STUDIEORDNING for. Geografi. Teknologisk samfundsvide planlægning. ibelig CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for Geografi og Teknologisk samfundsvide planlægning ibelig 4 CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhoki til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fæ[[esreg[er af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdeti[knytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpsti[knytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studietor[øb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Ti[melding/frame[ding og omprøve 6.2 Særlige prøvevi [kår 6.3 Faglige udvæ[ge[seskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 K[ageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bache[oruddanne[ser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddanne[ser 2

globalt 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Geografi udgør fag i og Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af natur, og samfund under anvendelse af relevante geografiske metoder. Uddannelsen giver den studerende praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser samt planlægge, administrere og vurdere tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning og innovationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Den studerende får forståelse for naturgeografiske, og (-) økologiske processers samspil og dynamik med virksomheders/samfundets påvirkninger af det geografiske miljø samt funktioner for geo- og biosfæren og bliver selvstændigt i stand til at kunne anvende denne viden og udarbejde bæredygtige helhedsstrategier. Den studerende skal på et tværvidenskabeligt grundlag blive i stand til at omsætte viden til analyser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for miljoplantægning og mitjøanalyser i stat, regioner og kommuner, NGO er og private virksomheder inden for miljø-risikovurdering, landbrugsrådgivning, vandforurening mv. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om naturgeografiske teorier og begreber om fx klima, geo-morfotogi, hydrologi, jordbund, Stof- og energikredsløb, Ressourcer. Viden om Geografiske informationssystemer samt begreber som bæredygtighed og miljø. Viden om økonomiske, sociale og politiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling til lokalt. Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor geografien og denne forsknings relevans og betydning i en bæredygtigheds- og planlægningsorienteret kontekst, og for de regionale udviklingsprocesser. Viden om samspil mellem natur, teknologi og samfund vedrørende problemkomplekser inden for miljø, energi, klima og ressourcer på udvalgte områder. Indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø-, klima-, energi- og ressourceindsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder. Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse af fagenes teorier i udvikling og implementering af helhedsorienterede planlægnings og bæredygtighedsstrategier, der går på tværs at sektorer. : Kan udvælge og anvende begreber og metoder inden for geografi og Teksam i analyser af udviklingstiltag og evner til at omsætte teorierne til konkrete løsningsmodeller og formidlingsaktiviteter. Kan kontekstualisere geografiske problemstillinger i relation til konkrete planlægnings, udviklings og bæredygtighedsproblemstillinger og på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier, 3

Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra såvel videnskabeuge som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger. Kan formidle forskningsbaseret viden og indgå dialog med såvel eksperter som lægfolk formulering af problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier. Kompetence r: Kompetencer til selvstændigt at varetage komplekse erhvervsfunktioner, som fordrer geografisk viden og færdigheder med henblik på produktionsgrundlagets stoflige- og samfundsmæssige samspil. Kan varetage areal- og sektorplanlægnings opgaver inden for naturforvaltning, ressourceplanlægning, styring af landbrugs-, jordbrugsproduktion, energi- og transportplanlægning, miljøvurderinger. Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige, og forudsætter nye løs nin gs modeller. Kan samarbejde fagligt og tværfagligt inden for skæringsfladen mellem geografi og Teksam og kan på baggrund heraf opstille og problematisere helhedsorienterede bæredygtige løsningsmodeller på regionalt og lokalt niveau. Kan indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen af problemer indenfor arbejdsområder, som angår stoflige og økonomiske sider af produktionsvilkår og regulering for bæredygtigheds- og plantægningsstrategier Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel. cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Master of Science (MSc) in Geography and Technological and Socio-economic Planning 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.7 Censorkorpstil.knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geografi. Uddannelseselementer for Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddanne[sesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden 4

uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelsesetementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af torhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendetse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddanne[sesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECIS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 5

miljø, miljø, 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøge[ses- og skriveproces. 4. Uddannel.sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I FAG 2 FAG 2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 30 ECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point) Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS-point) Valgkursus: Videregående geografisk tema 1 (5 ECTS-point). Fagprojekt (15-ECTS-point) 2. semester Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Planlægning teknologi og samfund (10 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) OG: Enten (efterår): Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Eller (forår): Kursus: Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling(5 ECTS) OG: Projekt i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) 6

3. semester SpeciaUseringskursus i (5 ECTS-point) Feltkursus (10 ECTS-point Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) Valgkursus: Planlægningstema teori og metode (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS-point) 5. Uddannel.sen 5.1 1. semester Formål i semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteret videreudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumtige dimensioner af natur og samfund under anvendelse af relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skat kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstiltinger inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde. Liddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point) Kursus: Miljøproblemers naturgeografiske grundlag (5 ECTS-point) Valgkursus (5 ECTS-point). Enten inden for: Videregående geografisk Metode (5-ECTS-point) Eller inden for: Videregående geografisk Tema (5-ECTS-point) Fagprojekt (15 ECTS-point) Eller: Projektorienteret praktikforlob (15 ECTS-point) Tite[ ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Geografiske processer (Geografi) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og begreber i et omverdensperspektiv. Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om geografiske processer på forskellige rumlige ska[aer. Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner.. sammen bidrager til at konstituere et rumhgt fænomen i dets kontekst. Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i løsningen af videnskabelige problemstillinger. Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens dimensioner og tage kritisk stilling tit betydningen af geografisk kontekst. 7

