Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut IIageeqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Redegørelse fra arbejdsgruppen om kirkens styrelse og organisation EM 2007/53 Kirken i Uummannaq Fotograf Thomas Wiemann

DEL 1: Introduktion... 2 Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium... 2 Historik... 2 De nugældende styrelsesregler... 3 Folkekirkens enhed... 3 Intentionerne bag kirkeforordningen... 4 Adskillelse af gejstlige og administrative funktioner... 4 Større indflydelse til menighedsrepræsentationerne... 5 Begrænsning af præsternes arbejde... 5 En enklere styrelsesstruktur og rationaliseringer/besparelser... 5 Opsummering... 5 Resume af arbejdsgruppens forslag... 6 DEL 2: Arbejdsgruppens forslag... 7 Kirkens overordnede struktur... 7 Samarbejde mellem de administrative og gejstlige myndigheder... 7 Kirkenævn... 8 Biskoppens ansættelse... 9 Provstiudvalgene... 9 Præstegældsinddeling... 10 Opsummering... 10 Kompetenceinddeling... 10 Folketinget og Kirkeministeriet... 10 Landstinget... 11 Landsstyret og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke... 11 Biskoppen... 11 Provsterne... 12 Provstiudvalgene... 12 Menighedsrepræsentationer... 12 Kommunen... 12 Præster, kateketer og organister... 13 Ansættelse... 13 Opsummering... 14 Opgavefordeling... 14 Kateket- og organistuddannelserne... 15 Efteruddannelse af kirkens personale... 16 Kirkebogsføring...16 Vedligeholdelse af kirkebygninger... 17 Opsummering... 18 Honorering af menighedsrepræsentanter og provstiudvalgsmedlemmer... 18 DEL 3: Implementering... 19 Kirkens fremtidig styrelse... 19 Lovgivning... 19 Økonomiske konsekvenser... 19 1

DEL 1: Introduktion Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen vedrørende evaluering af kirkens styrelse og organisation blev nedsat af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i samråd med biskoppen i april 2002. Arbejdsgruppen fik til opgave at tilvejebringe et grundigt og veldokumenteret beslutningsgrundlag for kirkens fremtidige styrelse og organisation. På baggrund af oplysninger fra kirkens interessenter, såvel myndigheder som brugere, skal arbejdsgruppen evaluere, hvorvidt intentionerne bag landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken anses for opfyldt. I det omfang intentionerne ikke anses for opfyldt, skal arbejdsgruppen undersøge, hvad årsagerne hertil kan være, og hvordan intentionerne i højere grad vil kunne opfyldes. I den forbindelse udarbejder arbejdsgruppen a) forslag til, hvordan intentionerne bag de gældende styrelsesregler i højere grad vil kunne opfyldes inden for de gældende styrelsesregler, og b) et eller flere forslag til fremtidig organisering af kirken. Arbejdsgruppen havde ved aflevering af denne rapport følgende sammensætning: - Fuldmægtig Lise Hjort fra Kirkeministeriet i Danmark - Fuldmægtig Mariane Villumsen fra Bispeembedet - Præst Oline Berthelsen udpeget af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke - Fuldmægtig/jurist Louise Amkær fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Yderligere personer har deltaget for Kirkeministeriet, Bispeembedet og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Historik Hjemmestyrekommissionen foreslog i sin betænkning 1, at kirken blev overført til Hjemmestyret fra begyndelsen med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig udvikling, der kan føre frem til øget medansvar for de grønlandske menigheder både åndeligt og administrativt. Dette blev realiseret ved lov nr. 587 af 29. november 1978 om kirken i Grønland og landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland. Kirken er en del af den danske folkekirke; Hjemmestyret har imidlertid den regelfastsættende myndighed vedrørende kirkens styrelse og administration. Organisatorisk blev kirken i Grønland placeret under ledelse af en vicebiskop under Københavns Stift. Landstingsforordningen indeholdt bestemmelser om oprettelse af et kirkenævn, som på Hjemmestyrets vegne skulle forestå den centrale administration af kirken. Kirkenævnet skulle blandt andet beskæftige sig med udarbejdelse af kirkens årlige budgetter, ansættelse og afskedigelse af præster og overkateketer, tilsyn med kirkebygninger og udnævnelse af provster til Nord-, Syd-, og Midtgrønland. Desuden blev der indført et præstegældsråd, der havde til formål at styrke menighedsrepræsentationers koordinerende funktion vedrørende kirkelige aktiviteter og økonomiske ansvar på præstegældsplan. 1 Betænkning nr. 837 afgivet af Kommissionen om Hjemmestyre i Grønland, april 1978. 2

Efter forholdsvis langvarige forhandlinger mellem rigsmyndighederne og Hjemmestyret afløstes 1978-loven af lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland. Med denne nye lov blev Grønland et selvstændigt stift under ledelse af en biskop. Denne lov blev fulgt op af landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, der fortsat er gældende. De nugældende styrelsesregler Med landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken indførtes en ny organisatorisk struktur for kirken, idet der oprettedes provstikontorer til den regionale, provstivise administration, mens den kirkelige centraladministration henlagdes til Landsstyret ved Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. De gejstlige forhold placeredes ved Bispeembedet. Strukturen var fundamentalt forskellig fra den hidtil gældende, hvor al kirkelig styrelse og administration var samlet i det daværende kirkenævn. Hovedbegrundelsen for opdelingen mellem administrativt og gejstligt ansvar og beføjelser er at aflaste biskoppen fra de mangeartede administrative funktioner, som den daværende vicebiskop var pålagt i henhold til den tidligere kirkeforordning fra 1982. Biskoppen er folkekirkens øverste repræsentant på det gejstlige område og fører således gejstligt tilsyn med Grønlands Stifts provster, præster og kateketer. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 2 er øverste administrative myndighed på kirkeområdet. Landet er opdelt i tre provstier syd, midt og nord der hver forestås af en provst. Provsterne varetager både gejstlige og administrative opgaver og refererer derfor både til biskoppen og direktoratet alt efter opgave. Under hvert provsti hører en række præstegæld. I hvert præstegæld er der normeret én eller flere præstestillinger. Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken har til hensigt at begrænse præsterne administrative opgaver, således at deres arbejde er koncentreret om de gejstlige opgaver. Til betjening af menighederne især i bygderne er der ansat kateketer, herunder læsekateketer, til at udføre gejstlige opgaver. Med henblik på at sikre menighedernes demokratiske indflydelse på kirkens gejstlige og administrative forhold er der i hver by eller bygd oprettet en menighedsrepræsentation. Menighedsrepræsentationerne deltager i bispevalget og ved præsteansættelser, ligesom de forestår udpegning af medlemmer til provstiudvalgene, der blandt andet udarbejder de årlige budgetter for provstiernes virksomhed. Folkekirkens enhed Folkekirken nyder i forhold til andre trossamfund en særstatus, idet det i grundlovens 4 3 er bestemt, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og at denne understøttes af staten. Ydermere er det i grundlovens 66 bestemt, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. De gældende overordnede styrelsesregler for kirken i Grønland indebærer, at Hjemmestyret har kunnet hjemtage kirkens administrative forpligtelser uden at miste samhørigheden med den danske folkekirke. Ordningen har baggrund i en særlig fortolkning af begrebet folkekirkens enhed, som var Kirkeministeriets udgangspunkt for forhandlingerne med Grønland for- 2 Herefter direktoratet. 3 Lov nr. 169 af 5. juni 1953 Danmarks Riges Grundlov. 3

