code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere

code of practice / 2009 regelsæt for danish crowns svine- og soandelshavere

2 x.x / xxxxxxxxxxxxxxxxxxx udgivet af: Danish crown Fotograf: Claus Petersen Design og tryk: Datagraf

3 indhold Baggrund 4 formål 5 danish Crowns etiske holdning til svineproduktion 6 danish crown regelsæt 8 fødevaresikkerhed 8 Smittebeskyttelse 9 Levering af svin og søer 9 Foder 10 Egenbehandling af svin 11 Salmonella og andre zoonoser 12 Medicinske reststoffer 12 kød- og spækkvalitet 13 Halothan og RN-genet 13 Krav til det anvendte foder 13 dyreetik 14 Naturligt lys i alle stalde 14 SKADER HOS SVIN OG SØER 14 KLOVBESKÆRING 14 LEVERING AF SVIN OG SØER 15 BORTSKAFFELSE AF DØDE DYR 15 TILFØJELSE AF NYE ELEMENTER 16 KONTROLFORANSTALTNINGER 17 Sanktioner 17 BILAG 1. DANISH CROWNS SPECIALGRISE 18 DANISH CROWNS SPECIALGRISE 18 KONTROL af SPECIALgrise 19 BILAG 2. LOVGIVNING 20 DET OMGIVENDE MILJØ 21 FODER 22 VETERINÆRE REGLER 23 SVINEPRODUKTION OG DYREVELFÆRD 24 KRAV TIL HANDELS- OG OMSÆTNINGSFORHOLD 27 OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 28

6 4 x.x / xxxxxxxxxxxxxxxxxxx baggrund Dansk svineproduktion har gennem mange år indtaget en førerposition blandt svineproducerende lande verden over. Danish Crown har i høj grad medvirket til denne position og vil med sine samarbejdsrelationer med kunder over hele verden fortsætte og gerne udbygge denne rolle. Det skal bl.a. ske ved i højere grad at synliggøre de produktionsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige kvaliteter, som svinekød og svinekødsprodukter fra Danish Crown indeholder. Baggrunden herfor er, at der er en øget interesse hos kunder og forbrugere for de forhold, under hvilke vores andelshavere producerer svin. Især på de nordeuropæiske markeder fokuseres i stigende grad på fødevaresikkerhed samt dyrevelfærd og andre etiske forhold omkring moderne produktionsformer og -metoder, men også fjernere markeder viser øget interesse for de forskellige produktionsparametre. I den sammenhæng har Danish Crowns andelshavere gode muligheder for at profilere sig, fordi dansk svineproduktion er underlagt en lovgivning, der er mere restriktiv end i de fleste andre lande, og derudover har den danske svinekødsbranche og Danish Crown suppleret lovgivningen med en række produktionskrav, der især sætter fokus på fødevaresikkerhed og etiske produktionsforhold. I april 2002 indførte Danish Crown en Code of Practice, hvor elementerne i det specielle Danish Crown Regelsæt er samlet og suppleret med informationer om Danish Crowns specialgrise og en oversigt over de vigtigste danske love vedrørende husdyrhold m.v. Denne 4. udgave af Code of Practice indeholder en præcisering af gældende krav og nye krav i regelsættet, samt en opdatering af nye love og bekendtgørelser. Nogle af de tidligere krav er i dag blevet en del af lovgivningen og figurerer derfor ikke længere under afsnit 3.0. Det specifikke Danish Crown Regelsæt vil i takt med udviklingen fortsat blive suppleret med nye bestemmelser og krav for at sikre Danish Crowns andelshavere fortsat adgang til de mest betydende markeder for svinekød. November 2009, Danish Crown

5 1.0 / formål Code of Practice regelsæt for Danish Crowns svine- og soandelshavere er et dynamisk værktøj, der skal sikre Danish Crown markedsadgang på de vigtigste markeder verden over, og derfor indeholder Code of Practice følgende elementer: Danish Crowns overordnede holdning til dyrevelfærd (afsnit 2.0). Danish Crown Regelsæt, der indeholder de specielle bestemmelser, som er indført på brancheplan og i Danish Crown, og som er betingelsen for at opnå Danish Crowns højeste basisnotering. Anvisning på, hvordan ændringer og nye betingelser løbende kan implementeres og tilføjes i Danish Crown Regelsæt (afsnit 4.0). Beskrivelse af, hvordan Danish Crown sikrer, at Danish Crown Regelsæt efterleves (afsnit 5.0). Fastlæggelse af Danish Crowns sanktionsmuligheder, såfremt Danish Crown s Regelsæt og andre regler ikke efterleves (afsnit 6.0). Derudover indeholder nærværende Code of Practice: Oversigt over Danish Crowns mange specialproduktioner, hvortil der ud over Danish Crown Regelsæt er knyttet en række yderligere krav til produktionsforhold og -metoder (bilag 1). DANISH Produktstandard med tilhørende bilag, der er indført for at sikre markedsadgang samt overholdelse af dansk lovgivning og branchekrav. Fortegnelse over de væsentligste elementer i lovgivningen for dansk svineproduktion (bilag 2). Nuværende andelshavere har underskrevet bekræftelse på, at Code of Practice tiltrædes, ligesom nye andelshavere skal underskrive en sådan bekræftelse. Danish Crowns andelshavere skal være godkendt af det til enhver tid godkendte certificeringsorgan (for tiden A/S Baltic Control Ltd.), således at DANISH Produktstandard er opfyldt. Danish Crown vil aktivt benytte Code of Practice i sit salgs- og markedsføringsarbejde og dermed bidrage til at fremme kundernes og forbrugernes kendskab til de produktionsbetingelser, der er gældende for Danish Crowns andelshavere og dermed skabe større tillid til Danish Crowns produkter. Code of Practice giver samtidig andelshaverne et samlet overblik over de vigtigste regler og love, der gælder for deres produktion. Enhver ændring af Code of Practice, der ikke er lovbestemt eller en følge af branchebeslutninger, jf. vedtægternes 23, forelægges repræsentantskabet og besluttes endeligt af bestyrelsen. Danish Crown oplyser ændringer via DC UPDATE og på Danish Crowns hjemmeside, www.danishcrown.dk. En ajourført Code of Practice er altid tilgængelig for andelshaverne og andre interesserede på Danish Crowns hjemmeside, www.danishcrown.dk

