PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning for 212 for fiskebestande med relation til grønlandske fiskerier 2.juni 211 J.nr. 2.-11 Den biologiske rådgivning for 212 fra ICES og NAFO. Hermed et sammendrag af den biologiske rådgivning for 212 for fiskebestande i Vest og Østgrønland. Bilag 1 giver et uddybende resume af rådgivning for torsk, hellefisk og rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland. Herunder en kort version af rådgivning og fangster, hvor rådgivningen for 212 for fiskeri fremgår. For 212 er rådgivningen ændret for hellefisk i området Østgrønland, Island og Færøerne fra 5. tons i 211 til at der ikke bør fiskes i 212. Vurderingen af loddebestanden i Østgrønland, Island og Jan Mayen er mere positiv end tidligere år og der rådgives fangster på 366. tons i 211/12 (siden 25 har tilsvarende rådgivning været intet fiskeri). Rådgivningen for de resterende bestande er i store træk uændret fra 21. 1. TORSK i Vest- og Østgrønland A. At der ikke fiskes direkte på bestanden (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster i Grønlands farvand i 21: 11.687 tons, i 29: 12.676 tons. 2. HELLEFISK UDENSKÆRS A. Østgrønland, Island og Færøerne udenskærs (deles med Island og Færøerne) At der ikke fiskes direkte på bestanden (rådgivning for 211 var 5. tons). Totale fangster på bestanden i 21: 25.995 tons. (Grl. zone: 1.2 tons), i 29: 28.197 tons (Grl zone: 9.85 tons). B. Davisstrædet udenskærs (deles med Canada) 1. tons (samme rådgivning som sidste år) Totale fangster på bestanden i 21: 1.82 tons. I Grønlands farvand: 7.27 tons. C. Baffinbugten udenskærs (deles med Canada) 13. tons (samme rådgivning som sidste år). Totale fangster på bestanden i 21: 12.852 tons. I Grønlands farvand: 6.62 tons.
Rådgivning fra ICES og NAFO 212 3. HELLEFISK INDENSKÆRS Rådgivningen for Diskobugt, Uummannaq og Upernavik blev efter anmodning fra Selvstyret afgivet som en 2- årig rådgivning for årene 211 og 212. Rådgivningen for 212 er således fortsat 8. tons for Diskobugt og 5. tons for Uummannaq. På NAFO mødet i juni 211 blev status for bestandene vurderet med følgende kommentarer: A. Diskobugten indenskærs. Rådgivning for 212 på 8. tons Logbøger fra 27 1 viser en 3 % nedgang i fangstrater og samtidig er gennemsnitslængden af hellefisk faldet fra 21-1 i både sommer og vinterfiskeriet. Dette indikerer at fiskeriet er baseret på indgående aldersklasser. Den generelle vurdering er, at bestanden i de senere år er blevet mindre. Biologiske undersøgelser (garn og trawl) indikerer dog, at der er nye rekrutter på vej. Disse kan bidrage til genopbygning af den fiskbare bestand. Totale fangster på bestanden i 21: 8.5 tons, 29: 6.3 tons, 28: 7.7 tons B. Uummannaq indenskærs. Rådgivning for 212 på 5. tons Der er ingen indikationer på, at bestanden har ændret sig siden sidste vurdering. Der er fortsat et lille fald i gennemsnitsstørrelsen, men logbøger fra 27 1 viser stabilitet eller en svag stigende tendens. Totale fangster på bestanden i 21: 6.2 tons, 29: 5.5 tons, 28: 5. tons C. Upernavik indenskærs: ingen rådgivning på grund af få data (samme som tidligere år) Gennemsnitslængden i fiskeriet har været stabile fra 1999 til 29, men fisken er blevet mindre i 21 og -11. Logbøger fra 27-1 viser stabilitet og den generelle vurdering er at bestanden er stabil. Totale fangster på bestanden i 21: 6.2 tons, 29: 6.5 tons, 28: 