ud for hjemtagning af kirken. Synspunktet var, at kirkens enhed kun kan sikres ved, at biskoppen som dansk embedsmand, er ansvarlig overfor Kirkeministeriet og dermed også garant for, at kirken holder sig indenfor det foreliggende bekendelsesgrundlag 4. Udover biskoppens kongelige udnævnelse og folkekirkens bekendelsesgrundlag har Folketinget og kirkeministeren på en række områder fortsat regeludstedende kompetence. Disse områder omfatter blandt andet autorisation af nye bibeloversættelser, salmebøger og ritualer. Folketinget og kirkeministerens kompetence udøves i tæt samspil med Hjemmestyret. Intentionerne bag kirkeforordningen Den første del af arbejdsgruppens arbejde består i en evaluering af, om intentionerne bag de gældende styrelsesregler er opfyldt. Intentionerne er: 5 1. Adskillelse af gejstlige og administrative funktioner 2. Større indflydelse til menighedsrepræsentationerne 3. Begrænsning af præsternes arbejde 4. En enklere styrelsesstruktur 5. Rationaliseringer/besparelser For at belyse kendskabet og holdninger til samt funktionerne af de gældende styrelsesregler har arbejdsgruppen i samarbejde med HS-Analyse gennemført en spørgeskemaundersøgelse rettet mod menighedsrepræsentationerne og de ansatte i kirken 6. Herudover har biskoppen og provstierne afgivet redegørelser. Nedenfor gives et kort sammendrag af konklusionerne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Konklusionerne er knyttet til de enkelte intentioner bag styrelsesreglerne. Adskillelse af gejstlige og administrative funktioner I forbindelse med informationsindsamling og evaluering heraf konstaterer arbejdsgruppen, at adskillelsen af gejstlige og administrative funktioner er ført ud i livet. Adskillelsen opleves dog som hæmmende af biskoppen, kirkens ansatte og menighedsrepræsentationerne. Mange sager er af både administrative og gejstlig karakter, hvilket forudsætter, at den administrative og den gejstlige myndighed er i stand til samarbejde, kommunikere og træffe afgørelser på et fælles grundlag. Meget tyder på, at kommunikation og samarbejde mellem den administrative og den gejstlige instans ikke er tilstrækkelig, og arbejdsgruppen fastholder, at mange problemstillinger kan bedres betydeligt ved bedre samarbejde. Biskoppen fremhæver ansættelse af præster som et særligt problemfelt i gråzonen mellem den administrative og den gejstlige sfære. Biskoppen har ret til et eller flere orienterende møder forud for menighedsrepræsentationens indstilling til ansættelse af en kandidat. Biskoppen har derimod ikke adgang til at afgive en indstilling eller udtalelse til Landsstyret inden ansættelse. 4 Bekendelsesgrundlaget udgør i henhold til Danske Lov 2-1: Den hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbol og den uforandrede Aar 1530 overgivne Augsbugske Bekendelse samt Luthers lille Katekismus. 5 Intentionerne er deducerede fra forhandlingerne mellem Kirkeministeriet og Landsstyret mellem 1988 og frem til 1992. 6 Kirkens ansatte omfatter præster, kateketer, læserkateketer og organister. 4

Arbejdsgruppen noterer sig i denne forbindelse, at biskoppen beslutter, om der konkret kan gives kollats, hvilket er en forudsætning for ansættelsen. Når biskoppen ikke medvirker i den afsluttende del af ansættelsesforløbet, betyder det, at biskoppen først, når ansættelsen administrativt er på plads, får mulighed for at foretage den teologiske vurdering af, om der kan gives kollats til den pågældende. Spørgsmålet om kollats kommer derved til at virke som en uvæsentlig formalitet, hvor biskoppen ikke reelt har mulighed for at afvise ansættelse ud fra en teologisk vurdering. Større indflydelse til menighedsrepræsentationerne Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at menighedsrepræsentationerne generelt er tilfredse med deres beføjelser, og samtidigt at præster, kateketer, provster og biskoppen generelt er tilfredse med menighedsrepræsentationerne. Menighedsrepræsentationerne efterspørger dog kurser for at kunne udnytte deres beføjelser bedre og fungere i samarbejde med de øvrige instanser inden for kirken. Fra bygdernes side er der rejst kritik af provstiudvalgene. Idet udvalgenes medlemmer rekrutteres blandt provstiernes menighedsrepræsentationer, som i praksis kommer fra byerne, repræsentere udvalgene ikke bygderne. Begrænsning af præsternes arbejde Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at præsterne oplever deres arbejdsbyrde som stor. Der er mange opgaver for præsterne, og i praksis udfører præsterne ofte opgaver, som rettelig hører til hos andre instanser. Præsten er den nøgleperson, der træder til, hvor der ellers er risiko for, at sager falder på gulvet. Præsterne og biskoppen anfører, at kirkebogsføringen er en stor arbejdsbyrde. Endvidere bemærkes det, at kirkebogen ikke føres korrekt alle steder i landet. En enklere styrelsesstruktur og rationaliseringer/besparelser Arbejdsgruppen har ikke foretaget en komparativ historisk undersøgelse og er derfor ikke i stand til at afgøre, om disse intentioner er realiseret i den gældende styrelsesordning. Det bemærkes dog, at kirkens ansatte såvel som borgerne ind imellem er i tvivl om, hvem de skal henvende sig til vedrørende eksempelvis udmeldelse af folkekirken, ny dåbsattest og lignende. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog et udtalt ønske om, at der tilføres flere midler dels til vedligeholdelses- og reparationsudgifter til kirkens bygninger, delt til at kunne afholde honorarer i forbindelse med kirkens demokratisk valgte udvalg og repræsentationer, og endeligt til at udvide efteruddannelses- og kursustilbud til såvel kirkens ansatte som til menighedsrepræsentationer og provstiudvalg. Opsummering Adskillelsen af de administrative og de gejstlige funktioner er ført ud i livet. Hvorvidt menighedsrepræsentationerne har fået større indflydelse, giver spørgeskemaundersøgelsen ikke mulighed for at vurdere, men menighedsrepræsentationer er centrale i kirkens lokale styrelse, og menighedsrepræsentanterne er tilfredse med deres beføjelse. Præsterne finder fortsat deres arbejdsbyrde stor. Det er især kirkebogsføringen, der forekommer at være en byrde. Det er ikke muligt at konkludere på, hvorvidt en enklere styrelsesstruktur og rationaliseringer/besparelser er ført ud i livet. Arbejdsgruppen vurderer på denne baggrund, at intentionerne må betragtes som opfyldt. 5