6 2.0 / danish Crowns etiske holdning til svineproduktion Danish Crowns primære råvare er levende slagtedyr, og vi anerkender ud fra etiske og markedsmæssige hensyn, at der stilles krav om en optimal dyrevelfærdsmæssig behandling. Danish Crown bakker i den forbindelse op om de krav, der er formuleret i den nuværende dyreværnslovgivning og de foreliggende anbefalinger, der er formuleret af Det Dyreetiske Råd. Vi anerkender ligeledes, at dyreværnslovgivning er en dynamisk proces, således at love og anbefalinger justeres i takt med ny viden og praktisk erfaring. Danish Crown er imidlertid også bevidst om, at nogle kunde- og forbrugergrupper stiller etiske og dyrevelfærdsmæssige krav ud over lovgivningskravene, og Danish Crown ønsker at efterkomme sådanne ønsker, hvis der er et bæredygtigt afsætningsgrundlag, og såfremt kravene er i harmoni med overordnede etiske hensyn. Danish Crowns holdning til dyrevelfærd kan sammenfattes i følgende politik. Danish Crown stiller i samspil med andelshaverne krav til dyrevelfærd i primærproduktionen. Disse krav er primært baseret på gældende lovgivning og kan i særlige kontraktproduktioner være udvidet i forhold hertil. Danish Crown lægger vægt på en dyrevelfærdsmæssig optimal behandling på slagterierne i forbindelse med ophold i staldene, inddrivning, bedøvelse og aflivning. Fremskridt på dette område vil løbende blive indarbejdet i investeringsplanerne og strukturudviklingen. Personalet, der på slagterierne behandler levende dyr, gennemgår en uddannelse, der sikrer forståelse for dyrenes adfærd og fysik. Det er Danish Crowns politik at være blandt de absolut førende internationale virksomheder inden for dyrevelfærdsmæssig korrekt håndtering af slagtedyr. Danish Crown forholder sig aktivt til dyrevelfærd og orienterer åbent og sagligt om selskabets politik på området. Danish Crown understreger i sit værdigrundlag, at der konstant tages ansvar for og lægges vægt på gennem samarbejde med andelshaverne at arbejde for en løbende forbedring af produktionsvilkår, fødevaresikkerhed samt dyrevelfærd. Opsamling, indtransport og aflæsning af slagtedyr skal foregå så skånsomt som muligt og inden for forsvarlige tidsmæssige grænser. Anvendelse af et moderne og hensigtsmæssigt transportmateriel er et krav. Desuden stiller Danish Crown krav om uddannelse af det personale, der udfører disse opgaver.

DANISH CROWN understreger I SIT VÆRDIGRUNDLAg, AT der konstant tages ansvar for og lægges vægt på gennem samarbejde med andelshaverne at arbejde for en løbende forbedring af produktionsvilkår, fødevaresikkerhed samt dyrevelfærd.

8 3.0 / DANISH CROWN REGELSÆT Danish Crown Regelsæt udgør sammen med lovgivningen (bilag 2) grundlaget for svineproduktion hos Danish Crowns svine- og soandelshavere. Danish Crown ønsker, at råvaregrundlaget lever op til kundernes og dermed forbrugernes forventninger til kvalitet i bredeste forstand, det vil sige både på det målbare kvalitetsmæssige område og på det dyreetiske område. Danish Crown har derfor formuleret en række krav, som hver enkelt andelshaver skal leve op til som forudsætning for at opnå Danish Crowns højeste basisnotering. Danish Crown Regelsæt er samlet i følgende hovedoverskrifter: 1. Fødevaresikkerhed 2. Kød- og spækkvalitet 3. Etik og dyrevelfærd 3.1 / fødevaresikkerhed Danish Crown lægger stor vægt på, at forbrugere og kunder skal have tillid til produkter fra Danish Crown. Derfor arbejdes der konstant med fødevaresikkerhed både på slagterierne og hos andelshaverne. Virksomhederne er indrettet på en sådan måde, at hygiejnen i forbindelse med behandling af svinekødet er optimal, og medarbejderne gennemgår en hygiejneuddannelse, så produktionen kan foregå på et højt hygiejnisk niveau. Som dokumentation herfor er der iværksat et veludbygget og løbende tilpasset egenkontrolsystem overvåget af Fødevarestyrelsen. Lige så vigtigt er det, at råvarerne lever op til en række kvalitetskrav, som er forudsætningen for, at Danish Crown kan levere kvalitetsvarer og give den ønskede fødevaresikkerhed. Derfor skal andelshaverne opfylde en række betingelser, f.eks. Fødevarestyrelsens vejledning om fødevarekædeoplysninger. Andelshaveren har indberettet nedenstående fødevarekædeoplysninger til DC Ejerservice: Bedriften er ikke underlagt restriktioner eller offentligt tilsyn Om alle slagtesvin siden fravænning har haft adgang til enten indendørs- eller udendørsområder Der er ikke sygdomme eller andre forhold i besætningen, der kan påvirke kødets sikkerhed Behandling af dyrene med veterinære lægemidler har fundet sted i overensstemmelse med gældende regler, og tilbageholdelsestiderne er overholdt Navn og adresse på den dyrlæge, der er tilknyttet bedriften Andelshaveren er forpligtet til straks at meddele DC Ejerservice, såfremt der sker ændringer i ovenstående oplysninger.

9 3.1.1 / Smittebeskyttelse Dyr På grund af risiko for indslæbning af sygdomme og på grund af garantier til vigtige eksportmarkeder modtager Danish Crown ikke importerede svin, herunder importerede avlssvin til slagtning. Afkom af importerede svin kan leveres til Danish Crown forudsat, at de importerede dyr har været underlagt den danske svinebranches regelsæt om import, slagtning og handel med importerede svin og afkom heraf og forudsat, at afkommet leveres som slagtesvin, -søer eller -orner fra en ejendom, der ikke huser importerede svin. Vildsvin og svin af eksotisk oprindelse modtages ikke til slagtning i Danish Crown, ligesom Danish Crown ikke modtager svin fra besætninger, hvor der forefindes vildsvin eller svin af eksotisk oprindelse, med mindre dette er godkendt af Danish Crown. Personer Ved personbesøg fra udlandet samt ved eget besøg i udlandet skal den enkelte som hovedregel sikre overholdelse af en karantæneperiode på 48 timer. Dog kan der i særlige tilfælde blive tale om både længere eller kortere karantæneperioder. Derudover skal den enkelte andelshaver følge gældende regler og henstillinger, som Landbrug og Fødevarer til enhver tid har udarbejdet, blandt andet i forbindelse med diverse ondartede smitsomme sygdomme som svinepest, mund- og klovesyge m.fl. Transportvogne og chauffører Ved levering af dyr, foder samt andre varer til ejendommen skal man sikre sig imod eventuel smitte. Chauffør og vogn må ikke komme ind på besætningsområdet uden ejerens tilladelse. Det er ikke tilladt chaufføren at komme i stalden i forbindelse med afhentning af svin og søer, med mindre der er tale om tømning af en hel sektion eller stald. Der er krav om udleveringsfaciliteter i form af udleveringsrum eller lignende, som skal rengøres efter hver leverance. 3.1.2 / Levering af svin og søer Den danske svineproduktion er underlagt meget skrappe veterinære regler, som er kendte og respekterede overalt i verden. Det høje veterinære stade er ikke blot med til at sikre Danish Crown markedsadgang i mange lande, men samtidig er det også et vigtigt led i et effektivt overvågningsog bekæmpelsesprogram over for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. For at sikre en entydig sporbarhed fra besætning til slagteri, skal alle dyr (orner, søer, gylte, polte og slagtesvin) tatoveres tydeligt på begge skinker med leverandørnummer og med anvendelse af sværte. Alle avlsdyr (orner, søer og gylte) skal derudover være forsynet med et gult godkendt CHR-øremærke med et mønsterbeskyttet logo. Af hensyn til en hygiejnisk slagtning skal svinene være fastende i mindst 5 timer inden afhentning.

