HF oversigt Dette er et dokument i løbende udvikling, så der kan ske ændringer. Oprettet ( )

HF oversigt 2017-18 Dette er et dokument i løbende udvikling, så der kan ske ændringer. Oprettet (28.6.2017) Indhold HF klasser, fag og lokaler... 2 Fagpakker... 2 HF lærere... 2 HF-klasseteam... 3 Studietur Berlin uge 11 2017... 4 Fagpakke dage i marts/april... 4 Fagudvalg... 5 Studieteknik... 5 IT og Digital dannelse... 5 Socialt- anderledes undervisning... 6 Fordeling af moduler og elevtid.... 6 Fagenes timetal (1705-1755)/moduler og fordybelsestid(300)... 7 Fagpakker og fordybelsestid... 7 Fagenes fordeling på semestre... 7 Plan for timepulje- individuel tid... 8 De første uger... 9 Bilag 1: Modulplan udvidet fagpakke... 12 Bilag 2: Link til Reform... 12 Bilag 3: Link til læreplaner... 13 Bilag 4: Historieopgave... 14 Bilag 5: Nf her på skolen... 17 Bilag 6: Ks her på skolen... 19 1

HF klasser, fag og lokaler Klasse Elevtal Lokale 1p 29 150 1r 29 151 1w 12 103 Eleverne har valgt et af følgende 4 fag: Billedkunst, Mediefag, Musik og Idræt. Fagene afsluttes ved slutningen af 1. semester. Dvs. umiddelbart før jul med 2 forberedelsesdage. Matematik og Nf afsluttes i 2. semester. Historieopgaven lægges med start første skoledag i januar. Bemærk at hi-da har et samarbejde som lægger op til historieopgaven i 1. semester. Engelsk B og KS afsluttes efter 3. semester. Dansk, Fagpakke og Valgfag afsluttes efter 4. semester. Der afholdes terminsprøver i fag med skr. eksamen, og mundtlig årsprøve i engelsk og KS. Fagpakker Fagpakker vælges i 2. semester Fag 1 Fag 2 Fag 3 Valgfag Matematik B Fysik C B Matematik B Samfundsfag B C Samfundsfag B Psykologi C B Biologi B Idræt B C Engelsk A Tysk F B Samfundsfag B B HF lærere Lærere 1.p 1.r 1.w Dansk JHM AST/LC Ho Engelsk HE PH HV Matematik SU JMB JMB 2

KS(hi,re,sa) UT, AL RD, EF, Ho DC, IL, JG NF(bi,ng,ke) SE, LS, Jo Re, MRB, HMA MO, CC, LT Studietur UT, AL PH, JMB ------ Studievejleder NR LK Ol Klassekoordinator HE PH HV Teamlærere UT, AL LC, MRB Ho Idrætsdag JHM HMA MO Historieopgave UT RD DC HF-klasseteam Alle hf-klasser har et team bestående af 3 lærere i 1.p og 1.r (klassekoordinator + 2 teamlærere) og 2 lærere i 1.w (klassekoordinator og 1 teamlærer). Link til teammanual Klasse Klassekoordinator Teamlærer Teamlærer 1p HE UT AL 1r PH MRB LC 1w HV Ho Hf-klasseteamet har bl.a. ansvaret for afholdelse af klassemødet i opstartsugen, herunder indgår Fastlæggelse af hvem der skal med klassen på studietur i uge 11 (det er planlagt for kommende skoleår se nedenfor). Tværfaglige samarbejder. Planlægning af det skriftlige arbejde i klassen i henhold til progressionsplanen m.v. Klasserumskultur Særlige pædagogiske initiativer HF-klasseteamet har ansvar for 1. skoledag planlægning af Livø og introfest mv. i henhold til introudvalgets planer. En fra teamet deltager i idrætsdag (bemærk 1.w og 2.w har fælles idrætsdag ud af huset hvor Karin og Peter deltager) Hf-klasseteamet tager ansvar for at eleverne orienteres om skolens værdier og politikker. HF-klassekoordinator har ansvar for koordinering af skriftligt arbejde, indkaldelse til klassemøder, deltage ved juleafslutning m.v. 3

Studietur Berlin uge 11 2017 1p: UT og AL 1.r: PH og JMB UT indhenter tilbud og UT og PH sørger for at eleverne underskriver bekræftelse på deltagelse og at de indbetaler depositum og resterende beløb på konto stillet til rådighed af KOS. Læs alt om studierejser, og find blanketter her Fagpakke dage i marts/april: Til hver fagpakke planlægges et forløb af 2 modulers varighed. Elever får hermed mulighed for at teste fagpakken før et valg. Der nedsættes lærergrupper til at planlægge og afholde de 2 moduler Fagpakke Ma-fy Ma-Sa Sa-ps Bi-Id EN-Ty-Sa Arbejdsgruppe karrierelæring Arbejdsgruppe Projekt og praktikforløb Lærere SU, JMB MI, DC JG, PH MO, RD HE, AK, DC HF-udvalg Hf-udvalg 1. semester: 3 moduler sund læringsidentitet samf-idræt sund projekt 1 modul om træning og doping (nf lærere) 1,5 modul besøg søværn 11. september 4