Spørgeskemaundersøgelser viser, at intentionerne ikke kan fungere som de eneste mål. Eksempelvis opleves adskillelsen af de administrative og de gejstlige funktioner som hæmmende. Der er således behov for, at synspunktet i det videre arbejde med kirkens styrelse er pragmatisk. Resume af arbejdsgruppens forslag Nedenfor er arbejdsgruppens forslag sammenfattet i punktform. Argumentationer for de enkelte forslag er at finde i rapportens del 2. Arbejdsgruppen anbefaler: - At landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken fungerer som udgangspunkt ved fremtidige lovgivningsinitiativer. - At adskillelsen mellem de administrative og gejstlige funktioner som udgangspunkt opretholdes. - At gråzonen mellem de administrative og gejstlige funktion opblødes gennem samarbejde og kommunikation mellem biskoppen og direktoratet samt mellem kirkens øvrige instanser. - At det gejstlige tilsyn synliggøres, og at der sættes fokus på faglig inspiration til provster og præster. - At biskoppen i samarbejde med direktoratet sikrer bedre information til menighedsrepræsentationerne vedrørendes deres forpligtelser og beføjelser. - At der udarbejdes en hvem-gør-hvad-afklaring over for kirkens ansatte og borgerne. - At der foretages en politisk afvejning vedrørende den fortsatte eksistens af provstiudvalg. - At præstegældsinddelingen forbliver, som den er på nuværende tidspunkt, selv når der sker kommunesammenlægning. - At menighedsrepræsentationerne fastholder ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af kirkegårdene samt deres indflydelse på og godkendelse af de praktiske forhold omkring gudstjeneste, brug af kirken med videre. - At menighedsrepræsentationerne informeres bedre om deres forpligtelser, beføjelser og muligheder for at have indvirkning på det kirkelige liv i deres præstegæld. - At præster og kateketers ansættelse sker ud fra samme procedure. - At menighedsrepræsentationernes kaldsret ændres til en udtalelsesret ved ansættelse af præster. - At biskoppen får en mere central rolle i ansættelse af præster og kateketer. - At den praktiske administration af ansættelsesområdet inden for kirken i sin helhed overflyttes til biskoppen. - At kateket- og organistuddannelserne opdateres med hensyn til indhold og omfang til at tilpasse de faktuelle behov. - At direktoratet i samarbejde med biskoppen oplyser mere om uddannelserne til og jobmulighederne for præster, kateketer og organister. - At efteruddannelse af kirkens personale prioriteres, og at der afsættes flere midler til dette. - At kirkebogsføring fortsat sker i de enkelte præstegæld. - At relevante skemaer til kirkebogsføringen forefindes elektronisk. 6

- At der fokuseres på oplysning og afhjælpning af problemfelter inden for kirkebogsføringen over for de kirkebogsførende præster. - At der sættes større fokus på oplysning om kirkebogsføring over for borgerne. - At arbejdsdeling i forbindelse med vedligeholdelse af kirkens bygninger forbliver, som den er i dag delt mellem provstiudvalget og de særlige midler Hjemmestyret har afsat. - At menighedsrepræsentanternes hverv beror på frivillighed, og at de derfor ikke får honorar eller vederlag for deres arbejde. DEL 2: Arbejdsgruppens forslag Kirkens overordnede struktur Det lovgivningsmæssige udgangspunkt for kirken i Grønland er lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland. Denne lov har tre principielle bestemmer, der fastsætter, at Grønland udgør et selvstændigt stift inden for den danske folkekirke, at biskoppen ansættes og afskediges ved kongelig resolution, og at Hjemmestyret ved landstingsforordning fastsætter nærmere regler om kirken i Grønland. Disse bestemmelser er grundstenene i den grønlandske kirke og danner som sådan baggrund for landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, der fastlægger kirkens struktur og styrelse. Det er arbejdsgruppens klare anbefaling, at den nuværende styrelsesordning, som den er bestemt i landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken opretholdes. Med henblik på at sikre, at styrelsesordningen bevarer sin nuværende identitet, anser arbejdsgruppen det som en fordel, såfremt denne forordning fungerer som udgangspunkt ved fremtidige lovgivningsinitiativer. Samarbejde mellem de administrative og gejstlige myndigheder Adskillelsen af de administrative og gejstlige funktioner blev gennemført ved landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken for at løse biskoppen fra mangeartede administrative opgaver. De rent styrelsesmæssige og administrative opgaver er derfor henlagt til Landsstyret ved Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Direktoratet varetager den centrale styrelse og administration af kirken og har tillige en væsentlig rolle i forbindelse med ansættelser i kirken. Endvidere varetager direktoratet nogle af de opgaver, der tidligere var henlagt til det nu ophævede kirkenævn, herunder opgaver vedrørende personale, kateket- og organistuddannelserne, efteruddannelse, økonomi, regelfortolkning, afholdelse af valg og nedlæggelse af kirkegårde. Biskoppen varetager det gejstlige tilsyn med Grønlands provster, præster og kateketer. Tilsynet foregår i dag reaktivt. Ordination af præster og meddelelse af kollats henhører under biskoppens gejstlige tilsynsfunktion. Derudover omfatter biskoppens arbejdsopgaver blandt andet større projekter såsom ny salmebog, afholdelse af præstekonvent, provstimøder og menighedskonvent, deltagelse i det mellemkirkelige råd og internationalt samarbejde. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at denne adskillelse af gejstlige og administrative funktioner opleves som hæmmende. En central problemstilling, der ofte er aktuel, er den praktiske afgørelse om, en sag er primært administrativ eller gejstlig, og om sagen bør behandles af biskoppen eller direktoratet. 7

Arbejdsgruppen finder, at adskillelsen mellem administrative og gejstlige funktioner opretholdes, idet adskillelsen er befordrende for opgavefordelingen mellem biskoppen og direktoratet. Der er dog behov for en klar og mere udspecificeret opgavefordeling mellem de to instanser. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen af adskillelsen opblødes, idet mange problemstillinger ikke kan kategoriseres som rent administrative eller gejstlige. Der er således behov for bedre kommunikation mellem biskoppen og direktoratet samt mellem alle kirkens instanser 7. Bedre samarbejde og kommunikation kan ske ved regelmæssige møder mellem biskoppen og direktoratet, hvor aktuelle sager og problemstillinger kan diskuteres. Arbejdsgruppen finder, at det gejstlige tilsyn skal synliggøres gennem bedre samarbejde og kommunikation mellem alle kirkens instanser. Et forum for dette samarbejde kan være det allerede igangsatte projekt vedrørende oprettelse af en hjemmeside for Grønlands Stift. Arbejdsgruppen anbefaler, at biskoppen sætter fokus på faglig inspiration til provsterne og præsterne, samt at biskoppen i samarbejde med direktoratet sikrer bedre information til menighedsrepræsentationerne vedrørende deres forpligtelser og beføjelser. Endvidere er der behov for en konkret hvem-gør-hvad-afklaring overfor kirkens ansatte samt overfor borgerne. Grønlands Stifts hjemmeside, ATTAT og www.nanoq.gl kan være instrumentale ved denne afklaring. Kirkenævn Med landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken blev det eksisterende kirkenævn opløst. Kirkenævnet havde indtil da bestående af Landsstyremedlemmet med kirken som sit område, en repræsentant for menigheden og vicebiskoppen. Kirkenævnets opgaver omfattede blandt andet kirkens budget og tilsyn til kirkens bygninger; opgaver der i dag ligger hos provstiudvalgene. Hovedbegrundelsen for at gå bort fra kirkenævnet var at begrænse de mangeartede administrative opgaver, som vicebiskoppen havde. Indtil 1. december 1997 eksisterende der et rådgivende udvalg for kirken. Dette udvalg havde en bredere sammensætning en det tidligere kirkenævn, men havde alene karakter af et orienteringsforum for landsstyremedlemmet og biskoppen. Den rådgivende funktion havde således ikke en central rolle. På denne baggrund blev rådet nedlagt. Der er dog fortsat mulighed for at nedsætte særlige sagkyndige udvalg, når der er behov herfor. Ved efterårssamlingen 2006 fremførte Siumuts landstingsmedlemmer et forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af kirkens organisation i Grønland, 8 som blandt andet omfattede oprettelsen af et kirkeråd, der skulle være ansvarlig for den administrative ledelse af kirken i Grønland. Forslaget havde baggrund i ønsket om at realisere en administrativ adskillelse af kirken fra det politiske system og ønsket om, at biskoppen får større beføjelser. Arbejdsgruppen finder ikke, at oprettelsen af et kirkeråd eller nævn er en farbar vej for kirken fremtidig struktur. Erfaringer fra det daværende kirkenævn viser, at en lang sagsbehandlingstid gjorde arbejdet trægt og forøgede den administrative arbejdsbyrde for vicebiskoppen. Endvidere betød kirkenævnet, at kun en enkelt repræsentant fra hele Grønlands menighed deltog i kirkenævnets arbejde. Erfaringerne fra det rådgivende udvalg for kirken viser, at der 7 Kirkens instanser omfatter biskoppen, direktoratet, provstierne, præsterne, provstiudvalgene og menighedsrepræsentationerne samt kateketerne og organisterne. 8 EM2006/67. 8

