ENR 403.Ukraine.1-16. Støtte til retsreformer i Ukraine, 2012-2015 Europarådet 14,0 mio. kr. 2012-2015 (30 måneder) Nej Strategi for Naboskabsprogrammet 06.32.11.10.41 2384806-01 Projektet har til hensigt at understøtte retsreformerne i Ukraine med særlig fokus på implementering af en ny retsplejelov, udarbejdelse af en lov om den offentlige anklagemyndighed samt dertilhørende følgelovgivning. Aktiviteterne baseres på Europarådets erfaringer med tidligere støtte til den ukrainske retssektor samt den løbende politiske dialog, der er mellem Europarådet og Ukraine om efterlevelse af europæiske standarder. Det ukrainske retssystem er præget af ineffektivitet, manglende uafhængighed, korruption og ringe gennemsigtighed, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i en række politisk motiverede retssager mod oppositionen. Projektet sigter mod at adressere en række af disse problemer. Aktiviteterne vil bl.a. omfatte juridisk rådgivning i forhold til implementering af lovgivning og udarbejdelse af ny lovgivning samt kapacitetsopbygning af en bred vifte af aktører (anklagere, dommere, jurister, embedsmænd, ombudsmandsinstitutionen, civilsamfundsrepræsentanter) gennem seminarer, rundbordsdrøftelser, konferencer og studieture. Kapacitetsopbygningen vil trække på Europarådets ekspertise og lange erfaring inden for reformlovgivning på retsområdet mhp. efterlevelse af europæiske standarder. Projektet vil løbende blive monitoreret bl.a. i form af overvågning af retssager.
Formålet er at støtte retsreformer i Ukraine med henblik på at forbedre retssystemets effektivitet og efterlevelse af europæiske standarder på straffelovgivningsområdet. Projektet gennemføres af Europarådet i perioden 2012-2015 (30 måneder). De umiddelbare mål er: 1) implementering af den nyligt vedtagne retsplejelov og udvikling og konsolidering af den offentlige anklagemyndigheds nye institutionelle rolle og operationelle kapacitet; 2) juridisk bistand, der kan fremme udarbejdelsen af ny lovgivning vedr. den offentlige anklagemyndighed og den statslige efterforskningsenhed samt fremme implementering af ny lovgivning; 3) kapacitetsudvikling af anklagere og andre juridiske nøglepersoner, så de anvender europæiske standarder i deres daglige arbejde på basis af den nye retsplejelov, samt monitorering af dette gennem periodiske tilsyn af anklagemyndighedens praksis. Europarådet har været i løbende dialog med de ukrainske myndigheder samt andre aktører, heriblandt juridiske eksperter og civilsamfundsrepræsentanter, under formuleringen af projektet. En ekstern konsulent har gennemført en desk appraisal, hvis anbefalinger er blevet afspejlet i projektdokumentet. Projektet ligger i god forlængelse af de prioriteter, der er skitseret under Naboskabsprogrammets strategi indenfor god regeringsførelse og menneskerettigheder. Endvidere komplementerer projektet den øvrige bistand til Ukraine bl.a. inden for støtte til civilsamfund (4- årigt program på 65 millioner kr. med indsatser i Ukraine, Hviderusland og Moldova under planlægning), og frie medier (4-årigt program på 50 millioner kr. med indsatser i Ukraine, Hviderusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet fra 2012-2016). Europarådet har været inddraget i processen omkring udarbejdelsen af en ny ukrainsk retsplejelov, og der er taget højde for Europarådets anbefalinger i den endelige lov, som ifølge Europarådet lever op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention og bl.a. vil indebære en sikring af forsvarers rettigheder samt andre garantier for en retfærdig rettergang. Der ligger imidlertid et stort arbejde i at sikre en implementering af den nye lovgivning samt udformning af relevant følgelovgivning, hvilket projektet skal medvirke til at fremme. Det ukrainske retssystem er præget af ineffektivitet, manglende uafhængighed, korruption og ringe gennemsigtighed. Straffelovgivningsområdet er domineret af anklagemyndigheden. De typiske problemer kommer til udtryk ved langtrukne retssager, udbredt brug af detentionsfængslinger, intimiderende behandling og mishandling af anklagede, mangelfuld juridisk bistand for anklagede samt en bemærkelsesværdig lav frifindelsesprocent. De politisk motiverede retssager mod fremtrædende medlemmer af den ukrainske opposition, der bl.a. er blevet monitoreret af den Danske Helsinki-komité, er blot et eksempel på det ukrainske retssystems manglende efterlevelse af internationale standarder. De politisk motiverede retssager i Ukraine har været én af bevæggrundene for Europarådets projekt, der har til hensigt at øge retssikkerheden. Ukraine er ét af de lande, der genererer flest klagesager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECtHR), og mange af ECtHR s domme har været repetitive, dvs. at der ikke er blevet fulgt op på tidligere domfældelser fra ukrainsk side.
