Spejdersport September - Oktober - November 2008 24. Årgang Sommerlejre Læs de mange spændene beretninger fra årets sommerlejre inde i bladet Silverlake Island Næsbycentret Se Billederne! Efterårets arrangementer Informationer om efterårets mange arrangementer. Husk at tilmelde dig!
Formanden tager ordet Velkommen tilbage fra jeres sommerlejre og sommerferie. Forhåbentligt har I alle haft en rigtig god sommer med masser af gode oplevelser. Et nyt spejder år står for døren. Det bliver et rigtigt spændende år idet vores korps kan fejre 25 års jubilæum. Det skal fejres med en Jubilæumskorpslejr til næste sommer. Jeg kan love jer at det bliver en spændende oplevelse for jer alle at deltage i denne lejr. Vi vil sætte fokus på de gode gamle spejderidealer, og I vil sammen komme til at opleve mange spændende ting på lejren. Friluftsliv, fællesskab, oplevelser, udvikling og samarbejde er nøgleord for et godt spejderliv. Korpslejrudvalget har allerede i lang tid været i gang med forberedelsen til denne lejr glæd jer. Vi har i Korpsstyrelsen fundet og lejet et stort lokale i Allerød, hvor vi har tænkt os at opmagasinerer og gemme alle korpsets effekter. Det har længe været et problem at alle disse ting har været opbevaret rundt omkring i landet og vi har på fornemmelsen at grupperne godt kan bruge den plads selv, som korpsets effekter har beslaglagt. I Korpsstyrelsen arbejder vi også på at lave en opdateret politik for samværsformer i vort korps. Vi har længe haft en politik angående pædofili-problemer, men vi vil nu også gerne have en politik angående indtagelse af alkohol, narkotika og rusmidler. Jeg vil derfor opfordre jer til, lokalt i grupperne, at få en dialog i gang hvis I ikke allerede har det om samværsformer i jeres gruppe. Indmeldelser i korpset skal nu sendes til Korpsstyrelses medlem Jette Ronge. Ledererklæringer og politiattester skal stadig sendes til Formanden. Spejderdata fungerer fint I skal bare huske at opdatere jeres ændringer, så letter det alles arbejde betydeligt. Henrik Danielsen har efter moden overvejelse valgt at trække sig fra Korpsstyrelsen. Vi siger tak til Henrik for hans indsats i styrelsen. Velkommen til det nye spejder år og på gensyn. Søren Winther Spejderchefen tager ordet Vær hilset! Så er sommeren 2008 noget, som vi kan huske tilbage på. Tiden flyver af sted, og lige foran os ligger efteråret klar til at blive taget i brug. Havde I en god sommer? Det håber jeg at I havde, for det havde jeg. 2 ugers velfortjent ferie med familien, heraf 1 uge i Spaniens sol og varme, noget der giver fornyet energi på batterierne. Efteråret bringer som altid travlhed i De Gule Spejdere. Ja, hvornår har vi ikke travlt med det ene eller det andet. Indimellem så travlt, at jeg faktisk kunne bruge al min tid på De Gule Spejdere, og familien synes også, at jeg gør det indimellem. Men sådan er det at være leder i en lokal spejdergruppe og så samtidigt også være spejderchef. Men jeg klager nu ikke, for kunne jeg ikke lide det, kunne jeg jo bare lade være. Men jeg kan jo godt lide det. De Gule Spejdere er så heldige, eller rettere dygtige, at vi til stadighed kan se fremgang og optimisme i alle vores grupper. Det er dejligt at møde ulveunger, stifindere, spejdere, pionerer, rovere og ikke mindst ledere, der med et smil siger hej Per, når vi mødes. At høre og mærke glæden ved at være spejder, at vi mødes igen og at vi snart skal mødes igen. Jeg glæder mig hver gang, til jeg skal mødes med jer ude omkring i landet, hvad enten det er til et møde eller en turnering. Og når vi så er på vej hjem igen, er jeg fyldt af glæde og overskud og glæder mig til næste gang, vi skal mødes. Victor Borge sagde en gang, at Den korteste vej mellem 2 mennesker er et smil. Hvor havde han ret! Bliver man mødt med et smil, smiler man jo selv tilbage, og så er tonen lagt. Spejderarbejdet handler også om, hvordan vi omgås hinanden. Det er her, at smilet kom-mer på banen. Jeg plejer spøgefuldt at sige Smil til verden og den skrupgriner af dig! Men med et smil går det hele nemmere. At være optimist hjælper gerne på humøret og på de kræfter, man har til sin rådighed. Lyt bare til damplokomotivet, der skal over en bakke: på vej op siger det Jeg tror jeg kan, jeg tror jeg kan og på vej ned siger det Jeg vidst jeg ku, jeg vist jeg ku Sådan er det også for os mennesker. Hvis vi siger til os selv, at vi kan godt klare det i stedet for, at det klarer vi aldrig, så går det faktisk meget nemmere. Og vi kan faktisk klare meget mere, end vi selv tror. Jeg ønsker jer alle et godt efterår og spejdere, pionerer og rovere en god turnering i ef-terårsferien, vi ses! Med spejderhilsen Per Stigaard Indholdsfortegnelse Ulvesider 4 Stifindersider 6 Nyt fra grupperne 27 Infoside 31 2 Forsidebilledet: Troldhøj på Als
Korpslejr 2009 Korpslejren 2009 kommer til at foregår på Jamborette pladsen i Rold Skov, fra den 4. til den 11. juli 2009. Temaet for Korpslejren, kommer til at være en fortsættelse af sidste korpslejrs riddertema. Under lejren, kommer der til at være en masse workshops man kan deltage i. Der vil komme meget mere information, når vi kommer videre med forberedelsen af lejren, så følg med i Spejdersport og på hjemmesiden. Reserver allerede nu datoen! Det bliver et brag af en korpslejr!! Vær opmærksom på! Artikler eller andet i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for korpsets eller redaktionens holdninger eller synspunkter. Når du sender en artikel eller billeder, giver du redaktionen og korpset rettighederne til at bruge dette i bladet og på hjemmesiden samt andet PR-materiale. Vi forbeholder os retten til at redigere i alt indsendt materiale. Spejdersport: Medlemsblad for De Gule Spejdere i Danmark Tryk: Lasertryk.dk - Oplag: 1.000 eksemplarer ISSN: 0908-5505 Redaktion: Stinus Andersen Dennis Christensen Michael Vester Anders Rønn-Nielsen Petra Munk Wolfhagen (opsætning og layout) Charlotte Andersen (Ulvesider) Stine Printzlau (Stifindersider) Redaktør: PR Udvalget, Stinus Andersen Storskoven 1, Annisse 3200 Helsinge Telefon: 3698 0708-2966 7032 Mail: Redaktion@gulspejder.dk Deadline næste blad Den 10. November 2008 Lokalredaktører: 1. Næstved: Mai-Britt Andreassen Bobbarækus: Lotte Frederiksborg Trop: Charlotte Andersen Frie Fugle: Ulla Larsen Fugl Phønix: Preben Bjeragger Grib Skov Trop: Gruppe Loke: Jens Langkniv: Ridder Ebbe Rold Skov: Skjoldungerne: Kong Valdemars Trop Hans Hanehøj Per Stigaard Pernille Hall Birgit Petersen Kirsten Jensen Miranda Olsen Gitthe Bekker 3
