Tangfjernelse på Vesterhave Strand. Numerisk modellering af tangspredning

Relaterede dokumenter
Ekstraordinær møde Dagsorden for Havnebestyrelsen

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Referat for Havnebestyrelsen

Opsætning af MIKE 3 model

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

Referat for Havnebestyrelsen

Undersøgelser til: Thyborøn havneudvidelse Dansk kystkonference 2013, Køge

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Vordingborg Havn. Numerisk modellering af ændrede hydrauliske forhold ved havneudvidelse samt sedimentspredning ved uddybning af sejlrende og havn

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Molslinjen Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn

Badevandsprofil Klinten

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Referat for Havnebestyrelsen

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

Referat for Havnebestyrelsen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Næstved Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Fortynding i søer og fjorde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Strandbredder. En lang kystlinje

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Badevandsprofil Bjerghammer

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Historien om Limfjordstangerne

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

FAXE LADEPLADS MODELRAPPORT

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september Badevandsprofil Faldsled ved Møllebæk

Badevandsprofil Dyreborg Skov

Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.

Badevandsprofil Faldsled syd for havn

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer

Badevandsprofil Bøjden

Modellering af Sedimentspild ved miljøgodkendelser

Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn

Badevandsprofil Saltofte Strand

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Badevandsprofil Nab. Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010.

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Vesterhave Strand, Karrebæksminde

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Skuvoyar Havn, Færøerne

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Bønnerup Havn. Udvikling af Bønnerup Havn. Norddjurs Kommune via Hasløv & Kjærsgaard Teknisk Notat. Kysttekniske vurderinger

FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Enø Stormflodssikring

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Skibstrafik ved Masnedsund

Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3

Scenarie 1. Scenarie 3 Station Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station Manningtal 5/10

Rudkøbing Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Havnsø Strand øst. Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: Kalundborg Kommune. Station Nr.

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

Interaktion mellem projekterne og kystmorfologien. Ida Brøker, Karsten Mangor DHI. april 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

Havvandsstigningerne kommer

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Kendskab til borger.dk. December 2018

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fakse Ladeplads Lystbådehavn. Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn

Transkript:

Tangfjernelse på Vesterhave Strand Numerisk modellering af tangspredning Juni 17

Udarbejdet for Orbicon A/S Ringstedvej 4 Roskilde Tlf. 46 3 3 CVR-nr. 21 26 43 Udarbejdet af TT-Hydraulics ApS Lindholmsvej 21 94 Nørresundby CVR-nr. 32296 Email: tt@tt-hydraulics.dk Tlf: +4 229679 2

Forord Denne rapport omhandler numerisk modellering af mulige tangfjernelsesstrategier fra Vesterhave Strand, således at tangen føres tilbage til havet. Rapporten skal ses som en fortsættelse af den allerede udarbejdede rapport fra Orbicon Tangfjernelse på Vesterhave Strand (Orbicon 17). 3

Indholdsfortegnelse Indhold 1) Introduktion...6 2) Sammenfatning og konklusion...7 Årsagerne til tangproblemet på Vesterhave Strand...7 Mulige løsninger på tangproblemet...7 A. Udskubning af tangen til det lavvandede område ved hjørnet ved vestmolen og stranden...7 B. Mekanisk optagning af tangen og dumpning af denne i kanalen ved udadgående strøm...8 C. Indpumpning af sand for etablering af fremskudt strandlinie i hjørnet mellem mole og strand...8 3) Opsætning af edb-model samt beregningsforudsætninger...9 4) Resultater...13 Scenarie A Udskubning af tang direkte på stranden...13 Udskubning af tang på strand ved tidevandsdrevet strøm... Udskubning af tang på strand ved østgående strøm (vind 8 m/s fra vest)...19 Udskubning af tang på strand ved vestgående strøm (inkl. vind 8 m/s øst)...24 Scenarie B aflæsning af tang i havnen...28 Aflæsning af tang i havn ved tidevandsdrevet strøm...29 Aflæsning af tang i havn ved østgående strøm (inkl. vind 8 m/s vest)...34 Aflæsning af tang i havn ved vestgående strøm (inkl. vind 8 m/s øst)...38 Scenarie C Indpumpning af sand vest for ydre dækmole...42 ) Referenceliste...4 4

