Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2009-2015 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus Kommune i perioden 2009-2015 fordelt på forskellige herkomst- og oprindelsesbegreber. Datagrundlaget er fra s Statistiks Arbejdsmarkedsregnskab (AMR). Data indeholder antal fuldtidspersoner fordelt på tid, område, køn, alder, socioøkonomisk status samt herkomst og oprindelsesland. Her opgøres fuldtidspersoner for hele året. En fuldtidsperson må ikke forveksles med en enkeltperson, men er til gengæld en særlig opsplitning af enkeltpersoners socioøkonomiske status målt i tid og kan maksimalt udgøre 37 timer om ugen. Her optælles personens beskæftigelse altid før andre typer af status. Der er således tale om en ny praksis i forhold til tidligere rapporter, der benyttede Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Dette data indeholdt antal personer, hvis socioøkonomisk status blev målt ultimo november, og øvrige karakteristika målt for januar året efter. Dette betyder at de tidligere rapporter ikke kan sammenlignes direkte med denne. Det er derfor beskæftigelsen, ledigheden og tilknytningen til ordinær uddannelse i en mere abstrakt, konstrueret størrelse og man kan ikke derfor ikke henvise resultaterne direkte til et konkret antal berørte personer. Til gengæld gives der et mere fuldkomment og jævnt billede af, hvad en gennemsnitlig 37 timers uge i løbet af det pågældende år bliver brugt på, og kan let sammenlignes på tværs af forskellige grupperinger, som her med fokus på herkomst og oprindelsesbegreber. Se nederst i notatet for en uddybende forklaring på opgørelsesmetode og begrebet fuldtidsperson. Indledning om arbejdsmarkedsbegreber Følgende arbejdsmarkedsbegreber anvendes i dette notat: Den erhvervsaktive alder: Her anvendes intervallet for personer i alderen 16-66 år Arbejdsstyrke: Personer i den erhvervsaktive alder, som enten er i beskæftigelse eller arbejdsløse, herunder midlertidigt fraværende fra arbejdsmarkedet samt i støttet beskæftigelse med løn Ledighedsprocent: Andelen af arbejdsløse ud af arbejdsstyrken Beskæftigelsesprocent: Andelen af beskæftigede ud af befolkningen i den erhvervsaktive alder Øvrig andel under uddannelse: Her menes den andel af de 16-66-åriges fuldtid, der bruges på at være under ordinær uddannelse, efter der er taget højde for andelen brugt på enten beskæftigelse eller ledighed og tæller derfor både studerende, der er delvist beskæftigede eller ledige samt fuldtidsstuderende og -elever Andel i beskæftigelse eller under uddannelse: Beskæftigelsesprocent + øvrig andel under uddannelse Det skal nævnes at begrebet for selvforsørgelse, som et af Aarhus-målene knytter sig til, ikke kan direkte sammenlignes med de ovennævnte begreber, da dette begreb tager udgangspunkt i en optælling fra en anden datakilde. Heri optælles de offentligt forsørgede (hvor alderspensionister, efterlønnere, fleksjobbere og studerende ikke er medtaget) set i forhold til de øvrige i den erhvervsaktive aldersgruppe og netop disse øvrige betegnes som selvforsørgende. Opdateret: Maj 2017 Budget og Planlægning, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune
For at illustrere begreberne kan man se, i figurerne nedenfor som eksempel, de respektive andele med baggrund i Arbejdsmarkedsregnskabet for hele landets befolkning for hele 2015. Figur 1 beskriver, hvordan hele befolkningens socioøkonomiske status kan inddeles for at nå frem til ledighedsprocenten. I den venstre cirkel ses kategorierne, der ikke indgår i arbejdsstyrken, dvs. børn og ældre, studerende, pensionister og øvrige på offentlige ydelser. I den højre cirkel ses arbejdsstyrkens inddeling og andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken er således 4,9% for året. Figur 1 Befolkningens socioøkonomiske status, hele landet, 2015 Hele befolkningen - - -> Arbejdsstyrken Andel med pensioner og ydelser; 11,3% Øvrige; 5,5% Andel under uddannelse; 7,8% Beskæftigede; 95,1% 67+ år; 16,4% Arbejdsstyrken 41, -15 år; 18,1% Ledighedspct.; 4,9% Figur 2 kan beskrive beskæftigelsesprocenten ved at inddele befolkningen i henholdsvis børn og ældre samt personer i den erhvervsaktive alder. I den højre cirkel gives beskæftigelsesprocenten som 59,5% af personerne i denne aldersgruppe. Figuren giver en indikation af hvor stor en restandel af denne gruppe, der har brugt tid på ordinær uddannelse i løbet af året, udover at være beskæftigede. Det ses at 11,9% af tiden i de 16-66 åriges fuldtidsuge i dette år, blev brugt på at være under uddannelse, hvis ikke beskæftigelse. Figur 2 - Befolkningens socioøkonomiske status, hele landet, 2015 Hele befolkningen - - -> Erhvervsaktiv aldersgruppe 67+ år; 16,4% Beskæftigelsesprocent; 59,5% Ledige; 3,1% 16-66 år 65,5% Øvrige; 8,4% -15 år; 18,1% Øvrig andel under uddannelse; 11,9% Andel med pensioner og ydelser; 17,2% 2
Ledighedspct. Hovedtendenser I 2015 er ledigheden stort set på niveau med ledigheden i 2009 for alle oprindelseslande og områder i, med enkelte undtagelser. Det generelle billede er, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har haft en højere tilvækst til ledigheden de seneste par år, mens personer fra ikke-vestlige lande er startet på et højere niveau, har haft en mindre stigning i ledighed de seneste par år, men hvor tendensen lader til at være ved at vende. Ser man til gengæld på beskæftigelsesprocenten, har denne været faldende for alle typer af herkomst med få undtagelser. Generelt kan dette skyldes den stigende ledighed, mens en anden væsentlig forklaring kan være stigningen i antallet af personer under uddannelse. Der ses også, for personer med Syrien som oprindelsesland, at det øgede antal flygtninge slår igennem særligt for beskæftigelsestallene. For 2015 er det muligt at sammenligne opgørelserne på tværs af landet. Her ses det, at ledigheden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Aarhus er lavere end for Odense og Aalborg, på niveau med København men højere end landsgennemsnittet. Derimod er beskæftigelsesprocenten for samme gruppe den næstlaveste i 6-bysammenhæng, hvor det kun er i Odense gruppen