Jungle Hvordan bliver vejret! Mange insekter kan opfatte forandringer i luftens tryk, akkurat som et barometer. Myg, fluer, biller og vingede bladlus vil kun stige til vejrs, når vejrudsigten er god. De samler sig så til store sværme. De jages så af svalerne, og derfor siger man, at når svalerne flyver højt, bliver det godt vejr. Insekterne går til vejrs med de opadgående luftstrømme og føres over havet. Derfor kan man mange gange finde millioner af mariehøns skyllet op på strandkanten. Man kan redde mange af disse små nyttige biller, hvis man skyller dem med ferskvand og giver dem noget sukker at spise. Kan du finde vej gennem labyrinten?? Junglens Mesterord! Vi er af et blod du og jeg I Kaas jagt lærer Mowgli Mesterordet, således at han kan tale med og kræve hjælp af alle junglens skabninger. Det betyder: Vi er i et fælles broderskab, vi er kammerater. Baloo lærte Mowgli at sige Mesterordet, med alle dyrs betoninger: som slangerne, som fuglene, som bjørnene osv. og som bekendt fik det stor betydning for ham, da han bortførtes af Bandarlog til deres gemmested i ruinerne. 4
Siden Vikingekompas I 1948 blev der i Grønland fundet et fragment af en cirkelrund træ-skive, der siden er blevet fortolket som et solkompas med kompasstreger og skyggekurver. Fundet kan dateres til omkring år 1000, altså mere end 200 år før det magnetiske kompas. Verdenshjørner... Skal du finde rundt i naturen, er det godt at kende de 4 verdenshjørner. Hvis du får at vide i hvilken retning nord findes, kan du altid finde de andre 3 verdenshjørner syd øst og vest. Hvis du står, så du har næsen mod nord, har du syd i den modsatte retning, altså bagved dig, øst er på din højre side og vest på din venstre side. Imellem disse hovedretninger ligger nordøst, sydøst, sydvest og nordvest. Har du et kompas og har lært og bruge det, kan du altid finde de forskellige retninger. Men ved at se dig godt for ude i naturen, kan du også her lære at finde retningerne. Hvis du kan se solen, er problemet løst, da den døgnet rundt befinder sig i de verdenshjørner, som du ser på kompasset. Du kan også klare dig uden solens hjælp. Se efter nogle fritstående træer, og du vil lægge mærke til, at de tit hælder mod øst, da vi her i landet ofte har vestenvind. Find nogle træer, hvor der vokser mos og alger på foden af dem, de vil gerne sidde på den side, der vender mod nord eller nordvest. Se på de gamle landsbykirker, her vil tårnet næsten altid vende mod vest og koret vende mod øst. Hvis du har et kompas, kan du finde de forskellige verdenshjørner ved hjælp af det. Hvis du f. eks. gerne vil finde øst ved hjælp af kompasset, sker det på følgende måde: Drej først kompas huset sådan, at du får øst ud for marchretnings pilen, og så vender du dig sådan, at magnet nålen, der altid peger mod nord, kommer til at pege i præcis samme retning som kompas hus pilen. Nu vil øst være i den retning, hvor marchretnings pilen peger. De andre verdenshjørner finder du på nøjagtig samme måde. Husk altid først at dreje kompas huset sådan, at du får marchretnings pilen ud for den retning, du ønsker at finde. 5
Tapre Stifindere! Nu er sommeren gået på hæld, og det er endnu engang blevet tid til et indlæg fra mig. Denne gang vil jeg fortælle lidt om bålpladser og huggepladser. Ligesom sidste gang vil jeg skrive om nogle af de lejrarbejder, der blev lavet på stifinderturneringen. Jeg vil skrive om den bedste bål- og huggeplads og beskrive, hvad der er godt, og hvad der kunne være gjort bedre. Derudover vil jeg fortælle lidt om, hvordan og hvorfor man laver de to lejrarbejder. Jeg har talt Spejdende Ørn Bålplads Hvorfor: Når man er på lejr, skal man mange gange selv lave mad. For at lave varmt mad må man lave et bål. Hvis man bare tænder et bål oven på græsset, vil man for det første lave en stor plet i græsset, som ikke vokser op igen i et stykke tid. Hvis man derimod laver en bålplads, og man sløjfer den rigtigt, går der ikke lang tid, før man overhovedet ikke kan se, at den har været der. For det andet kan man bedre styre bålet, så der ikke går ild i græsset udenom. Derved kan man undgå, at ilden breder sig. Hvordan: Bålpladsen skal være mindst 1x1 meter. Hvis bålpladsen er mindre, vil bålet kunne brede sig udenfor bålpladsen. For at beskytte siderne på bålpladsen, så den kan sløjfes ordentligt, skal man lave en ramme af rafter. Rammen skal være ca. i højde med græsset udenom. Hvis den stikker for højt op eller ligger for lavt, kan man snuble over kanten eller glide på den og falde ind i bålet. Rammen skal ligge helt fast. Man sætter pløkke i hjørnerne for at holde på rammen. Rafterne i rammen skal passe sammen i hjørnerne, så det ser pænt ud, og de skal ligge, så de holder hinanden fast. Stifinderturneringens bedste bålplads blev lavet af Admiraler fra 1. Næstved Det var godt: - Bålpladsen var over - 1x1 meter. - Rafterne ligger ca. i niveau med jorden. - Rafterne er savet i smig i hjørnerne (de er savet skråt, så de passer sammen) Det kunne være gjort bedre: - Der mangler pløkke i hjørnerne, der holder rammen fast. 6
Abnaki-stammen Abnaki-kvinde Fra: www.american-nativeart.com/publication/abenaki/abenaki.html Abnaki var faktisk ikke en rigtig stamme - men et forbund af forskellige stammer Abnaki-stammen levede af at jage, fiske og af at dyrke majs. De boede i faste landsbyer, hvilket vil sige, at de ikke rejste rundt som mange prærie-stammer. Abnakierne boede på østkysten af USA, lige syd for grænsen til Canada Derfor boede de ikke i teepee er men derimod i Wigwams, som er små hytter dækket af bark. Stammen var på et tidspunkt involveret i pelshandel med franskmændene. Man mener, at det var disse franskmænd, der gav stammen sit navn Abnaki. Navnet kommer fra ordet Wabanaki, som betyder noget i retning af dem, der bor ved solopgangen. Efter flere blodige kampe med den hvide mand i det 17. og 18. århundrede flyttede stammen til Canada. I dag er der ca. 5000 Abnakier tilbage. Huggeplads Hvorfor: Når man hugger med en økse, er det vigtigt, at man har et sted, der passer i højden så er der mindre risiko for at hugge sig. Grunden til at man laver en indhegning udenom huggeblokken, er for det første at man kan holde spånerne inden for et begrænset område, så de ikke ligger over hele lejrpladsen. For det andet kan man undgå, at andre kommer for tæt på en, der står og hugger. Hvordan: Det vigtigste ved en huggeplads er, at huggeblokken er sat godt nok fast. Hvis huggeblokken står løst, kan det være meget farligt at hugge på den. En anden vigtig ting er, at huggeblokken hverken er for høj eller for lav til koblets medlemmer. Huggepladsen skal have en ordentlig størrelse, så man kan stå godt, når man hugger. Spånfanget skal være tæt, så det fanger de fleste af de spåner, der flyver fra huggeblokken. Snorene i spånfanget skal være stramme, så spånfanget ikke hænger. Pælene i spånfanget skal stå fast i jorden, ellers vil snorene hænge. Det kobbel, der havde den bedste huggeplads på årets stifinderturnering, var Puma fra Jens Langkniv. Det var godt: - Puma havde sat deres blok rigtig godt fast. - Huggeblokken havde en rigtig god højde. - Huggepladsen var stor nok til at man kan stå godt når man hugger eller saver. Det kunne gøres bedre: - Spånfanget mangler en del gran, men det er ikke Pumas skyld, der var ikke nok gran til at gøre det helt tæt. - Snorene i spånfanget hænger. De kunne godt være strammet mere. Eventuelt kunne man have banket flere pæle i jorden, for jo kortere der er mellem pælene, jo bedre kan snoren bære grannet. 7
