolding Telefon 76 34 49 00 kolding@kpmg.dk København Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 kpmg@kpmg.dk Nyborg Baggersgade 9 5800 Nyborg Telefon 65 31 42 42 nyborg@kpmg.dk Næstved Slagelsevej 67 4700 Næstved Telefon 38 18 30 00 naestved@kpmg.dk Odense Englandsgade 25 Postboks 200 5100 Odense Telefon 65 58 40 00 odense@kpmg.dk Randers Niels Brocks Gade 12 Postboks 236 8900 Randers C Telefon 87 12 54 00 randers@kpmg.dk Ringkøbing Havnepladsen 3 Postboks 99 6950 Ringkøbing Telefon 96 75 55 00 ringkoebing@kpmg.dk Roskilde Maglekildevej 7 4000 Roskilde Telefon: 46 36 43 48 Telefax 72 29 30 30 roskilde@kpmg.dk Svendborg Mølmarksvej 198 Postboks 209 5700 Svendborg Telefon 65 58 40 00 svendborg@kpmg.dk Sønderborg Sundsmarkvej 12 6400 Sønderborg Telefon 73 42 64 00 soenderborg@kpmg.dk Vejle Brummersvej 2 Postboks 70 7100 Vejle Telefon 76 43 48 00 vejle@kpmg.dk Aabenraa Skibbrogade 27 Postboks 94 6200 Aabenraa Telefon 73 32 58 00 aabenraa@kpmg.dk Aalborg Vestre Havnepromenade 1A Postboks 710 9100 Aalborg Telefon 99 30 50 00 aalborg@kpmg.dk Århus Værkmestergade 25 Postboks 330 8100 Århus C Telefon 86 76 46 00 aarhus@kpmg.dk Net Source Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Telefon 43 48 00 00 netsource@kpmg.dk kpmg.dk
kpmg.dk KPMG er et globalt netværk af firmaer, der leverer ydelser inden for revision, skat og rådgivning. KPMG er repræsenteret i 144 lande og har på verdensplan mere end 137.000 medarbejdere. De selvstændige medlemsfirmaer i KPMG-netværket er tilknyttet KPMG International, der er et schweizisk indregistreret kooperativ. KPMG International yder ikke professionelle services m.v. til kunder. I Danmark er vi omkring 1.600 medarbejdere. 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, a Danish limited liability company and a member firm of the KPMG network of independent member firms affiliated with KPMG International, a Swiss cooperative. All rights reserved. KPMG and the KPMG logo are registered trademarks of KPMG International. Denne publikation indeholder alene en generel gennemgang af et emne, som KPMG efter aftale kan yde nærmere rådgivning om. Selvom fejl og mangler i publikationen er forsøgt undgået, kan KPMG ikke påtage sig noget ansvar for dispositioner, som foretages uden vores forudgående rådgivning. B09007 ISBN 87-91262-91-7