5.5 tons.. LODDE i Østgrønland, Island og Jan Mayen (deles mellem Grønland, Island og Norge) At kvoten sættes på 366. tons(5 % af den forventede års kvote på 732. tons). (rådgivningen har siden 25 været at der ikke fiskes på bestanden). Totale fangster på bestanden i 21: 391. tons, 29: 151. tons. 5. PELAGISK RØDFISK (S. mentella) i Irmingerhavet (forvaltes af NEAFC) Rådgivningen afgives i efteråret 211 Totale fangster i 21 på øvre bestand: 2.19 tons og på nedre bestand: 61.983 tons. 6. STOR RØDFISK (S. marinus) i Island, Østgrønland, og Færøerne. Fiskeriet har traditionelt foregået i Island og med kun små fangster i Grønland. Højst. tons (rådgivningen for 211 var på 3. tons). Totale fangster på bestanden i 21: 38.695 tons (Grl. Zone i 21: 1.67 tons). 7. RØDFISK (S. mentella) på Grønlands kontinentalsokkel ICES anbefaler at fiskeriet ikke forøges over de fangster der blev taget i 29 på 1. tons. ICES anbefaler derudover at der indsamles yderligere biologiske data. Totale fangster på bestanden i 21: 6.613 tons, i 29: 9 tons. 8. ANDRE FISKEBESTANDE ved Vestgrønland For håising, havkatte, rokker, skolæst, laks og rødfisk på kontinentalsoklen i Vestgrønland er rådgivningen fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestandene i de nær- Side 2 af 1
Rådgivning fra ICES og NAFO 212 meste år. Der kan ikke observeres forbedringer i biomassen for disse bestande, men undtagelse af plettet havkat hvor der er registreret en forbedring i biomassen gennem de senere år. Denne forbedring giver håb for, at bestanden af plettet havkat på sigt kan genetablere sig på bankerne. 9. TORSK, SEJ OG KULLER i Barentshavet. Fiskeriet er baseret på kvoteaftaler mellem Grønland, Norge og Rusland. De sidste år er der konstateret en bedring for torsk og kuller i Barentshavet, hvorimod sej har vist tilbagegang. B. Torsk 751. tons (rådgivningen lå for 21 på 73. tons, for 29 på 577. tons). Totale fangster på bestanden i 21: 69.983 tons, heraf fiskede Grønland: 6.58 tons. Totale fangster på bestanden i 29: 523.31 tons, heraf fiskede Grønland:.977 tons. B. Kuller 318. tons (rådgivningen for 21 var på 33. tons). Totale fangster på bestanden i 21: 29.33 tons, heraf fiskede Grønland: 1.97 tons. Totale fangster på bestanden i 29: 2.512 tons, heraf fiskede Grønland: 1.7 tons. C. Sej 16. tons (rådgivningen for 21 var på 173. tons). Totale fangster på bestanden i 21: 193.399 tons, heraf fiskede Grønland 956 tons. Totale fangster på bestanden i 29: 161.62 tons, heraf fiskede Grønland 697 tons. Den officielle rådgivning findes på ICES (www.ices.dk) og NAFO (www.nafo.int) hjemmesider. Det kan oplyses at GN har skrevet et stort antal dokumenter som baggrundsinformation for rådgivningen. Den engelske rådgivningstekst fra NAFO og ICES består af mere end 1 sider A, som Departement og Styrelsen for fiskeri modtager en kopi af. Hvis der ønskes yderligere dokumentation står GN naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Helle Siegstad Side 3 af 1