Øksesvinger - To modulemøder i øksesvinger Her er to møder, der skal til at tage øksesvinger. Møderne er ment som hjælp til patruljelederen, han eller hun er meget velkommen til at passe mødet til, det skal kun ses som et forslag. Hvis I kunne tænke jer andre forslag til møder, så er I meget velkomne til at skrive til redaktionen, og så skal vi prøve at få det med i næste nummer. Møde 1 Tid Opgave Beskrivelse 19.00 Start + uniformstjek Her starter I mødet, kontroler om alle har deres lommer i orden. Der informeres også om dagens program 19.05 Energileg Bankebommen Legen består af en bom og to puder/aviser. Deltagerne kæmper nu mod hinanden to og to. Det gælder så om at vælte den anden af bommen. Man må kun bruge puden/den sammenrullede avis. Der holdes styr på hvem der vinder flest kampe. Og vinderen er så den med flest vundne kampe. 19.15 Opgølning på sidste mødes instruktion Her følges der op på stoffet fra sidste møde ved en lille konkurrence mellem patruljens medlemmer 19.35 Instruktion i PL instruere øksesvinger Øksens dele Forskellen på de forskellige økserog hvad de bruges til: Køkkenøkse (500 gram) Grenøkse (550-750 gram) Skovøkse (800-1000 gram) Flækkeøkse (1000-2000 gram) Skarøkse (650 gram) Og savene: Savens dele Fukssvans Buesav kort og lang Kniven Sikkerhedsregler og korrekt brug af værktøjet Vedligeholdelse og opbevaring Herunder slibning af værktøjerne 20.00 Øvelse i øksesvinger Der laves to poster patruljen skal besøge begge inden for 20 min Post 1 Her skal patruljen bruge øksen og saven. De skal huske sikkerhedsregler og korrekt brug af værktøjerne. Post 2 Her skal patruljen vedligeholde værktøjet. Øksen slibes Kniven slibes Værktøjets metaledele smøres ind i et tyndt lag olie Der laves en takling lige unde øksen hoved for at beskytte skæftet Det kontroleres om øksens hoved sidder ordenligt. Ellers bruges evt. en ny kile 20.25 Fremstilling af brænde Patruljen fremstiller i fælleskab brænde til aftenens bål. Alle skal prøve at flække og save 20.40 Rådsild Patruljen afslutter mødet på en ordentlig måde, ved at samles om bålet. Snak om dagens møde Praktiske informationer Dagbog Forberedelser til næste møde 20.55 Afslutning Patruljer slutter mødet med patruljeråb eller sang 8
Møde 2 Tid Opgave Beskrivelse 19.00 Start + knivtjek Mødet starter og kniven kontrolleres Er den skarp og ordenligt vedligeholdt 19.05 Energileg Vælt en pæl 19.15 Opgølning på sidste mødes instruktion Patruljen stiller sig i en rundkreds. Afhængig af antallet af deltagere stilles 2-4 stykker brænde rundt i rundkredsen. Det gælder nu om at få de andre til at vælte brændet. Hvis man vælter et stykke brænde er man uden. Bål tændningskonkurrence: Der laves en båltændningskonkurrence mellem patruljens medlemmer. Der findes 117 sjove båltændningskonkurrencer. De skal bruge både økse og sav. Kontroller om de stadig kan huske sikkerhedsregler og korrekt brug. 19.30 Fældning af træ Find et træ til hver patrulje medlem som de skal fælde (10 cm i diameter ved roden). Prøv eventuelt at spørge skoven om I ikke kan få lov at fælde et par træer. PL instruere på stedet, i korrekt teknik. 20.00 Savbuk Patruljen deles op i hold af 2, der hver fremstiller en savbuk og en huggeblok (korrekt fremstillet og forsvarligt anbragt). De fældede træer saves op og flækkes til brænde 20.40 Vedligeholdelse af Værktøjet efterses og vedligeholdes. værktøj 20.45 Rådsild 20.55 Afslutning 9
Lederkursus 2008 Så indbydes der igen til lederkursus. I år kommer til at foregår i sorø fra den 11. til den 14. september (samtidig med årets LPT). Lederkursus Lederkursus for alle ledere, assistenter og medhjælpere. Er du fyldt 21 år, så har du mulighed for at deltage i korpsets lederkursus, som afholdes hvert andet år. Din deltagelse vil give dig selv og dermed dine lederkammerater ny dynamik, glæde og begejstring for spejderarbejdet! Som gennem gående holdopgave over 3 dage laves et spændstig, formfuldendt og helt usædvanligt pioner projekt og undervejs tager vi fat på bl.a. a. - traditioner i gruppen. b. - betydning af det civile islæt i gruppen og korpset. c. - fælles sommerlejre. d. - den ansvarlige leder. e. - hvordan ser den perfekte assistent ud? f. - hvordan løfter vi gruppen til nye højder? g. - patruljesystemet. h. - hvordan fungerer jeres spejderhus og grund? i. - gruppens og de enkelte grenes økonomi. j. - holdpræstationen. k. - alkohol og rygning. l. - roverklanen. Tilmelding til årets lederkursus Hvis du kunne tænke dig at deltage på årets lederkursus, så skal du skrive en mail til pmunkwolf@gmail.com. Kurset koster 200 kr. Men der gives fra korpsets side kørselsgodtgørelse efter gældende regler. Der er sidste tilmeldingsfrist den 1. oktober. Adresse Adressen er Spejd Niløse, Holmevejen 4, Niløse, 4293 Dianalund. Kørselsvejledning findes på bagsiden af LPT indbydelsen (kan ses på www.gulspejder.dk) 10