generelt ikke er mere i beskæftigelse. Det ses også, at godt halvdelen af de 16-66-årige personer i Aarhus med oprindelse fra ikke-vestlige lande, enten er i beskæftigelse eller under ordinær uddannelse, hvilket er det næstlaveste i 6-bysammenhæng og laver end landsgennemsnittet. Analyse Figur 3 og 4 viser udviklingen i ledighedsprocenten i Aarhus fordelt på oprindelseslande, først i en vestlig/ikke-vestlig opdeling og derefter på de 10 største ikke-vestlige oprindelseslande-grupper i Aarhus. Det ses, i figur 3, at ledigheden er steget for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande siden 2009. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk herkomst er ledigheden under niveauet i 2009 efter at have været steget i mellemperioden. Figur 3 Ledige i procent af arbejdsstyrken i Aarhus fordelt på oprindelsesland 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% Vestlige lande Ikke-vestlige lande Der ses, i figur 4, at for de udvalgte ikke-vestlige lande, undtagen Kuwait 1, har procentsatsen udvist en stigning over perioden, men for de fleste grupper ses det, at ledigheden i 2015 lidt under niveauet fra 2009. For personen med Afghanistan, som oprindelsesland er ledigheden faldet markant henover perioden. Det ses, at flere af de ikke-vestlige lande har en relativ høj ledighedsprocent, og at det særligt er Somalia, Kuwait og Syrien, der har vist høje niveauer i perioden. 1 Årsagen til dette ene udsving er, at arbejdsstyrken i denne gruppe er af særlig lille størrelse på omkring 50-60 fuldtidspersoner, hvilket kan give fluktuationer over tid. 3
Beskæftigelsespct. Ledighedspct. Figur 4 - Ledige i procent af arbejdsstyrken i Aarhus fordelt på udvalgte oprindelseslande 35% 3 25% 2 15% 5% Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kuwait Syrien Kina Ser man på beskæftigelsesprocenten, i Figur 5, har den for alle grupper været faldende i perioden, hvilket til dels skyldes det stigende antal af studerende i Aarhus. Særligt for de seneste år lader udviklingen dog til enten at stagnere. Samme billede tegner sig, hvis man fokuserer på de enkelte lande i Figur 6. Her ses, at beskæftigelsesprocenten for personer med Syrien som oprindelsesland, er beskæftigelsesgraden faldet markant de seneste par år, hvilket kan henføres til fremkomsten af flere flygtninge i den pågældende population. Figur 5 Andel beskæftigede, ud af 16-66 årige i Aarhus, fordelt på oprindelsesland 7 6 5 4 3 2 Vestlige lande Ikke-vestlige lande 4
Andel Beskæftigelsespct. Figur 6 - Andel beskæftigede, ud af 16-66 årige i Aarhus, fordelt på udvalgte oprindelseslande 7 6 5 4 3 2 Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kuwait Syrien Kina Figur 7 og 8 viser den samlede andel af fuldtidspersoner i alderen 16-66 år, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Resten opgøres derfor som enten værende ledige, på diverse ydelser og pensioner eller som øvrige uden for arbejdsstyrken. I Figur 7, ses at denne andel er forholdsvis konsistent over hele perioden for de ikke-vestlige lande samt, mens