Den studerende kan formidle forståelsen at komplekse rumlige sammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/eller løsninger. Kompetence Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber. Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners rel.evans for bredere samfundsmæssige problemstillinger. Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber tit brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst. Kurset giver indsigt i centrale dimensioner at geografi på et videregående niveau, med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og omverdensvidenskab. Overordnet indhold. Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når man studerer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiske bidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering at.. betydningen at savet fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst. I dette kursus præsenteres en række at geografiens centrale teorier og begreber og disses anvendelighed og begrænsninger i praksis. Undervisnings- og arbejdsform Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i det geografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår i forskellige måder at lave geografi på. Forelæsninger, læsekredse og øvelser. Portfolio-eksamen. Den studerende skal løbende udarbejde 6 mindre skriftlige arbejder, der danner baggrund for den endelige bedømmelse. Hver at disse skal være en refleksion over den enkelte kursusgang. Der foretages en samlet bedømmelse at de 6 skriftlige arbejder. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normatsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Indleverer de studerende ikke en portfolio der lever op tit kraven, eller vurderes prøven som ikke bestået udgør omprøven en essayopgave med et omtangskrav på 18-20 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur inddrages. Individuel prøve Bestået/Ikke bestået Ingen Titel ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Mi[jøprob[emers natu rgeografiske grundlag (Geografi) Kursus 5 ECTS Viden Den studerende titegner sig gennem dette kursus videregående begreber og teoretisk forståelse for samspillet mellem naturgeografiske processer, miljøproblemer og menneskets anvendelse at naturen. Den studerende får en dybdegående forståelse at samspillets egenskaber, variation, forandringsprocesser og udvikling. 8

Bedømmelse 7-trins-skalaen Prøveformen er to delt Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve producere resultater samt konkludere, sammenligne, generatisere og relevante teorier og begreber. systematisere og analysere komplekse, rumlige problemstillinger. landskaber og vandsystemer. forholdet mellem samfund og natur. samlet er afleverede senest en uge før eksamination. studerende, eksaminator og censor. eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur skal inddrages. Kompetence abstrahere. perspektiver: naturvidenskabelige, miljøvidenskabelige og samfundet påvirker naturen i forskellige områder. analyse og refleksion over kursusgangene. Omfangskravet for et mindre skriftligt indleverede portfolio. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den anslag per side, eksklussiv forside indholdsfortegnelse, litteraturliste og Omprøven er en essayopgave med et omfangskrav på 18-20 normatsider at 2400 Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, læsekredse og øvelser. løse teoretiske og praktiske problemstillinger af relevans for (portfolio), der danner grundlag for mundtlig eksamen. Hver at disse skal være en Prøveform 2. Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Det er en forudsætning for at kunne gå tit eksamen, at de skriftlige arbejder Kurset giver indsigt i hvordan samspillet mellem mennesket og naturen kan arbejdsmarkedet. avanceret analyse at rumlige konflikter, problemer og forandringsprocesser i arbejde er 2-3 normalsider at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side. Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. samt historiske tendenser påvirker samspillet. miljøproblemstillinger. samfundsvidenskabelige. identificere kvantitative og/eller kvalitative metoder til at løse den, formulere praktiske løsninger på konkrete miljøproblemer ved hjælp af konkrete cases samt at abstrahere fra disse til et teoretisk niveau. forstås og hvordan konflikter og problemer kan løses i konkrete områder, Overordnet indhold Kurset sigter mod at give den studerende mulighed for at gennemføre en Den studerende får en forståelse at hvordan ydre og indre påvirkninger Den studerende får en vidensbaseret indsigt i aktuelle Den studerende kan analysere hvordan naturen påvirker samfundet, og Den studerende kan belyse miljøproblemer ud fra forskellige Den studerende kan selvstændigt vælge en konkret problemstilling, Den studerende er i stand til at anvende relevant forskningslitteratur og Den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt med at Den studerende er i stand til at fordybe sig, beskrive og forklare Den studerende er i stand til at tilpasse sin viden og færdigheder til at Ved hver kursusgang anatyseres konkrete cases og deres rumlige sammenhænge. 1. Den studerende skal løbende udarbejde tre mindre skriftlige arbejder 9