Island 2008 39 spejdere, pionerer og ledere Grib Skov Trop deltog på International Jamboree på Island. Lejren lå ved byen Akureyri i det nordsiden af øen. (det er Islands anden største by med 17.000 indbyggere). Vi var 1.400 spejdere og 150 hjælpere på lejren. Lejren varede 8 dage, heraf var der fire aktivitets dage, hvor vi på forhånd havde valgt hvilket aktiviteter spejderne skulle ud på. Vi var heldige med vejret og havde masser af solskin og omkring 20-23 grader hver dag. Men om aftenen kunne det godt blive køligt. (I øvrigt er vejret generelt bedre i Akureyri end i Reykjavik) Nogle af aktiviteterne i lejren var lidt for simple til os gule spejdere vi er vandt til større udfordringer, men dette var kun et lille minus i forhold til helhedsindtrykket af lejren. Efter lejren drog vi på vandretur i 2½ dag og sidste dag var vi forbi den blå lagune, inden vi fløj hjem. Vi fandt lejren ved at søge på nettet og takket være en god kontakt til de Islandske arrangører lykkedes at det at få styr på alt. Vi havde arbejdet hårdt med at få sponsorater til turen, og på den måde lykkedes det os at reducere deltager prisen med 2.000 kr. til 3.500 kr. pr. person. Vi kan kun anbefale andre at prøve en lignende tur. Det er ikke så uoverkommeligt at planlægge, og det giver et kæmpe boost for sammenhold og venskab i troppen. De Islandske spejdere planlægger en lignende jamboree om 4 år. Se mere på http:// www.scout.is/jamboree2008/ Med spejder hilsen Anders R-N, Petra og Stinus Mandag d. 21/6 2008 stod 39 spejdere og ventede spændt på deres fly i Kastrup Lufthavn. De var blevet lovet en fed tur, men de anede ikke, hvilke fede oplevelser der lå dem i vente. Destinationen var Island. Øen, som er kendt for sit barske klima, viste sig faktisk at byde de friske spejdere velkommen med en næsten skyfri himmel og en behagelig temperatur. 11
Efter en 7 timers bustur gennem Islands smukke landskab, ankom vi til vores lejr. Kl. var omkring 02:00 i dansk tid, men vi skulle sætte tiden 2 timer tilbage. På trods af at det på Island var midnat, var solen ikke gået ned! I lang tid hang den som om den var ved at gå ned, men først da vi ville lægge os til at sove, havde den gemt sig bag bjergene. Jeg tror ikke jeg var den eneste der måtte sove med en pude over hovedet, for helt mørkt blev det aldrig. Den næste dag vågnede vi op til en varm morgen. Der var ikke lagt et program for os endnu så vi havde en mulighed for at tilpasse vores lejr. Vores planer var at lave et køkkenbord, spisebord og et tårn. Et tårn, som skulle vise Grib Skovs evner inden for spejderarbejdet! Samtidig var vi opsatte på at vinde konkurrencen om at have den højeste flagstang, så i toppen af vores tårn, placerede vi det danske flag, så hele lejren kunne se, hvor de danske spejdere holdt til. Vi var i alt 12 nationaliteter med gennemsnitligt 3-4 grupper fra hver nation. De islandske spejdere var dog i overtal, men ellers var det rimeligt fordelt. Vi var på et meget stort område, men alligevel lå vores lejr tæt op af alle andres. På vores venstre hånd havde vi nogle englændere, og over for os, lå der nordmænd og Islændinge. Til venstre for os gik vejen, der slyngede sig gennem hele lejren. Vores udsigt bød på et flot bjerg, som vi satte os for at bestige. Fra toppen af det, havde man et klart overblik over hele lejren. Den var stor. I den modsatte ende fra hvor vi lå, var der to søer, som folk udnyttede som badested. Vandet fandt de færreste tiltalende, men nogen vovede sig ud i det alligevel. Der var dog ingen af os fra Danmark, som ville ned i det brune, klamme stads. Onsdag og torsdag skete alle begivenhederne i lejren. Begge dage havde man mulighed for at løse nogle opgaver, som man skulle have klaret for at kunne få et specielt mærke. Der var dog ingen fra Grib Skov, der formåede at tage det, men en enkelt patrulje (Bæver) var meget tæt på at vende hjem med mærket! Mange af dagene var der bålaftener. Det foregik oftest ved den store scene, som de havde sat op. Her blev der sunget og de havde en masse lege, som gik på, at man skulle rejse sig op og lave faktor med både arme og ben! Der var mange af os danskere, som synes det var svært at følge med, når de lavede deres lege, men 12
Hjemrejsen var fredag d. 1/7. Inden vi tog til lufthavnen var vi en tur forbi den blå lagune. Et badested varmet op af Islands varme undergrund. Her slog vi os løs med ansigtsmaskerne, hvilket var et meget underholdende syn! Ud over det, så er den blå lagune et dejligt og stort sted. Jeg synes, at det er et sted, som man skal prøve at være, hvis man er på Island, men jeg tror det er sjovest om vinteren, når luften er kold! Islændingene derimod så ud til at have prøvet det et utal af gange før! Den ene aften var der fyrværkeri, og efter hver bålaften ved scenen, kom der nogle Dj s eller et band og tog over. Det trak mange mennesker til dansegulvet! Fredag blev vi sat på en masse forskellige ting. Jeg var i Egern, og vi skulle ud og vandre sammen med Ræve. Vi gik en skøn rute op af et bjerg, hvor vi drak af de kilder, der krydsede vores vej. Det var skønt; men det overgik ikke vores heik! Tirsdag d. 29/06 gik det løs. Campen var overstået og vi skulle ud på vores egen vandretur med fuld oppakning. En bus samlede os op, for at den kunne køre os ud til vores startsted. Et lille stykke oppe i bjergene, så vi kunne komme op på toppen af bjerget. Hele dagen vandrede vi 32 mand med tunge tasker i en lang række gennem Islands smukke landskab. Luften var frisk, og omgivelserne var grønne. Udsigten til isdækkede bjergtoppe og de mangfoldige floder som løb i bunden af dalen, blev ved med at dukke op på vores vej. Rindende vand krydsede hele tiden vores vej, og det er slet ikke til at beskrive hvilken eventyrlige følelse det er at stoppe for at kunne dyppe hovedet ned i det kølende, klare vand og uden bekymringer kunne drikke til man har slukket sin dræbende tørst, og samtidig blive kølet ned når solen truer med at få dit hoved til at koge. Den første dag ville vi lægge 10 km. bag os, men slog lejr en anelse før. Vi var stødt på det skønneste sted. Det var en lille gryde, vi valgte at slå lejr i. En smuk kilde løb igennem og forsynede os med vand til madlavning og alt andet. Gik man lidt op på skråningen, kunne vi nyde det sidste af aftensolen samtidig med at man kunne se ud over vores lille paradis. Man kunne ikke finde et bedre sted at slå lejr. Onsdag gik vi stort set det sidste af turen, så vi ikke behøvede at gå så langt for at komme til bussen, der skulle samle os op og køre os til et spejdercenter i Reykjavik, næste morgen. Her havde vi vores sidste overnatning på Island. Turen som helhed var vi alle meget enige om, hvordan skulle bedømmes. For mange har det været en oplevelse for livet, og turen har i den grad forplantet sig i mange som et uforglemmeligt minde.. Esben Rimi Christiansen, Egern. 13