Fagudvalg De lærere der skal undervise i hf skal sætte sig sammen inden undervisningens start og diskutere evt. læreplansændringer igennem, for at indbygge de nye ting i forberedelsen. Desuden skal de indtænke de 5 studieteknik temaer, der udstikkes for alle nye elever på skolen, og melde tilbage til studieteknikudvalget (Ol) hvordan emnerne tænkes implementeret i fagene. Se afsnittet om studieteknik. Fag/faggruppe Lærere Dansk HE, JHM, MBC, Ho Er på plads meld tilbage om studieteknik Engelsk Hv, PH Er på plads meld tilbage om studieteknik Matematik SU, JMB Er på plads meld tilbage om studieteknik KS UT, AL Er på plads meld tilbage om studieteknik NF LS, Jo, SE Er på plads meld tilbage om studieteknik Studieteknik Hf følger samme program som stx mht. studieteknik. Der er 5 temaer, som hver introduceres i 2 uger: Tema 1: Sund læringsidentitet Tema 2: Læsestrategier og noteteknik Tema 3: At lære at lære Tema 4: Motivation og det professionelle læringsrum Tema 5: Mundtlighed I studiebogen står der mere om emnerne. Den findes i nye klassers undervisningsbeskrivelse. IT og Digital dannelse HF følger samme plan som skolens øvrige nye elever. (se studiebogen. Den findes i nye klassers undervisningsbeskrivelse.) Forudsætning: Alle elever medbringer hver dag en opladt pc. Der anvendes i henhold til lærerens anvisning. Til hver HF-klasse opretter Sune én Class Notebook, hvor alle hf fagene kan oprettes som sektioner. Det er frivilligt for underviserne om de vil anvende denne Class notebook. Eleverne kan selv vælge at skrive noter heri. 5

Socialt- anderledes undervisning Eleverne følger samme introprogram som resten af skolens nye elever. Dvs. 1. skoledag, Livø, idrætsdag, introfest, projekt om sund læringsidentitet(id-samf 2 dage), 3 gange årgang på tværs, lutherdag, paneldebat og åbning af det nye hus. Fordeling af moduler og elevtid. Der går ca. 35 moduler til introduktionselementer (incl. fagpakkedag) disse skal modregnes i fagenes årsnorm. 6

Fagenes timetal (1705-1755)/moduler og fordybelsestid(300) Timer Moduler Dansk 260 173,3 Engelsk 210 140,0 Matematik 135 90,0 NF 225 150,0 KS 300 200,0 Bk, id, me, mu 75 50,0 Valgfag 75 50,0 Fagpakkefag 125 83,3 Fagpakkefag 125 83,3 Projekt/praktik 70 46,7 Timepulje 80 53,3 SSO 25 16,7 Fag Fordybelsestid Dansk 85 Engelsk 45 Matematik 45 NF 40 KS 10 Projekt 15 Historieopg 5 SSO 15 I alt 260 I alt 1705 1136,7 Matematik anvender timer fra timepuljen(9 t) og fordybelsestid(45 t) til øvelsestimer til skr. arbejde primært i efterår og alm. fordybelsestid til skr. arbejde hjemme. Fagpakker og fordybelsestid Sa-Ma Id-Bi Sa-ps Ma-Fy EN-Ty-Sa Fagpakke fag 1 45 20 20 45 80 Fagpakke fag 2 15 20 10 10 35 Fagpakke fag 3 15 Valgfag B/C 10 10 10 projekter 10 10 10 10 10 I alt 70 50 50 75 150 Fagenes fordeling på semestre (alle fagpakker har samme timetal 1. og 2. semester) Modulfordeling HF - alm fagpakker udvidet fagpakke se bilag 1. hf - 1.semester Modultal i 17 uger Moduler i alt Prøve 1. hf - 2.semester Modultal i 15 uger Moduler i alt Dansk A 2 34 Dansk A 2 30 Engelsk B 2 34 Engelsk B 2,5 37,5 Prøve 7

Matematik C 3 51 Matematik C 3 45 x Nf 5 85 Nf 4,5 67,5 x Ks(historie) 2 34 Ks 5 75 Id /kunstnerisk 3 51 x Projekt-praktik 0,5 8,5 Projekt-praktik 1 15 Timepulje (20) 1 17 Timepulje (20) 0,5 7,5 Fordybelsestid 4t/uge Fordybelsestid 5t/uge Moduler pr uge 18,5 Moduler pr uge 18,5 2. hf - 3.semester 2. hf - 4.semester Dansk A 3 51 Dansk A 4 60 x Engelsk B 4 68 x Ks 5 85 x SSO( blot for at det figurerer som belastning) 1,5 22,5 x Fagpakke 2 34 Fagpakke 3,5 52,5 x Fagpakke 2 34 Fagpakke 3,5 52,5 x Valgfag 1,5 25,5 Valgfag 1,5 22,5 x Projekt-praktik 0 Projekt-praktik 1,5 22,5 Timepulje (20) 1 17 Timepulje (20) 1 15 Fordybelsestid 5t/uge Fordybelsestid 4t/uge Moduler pr uge 18,5 Moduler pr uge 16,5 X betyder at faget afsluttes med eksamen i dette semester Plan for timepulje- individuel tid (1705-1755, 300/400, 80) Omlagt skriftlighed: Dansk Engelsk Matematik KS Nf Holdtilbud og eksamenstræning Tværfaglige projekter: Hjælp til opgaveskrivning: 12 timer = 8 moduler 12 timer= 8 moduler 9 timer = 6 moduler 9 timer = 6 moduler 9 timer = 6 moduler 6 timer = 4 moduler 12 timer = 8 moduler 12 timer = 8 moduler 8