Figuroversigt Figur 1 Overordnet modelområde med dybdeforhold og beregningsnet... Figur 2 Nærbillede af dybdeforhold og beregningsnet ved Karrebæksminde Havn og Kanal... Figur 3 Målt og modelleret vandstand ved Karrebæksminde for en udvalgt sommer- og efterårsperiode [TT-Hydraulics, 16]...11 Figur 4. Modelleret udskubningspunkt...13 Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:)... Figur 6. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter)...16 Figur 7. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 9 timer (sorte prikker) / 3 timer (grå firkanter)...17 Figur 8. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter)...18 Figur 9. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:). Tid = timer....19 Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter)... Figur 11. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 8 timer (sorte prikker) / 2 timer (grå firkanter)...21 Figur 12. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 24 timer (sorte prikker) / 18 timer (grå firkanter)...22 Figur 13. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter)...23 Figur 14 Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:). Tid = timer...24 Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter)...2 Figur 16. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 12 timer (sorte prikker) / 6 timer (grå firkanter)...26 Figur 17. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter)...27 Figur 18. Modelleret aflæsningspunkt....28 Figur 19. Spredning af tang ved aflæsning i havn (aflæsning foregår her kl. 7:-8:). Tid = timer....29 Figur. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = 1 time....3 Figur 21. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = timer....31 Figur 22. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = timer....32 Figur 23. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = 2 døgn 16 timer....33 Figur 24. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = timer...34 Figur 2. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = 1 time....3 Figur 26. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = timer...36 Figur 27. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = 2 døgn og 16 timer...37 Figur 28. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = timer....38 Figur 29. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = 1 time...39 Figur 3. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = timer....4 Figur 31. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = 2 døgn 16 timer....41 Figur 32. 2.oktober kl. 13:3...43 Figur 33. 16.oktober kl. 2:...43 Figur 34. 9. oktober kl. :3...44

1) Introduktion Næstved Kommune har i gennem flere år undersøgt mulighederne for at fjerne tang fra Vesterhave Strand ved Karrebæksminde, hvor der i perioder ligger så meget tang, at stranden stort set ikke bruges til badning, ophold m.m. Park og Vej fra Næstved Kommune har hidtil sørget for at samle tangdyngerne og køre dem væk, delvist for de lokale grundejerforeningers regning. Dette har været omkostningstungt og vurderes ikke længere at være en holdbar løsning på problemet. På denne baggrund ønsker Næstved Kommune at få vurderet hvilke forskellige muligheder, der foreligger for, hvordan problemet med tang på Vesterhave Strand kan løses eller reduceres. Problemstillingen er i Orbicon (17) søgt belyst gennem en ekspertvurdering på baggrund af besigtigelse og eksisterende viden om strømforhold m.m. i det berørte område. Desuden er foretaget interviews med lokalkendte, herunder grundejerforeninger, repræsentanter fra fiskeriet, myndigheder m.m., der har særlig viden om tangproblematikken, herunder eventuelle årsvariationer, viden om historiske forhold m.m. I Orbicon (17) sammenfattes årsagerne til, at ophobes på kysten i hjørnet umiddelbart nordvest for vestmolen ved Vesterhave Strand: Kilden til tangproblemet er den naturlige vækst af ålegræs og andre tangarter, som vokser langs kysten på vanddybder op til 8 m. En vækst som har været tiltagende det seneste årti. Ved kuling og storm fra sydvest rives ålegræs og tang fri fra havbunden af bølgerne, og på grund af tangens naturlige opdrift og den af vinden skabte overfladestrøm plus den af bølgerne skabte bølgestrøm transporteres ålegræs og anden tang mod sydøst langs kysten. Bugtens konkave form og de kraftigste bølgers retning betyder, at den resulterende transportretning for tang og sand er sydøst gående, dvs. i retning mod molerne. Molernes tilstedeværelse afbryder den af bølgerne skabte kystnære bølgestrøm, hvorved den langsgående transport af både sand og tang standses. Herved opnås molernes primære formål, dvs. at undgå tilsanding af havn og kanal, men samtidig har det den negative virkning, at tangen akkumuleres. Rapporten skal ses som et tillæg til den allerede udarbejdede rapport fra Orbicon Tangfjernelse på Vesterhave Strand (Orbicon 17). Rapporten behandler tangproblemet med afsæt i en edb-modellering af mulige tangfjernelsesstrategier fra Vesterhave Strand, således at tangen føres tilbage til havet. 6

2) Sammenfatning og konklusion I dette afsnit sammenfattes årsagerne til tangproblemet og de mulige løsninger som edb-modelleringerne beskrevet i rapportens følgende afsnit har afdækket. Samlet set understøtter edb-modelleringen de forhold som er omtalt i den nævnte første rapport i sagen. Årsagerne til tangproblemet på Vesterhave Strand Problemer med ophobning af tang optræder på mange steder på de danske kyster og har sin baggrund i, at tang normalt vokser i kystnære områder med begrænset vanddybde, som det for eksempel ses i Smålandsfarvandet. Særligt ålegræs (som egentlig ikke er tang men en græsart) er kritisk fordi den taber bladene om efteråret som derfor driver frit rundt på havoverfladen båret oppe af den opdrift planterne har g drevet af vinden. Der er derfor ingen mulighed for styre den naturlige tilførsel af tang til standene her i blandt til Vesterhave Strand. Når tangen af vinden er ført ind til strandlinien vil tangen føres langs stranden af bølgestrømmen samtidigt med at de grad vis skubbes op på stranden af bølgerne. På grund af molens beliggenhed standses den langsgående transport af tangen i hjørnet af stranden og molen. Dette ses på mange andre tilsvarende lokaliteter og er en uundgåelig konsekvens af molens tilstedeværelse. Når problemet er særlig stort på Vesterhave Strand i forhold til andre lokaliteter skyldes det flere faktorer herunder: 1) at vækstbetingelserne for tang i Smålandsfarvandet er gode 2) at kysten er vestvendt 3) at kyster er konkav (krummer indad) 4) at molen er længere end molerne i de mere almindelige danske småhavne. Det vurderes ikke muligt at gribe ind i de naturlige årsager til at ophobningen af tang finder sted som den gør. Mulige løsninger på tangproblemet Edb-modelleringen som beskrevet senere i nærværende rapport har fokuseret på 3 løsningsmuligheder. A. Udskubning af tangen til det lavvandede område ved hjørnet ved vestmolen og stranden Løsningen indebærer, at man fra den nuværende ophobning af tang tæt ved vestmolen med en maskine (bulldozer eller lignende) skubber tangen ud på lavt vand i det vandområde, der ligger i hjørnet mellem vestmolen og stranden. Modelleringen viser, at der her under visse vejr og strømforhold i Karresbækminde Bugt vil være en svag udadgående strøm i området, som vil kunne føre tangen bort fra kysten såfremt den frit kan flyde i vandet. Er disse forudsætninger tilstede vil der dog altid være tidevandsstrøm, som i ca, halvdelen af tiden give indadgående strøm i indsejlingen til kanalen, som vil trække tangen ind i kanalen. Det kan ikke fuldstændig udelukkes, at denne metode efter en række praktiske forsøg måske kunne bringes i anvendelse, men det forekommer usandsynligt, at den vil virke i praksis. Metoden indebærer desuden en stor sandsynlighed for, at tang bliver trukket ind i havn og kanal så med mindre der satses på et grundigt forsøgsarbejde, må metoden frarådes. 7