Grib Skov Trops Pionere på toppen For os pionere var turen til Island lidt anderledes end spejdernes. Vi er så heldige at have muligheden for selv at arrangere store dele af vores program, så vi selv føler at vi opnår det vi vil, på en tur. Det er rart at kunne give slip på programmet, og blive enige om at lave noget andet, både for oplevelsens skyld, men i høj grad også for at lære hinanden bedre at kende. Vi fandt hurtigt ud af, at der var en masse ting i det nærliggende landskab, der kunne give os en masse udfordring og oplevelser, som vi ikke er vant til i det daglige spejderliv. Vi gik og kiggede en del på toppen af det bjerg, som lejren lå på foden af, og vi blev hurtigt enige om at der ville vi gerne op. Så sådan blev det. Vi tog ned til byen for at proviantere os, kort efter vores tur i svømmehallen, men vi fandt hurtigt ud af, at Island, omend et land hvor mange friluftsmennesker tager hen, ikke har meget at byde på, rent udstyrs- og proviantmæssigt. Så det endte med at vi tog i det nærmeste supermarked, og fandt frem til hylden med pasta og pulversuppe. Efter en sagte ristning af vores Dankort, som man vist ikke kan undgå på Island, endte vi op med en rum mængde pasta og et par poser aspargessuppe. Og så var vi ellers klar til vores første toptur. Da alle var samlet tilbage i lejren, efter et forrygende spejderløb i byen, pakkede vi vores tremands Helsport ekspiditionstelt, og alt vores happengut, og så var det ellers afsted op af bjerget. 14 Den første top Det er sådan med bjergene på Island, eller i hvert fald de to vi forcerede, at det er som stablede legoklodser. Man vandrer op ad en bakke til man når en kant, og så vandrer men ellers op til den næste kant igen, og sådan bliver det ved (og ved og ved og ved...). Vi havde valgt ikke at gå op på toppen af bjerget den første dag, men ligge os ca. 2-300 meter under toppen på et slags plateau, som vi kunne se fra bunden, ikke var langt fra en stor bunke sne, så vi var sikre på vand til suppen og kaffen. Det var nemlig overordentligt besværligt at se på kortet, hvor der var rindende vand, og hvor der var sump. Det tog os ca. 5 timer at nå til vores lejrplads. I bunden var det meste af landskabet dækket af store knolde med græs på, hvor der løb bitte små render imellem, hvilket gjorde det vanskeligt for de to korteste at vandre på, da man simpelthen blev nødt til at hoppe fra knold til knold. Senere fladede det ud, og blev til et stort plateau, dækket af et sumpet område med højt græs, som dog viste sig at være en fornøjelse at gå i sammenlignet med hvad vi skulle til at opleve. De sidste par kilometer, var rent stenskred som var dækket af sand og småsten, blandet med en vis mængde store klipper der for det meste lå løst halvt nede i sandet. Det terræn var rigtig vanskeligt at komme igennem, da man ikke rigtig kunne mærke om man stod ordentligt fast, eller om man ville skride hver gang man tog et skridt, men op kom vi. Vi ankom til vores lejr plads mellem halv ti og elleve om aftenen, mest på grund af vores sene afgang fra lejren. Men det gjorde os ikke specielt meget, da der var lyst det meste af natten. Det sted vi havde udset os, var ganske perfekt, det var et klippefremspring, som ovenpå udgjorde et ca. 100m^2 stort plateau, med udelukkende sand som underlag. Så da vi havde fået sat teltet op, og sikret det med store sten ovenpå pløkkene, kunne vi komme igang med at spise vores forrygende suppe, og den smagte nu ganske udemærket, men det var nok mest på grund af dagens hårde strabadser.
Dagen efter, valgte vi at gå til toppen uden oppakning, og så vende tilbage og spise frokost, pakke vores ting sammen, og så ellers vandre nedad bjerget igen. Det sidste stykke til toppen, var som det sidste stykke dagen før: et stort stenskred, med sand og denne gang endnu større klipper, der lå hulter til bulter. Det tog os ca. en halv time at komme op på toppen, så vi kunne få lagt vores sten på varden, og få skrevet i den gæstebog, som var boltet fast til bjerget. Herefter var det ellers bare nedad. Det samme terræn, men denne gang rigtig rart at gå i, da man næsten kunne glide nedad sandet på fødderne. Nedturen tog os omkring tre til tre en halv time, så vi nåede det lige til aftensmaden, godt udmattede, men ved godt humør. vi var nemlig blevet skilt fra hinanden, pga. vores forskellige tempo. Thomas og Casper havde valgt at gå opad lige til højre for kløften, hvor de godt nok skulle klatre ca. 20 meter op ad en klippe, men hvor det ville blive mindre stejlt efter det. Det fandt de dog ud af også viste sig at være en fejl. Anders og undertegnede gik altså op igennem kløften, mod et pas mellem de to tinder, hvor vi ville ende på den højeste, til højre. Anders valgte at gå i vandfaldet, da det var nemmere at finde fodfæste, og jeg fulgte med. Terrænet var som det første bjerg, i starten en masse mos og græs, og ca. ved kløftens start ændrede det sig til et sandlag med en masse sten i. Jeg klatrede et godt stykke under Anders i vandfaldet, for at sikre mig at jeg kunne nå at flytte mig hvis der skulle ske et uheld og begynde at skride sten eller andre ting. Det skulle dog også vise sig at være en fejl, da en lille bitte sten, ruller ned og rammer en sten der var endnu større, og den så begynder at rulle, eller nærmere hoppe afsted ned af bjerget. Jeg var på et meget vanskeligt punkt, da jeg ikke havde mulighed for at flytte mig hurtigt, men jeg mente at kunne se den ville ryge forbi mig, men to hop inden stenen var ved mig, ændrede den kurs, og styrede lige mod mig. Den aflange sten nåede dog at vende sig, så den ramte min højre skulder på langs, og ikke med en af enderne. Anders smed rygsækken og kom springene ned til mig, for at tjekke Den anden top. Som vores andet mål, havde Thomas udset sig et bjerg der lå syd for lejren, på den modsatte side af fjorden. Vi var overbevist om at det ikke ville tage os meget mere en to timer at komme op på toppen, set i lyset af det andet bjerg. Til sammenligning, lignede det nok mest af alt bare en bakke. Hældningen så meget lille ud, og vi var sikre på at det nok var omkring 500 meter lavere end det andet bjerg, som havde en højde på 1412 meter. Alt dette lagt sammen, fik os til at skrotte planen om at hente et nyt kort hos informationscentret nede i byen, da vi kunne se noget af bjerget på kortet, og resten ellers lå lige udenfor. Det viste sig dog senere at være en dum plan. Da Nicolaj og Louise havde kørt os og vores oppakning til foden af bjerget, så var det ellers opad, på vores lidt nemmere toptur. Det skulle dog vise sig at være skudt helt ved siden af. Da vi kom et godt stykke op ad bjerget, ca. 3km, fandt vi ud af, at det nok ikke var helt så nemt at komme op, som vi havde troet. Men vi var stadig overbevist om at det ville være nemmere end det første bjerg. Vi fandt en kløft, hvori der løb et vandfald, at klatre op igennem, eller det vil sige, at Anders og undertegnede fandt en kløft, 15
