Tekst 1 I opskriften Fiskelagkage skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Markér de rigtige svar. Sæt et kryds ved hvert spørgsmål
Tekst 2 Læs folkeeventyret Skrumsager, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Markér de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. SKRUMSAGER Evald Tang Kristensen Der var engang en soldat, som hed Skrumsager. Han var meget vidtløftig og satte mange penge til. Svire ville han, og han var slem til at lokke pigerne. Så var der også en officer, der havde det ligesådan, han ville også gerne svire og bruge penge, og en dag mødtes de to og spurgte hinanden til råds, for deres penge var sluppet op, og de vidste ikke, hvordan de skulle skaffe sig nogle. Officeren vidste nu slet ingen råd, men Skrumsager sagde, at der ikke var andet for, end at de måtte til at stjæle. Han vidste, at et stykke vej væk lå der en gård, hvor de lige havde slagtet et svin. Det skulle de gå hen og stjæle og se at få det gjort i penge. På den samme gård havde de en bedstemor, som netop den samme dag var død, og hun lå lig i den samme stue, hvor det slagtede svin også lå. Da Skrumsager og officeren kom for at stjæle svinet, fik de fat i bedstemoderen i stedet for. De fik hende i posen og slæbte af sted med den. Da de noget efter ville se til svinet, opdagede de, at det var et dødt menneske, de havde fået fat i derinde. "Det var slemt, at vi sådan tog fejl," sagde officeren, "for hende kan vi vel sagtens ikke få penge for." "Det kan man aldrig vide," sagde Skrumsager, "vi kan måske finde på noget, så vi kan få hende gjort i penge." Næste nat gik han tilbage til gården med hende og satte hende op foran ved skorstenen. Om morgenen da konen og pigen stod op, så de hende og troede, at hun gik igen. Så ville de have fat i en person, der kunne mane, for den gamle blev stående op ad skorstenen, og ingen turde komme hende nær eller tage hende væk. Gården lå i en landsby, og Skrumsager lod det lyde der i byen, at han kunne mane. Der kom bud efter ham, om han ville påtage sig det, og han ankom til gården med en hel sæk tørv. Det skulle se ud som om, det var en sæk fuld af bøger.
Han kom nu hen til den gamle, og så gav han sig til at læse en hel masse nede i tørvene, men ingen kunne forstå et ord af, hvad han sagde. Gården lå nær ved kirken, og da folkene var gået i seng, slæbte han kællingen ind på kirkegården. Ingen havde bemærket, at han i forvejen havde gravet en grav derinde. Han lagde den gamle i den, og nu var hun manet. Han fik mange penge for det stykke arbejde, for det var rige folk, der boede på den gård. Skrumsager og officeren delte pengene, men det varede ikke længe, inden de havde sat dem til. Så sagde officeren til Skrumsager: "Nu ved du vel ingen råd til at skaffe penge igen?" Ja, det vidste Skrumsager snart ikke, for det kunne vel ikke hjælpe at grave den gamle op igen. "Vi kan jo prøve," sagde officeren. De gravede hende op, og Skrumsager bar hende ned til gården og satte hende op ad yderdøren sådan, at hun ville falde ind i huset, når nogen kom og åbnede døren indefra. Om natten kom vægteren forbi, og han råbte som sædvanlig: "Hov mester hov, vor klokk' er slagen... huha!" Han gav et skrig fra sig, da han så den døde. Om morgenen da manden kom og lukkede døren op, faldt bedstemor ind mod ham, og han sprang væk i stor angst. Nu var de overbeviste om, at den gamle gik igen. Ingen turde komme hende nær, men der gik bud efter Skrumsager, at han kunne komme og mane hende. Kællingen blev liggende til om aftenen, og så kom Skrumsager igen med en pose tørv, som han læste i. Da folkene var gået i seng, fik han hende slæbt til graven igen, og så var hun manet. Denne gang fik han endnu flere penge for sit arbejde. Han gik tilbage til officeren, nu havde de atter penge på lommen, og de lod stå til, så længe de rakte. Eventyr fra Jylland Sæt et kryds ved hvert spørgsmål
Tekst 3 Læs synspunktet: At bo uden co²og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Synspunkt: At bo uden co² Af Hans Henrik Samuelsen Vi er alt for uambitiøse, når vi bygger huse, mener Hans Henrik Samuelsen, der er geograf. Mange flere huse burde være såkaldte + energi huse, der (forbruger, afleverer, omsætter, producerer) mere energi, end de bruger