10 3.0 / DANISH CROWN REGELSÆT 3.1.3 / Foder Danmark har en restriktiv foderstoflovgivning, der forvaltes af Plantedirektoratet. Der føres løbende kontrol med alt foder fra danske foderstofleverandører, ligesom der udføres kontrol med importerede fodermidler for at sikre, at der kun benyttes sunde fodermidler, og at foderet ikke har skadeligt indhold i form af biologisk, kemisk eller fysisk forurening. Såfremt andelshaveren anvender produkter med indhold af spagnum, er det nødvendigt at sikre, at dette spagnum er varmebehandlet. Det er forbudt at opbevare og anvende produkter i svineproduktionen, som indeholder kød- og benmel. Det er ligeledes forbudt at fodre svin med køkkenaffald af animalsk oprindelse. I EU og herunder Danmark er det forbudt at bruge antibiotiske vækstfremmere. Tilsætningsstoffer må ikke markedsføres og anvendes, hvis: de ikke er godkendt de ikke bruges i overensstemmelse med tilladelsen de ikke er mærket korrekt Det er vigtigt, at de leverede dyr er fri for skadelige stoffer af enhver art. Ved fodring af dyrene skal der derfor anvendes egnet og rent foder uden skadeligt indhold af sprøjtemidler eller kemikalier. Andelshavere skal derfor være opmærksomme på ethvert fremmedstof, som benyttes i staldmiljøet, så det sikres, at dyrene ikke udsættes herfor. EU s hygiejneforordning vedrørende foder trådte i kraft pr. 1. januar 2006. Alle landbrug skal registreres efter reglerne om GMP eller reglerne om HACCP for at leve op til EU s foderhygiejneforordninger.

11 3.1.4 / Egenbehandling af svin For at opfylde lovgivningens krav til selv at behandle dyr og til selv at udføre specifikke indgreb på pattegrise stilles følgende krav til primærproduktionen. Medicinsk egenbehandling af svin må, som loven foreskriver, kun foretages efter aftale med besætningsdyrlægen. Danish Crown kræver, at enhver egenbehandling finder sted på en måde som sikrer, at dosering og anvendelsesmåde herunder injektionsteknik følger de foreliggende forskrifter. Det er et krav, at andelshaver og ansatte har modtaget instruktion i injektionsteknik, eventuelt halekupering og tandslibning samt kastration, isætning af trynering og aflivning. I forbindelse med kastration af pattegrise skal andelshaveren foretage smertelindring. Kanyler af god kvalitet, og som er detekterbare, skal anvendes. En bøjet kanyle må ikke rettes ud, men skal altid udskiftes. Knækker en kanyle under injektion, skal den straks fjernes. Er dette ikke muligt, skal svinet, eller i tvivlstilfælde alle svin i stien, straks opmærkes, og det eller de pågældende dyr forsynes med et gult CHR-øremærke eller et grønt øremærke, som udleveres fra DC-Ejerservice i Randers. Ved tilmelding af de mærkede dyr til slagtning skal vognmanden og DC-Ejerservice underrettes. Under transporten skal det eller de pågældende svin være tydeligt mærket på ryggen og omkring det sted, hvor kanylen forventes at sidde. Hvis en kanylerest findes i en slagtekrop, som ikke er forhåndsanmeldt af andelshaveren inden indtransport, pålægges andelshaveren en branchebod på 5.000 kr. for en detekterbar kanyle. Er det en ikke detekterbar kanyle, er brancheboden 7.500 kr.

12 3.0 / DANISH CROWN REGELSÆT 3.1.5 / Salmonella og andre zoonoser Danish Crowns andelshavere har pligt til at følge de krav, som de bliver pålagt af Danish Crown, Landbrug og Fødevarer eller myndighederne i forbindelse med fund af salmonella eller andre zoonoser i deres besætning. Salmonella handlingsplan Samtlige Danish Crowns svine- og soandelshavere er omfattet af en salmonella handlingsplan. Opgaven er at minimere forekomsten af salmonella mest muligt i besætningerne samtidig med, at der fokuseres på hygiejne på slagterierne. Herved er forekomsten af salmonella i fersk kød gennem årene reduceret til et meget lavt niveau, som kun ganske få lande i verden kan matche. For at kunne fortsætte denne positive udvikling er det målet at reducere den naturlige forekomst af salmonella i besætningerne til et minimum. Som middel til at nå dette mål udtager og analyserer Danish Crown rutinemæssigt kødsaftprøver fra et udpluk af de slagtede dyr, som dermed giver den enkelte andelshaver grundlag for hurtigt at foretage nødvendige tiltag for at minimere et eventuelt problem. På baggrund af kødsaftprøverne inddeles besætningerne i niveau 1, 2 og 3. Besætninger, der udpeges til niveau 2, pålægges et branchefradrag på 2 % af afregningsværdien. Besætninger, der udpeges til niveau 3, pålægges et fradrag på 4-8 % af afregningsværdien afhængig af de perioder, hvor besætningen tidligere har været i niveau 3 efter 1. januar 2003. Desuden kan myndighederne pålægge besætningerne at udtage stibundsprøver med henblik på typebestemmelse af salmonella. 3.1.6 / Medicinske reststoffer På alle Danish Crowns slagteanlæg foretages en rutinemæssig stikprøvekontrol i myndighedsregi, og en stikprøveudtagning i egenkontrolsystem med henblik på at afsløre eventuelle reststofkoncentrationer af antibiotika i kødet. Da reststoffer i kødet er uønskede, forlanger Danish Crown, at andelshaverne som minimum overholder gældende tilbageholdelsestider, fra et svin medicineres til det sendes til slagtning. Den stramme politik på området har ført til, at Danmark er det land i verden, som ligger lavest med hensyn til fund af reststoffer i kødet. For visse antibiotika stiller Danish Crown yderligere krav til tilbageholdelsestider i forhold til de i forvejen meget stramme danske krav. Danish Crown accepterer således ikke tilbageholdelsestider under 5 dage uanset præparat. Såfremt andelshaveren anvender tetracykliner har branchen besluttet at der er min. 30 dages tilbageholdelsestid forud for slagtning. I tilfælde af, at der via Danish Crowns egenkontrolprogram med reststoffer findes restkoncentrationer af antibiotika, pålægger Danish Crown andelshaveren et Code of Practice-besøg for at dokumentere korrekt medicinregistrering og anvendelse af medicin inden andelshaveren igen kan leveres svin/søer fra den pågældende ejendom. Dette første besøg af Code of Practice-konsulenten betaler Danish Crown. Såfremt indholdet af reststoffer ligger over den maksimale grænseværdi, aflægges andelshaveren et besøg ved en distriktsdyrlæge fra Sundhedskontrol og laboratorier hos Landbrug og Fødevarer. Udgifterne til besøget af distriktsdyrlæ-