Censur Ingen Titel. ECTS-normering Videregående geografisk metode (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende tilegner sig viden om specifikke geografiske metoder og får forståelser for disse metoders anvendelse og begrænsninger i analysen at geografisk relevante problemstillinger. Den studerende kan anvende relevante geografiske metoder i analysen at rumlige data. Læringsudbytte/ Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange bedømmelseskriterier i relation til konkrete erkendelsesopgaver. Den studerende kan selvstændigt vurdere relevante geografiske metoders anvendelighed i løsningen at rumlige spørgsmål Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp at relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser at rumlige problemstillinger under inddragelse at relevante geografiske metoder. Metodiske valgkurser på 1. semester indfører den studerende i en eller flere at geografiens metoder og redskaber. Overordnet indhold Kurserne giver på et videregående niveau den studerende en teoretisk såvel som praktisk forståelse at baggrunden for en eller flere at geogratiens metoder. Kurserne giver ligeledes den studerende værktøjer til selv at anvende disse metoder i deres opgaveløsning såvel som redskaberne til at kunne anvende disse i relevante arbejdsfunktioner. Det konkrete udbud og indhold i semesterets metodekursus(er) kan findes på kursus.ruc.dk Undervisnings- og arbejdsform Undervisnings og arbejdsform kan findes på kursus.ruc.dk tor de i hvert semester udbudte, valgfrie kursusaktiviteter. Proveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Bedømmelse Censur Prøveformen er en skriftlig opgave på 10-15 normalsider (at 2400 anslag inkl. mellemrum) hvor den studerende udvælger og demonstrerer anvendelse at tillærte metoder, samt reflektion herover. Omfanget er inklussiv produkter af de anvendte metoder. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. 7-trins-skalaen Ingen Titel. ECTS-normering Videregående geografisk tema (Geografi) Valgkursus 5 ECTS Viden Læringsudbytte/ Med udgangspunkt i geogratiens dimensioner tilegner den studerende bedømmelseskriterier sig viden om geografiske problemstillinger og får en forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. 10

Den studerende får viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstualisere komplekse rumlige problemstillinger. Den studerende kan kritisk forholde sig til, redegøre og argumentere for, rumlige problemstillinger på tværs af rumlige skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyser ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemstillinger under inddragelse af relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Proveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Indførelse i en eller flere af geografiens dimensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Forelæsninger, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normatsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). Kursuslitteratur skal inddrages i besvarelsen af det skriftlige essay. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang Om prøven er identisk med den ordinære prøve. Individuel Hjælpemidler knytter sig til bestemt kursus. 7-trins-skalaen Ingen TiteL ECTS-normering Fagprojekt (Geografi) Projekt 15 ECTS Viden Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i geografiske metoders anvendelighed i analysen af rumlige problemstillinger. Viden om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Læringsudbytte/ bedemmelseskriterier. Kan selvstændigt, og pa et tværvidenskabetigt grundlag gennemføre en undersøgelse af en geografisk problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-anvendelsesorienteret sigte. Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Kompetencer 11

Kompetencer tit selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhotd tit belysningen af den vatgte problemstilling og den valgte case. Kompetncer til setvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser etter designs og datamateriate. Kompetencer tit tit at demonstrere anvendetse af geografiske redskaber og metoder. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skat omsætte retevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forsketlige genstands- og praksisfelter. Det titstræbes at projektet retaterer sig tit de særlige faglige titgange, der er knyttet tit kombinationsuddannetsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundttig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtate mettem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hete projektrapporten og på en måde så individuel bedømmetse er mutig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremtægger hvert gruppemedtem et optæg af maks. 5 minutters varighed, med udgangspunkt i et individuett udteveret spørgsmåt, i relation tit projektet. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkt. mettemrum) pr. side, eksktusiv forside, indhotdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bitag, er følgende: Prøvetorm i person max 60 normalsider 2 personer max 75 normalsider 3 personer max 90 normatsider 4 Personer max 105 normalsider 5 og derover max 120 normatsider Der foretages en individuet bedømmetse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuet prøve Gruppeeksamen Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkt. votering. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmetse Censur alle 7-trins-skataeri Ekstern Titel ECIS-norruering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Projektorienteret pra kti k (Geografi) praktik forløb 15 ECTS Viden Gennem praktikfortøbet titegner den studerende sig faget teorier, begreber og metoder tit at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante... rumlige problemstitlinger praksis.. Den studerende opnar dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. 12

Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstilunger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografisk viden og metode. Kompetencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af geografiens teorier og metoder. Overordnet indhold Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum have omfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Praktik og vejledning Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvva[gt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side, er på 20-60 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen at operationaliseringen at teorier og metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforløbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig af om det er gruppe- eller individuel raktik alle Bestået/Ikke bestået Intern 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag der kan bruges i analyser af miljøproblemer og planlægningsvilkår, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret 13

miljø, planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse af videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) ELler (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS) Kursus: Enten (efterår): Kursus: Metoder i planlægning at miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Eller (forår): Kursus: Vidensgrundlag for regulering at miljø, energi og klimaomstilling(5 ECTS) Projekt: Projekt i Planlægning teknologi og samfund (15 ECTS) Tt i e [ ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Overordnet indhold Kursus med fe[tstudier: GrundLag for planlægning - mil.jø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig PLanlægning) Kursus 10 ECTS Viden Teori og metoder til analyse og vurdering at planlægning i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og administrative rammebetingelser herfor. Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår tor og effekter at planlægning og udvikling inden for udvalgte sektorer. Identificere plan[ægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourceanvendelse. Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse at plan[ægningsproblemstillinger. Foretage feltstudier at vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kompetencer Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på plan lægningso pgaver. Kurset består af et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden tor RUC med fælles og gruppeopdelte fe[tstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima, energi og ressource problemstillinger samt til teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienterede analyser og for kritisk vurdering af vidensgrundtaget for planlægning. Kurset skal bl.a. indeholde: 14

Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår for planlægning og regulering af miljø- og bæredygtighedsproblemer, bla. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i analyser af planlægningsproblemstillinger. Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe og vurdere et vidensgrundlag for planlægning. Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljø- og teknologiproblemstillinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt niveau under indflydelse af nationale og internationale rammebetingelser. Udover deltagelse i et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som afrapporteres med en feltrapport og et mundtligt oplæg. Feltrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation til det valgte problemfelt og refleksioner over de opnåede erfaringer om Lokale planlægningsvilkår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herover med involverede samfundsaktører som målgruppe. Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde. Undervisnings- og arbejdsform. FeLtstudier af 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i gruppearbejde inkl, udarbejdelse af feltrapport og mundtligt oplæg under Forudsætninger for at kunne gå til feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr. eksamen gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en varighed på mindst 5 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst at 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ ECTS-normering Metoder i pi.anlægning af miljø, energi og klimaomstitting (Tekno.ogisk-Samfundsvidenskabe[ig PI.anl.ægning) Kursus 5 ECTS 15

Viden Plantægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstilunger. Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder. At formulere og systemafgrænse p[anlægningsproblemstillinger i Læringsudbytte/. relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. bedømmelseskriterier At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgte områder. Kompetencer At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis af myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler, teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkter og metodegrundlag til projektarbejdet. Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som f.eks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende Forudsætning for deltagelse deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver af disse opgaver. Prøveform Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemstilling og diskutere lesningsforslag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse af udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter ku rsusafslutn ing. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e. ECTS-normering Regul.ering og governanceformer (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS 16

Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Udvikling af institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser pà lokalt, nationalt og internationalt niveau itt. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, implementering og effekter at regulering itt. miljø-, energi-, klima- og esso ur c ep r o b lemsti Ill nger. Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte problemfelter. At opstille forslag til analyser af reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. Kompetencer At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser at retsgrundlag, implementering og effekter at regulering. Kurset skal give de studerende en forståelse at reguteringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse at governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og... handlemuligheder bag udvikling af regulering og politik. Kurset giver redskaber til analyse af reguleringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele at kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialet og foreslå og diskutere design at analyser at regulering på området. Opgavens Prøveform emne aftales med kursustærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang at opgaven er max 6 normatsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen 17

Tt e. ECTS-normering Vidensgrund[ag for regutering af miljø, energi og ktimaomstilling (Teknologisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte områder. Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og foreslå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kompetencer At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering at udvalgte problemområder. Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante i forbindelse med regulering at miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion til væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse at samfundsaktører og institutioner at betydning for etablering af vidensgrundlag i reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som Overordnet indhold. giver grundlag for at opna dybere indsigt i anvendelse at og retleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. Kurset skal desuden give inspiration til udvælgelse af metoder til anvendelse i projektarbejdet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse. Prøveform Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde at utilfredsstillende deltagelse.. udformes individuelle skriftlige besvarelser pa max 3 sider til hver at disse opgaver. Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse at metoder, modeller og brug at datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursus afslutning. Omfang at opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel ECTS-normering Miljøintegration (Teknotogisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Kursus 5 ECTS 18

Lærtngsudbytte/. bedømmetseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform prove form Viden Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag integration af miljøhensyn i sektorer og plan lægni ngsfelter. Dannelse og kommunikation af miljøpolitiske dagsordener og miljoviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. At formulere problemstillinger i relation tit mitjøintegreret planlægning,. politikudvikling og kommunikation. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering af miljøintegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede planlægningsprocesser. Kom petencer At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i relation til integration af miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Kurset introducerer tit metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrund[ag, ptanlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsprobtemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfatdsvinkler og metodegrundlag til p roje kta rbejdet. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal på grundlag af en miljeorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel ECTS-normering Projekt i planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Fagprojekt 15 ECTS 19

Viden Viden om politiske, teknologiske, kulturell.e og samfundsstrukturelle rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, klima-, energi- og ressourceområder. Viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstill.inger. Læringsudbytte/ Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle bedømmelseskriterier viden om og analysere afgrænsede problemfelter. Analysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. Kompetencer Undersøge, vurdere og designe indsats rettet mod problemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Tilrettelægge egen faglige udvikling, samarbejde og indgå i faglige diskussioner samt evaluere procesforløb i projektarbejde. Projektet skal indeholde en selvstændig afgrænset og motiveret problemstilling i relation til indsats overfor aktuelle miljø-, energi-, klima- og/eller ressourceproblemer. Opgaven skal belyse teknologiske, naturmæssige, kulturelle og/eller samfundsmæssige vilkår af betydning for denne problemstilling med et selvvalgt fokus og vægtning af de forhold der undersøges. Opgaven skal Overordnet indhold. indeholde design og gennemførsel af en selvstændig analyse og vurdering af et vidensgrundlag, der kan belyse denne problemstilling. Der skal udvælges, anvendes og reflekteres over et teoretisk/metodisk grundlag og et empirisk felt for de konkrete analyser. Et projektarbejde udarbejdes i grupper med 2-6 studerende. Det skal indeholde en eller flere interne evalueringer, hvor de studerende fremlægger eget arbejde og giver respons på en anden gruppes arbejde, samt modtager respons fra den anden gruppe og begge vejledere. Ved de interne evalueringer fremlægger hver studerende endvidere en individuel projektplan, hvor den studerende redegør for og reflekterer over projektarbejdets bidrag til egen faglige udvikling i relation til Undervisnings- og arbejdsform. studieforløbet og mal med uddannelsen. Studienævnet fastsætter rammer for indhold og form af evalueringer og projektplaner. Gennem projektplan og interne evalueringer skal der vises refleksioner over egen faglige udvikling, samarbejde og procesfortøb i projektarbejdet, samt evne til at indgå i faglige dialoger. Projektplanen vedlægges som bilag til projektrapporten. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektopgaven og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Prøveform. Omfang af rapporten, baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 50 normalsider 2 personer max 60 normalsider 3-4 personer max 70 normalsider 5 personer og derover max 75 normalsider 20