De første uger Uge 33 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan Mandag (3 moduler) Første skoledag Klassekoordinator Introudvalg 1 modul Årgangen på tværs (inkl. HF) Socialt fællesskab: introduktion til frivillige aktiviteter På tværs udvalg På tværs udvalg 1 modul IT-installation v. Sune Sune CW/TS 1 modul Fotografering og planlægning af Livø, introfest mv. 1 modul Screening i matematik Resten af modulet til studievejleder Fotograf og Klassekoordinator/teaml ærer Matematikvejleder? Studievejleder JE Introudvalg Matematikvejleder? Studievejleder Ca. 11 moduler Almindelig undervisning Uge 34 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan Mandag 2. modul Årgangen på tværs (inkl. HF) På tværs udvalg På tværs udvalg Kropssprog 1 modul Læsescreening og biblioteksorientering (1/2 time) MHG Bibliotekar (Lærer deltager) At låne bøger og rundvisning CW og skemalægger skal planlægge modulerne 6 moduler ti-on eller tofr Studieteknik projekt i id og sa Idræt og samfundsfagslærer Studieteknikudvalget Ca. 10 moduler Almindelig undervisning 9

Uge 35 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 2 dage Livø introudvalget introudvalget (1.w alm skoledage) Fredag hele dagen idrætsdag Idrætslærere + de lærere som er sat på opgaven idrætslærerne (1.w idrætsdag sammen med 2.w) Fredag aften introfest introudvalg introudvalg (aftal med introudvalg hvordan det foregår med 1.w) Ca. 9 moduler Almindelig undervisning Uge 36 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 18 moduler Almindelig undervisning Uge 37 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 18 moduler Almindelig undervisning Uge 38 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan Mandag 2. modul Årgangen på tværs (inkl. HF) På tværs udvalg På tværs udvalg Egen læring og værdier 17 moduler Almindelig undervisning Uge 39 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 18 moduler Almindelig undervisning 10

Uge 40 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 1 modul Politikerpanel Samfundsfagslærerne Samfundsfagslærerne 16 moduler Almindelig undervisning 1 moduler fredag Indvielse af det nye undervisningshus Ledelsen Ledelsen Uge 41 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 1/2 modul Trivselsundersøgelse Line Line 17 moduler Almindelig undervisning Uge 43 Indhold Ansvar for udførsel Ansvar for plan 24. oktober Lutherdag Religionslærere Religionslærere 15 moduler Almindelig undervisning 11

Bilag 1: Modulplan udvidet fagpakke Meget midlertidig Modulfordeling HF udvidet fagpakke 1. hf - 1.semester Modultal i 17 uger Moduler i alt Prøve 1. hf - 2.semester Modultal i 15 uger Moduler i alt Dansk A 2 34 Dansk A 2 30 Engelsk B 2 34 Engelsk B 2,5 37,5 Matematik C 3 51 Matematik C 3 45 x Nf 5 85 Nf 4,5 67,5 x Ks(historie) 2 34 Ks 5 75 Id /kunstnerisk 3 51 x Projekt-praktik 0,5 8,5 Projekt-praktik 1 15 Timepulje (20) 1 17 Timepulje 0,5 7,5 Fordybelsestid 4t/uge Fordybelsestid 4t/uge Moduler pr uge 18,5 Moduler pr uge 18,5 2. hf - 3.semester 2. hf - 4.semester Dansk A 3 51 Dansk A 4 60 x Engelsk B 4 68 x SSO 1,5 22,5 x Ks 5 85 x Fagpakke tysk 3,5 59,5 Fagpakke tysk 4,5 67,5 x Fagpakke Sa B 2,5 42,5 Fagpakke EN 3 45 x Fagpakke EN 2,5 42,5 Fagpakke Sa B 3 45 Valgfag B 2,5 42,5 Valgfag B 3 45 x Projekt-praktik Projekt-praktik 1,5 22,5 Timepulje 1 17 Timepulje 1 15 Fordybelsestid 7t/uge Fordybelsestid 8t/uge Moduler pr uge 24 21,5 der kan afvikles tysk i 2.sem efter eksamen, og tidlig skolestart 7-8 dage af 2,5 moduler Prøve Bilag 2: Link til Reform Lov om de gymnasiale uddannelser Bekendtgørelser om de gymnasiale uddannelser 12

Bilag 3: Link til læreplaner Dansk A Engelsk B Matematik C Nf KS Idræt C Billedkunst C Mediefag C Musik C SSO 13

Bilag 4: Historieopgave Historieopgaven i 1. hf 2017/2018 Samspil med dansk som optakt til historieopgaven Som optakt til historieopgaven gennemføres et forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historieforløbet i samspil med dansk indgår som fjerde delemne af 1. semesters grundforløb i historie Fra stamme til stat. Emnet for delemnet er Det moderne gennembrud 1850-1920, og delemnet har et omfang på 8 moduler i historie og 10 timer i dansk. Historiefaget har særlig fokus på: - Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale. - Faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer mv. - Fagets identitet og metode. Danskfaget har særlig fokus på: - Tekstlæsning i en historisk sammenhæng - Danskfagets identitet og metode Historieopgaven Historieopgaven har som formål at opøve eleverne i at arbejde med at forbyde sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof. Det skriftlige arbejde i faggruppen skal medvirke til at træne elevernes studieforberedende kompetencer. Opgaven indgår også som et væsentligt led i at introducere eleven til den større skriftlige opgave (SSO-opgaven). Emne for historieopgaven Læreren sætter rammen for opgaven. Emnet tager udgangspunkt i 1. semesters historiefaglige grundforløb Fra stamme til stat, underemne: Det moderne gennembrud 1850-1920. Emnet for historieopgaven er: De tre k er (klasse, køn og kirke 1850-1920). Historielæreren udarbejder 2 opgaveformuleringer med dertil tilhørende materiale. Opgaveformuleringerne omhandler enten klasse eller køn (de to k er). Eleverne vælger individuelt det ene blandt de to opgaveformuleringer. Opgavens omfang 14