om jeg var ok, men det var på underligvis kun blevet til en hudafskrabning, og nogle blodansamlinger. Da vi kom videre op, og mødtes med Thomas og Casper, skulle det vise sig, at det ikke kun var Anders og mig, der havde oplevet noget dramatisk. Casper havde revet en massiv klippeblok i to, da han prøvede at klatre op ad den, og Thomas havde været ved at falde på vej op ad en lodret klippe, men var blevet grebet i hånden af Casper, og hjulpet op. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke ville kunne komme ned igen. Det var gået op for os, at det nok var en rimelig dum ide, vi havde fået, men vi var også klar over at det ville være dummere at kravle ned igen, så opad gik det. Det sidste stykke var lige så stejlt, men på det tidspunkt havde vi vænnet os til det, og vi tænkte nærmest kun på at komme op. med at komme ned af det stykke, da det meste var dækket af sand, og vi derfor kunne glide ned ad på hælene. Da vi kom ned til bunden, havde Anders tabt sin rygsæk udover en klippekant, og slået hul på hans spisegrej, og knust hans kop, men ellers var vi alle fire, ved godt mod. Den aften blev det til et par hurtige skåle suppe, og så var det ellers på hovedet i seng, efter vores 8-9 timers lange tur. Den efterfølgende dag var meget nemmere, idet vi kunne gå langs en å af smelte- og kildevand hele vejen ned til den bagvedliggende dal. Jeg fristes til at sige at den tur, var alle strabadserne værd. Da vi kom ned til bunden af dalen, fandt vi et sted ca. 200m fra der hvor bussen skulle hente os, og lagde os i lejr. Vi blev oppe et godt stykke tid, og nød hinandens selskab i den lyse nat, og var rigtig glade for vores præstation. Hvordan vi blev vækket næste morgen, og kom for sent til bussen, vil jeg helst ikke komme ind på her, det må være op til spejderne at fortælle. Alt vi kan sige, er at det var vist et hændeligt uheld at vores vækkeur ikke ringede. Med venlig spejderhilsen, og tak for en god tur, til alle der var med i Island fra pionerene. Anders, Thomas, Casper og Johan. Pionere Grib Skov Trop Den tur vi regnede med ville tage os to timer, endte med at tage os syv, og så var vi endda kun nået til toppen. Vi snakkede kort om at slå telt op på toppen, da der var helt fladt på hele bjergryggen, men dr var simpelt hen for mange sten, til at det kunne lade sig gøre, og intet vand overhovedet, heller ikke sne. Så det endte med at vi måtte ned, men denne gang på den anden side. Vi kunne se et lille vandløb løbe ca. 1 km nede af siden, på et stort fladt plateau, og så var det ellers afsted. Det gik rimelig hurtigt 16
En spejders rejsebeskrivelse Under sommerens ferietur opholdt jeg mig en uges tid i Kandersteg i Schweiz. Jeg tror, der er nogle af de smukkeste bjergscenerier, jeg har oplevet i Europa specielt omkring den fantastiske sø Oeschinensee. Ikke overraskende at Baden-Powell valgte denne placering til hans drøm om et internationalt spejdercenter. Netop i år er det 85 år siden, centeret blev grundlagt, og det har en pudsig historie. Kandersteg var allerede i slutningen af 1800 tallet et populært engelsk turistmål. Byen ligger i bunden af en dal. I starten af 1900 tallet begyndte man arbejdet på en 15 km bjergtunnel der kunne føre trafikken videre mod Italien. Skærverne, man huggede ud af bjerget, blev fyldt på et sumpet område udenfor byen. Da tunnelarbejdet var færdigt var der derfor helt nyt land og tillige et Charlet, en forladt arbejdsbolig for de italienske tunnelbyggere. Den lokale spejderchef kontaktede Baden-Powell, der efter den succesfulde verdensjamboree i England i 1920 havde en drøm om et sted, hvor spejdere fra hele verden året rundt kunne mødes. B.-P. så i 1922 herlighederne og mulighederne og købte stedet. Det blev til et spejdercenter året efter. Hvert år besøges dette af ca.10.000 spejdere, der var 950 på lejr ved mit besøg. Som det fremgår af billedet, er der mange flag foran bygningen. Nytårsaften tages alle disse flag ned. Herefter kommer en nations flag op, første gang spejdere fra landet besøger stedet i det nye år. En sjov tradition. I fællesrummet er der i hundredvis af spejdertørklæder, som besøgende troppe har efterladt som minde. Én gang om året bliver alle disse tørklæder nedtaget, vasket, strøget og hængt tilbage igen. Sikke et arbejde! Men et fantastisk sted at holde sommerlejr! Ole Lumholt 17
Skjoldungernes Sommerlejr Da vi i år har 10 års fødselsdag, syntes vi, at sommerlejren skulle være noget andet, end det vi hidtil har prøvet. Valget faldt på en centerlejr og hvorfor tage til Sahara, når vi har sandet her. Næsbycentret ligger ca.10 km væk, og vi havde hørt godt om det. Forberedelserne gik på at vælge aktiviteter fra et hæfte med ca. 200 muligheder. Det var svært, vi var optimister og valgte flere dage 2-3 aktiviteter pr. dag. Nogle grene delt og nogle lavede hele gruppen sammen. Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen, og Ridder Ebbe, som også holdt sommerlejr på Næsbycentret, havde lavet aftensmad til os. Så efter vi havde rejst teltene, drog vi til Ridder Ebbes lejr og blev serviceret. Lørdag morgen stod spejderne op kl. 6 og gik morgentur til søen. Her skinnede solen allerede, og stimer af småfisk varmede sig i solen. Efter morgenmad byggede vi spisebord med diverse finesser, og senere støbte nogle lys, mens andre var på smådyrsafari. Vi fik også nye naboer, nogle søspejdere fra Nordsjælland som vi bød på is efter det fælles centerlejrbål. Slikboden havde åbent 2 gange dagligt, og alle havde 10 kr. med til hver dag. Søndag formiddag skulle spejderne sejle i kajak, mens resten skulle se på søens liv. 18 Vi blev udstyret med fiskenet og tegninger af de mest almindelige dyr i søen, men fisk og andre søuhyrer må have hørt om vores ankomst, for de havde allerede nået at gemme sig. Vi fangede ikke noget, men så var undervandskikkerten sjov at kigge i og Staben, som er alle hjælperne på Næsbycentret, havde sat krebsefælde ud, og her var der gevinst. Vi kikkede alle på de 3 krebs og fik forklaret om dem, og nogle var modige og turde holde en, selv om de kunne sprælle rigtig meget. Før man måtte sejle i Kajak, skulle man lige en tur rundt i vandet, så man kunne lære at komme ud af kajakken, hvis man skulle være så uheldig at kæntre. Det var med hjertet oppe i halsen, vores 3 spejdere blev tippet rundt en efter en. Spejderne og Karsten fra Staben havde en fin kemi sammen, og snart gjaldt det om at sejle hen til hinanden og få den anden i vandet under stor morskab. Efter frokost skulle vi lave sæbebobler, gerne så store som rundetårn. Men det ville ikke rigtigt, som vi ville, vores nabo ringede til en