teori Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Eksaminator fremsender eksaminationstemaer 1 uge før eksamen. Gruppemedlemmerne fordeler disse imellem sig, i tilfælde af uenighed om fordelingen foretages lodtrækning. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.3 3. semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning. Formål 3. semester har til formål at give den studerende kompetencer til at forholde sig videnskabeligt ref[ekteret til en selvvalgt geografisk problemstilling inden for et særligt område af geografien og videreudvikte den studerendes kompetencer til at arbejde med geografiske teorier og metoder og disses praktiske anvendelighed. Den studerende får et videnskabeligt og praktisk grundlag for analyser og udvikling af strategier for innovations- og udviklingsprocesser i relation til miljø-, energi, klima og ressourceprobtemer. Semesteret skal give grundlag for fordybelse med et selvvalgt fokus i relation til betingelser og muligheder for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i lokalområder, sektorer, teknologiske systemer, produktion og forbrug og/eller infrastruktur. Semesteret gøre den studerende i stand til at opsøge, indsamte, behandle og formidle bæredygtighedsorienteret og geografisk viden. Den studerende skal selvstændigt være i stand til at gennemføre og planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp af relevante metoder, og herudfra udarbejde analyser inden for et geografisk problemfelt, i relation til Teksams faglighed, og indenfor dette kunne syntetisere og fortolke enkeltdele til helheder. Den studerende skal endvidere være i stand til at arbejde tværvidenskabeligt reflekteret og metodisk avanceret med en geografiens problemstillinger og udarbejde samlede analyser og løsningsmodel.ler under indtagelse at sin viden om Teksam. Semesteret skal give de studerende forståelse af planlægnings- og reguleringsmæssige rammer og muligheder for udvikling, samt give grundlag for udvikling at handtingsorienterede strategier og inddragetse af relevante aktører og institutioner heri. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Geografi: Vaigkursus: specialiseringskursus (5 ECTS-point) FeLtkursus (10 ECTS-point) Teksam: Seminar: Analyser at bæredygtig udvikling (10 ECTS-point) VaLgkursus: Enten: Kursus: PLanlægningstema og metode (5 ECTS-point) ELLer: Kursus: et andet kursus, som at studienævnet er godkendt til at indgå på 3.semester (5 ECTS-point) Eller: Titel Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS-point) Speciatiseringskurser (Geografi) Kursus 21

ECTS-normering 5 ECTS Viden Med udgangspunkt geografiens dimensioner titegner den studerende sig avanceret viden om geografiske problemstil{jnger og får en videregående forståelse for disse problemstillingers kompleksitet og kontekst. Den studerende får avanceret viden indenfor og erfaring med ny og relevant geografisk forskning. Den studerende kan med udgangspunkt i relevante geografiske teorier begrebsliggøre og kontekstual.isere komplekse rumtige Læringsudbytte/ problemstillinger på et akademisk selvstændigt niveau. bedømmelseskriterier Den studerende kan kritisk forholde sig til redegøre og argumentere for, rum[ige problemstiltinger på tværs af rumuge skalaer. Den studerende kan selvstændigt analysere en geografisk problemstilling med inddragelse af relevant litteratur og teori på et avanceret niveau. Kompetence Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografiske analyse ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende kan selvstændigt udføre undersøgelser af rumlige problemsth.linger under inddragelse af relevante geografiske teorier og begreber. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Specialiseringskurser arbejder med dimensionsspecifikke problemstillinger, temaer og metoder hvorigennem den studerende fordyber sig i geografiens diemensioners teorier og begreber på et avanceret niveau. Studienævnet udvælger i forlængelse af uddannelsens overordnede formal de for uddannelsen relevante valgfrie specialiseringskurser. Specifikt indhold kan findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter Forelæsning, øvelser og gruppearbejde Eksamen består i en bunden skriftlig essay-opgave på 8-12 normalsider af 2400 anslag pr side (inkl, mellemrum). KursusLitteratur skal inddrages i besvarelsen. Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. ndividuel Kursusspecifik 7-trins-skalaen Ingen Tite[ ECTS-normering Fe[tkursus (Geografi) kursus 10 ECTS Viden Den studerende tilegner sig viden om brugen af feltmetoder til dataproduktion ved analysen af geografiske problemstillinger. Den studerende tilegner sig avanceret viden om Læringsudbytte! dataproduktionsprocessen som en del af den samlede analyseproces. bedømmelseskriterier Den studerend får viden om samspillet mellem teori, empiri og metode i en konkret geografisk kontekst. Den studerende får indsigt i kontekstbegrebet, casebegrebet, kompleksitetsbegrebet og disse begrebers betydning for det geografiske feltarbejde. 22