reelt ikke var behov for et stående udvalg. Arbejdsgruppen bemærker tillige, at det ikke har vist sig hensigtsmæssigt at nedsætte særlige sagkyndige udvalg frem til nu. Arbejdsgruppen er desuagtet positivt indstillet over for, at biskoppen får større beføjelser, og at administrationen af kirken departementaliseres. Biskoppens ansættelse I henhold til de gældende styrelsesregler er biskoppen kongeligt udpeget og derved dansk tjenestemand. 9 Valg af biskop er dog reguleret ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 16. februar 1995 om valg af biskop. Det har længe været et ønske fra grønlandsk side, at biskoppen blev ansat af Hjemmestyret, men grundet hensynet til folkekirkens enhed har dette været udelukket fra Kirkeministeriets side. Af denne grund har arbejdsgruppen ikke behandlet dette spørgsmål. Arbejdsgruppen bemærker dog, at der på Færøerne er givet mulighed for, 10 at sagsområdet folkekirken kan overgå til de færøske myndigheder på et tidspunkt, der fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder, herunder den færøske biskops ansættelse. Det er dog en betingelse, at de rammer og traditioner, som er folkekirkens, også efter en færøsk overtagelse fortsat skal være fælles for hele kongeriget. Derved sikres folkekirkens enhed. Provstiudvalgene Grønlands tre provstiudvalg har til opgave at søge at fremme menighedernes aktive deltagelse i det kirkelige arbejde. Udvalgene udarbejder det årlige budget for hele provstiets virksomhed og har ansvaret for de økonomiske midler, der stilles til rådighed for provstierne gennem finansloven. Endvidere fører provstiudvalgene tilsyn med provstiets kirkebygninger og ligkapeller og drager omsorg for, at de er i forsvarlig stand. Medlemmerne af provstiudvalgene vælges af og blandt menighedsrepræsentanterne. Provstiudvalgene søger at sikre, at kirkens økonomi fordeles af demokratisk valgte medlemmer, og at fordelingen sker så tæt på menigheden som muligt. Oprettelsen af provstiudvalg skal ses som en reaktion på det tidligere kirkenævn, der ligeledes fordelte kirkens midler, men hvor menigheden kun var repræsenteret ved ét medlem. En udtalt kritik af provstiudvalgene lød under spørgeskemaundersøgelsen; et præstegælds medlem af provstiudvalget repræsenteret typisk byen og ikke bygderne. Samtidigt er det praksis i flere provstier, at præsterne foretager det praktiske arbejde i forbindelse med provstiudvalgets virksomhed og deltager i provstiudvalgsmøderne sammen med provstiudvalgsmedlemmerne. Præsterne deltager selvsagt uden stemmeret, men har grundet deltagelse og forudgående forberedelser en central betydning i provstiudvalgenes beslutningsproces. På flere områder er der mulighed for, at provstiudvalget kan bemyndige provsten til at træffe afgørelser, for eksempel vedrørende ansættelse af medhjælp til kirken. Denne delegeringsmulighed er praktisk relevant, da det er omkostningsfuldt at holde møde i provstiudvalget. Delegeringen af beslutningskompetencen betyder dog, at afgørelserne træffes af den administrativt ansatte provst i stedet for de folkevalgte provstiudvalgsmedlemmer. 9 Lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland, 3, stk. 1. 10 Lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. 9

Selv om en af intentionerne bag de eksisterende styrelsesregler er større indflydelse til menighedsrepræsentationerne, anbefaler arbejdsgruppen, at der foretages en politisk afvejning vedrørende den fortsatte eksistens af provstiudvalg. Afholdelse af provstiudvalgsmøder er en bekostelig post i samtlige provstierne regnskab, mens meget peger på, at det ikke er provstiudvalgsmedlemmerne, der er de centrale aktører, men at det derimod er præsterne. Et alternativt forslag er, at præsterne udarbejder budgetønsker i tæt samarbejde med menighedsrepræsentationerne, således at eksempelvis præsterne med provsten eller direktoratet kan fordele kirkens bevilling. Dette forslag søger at bibeholde menighedsrepræsentationens medbestemmelse samtidig med, at der fortsat kan tages provstivise hensyn. Arbejdsgruppens forslag har været i høring hos kirkens interessenter, hvor en mulig afskaffelse af provstiudvalgene blev modtaget meget forskelligt. Domprovsten forstår ikke kritikken af provstiudvalgene, mens flere menighedsrepræsentationer ser muligheder for at spare penge, få større indflydelse i menighedsrepræsentationer og undgå ventetid på svar eller godkendelse fra provstiudvalgene. Præstegældsinddeling Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld fastslår, at inddelingen i præstegæld følger den kommunale inddeling med enkelte undtagelser. Denne inddeling fungerer uden problemer, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at præstegældsinddelingen forbliver, som den er på nuværende tidspunkt. Idet præstegældene er defineret udfra kommunegrænserne, bliver der behov for en ny bekendtgørelse på dette område i forbindelse med den forestående omstrukturering af kommunerne. Opsummering Arbejdsgruppens klare holdning er, at der skal holdes fast i den eksisterende struktur i kirken, herunder adskillelsen af de administrative og gejstlige funktioner. Der skal dog fokuseres på samarbejde og kommunikation, ikke blot mellem biskoppen, direktoratet og kirkens øvrige instanser, men også over for borgerne. Arbejdsgruppen finder således, at kirken fortsat skal være organiseret ved biskoppen, direktoratet, tre provstier med hver sin provst og 17 præstegæld med hver sin menighedsrepræsentation. Arbejdsgruppen ligger dog op til, at provstiudvalgene tages op til politisk overvejelse. Kompetenceinddeling I det følgende afsnit redegøres for de enkelte kirkelige instansers kompetence i henhold til de gældende styrelsesbestemmelserne. Arbejdsgruppen anbefaler som udgangspunkt, at kompetenceinddelingen forbliver, som den er. Derefter har arbejdsgruppen valgt at fremhæve emnet ansættelse, hvortil arbejdsgruppen har nogle forslag til en ændret kompetenceinddeling. Folketinget og Kirkeministeriet Hele folkekirken i Grønland er forankret i Folketinget og Kirkeministeriet i henhold til lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland. Som tidligere nævnt, ansættes og afskediges biskoppen af dronningen efter indstilling fra kirkeministeren. Kirkeritualet og liturgi, autorisation af nye bibeloversættelser, salmebøger, ritualer med videre sker ved kongelig resolution efter indstilling fra kirkeministeren. Når autorisationen vedrører Grønland forudsættes det i praksis, at Landsstyremedlemmet for kirken har anbefalet autorisationen. I relation til det gejstlige område har Folketinget og kirkeministeriet fortsat kompetence på en række områder, men kompetencen udøves i et tæt samspil med Hjemmestyret. 10