13 3.2 / KØD- OG SPÆKKVALITET Danish Crown prioriterer kødkvalitet og spækkvalitet højt, fordi det er forudsætningen for, at forbrugerne får den ønskede positive oplevelse ved tilberedning og fortæring af svinekød fra Danish Crown, og at forædlingsvirksomheder har optimale muligheder for at fremstille højkvalitetsprodukter på basis af råvarer. fra Danish Crown. Halothangenet og RN-genet påvirker kødkvaliteten i negativ retning. Spækkvaliteten påvirkes af den fedtkilde, der anvendes i foderet og jo flere umættede fedtsyrer, der findes i foderet, jo blødere bliver spækket, hvilket ikke er ønskeligt. 3.2.1 / Halothangenet og RN-genet Slagtesvin leveret til Danish Crown må ikke være bærere af hverken halothangenet eller RN-genet. 3.2.2 / Krav til det anvendte foder gen afholdes af andelshaveren. Der udarbejdes både ved Code of Practice-besøg og ved distriktsdyrlægens besøg en rapport, herunder om eventuelle fejl og mangler ved anvendelse af antibiotika, som sendes til andelshaveren med kopi til Danish Crown. Derudover accepterer Danish Crown ikke anvendelse af sulfadimidin eller andre sulfapræparater (sulfonamider) til medicinsk behandling af slagtesvin og søer. Hvis der konstateres rester af sulfonamider over grænseværdien i en so eller et slagtesvin, som er verificeret af fødevaremyndighederne, idømmes andelshaveren en branchebod på 15.000 kr. Andelshaveren skal afholde alle udgifter i forbindelse med afklaring af forekomst af medicinrester i besætningen, herunder dyrlægeudgifter ved besøg af Landbrug og Fødevarers distriktsdyrlæger. Danish Crown accepterer ikke, at der til slagtesvin over 40 kg anvendes foder, der indeholder fiskemel eller fiskeensilage. I foderet til slagtesvin stilles der følgende krav til maksimal iblanding af én af følgende foderemner: Foderemne Maksimal iblanding (% af kg) Animalsk fedt 5 % Rapsolie 1 % Sojaolie 1 % Palmeolie 5 % Blandingsfedt baseret på raps- og eller sojaolie 1 % Blandingsfedt baseret på palmeolie 3 % Rapsfrø 2 % Rapskager 15 %

14 3.0 / DANISH CROWN REGELSÆT 3.3 / DYREETIK 3.3.1 / Naturligt lys i alle stalde Dyreetik er et begreb, der ikke er koblet til noget objektivt kvalitetskriterium, men Danish Crown er opmærksom på, at dyreetik spiller en stadig større rolle for forbrugerne rundt i verden, hvilket også afspejler sig i de regler, Danish Crown har indarbejdet i sin Code of Practice. Danish Crown ønsker, at dansk svineproduktion skal være dyrevelfærdsmæssig forsvarlig, og Danish Crown har derfor suppleret den danske lovgivning på områder, hvor en nærmere præcisering er ønskelig. Danish Crown anbefaler, at alle svinestalde skal have naturligt lys. Ved nybyggeri er det derfor et krav, at nye stalde skal bygges med vinduer. 3.3.2 / Skader hos svin og søer Hos andelshaveren kan der opstå forskellige skader på svin, søer og orner, som medfører reduceret dyrevelfærd. Derfor er det af stor betydning, at den enkelte andelshaver reagerer på gentagne skader. Andelshaver skal behandle skadede dyr og placere dem i aflastningsstier, sygestier eller foretage en aflivning, hvis det skønnes nødvendigt. En aflivning skal altid efterfølges af en afblødning af dyret. Svin / Hos slagtesvin er halebid og brok de hyppigste velfærdsforringende skader. Hvis der på slagteriet registreres mange bemærkninger for halebid, brok eller bemærkninger i øvrigt, vil Danish Crown rette henvendelse til den pågældende andelshaver og vil om nødvendigt stille krav om udarbejdelse af handlingsplan og kompenserende handling. Søer / Hos søer kan skader som skuldertrykning, ar på hals og lignende være forårsaget af problemer i besætningen. Hvis skuldertrykning udvikler sig til skuldersår, bør besætningsdyrlægen kontaktes af andelshaveren. Hvis en andelshaver på sin afregning får mange bemærkninger for skader, kan Danish Crown også her kontakte andelshaveren og vil om nødvendigt stille krav om udarbejdelse af handlingsplan og kompenserende handling. Tilsvarende er gældende for vulvabid, som ligeledes er til stor gene for de drægtige søer. 3.3.3 / Klovbeskæring Korrekt klovpleje har stor betydning for dyrets velfærd. Såfremt søer og orner ikke ad naturlig vej kan få et passende slid på klovene, skal der løbende foretages en kompenserende klovbeskæring.