Opgaven skrives individuelt. Den skal have et omfang på mindst 5 normalsider á 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Opgaven skrives på A4-sider med linjeafstand 1 ½. Sidetallet er ekskl. forside, indholdsfortegnelse, noter og litteraturhenvisninger, litteraturliste og bilag. Billeder inde i opgaven tæller kun med i sidetallet, hvis de har en funktion i opgaven, dvs. benyttes i argumentationen. Der anvendes i alt 7 moduler til opgaven (4 moduler fordybelsestid og 3 historie ks-moduler). Der afsættes således 1 modul til introduktion til opgaven, og der afsættes 2 hele sammenhængende skrivedage (6 moduler). Elev-introduktion til opgaven Historielæreren introducerer til opgaven. Introduktionen skal omhandle faglige mål samt opgavetekniske aspekter som litteratursøgning, noteteknik, opstilling af litteraturliste og opgavers forskellige taksonomiske niveauer. Vejledning Historielæreren giver løbende vejledning til eleverne i skrivefasen. Planlægning Dato Uge 48-49+50+51 Uge 1 Aktivitet Optakt til historieopgaven delemne 4 i grundforløbet + samspil med dansk. Historielæreren introducerer til historieopgaven for eleverne, herunder krav til formalia. Eleverne vælger opgaveformulering. Uge 2 - mandag den 8/1 2018 og tirsdag den 9/1 2018. Uge 1 tirsdag den 9/1 2018. Ultimo januar 2018. Opgaveformulering udleveres. Skrivedage og vejledning. Opgaven afleveres elektronisk i Lectio, senest kl. 13.45 til historielæreren. Samlet skriftlig kommentering af opgaven. Evaluering Der gives én karakter for opgaven, som ikke er medtællende. Den enkelte elev modtager en samlet skriftlig kommentering af opgaven fra historie med fokus på formalia, historiefaglige styrker og svagheder samt elevens udtryksfærdigheder/formidling, herunder relevante punkter at arbejde videre med i forhold til den større skriftlige opgave (SSOopgaven). 15

Links Ks-læreplan Ks-vejledning Historieopgaven på EMU. 16

Bilag 5: Nf her på skolen Der skal være 3 fællesfaglige forløb inden den interne prøve. Dernæst er der ca. 3 uger til et særfagligt forløb i hvert fag: 2. maj til ca. 23. maj 2018 Til den interne prøve skal eleverne lave et fællesfagligt projekt (a la det de laver i dag). Der vil blive placeret en ½ skrivedag i uge 15 og en ½ skrivedag i uge 16 2018. Opgaven skal afleveres mandag den 23. april. (lærerne skal ikke kommentere opgaven inden den interne prøve). Den interne prøve ligger den 30. april + 1. maj 2018. Den 23. maj bliver det offentliggjort hvilket fag, der skal deltage i den eksterne prøve. Der er 40 fordybelsestimer. Antallet af moduler er 200, men det vil reduceres en smule pga andre aktiviteter. Til den eksterne prøve skal der laves 11 eksamenssæt til en klasse på 30 elever. Det samme eksperiment må gerne være i flere sæt, blot spørgsmål og bilag er forskellig. Hvert sæt må gå igen 3 gange. Vi har lavet nedenstående indhold i 1p. Mere udførlig indholdsplan kommer inden sommerferien. I er velkommen til at spørge Jo, SE eller LS, hvis der er noget, der er uklart. Naturen omkring os (Skov og vandløb) August - oktober Fælles projekt med ekskursion i september til Rold Skov, hvor alle 3 fag deltager og laver undersøgelser i felten, som efterbehandles hjemme i ugerne efter. 17

Klima og energi November - januar Sundhed og livsstil Februar april Særfagligt forløb maj 18

Bilag 6: Ks her på skolen KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 19 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof... 20 1. semester... 21 Første enkeltfaglige forløb for historie... 21 2. semester... 21 Andet enkeltfaglige forløb for historie og første enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag... 22 Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb... 23 Studietur til Berlin... 23 Første flerfaglige forløb: Identitet og familie... 24 Intern årsprøve i flerfagligt forløb... 24 3. semester... 25 Tredje enkeltfaglige forløb for historie og andet enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag... 25 Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb... 26 Andet flerfaglige forløb: Globalisering og Kulturmøde... 27 Projektperiode og fremlæggelser... 27 Eksamen... 28 Flerfaglig intern eksamen... 28 Enkeltfaglig ekstern eksamen... 28 Eksempler på eksamensspørgsmål til enkeltfaglig eksamen... 28 Bekendtgørelse: Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017... 30 1. Identitet og formål... 30 2. Faglige mål og fagligt indhold... 30 3. Tilrettelæggelse... 32 4. Evaluering... 34 KS efter reformen Fremover undervises der er i kultur- og samfundsfaggruppen over tre semestre. I første semester underviser historie alene, mens der undervises i alle tre fag i 2. og 3. semester. 19