Landstinget Landstinget er i dets arbejde underlagt reglerne i grundloven, herunder reglerne om understøttelse af den danske folkekirke. I praksis giver dette sig udslag i, at der hvert år på finansloven afsættes bevillinger til folkekirken til dækning af lønninger med videre. I lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland bemyndiges Hjemmestyret til at fastsætte nærmere regler om kirken i Grønland ved landstingsforordning, herunder om dannelse af repræsentationer for menighederne og om repræsentationernes rettigheder og pligter samt om afstemningens gennemførelse ved valg af biskop. Hjemmestyret har således overtaget kompetencen til at fastsætte regler om kirkens styrelse og kirkegårde samt kompetencen vedrørende personaleforhold, økonomi og bygningsforhold. I medfør af samme lov skal Hjemmestyret ved landstingsforordning fastsætte regler om kirkebøgernes førelse og om anmeldelse af fødsler, navngivning og dødsfald til kirkebøgerne samt om pligt til at afgive indberetninger. Disse regler skal svare til de regler, kirkeministeren har fastsat på området. På disse særområder er overdragelsen til Hjemmestyret begrænset, hvilket skyldes hensyn til de store praktiske fordele, der er forbundet med, at de samme regler gælder inden for riget. Landsstyret og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Landsstyret varetager kirkens centrale styrelse og administration ved Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken indeholder bemyndigelser til, at Landsstyret kan udstede nærmere regler om blandt andet præstegældsinddeling, gennemførelse af valg til biskop, gennemførelse af valg til provstiudvalg, gudstjenester og kirkelige handlinger, kirkelige uddannelser og om ydelse af diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til de valgte medlemmer af provstiudvalg og menighedsrepræsentationer. 11 Direktoratet er den øverste administrative instans på kirkeområdet. Direktoratet varetager de administrative opgaver, som ikke er henlagt til kirkens ansatte eller kirkens valgte repræsentanter, herunder personale, uddannelse, efteruddannelse, økonomi, regelfortolkning og afholdelse af valg. Biskoppen Biskoppens kompetence omfatter det gejstlige tilsyn med stiftets provster, præster og kateketer. Tilsynet består blandt andet i at påse, at stiftets provster, præster og kateketer holder sig inden for de rammer, som folkekirkens bekendelsesgrundlag og autoriserede liturgi afstikker. Derudover henhører ordination af præster og meddelelse af kollats under biskoppens gejstlige tilsynsfunktion. Endvidere afholder biskoppen præstekonvent, provstemøder og landsmøder for menighedsrepræsentationerne. Biskoppen deltager i kursusudvalg for organistuddannelsen og udsteder uddannelsesbeviser til kateketerne efter fuldført uddannelse. I forbindelse med ansættelse af kirkens personale har biskoppen en udtalelsesret ved ansættelse af provster, herunder domprovsten. Ved ansættelse af præster holder biskoppen et eller flere rådgivende møder med menighedsrepræsentationen, men skal ikke afgive indstilling eller udtalelse. Herudover har biskoppen en generel, lovfæstet ret til at udtale sig i kirkelige anliggender. 11 Landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, 3, 5, 12, 21, 22, 33, 34 og 35. 11

Provsterne Biskoppen bistås i sin gejstlige virksomhed af tre provster, hvor provsten for Midtgrønland er domprovst og biskoppens stedfortræder. Provsterne deltager en gang årligt i et møde med biskoppen med henblik på gensidig information. Provsterne har både gejstlig og administrative kompetencer og varetager en bred vifte af opgaver, herunder blandt andet personale og økonomi. Herudover er provsterne medlemmer af kursusudvalget for kateketuddannelsen, og domprovsten deltager i kursusudvalget vedrørende organistuddannelsen. Endvidere ansætter og afskediger provsterne kateketer og organister. Provstiudvalgene Vedrørende provstiudvalg og deres kompetencer henvises til afsnittet herom under kirkens overordnede struktur. Menighedsrepræsentationer Menighedsrepræsentationerne skal søge at fremme menighedens aktive deltagelse i det kirkelige arbejde og kan derfor forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse, ligesom de kan forelægge spørgsmål for biskoppen. Menighedsrepræsentationer er helt centrale i kirkens styrelse, netop fordi de repræsenterer menigheden. Grundet denne status har de en væsentlig kompetence vedrørende lokale forhold. Det er menighedsrepræsentationerne, der fremsætter forslag til provstiudvalgene ved indretning og vedligeholdelse af de kirkelige bygninger, og menighedsrepræsentationerne bestemmer eksempelvis tidspunktet for de faste gudstjenester, dato for afholdelse af konfirmation, og om der foretages indsamlinger ved de faste gudstjenester. Menighedsrepræsentationen forestår den daglige administration og vedligeholdelse af kirkegårdene. Det er tillige menighedsrepræsentationerne, der iværksætter arrangementer for menigheden, såsom kirkekoncerter, søndagsskole, bibelkredse og anden brug af kirkerummet. Endvidere afgiver menighedspræsentationerne indstilling forud for ansættelse af præster. De skal afgive en udtalelse til provsten forud for ansættelse af kateketer og organister. Resultaterne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at menighedsrepræsentationerne generelt er tilfredse med deres kompetencer. Menighedsrepræsentanternes hverv beror på frivillighed og ønsket om at bidrage til det kirkelige arbejde i lokalsamfundet. Følgelig er menighedsrepræsentanternes kendskab til deres beføjelser samt deres engagement bærende for den indflydelse, menighedsrepræsentationerne besidder. Arbejdsgruppen anbefaler, at menighedsrepræsentationerne informeres bedre om deres forpligtelser, beføjelser og muligheder for at have indvirkning på det kirkelige liv i deres præstegæld. I informationsarbejdet indgår menighedskonventet, der afholdes af biskoppen, løbende information og ideer fra menighedsrepræsentationerne indbydes, såvel som information fra provstierne, biskoppen og direktoratet. I forbindelse med høring af arbejdsgruppens forslag er ønsket om kursus for menighedsrepræsentanterne et gennemgående moment. Kommunen Kommunalbestyrelsen sørger for, at der er tilstrækkelig begravelsesplads på kirkegårde for kommunens indbyggere og afholder alle udgifter til at anlægge, drive, vedligeholde og nedlægge kirkegårde. 12