i Overordnet indhold Kurset skaber forståelse for muligheder og begrænsningerne i feltmetoder og tilgange i konkret-kontekstuelte studier. Den studerende kan efter endt kursusdeltagelse mestre metoder indenfor kvalitativ som kvantitativ dataproduktion ligesom den studerende vil have indgående færdigheder i forbindelse med kortlægningen at egne observationer. Den studerende kan formidle og diskutere empiriske resultater på en videnskabelig måde. Den studerende kan argumentere for valget at metoder og arbejdsgange relation til. konkrete erkendelsesopgaver. Studerende kan anvende begreberne repræsentation, rumliggørelse og kompleksitet i analysen at geogratiske kontekster, herunder anvende kort til organisering at egne observationer. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt planlægge og strukturere geografisk dataproduktion ved hjælp af relevante metoder. Den studerende kan selvstændigt planlægge og gennemtøre en atgrænset undersøgelse at et relevant geografisk problem en given rumlig kontekst. Den studerende udvikler kompetencer tit at tilrettelæge, udtøre og efterbearbejde at egne feltstudier. Kurset sigter mod at give studerende en forståelse for nødvendigheden af tværfagligt samarbejde ved analyse at, og planlægning i forhold til, komplekse samtundsproblemer. Den studerende skal opnå en solidt baseret forståelse at hvorledes egen fagtighed og metoder bidrager tit løsningen at konkrete analyseopgaver hhv. plantægningsopgaver. Gennem kurset arbejdes der med videregående kvantitative og kvalitative geografiske metoder, ligesom der arbejdes med kort[ægning at resultater og data. Geografisk fettkursus afholdes i gang om året. Undervisning, vejledning og feltophold. Der arbejdes gennem kurset i grupper. Kursus består at to ligevægtede dele: En forberede[sesdel og et feltophold. Forberedelsesdelen afholdes i og omkring RUC, mens teltopholdet foregår på en anden tokalitet, typisk i udlandet. Undervisnings- og arbejdsform Gennem kurset arbejdes med videregående kvantitative som kvalitative dataproduktionsmetoder i geografien ligesom der arbejdes med kortlægning af resultater og data. Den studerende arbejder gennem torberedelsesdelen dels med selvvalgte problemstitlinger og dels med bunde metoder og opgaver. Under feltopholdet arbejdes udelukkende med selvvalgte problemstillinger, men der arbejdes med krav om metodemangfoldighed. Specifikt indhold og undervisningsform kan endvidere findes på kursus.ruc.dk for de konkrete aktiviteter. Der arbejdes med to indstillingsbetingelser for at gå til eksamen: Forudsætninger tor at kunne gå til eksamen i. Deltagelse i tettkurset. 2. aflevering at tre bundne metodeopgaver. De bundne opgaver besvares hver især med opgavebesvarelser at 3-4 siders tekst (at 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side). Til hver at de tre bundne opgavers besvarelse knytter der sig yderligere specifikke krav, som fx. aflevering at kort, skitser eller noter. Alle opgavebesvarelser skal indeholde overvejelser om de anvendte metoders 23

brugbarhed i relation til øvelsen. Bundne opgaver afleveres og evalueres efter forberedelsesforløbet. Kurset afprøves ved en gruppeopgave der indeholder en formidlingsdel, metaformidling og et mundtligt oplæg ved kursets afslutning. Gruppeopgaven skal baseres på gruppens selvstændigt indsamlede empiri. Prøveform Formidlingsdelen kan indleveres i valgfrit medium og kan udover tekst indleveres som fotos, illustrationer, kort eller film. Formidlingsdelen må maksimalt andrage sig til 15 normalsider svarende til 2400 anslag pr. side inkl, mellemrum. Et egenproduceret fotografi svarer til 1/2 normalside. Et minuts egenproduceret film svarer til 2 normalsider tekst, Et minuts egenproduceret lyd svarer til normalsider tekst. i Metaformidlingsdelen er af et omfang 6-7 normalsider. Metaformidlingen skal redegøre for de metodiske overvejelser i relation til den empiriske feltformidlingsdel. Gruppeoplæg af 20 minutter hvor gruppen præsenterer formid[ings og meta formidlingsdelen. Oplægget finder sted ved kursets afslutning, og der foretages en idividuel bedømmelse ud fra den samlede besvarelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ ECTS-normering Analyser af bæredygtig udvikling (Tekno[ogisk-Samfundsvidenskabe[ig Planlægning) Seminar 10 ECTS Viden Betingelser og muligheder for bæredygtighedsrettede tiltag med udgangspunkt i et afgrænset system af lokalområde, teknologiske systemer, produktion, forbrug, sektorer og/eller infrastruktur. Teorigrundlag og metoder til at analysere udviklingsprocesser og inddrage praksisrettet viden. Læringsudbytte/ At indsamle, vurdere og analysere et vidensgrundlag i relation til en bedømmelseskriterier afgrænset problemstilling. At samarbejde med eksterne parter og/eller en forskningsoffentlighed. At formidle viden til og indgå i dialog med involverede parter. Kompetencer At analysere, vurdere og foreslå indsats rettet mod bæredygtighed. At indgå i dialog med eksterne parter, formidle viden og etablere samarbejdsrelationer, samt reflektere over egen faglige udvikling i relation hertil. Overordnet indhold Seminaret tjener til at påbegynde fordybelse og specialisering i de emner, som den studerende har særlig interesse i, og giver mulighed for at forberede specialet. Seminaret indeholder dels en række fælles aktiviteter, dels en selvstændig studieaktivitet, som udføres i tilknytning til eksterne parter eller udgør en afgrænset forskningsopgave. 24