personer med vestlige oprindelseslande har svunget lidt over tid. Figur 7 - Andel i beskæftigelse eller under uddannelse, ud af 16-66 årige i Aarhus, fordelt på oprindelsesland 9 8 7 6 5 4 3 2 Vestlige lande Ikke-vestlige lande For de enkelte lande ses det, i Figur 8, at der er sket niveauforskydninger (i forhold til Figur 6) for særligt Kina og Afghanistan, som har store andele af personer under uddannelse relativt i forhold til de andre lande. Her er det vigtigt at bemærke, at alderssammensætningen af de udvalgte grupper kan være meget forskellige, hvilket giver naturlige differencer i andelen. 5
Andel Andel Figur 8 - Andel i beskæftigelse eller under uddannelse, ud af 16-66 årige i Aarhus, fordelt på udvalgte oprindelseslande 9 8 7 6 5 4 3 2 Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kuwait Syrien Kina I figur 9 fokuseres der alene på 2015 for oprindelseslande-grupperne i Aarhus forskellige fordelinger af de to andele, andelen i beskæftigelse (beskæftigelsesprocent) og andelen under uddannelse. Figur 9 - Andel i beskæftigelse samt andel under uddannelse, ud af 16-66 årige i Aarhus for 2015, fordelt på udvalgte oprindelseslande 10 9 8 7 6 5 4 3 2 Andel under uddannelse Andel i beskæftigelse Tabel 1.1, 1.2 og 1.3 viser udviklingen for Aarhus Kommune på de tre arbejdsmarkedsbegreber i perioden 2009-2015 fordelt på kommunens 10 største oprindelseslande-grupper, samt derudover tre grupper, der tilhører landets 10 største (Pakistan, Bosnien-Hercegovina samt det tidligere Jugoslavien), øvrige ikkevestlige og vestlige lande samt. Til højre vises forskellen over tid målt i procentpoint. I Tabel 1.1 ses, at grupperne fra Libanon og Pakistan, samt vestlige lande har haft en særlig stor stigning i ledighed. 6
Tabel 1.1 Udviklingen i ledighedsprocenten i Aarhus Kommune 2009-2015 fordelt på udvalgte oprindelseslande Ledighedspct. 2009-2015 (%-point) Libanon 11,8% 14,2% 15,6% 18,4% 20,1% 18,2% 16,7% 4,9 Tyrkiet 12, 12,7% 12,6% 14, 12,7% 12,5% 11,9% -0,2 Somalia 31,6% 31,5% 28,1% 30,6% 31,9% 31,6% 30,3% -1,3 Irak 14,3% 15,1% 16,8% 17,6% 18, 16,2% 14,8% 0,6 Vietnam 9,7% 11,3% 9,6% 9,8% 9,3% 9,1% 8,1% -1,6 Iran 10,2% 10,2% 11,3% 12,8% 12,7% 12, 10,6% 0,4 Afghanistan 16,7% 17,7% 17,8% 15,6% 14,7% 14, 11,3% -5,4 Kuwait 27,5% 26,7% 26,4% 17,7% 18,9% 17,4% 19, -8,5 Syrien 16,4% 22,4% 22,5% 23,6% 21,5% 18,7% 19,3% 2,9 Kina 5,5% 6,7% 7, 8,8% 8,4% 7,9% 7,4% 1,9 Pakistan 9,6% 17,1% 18,8% 19,1% 21, 14,8% 13,9% 4,3 Bosnien-Hercegovina 10,3% 10,2% 11,6% 13,1% 12,9% 14,6% 12,8% 2,6 Tidl. Jugoslavien 12,3% 11,4% 5,3% 5,5% 8,9% 10,8% 8,5% -3,8 Øvrige Ikke-vestlige lande 10,1% 11,1% 10,7% 11,9% 12,4% 11,1% 10,1% -0,1 I alt Ikke-vestlige lande 12,8% 13,8% 13,5% 14,7% 14,8% 13,8% 12,7% -0,1 Øvrige vestlige lande 5,2% 6,3% 6,7% 8,7% 9,9% 9,5% 9,3% 4,1 4,4% 5, 4,9% 5,4% 5,5% 4,9% 4,6% 0,3 I alt 4,9% 5,6% 5,6% 6,2% 6,3% 5,8% 5,4% 0,5 I Tabel 1.2 ses der til gengæld, at det er grupperne fra Syrien, Somalia og Tyrkiet, der er gået ned i beskæftigelse. Tabel 1.2 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten i Aarhus Kommune 2009-2015 fordelt på udvalgte oprindelseslande Beskæftigelsespct. 