Vandborg gamle skole nær Vesterhavet. I den ellers så almindelige landsby Vandborg fik man for 100 år siden et fint bygningsværk i form af en skole, tegnet af ingen ringere end arkitekt Mogens Clemmensen. Sådan indleder mag. art. Ellen Damgaard (tidligere leder af Lemvig museum) en artikel i By og Land (Landsforeningen for bygnings og landskabskultur, marts 2011). Ellen Damgaard fortsætter: Vandborg Universitet sådan kaldte læreren i nabosognet den nye skole i Vandborg. Og skolen var virkelig iøjnefaldende, som den lå der på Kirkebakken i 1910. Den var tilmed tegnet af en arkitekt, og det var ikke helt almindeligt for en landsbyskole. Tæt på hav. Højt til himmel. Det er ikke kun skolen, som er særpræget og smuk. Det er egnen også. Her er vel nok Danmarks fineste fyrtårn: Bovbjerg Fyr, højt over havet. Hver nat sender det sine blink ud. Før, så skibene kunne se, hvor de var. Nu for at fortælle, at her er et aktivt kulturliv. Billedet her er fra en tidlig vintermorgen, hvor folk fra egnen ser månen blive formørket., før den synker ned i havet. Alt mens fyrmoster laver kaffe og bager boller, så vi kan få varmen
Sådan møder man huset Vandborg skole er usædvanlig i en landskabelig sammenhæng. Det er nemlig ikke bare selve bygningen, der er en fryd for øjet, det er også placeringen i landskabet (Ellen Damgaard i By og Land marts 2011) Her ånder alt sol og sommer. Men sådan er det ikke altid. Om efteråret kan vejret virkelig rase. Og huset med de store stuevinduer vender ansigtet til vejret. Når det virkelig blæser fra vest, pisker regnen ind på vægge og vinduer. Men vejret bliver udenfor, Arkitekterne og murerne, der byggede ved Vestkysten, vidste, at herovre regner det vandret, og med trykrenserstyrke. Og huset blev bygget efter det. Vi kan tilføje, at det også kan regne opad, når vinden er i det rette hjørne. Men huset har stået i mere end 100 år, og det bliver nok stående i 100 år til eller mere, hvis der bliver passet på det. I den tid, vi har boet her, har vi været gennem et par orkaner. Vi har kun mistet 4 tagsten. For en god ordens skyld har vi et reservelager af de gamle Hillerød-tagsten. For den, der har sans for det, er efteråret og vinteren er også en dejlig og spændende tid herovre.
Himlen over Vandborg thi et hus skal, for at være fuldkomment godt, være sammenvokset med sin byggegrund til en fast helhed (Ellen Damgaard i By og Land marts 2011) Set fra kirketårnet 1921 og fra luften 80 år senere. Mellem kirken og Vandborg gl. skole ligger den endnu ældre skole. Den blev lærerbolig, da Clemmensens skole blev bygget. Bygningen yderst th. er den nye gymnastiksal, der i dag er beboelse og atelier.
Fra klasseværelse til stue Sol eller ej: Lyset vælter ind i stuen. Vinduerne er vendt mod vest, så der ikke er sol på i skoletiden, men rigeligt lys. De ferniserede gulve er afhøvlet.der er bygget fast reol på endevæggen. Nyt gibssloft. Læg mærke til træprofilen der løber rundt i stuen. Stue og køkken er forbundet med en bred, dobbelt glasdør, der gør dem til et stort rum
Fra Bette Klas til køkken
Første sal: Her boede lærerinden Her er en pæn, selvstændig lejlighed med lys ind fra tre verdenshjørner. Nu udnyttes den dels som soveværelse, dels til gæster. Omkring halvdelen af første sal var ikke udnyttet, da vi overtog huset. Her var et loft under de bare tagsten. Her, direkte under tagstenene, boede brugsens kommis`er Under krigen var tyske soldater indkvarteret her. På en af bjælkerne har de malet længselsfulde minder fra en sydtysk hjemstavn..de skrå bjælker er en drager, der bærer stuens store loft. Af hensyn til isolering har vi indrettet to rum heroppe nu. nordrummet (på billedet) er stort med et flot lys ind fra nord. Mellem rummet og lærerindens lejlighed har vi lavet et stort pulterrum med faste skabe og reoler. Det hele er omgivet at store skunke. Heri er gemt gamle forsatsvinduer fra de oprindelige vestvinduer. De er gode til mistbænke og til at forny verandaen i haven. Fra lærerindens køkken kan vi følge solens gang om sommeren. Den når ud til billedets kant, og så vender den lige før elmast nr. 6. Det er nok ikke tilfældigt, at Thøger Larsen var optaget at himmellegemernes vandringer heroppe. Her er vidt udsyn til hele himlen. Skorstenen er det gamle mejeri. Man kan flytte rundt i rummere efter solen. Her er et af værelserne mod øst, udsigt over store vidder.
Fra klasseværelse til arbejdsrum Her er et godt arbejdsrum, med plads til mange aktiviteter. De gamle ferniserede gulve er bevaret. Men træet skule kunne bære at blive afhøvlet som i stuen, men man mister et skoleminde. Vinduesdøren i endevæggen var ikke i den gamle skole. Den gamle skoles forhøjede gulv ved kateder og tavle er bevaret. Her er slidspor fra elever, der har stået til overhaling foran katederet. Her er nedtrådte penne. Der er gode muligheder for at indrettet rummet til andre formål end arbejdsrum.