15 3.3.4 / Levering af svin og søer I forbindelse med levering til slagteri skal andelshaveren sørge for, at udlevering af svin og søer foregår så skånsomt som muligt, og at unødig stress af dyrene undgås. Danish Crown tillader ikke anvendelse af el-stødere eller lignende. Der kan anvendes daskere eller drivplader i forbindelse med udlevering, pålæsning og aflæsning af svin. Andelshaveren er ansvarlig for at udleveringsforholdene er i orden, og at forholdene er i overensstemmelse med lovgivningen. Det gælder forhold i forbindelse med opstaldning, til- og frakørsel samt pålæsning. I forbindelse med afhentningen bør svinene være opstaldet i mindre grupper, så chaufføren lettere kan drive dyrene ud i transportvognen. Ved tilmelding af svin og søer til slagtning skal andelshaveren samtidig informere vognmanden, hvis der skal afhentes svin eller søer, som kræver særlig opmærksomhed, og som eventuelt skal sorteres fra ved afhentningen eller ved modtagelsen på slagteriet. De pågældende svin skal opmærkes på en tydelig måde og opstaldes separat fra de øvrige svin på afhentningsstedet og under transporten. De pågældende dyr vurderes af chaufføren med henblik på en mulig transport. Det er andelshaverens ansvar, at søer og svin er transportegnede, hvilket kendetegnes ved, at de kan gå ubesværet i besætningen samt ved pålæsning og aflæsning af transportvogn. Ved opfyldelse af disse kriterier kan mindre brok og meget let halthed accepteres, hvis det ikke går ud over grisens evne til at bevæge sig frit. Andelshaveren skal have aftalt med vognmand/ chauffør, hvorledes afvigelser ved afhentning og transport skal håndteres, herunder afvigelse i antal grise i forhold til tilmeldingen, og hvis der efterlades svin på afhentningsstedet. Danish Crown accepterer ikke, at søer og gylte leveres til slagtning, hvis der er mindre end 4 uger til forventet faring. 3.3.5 / Bortskaffelse af døde dyr Døde dyr skal afhentes af en godkendt forarbejdningsvirksomhed, for eksempel Daka Bio-industries, som Danish Crown er medejer af. Alternativ bortskaffelse er ikke tilladt. Døde dyr eller smågrisecontainere skal anbringes på en egnet skyggefuld afhentningsplads. Af æstetiske grunde skal pladsen være indrettet, så dyrene ikke kan ses af forbipasserende. Hvis dyrene er overdækkede, skal overdækninger også være i skygge ligesom overdækningen ved afhentning skal kunne flyttes med kran. Overdækninger, der kan blæse væk, giver øget smittefare, og løs plastik, presenninger og lignende skal derfor undgås. Hvor det er nødvendigt, skal det sikres, at ræve, hunde og katte m.v. ikke kan skaffe sig adgang til dyrene. Yderligere kræves for bedrifter med mere end 500 dyreenheder, at der på afhentningspladsen findes cementeret underlag og indhegning, der sikrer mod hunde og katte, ligesom dyrene skal være afdækkede. Fordærvelse og lugtgener bør forhindres ved hurtig tilmelding eller ved anvendelse af køleenhed eller fryser. Daka Bio-industries detaljerede afhentningsregler og praktiske anvisninger kan findes på www.daka.dk.

16 4.0 / TILFØJELSER AF NYE ELEMENTER Ny viden inden for teknologi, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd påvirker løbende vilkårene for dansk svineproduktion, og både Danish Crown og andelshaverne må hele tiden forholde sig til de nye udfordringer, dette medfører. Den nye viden kan både Danish Crown og andelshaverne anvende i deres arbejde for stadige forbedringer i blandt andet produktion, dyrevelfærd, rationalisering af bedrift. For kunderne, forbrugerne og samfundet giver det basis for nye krav og ønsker til primærproduktionen. Danish Crown har et medansvar for udviklingen inden for dansk svineproduktion. Derfor har vi i vores strategi slået fast, at Danish Crown vil gå foran i fastlæggelse af nye retningslinjer for dansk svineproduktion og således være villige til at indarbejde relevante og vigtige kundeønsker og forbrugerkrav i Code of Practice. Enhver ændring af Code of Practice, der ikke er lovbestemt eller baseret på bindende branche beslutninger jf. vedtægterne 23, forelægges for repræsentantskabet og besluttes i bestyrelsen. Ændringen vil blive meddelt i DC UPDATE og på Danish Crowns hjemmeside, www.danishcrown.dk. Som begrundelse for at indarbejde nye krav i Code of Practice skal der indgå markedsmæssige og imagemæssige vurderinger, der viser værdien af ændringen i form af markedsadgang eller fastholdelse af attraktive markeder, hvorigennem Danish Crowns position som førende fødevarekoncern kan bevares og gerne styrkes.

17 5.0 / KONTROL- FORANSTALTNINGER 6.0 / Sanktioner Formålet med kontrolforanstaltningerne er at sikre troværdig dokumentation af, at svineproduktionen hos Danish Crowns andelshavere foregår i overensstemmelse med Code of Practice. I afsnit 3 er der beskrevet en række krav, som Danish Crowns andelshavere skal overholde for at være berettiget til Danish Crowns højeste basis-notering. Konkrete krav eller ønsker, der er fremsat af Danish Crowns kunder er således i mange tilfælde en forudsætning for, at Danish Crown opnår markedsadgang. I andre tilfælde kan de medvirke til at øge markedsandelen. Med andre ord er det konkurrenceparametre, som er nødvendige for at sikre Danish Crown en attraktiv markedsposition. En forudsætning for at Code of Practice kan bidrage positivt til Danish Crowns omdømme som virksomhed og til et styrket afsætningsgrundlag er, at alle andelshavere efterlever reglerne i Code of Practice, og at Danish Crown gennem et kontrol-system kan dokumentere dette. Den enkelte andelshaver har ved sin indmeldelse i Danish Crown bekræftet at ville efterleve den til enhver tid gældende Code of Practice, herunder således DA- NISH Produktstandard med tilhørende bilag og selvsagt dansk lovgivning. Kontrolfunktionen i Code of Practice foretages ved, at Danish Crown stikprøvevis kontrollerer tilfældigt udvalgte andelshavere. Danish Crown gennemfører stikprøvekontrolbesøg ved hjælp af specialuddannede svineproduktionskonsulenter. Danish Crown kan ud over stikprøvekontrolbesøgene gennemføre målrettede kontrolbesøg, såfremt Danish Crown bliver bekendt med eller får mistanke om manglende overholdelse af Code of Practice eller relevant lovgivning. I forbindelse med kontrolbesøget udarbejdes en rapport, der i tilfælde af uregelmæssigheder giver anvisning på, hvordan andelshaveren så hurtigt som muligt skal ændre adfærd for derved igen at kunne leve op til såvel lovgivningen som til Code of Practice. Hvis andelshaveren har udvist fejl eller forsømmelse, og dette efter bestyrelsens vurdering udgør en overtrædelse af Code of Practice, DANISH Produktstandard med tilhørende bilag eller en overtrædelse af dansk lovgivning, kan sagen forelægges bestyrelsen for en vurdering af eventuelle sanktioner. Overtrædelse af Code of Practice, DANISH Produktstandard med tilhørende bilag eller overtrædelse af dansk lovgivning, kan af bestyrelsen sanktioneres ved: 1. Skriftlig påtale eller advarsel med frist til at bringe forholdene i orden. 2. Iværksættelse af prøveudtagning, analyser, kontrolbesøg og lignende for andelshaverens regning. 3. Bod, der berigtiges ved reducering af notering i en periode, som er fastsat af bestyrelsen, dog minimum indtil det tidspunkt, hvor forholdene igen er bragt i orden. Ved overtrædelser vil andelshaveren normalt først modtage en påtale eller advarsel. Ved gentagne overtrædelser eller anden overtrædelse kan noteringen blive reduceret uden varsel. Skriftlig påtale eller advarsel kan afgives administrativt uden forelæggelse for bestyrelsen. Bestyrelsen kan iværksætte sanktion ved berettiget mistanke om overtrædelse, såfremt der forudgående er foretaget en rimelig undersøgelse af forholdene. Ovennævnte sanktionsmuligheder berører ikke Danish Crowns muligheder for at sanktionere over for andelshaverne i henhold til Danish Crowns til enhver tid gældende vedtægter eller i øvrigt at rejse erstatningskrav. Noteringsreduktionen vil af bestyrelsen kunne differentieres ud fra hensyn til overtrædelsens omfang og betydning.