Der findes mange forskellige måder at bo på. Nogle (sover, kæmper, spiser, bor) alene, andre med familien, sammen med venner eller med helt andre. Nogle bor ved siden af hinanden, oven på hinanden, langt fra hinanden. I forhold til klimaets fremtid er det egentlig fuldstændig ligegyldigt, hvordan man vælger at bo, for vi skal jo bo. Det, der ikke er (ligegyldigt, vigtigt, anderledes, energisk), er, hvor meget energi man tillader sit hus eller sin lejlighed at bruge. Selvfølgelig ville det være ideelt, hvis vi alle sammen boede i det samme hus, delte samme værelse og kun havde én radiator. Men sådan er virkeligheden heldigvis ikke, og det er da heller ikke nødvendigt. I dag bygger og ombygger man boliger til det, man kalder passivhuse. Det er huse med et meget lavt (energiforhold, energiindhold, energiforbrug, energiindsats). Faktisk er man blevet så god til at bygge sådanne huse, at man er gået et skridt videre til + energi huse - altså boliger, der producerer mere energi, end de (forvandler, formindsker, forandrer, forbruger). BRUG MULIGHEDERNE. Vi har alle brug for et varmt bad, en tilpas temperatur i vintermånederne og en given mængde strøm til lys og (energiske, elektriske, håndbetjente, varme) apparater. Det kommer vi ikke uden om, så det er ikke lerhytter fra en svunden tid, der skal bygges. I et moderne samfund gælder det netop om at lægge fortiden bag sig og bruge (gammeldags, oldnordiske, nutidige, lækre) teknologier. Listen er faktisk ganske lang, når det handler om forbedringer i huset. En fjerdedel af vores personlige energiforbrug går til (rumopvarmning, luftcirkulation, rumbelysning, rumadskillelse) og en sjettedel til elektricitet, så der er nok at tage fat på. Hvad ville der ske, hvis man lavede lidt om på bygningsreglementet og indskrev en regel om husenes passivitet? Lad os lige se på, hvad der allerede står skrevet i dag:»enfamiliehuse skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling og ventilation undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger...«. Det lyder jo fantastisk - som om man allerede tilskynder til at bygge passivhuse. Men nej. I stedet er det ganske besynderligt, at vi har sådan en flot sætning indskrevet i bygningsreglementet, når stort set alle nyopførte huse har et energiforbrug, der peger den (rigtige, anden, forkerte, vanskelige) vej i forhold til de teknologier, vi har kendt i mange år. Bygninger står for 40-50 procent af energiforbruget i Danmark. Analyser fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at det er muligt at (hæve, sænke, forstærke, dække) energiforbruget med op mod 80 procent. Tag for eksempel noget så enkelt som cirkulationspumper. Grundfos laver en model, der ikke bruger mere end 5 watt. Hvis hele Europa skiftede sine gamle energitunge energipumper ud, ville det betyde, at syv store kraftværker kunne (åbnes, bygges, genåbnes, lukkes). Tænk hvis håndværkere, rådgivere og materialeproducenter satte sig ned sammen og udviklede fælles koncepter? Det er ikke teknologier, vi mangler, men nutidig vilje til at (sløjfe, bruge, åbne, udtænke) dem. Samvirke, februar 2009. Tekst 4 Læs novellen Spejlet, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Markér de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.
Spejlet Christian Andersen Hans og Marie havde været kærester i 2 år, og de boede i en lille lejlighed på Nørrebro, men nu var de på udkig efter noget større, gerne med en have, og de var også begyndt på at planlægge børn. Derfor pløjede de hver søndag Berlingeren igennem for at finde et hus, som passede til deres løn, men de fandt meget hurtigt ud af, at det var ikke så nemt endda. Hvis endelig de fandt et hus, der var til at betale, så var der altid noget i vejen, enten lå det lige op ad motorvejen, eller også var det nærmest en ruin. De havde næsten opgivet, da Marie prikkede Hans på skulderen. "Se her," sagde hun, og viste ham en annonce. Der stod bl.a.: Ældre herskabsvilla til salg. Her er virkelig tale om et tilbud, der ikke er til at afslå. Ældre herskabsvilla, beliggende på stille sidevej i Lyngby. Villaen er i 3 etager og er meget godt udnyttet. Der er i alt 250 m2 at boltre sig på... Da Hans så prisen, sagde han: "Der er noget galt. Enten er det en komplet ruin, eller også ligger den lige op ad motorvejen." Marie nikkede, men der var nu alligevel noget ved annoncen, som tiltrak hende, og efter lidt snakken frem og tilbage blev de enige om at ringe til ejendomsmægleren og aftale en tid. Ejendomsmægleren lød glad. "Kan I være der kl. 11.00?" spurgte han, "for jeg har et andet par, som kommer kl. 11.30." Det kunne de godt, så de gik ud til bilen og kørte hen til adressen. De var der lidt før den aftalte tid, så de benyttede ventetiden til at gå lidt rundt og kigge. "Det var da mærkeligt," sagde Hans. "Det ser ud til at være et godt hus, og der er jo næsten ingen trafikstøj." I det samme kom ejendomsmægleren, og lukkede dem ind i huset. "Lige et øjeblik," sagde Marie. "Hvordan kan det være, at huset er så billigt?" "Alle de andre huse, vi har set på til en tilsvarende pris, har alle været i meget dårlig stand." Ejendomsmægleren tøvede et øjeblik. "OK," sagde han. "I kan jo lige så godt få det at vide. Huset har en ret makaber historie." Og her er hvad han fortalte: "Huset blev bygget i år 1900 af en tysk arkitekt. Imidlertid