2009-2015 (%-point) Libanon 24,2% 22,5% 21,6% 20,8% 20,4% 20,7% 22,3% -1,9 Tyrkiet 40,7% 38,7% 38, 36,6% 36,6% 36,2% 36,6% -4,1 Somalia 21, 19,8% 18,8% 17,9% 16,8% 16,2% 16,4% -4,6 Irak 26,2% 24,8% 23,8% 23,1% 22,4% 23, 24,7% -1,5 Vietnam 49,9% 48,1% 47,8% 46,2% 45,9% 46,2% 46,8% -3,1 Iran 39,7% 38,2% 37,8% 36,7% 36,1% 35,9% 36,4% -3,2 Afghanistan 27,6% 25,4% 25, 25,6% 26, 26,8% 28, 0,3 Kuwait 11,7% 10,5% 9,7% 10,2% 10, 11, 10,4% -1,3 Syrien 25,2% 23,2% 20,2% 19,4% 19, 18,6% 14,4% -10,7 Kina 41,1% 38,7% 36,7% 35,6% 36,1% 37,8% 39,5% -1,6 Pakistan 32,5% 30,6% 30,1% 30,4% 28,4% 30, 29,5% -3 Bosnien-Hercegovina 42,6% 41,1% 40,1% 39,5% 41,9% 43,7% 45,5% 2,9 Tidl. Jugoslavien 41,3% 37,7% 38,5% 41,1% 36,1% 37,3% 38,6% -2,8 Øvrige Ikke-vestlige lande 40,9% 39,4% 38,9% 38,9% 38,9% 39,7% 39,6% -1,3 I alt Ikke-vestlige lande 34,5% 32,8% 32,1% 31,3% 31, 31,3% 31,7% -2,8 Øvrige vestlige lande 46,1% 44,3% 42,9% 41,5% 41,5% 43,2% 44,2% -1,9 59,3% 58,1% 57,4% 56,7% 56,4% 56,7% 57, -2,3 I alt 56,3% 55, 54,1% 53,3% 52,9% 53,2% 53,4% -2,9 Det ses, i Tabel 1.3, at særligt for Somalia, Kuwait og det tidl. Jugoslavien gælder, at disse grupper har haft en stigning i den sammenlagte andel, der enten er under uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket er en positiv udvikling. 7
Tabel 1.3 Udviklingen i andelen som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse i Aarhus Kommune 2009-2015 fordelt på udvalgte oprindelseslande Andel 2009-2015 (%-point) Libanon 40,5% 40,7% 40,4% 40,6% 40, 39,7% 41,3% 0,8 Tyrkiet 55,7% 54,4% 54,4% 52,9% 52,5% 52,2% 51,5% -4,2 Somalia 34,8% 35,2% 35,8% 36,4% 36,9% 37,8% 39,7% 4,9 Irak 40,1% 40,3% 40,2% 40,4% 39,8% 40,2% 41,1% 1,1 Vietnam 64,4% 63,2% 63,7% 63,4% 63,9% 64,4% 65,7% 1,3 Iran 54, 52,8% 52, 50,6% 48,8% 47,9% 48, -6,1 Afghanistan 57, 56,4% 54,5% 55,1% 54,8% 55,4% 56, -1 Kuwait 19,3% 18,9% 20,3% 25,4% 26,3% 27,5% 27,6% 8,3 Syrien 42,2% 39,9% 41,4% 42,9% 41,8% 37,8% 31, -11,2 Kina 65,7% 62,6% 61,5% 61,6% 61,3% 63,3% 64, -1,6 Pakistan 50,2% 48,3% 45, 47,4% 44,6% 47,4% 47,6% -2,6 Bosnien-Hercegovina 77,5% 76,4% 78,2% 78,6% 78,8% 75,5% 75,5% -2 Tidl. Jugoslavien 54,8% 54,4% 59,3% 64,9% 61,5% 63,1% 62,2% 7,4 Øvrige Ikke-vestlige lande 57,7% 56,9% 56,6% 57,1% 56,4% 57,5% 57,4% -0,3 I alt Ikke-vestlige lande 50,8% 50,1% 50, 50,1% 49,6% 49,9% 50,1% -0,7 Øvrige vestlige lande 70, 69,8% 68,3% 65,7% 65,1% 66,5% 66,6% -3,4 75,6% 75,5% 75,6% 75,7% 76, 76,7% 77, 1,4 I alt 73, 72,7% 72,7% 72,5% 72,6% 73,2% 73,4% 0,4 Tabel 2.1 viser udviklingen for hele landet, på samme grupperinger med tal for 2015, samt ændringen i procentpoint over den syvårige periode. Her ses både ledigheds- og beskæftigelsesprocenten samt andelen enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Her ses, at det specielt er grupperne fra Syrien og vestlige lande, der har haft den største stigning i ledighed over perioden, hvor personer med Syrien som oprindelsesland også indgår markant mindre i