I nedenstående plan er der lagt op til en struktur med to tværfaglige forløb, tre enkeltfaglige forløb for historie og to enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag. Dermed opfylder planen minimumskravet om antallet af forløb og vægtning mellem enkeltfaglige og tværfaglige forløb, og der er mulighed for, at historie slår to af de enkeltfaglige forløb sammen. 1. semester 2. semester 3. semester Enkeltfagligt Historieopgaven Enkeltfagligt forløb forløb Historie Enkeltfaglige forløb Tværfagligt forløb: Globalisering Evt. studietur og kulturmøde Tværfagligt forløb: Identitet og Intern tværfaglig eksamen familie Tværfaglig årsprøve Ekstern enkeltfaglig eksamen Planen indeholder desuden forslag til emner for de enkelte forløb med udgangspunkt i fagenes kernestof. En mere uddybet oversigt over forløbene, herunder materiale, kan findes i AK KS-konferencen på FirstClass, hvor eksamensspørgsmål også skal uploades. Fremadrettet i SharePoint. Til de tværfaglige forløb er der knyttet projektperioder med fremlæggelser i form af en årsprøve i 2. semester og en fremlæggelse i 3. semester. Til de enkeltfaglige forløb foreslår vi, at der afholdes fremlæggelser i et af de tre fag fordelt ved udtræk, for derved at forberede eleverne på den eksterne enkeltfaglige eksamen. Desuden foreslår vi, at man sikrer, at eleverne når at komme op i to forskellige fag. Tredje semester afsluttes dels med en intern tværfaglig prøve og en ekstern enkeltfaglig prøve. Til den tværfaglige prøve er knyttet en projektperiode efter endt undervisning. Efter årsprøver og eksamener deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof Modultal Timefordeling 1. semester Historie: 100 2 moduler pr. uge 32 moduler i alt Religion: 50 Samfundsfag: 50 Timefordeling 2. - 3. semester 2,5 moduler pr. uge 34 moduler i alt pr. semester 2 moduler pr. uge 25 moduler i alt pr. semester 2 moduler pr. uge 25 moduler i alt pr. semester Omfang af fagligt stof 300-500 sider 150 250 sider 150 250 sider 20

1. semester Tidsperiode: 14. august 22. december 2017 Samlet modultal: 32 moduler I dette semester underviser historie alene og afvikler et enkeltfagligt forløb. Der afvikles desuden et obligatorisk forløb i samspil med dansk som optakt til historieopgaven, der skrives i starten af 2. semester. Første enkeltfaglige forløb for historie Tidsperiode: fra skolestart til uge 50 Grundforløb inklusive optakt til historieopgaven sammen med dansk. Opgaven skrives efter jul (første uge i 2. semester). Kernestof: - Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper. - Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - Historiefaglige metoder - Historiebrug Antal moduler: 32 moduler (2 moduler pr. uge) (Hvis KS/historie deltager i studietur: 26 moduler) 2. semester Tidsperiode: 2. januar ca. 15. maj. Samlet modultal: 83 moduler, fordelt med 5 moduler om ugen: historie: 2,5 moduler pr. uge, religion og samfundsfag 1,5 moduler pr. uge hver. I dette semester undervises i alle tre fag. I historie indledes semesteret med afvikling af historieopgaven i uge 1. Der afvikles et tværfagligt KS-forløb, og alle fag afvikler desuden et enkeltfagligt forløb hver. Et eller flere fag deltager evt. i studieturen og vinkler i givet fald det særfaglige forløb, så det passer med destinationen. Studieturen går til Berlin, og KS afgiver 10 moduler, hvis faget deltager i studieturen. Der afholdes årsprøve med udgangspunkt i det flerfaglige forløb og fremlæggelser i de enkeltfaglige forløb. Til det flerfaglige forløb er knyttet en projektperiode, hvor eleverne udarbejder synopsis under vejledning. Vi foreslår, at vejledning i KS fremover organiseres efter samme model, der tidligere er brugt ved AT. Dvs. at alle grupper får faste vejledningstider, og pålægges at forberede specifikke spørgsmål og delelementer til opgaven før hver vejledning. Vi foreslår også, at man ved den enkeltfaglige prøveeksamen fordeler eleverne via udtræk mellem de tre fag, således at eleverne går til prøve enkeltvis, og hver faglærer hører 1/3 af eleverne for på den måde at forberede eleerne til den enkeltfaglige eksamen. 21

Efter årsprøve deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. Andet enkeltfaglige forløb for historie og første enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag Tids-periode: Uge 1-7 Fag Historie Religion Samfundsfag Indhold, herunder kernestof Modulforbrug Historieopgave som afslutning på grundforløb, herunder et modul til introduktion af opgaven. Vejledning til historieopgaven mens de skriver på skolen. Detaljeret beskrivelse af opgaven findes under lærervejledninger på hjemmesiden. Enkeltfagligt forløb med fokus på studietur til Berlin: Emne: Ideologiernes kamp 1917-1991. Kernestof: - styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiefaglige metoder - historiebrug I alt 11 moduler heraf 3 til historieopgaven, 6 til undervisning + 2 til fremlæggelser Historieopgave 7 moduler i alt - heraf: 1 modul til optakt, 6 moduler skriftligt arbejde på skolen, de 4 moduler fra fordybelsestid til historieopgaven Enkeltfaglige forløb herunder intro til fagets metoder Emne: Kristendom og folkekirke Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - religionsfaglige metoder Emne: Politiske ideologier Kernestof: - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - kvalitativ og kvantitativ metode I alt 8 moduler pr. fag heraf 6 til undervisning og 2 til fremlæggelser Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: 27 + 1 modul fordybelsestid 22

Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb Vi foreslår som sagt, at eleverne foredeles via udtræk mellem alle 3 fag, således, at 1/3 kommer op i historie, 1/3 i religion og 1/3 i samfundsfag. Forberedelse: Opgaven trækkes, og eleverne forbereder sig i 1. modul inden prøveeksamen i 2-3 modul. Alternativt trækker eleverne opgaverne forskudt, så alle får et moduls forberedelse. Prøveeksamen: Individuel med 6 minutters fremlæggelse og 14 minutter til dialog. Produkt: Kortere skriftligt produkt (talepapir) til brug ved den mundtlige prøve (de 6 minutter). Modulforbrug: 3 moduler samme dag. Det ene modul tages fra fordybelsestiden. Studietur til Berlin Evt. deltagelse i studietur i uge 11: Optakt med enkeltfaglig forløb i historie: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Hvis KS deltager i studieturen afgives 10 moduler til formålet. På studieturen gennemføre mindre empirisk undersøgelse. Denne undersøgelse indgår i fagets faglige mål. Deltager KS ikke i studieturen, skal undersøgelsen gennemføres på anden vis. 23

Første flerfaglige forløb: Identitet og familie Tidsperiode: Uge 9 19 Fag Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof Introduktion til temaet, tværfagligt samarbejde og synopsis sidst i forløbet Kernestof: - dansk historie og identitet - natur, teknologi og produktionens betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv - historie faglige metoder. Kernestof: - Kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger - religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid Kernestof: - identitetdannelse og socialisation - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene - velfærds- principper, herunder stat, marked og civilsamfund Modulforbrug 22 moduler undervisning herunder projektperiode (hvis studietur KS deltager i studietur er der kun 19 moduler) 17 modulers undervisning pr. fag herunder projektperiode (hvis KS deltager i studietur er der kun 15 moduler pr. fag) Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: 56 + 2 modulers fordybelsestid Intern årsprøve i flerfagligt forløb Produkt: Reduceret synopsis + mundtlig fremlæggelse. Projektarbejde: To sammenhængende dage i den sidste undervisningsuge inden eksamensperioden (6 moduler heraf 2 modulers fordybelsestid). Prøve: Intern, individuel årsprøve over to-tre dage. 20 minutter pr. elev i eksamensperioden 24

3. semester Tidsperiode: august december 2018 Samlet modultal: 85 moduler, fordelt med 5 moduler om ugen: hist: 2,5 + samf: 1,5 + rel: 1,5 I dette semester undervises i alle tre fag. Der afvikles et tværfagligt forløb og alle fag afvikler desuden et enkeltfagligt forløb. Vi foreslår, at der afholdes individuelle fremlæggelser med udgangspunkt i det flerfaglige forløb og prøveeksamen i de enkeltfaglige forløb. I den enkeltfaglige prøveeksamen foreslår vi, at eleverne fordeles via udtræk mellem de tre fag, således at hver faglærer hører 1/3 af eleverne, og at det sikres, at eleven kommer op i et andet fag end i 2. semester. Til det flerfaglige forløb er knyttet en projektperiode med vejledning, hvor der udarbejdes en synopsis. Eleverne arbejder i grupper af max. tre som til eksamen. Tredje semester afsluttes både med en intern tværfaglig prøve og en ekstern enkeltfaglig prøve. Til den tværfaglige prøve er knyttet en projektperiode efter endt undervisning i KS, men inden sidste undervisningsdag i semesteret, idet den interne prøve skal afvikles inden semesterets sidste undervisningsdag. Efter projekter og eksamener deles bilagssæt i AK KS-konferencen på FirstClass og fremadrettet i SharePoint, for derved at opbygge en fælles opgavebase. Tredje enkeltfaglige forløb for historie og andet enkeltfaglige forløb for religion og samfundsfag Tidsperiode: Fra skolestart til uge 41 Fag: Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof Emne: Vejen til demokrati - styreformer og menneskerettigheder. Kernestof: - Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsags-sammenhænge og periodiserings-principper. forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv - historiefaglige metoder Emne: Frit valgt religion fx Buddhisme Kernestof: - udvalgte sider af yderligere én religion - religionsfaglige metoder Emne: Samfundsøkonomi Kernestof: - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng 25

Modulforbrug 13 moduler heraf 9 undervisning + 2 til fremlæggelser 9 moduler pr. fag heraf 7 undervisning + 2 til fremlæggelser Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: 31 + 1 modul fordybelsestid Prøveeksamen i enkeltfaglige forløb Eleverne trækker mellem alle 3 fag, således, at 1/3 kommer op i historie, 1/3 i religion og 1/3 i samfundsfag, men det skal sikres at eleverne ikke kommer op i samme fag som i 2. semester. Forberedelse: Opgaven trækkes, og eleverne forbereder sig i 1. modul inden prøveeksamen i 2-3 modul. Prøveeksamen: Individuel med 6 minutters fremlæggelse og 14 minutter til dialog. Produkt: Kortere skriftligt produkt (talepapir) til brug ved den mundtlige prøve (de 6 minutter). Modulforbrug: 3 moduler samme dag. Det ene modul tages fra fordybelsestiden. 26