De fælles aktiviteter består af teori- og metodekotlokvier, der skal give grundlag for undersøgelser af vilkår og muligheder for at iværksætte tiltag, der retter sig mod bæredygtighed i praksis. Kollokvierne skat give metodisk og teoretisk inspiration og grundlag for refleksion med inddragelse at de studerendes erfaringer. Seminaret indeholder 6-8 kollokvier med faglige temaer som design af analysestrategi, forandringsprocesser i organisationer, metoder til dataindsamling, miljøstrategier, dialog med og inddragelse af involverede samfundsaktører, samt specialeforberedende aktiviteter. Hver gruppe skal føre en logbog i tilknytning til hver kollokviegang. Logbøgerne samles til et porteføljedokument som vedlægges som bilag til kursusrapporten. Den selvstændige studieaktivitet skal have karakter af et afgrænset relevant og aktuelt studie, der ville kunne indgå i et forskningsarbejde eller i en praktisk planlægningsindsats knyttet til bæredygtighedstiltag i en konkret kontekst, gerne udformet i samarbejde med en forskningsenhed eller en ekstern partner. Studiets emne skal godkendes af kursuslærerne. Det kan udføres individuelt eller i grupper på 2-6 personer. Studieaktiviteten skal bestå i enten: Et forskningsnært studie som f.eks. et review over videnskabelig litteratur i tilknytning tit et afgrænset emne, en empirisk undersøgelse på et afgrænset område, en analyse af et givet datasæt. Eller: Et praksisnært studie, som f.eks. en dataindsamling, miljøvurdering eller analyse af vilkår for planlægning i en konkret praksis i en organisation, tokalitet, myndighed, virksomhed. Studieaktiviteten skal desuden indeholde en formidlingsindsats overfor en måtgruppe af involverede sanifundsaktører, f.eks. et oplæg tit og referat af et arrangement, en pjece, plakat, eller video. På grundlag af kursets studieaktiviteter udarbejdes en kursusrapport. Kursusrapporten skal dokumentere arbejdet med studieaktiviteterne og vise forståelse for planlægningsopgaver, vidensindsamling, formidling og praksis i faget samt refleksioner over egen faglige udvikling og evne til at indgå i faglige dialoger og formidlingsaktiviteter med eksterne parter i praksis. Kollokvier med oplæg fra vejledere, gæstelærere og studerende med sideløbende Undervisnings- og arbejdsform. selvstændig studieaktivitet. Kursusarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i kursusrapporten på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøvens omfang er 20 minutter per studerende inkl. votering. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hver studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til arbejdet. Proveform Omfang af kursusrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag, er følgende: i person max 20 normalsider 2 personer max 25 normalsider 3-4 personer max 30 normalsider 5 personer og derover max 35 normalsider Hvis omfanget overskrides, kan rapporten afvises fra bedømmelse, 25

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at kursusopgaven og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel ECTS-normering Ptanlægningstema - teori og metode (Teknologisk Samfundsvidenskabelig PlanLægning) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om baggrund for og konsekvenser at udvalgte aktuelle problemstillinger og løsningstiltag inden for et særligt prob[emfelt. Indsigt i, forståelse af og refleksion over teorier og metoder, der kan anvendes inden for dette særlige felt. At identificere nye problemstillinger og inddrage den nyeste viden pà et udvalgt felt. At udvælge, anvende og reflektere over teorier og metoder til analyser i Læringsudbytte/ relation til et særligt fokus. bedømmelseskriterier At anvende, vurdere og reflektere over egen og andres indsamlede data i relation til forsknings- og plan[ægningsspørgsmål inden for et særligt fokus. Kompetencer Evne til fordybelse i et særligt tokusfelt med dybtgående forståelse af viden, teorier og metoder inden for dette telt. Evne til at indgå i forskningsbaseret dialog om nye problemer og løsningsforslag i relation hertil. Evne til at bygge bro mellem forskellige fagområder i relation til et særligt fokusfelt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med valgkurset er at give de studerende mulighed for fordybetse i et teoretisk-metodisk fagligt grundlag af særlig interesse i relation til planlægning. Der introduceres teori og metoder, der benyttes i den nyeste forskning og planlægning på udvalgte områder. Der lægges op til kritiske diskussioner og vurderinger at det teoretisk-metodiske grundlag for regulering og planlægning inden for udvalgte felter. Der inddrages forskningsbaserede erfaringer med metodeanvende[se i tilknytning til forskellige cases, samt lægges op tit refleksioner over teori-, metode- og empirivalg. Der fremlægges og diskuteres forslag til metode- og empirivalg i casestudier inden for udvalgte problemfelter. Oplæg fra forskere og planlæggere inden for udvalgte områder, diskussion og studenterindlæg. Individuel fri skriftlig hjemme opgave. Den studerende skat vælge et at de gennemgåede eksempler på forskning i relation til et tokusfelt og redegøre for, diskutere og vurdere valget at teori og metoder, samt foreslå videreudvikling at metode- og empirigrundlag inden for det pågældende problemfelt. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 10 hverdage efter kursusafslutning. 26