arbejdsstyrken i 2015 end i 2009. På landsplan er det nogle af de samme grupper, som i Aarhus, der har haft en positiv udvikling, hvis man medtænker andelen under uddannelse, særligt Kuwait, Libanon og Irak. Her ses også, at særligt for Syrien har andelen, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, er faldet markant over perioden. Tabel 2.1 Udviklingen i hele landet 2009-2015 fordelt på udvalgte oprindelseslande 2015 Ændring 2009-2015 (%-point) Ledighedspct. Beskæftigelsespct. Andel (B+U)* Ledighedspct. Beskæftigelsespct. Andel (B+U)* Libanon 15,7% 26,2% 46,3% -1,5-0,6 3,5 Tyrkiet 16, 42,1% 56, 0,8-2,2-0,6 Somalia 29,5% 18,4% 41, -4,3-6,4 1,5 Irak 15,3% 26,2% 46,5% -4,0-1,6 2,9 Vietnam 10,9% 47,5% 64,5% -1,9-2,7 1,8 Iran 11,3% 37,6% 50,4% 0,3-5,5-5,7 Afghanistan 15,1% 29,3% 55,8% -1,6-3,8-2,3 Kuwait 21,7% 16, 34,6% -3,8-0,9 4,8 Syrien 25,6% 9, 17,7% 5,8-18,2-24,9 Kina 7,6% 47,9% 65,5% 0,1 2,8-1,5 Pakistan 13,8% 42,6% 56,4% -0,1 0,5 0,7 Bosnien-Hercegovina 8, 40,5% 52,3% -1,7-1,3-0,4 Tidl. Jugoslavien 10,4% 41,7% 52,3% -1,0-1,7 0,3 Øvrige Ikke-vestlige lande 9,1% 45,9% 59,4% -0,1-3,0-1,2 I alt Ikke-vestlige lande 12, 38,8% 53,8% -0,6-3,5-1,7 Øvrige vestlige lande 7,4% 52,8% 66,3% 1,9-0,2 1,2 4,3% 61,9% 73,4% -0,2-1,4 1,4 I alt 4,9% 59,5% 71,3% 0,0-2,0 0,7 * Andelen af 16-66-årige, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse 8
Tabel 3.1 viser en sammenligning mellem Aarhus, hele landet, 6-byerne og Business Region Aarhus for oprindelseslande defineret ved vestlige/ikke-vestlige lande i 2015. Tabel 3.1 Sammenligning mellem udvalgte områder i 2015 fordelt på vestlige/ikke-vestlige oprindelseslande Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande Ledighedspctpctpctpctpctpct. Beskæftigelses- Ledigheds- Beskæftigelses- Ledigheds- Beskæftigelses- Andel (B+U)* Andel (B+U)* Andel (B+U)* Aarhus 4,6 % 57,0 % 77,0 % 9,3 % 44,2 % 66,6 % 12,7 % 31,7 % 50,1 % Esbjerg 4,2 % 60,3 % 70,8 % 7,4 % 53,4 % 67,8 % 11,5 % 35,9 % 51,6 % København 5,3 % 61,4 % 78,0 % 7,2 % 49,8 % 66,1 % 12,7 % 41,1 % 55,4 % Odense 5,9 % 56,0 % 73,4 % 12,1 % 42,7 % 71,5 % 17,5 % 29,5 % 50,9 % Randers 4,7 % 60,1 % 70,5 % 9,7 % 50,1 % 60,9 % 11,9 % 32,7 % 48,5 % Aalborg 6,2 % 58,0 % 74,4 % 14,9 % 38,8 % 67,0 % 14,7 % 34,1 % 56,5 % Business Region Aarhus 4,0 % 61,1 % 74,2 % 8,4 % 50,1 % 66,6 % 11,4 % 33,2 % 50,0 % Hele landet 4,3 % 61,9 % 73,4 % 7,4 % 52,8 % 66,3 % 12,0 % 38,8 % 53,8 % * Andelen af 16-66-årige, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse I tabel 4.1 ses årets gennemsnitlige befolkningstal for de respektive oprindelseslandegrupper i Aarhus Kommune for 2015, samt udviklingen siden 2009. Befolkningen er opdelt herefter ved antallet i den erhvervsaktive alder samt den gennemsnitlige arbejdsstyrke for året. Tabel 4.1 Gennemsnitlige befolkningstal i Aarhus Kommune 2009-2015 fordelt på udvalgte oprindelseslande Hele befolkningen 2015 Ændring 2009-2015 Erhvervsaktiv aldersgruppe Arbejdsstyrke Hele befolkningen Erhvervsaktiv aldersgruppe Arbejdsstyrke Libanon 4.879 3.438 919 267 