Projektet er baseret på erfaringer fra Europarådets arbejde i Ukraine, heriblandt fælles programmer med EU om gennemsigtighed og effektivitet i retssystemet samt bekæmpelse af mishandling og straffrihed. Gennem sit medlemskab af Europarådet har Ukraine juridisk forpligtet sig til at opfylde Europarådets standarder på bl.a. retsområdet, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonvention (ECHR). Europarådet indgår i en løbende dialog med de ukrainske myndigheder herom. Europarådet har i den forbindelse været involveret i at yde rådgivning omkring udformningen af en ny retsplejelov i Ukraine og har efter lovens vedtagelse sammen med de ukrainske myndigheder vurderet, at der var et behov for støtte med henblik på at sikre implementering af den nye lovgivning. Projektet omfatter følgende aktiviteter under de tre umiddelbare mål: 1) Implementering af den nyligt vedtagne retsplejelov igennem en udvikling og konsolidering af den offentlige anklagemyndigheds nye institutionelle rolle og operationelle kapacitet: På basis af drøftelser med nationale partnere vil der i opstartsfasen (3 måneder) blive udarbejdet en handlingsplan for implementering af den nye retsplejelov. Med udgangspunkt i handlingsplanen vil der blive gennemført en række møder mellem nationale myndigheder, internationale og nationale eksperter for at drøfte emner som bl.a. sikring af retspleje og garantier for beskyttelsen af individets rettigheder under strafferetssager, forebyggelse af mishandling samt begrænsning af brugen af detentionsfængslinger. Dette vil resultere i en række anbefalinger om implementeringen af retsplejeloven, herunder nødvendig følgelovgivning. Der vil også blive arrangeret rundbordsdrøftelser og konferencer for en bredere deltagerkreds af beslutningstagere, jurister, m.fl. på lokalt, nationalt og internationalt niveau. En række individuelle strafferetssager vil blive monitoreret af internationale og nationale eksperter for at sikre, at den nye retsplejelov bliver taget i anvendelse, og der vil på den baggrund blive formuleret anbefalinger. Der vil også blive iværksat en række aktiviteter for at skabe offentlig opmærksomhed omkring den nye lov. Projektet vil bistå med at anskaffe teknisk udstyr for at udvikle den offentlige anklagemyndigheds elektroniske netværk i hele landet og sikre funktionen af et enhedsregister for efterforskning af strafferetssager. 2) Fremme udarbejdelsen af ny lovgivning vedr. den offentlige anklagemyndighed og den statslige efterforskningsenhed samt fremme implementering heraf: Europarådets deltagelse i den nationale arbejdsgruppe om reform af den offentlige anklagemyndighed vil blive intensiveret for at sikre efterlevelse af europæiske standarder. Det forventes, at et lovudkast om den offentlige anklagemyndighed vil være klar i marts 2013. Der vil blive arrangeret en række studieture for den offentlige anklagemyndighed, advokater og civilsamfundsrepræsentanter til Danmark for at udveksle best practices fra den danske offentlige anklagemyndigheds arbejde, herunder samarbejdet med andre nationale myndigheder og civilsamfundsorganisationer. En række møder med internationale og nationale eksperter, heriblandt Den Danske Helsinkikomité, samt relevante ukrainske myndigheder, civilsamfundsorganisationer, juridiske læreanstalter, parlamentarikere, mm. vil blive arrangeret.