Survey Index Biomass ('1t) Survey Index Biomass ('1t) Catch (' t) No/1 hr Rådgivning fra ICES og NAFO 212 BILAG 1. Resume af rådgivningen for torsk og hellefisk 1. Torsk Øst- og Vestgrønland De torsk der forekommer i grønlandsk farvand består af tre forskellige komponenter, der kan navngives efter de områder, hvor gydningen finder sted: 1) den grønlandske udenskærs bestand, der gyder i sydøst og sydvestgrønland, 2) islandske torsk, der gyder sydvest for Island og hvor æg og larver føres med havstrømmen til grønlandsk farvand og 3) torskebestandene indenskærs, hvor gydningen finder sted i en række vestgrønlandske fjorde. I rådgivningen behandles bestandene under et idet det ikke er muligt at opmåle og vurdere bestandskomponenterne separat. Rådgivningen for fiskeri efter torsk i 212 er fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestanden, for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en genopbygning. De samlede fangster i grønlandsk farvand både udenskærs og kystnært var i 27, 28, 29 og 21 på henholdsvis 17. tons, 2.918 tons, 12.676 tons og 11.687 tons. Alle informationer indikerer at biomassen af torsk er lav sammenlignet med perioden før 199 erne. Siden 25 har den udenskærs komponent vist tegn på forbedringer. Tætte koncentrationer af store gydende torsk i et mindre område udfor Østgrønland er registreret siden 27. Bestandsstørrelse og udnyttelsesrate af den indenskærs komponent er ukendt. Indenskærs rekruttering har vist tegn på forbedringer siden 2 og rekrutterings-indeks for 27 årgangen er den højeste værdi målt siden 1992. En stor 25 årgang er registreret, der er delvis af udenskærs oprindelse. 5 3 West Greenland offshore East Greenland offshore West Greenland inshore 25 2 15 Age 3 Indenskærs rekruttering indeks for 3- årige Inshore Recruitment index (age 3) North (1B) Sisimiut Central (1D) Nuuk 2 1 1 5 South (1F) Qaqortoq 192 1926 1932 1938 19 195 1956 1962 1968 197 198 1986 1992 1998 2 21 1985 199 1995 2 25 21 German Greenland offshore survey 8 East GLD West GLD SSB, rev. in 25 Greenland Shrimp and Fish Survey East GLD West GLD SSB 6 75 5 2 1 25 1 198 199 2 21 198 199 2 21 New gear Start E-GLD Figur 1. Fangster, indenskærs rekruttering og udenskærs biomasse for torsk. Øverst til venstre: fangster. Øverst til højre: rekruttering fra indenskærs området. Nederst; Biomasse fra tyske (venstre) og grønlandske undersøgelser (højre). Side af 1
Abundance indice (') Udenskærs rekruttering indeks for 2- og 3- årige 8 Age2 7 Age3 6 5 3 2 1 1982 198 1986 1988 199 1992 199 1996 1998 2 22 2 26 28 21 Figur 2. Forekomst af torsk i alder 2 og 3 i Vest og Østgrønland fra de tyske undersøgelser. Rådgivning fra ICES og NAFO 212 ICES understreger at der bør udarbejdes en flerårig forvaltningsplan. Målsætninger i forvaltningsplanen bør inkludere overvejelser omkring en robust offshore gydebestand i både Øst og Vestgrønland, herunder at gyde biomassen skal bestå af flere årgange. Forvaltningsplanen bør også indeholde overvågningsplaner for bestanden, fastsættelse af genåbningskriterier og overvågning af fiskeriet. For de indenskærs bestande bemærker ICES at såfremt der sættes en lav kvotebegrænsning forventes bestandene at blive større, og hermed landingerne på medium sigt (udnyttelse af fiskens vækstpotentiale). Et indenskærs fiskeri vil dog påvirke den udenskærs komponent på grund indvandring af de udenskærs torsk til indenskærs områder. 