Præster, kateketer og organister Det kan undre, hvorfor især præster og kateketer ikke er nævnt ovenfor i opregningen af kompetencer i henhold til lovgivningen. Begrundelsen herfor er, at præster, kateketer og organister teoretisk har mere praktiske stillinger, der indebærer opgaver frem for reelle kompetencer. Ansættelse I henhold til den gældende lovgivning på kirkeområdet sker ansættelse af præster og kateketer på forskellig vis. Landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i kirken fastslår, at Landsstyret ansætter præster, mens det er provsterne, der ansætter kateketer og organister. Ved en præsteansættelse afholdes der først et eller flere orienterende møder mellem biskoppen og menighedsrepræsentationen i det præstegæld, hvor stillingen er. Herefter afgiver menighedsrepræsentationen sin indstilling til Landsstyret. Det er således Landsstyret, eller direktoratet, der har ansættelseskompetencen. Efterfølgende er det biskoppens beslutning, om der kan gives kollats, hvilket er en forudsætning for ansættelsen. Da biskoppen imidlertid ikke medvirker i den afsluttende del af ansættelsesprocessen, betyder det, at biskoppens adgang og pligt til at foretage den teologiske vurdering, som er en forudsætning for meddelelse af kollats, reelt opleves som illusorisk. Ved tidsbegrænsede ansættelser af mindre end 1 års varighed er det biskoppen, der indstiller en eller flere ansøgere efter udtalelse fra menighedsrepræsentationen og provsten. Arbejdsgruppen er imidlertid bekendt med eksempler på, at biskoppen ikke inddrages i disse ansættelser. Kateketer og organister ansættes af provsterne efter høring af menighedsrepræsentationen. Ansættelseskompetencen vedrørende medhjælpere ved kirken såsom præstegældskarl og rengøringshjælp ligger hos provstiudvalgene. Præsten foretager indstilling, men det er provstiudvalget, der har beslutningskompetencen. Denne kompetence kan delegeres til provsten. Der er forholdsvis stor udskiftning på disse stillinger, og derfor foreslår arbejdsgruppen, at ansættelseskompetence flyttes til menighedsrepræsentationen. Præsten vil fortsat foretage indstilling, og menighedsrepræsentationen skal melde sin beslutning til provstiet. På grund af at antallet af uddannede præster er relativt lavt, varetager kateketer i dag mange af de samme opgaver som præster, selv om kateketer og præster ikke har en sammenlignelig uddannelsesmæssig baggrund. Dette taler for, at præster og kateketers ansættelse også sker ud fra samme procedure. Arbejdsgruppen bemærker i denne forbindelse, at uddannelse og ansættelse af kateketer sker udfra deres bopæl. Der tages hensyn til, om der er en kateket i ansøgerens hjemby eller bygd ved ansøgning om optagelse på kateketuddannelsen. Derved søges det sikret, at den færdiguddannede kateket kan ansættes i sin hjemby eller bygd. I forbindelse med præsteansættelser er menighedsrepræsentationernes kaldsret en traditionel hjørnesten inden for kirkens styrelse, men kaldsretten har flere ulemper i praksis. Det sker, at det ikke er den mest kvalificerede ansøger, der får stillingen som præst. Menighedsrepræsentationerne ligger i stedet vægt på, om de kender ansøgeren, på ansøgeren nuværende bopæl samt på flytteomkostninger for ansøgeren og dennes familie. Indstillingen til Landsstyret er farvet af disse kriterier frem for ansøgerens faglige og personlige kvalifikationer. 13

Arbejdsgruppen foreslår, at menighedsrepræsentationernes kaldsret ændres til en udtalelsesret med henblik på at sikre, at menighedsrepræsentationerne bliver hørt, men at der lægges saglige kriterier til grund for ansættelsen. Denne anbefaling sker på trods af, at en af intentionerne ved den gældende styrelsesordning er at give menighedsrepræsentationerne større indflydelse. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen, at biskoppen får en mere central rolle i ansættelse af præster og kateketer, idet biskoppen har kendskab til de faglige og personlige kvalifikationer, der er en betingelse for udførelsen af præste- eller katekethvervet. Biskoppen kan have indstillingsret ved ansættelse af præster og kateketer efter en lovfæstet udtalelsesret hos menighedsrepræsentationen. Det bemærkes, at forslaget om biskoppens indstillingsret kan gennemføres, selv om menighedsrepræsentationernes nuværende indstillingsret opretholdes. Det anbefales endvidere, at den praktiske administration af ansættelsesområdet inden for kirken i sin helhed overflyttes til biskoppen og bispekontoret, herunder indrykning af stillingsopslag med videre, således at bispekontoret afgiver sin endelige indstilling til Personaledirektoratet med kopi til direktoratet. Personaledirektoratet udfærdiger herefter ansættelsesbreve. Med i arbejdsgruppens overvejelser på dette punkt er, at ansættelse af præster og kateketer er et område, der ikke udelukkende kan kategoriseres som administrativt eller gejstligt. Ved ovennævnte forslag lægges der større vægt på de gejstlige aspekter ved ansættelsen end det har været tilfældet indtil nu. Høringen af arbejdsgruppens forslag viser en generel enighed om, at biskoppens deltagelse i ansættelse af præster og kateketer skal styrkes. Opsummering Kompetenceinddelingen inden for kirken anbefales som udgangspunkt videreført i sit nuværende udseende. Det bemærkes dog i forlængelse af departementalisering, at Landsstyret og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke alene skal varetage kirkens centrale styrelse og overordnede administration. Menighedsrepræsentationerne skal kende deres beføjelser og de muligheder, der følger af deres hverv bedre. Der ligger her en oplysningsopgave, som arbejdsgruppen anbefaler sættes i fokus fra direktoratet, biskoppen, provsterne og menighedsrepræsentationerne imellem. Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende ansættelsesprocedurer revurderes, især vedrørende ansættelse af præster og kateketer. Ansættelse er et område i gråzonen mellem biskoppen og direktoratet, hvor også menighedsrepræsentationernes lokalkendskab og indflydelse skal spille ind. Arbejdsgruppen foreslår, at biskoppen får større indflydelse på dette område ved deltagelse i selve ansættelsesprocedure ved eksempelvis indstilling. Opgavefordeling Opgaverne er mange og forskellige inden for kirkeområdet. De spænder fra afholdelse af gudstjeneste, sjælesorg, anmeldelser til civilregister til afgørelser om udstyrsgodtgørelse, lønforhold og meddelelse af kollats. I det følgende har arbejdsgruppen valgt udelukkende at analysere nogle kerneområder, der i spørgeskemaundersøgelsen og arbejdsgruppens øvrige arbejde har givet anledning til overvejelser. 14

Kateket- og organistuddannelserne Kateket- og organistuddannelserne er regulerede ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 26. april 1985 om den grønlandske kateketuddannelse og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 1. december 1987 om den grønlandske organistuddannelse. Kateketuddannelsen har til formål, at den studerende tilegner sig indsigt i og forståelse af gudstjenesten og de kirkelige handlinger samt andet kirkeligt arbejde og færdighed i tekstlæsning, genfortælling og anden formidling, således at kateketen på saglig og ansvarlig måde kan varetage sin tjeneste i kirkelig og folkelig sammenhæng. Uddannelsen foregår ved kurser af et samlet omfang af normalt mindst 12 uger. Derudover skal den studerende udarbejde mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Organistuddannelsen har til formål, at den studerende tilegner sig et passende alsidigt kirkemusikalsk repertoire, indsigt i og forståelse af gudstjenestens og de kirkelige handlingers indhold og form, herunder især den kirkelige musiks funktion og udtryksformer, evne til selvstændigt at forestå kirkekoncerter og varetage andet kirkemusikalsk arbejde og solid færdighed i musikteori, herunder nodelæsning og rytmik, arrangement og komposition, orgelstemning, korindstudering og anden sang- og musikundervisning. Uddannelsen foregår ved kurser, der er opdelt i 2 moduler afsluttede med eksamen. Hvert modul er på mindst 8 uger. Derudover skal den studerende udarbejde skriftlige opgaver og praktiske øvelser. Begge uddannelser har stor praktisk relevans for den kirkelige betjening i Grønland, men de bærer præg af at være interimistiske. Begge uddannelser er meget korte og baseret på afbrudte kursusforløb. Brugen af undervisningsmoduler har sine fordele, blandt andet idet kateket- og organiststillinger typisk ikke er fuldtidsstillinger, hvilket betyder, at uddannelsen hertil kræver, de studerende er væk fra deres arbejde og er således en vekselvirkning mellem intensiv undervisning og praktik. Arbejdsgruppen bemærker dog en ulempe særligt i forhold til kateketerne, uddannelsen stemmer ikke til fulde overens med de opgaver og det ansvar kateketerne har, herunder sjælesorg. Arbejdsgruppen anbefaler, at kateket- og organistuddannelserne opdateres med hensyn til indhold og omfang, således at de tilpasses de faktuelle behov, som stillingerne som kateket og organist byder. Kateketer og organister er essentielle inden for kirken, hvorfor de bør tilbydes en uddannelse på et højt niveau. Både kateket- og organistuddannelsen varetages af kursusudvalg, hvad angår den faglige, pædagogiske og praktiske planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse. Domprovsten er formand for begge disse udvalg og varetager den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsernes moduler. Med henblik på en opkvalificering af uddannelserne samt en lettet arbejdsbyrde for domprovsten, foreslår arbejdsgruppen, at de to uddannelser inddrages som kursusvirksomhed under Ilisimatusarfik. De gejstlige elementer skal selvfølgelig bevares, men arbejdsgruppen finder, at en inddragelse under andre uddannelsesinstitutioners paraply er som en positiv mulighed blandt andet angående lærerkapaciteter og relevant viden. Kirkens interessenter er positivt indstillet over for, at kateket- og organistuddannelserne flyttes over til en uddannelsesinstitution. En menighedsrepræsentation peger på, at kateketer og organister kan få de relevante kvalifikationer, således at de kan varetage kristendomsundervisning og musikundervisning i folkeskolen. En præst foreslår, at en decentral kateketuddannelse overvejes. 15

