Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy
Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer... 6 2.1.4 Ventilationsinstallationer... 6 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 7 2.1.6 Køleanlæg... 8 2.1.7 Bygningsautomatik... 8 2.1.8 Alternativ energi... 8 2.2 Indeklima... 8 2.3 Vedligeholdelse... 9 3 Forslag til tiltag... 10 3.1 Beskrivelse af tiltag... 11 3.1.1 Klimaskærm... 11 3.1.2 Brugsvandsinstallationer... 11 3.1.3 Varmeinstallationer... 11 3.1.4 Ventilationsinstallationer... 12 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning... 12 3.1.6 Køleanlæg... 13 3.1.7 Bygningsautomatik... 13 3.1.8 Alternativ energi... 13 3.2 Alternative forslag... 13 4 Summering... 14 2
1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Hadsten Skole. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 300 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den 13. marts 2014 Figur 1: Luftfoto af skolen 3
2 Eksisterende forhold 4
Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Hadsten Skole Hadbjergvej 12 12.033 10.733 30 1.300 2.1.1 Klimaskærm Bygningerne er oprindeligt er udført som lette bygninger, men er indenfor de seneste år ændret, således bygningerne har teglfacader. I forbindelse med denne renovering er facaderne og lofterne efterisoleret og der er nye vinduer med energiglas i største delen af skolen. Lofterne er efterisoleret med granulat. Der er stadig gamle vinduer i gangene mellem fløjene. Disse er mange steder i meget dårlig stand og burde udskiftes. Figur 2: Renoveret facade Figur 3: Vindue i gang 2.1.2 Brugsvandsinstallationer Der er varmtvandsbeholdere til det varme brugsvand placeret i teknikrummene i hver fløj. Vekslerne benytter fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumperne til det varme brugsvand er primært af ældre dato. Figur 4: Varmtvandsproduktion 5
Største halvdel af toiletterne på skolen er renoveret med nye blandingsbatterier og toskylstoiletter. Der er dog stadig en mindre del etskylstoiletter og togrebsblandere. Bruserne i omklædningsrummene er uden tryk, men med central styring. 2.1.3 Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrum i gymnastikbygningen og fordeles herfra til de forskellige fløje. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne, ventilerne er placeret i krybekælderen og er meget svære at vedligeholde og servicere. Ifølge driftspersonalet er der områder, hvor det er meget svært at styre varmen. Rumtemperaturen i de fleste lokaler er sat til 20 C Figur 5: Hovedpumpe til fjernvarme Figur 6: Uisoleret rør i krybekælderen Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte fløje. Der er stadig en del ineffektive pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af energimæssige årsager. Dog er der udskiftet enkelte steder, og det virker som at der er udskiftet ved defekt. Varmeanlægget virker til at være dårligt indreguleret og der er en del uisoleret rør, ventiler og pumper i varmesystemet. 2.1.4 Ventilationsinstallationer Der er indenfor det seneste år installeret nye ventilationsanlæg til samtlige klasselokaler, anlæggene betjener også gangarealerne ved klasselokalerne. Der er installeret CO 2 styring i alle klasselokalerne, gangarealerne kører på en grundventilation styret via tidsur på CTS-anlægget. 6
Projektkatalog Hadsten Skole Ventilationsanlægget der betjener festsalen er af ældre dato. Dog er det renoveret med nye EC-ventilatorer. Anlægget er et opvarmningsanlæg uden varmegenvinding, men kører recirkulering ved opvarmning. Komfortventilationen er styret via CO2. Ventilationsanlæggene der betjener gymnastiksalene og omklædningsrummene er recirkuleringsanlæg og har ingen varmegenvinding. Anlæggene er styret via CO2 og fugtighed. Udsugningerne i sløjd og skolekøkken er styret via lokale tryk. Der er installeret Airmaster anlæg i 10. klasse med lokal styring. Figur 7: Ventilationsanlæg i fløj A Figur 8: Indblæsningsanlæg til festsalene 2.1.5 El-installationer inklusiv belysning Belysningen er udskiftet til T5-armaturer på det meste af skolen. Der er installeret bevægelsessensorer i alle klasselokaler. I gangene mellem fløjene er belysningen stadig den originale, dog er der skiftet fra glødepærer til sparepærer. Belysningen her er meget dårlig og lever ikke op til gældende krav og standarder, især de steder hvor arealerne også inddrages til undervisningsbrug. Figur 9: Belysning i faglokale Figur 10: Belysning i gangareler 7