18 Bilag 1 / DANISH Crowns SPECIALGRISE B.1.1 / Danish Crowns specialgrise Forbrugere og kunder stiller specifikke krav til det kød og de kødprodukter, de modtager. Kravene går videre end dem, der er fastlagt i Danish Crown Regelsæt og i lovgivningen. Det være sig såvel etiske og dyrevelfærdsmæssige krav som specifikke ønsker vedrørende fodring. Derfor har Danish Crown differentieret produktionen gennem aftaler med udvalgte andelshavere, og i Danish Crowns strategiplan indgår videreførelse af denne differentieringspolitik. En stigende del af Danish Crowns produktion er baseret på specialgrise, der er tilpasset de forskellige krav fra såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne. Alle specialgrise produceres på kontrakt, hvori de detaljerede krav til produktionen er specificeret. Svin, produceret på kontrakt, afregnes i henhold til afregningsbetingelserne i kontrakten. Størrelsen af tillæg eller fradrag afhænger af de stillede krav samt af afsætningsmulighederne. Alle andelshavere, der tegner kontrakt med Danish Crown om produktion af specialgrise, underkastes Danish Crowns egenkontrolsystem, samt for de fleste typer af specialgrise en overordnet uvildig kontrol. Hertil kommer, at de enkelte kunder til enhver tid har mulighed for at kontrollere den pågældende produktion se i øvrigt under B.1.2. TYPE VÆGTGRÆNSER KG pr. november 2009 KRAV TIL PRODUKTIONEN AFREGNING OPSIGELSESVARSEL Antonius Den Go e Gris Vitalius 75,0 79,9 80,0 94,9 Løsgående søer, min. 50% Duroc, + 30% areal, strøelse, egenkontrol Danish Crowns basisnotering + varierende markedstillæg ydes til godkendte grise inden for vægtintervallerne og min. 57% kød m.v. 6 mdr. Bornholmergrisen 80,0 84,9 85,0 99,9 Født og opvokset på Bornholm. Bornholmsk foder. Ekstra areal. Ekstra modningstid af kødet Danish Crowns basisnotering + varierende markedstillæg ydes til godkendte grise inden for vægtintervallerne og min. 57% kød m.v. 6 mdr. Englandsgrise Følger alm. vægtgrænser Løsgående søer i løbe- og drægtighedsafdelingen. Intet animalsk fedt i foderet, egenkontrol Danish Crowns basisnotering + tillæg pr. kg for godkendte grise inden for vægtintervallet og min. 58 % kød m.v. 3 mdr. Englandsgrise Light (B) Følger alm. vægtgrænser Løsgående søer fra 4 uger efter løbning. Intet animalsk fedt i foderet, egenkontrol Danish Crowns basisnotering + tillæg pr. kg for godkendte grise inden for vægtintervallet og min. 58 % kød m.v. 3 mdr. EU-tungsvin 83,0 99,9 50% af leverancen skal veje over 83 kg Danish Crowns basisnotering op til 86,9 kg. Fra 87,0-99,9 basisnotering -3%. Fra 100 kg et fast fradrag pr. kg. 6 uger Italiensgrise PCA Følger alm. vægtgrænser Omfattende analyser af foder, drikkevand og urin Danish Crowns basisnotering + et tillæg pr. kg 90 dage Hangrise Følger alm. vægtgrænser Ingen specielle krav Danish Crowns basisnotering, dog minus et fast beløb pr. gris. Over 0,25 ppm. skatol afregnes som orne 6 mdr. Frilandsgrise 77,0 79,9 80,0 92,9 Økologiske grise 60,0 99,9 75,0 92,9 Diegivende søer på friland, smågrise født på friland, slagtesvin på friland eller løbegård. Intet animalsk fedt Overholdelse af statskontrollerede økologiske regler, søer og smågrise på friland, NON-GMO-foder. Intet animalsk fedt Danish Crowns basisnotering + tillæg for godkendte grise, min. 56% kød, krav til kamspækmål Danish Crowns basisnotering, økotillæg til alle svin, kvalitetstillæg til godkendte grise, min. 56% kød, krav til kamspækmål, samt markedstillæg til alle afhængig af markedspriserne 12 mdr. 12 mdr. Flex levering Følger alm. vægtgrænser Fleksibel Danish Crowns basisnotering + tillæg for fleksibel afhentning 6 uger Alt ind / Alt ud 70,0 90,9 Ved over 17 afhentninger pr. år betales ekstra afhentningsgebyr Gns. notering over 3 uger, øgede overvægtfradrag 6 uger Sektionsvis levering 70,0 90,9 Ingen specielle krav Ud fra gns. vægt og andel af overvægtige svin over 90,9 kg 6 uger

19 Bilag 1 / DANISH Crowns SPECIAL- B.1.2 / Kontrol af specialgrise Forudsætningen for, at en andelshaver kan tegne en kontrakt med Danish Crown om leverancer af specialgrise, er, at en uvildig kontrollør ved et besøg konstaterer, at produktionen lever op til de i kontrakten stillede krav. Leverandører af specialgrise til hjemmemarkedet og Englandsleverandører modtager ét årligt kontrolbesøg af en uvildig kontrollør. På grundlag af observationerne på bedriften udarbejdes en godkendelsesrapport. Leves der ikke op til de kontraktmæssige krav, pålægges andelshaveren at ændre eller justere forholdene. Såfremt forholdene ikke ved et fornyet kontrolbesøg er bragt i orden, ophører kontrakten fra dette tidspunkt. I grove tilfælde kan det føre til omgående ophør af kontrakten. For Englandsgrisenes vedkommende udføres kontrollen af det til enhver tid godkendte certificeringsorgan (for tiden A/S Baltic Control Ltd.). Kontrollen af Frilandsgrise varetages af Dyrenes Beskyttelse, mens kontrollen af Øko-grise varetages af Plantedirektoratet. Udover de særlige bestemmelser er specialgriseleverandørerne underlagt bestemmelserne i den øvrige del af denne Code of Practice.