I forlængelse heraf finder arbejdsgruppen, at kateket- og organistuddannelserne, såvel som uddannelsen til præst fremstår relativt ukendte i forhold til andre grønlandske uddannelse. Der er mulighed for, at direktoratet i samarbejde med biskoppen oplyser mere om uddannelserne til og jobmulighederne for præster, kateketer og organister. Efteruddannelse af kirkens personale Bekendtgørelserne om henholdsvis kateket- og organistuddannelserne indeholder bestemmelser om, at kursusudvalgene tilrettelægger efteruddannelse for kateketer og organister. I forbindelse med generelle besparelser er der dog ikke afsat en bevilling hertil på hovedkontoen om kateket- og organistuddannelse (40.12.25). Derimod er der afsat en bevilling på en hovedkonto (40.12.26) - den kirkelige højskole til at efteruddanne den grønlandske kirkes personale, herunder især præstestanden, således at den kirkelige betjening ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt i sjælesorgarbejdet modsvarer det moderne samfunds behov. Det bemærkes i denne forbindelse, at den kirkelige højskole ikke findes som et fysisk sted, men alene i kraft af Hjemmestyrets finanslov. Direktoratet varetager tilrettelæggelse af efteruddannelseskurser for især præsterne. Bevillingen dækker 1-2 kurser pr. år af ca. 1 uges varighed. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at både præster, kateketer og organister efterspørger efteruddannelse med stor enighed. Størstedelen af kateketer og organister har aldrig været på efteruddannelse. Præsterne nævner følgende emner som forslag til efteruddannelse: sjælesorg, dansk, prædikenlære, gudstjeneste for børn og unge og institutionsledelse. Organisterne efterspørger kurser i nodelære og primavistaspil samt korledelse. Arbejdsgruppen finder det af væsentlig betydning, at efteruddannelse af kirkens personale prioriteres. Kirkens personale fungerer ofte alene eller kun med få kolleger på stedet. Kun i de større byer er der reel mulighed for interkollegial sparring. Derudover er flere personalegrupper sjældent eller aldrig på efteruddannelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker efteruddannelse af både præster, kateketer og organister, og at der afsættes flere midler til dette formål. Det bemærkes i denne forbindelse, at transportomkostningerne og dagpenge er en vægtig udgift i forbindelse med den nuværende drift af den kirkelige højskole. Den kirkelige højskole administreres af direktoratet, hvor valget af emne for efteruddannelse sker efter udtalelse fra biskoppen eller domprovsten. Et forslag er, at denne opgave flyttes fra direktoratet til biskoppen eller et kursusudvalg. Dette vil medføre, at efteruddannelse tilrettelægges for kirkens personale af kirkens personale. Kirkebogsføring Af præsternes mange opgaver har arbejdsgruppen stillet skarpt på kirkebogsføringen, der af et flertal af præsterne i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse opleves som en stor arbejdsbyrde. Strukturudvalget har i dets betænkning anbefalet, at grundregistreringen overflyttes til kommunalt regi. Arbejdsgruppen finder imidlertid, at grundregistreringen som en traditionel kirkelig opgave bør blive inden for kirkens område. I forlængelse heraf diskuterede arbejdsgruppen, om kirkebogsføringen kunne ske på provstikontorerne, hvor der er tilknyttet administrativt personale. Arbejdsgruppen kan dog ikke anbefale dette, da kirkebogsføringen derved fjernes fra menigheden. I tilknytning hertil bemærkes, at kirkebogsføringen ofte er præsternes indgangsvinkel til sjælesørgerisk virksomhed for menighedens medlemmer. 16

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at kirkebogsføringen opleves som en byrde for præsterne. Størstedelen foretages i hånden, og attester udarbejdes på skrivemaskine. Kirkebogsføringen kræver derudover, at præsten har viden om fx navnelov, fadderskab med videre, og praktisk er det en tidskrævende opgave at indhente den nødvendige information fx dåbsattester og sikring af den korrekte stavemåde af navne. I Danmark foregår kirkebogsføring elektronisk, hvilket betyder væsentlige arbejdslettelser herunder i informationsindsamlingen. Indførelsen af elektronisk kirkebogsføring vil dog betyde uhensigtsmæssige høje omkostninger til computer med internetadgang og adgang til kirkebogsprogrammet. Provstierne har tilkendegivet, at to elektroniske skemaer benyttes i forbindelse med kirkebogsføringen i forbindelse med navngivelse cpr-n2 (12-92) og fødselsanmeldelse cpr.t1 (01-94). Samtidigt bemærkes det, at provstierne har adgang til ATTAT, men at dette ikke benyttes. Et enkelt provsti anvender kordegnesystemet KOZY. Arbejdsgruppen anbefaler, at relevante skemaer forefindes elektronisk, eksempelvis på ATTAT. Endvidere bør kirkebogsføringen have fokus under uddannelse og efteruddannelse af præster og kateketer. Arbejdsbyrden ved kirkebogsføringen kan minimeres ved ansættelse af kordegne, der er kateket- og kontoruddannede. Denne løsning finder sympati hos kirkens interessenter, der blandt andet foreslår, at hvert provsti har en kordegn ansat, der kan være behjælpelig over alle provstiets præster. Arbejdsgruppen anbefaler, at der sker en problemfeltsoplysning til de kirkebogsførende præster, hvor der informeres fra centralt hold om særlige faldgruber og lignende. I den forbindelse er det essentielt at modtage input fra de kirkebogsførende præster vedrørende specifikke praktiske problemstillinger. Samtidigt anbefaler arbejdsgruppen, at der sættes større fokus på oplysning over for borgerne gennem præstens samarbejde med kommunen, jordmoder og kredsretten samt gennem notitser i lokalaviser, eksempelvis vedrørende brug af dåbsattester til ansøgninger. Slutteligt bemærker arbejdsgruppen, at lov nr. 264 af 6. maj 1993 om kirken i Grønland bemyndiges Hjemmestyret til at fastsætte regler om kirkebøgernes førelse og om anmeldelse af fødsler, navngivning og dødsfald til kirkebøgerne samt om pligt til at afgive indberetninger. Disse regler skal svare til de regler, kirkeministeren har fastsat på området. Denne bemyndigelse er ikke benyttet, hvilket er med til at skabe tvivl om, hvilke regler der faktisk er gældende. Vedligeholdelse af kirkebygninger Provstiudvalgene har til opgave at føre tilsyn til provstiernes kirkebygninger og ligkapeller og drage omsorg for, at de er i forsvarlig stand. Midler til almindelig vedligeholdelse er indbefattet i provstiernes bevillinger. Hjemmestyret har derudover afsat særlige midler til vedligehold af Hjemmestyrets bygninger inden for direktoratets ansvarsområde på hovedkonto 40.01.06. Denne konto dækker blandt andet kirkebygninger og administreres af direktoratet i samarbejde med arkitektfirmaet TNT Nuuk A/S. En bygningskyndige har været Grønland rundt på besigtigelse, og der er på den baggrund udarbejdet en prioriteret plan for vedligeholdelse af kirkens bygninger. 17