Andet flerfaglige forløb: Globalisering og Kulturmøde Tidsperiode: Fra uge 43-48 Fag: Historie Religion Samfundsfag Indhold herunder kernestof I dette forløb arbejdes med fokus på kulturmøde mellem kristendom og islam med enkeltlig vægt på den danske samtid. Kernestof: - forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv - globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv - historiefaglige metoder Kernestof: - islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesforme r, herunder både nutidige og klassiske tekster Kernestof: - sociale og kulturelle forskelle - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Modulforbrug 24* moduler undervisning, heraf 20 til undervisning, 2 til projektperiode og 2 til fremlæggelser 16* moduler pr. fag til undervisning heraf 13 til undervisning, 1 til projektperiode og 2 til fremlæggelser Samlet modulforbrug Samlet modulforbrug: 56 + 2 modulers fordybelsestid * Der skal muligvis flyttes 3-4 moduler til vejledning af eksamenssynopsis. Projektperiode og fremlæggelser Arbejdsform: Eleverne udarbejder synopsis i grupper på 3. Produkt: Fuld synopsis, evt. talepapir samt fremlæggelser i eksamensgrupperne. Projektarbejde: To sammenhængende dage i uge 48 (6 moduler heraf 2 modulers fordybelsestid). Fremlæggelse: Vi foreslår fremlæggelser i eksamensgrupperne på max. 3 med 30 minutter pr. gruppe. Grupperne fremlæggelse for én underviser, så hver underviser hører 1/3 af eleverne. 27

Eksamen Undervisningstiden i faggruppen afsluttes to til fire uger før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester. Det skriftlige produkt skal afleveres minimum tre dage før prøvens afvikling. Flerfaglig intern eksamen Arbejdsform: Eleverne trækker i grupper på max tre personer et ukendt bilagsmateriale og udarbejder en synopsis indenfor de sidste 2-4 uger af undervisningstiden i 3. semester. Vi foreslår, at projektarbejdet samles på to til tre dage. Eleverne har krav på vejledning i projektperioden. Produkt: Fuld synopsis på 2-4 sider, evt. talepapir samt mundtlig fremlæggelse til eksamen. Synopsis afleveres min. 3 dage før eksamen. Projektarbejde: 10 moduler i uge 49 50 (om muligt sammenhængende moduler). Der er i denne plan ikke medregnet timer til vejledning i eksamensperioden, hvilket er et problem, da det er et krav iflg. vejledningen. Eksamen: Afholdes inden sidste undervisningsdag i semesteret. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev. Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. seks til otte minutter og former sig derefter som en faglig samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever. Se mere under 4.2.1. Intern flerfaglig prøve i Bekendtgørelsen. Enkeltfaglig ekstern eksamen Eleverne fordeles via udtræk til eksamen i et af de tre fag. Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. Se mere under 4.2.2. Prøveform i historie B, 4.2.3. Prøveform i religion C og 4.2.4. Prøveform i samfundsfag C i Bekendtgørelsen. Eksempler på eksamensspørgsmål til enkeltfaglig eksamen Historie: Kulturmøde Foretag en kritisk analyse af bilag A med særligt fokus på tendens og kontekst Forklar årsagerne til indvandringen til Danmark fra 1950 erne til nu Diskuter hvordan og hvorfor synet på indvandring til Danmark har ændret sig i perioden 28

Religion: Kulturmøde Hvilke problemer ses i bilag A og B i forhold til kvindesynet i islam? Inddrag viden om sharia og om forskellige tolkninger af sharia til at forklare årsagerne til de problemer der fremgår af bilag A og B. Diskuter på baggrund af bilag C, om det muslimske kvindesyn kan forenes med en dansk kultur. Samfundsfag: Kulturmøde Redegør for de problemer vedrørende integration, der fremgår af bilag A Undersøg hvilke årsager der er til de problemer vedrørende integration, som du har redegjort for. Inddrag begreberne socialisering og kulturel kode. Diskuter på baggrund af bilag B, hvordan problemerne vedrørende integration kan løses. Inddrag begreberne assimilation, segregering og pluralistisk integration i diskussionen. 29

Bekendtgørelse: Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og globalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder. 1.2. Formål Undervisningen skal udvikle elevernes almendannelse og selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Eleverne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser. Den indsigt og helhedsforståelse, som eleverne opnår i arbejdet med flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger og ved anvendelsen af fagenes viden, kundskaber, begreber og metoder, giver forståelse af sammenhængen mellem fagene i faggruppen og bidrager til at styrke elevernes studiekompetence. Faggruppen skal medvirke til, at eleverne får forståelse af egne handlemuligheder og fremtidsperspektiver, og understøtte elevernes arbejde med at udvikle løsningsforslag i forhold til almene og praksisorienterede virkelighedsnære problemstillinger. Eleverne skal tillige opnå viden om faggruppens professionsrettede perspektiver. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Indhold Eleverne skal kunne: anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng 30

reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data. Metode Eleverne skal kunne: kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale gennemføre en mindre empirisk undersøgelse formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter. 2.2. Fagligt indhold Undervisningen tager udgangspunkt i flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger. Den omfatter såvel fagenes kernestof som supplerende stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet. Dele af undervisningen inddrager problemstillinger, der knytter sig til professionsområder, hvor der anvendes viden fra fagene. 2.2.1. Historie Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: dansk historie og identitet nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv styreformer i historisk og nutidigt perspektiv ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv historiefaglige metoder historiebrug. 2.2.2. Religion Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. 31

Kernestoffet er: kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster udvalgte sider af yderligere én religion etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid religionsfaglige metoder. 2.2.3. Samfundsfag Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er: identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle politiske partier i Danmark og politiske ideologier politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter kvantitativ og kvalitativ metode. Kernestoffet i samfundsfag kan anvendes på samfundsforhold i Danmark og i andre lande. 2.4. Omfang Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 300-500 sider i historie B, 150-250 sider i religion C og 150-250 sider i samfundsfag C. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så hvert fag indgår i fire til seks forløb. Hvert fag skal indgå i mindst to flerfaglige forløb og i mindst ét enkeltfagligt forløb. I flerfaglige forløb indgår alle tre fag. De flerfaglige forløb udgør mindst halvdelen af den samlede undervisningstid. Undervisningen tager afsæt i konkrete og virkelighedsnære flerfaglige eller enkeltfaglige problemstillinger, og eleverne lærer at udvikle og forholde sig til foreliggende og egne løsningsforslag. Undervisningen skal være alsidig i valg af problemstillinger, metoder og synsvinkler. 32