Der var en del ladekabinetter til bærbare computere på skolen. De er primært placeret i depotlokaler. 2.1.6 Køleanlæg Der er to mindre køleanlæg i SFO en. Figur 11: Køleanlæg til SFO 2.1.7 Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er et nyere TREND anlæg. Alle varmekredse og primære ventilationsanlæg er koblet på anlægget. Dog er styringen til anlægget der betjener tandlægen ikke fuldt integreret på CTSanlægget. Figur 12: Oversigtsbilled på CTS-anlægget Figur 13: Indblæsningsanlæg til festsalene 2.1.8 Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der er problemer med at styre varmen, hvilket kan give problemer enten med for kolde eller varme lokaler. 8
Det atmosfæriske indeklima virker til at være godt. 2.3 Vedligeholdelse Der er stadig en del ældre vinduer i gangene mellem fløjene som burde udskiftes til nye. Der er rådskader på flere af disse. Flere at tagene er af ældre dato, men virker til at være tæt. 9
3 Forslag til tiltag 10
3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år. 3.1.1 Klimaskærm Vinduerne i gangene mellem fløjene udskiftes til nye vinduer med energiruder. Der er regnet med at udskifte ca. 302 m 2 vinduer svarende til 100 vinduer. Kælderdækkene mellem stueetagen og krybekælderen efterisoleres. Dette kan være med til at give færre trækgener fra det kolde gulv. Der er nogle ældre vinduer i 10. klasse bygningen. Disse udskiftes til nye vinduer med energiglas. Der er regnet med at udskifte 24 m 2 vinduer Udskiftning af vinduer i gange Efterisolering af kælderdæk Udskiftning af vinduer i 10. klasse [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Varme. 31,37 9.410 Varme: 74,88 22.464 Varme: 2,11 634 3.1.2 Brugsvandsinstallationer De resterende togrebsblandere på toiletterne udskiftes til nye Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Der er regnet med at udskifte 5 stk. Der udskiftes 13 pumper på det varme brugsvand. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer Udskiftning af togrebsblandere [MWh el m 3 ] Varme: 0,52 Vand: 29,87 [kr.] 1.457 3.1.3 Varmeinstallationer 11
Varmeanlægget indreguleres så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Der udskiftes syv pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. Indregulering af varmesystemet Udskiftning af pumper varme og ventilation [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Varme: 73,74 22.122 El: 4,67 7.702 Teknisk isolering Varme: 21,60 6.480 3.1.4 Ventilationsinstallationer Der udskiftes tre pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen herved ligger under udskiftning af pumper i kapitlet Varmeinstallationer. 3.1.5 El-installationer inklusiv belysning Der optimeres på efterløbstiden på de eksisterende bevægelsessensorer på belysningen, således det sikres at belysningen ikke er tændt længere end der er behov. Belysningen i omklædnings- og baderummene i forbindelse med gymnastiksalene udskiftes til nye energieffektive armaturer med bevægelsessensorer. Belysningen i gangarealerne mellem fløjene udskiftes til nye armaturer, således at belysningen overholder gældende krav og standarder. Der etableres bevægelses- og dagslysstyring på den nye belysning. [MWh el m 3 ] [kr.] Justering af PIR El: 5,28 8.716 Udskiftning af belysning i omklædning Udskiftning af belysning i gange El: 2,58 4.259 El: -0,95-1.049 12
3.1.6 Køleanlæg Ingen tiltag. 3.1.7 Bygningsautomatik Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget og ventilationsanlæg. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Nogle af disse besparelser ligger under de enkelte komponentafsnit, fx varme og ventilationsinstallationer Optimering af temperatur og driftstider [MWh el m 3 ] Varme: 24,58 El: 2,40 [kr.] 11.334 3.1.8 Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Ingen alternative forslag. 13
4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 229 MWh El: 14 MWh Vand: 30 m 3 Økonomisk årlig besparelse 93.528 kr. Simpel tilbagebetalingstid 26,9 år Anlægsinvestering 2.520.031 kr. CO 2 reduktion 65,8 ton 14