Opmåling af huset omkring 1960. Østsiden af skolen. Hver klasse havde sin egen indgang. Alle vinduerne er nu fornyet, men den gamle stil er bevaret. (dog termoruder). Hoveddør (t.v.) er fornyet, men uden sidevinduer. De øvrige døre er vedligeholdt og i rimelig stand. Benyttes ikke dagligt. Plan af stuetage. Der er separat indgang udefra til hvert klasseværelse, men nu er der fuld gennemgang gennem alle tre gange. I venstre del af gangen er der nu badeværelse. Dørens placering ind til sydrummet på tegningen stemmer ikke overens med det nuværende. Desuden er der lavet et lille vindue fra badeværelse mod syd, ligesom der er lavet en vinduesdør fra syd klasseværelset og ud. Desuden er der lavet en dobbelt glasdør mellem det midterste klasseværelse (nu køkken) og nordklasseværelset (nu stue).
Minder fra da her var skole Vi har bestræbt os på at bevare så meget som muligt af skolens særpræg. Her i midterforgangen er der stadig det gamle tremmegulv, hvor skidtet fra børnenes træsko samledes i en kælder, som formodentlig blev tømt en gang om året. Ved væggen er den gamle træsko-reol, og et gammelt skolebord er der også blevet plads til. I øvrigt er rummet under tremmegulvet en udmærket vinkælder. Vi har i vidt omfang bevaret de gamle gulve som de er med deres slidte, brune fernis. I en af stuerne er er de 100 år gamle gulvbrædder afhøvlet. Træet er, åbenbart af en meget holdbar kvalitet. Af en grund, vi ikke kender, er gulvet i køkkenet udskiftet med parket. I to af rummene er de gamle træprofiler bevaret. Her er de i køkkenet, hvor de løber langs væggene som en blå og rød linje. Lampen, som der hænger flere af i huset, er også oprindelige, gamle institutions lamper. Den gamle klokke, der kaldte eleverne ind. Den kan stadig høres. Se også den fine struktur, der afslutter muren op mod taget. langs I gangen ved arbejdsværelset hænger en af de gamle skoletavler. Den er nu blevet et maleri, af kunstneren Kurt Karotki, som oprindelig købte skolen, og satte sit præg på den. I baggrunden er trappen op til lærerindens lejlighed..
Fra stuerne kan vi kun se himlen og skyerne De oprindelige vinduer mod vest var større end dem, der er nu. Men da den nye landevej kom, og brugsen overfor blev bygget, blev den nederste del muret til. Skolebørnene skulle ikke fristes til at kigge ud, når den kom et automobil. Den ændring har vi været glade for. Nu kan vi kun se himlen og skyerne og månen fra vores stuer. Vi kan følge med i årstidernes og i vejrets skifte. Vildgæssene over os Mange mennesker rejser langt for at se og høre vildgæssene. Men herovre kommer vildgæssene til os. I det tidligste forår kan vi høre og se flok efter flok over huset. De forlader os sidst i april, men de kommer igen i september. Vi kan se de kortnæbbede gæs, knortegæssene og bramgæssene i flokke på tusinder ganske tæt ved.
Her er alt godt fra havet. I overflod. I marts er det tid at hænge isingerne op, to og to. De tørrer i sol og blæst og bliver til tørfisk. De er både dekorative og smager godt som snack i små strimler. Man må fiske frit fra både Vesterhavets og Limfjordens kyster. Om vinteren og foråret er der østers i mængder, både Limfjords- og stillehavsøsters. I forsommeren samler rejerne sig i ålegræsset. En god opskrift er at friturestege dem sammen med de småfisk og andet, der følger med. Det gastronomiske år begynder med stenbiderne. Fra starten af marts kan vi købe den i Thorsminde havn. Det er lidt koldt for fingrene at gøre dem i stand. De blå grise (hunnerne,tv) er steget i pris, men kiloprisen for rognen, vi får ud af dem, er omkring 100 kr. De røde grise (hannerne, th.) er ofte gratis, men det hænder de koster 5 kr. De smager godt, både stegt og i gele. Vi bor tæt på den store fiskerihavn i Thyborøn. Har kan vi for en billig penge hente fisk fra de store have, hvad enten det skal være havtaske, helleflyndere, blæksprutte eller kuller. I det rette vejr, dvs. fralandsvind, er der hornfisk og makrel at fange ved stranden. I Nissumfjord er der sild og fede fjordskrubber, hvad enten man vil fange dem selv eller købe dem billigt. Et eventyr for sig er de rigelige mængder af svampe her på egnen. Strandengene har stor parasolhat, de ferske enge kan være hvide af champignon. Og Klosterheden har nok landets mest rige kantarel skov.
Et nyttigt udhus Udhuset har tre rum. Her er garage, et værksted, og et tredje rum, hvor der fx er plads til den ekstra fryser, der er god at have,når der kommer flere fisk end der ellers er plads til. Det er svært at leve i huset uden et godt værksted. Et gammelt hus skal holdes vedlige. Og så er det en god legeplads for store og små.
Her ved havet vil vi bo En gang imellem er Vesterhavet stille. Men det er ikke en badestrand.