Eleverne skal inddrages i valg af emner og arbejdsformer. Der skal lægges afgørende vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Undervisningen skal tilrettelægges således, at der sker en faglig progression i: valg af problemstillinger (fra enkle til komplekse) metodiske krav (kravene til brug af forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge) kravene til anvendelse af faglige begreber kravene til elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig faglig formidling. Undervisningstiden kan planlægges fleksibelt, således at der i perioder gives mulighed for varieret undervisningstid i de enkelte fag af hensyn til deres deltagelse i de flerfaglige forløb, jf. de faglige mål. Den samlede undervisningstid for hvert af fagene skal dog overholdes. Undervisningen skal tillige belyse faggruppens professionsrettede perspektiver. 3.2. Arbejdsformer I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter, herunder mindst én mindre empirisk undersøgelse, skal integreres i undervisningen. Flerfaglige problemstillinger er omdrejningspunktet for det faglige samarbejde i de flerfaglige forløb. I de enkeltfaglige forløb behandles enkeltfaglige problemstillinger. Problemstillingerne behandles med brug af viden, begreber og metoder fra fagene. Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges, så eleverne prøver forskellige skriftlige arbejdsformer til støtte for den faglige indlæring og formidling, herunder udarbejdelse af et kortere skriftligt produkt til brug for en mundtlig fremlæggelse og af en disposition for mundtlig besvarelse af spørgsmål. I undervisningen skal der individuelt udarbejdes en historieopgave på mindst fem normalsider a 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Læreren sætter rammen for opgaven. Historieopgaven har som formål at opøve eleverne i at arbejde med og fordybe sig i historiske problemstillinger, herunder inddrage de faglige mål og fagets kernestof. Det skriftlige arbejde i faggruppen skal medvirke til at træne elevernes studieforberedende kompetencer. 3.3. It Informationsteknologi skal anvendes til: målrettet informationssøgning, herunder finde, udvælge og anvende relevant information fra internettet træning i kritisk anvendelse af internettets ressourcer ansvarligt og reflekteret at forholde sig til sociale medier og deres anvendelse bearbejdning og formidling af faglig viden 33

kreativt og innovativt at bidrage til formidling ved hjælp af digitale produktioner i faglige sammenhænge, herunder ansvarlig remediering vidensdeling og deltagelse i debat om aktuelle problemstillinger. 3.4. Samspil med andre fag Undervisningen kan lægge op til samspil med fag uden for faggruppen med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i de tre fag. Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historiefaget har her særligt fokus på: elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. historiefagets identitet og metoder. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Gennem individuel faglig vejledning og respons på elevprodukter, herunder skriftligt arbejde, skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der skal ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på, hvordan elevens opfyldelse af de faglige mål kan forbedres. I hvert semester skal undervisning og fagsamarbejde evalueres af elever og lærere. 4.2. Prøveform Der afholdes en intern flerfaglig mundtlig prøve og en ekstern mundtlig prøve i ét af de tre fag. 4.2.1. Intern flerfaglig prøve Undervisningstiden i faggruppen afsluttes to til fire uger før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester. Efter afslutning af undervisningstiden i faggruppen og før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester, afholdes en intern flerfaglig individuel mundtlig prøve på baggrund af et kortere skriftligt produkt. Prøven skal have det flerfaglige perspektiv som udgangspunkt og skal samtidig inddrage hvert af de tre fags bidrag til belysning af den flerfaglige problemstilling. Eleverne trækker en opgave med ukendte bilag, hvorefter de skal udarbejde et kortere skriftligt produkt til brug ved en mundtlig fremlæggelse. Elever, der ønsker at arbejde sammen, trækker i fællesskab en opgave i grupper på maksimalt tre elever. 34

Det skriftlige produkt udarbejdes i mindst 15 timer fordelt over mindst en uge, efter at undervisningstiden i faggruppen er afsluttet. Eleverne modtager vejledning i løbet af den periode, hvor det skriftlige produkt udarbejdes. Det skriftlige produkt skal afleveres minimum tre dage før prøvens afvikling. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal relatere til mindst to flerfaglige forløb fra undervisningen, jf. pkt. 3.1., og den enkelte opgave må højst trækkes tre gange på samme hold. Opgaverne indeholder en overskrift, der angiver undervisningsforløbets titel, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på seks til otte normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Det varierede bilagsmateriale skal indeholde tekst, statistisk materiale og billedmateriale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Det skriftlige produkt skal have et omfang på to til fire sider og skal indeholde: titel en flerfaglig problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med en behandling af problemstillingerne ud fra: a) den trukne opgaves bilag b) begreber og viden fra alle tre fag c) egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende fagligt materiale en samlet konklusion på arbejdet med problemformuleringen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev. Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. seks til otte minutter og former sig derefter som en faglig samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever. 4.2.2. Prøveform i historie B Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). 35

Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. 4.2.3. Prøveform i religion C Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven. 4.2.4. Prøveform i samfundsfag C Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof. Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Hver opgave skal i videst mulig omfang indeholde både tekst og statistisk materiale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside. 36