ven, sæbebobbeleksperten fra eksperimentariet, men han var desværre bortrejst, så helt vellykket blev det aldrig. Rikke gav udtryk for, at det da var kedeligt, de ikke skulle sejle igen, for det havde været rigtig sjovt. Det var der råd for. Kajakkerne og Karsten var ledige samme aften, og han fandt et par stykker mere, der gerne ville lege. Denne gang var det alle mod alle. Det gjaldt om at få hinanden i vandet, om man så allerede var tippet i, kunne man jo bare svømme hen til en, som lige så godt kunne overgive sig. Det var lige kamp, og alle røg i mange gange. Der blev også bygget en slags indgangsport til lejren med gruppelogo og Gul Spejder flag. Resten af aftenen skulle der laves stormlamper, alle var trætte, men der blev alligevel nogle flotte lamper. Mandag formiddag havde vi friluftkøkkenet. Her lavede vi boller til vores aftensmad burgere og pizza i den store stenovn, som spejderne havde fyret i, i flere timer. Nogle journalister kom, kiggede, fotograferede, spurgte og filmede. Vi kom i 24 News og
Ringsted Dagblad med et stort billede af pizzaspisende Skjoldunger. Senere lavede nogle elastikkanoner og nogle perler af ler. Indimellem lavede vi på vores drikke/spiseskål, som var en 1/2 kokosnødskal, der skulle fin pudses. Spejdere og stifinder skulle bygge en karrusel. Tirsdag var der fællesdag, hvor hele centret skulle lave tivoli, alle skulle byde ind med noget, og Skjoldungerne ville køre karrusel. Det var rigtig hårdt arbejde og noget uoverskueligt at bygge karrusellen, det var stegende hedt, og alle var trætte og opgivende. Så spurgte vi Staben om hjælp, ingen havde lavet karrusellen før, men i fællesskab kom vi videre, og gejsten var der igen. Hurtigt var det aftensmadtid, og derefter skulle Staben andre ting. Skjoldungerne byggede videre, lånte lys, knoklede den halve nat og resultatet udeblev ikke. Tirsdag formiddag skulle spejderne i smedjen, de lavede hver en smørekniv, en blev varmet for meget. Skaftet blev snoet og drejet, og så skulle der files, pudses og slibes. Imens forberedte ulve og stifinder bl.a. følekimsleg - med fødderne. Der var 2 hovedattraktioner i tivoliet. Stabens candyflossmaskine og karrusellen, køen var mange meter lang, spejdere og stifinder var motor, det var varmt og hårdt, men rundt og rundt gik det. De fleste ville have en hurtig tur, hurtigere og hurtigere, en sagde i glæde, mens han svingede rundt og rundt, at det var sjovere end skildpadden i Bonbonland. Efter en herlig tivolidag, var der fællesspisning for hele lejren, og det varede ikke længe, før ulvene var putteklar. Ulvene fik læst godnathistorie af et stabmedlem. Spejderne skulle sove i Gammen, som er en jordhøj med hule i, den lå lidt væk fra vores lejr. Her ville Andrew fra England komme og fortælle om, hvordan det er at være spejder i England. Karsten kom også og fortalte en skræmmende godnathistorie. Men da spejderne endelig sov, ja, så kom der både genfærd og meget mere, og man kan roligt sige, der blev jaget en skræk i livet på dem, selvfølgelig med ledernes velsignelse. De blev dog beroliget igen af Karsten og hans venner. Onsdag var det tage hjem dag, og lejren blev revet ned. Vi blev først hentet kl.14, så vi kunne tage den med ro, det gjorde vi også, for det var varmt, indimellem de små byger der var. En sidste aktivitet ville vi dog lige nå, kan man få et helt æg ned i en flaske? En centerlejr, ja, det kan vi roligt anbefale, vi havde en kanon god lejr med alle de aktiviteter, vi orkede. Vi var ca. 600 spejdere på centret, børnene legede med nabogruppen, lederne blev inviteret til sene aftenbålhygger, vi var rundt at se alle de andres lejre og snakke lidt, en gruppe havde bygget højhus med 4 etagers sovepladser i 4 1/2 m højde. Nye indtryk, flinke mennesker, god lejr. Med Gul Spejderhilsen Miranda 19
Silverlake 08 I denne sommerferie tog Jens Langknivs storspejdere på sommerlejr i Sverige. Turen gik fra Sparkær til Frederikshavn til Göteborg til Silverlake nær Bengtfoss, hvor vi havde lejet en tur med kano, trangia, telte, veste og tønder. Det vil vi fortælle lidt om Mandag D. 30/6: Dag 1. Vi startede ud ved hytten 11 mand: Henrik, Benjamin, Andreas, Jacob, Pernille Hall, Pernille Werner, Mette, Jens, Margon, Allan og Jon (et adoptivbarn fra Frie fugle som kom til JLG for nogle år siden). Vi forlod hytten ved halv 9-tiden, hvor turen jo først gik til Frederikshavn. Turen til færgen gik uden problemer. På færgen hyggede vi os en del, vi opholdt os mest på soldækket pga. det dejlige vejr, men vi kunne dog ikke holde os fra legerummet, hvor man kunne lege og blive malet i hovedet. Det blev Henrik meget flot, som en tiger. Da vi skulle af færgen, var der lidt uenigheder omkring hvilken vej, der var den rigtige, så vi endte adskilt alle biler, og det endte som lidt af et problem. Dog fandt to af bilerne hinanden, mens den tredje fandt vej selv. Humøret var højt, da vi fik hørt noget dejlig musik i bilerne. Efter halvanden times tid fandt vi et godt sted at spise aftensmad (Dvs. vores madpakker) og kom endelig i kontakt med den tredje bil, hvor Allan kunne fortælle, at de var nået frem i god behold. Da maden var spist, kørte vi det sidste 20 stykke vej til Silverlake kano-udlejning. Vi slog telte op på en græsplæne ved søen, da det var ved at blive aften. Nogen var klar på en bade tur, andre holdt sig ved teltene. Efter en god dag gik vi alle i poserne. Tirsdag D. 1/7: Dag 2. Vi vågnede alle op til et fantastisk vejr, og var alle glade og friske. Vi startede med at pakke vores ting sammen, og så spiste vi morgenmad efter det. Vi gik op til udlejningen, hvor vi fik udleveret de ting, vi havde bestilt. Kanoerne blev pakket, og så tog vi afsted. I kanoerne blev sådan fordelt: kano 1: Mette, Pernille Hall og Pernille Werner. Kano 2: Margon og Allan. Kano 3: Jens og Benjamin. Kano 4: Jon og Henrik. Kano 5: Jacob og Andreas. Kanoturen gik fint, men pigerne sakkede lidt bagud på grund af en meget usikker