20 Bilag 2 / LOVGIVNING Bilag 2 / LOVGIVNING Dansk lovgivning er på en række områder mere restriktiv end i de fleste andre lande. I bilaget henvises til de væsentligste love og bekendtgørelser, som gælder for svineproduktionen. Danish Crown vil informere i DC UPDATE og på Danish Crowns hjemmeside, www.danishcrown.dk, når der kommer væsentlige ændringer. Lovstof vil blive opdateret i Code of Practice på Danish Crowns hjemmeside mindst én gang årligt. De vigtigste love og bekendtgørelser kan samles i følgende emneområder: 2.1. Det omgivende miljø 2.2. Foder 2.3. Veterinære regler 2.4. Svineproduktion og dyrevelfærd 2.5. Handels- og omsætningsforhold Inden for hvert område beskrives kort indholdet i de væsentligste love og bekendtgørelser. Sidst i bilaget er love og bekendtgørelser samlet i tilsvarende områder. Lovteksten til alle love og bekendtgørelser kan ses på Retsinformations hjemmeside: www.retsinfo.dk

21 B.2.1 / Det omgivende miljø De vigtigste regler og bekendtgørelser på dette område findes i landbrugsloven, miljøbeskyttelsesloven og planloven og danner baggrund for miljøbeskyttelsesreglerne. Landbrugslovens formål er at værne om dyrkningsjordene og de landskabelige værdier, således at både jordbrugets erhvervsøkonomiske interesser og hensynet til det omgivende miljø tilgodeses. Der skal sikres en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer, en hensigtsmæssig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv. Loven indeholder regler for erhvervelse af landbrugsejendomme, landbrugspligt, anvendelse af jord og bygninger, driftsform, m.v. Der er regler for husdyrholdets størrelse på den enkelte ejendom. En etablering eller ændring af husdyrholdets størrelse kræver en miljøgodkendelse, når ejendommens kapacitet bliver på mere end 75 dyreenheder (DE). Er der tale om et noget større husdyrhold kræves der udover miljøgodkendelsen også en miljøredegørelse. Udvidelse eller ændring af et husdyrhold og stalde, gødningsanlæg m.v. skal anmeldes og godkendes af kommunalbestyrelsen, før projektet påbegyndes. Den enkelte ejendom er underlagt specifikke regler, idet udgangspunktet tages i den eksisterende ejendoms beliggenhed og godkendelse af produktionsanlæg, herunder lovliggørelse af den nuværende og fremtidige produktionsomfangs samlede indvirkning på miljøet. I den forbindelse er der fastsat en række afstandskrav for de enkelte dele af produktionsanlægget ud til omgivelserne. Ifølge en bekendtgørelse under miljøbeskyttelsesloven er der krav om rottebekæmpelse. For ejendomme med husdyrhold er der krav om et vist jordtilliggende. Reglen om harmoniareal foreskriver, at der maksimalt må udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha. Ejerkrav til harmoniarealet er afhængig af antal godkendte DE for produktionsanlægget og det tilhørende jordtilliggende. Dog kan krav til udbringningsarealet reduceres ved brug af gyllesepareringsanlæg. Opbevaringskapaciteten for husdyrgødning skal svare til 9 måneders produktion. Opbevaringen skal ske i overdækkede beholdere eller beholdere, som sikres med et tæt flydelag. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage, søndage og helligdage på arealer nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Efterårsudbringning af gylle er tilladt indtil 1. oktober for vinterraps og 15. oktober for udbringning på græsarealer.

22 Bilag 2 / LOVGIVNING B.2.2 / Foder Foderområdet og foderstofvirksomheder er reguleret via en bekendtgørelse med en række tilhørende bilag, som også indeholder harmonisering af reglerne inden for EU. Bilagene indeholder bl.a. en liste over de mest anvendte fodermidler, forbudte stoffer og fodermidler med begrænset anvendelse, samt største tilladte indhold af uønskede stoffer. Alle landbrug skal registreres for at leve op til EU s hygiejneforordninger på foderområdet. Afhængig af besætningens registreringsdokumenter vil en kontrollant blandt andet se på foderplaner, blanderecepter, opbevaring af foderstoffer og eventuelle tilsætningsstoffer. Plantedirektoratet er ansvarlig for kontrol med foder og foderproducenter. Kontrollen foregår uanmeldt og kræver ikke retskendelse. Hjemmeblandere, der anvender tilsætningsstoffer i ren form eller som forblandinger, skal på lige fod med foderstofindustrien følge et kvalitetsstyringssystem, der lever op til HACCP-principperne. Plantedirektoratets kontrol sætter fokus på de steder i foderproduktionen, hvor tilsætningsstoffer kan anvendes forkert og udgøre en risiko for dyr og mennesker. Det skal være beskrevet, hvordan man kan undgå fejl, og hvad man skal gøre, hvis der alligevel opstår fejl. Vandets kvalitet sikres ved en regelmæssig kontrol, der foretages i kommunalt regi.