2. Hellefisk udenskærs i området Østgrønland, Island og Færøerne For hellefiskebestanden i området Østgrønland, Island og Færøerne rådgiver ICES for 212: Da hellefisken er en langsom voksende art og da der ikke eksisterer en flerårig forvaltningsplan, rådgiver ICES at fiskeridødeligheden skal reduceres væsentligt under F msy. Der bør derfor ikke være direkte fiskeri i 212. Rådgivningen for 211 var at fangster ikke bør overstige 5. tons. Fangsterne har siden 2 ligget på mellem 2. og 3. tons. I 21 blev der landet 25.995 tons, heraf blev der landet i Grønlands farvand: 1.2 tons, i Island farvand: 1.128 tons og omkring Færøerne: 1.13 tons. Effort by square (hours) Total effort 1991-21 to 5 5 to 5 5 to 1, 1, to 1, Figur 3. Fangster af hellefisk i hele området (blå: grønlandske, rød: islandske, grøn: færøske) til venstre. Udbredelse af fiskeriet til højre. Rådgivningen er for 212 baseret på en kvantitativ metode der anvender oplysninger fra survey og logbøger. Bestanden har været under B msy siden tidligt i 199 erne og er nu på et historisk lavt Side 5 af 1
Catch/ (' t) Rådgivning fra ICES og NAFO 212 niveau med 5 % af B msy. Den nuværende fiskeridødelighed er estimeret til at være to gange den fiskeridødelighed, der er forbundet med maksimalt bæredygtigt udbytte. Figur. Udvikling af biomassen og fiskeridødelighed for hellefisk fra 196 til 21. ICES fremhæver igen, at der ikke er en fælles forvaltningsplan og at bestanden ikke bliver forvaltet i henhold til internationale aftaler om ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse. En samlet forvaltningsplan bør indeholde løbende monitering af indsats fra fiskeriet og udviklingen i bestanden, samt opstilling af kriterier for fremtidigt fiskeri i forhold til bestandens respons på fiskeri. Tidligere, har fangster på eller over det nuværende niveau (26. tons) resulteret i en hastig nedgang af biomassen. De høje fangster i slutningen af 198 erne og stigningen i fangsterne igen i det tidlige 2 har særligt bidraget til en nedgang i bestanden. Endvidere viser den geografiske fordeling af fiskeriet at indsatsen koncentreres til meget mindre områder end fiskeriet udbredelse i 1991. Hellefisk er en langsom voksende art, der først optræder i fiskeriet som -6 årige og derfor vil en rekrutteringsfiasko først konstateres i fiskeriet 5 1 år senere. 3. Hellefisk udenskærs Baffinbugten og Davisstrædet Hellefiskebestanden udenskærs ved Vestgrønland deles mellem Grønland og Canada. Fiskeriet foregår i det traditionelle område i Davis Strædet og i et nyere område i Baffinbugten (startede i 21). Der er ingen forvaltningsaftale mellem Grønland og Canada, men de to lande har tradition for hver at fastsætte en, der svarer til halvdelen af den rådgivne fangstmængde. 35 3 25 2 15 1 5 Offshore Inshore 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 22 27 212 Figur 5. Fangster af hellefisk i hele området (Canada og Grønland fanger hver halvdelen). Side 6 af 1
Biomass Index (' t) Abundance at age 1 (millions) Standardized Trawl CPUE Standardized Trawl CPUE Rådgivning fra ICES og NAFO 212 I Davis Strædet rådgiver NAFO en på 1. tons i 212, hvilket er samme rådgivning som sidste år (for 29 var rådgivningen på 11. tons). De samlede fangster i 21 var på 1.82 tons (heraf 7.27 tons i grønlandsk farvand). Rådgivningen er givet på baggrund af at biomassen fra de biologiske undersøgelser har været stabile og samtidig er fangstraterne stabile. I Baffinbugten rådgiver NAFO en uændret på 13. tons i 212. De samlede fangster i 21 var 12.852 tons (heraf 6.62 tons i grønlandsk farvand). Rådgivningen er givet på baggrund af at biomassen fra de biologiske undersøgelser har været stabile og samtidig er fangstraterne stabile. 