Arbejdsgruppen anbefaler, at denne arbejdsdeling vedbliver. Mange kirkebygninger trænger til væsentlig vedligeholdelse og restaurering, og dette kan ikke virkeliggøres inden for provstiernes eksisterende bevillinger. Der vil være behov for den særlige bevilling til vedligehold af Hjemmestyrets bygninger i mange år frem. Såfremt provstiudvalgene opløses, kan tilsyns opgave ligge hos menighedsrepræsentationen eller ved provstierne. Opsummering Af de mange opgaver inden for kirkeområdet har arbejdsgruppen fremhævet fire: kateket- og organistuddannelserne, efteruddannelse af kirkens personale, kirkebogsføring og vedligeholdelse af kirkebygninger. Arbejdsgruppen anbefaler, at vedligeholdelse af kirkebygninger vedbliver, som den er på nuværende tidspunkt. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at kirkebogsføringen fortsat sker i de enkelte præstegæld; der er dog behov for efteruddannelse og problemfeltsoplysning inden for kirkebogsføring. Kateket- og organistuddannelserne og efteruddannelse af kirkens personale er opgaver, der fortjener større fokus bestående af en opkvalificering af indholdet af disse samt forhøjet bevillinger til formålet. Honorering af menighedsrepræsentanter og provstiudvalgsmedlemmer Honorering af menighedsrepræsentanter og provstiudvalgsmedlemmer er blevet rejst flere gange som politisk emne og fremstår i spørgeskemaundersøgelsen som et ønske fra menighedsrepræsentanterne, der sammenligner sig selv med kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre folkevalgte. I forbindelse med høring af arbejdsgruppens forslag er honorering af menighedsrepræsentanter et væsentligt aspekt. Der peges på, at menighedsrepræsentanter gør et stort arbejde for de kirkelig liv i præstegældene, som de ikke får mødediæter for, og at honorering kan være en behjælpelig faktor til at finde egnede kandidater til menighedsrepræsentationerne. Sammenligningen har højst sandsynligt baggrund i, at valg til kommunal- og bygdebestyrelser samt menighedsrepræsentanter sker efter samme retsgrundlag. Samtidig med at kommunalog bygdebestyrelsesmedlemmer får et fast årligt vederlag, modtager menighedsrepræsentanter alene diæter, rejse- og opholdsgodtgørelse og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. De beløbsmæssige forskelle her imellem er væsentlige. Studeres sammenligningen mellem kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer og menighedsrepræsentanter nærmere fremstår forskellene mere tydeligt. Kommunal- og bygdebestyrelser har selvstændig budgetret modsat menighedsrepræsentationer. Kommunalbestyrelserne har vidde rammer til løsning af de lokale behov i henhold til kommunalfuldmagten. Menighedsrepræsentationernes beføjelser er i høj grad lovbundne, således at menighedsrepræsentationernes ikke har samme grad af frihed eller tilhørende ansvar. Selv om valg til henholdsvis kommunal- og bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer sker efter samme retsgrundlag, er der tale om meget forskelligartede hverv. Endvidere beror menighedsrepræsentanternes hverv traditionelt på frivillighed og ønsket om at bidrage til det kirkelige arbejde i lokalsamfundet, og af denne grund er hvervet ulønnet. Arbejdsgruppen kan derfor ikke anbefale, at menighedsrepræsentanter får honorar eller vederlag for deres arbejde. 18

DEL 3: Implementering Kirkens fremtidig styrelse Arbejdsgruppens anbefalinger og forslag kræver først og fremmest en politisk afvejning og beslutning. Dernæst er det helt centralt, at kirkens interessenter inddrages i det videre arbejde, ikke blot i forbindelse med høringsprocesser ved forslag til lovgivning, men også ved selve stillingtagen og udarbejdelse. Relevante samarbejdsparter i denne forbindelse kan være biskoppen, provsterne, Grønlands Præsteforening, kursusudvalg for kateket- og organistuddannelserne, provstiudvalg og selvfølgelig præsterne, kateketerne, organisterne og menighedsrepræsentationerne. Mange af arbejdsgruppens anbefalinger grunder i forbedringer og udvikling af de eksisterende rammer. Samarbejde og kommunikation er nøgleord. Gennem forbedret samarbejde og kommunikation mellem kirkens instanser og overfor borgerne vil kirkens styrelsesstruktur blive enklere og mere fleksibel. Nye eller videreudviklede samarbejdsforhold og bedre kommunikationsveje kan ikke fuldt ud sikres gennem lovgivning. Deres succes forudsætter ønske, vilje og engagement hos hver enkelt aktør, såvel instanserne imellem som enkeltindivider imellem. Lovgivning Flere af arbejdsgruppens anbefalinger forudsætter ændringer af lovfæstet procedurer og fremgangsmåder, herunder ansættelsesprocedure. Implementering af disse kræver gennemgående ændringer af den eksisterende lovgivning fra landstingsforordning nr. 15 af 28. oktober 1993 om kirken, landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i kirken til en lang række bekendtgørelser, herunder Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld. En gennemarbejdning af den eksisterende lovgivning indenfor kirkeområdet både på forordnings- og bekendtgørelsesniveau vil tillige være befordrende på lovgivningens klarhed og brugervenlighed. Samtidig giver det en mulighed for at overveje nogle helt centrale begreber, der i praksis giver fortolkningsvanskeligheder. Som eksempel herpå kan nævnes det kirkelige arbejde, som det er provstiudvalgenes og menighedsrepræsentationers opgave at fremme. Det er værd at bemærke i forhold til lovgivningsarbejdet, at lovgivningsprocessen kræver tid. Ændringer af eksisterende lovgivning på kirkeområdet vil kunne ske over en årrække, hvilket vil give mulighed for, at kirkens instanser og involverede personer har mulighed at deltage aktivt i udarbejdelse af lovgivning samt tilpasse sig ændringerne, efterhånden som de bliver en aktualitet. Økonomiske konsekvenser Arbejdsgruppen anbefaler, at kirken i Grønland prioriteres, også økonomisk, men ser samtidig, at nye praksisser og standpunkter kan medføre råderum inden for de eksisterende bevillinger. Flere af arbejdsgruppens forslag vil dog, såfremt forslagene føres ud i livet, have økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at efteruddannelse af kirkens personale prioriteres, og at der afsættes flere midler til dette. Den eksisterende bevilling den kirkelige højskole, hovedkonto 40.12.26 strækkes i dag udelukkende til efteruddannelse af præsterne. Såfremt kateketer og organister tillige skal tilbydes efteruddannelse, uden mindre efteruddannelse af præsterne, kræver dette en forhøjelse af bevillingen. 19