Europarådet har peget på muligheden for et samarbejde med Den Danske Helsinkikomité, eftersom organisationen har været involveret i monitorering af retssager i Ukraine og har juridisk ekspertise til rådighed på området. På basis af ekspertmøderne vil der blive udarbejdet anbefalinger for at sikre efterlevelsen af europæiske standarder i loven om den offentlige anklagemyndighed samt i den relevante følgelovgivning. En række rundbordsdrøftelser og konferencer vil blive arrangeret for en bredere deltagerkreds for at drøfte konceptet for ny lovgivning på området. 3) Kapacitetsudvikling blandt anklagere og andre juridiske nøglepersoner, så de anvender europæiske standarder i deres daglige arbejde på basis af den nye retsplejelov, samt monitorering af dette gennem periodiske tilsyn af anklagemyndighedens praksis: Projektet vil sikre, at der uddannes et mindre antal anklagere som undervisere, der skal fungere som nationale ECHR-undervisere, der i en række efterfølgende seminarer vil undervise ukrainske anklagere fra hele landet i den nye retsplejelov. Kapacitetsopbygningen af disse undervisere vil bl.a. ske i form af studieture til ECtHR og en række europæiske lande, herunder Danmark, for at blive bekendt med ECtHR s arbejde og europæiske eksempler på strafferetssystemer. Repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, vil monitorere, at anklagerne anvender deres nye viden i praksis. Der vil blive gennemført tematiske seminarer specifikt rettet mod hhv. dommere, advokater, efterforskere, embedsmænd, ombudsmandsinstitutionen og civilsamfundsorganisationer inden for menneskerettighedsområdet. Et antal internationale konferencer for en bred deltagerkreds vil derudover blive gennemført. Der vil være en løbende monitorering af, hvorvidt de personer, der har modtaget undervisning, anvender indhøstet viden i praksis, og der vil blive udarbejdet en række analyser af retssystemets og særligt anklagemyndighedens praksis, herunder bl.a. om Ukraines sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I forbindelse med projektaktiviteterne vil en række publikationer om bl.a. afgørelser fra ECtHR, håndbøger om ECtHR, undervisningsmateriale, mm. blive oversat til ukrainsk og fordelt til relevante aktører. Projektet vil involvere et bredt udsnit af nationale samarbejdspartnere, heriblandt den ukrainske præsidentadministration, den offentlige anklagemyndighed, juridiske læreanstalter, domstole, parlamentet, indenrigsministeriet, justitsministeriet, advokatforeninger, ombudsmandsinstitutionen samt civilsamfundsorganisationer med fokus på menneskerettigheder. Øvrige partnere, der vil blive inddraget i projektaktiviteterne, vil være den danske Helsinki-komité samt andre internationale civilsamfundsorganisationer og eksperter. Projektet vil udelukkende blive finansieret af Danmark. Europarådet vil sikre, at der er en tæt og jævnlig dialog med andre donorer inden for retssektoren, hvoraf de væsentligste er EU, OSCE og USA. En fuldtidsansat international projektleder, en lokal juridisk rådgiver og en assistent/regnskabsmedarbejder vil stå for den daglige styring af programmet fra Europarådets
kontor i Kiev. I Europarådets hovedkvarter i Strasbourg vil en deltidsansat projektkoordinator bistået af en deltidsansat assistent blive ansvarlig for det overordnede indhold og orientering af projektet samt varetage koordination i forhold til relevante enheder i Europarådet og ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Projektet vil trække på en række internationale korttidsrådgivere fra Europarådets medlemslande. Nationale konsulenter fra Ukraine vil omfatte jurister, anklagere, advokater, juridisk personale under Ombudsmandsinstitutionen, civilsamfundsorganisationer, repræsentanter fra juridiske læreanstalter og embedsmænd. Projektets styrekomité vil bestå af repræsentanter for