23 B.2.3 / Veterinære regler De veterinære love og bekendtgørelser er en af grundpillerne for opretholdelse af et højt sundhedsniveau i dansk svineproduktion. Reglerne beskriver dyrlægers, andelshaveres rettigheder og pligter til sikring af det høje sundhedsniveau, og stiller krav om dokumentation for gennemførte dyrlægebesøg og medicinske behandlinger. Forudsætningen for at fastholde det høje sundhedsniveau er et gensidigt og forpligtende samarbejde mellem dyrlæge og andelshaver. Dyrlægeloven angiver de generelle retningslinjer for dyrlægers ansvar og rettigheder i forbindelse med behandling af dyr og ved offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyr. Når en andelshaver vælger at indgå en sundhedsrådgivningsaftale, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtig medicin til maksimalt 35 dages forbrug. Ved ordination af et lægemiddel skal dyrlægen give en mundtlig og skriftlig anvisning. Andelshaveren skal i denne sammenhæng føre optegnelser over medicinanvendelse i besætningen. Disse oplysninger skal kontrolleres af dyrlægen ved hvert besøg. Oplysningerne skal gemmes i mindst 5 år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med inspektion eller efter anmodning. Besætningsdyrlægen skal afslutte hvert rådgivningsbesøg i besætningen med en skriftlig rapport over sundhedsmæssige forhold og handlingsplaner. Foreligger der ikke en sundhedsrådgivningsaftale, skal besætningen have mindst et årligt dyrlægebesøg. Såfremt der er behov for medicin i besætningen, kan dyrlægen kun udlevere medicin til maksimalt 5 dages forbrug. Registreringer over forbruget af lægemidler på de enkelte ejendomme samles i VETSTAT, hvorfra myndighederne kan følge udviklingen i medicinforbruget i de enkelte besætninger og på landsbasis. Fødevareloven er en væsentlig lov, fordi dens formål er at sikre forbrugerne sunde fødevarer af høj kvalitet, at beskytte forbrugerne mod vildledning i forbindelse med markedsføring af fødevarer m.m., og at fremme sunde kostvaner. Loven omfatter primært fødevaresikkerhed og sammensætning, markedsføring og mærkning af fødevarer, primærproduktion af fødevarer, indretning og drift af virksomheder, kost og ernæring, myndigheder og kontrol. Bekæmpelse af sygdomme, frivillige mærkningsordninger m.v. er et resultat af fødevarelovens intentioner. Loven om sygdomme og infektioner hos dyr har til formål at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr og beskytte menneskers sundhed ved iværksættelse af foranstaltninger til forebyggelse, overvågning, kontrol og bekæmpelse af husdyrsygdomme samt sygdomme og infektioner, der kan overføres fra dyr til mennesker. Enhver andelshaver har pligt til at tilkalde en dyrlæge, hvis der er mistanke om en anmeldepligtig smitsom sygdom, f.eks. svinepest og mund- og klovesyge. Hvis dyrlægen kan bekræfte sygdommen, har myndighederne i forvejen udarbejdet et sæt bekæmpelsesregler, som tages i anvendelse ved bekæmpelse og udryddelse af disse sygdomme. Salmonellose er én af de sygdomme, der er anmeldepligtig. I tilknytning til forebyggelse af smitsomme sygdomme er der fastsat forskellige regler om registrering i CHR-registeret, mærkning af dyr, transport af dyr, svin på friland, kontrol ved udførsel af levende dyr.

24 Bilag 2 / LOVGIVNING B.2.4 / Svineproduktion og dyrevelfærd Dyreværnsloven fastsætter regler og rammer for pasning, pleje og beskyttelse af dyr, aflivning, kastration, halekupering, transport, operative indgreb og lignende. Dyreværnsloven og bekendtgørelsen om Beskyttelse af svin beskriver regler for pasning af svin, om tilsyn, dyrenes grundlæggende rettigheder og sanktioner, hvis et dyr bliver behandlet uforsvarligt. Der gøres opmærksom på, at omtalen af de følgende bekendtgørelser har forskellige ikrafttrædelsesdatoer afhængig af, hvor længe de igangværende svinebesætninger har været i drift, eller om der er tale om etablering, ændringer eller udvidelser af en produktion. Derfor anføres kun, hvornår kravene skal være opfyldt for alle besætninger. Oversigten og omtalen af gældende love og bekendtgørelser er ikke fyldestgørende. Ved yderligere oplysninger om den praktiske fortolkning af gældende regler henvises der til www.infosvin.dk, hvor der inden for dyrevelfærd er beskrevet de lovmæssige specifikke regler for de enkelte dyregrupper. For søer, gylte og orner gælder følgende krav: Arealkrav for søer og gylte i løsdriftssystemer er afhængig af det frit tilgængelige stiareal og flokkens størrelse. Jo større stiens frit tilgængelige areal og dermed flokstørrelsen er, desto mindre er arealkravet til den enkelte so eller gylt i flokken. Reglerne skal være opfyldt for alle løsdriftssystemer senest 1. januar 2013. Opbinding af svin er forbudt. I alle sobesætninger skal der være et tilstrækkeligt antal sygestier til syge eller tilskadekomne dyr. Sygestier skal have mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal den enkelte sti være på mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. Sygestier skal være indrettet med mulighed for temperaturregulering, d.v.s. at der både skal være mulighed for afkøling og varme, og mindst 2/3 af gulvet skal være med blødt underlag, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. I en sygesti må der anbringes indtil 3 søer eller gylte. For drægtige søer og gylte skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller anden tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Kravet skal være opfyldt for alle stalde senest 1. januar 2014. Orner, drægtige søer, gylte og polte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Kravet skal være opfyldt for alle stalde senest 1. januar 2013. Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. Ornestien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m 2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på mindst 10 m 2, og der må ikke være nogen hindringer i stien. For smågrise, avls- og slagtesvin gælder følgende krav: Nedenstående er eksempler på krav, der skal være opfyldt for alle bygninger til hold af smågrise, avlsog slagtesvin senest 1. juli 2015. I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsareal-

25 krav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf. I stier, der alene anvendes til smågrise, fra fravænning til de er 10 uger gamle, skal dog mindst halvdelen af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv, eller en kombination heraf. I alle besætninger skal der være et tilstrækkeligt antal sygestier til syge eller tilskadekomne dyr. Sygestier skal være indrettet med mulighed for temperaturregulering, d.v.s. at der både skal være mulighed for afkøling og varme. Mindst 2/3 af det samlede minimumsareal i sygestierne skal være med blødt underlag for eksempel gummimåtte eller strøelse i tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. Belægningsgraden i sygestier skal som hovedregel være 50 % mindre end i de øvrige stier. I stalde til smågrise over 20 kg., avls- og slagtesvin skal der være installeret overbrusning eller anden temperaturregulerende foranstaltning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Smågrise, avls- og slagtesvin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. For udendørs svineproduktion gælder følgende krav til areal og indretning: Den udendørs svineproduktion skal være forsvarligt indhegnet bestående af et indre hegn og et omfangshegn. Hytter skal være isolerede eller på anden måde indrettet, så svinenes temperaturkrav tilgodeses, og luftcirkulation i hytten kan reguleres under alle vejrforhold. Der skal være mulighed for yderligere ventilation ud over en enkelt døråbning. Det skal være muligt at føre tilsyn og se alle svin, der opholder sig i hytten. Lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller andet materiale. Der er krav til et sammenhængende lejeareal, aktivitetsareal og udeareal for de forskellige kategorier af svin. Alle svin over 20 kg skal have adgang til et sølehul, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15 C i skyggen. Sølehullet kan erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning. Ved fund af én eller flere døde harer på ejendommen, eller hvis der nedlægges harer med sygelige forandringer, skal disse dyr indsendes til undersøgelse for brucellose. Regler for indgreb på pattegrise: Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder, herunder ører, kan pattegrises hjørnetænder slibes inden for dyrets 4 første levedøgn. Klipning af hjørnetænder er forbudt. Forinden skal der være forsøgt foranstaltninger for at undgå disse skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet til det. Halekupering af svin må ikke foretages rutinemæssigt. Hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kuperingen ikke er foretaget, kan halekupering