Omfang af opgaven, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er max 8 normalsider. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Gruppeprove eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel ECTS-normering Projektorienteret praktikforl.øb (Teknol.ogisk-Samfundsvidenska belig Planlægning) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Fagets teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Faglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. At kunne anvende og vurdere fagets metoder til at indsamle, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af analyse materiale. At kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske Læringsudbytte/ problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. bedømmelseskriterier At kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger. At kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktorer omkring udførelse at konkrete plan lægn i ngso pgave r. Kompetencer At kunne identificere og analysere faktorer, der hæmmer eller fremmer teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning i en specifik kontekst. At kunne indgå i udarbejdelse at planlægningstiltag med udgangspunkt i kritisk anvendelse af fagets teorier og metoder. At kunne udvikle egen faglighed på baggrund af en kritisk stillingtagen til praktikopgavernes samfundsmæssige betydning. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen fra begge fag og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. En praktikrapport skal indeholde en redegørelse for organisationens struktur og samfunds- og miljømæssige relationer og en gennemgang at opgaver der er udført Overordnet indhold under praktikopholdet samt refleksioner over arbejdet i relation til viden om planlægningsteori, -metoder og -vilkår opnået på studiet og erfaringer opnået gennem arbejdet. Praktikrapporten skal derudover behandle en selvvalgt og for faget relevant praksis på praktikstedet. Denne praksis skal analyseres, diskuteres og reflekteres i relation til modulets overordnede formål. Praktikrapporten skal demonstrere evnen til at identificere en udviklingsorienteret teknologisk samfundsvidenskabelig planlægningsopgave i et fagligt relevant praksisfelt og reflektere og diskutere denne ud fra relevant teori og metode i relation til begge fag. 27

Praktikopholdet skal være på minimum 150 timer, f.eks. 6 uger 25 timer. Praktikopgaven skal have et omfang på max 30 normalsider. Hvis praktikopholdet er inden for en fagkombination med Internationale Undervisnings- og arbejdsform. Udviklingsstudier, skal opholdet være pa minimum 300 timer, feks. 12 uger a 25 timer, hvor mindst 150 timer skal være udlandsophold. Praktikopgaven mà samlet set ikke overstige 50 normalsider + 5 sider pr. gruppemedlem. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af Prøveform maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern 5.4 4. se mester - specia let Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Geografi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Geografis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, Litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igrup pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 28

og fastsættes Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Speciateafhandlingen må maksimalt udgøre 80 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider. Bedømmelse Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individuatiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis speciatet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skat indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/ rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Tilme[ding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. titmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestitle sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælge Is es kriterier: 29

6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016. En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studleordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelsesetementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styretsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Planlægning og Geografi d. 17. februar 2015 30

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016. 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk, Naturvidenskabelig eller Samfundsvidenskabe[igbachel.oruddannelse på RUC Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabetig planlægning, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.scient. i Geografi og Tekno[ogisk-samfundsvidenskabe[ig planlægning). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Geografi og Teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bachetoruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Plan, By og Proces Filosofi og Geografi Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Geografi og Miljøbiologi Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab Geografi og Kommunikation Plan, By og Proces og Kommunikation Teksam og Kommunikation Geografi ogteksam Geografi og Historie Geografi og Internationale studier Geografi og Kultur og sprogmodestudier Teksam og Internationale Studier TekSam og Miljøbiologi TekSam og Plan, By og Proces Naturvidenskabelige bacheloruddanne[ser Geografi og Miljøbiologi Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab 31

Geografi og Kommunikation Teksam og Kommunikation Geografi og Teksam Geografi og Historie Geografi og internationale studier Geografi og Kultur og sprogmødestudier Teksam og Internationale Studier Teksam og Miljøbiologi Teksam og Plan, By og Proces Samfundsvidenskabelige bachetoruddannetser Geografi og Miljøbiologi Geografi og Plan, By og Proces Geografi og Socialvidenskab Geografi og Kommunikation Plan, By og Proces og Kommunikation Teksam og Kommunikation Geografi og Teksam Geografi og Historie Geografi og Internationale studier Geografi og Kultur og sprogmødestudier Teksam og Internationale Studier Socialvidenskab og Geografi Teksamog Miljøbiologi 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Business Language and Culture international Business and Politics Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Miljøteknologi IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Geografi Geografi og Geoinformatik Geologi og Geoscience Landskabsarkitektur Naturressourcer Samfundsfag Statskundskab Syddansk Universitet (SDU) Miljø- og Resursemanagement Statskundskab Sociologi og Kulturanalyse Aarhus Universitet (AU) 32

Antropologi Geologi Geoteknologi Mi jø planlægning Statskundskab Aatborg Universitet (AAU) By, Energi og Miljøptanlægning Geografi Bæredygtigt design Globale Forretningssystemer Kommunikation og digitale medier Language and international studies Mij øte kn otogi Politik og administration Samfundsfag Sustainabte biotechnology Teknoantropologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur, Design og Konservering ngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. 9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Trafik og Transport (diplomingeniør) Folkeskoletærer med geografi som linjefag 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 33