Europarådet, det danske Udenrigsministerium, præsidentadministrationen, parlamentet, den offentlige anklagemyndighed, justitsministeriet, indenrigsministeriet og det nationale akademi for anklagere. Andre aktører eller partnere vil kunne blive inviteret til at deltage. Styrekomitéen skal mødes under opstartsfasen og derefter en gang årligt for at drøfte retningslinjer for implementering og prioriteter, vedtage arbejdsplaner, vurdere resultater, drøfte synlighed og bæredygtighed. Europarådet vil udarbejde en inceptionrapport efter det første halve år, og derefter en årlig fremskridtsrapport (narrativ og finansiel), der skal forelægges styrekomiteen. Europarådet er ansvarlig for at gennemføre et eksternt review ved projektets afslutning. Derudover vil projektet løbende blive monitoreret bl.a. gennem afrapporteringer til Europarådets Ministerkomité, den Parlamentariske Forsamling samt gennem interne missionsrapporter og feed back fra de involverede partnere. I forhold til bæredygtighed er det en udmeldt topprioritet for den ukrainske regering at sikre en reform af den offentlige anklagemyndighed og strafferetslige procedurer for dermed at efterleve internationale forpligtelser. Denne politiske prioritering er med til at sikre et nationalt ejerskab og bæredygtighed. At sikre europæiske standarder på området vil være en prioritet for Europarådet også udover nærværende projekts levetid. Projektet vil fokusere på gender relevante spørgsmål under implementeringsfasen. En belysning af gender sensitive aspekter af strafferetsprocedurer forventes at indgå som en del af projektaktiviteterne. Projektet vil søge at holde en nogenlunde ligelig kønsbalance mellem deltagerne i træningsaktiviteter. Imidlertid er størstedelen af anklagere i Ukraine mænd. Projektet vil derfor søge at advokere for foranstaltninger mod de facto diskrimination mod kvinder i forbindelse med anklagemyndighedens personalerekruttering og arbejde. Den finansielle styring af programmet, herunder udbudsprocedurer, vil ske i henhold til Europarådets finansielle regler og retningslinjer. Europarådets administrationsbidrag udgør godt 4 %. Omkring 50 procent af budgettet forventes anvendt på komponent 3, som omfatter kapacitetsopbygning af dommerstanden men også af juridisk personale (anklagere, advokater,
efterforskere), embedsmænd, Ombudsmandinstitutionen, CSO er og juridiske læreanstalter. Der forventes anvendt 25 procent af budgettet til hhv. komponent 1 og 2. En nærmere udspecificering af aktiviteter og budget vil ske under inceptionfasen. År (mio. kr.) 2012-13 (12 mdr.) 2013-14 (12 mdr.) 2014-15 (6 mdr.) Programstyring, monitorering og review 1,5 1,5 0,75 3,75 Internationale og nationale korttidsrådgivere 1 1 0,5 2,5 Rejseomkostninger 0,6 0,6 0,3 1,5 Teknisk udstyr 1,5 1,5 Etablering og drift af lokalt kontor 0,1 0,1 0,05 0,25 Andre omkostninger, serviceydelser 1,5 2,0 0,4 3,9 (publikationer, oversættelser, konferencer, mm.) Administrationsbidrag 0,2 0,3 0,1 0,6 Samlet bevilling 4,9 7,0 2,1 14,0 Der kan være risiko for at støde på modstand mod reformer fra politisk hold eller fra magtfulde dele af de ukrainske myndighedsstrukturer, som kan forsinke og vanskeliggøre de planlagte reformer og implementering heraf. Vedtagelsen af en ny retsplejelov efter konsultation med Euorparådet er dog et første skridt på vejen. Det vil i den forbindelse være afgørende at holde den ukrainske ledelse fast på sin målsætning om at leve op til europæiske standarder på retsområdet.. Der kan også blive tale om forsinkelser forårsaget af internt bureaukrati og mangel på kompetent personale i de ukrainske myndigheder. Det vurderes, at Europarådet i kraft af organisationens mangeårig erfaring med at arbejde med de ukrainske myndigheder har et konsolideret netværk og vil kunne være i stand til at fremme vanskelige forandringsprocesser.