kom han i svære økonomiske vanskeligheder, så det endte med at han kone forlod ham, og han hængte sig nede i kælderen. Det skete i 1910. Så stod huset tomt i 3 år, hvorefter der flyttede en revisor med sin kone og to børn ind i huset. De havde det lykkeligt, indtil han begyndte at opføre sig mærkeligt. Han begyndte at drikke, han tog af kassen på sit arbejde og blev fyret, og i 1927 begik han selvmord ved at springe ud fra taget. Han landede lige foran sin kone, som blev sindssyg, og endte sine dage på et sindssygehospital. Så stod huset tomt i 5 år. Der var jo krise, Wall Street-krakket osv. I 1932 flyttede en ung konservativ politiker ind i huset sammen med sin nygifte kone. Huset var en bryllupsgave fra hans far, som også var politiker. I 1940 blev Danmark besat af tyskerne, og manden var mere end tyskervenlig. Det var der jo mange, der var, men han var det i ekstrem grad. Da så befrielsen kom, trængte såkaldte frihedskæmpere ind i huset, og skød ham og konen, der heller ikke havde holdt sig tilbage, ned uden rettergang. Det gav huset et så dårligt ry, at det stod tomt i 10 år, og det begyndte at forfalde ret meget. Heldigvis flyttede der i 1955 en filminstruktør ind i huset. Han lavede ret dårlige film, men han havde dog råd til at købe dette hus og reparere det. Det var der mange, der undrede sig over, og det viste sig da også, at han havde forbindelser til den københavnske underverden. 10 år efter, han flyttede ind, fandt hans husholderske ham liggende inde i stuen, død af gift. Det lignede selvmord, men politiet var ikke overbevist. De måtte dog henlægge sagen. I 1972 flyttede så de sidste ejere ind. Det var et nygift par, som var meget lykkelige, men manden var desværre utrolig jaloux på sin kone, og mistænkte hende for at være ham utro. For tre år siden kom han ind i køkkenet og skød konen, fordi han mente, at han havde set hende med gartneren. Herefter rettede han geværet mod sig selv, og skød sig." Da ejendomsmægleren var færdig, blev der helt stille i køkkenet. Så sagde han: "Jeg ved, det virker, som om der
hviler en forbandelse over huset, men I kan jo modbevise det ved at købe det," sagde han og smilede. Det var vist ment som en vits, men der var ingen, der grinede. Hans vendte sig mod Marie. Hun kiggede på ham. Så sagde hun: "Vi kan da lige kigge på det, nu da vi er kommet herud." "Fint," sagde ejendomsmægleren, "jeg sidder hernede i køkkenet, hvis I skulle have spørgsmål." Hans og Marie gik rundt i huset, og der var ingen tegn på hverken råd eller vandskader, og der var masser af plads. De kom op på første sal. Her var der 4 værelser og et badeværelse. De tre af værelserne var ret små. "Børneværelser," sagde Hans, og Marie smilede. Det sidste værelse var ret stort. Der stod en seng og for enden af den anden væg, var der skabe, hvor skabsdørene var spejle. De satte sig på sengen. "Hvad siger du?" sagde Hans og lagde sig ned på ryggen. "Jeg kan godt lide det," sagde Marie og lagde sig ned ved siden af ham. Hvad de nu skete, kunne ingen af dem forklare. Da de satte sig op, kunne de ikke se sig selv i spejlet. I stedet så de, at der lå en kvinde i sengen og sov. De kiggede forbløffet på hinanden, så på sengen, men der lå ingen i den. De kiggede igen på spejlet, og der lå kvinden igen. Pludselig så de døren blive revet op, og en mand kom ind. Uvilkårligt så de hen på døren, men den stod åben, som de havde efterladt den. Inde i spejlet gik manden med et vildt blik over til sengen og hev kvinden op af den. Hans og Marie kunne ikke høre noget, men det var tydeligt, at manden var meget rasende over et eller andet. Kvinden råbte også. Så gav det et sæt i Hans og Marie, for de så, at manden havde taget en kniv op af lommen, og nu begyndte han at stikke kvinden med den. Kvinden faldt livløs om på sengen, og manden løb ud af værelset. Hans og Marie var så chokerede, at de begge faldt om på sengen. Da de satte sig op, fik de endnu et chok, fordi nu så de sig selv i spejlet. Marie så på Hans. "Her vil jeg ikke bo!" sagde hun bestemt. "Enig" sagde Hans, og sammen løb de nærmest ned af trappen, og fortalte ejendomsmægleren, hvad de havde set. "Det var underligt" sagde han. "Så vidt jeg ved, er der ingen, der er blevet myrdet i soveværelset, eller på den måde I beskriver." "Det var ærgerligt," sagde han, "men der kommer jo et andet par for at se på huset. Det kan være, at de er mere interesseret i det." Marie og Hans sagde farvel, og skyndte sig ud til deres bil. Da de sad i den, vendte Hans sig om mod Marie og sagde: "Det var simpelt hen det mest uhyggelige, jeg nogen sinde har set." Marie sad bare tavs og nikkede. 10 sekunder efter kørte det andet pars bil op på siden af dem, og ud af den steg det par, som Hans og Marie netop havde set oppe i spejlet... Publiceret på Fyldepennen 23/11-06