737 178 Tyrkiet 4.306 3.419 1.420 175 361 5 Somalia 4.333 2.494 587 657 583 0 Irak 3.614 2.532 735 336 338 65 Vietnam 2.529 1.887 962 140 248 55 Iran 2.407 1.938 790 219 226 33 Afghanistan 1.883 1.298 410 471 381 105 Kuwait 842 513 66 138 150 7 Syrien 1.150 762 136 577 454 44 Kina 875 734 313 317 281 117 Pakistan 304 218 75 74 56 16 Bosnien-Hercegovina 484 437 228 162 152 93 Tidl. Jugoslavien 128 111 47 24 17 2 Øvrige Ikke-vestlige lande 7.983 6.224 2.743 1.840 1.530 604 I alt Ikke-vestlige lande 35.716 26.003 9.429 5.395 5.514 1.325 Øvrige vestlige lande 15.093 12.898 6.283 3.753 3.207 1.574 276.577 193.153 115.430 15.071 7.411 290 I alt 327.385 232.054 131.143 24.220 16.133 3.188 9
Opgørelsesmetode og definitioner En af fordelene ved at benytte AMR i forhold til RAS, er at personers socioøkomiske status (tilknytning til arbejdsmarked, på ydelse etc.) omregnet til fuldtidsandel, kan give et mere retvisende billede for arbejdsmarkedstilknytningen over en periode (her hele året) end et øjebliksbillede ultimo november. Summeres over alle typer af socioøkonomisk status, fås det gennemsnitlige befolkningstal for perioden. s Statistiks definition af AMR: Arbejdsmarkedsregnskab AMR (timenormeneret) Datagrundlaget til AMR er et nyt udviklet register kaldet AMR-UN (AMR uden normering). AMR-UN omfatter administrative data, som integreres og harmoniseres i et statistiksystem. På baggrund af AMR-UN dannes AMR ved at timenormere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor en person maksimalt kan bidrage med 37 timer om ugen, svarende til den aktuelle timenorm. Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, fortages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest. Er en person eksempelvis studerende hele året, og har 10 timers deltidsarbejde om ugen i gennemsnit vil denne persons beskæftigelsesandel være en 10/37-del og være opgjort som værende under uddannelse for resten, altså en 27/37-del, selvom denne persons studie i daglig tale beskrives som et fuldtidsstudie. Dette skyldes at arbejdsmarkedsregnskabets primære fokus er tilknytningen til arbejdsmarkedet og der prioriteres derfor generelt efter beskæftigede, ledige, offentligt forsørgede, personer under uddannelse, pensionister, børn og unge og øvrige udenfor arbejdsstyrken som en restandel, hvis timetallet ikke når op til 37 timer i timenormeringen. Optræder en person med mere end 37 timers status nedskrives timetallet i forhold til ovennævnte prioritering. Definition af oprindelseslande og herkomst Personer med udenlandsk herkomst består af indvandrere og efterkommere: a) Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. b) Efterkommere er født i. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Vestlige lande omfatter EU-landene (eksl. ), Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Definition af områder 6-byerne omfatter kommunerne: Aarhus, København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Business Region Aarhus omfatter kommunerne: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. 10