Europarådet vil være ansvarlig for at gennemføre programmets aktiviteter. Europarådet vil gøre brug af en række internationale og nationale korttidsrådgivere til at gennemføre specifikke aktiviteter under projektet, heriblandt Den danske Helsinki-komité sammen med andre internationale civilsamfundsorganisationer. Den danske Helsinki-komité har opbygget en særlig viden om retsforholdene i Ukraine, idet Helsinki-komiteen har monitoreret en række retssager i Ukraine mod medlemmer af oppositionen. I den forbindelse har Helsinki-komitéen rapporteret om Ukraines brud på sine internationale forpligtelser til at sikre en retfærdig rettergang. De nationale partnere omfatter et bredt udsnit af nøgleaktører, der er involveret i forskellige dele af projektets implementering, det være sig beslutningskompetence i forhold til ny lovgivning, implementering af lovgivning, kapacitetsopbygning og monitorering: Præsidentadministrationen Den offentlige anklagemyndighed Det nationale akademi for anklagere Domstole Juridiske læreanstalter Parlamentet Indenrigsministeriet Justitsministeriet Advokatforeninger Ombudsmandsinstitutionen Civilsamfundsorganisationer med fokus på menneskerettighedsaspekter
Landefakta Ukraine GEOGRAFI Hovedstad Kiev (3,3 mio. indbyggere) Areal 603.700 km2 Indbyggertal 45,1mio. (est. 2011) Befolkning 78% ukrainere og 17% russere Sprog Ukrainsk (det officielle sprog) og russisk Religion Ukrainsk ortodoks, russisk ortodoks, uniatisk (græsk katolsk), autokefale ØKONOMI Vækst i BNP pr. capita 5,2 pct (est. 2011, CIA World Fact Book) Valuta Hryvnia Valutakurs 1 USD = 8,051 UAH REGERING Statsoverhoved Regeringsleder Udenrigsminister Præsident Viktor Janukovitj Premierminister Mykola Azarov Konstantyn Hryschenko Den indenrigspolitiske situation Med valget i januar 2010 af Viktor Janukovitj (Regionernes Parti) som ny præsident er der sket et kursskifte i landets ledelsesform og udenrigspolitiske orientering. Regeringen ledet af premierminister Azarov har lanceret sig under slagordet Stabilitet og reformer. I modsætning til de seneste år er der med regeringsskiftet opnået en højere grad af overensstemmelse mellem præsident og premierminister. Oppositionen står splittet og marginaliseret særligt i forbindelse med en række politisk motiverede retssager mod førende oppositionsmedlemmer, heriblandt tidligere premierminister Timosjenko, der er fængslet. Næste parlamentsvalg finder sted i oktober 2012. Den udenrigspolitiske situation Som stillet i udsigt under valgkampen har præsident Janukovitj knyttet tættere bånd til nabolandet Rusland. Ukraine er fortsat afhængig af russisk energiforsyning og har tætte økonomiske kontakter med Rusland. Ukraine har i april 2010 indgået en aftale med Rusland om en 25 års forlængelse af den russiske flådebase på Krim-halvøen til gengæld for en betydelig rabat på Ukraines køb af russisk gas. Janukovitj har opgivet sin forgængers politik om at søge medlemsskab af NATO. Teknisk samarbejde med alliancen og adgang for bl.a.
NATO-styrker til at deltage i øvelser på ukrainsk territorium fortsætter imidlertid. Samtidig er det blevet understreget, at en fortsat tilnærmelse til EU har høj prioritet for den ukrainske regering. EU og Ukraine har med udgangen af 2011 færdigforhandlet en associeringsaftale og en omfattende frihandelsaftale, men som følge af de politisk motiverede retssager mod oppositionen har EU meddelt, at man ikke ønsker at undertegne aftalen, førend der sker en ændring af de politiske omstændigheder, herunder på retsstatsområdet. Ukraine er medlem af WTO, og landets største handelspartner er EU. Der søges endvidere et strategisk partnerskab med USA. Ukraine vil være formand for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i 2013. Den økonomiske situation På trods af at ukrainsk økonomi blev hårdt ramt af den økonomiske krise i 2009 oplevede landet en vækst på omkring 4% i 2010. I sommeren 2010 blev der indgået en låneaftale med IMF på ca. 14 mia. USD på betingelse af stram ukrainsk budgetdisciplin. Regeringen har fremlagt et ambitiøst reformprogram og har bl.a. hævet gaspriserne for husholdninger, hvilket har medvirket til øget inflation (forventes på 10% i 2011). I slutningen af 2010 lancerede regeringen en omfattende reform af den offentlige sektor med massive besparelser. IMF har valgt midlertidigt at tilbageholde