1 Div. A and Div. 1AB A.1 Div. OB + Div. 1CD B.5 -.1 -.3 -.5 -.5-1 -.7 -.9-1.5-1.1-2 1986 199 199 1998 22 26 21 1986 199 199 1998 22 26 21 Figur 6. Fangstrater af hellefisk Baffinbugten (A) og fra Davisstrædet (B). 12 11 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Div. B RUS/FRG Div. 1BD JAP/GRL Div. 1CD GRL Div. A CAN Div. B CAN 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 211 6 5 3 2 1 Shrimp surveys offshore SA 1 and Disko Bay 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 -class Figur 7. Biomasse fra biologiske undersøgelser (til højre) og indeks for etårige hellefisk i Vestgrønland (til venstre). Biologiske undersøgelser i både den canadiske og den grønlandske del af Baffinbugten har spillet en vigtig rolle for udviklingen af fiskeriet. Undersøgelserne startede i 1999 i den sydlige del af Baffinbugten og resulterede i en rådgivning for 21 på. tons. Yderligere undersøgelser i de nordlige områder medførte en ændring i rådgivningen for 23 til 8. tons og for 26 til 13. tons. Side 7 af 1
Abundance Biomass -Class Strength (age 1) (number/hour) Catch/ ('t) Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Catch/ ('t). Hellefisk indenskærs Diskobugten, Uummannaq og Upernavik Rådgivning fra ICES og NAFO 212 På anmodning fra Selvstyret afgiver NAFO en 2-årige rådgivning for hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. I 21 var rådgivning derfor gældende for 211 og 212. Bestandenes tilstand vurderes dog hvert år og i 211 indgik for første gang logbøger fra 27 1 i vurderingen. Fortolkningen af logbogsdate er fortsat vanskelig på grund af, at tidsserien er forholdsvis kort og at data fra logbøger kun udgør en begrænset del af de totale fangster (logbøger i Diskobugten: mindre end 1% i 27-8, i Uummannaq: mindre end 1% i 27-1, i Upernavik: dækker 3% i 27-1). NAFO rådgivning er givet med følgende kommentarer: Diskobugten: NAFO rådgiver at fangsterne i Diskobugten holdes under 8. tons i 211-12. Logbøger fra 27 1 viser en 3 % nedgang i fangstraterne (se figur 8) og samtidig er gennemsnitslængden af hellefisk faldet fra 21-1 i både sommer og vinterfiskeriet. Dette indikerer at fiskeriet kun udnytter indgående årgange (rekrutteringsfiskeri). Overordnet vurderes det, at bestanden er blevet mindre i de senere år. Biologiske undersøgelser (garn og trawl) viser at der kan være nye årgange på vej og disse vil så over tid bidrage til genopbygning af den fiskbare bestand. Fangsterne var i årene 22-26 rekordhøje på et niveau over 12. tons per år, men i årene 27-9 faldt fangsterne til kun 6.321 tons. I 21 var fangsterne på 8.5 tons. Disko Bay 1 12 Catch 1 8 6 2 1985 199 1995 2 25 21 1 6 12 5 1 8 3 6 2 1 2 7 Uummannaq Fjord Catch Disko Bay 26 27 28 29 21 211 1985 199 1995 2 25 21 1 9 1 8 712 6 1 5 8 3 6 2 1 2 Upern Catch 1985 199 19 Figur 8. Fangster i Diskobugten fra 1987-21 (Fiskeriet blev først kvoteret i 28) (venstre) og fangstrater fra logbøger (højre). 25 2 Abundance Biomass 3 25 25 2 -class strength (age 1) (number/hour) 15 2 15 1 15 1 1 5 5 19911992 1993 199 1995 19961997 1998 19992 21 22 23 225 26 2728 29 21 5 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 23 25 27 29 -class Figur 9. Biomasse(t) og antal ( ) i Diskobugt (venstre) og rekrutteringsindeks for alder 1 (højre). Uummannaq: NAFO rådgiver at fangsterne i Uummannaq i 211-12 ikke overstiger 5. tons. De biologiske undersøgelser indikerer en stabil bestand indtil 27, derefter der er et mindre fald i gennemsnitslængden og i antallet af ældre fisk (ældre end 1 år). Logbøger fra 27 1 viser stabilitet eller en svag stigende tendens. NAFO s videnskabelige råd vurderer derfor at bestanden er stabil med nuværende fangsttryk. Side 8 af 1
Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Catch/ ('t) Catch/ ('t) cpue (kg/1 hooks % coverage Rådgivning fra ICES og NAFO 212 Fra 22-1 har fangstniveauet været stabilt (5. tons per år). I 21 er der landet 6.2 tons. 5 21 Uummannaq Fjord 1 12 Catch 1 8 6 2 1985 199 1995 2 25 21 7 16 Catch 125 Upernavik area Uummannaq 1 8 3 6 2 21 1985 199 26 1995 27 28 2 29 252121 211 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Figur 1. Fangster i Uummannaq fra 1987-21 (Fiskeriet blev først kvoteret i 28)(venstre) og fangstrater fra logbøger (højre). Upernavik: Der kan fortsat ikke gives en rådgivning for området i Upernavik. I 21 blev der gennemført et langline survey for første gang siden 22, men på grund af isforholdene er der et dårligt overlap i stationerne mellem 21 og 22, og data behøver derfor yderligere analyse. Gennemsnitslængden i fiskeriet har været stabile fra 1999 til 29, men fisken er blevet mindre i 21 og 211. ). Logbøger fra 27 1 viser stabilitet og den generelle vurdering er at bestanden er stabil. ord 25 21 Fangsterne er steget siden 22. I 29-1 lå fangsterne på henholdsvis 6.98 og 6.2 tons. Upernavik area 7 1 6 Catch 12 5 1 8 6 3 2 2 1 1985 199 1995 2 25 21 26 27 28 29 21 211 8 Upernavik 1 9 8 7 6 5 3 2 1 Figur 11. Fangster i Upernavik fra 1987-21 (Fiskeriet blev først kvoteret i 28) (højre) og fangstrater fra fiskeriet (venstre). 5. Rødfisk (S. mentella) på kontinentalsoklen Østgrønland Et direkte fiskeri efter rødfisk på kontinentalsoklen i Østgrønland startede i 29 og fangsterne steg 9 tons i 28 til 6.613 tons i 21. Survey indikerer at biomassen at S. mentella har været relativ stabil siden 23 og at bestanden består at en eller relativ få aldersklasser. Rådgivningen for 212 fra ICES er at fiskeriet ikke bør overstige 29 fangstniveauet på 1. tons. Der bør forsat indsamles biologiske data fra forsøgsfiskeriet så der bliver basis for en mere robust rådgivning. ICES bemærker ydereligere: at fordi S. mentella er meget langsom voksende, bliver sent kønsmoden og optræder i tætte koncentrationer så er bestanden meget sårbar over for udnyttelse. Hvilken effekt udnyttelsen har på nuværende niveau og tidspunkt kan ikke beregnes Side 9 af 1
3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 3 W 32 W 3 W 36 W 38 W W 66 N 65 N 6 N 27 med nuværende datamængde. Det grønlandske og tyske survey viser endvidere at bestanden be- 63 N står at en eller relativ få aldersklasser. 62 N 66 N 65 N 6 N 63 N 62 N 28 Rådgivning fra ICES og NAFO 212 66 N 65 N 6 N 63 N 62 N 29 66 N 65 N 6 N 63 N 62 N 21 No Window Total catch tons 12 to 3 3 to 5 1 to 3 5 to 1 1 to 5 to 1 Figur 12. Fangster af S. mentella fra 1978-21 (venstre) og geografisk udbredelse af fiskeriet (højre). Biomasseindeks fra surveys indikerer at bestanden har været relativ høj og stabil de seneste 7 år. Det tyske survey er dog mindre positiv i 21 og selv om det grønlandske survey viser fremgang i 21 er der meget stor usikkerhed i målingen og bestandes biomasseniveau er derfor ikke signifikant forskellig fra tidligere år. Figur 13. Tyske (venstre) og grønlandske (højre) survey biomasse af S. mentella. Side 1 af 1