kurs. Kanoen med besætning fik senere tilnavnet den opdagelsesrejsende, den kom alle de ukendte steder.. Efter lidt tid var vi nået til en dobbeltsluse, hvor vi skulle igennem. Det syntes vi alle sammen var meget spændende, for vi blev hævet ca. 13 meter op. Da vi var kommet igennem slusen, sejlede vi over til en lille ø, hvor vi spiste frokost. Efter frokost sejlede vi videre, Pernille Werner og Allan byttede plads, fordi pigernes kano trængte til lidt fart. Vi fandt ud af, at det ikke var så nemt at finde en ø, hvor der var plads, man vi fandt en god ø, hvor der ikke lå så mange andre. Da vi havde fået stillet vores telte op, var de fleste klar på endnu en badetur. Aftenens menu stod på svensk pølseret, som Margon stod for. Efter vi alle havde spist og snakket lidt, gik vi i seng, for det havde været en hård dag med masser ad udfordringer. Onsdag D. 2/7: Dag 3. Vi vågnede alle op til et fantastisk vejr igen. Humøret var stadig højt, selvom musklerne var begyndt at blive lidt ømme. Efter morgenmad og pakning af kanonerne var vi klar til endnu en dag på vandet. Vi startede dagen med at sejle en hel del forkert, fordi Jens ikke gad finde sit kompas frem. Men det gik. og vi sejlede videre. Vi passerede på vores vej den ø, vi havde overnattet på dagen før. Efter lidt tid i kanoerne besluttede vores maver, at det var tid til frokost. Så vi fandt en ø, som vi ville spise på, men vi var alle lidt trætte. så vi valgte at slå lejr på samme ø. Efter vi havde slået lejr, sejlede de fleste af os hen til nogle huse for at få at vide, hvor vi kunne få fat i noget vand og høre om, hvor der var en købmand. Vi fik at vide, at købmanden lå et godt stykke væk, og at det vand, folk deroppe pumpede op i hanerne, var vandet fra søen. Så vi sejlede tilbage til lejren med fyldte vandflasker. Da vi kom tilbage, var vejret så dejligt, at vi besluttede at bade lidt igen. Efter badningen var aftensmaden klar, som bestod af ris og gullasch. Margon stod igen stolt for maden. Om aftenen lavede vi bål og sang en masse sange, så klokken blev mange, inden vi kom i poserne. Torsdag D. 3/7: Dag 4. Vi stod op, fik morgenmad, og pakkede vores kanoer, som vi plejede bevidste om, at det ville blive en lang og hård tur den dag. Vejret var lidt mere blæsende end de andre dage, så det var hårdt over fjorden, som var mere åben end det, vi var vant til. Så sejlede vi et godt stykke, til vi var nået, til vi ikke kunne komme tættere på købmanden i kano. Her valgte vi at spise frokost, og derefter tog alle undtagen Allan og Jacob af sted til købmanden. Der var lige lidt længere, end vi havde troet til købmanden, men vi fik handlet og båret vores ting tilbage til kanoerne på gåben. Der var nogle stykker, som var lidt uheldige omkring vabler, men det gik også. Specielt hjalp det meget, at en flink svensk dame stoppede og tilbød, at kører pigerne og alle indkøbene ned til kanoerne. Da vi alle var kommet tilbage til kanonerne, sejlede vi tilbage igen. Da vi var nået til fjorden og kunne se den ø, vi sov på dagen før, var vi alle udmattede, og der var ikke så meget energi tilbage, så vi slog lejr lige ud til den store fjord, hvor det stadig blæste en smule. Dog blev der badet igen. Aftenens menu stod på pølseret, som Margon igen stod for. Og nu skal i ikke tro, at vi andre ikke lavede noget, for vi vaskede op! Vi var alle trætte og gik i seng tidligt. Fredag D.4/7: Dag 5. Vi vågnede alle knapt så friske igen næste morgen, da alle havde trætte og udmattede kroppe. Vi spiste morgenmad, pakkede kanoer og var igen klar til en ny dag på vandet. Vi skulle over den store fjord igen, som var meget udmattende, så 21
vi holdte en lille pause, da vi var kommet over. Vi sejlede et godt stykke, inden vi holdt frokostpause på den samme ø, som vi holdt frokostpause på første dag på vandet. Da vi alle havde spist, legede vi lidt vandkrig, og nogle af os blev ekstremt våde, specielt Mette, som fik en sofa af Jens og Jon. Vi gjorde klar til endnu en sejlads, og målet var at komme tæt på sluserne. Vi sejlede og sejlede, til vi nåede en ø lidt før sluserne, hvor vi aftalte at slå lejr for natten. Da vi havde slået telt op og havde lidt fritid, valgte vi piger at sejle en lille tur i en kano. Sejlturen endte knap så godt, da Pernille Hall så en fisk, og vi væltede. Vi prøvede febrilsk på at tømme kanoen for vand, da Margon, Jens, John og Jakob kom ud for at drille. Vi prøvede at sænke kanoen ved alle sammen at stille os i den i vandet. Og af sted gik det, da flere og flere kom for at medvirke i vores nye opfundne leg. Da vi begyndte at fryse en smule, gik vi ind mod land, tømte kanoen og sejlede over til vores ø igen. Margon stod atter for aftensmaden, som bestod af Jakabov på bedste vis. Der blev spist op og bagefter stod den på gryderensning i største stil. Pernille Hall var tilfældigvis faldet i søvn over maden og kom først til hjælp, da alle de beskidt gryder var uddelt, så hun fik rene gryder at gøre rene. Om aftenen sad vi igen omkring bålet og snakkede, og der var da også lige plads til en omgang grankoglekrig. Der gik slik, chips og søde sager på omgang i rundkredsen omkring bålet, og alle nød den glade aftensstemning omkring bålet. Da klokken blev mange, gik vi i seng. Lørdag D. 5/7: Dag 6. Vi startede morgenen med at stå tidligt op og så hurtigt som ænder, pakkede vi kanoerne og tog af sted, for i dag var hjemdag. Målet var at komme igennem sluserne og så tilbage til kanoudlejningen, og det gik også fint efter planen. Vi kom i land ved udlejningen, og var alle glade for at se et rigtigt toilet igen. Så her er den ægte sandhed om snobbernes spejdermyte: Snitter i en pind, sætter ild til et bål og skider i et hul. Vi gjorde kanoerne rene og afleverede dem og de andre ting, vi havde lånt, til udlejningen. Stort set alle købte en is og noget at drikke, og så gik turen til Göteborg, hvor vi skulle med færgen til Frederikshavn. Men inden vi var kommet helt hen til Göteborg, skulle vi lige en tur i en sø og afkøles. Det var dejligt! Turen gik fint, og vi fik igen is på færgen af Pernille Hall. Vi var alle en smule trætte, så vi tog det ganske roligt på færgen, godt nok var vi nede i kiosken op til flere gange og kigge. Turen på vej hjem i bilerne var ganske rolig, da vi ikke sagde så meget pga. trætheden. Jens kender alle veje i hele Danmark, så han vidste præcist, hvor vi skulle hen, hvis vi skulle finde en MC Donalds, som vi selvfølgelig skulle besøge. Efter en dejlig menu rigtig mad gik turen til Sparkær. Og efter at man har været sammen med de samme personer en hel uge, var diskussionsemner færdigtalte, og de sidste var rimeligt underlige, men sjove :-). I løbet af turen havde de tre tøser i fællesskab kreeret en lille sød historie om Mette den glade ko, og den blev også vældigt læst op, og den kunne jo også fornøje i en tid Endelige kom Sparkærskiltet til syne, og målet var nået; en uge på kanotur med en milliard oplevelser og 100 % overlevende, nu var alt jo godt! Vi tre piger vil gerne have lov til at sige tak til alle, der var med, for en fantastisk og uforglemmelig tur: TAK! Af: Mette Povlsen, Pernille Werner Stougaard Andersen & Pernille Hall Pedersen 22