seneste lånetranche fra marts 2011 pga. manglende fremgang i reformerne, herunder en upopulær pensionsreform. Korruption er fortsat et problem for økonomien, og retssystemet fungerer stadig kun i ringe omfang som garant for retssikkerheden. Disse centrale emner er på regeringens lovprogram, men det står tilbage at se, med hvilken prioritering de vil søges tacklet. Ukraines vigtigste eksportartikler er: Militærudstyr, metaller (stål), rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer (korn).de bilaterale dansk-ukrainske økonomiske forbindelser er gode. Omfanget af danske investeringer i Ukraine er nået op på ca. 400 mio. kr., og eksporten er igen stigende. Dansk bistand Det danske Naboskabsprogram støtter en række indsatser i Ukraine med henblik på at understøtte den igangværende reformproces og styrke civilsamfundet. Der er aktiviteter indenfor følgende områder: kapacitetsopbygning i den offentlige sektor (2010-2013, 28,8 mio. kr.), fremme af frie og uafhængige medier (tematisk program 2012-2016, 50 mio. kr.), bekæmpelse af menneskehandel (regionalt program, 2012-2013, 15 mio. kr.), styrkelse af civilsamfundet (2009-2012, 20 mio. kr.) samt fremme af vækst og beskæftigelse i Ukraines fattige landdistrikter (2009-2013, 40 mio. kr.). Derudover har Danmark siden 2011 støttet en international fond for energieffektivisering og miljøbistand i Ukraine med 37 mio. kr (2011-2014). Et program til udvikling af civilsamfundet er under forberedelse med indsatser i Ukraine, Hviderusland og Moldova (2012-2016, 65 mio. kr.). Ukraine ventes at blive et fokusland under det nye Naboskabsprogram fra 2013-17.
I løbet af opstartsfasen vil Europarådet videreudvikle disse foreløbige indikatorer og konkretisere, hvorledes monitorering heraf kan gennemføres. Data og målinger vil bl.a. kunne verificeres gennem antal klagesager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og monitoreringsrapporter fra konkrete retssager. Overordnet målsætning En forbedring af retssystemets effektivitet og efterlevelse af europæiske standarder. Umiddelbare målsætninger 1) Implementering af den nyligt vedtagne retsplejelov igennem en udvikling og konsolidering af den offentlige anklagemyndigheds nye institutionelle rolle og operationelle kapacitet. 2) Fremme udarbejdelsen af ny lovgivning vedr. den offentlige anklagemyndighed og den statslige efterforskningsenhed samt fremme implementering heraf Indikatorer - Institutionelle og operationelle rammer i overensstemmelse med europæiske standarder. - Følgelovgivning vedtaget. - En mere effektiv efterforskning af kriminalitet. - Monitorering og rapportering omkring overholdelse af europæiske menneskerettighedsstandarder i forbindelse med gennemførelsen af retssager. - Et fald i klager over mishandling eller andre former for dårlig behandling af anklagede. - Antallet af klagesager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mindskes. Indikatorer - Etablering af fora mellem myndigheder og juridiske eksperter om bl.a. huller i lovgivningen, følgelovgivning, strukturelle og operationelle problemer med henblik på efterlevelse af europæiske standarder. - Handlingsplan for implementering af ny retsplejelov. - Europæiske standarder afspejles i implementering af lovgivning og udarbejdelse af følgelovgivning. - Arbejdsgruppen mellem myndigheder og juridiske eksperter om reform af den offentlige anklagemyndighed har udarbejdet anbefalinger til ny lovgivning. - Europæiske standarder afspejles i udkast til ny lovgivning om den offentlige anklagemyndighed og den statslige
3) Kapacitetsudvikling blandt anklagere og andre juridiske nøglepersoner, så de anvender europæiske standarder i deres daglige arbejde på basis af den nye retsplejelov, samt monitorering af dette gennem periodiske tilsyn af anklagemyndighedens praksis efterforskningsenhed, eksempelvis ved en præcisering af anklagerens rolle. - Under implementering af ny lovgivning efterlever den offentlige anklagemyndighed europæiske standarder. - Anklagere og andre juridiske nøglepersoner opnår viden og redskaber til at gennemføre strafferetssager, der lever op til europæiske standarder. - Systematisk monitorering af overholdelse af europæiske menneskerettighedsstandarder i forbindelse med retssager. - Reduktion i antallet af menneskerettighedsovertrædelser i forbindelse med strafferetssager.