Konklusion: det kan ikke udelukkes, at metoden virker, men det kræver praktiske forsøg på stedet at vurdere metodens egnethed. Metoden indebærer stor risiko for, at tang i perioder trækkes ind i havnen. B. Mekanisk optagning af tangen og dumpning af denne i kanalen ved udadgående strøm Tangen optages mekanisk og læsses i container eller på lastbil og køres til kajkanten til kanalen og dumpes når tidevandsstrømmen er kraftig udadgående, hvad den er 2 3 timer i sammenhæng ca. to gange i døgnet. Den kraftige strøm fører tangen ud gennem kanal og til havs, og modelleringen har eftervist at risikoen for at tangen føres tilbage er ubetydelig. Der vurderes ikke at være væsentlige praktiske problemer eller usikkerheder ved denne løsning. De formelle aspekter med hensyn til at opnå accept og tilladelse til løsningen er dog ikke vurderet. Et alternativ til at dumpe tangen i kanalen vil naturligvis være fjerne den på anden vis. Konklusion: Metoden kan umiddelbart anbefales, men bør dog først efterprøves i praksis. C. Indpumpning af sand for etablering af fremskudt strandlinie i hjørnet mellem mole og strand Det har været foreslået at pumpe sand ind og skabe en fremskudt strandlinie således at det skarpe hjørne mellem mole og strand fjernes. Dette har været undersøgt ved edb-modellering, som viser, at tangen under pålandsvind føres ad den nye strandlinie ud mod havnemundingen, men at den så til gengæld i ca. halvdelen af tiden føres ind i havnen og kanalen. Desuden må der forventes, at der med denne løsning også sendes sand ind i indsejlingsområdet. Konklusion: Metoden vurderes ikke at være egnet til at løse tangproblemet. 8

3) Opsætning af edb-model samt beregningsforudsætninger Modelleringen har til formål at vises hvorledes strømmen kan føre tangen væk fra området og sikre, at det ikke trækkes ind i havnen og kanalen. Det beskrives i Havnelodsen at tidevandsstrømmen i kanalen er markant og tydelige ved rolige vejrforhold. Derfor bliver timingen af tangfjernelsen vigtig. Hvis der er indadgående tidevandsstrøm i kanalen, vil der på dette tidspunkt være stor chance for, at tang, der flyder i nærheden af havnemundingen, suges ind. Omvendt vil der ved udadgående strøm derved være en kraftig udadrettet impuls, der kan skubbe tangen bort. Disse forhold vil blive beskrevet ved modelleringen. Forholdene på lokaliteten må betegnes som relativt komplicerede, fordi især vandstand og strøm afhænger både af lokale og fjerne omstændigheder, idet Smålandsfarvandet, Storebælt og Lillebælt udgør et overgangsområde mellem Nordsøen og Østersøen, og er stærkt afhængige af hydrografien i disse havområder. Helt lokalt i kanalen ved Karrebæksminde er strømforholdene dog relativ simple og styres næsten udelukkende af den vandudveksling, der sker ind og ud af Karrebæk Fjord. Der er som nævnt modelleret følgende tre scenarier til vurdering af løsning af tang- og ålegræsproblemet: A. Udskubning af tang på stranden. B. Flytning af tang og dumpning i kanalen under udadgående strøm. C. Udvidelse af stranden nordvest for kanalen (ved indpumpning af sand). Konklusioner og anbefalinger i forhold til de tre scenarier er givet i det foregående kapitel. De følgende kapitler beskriver modellens opsætning og forudsætninger og resultaterne af de gennemførte modelleringer. Det numeriske grundlag for vurderingen af løsningsforslagene er den hydrodynamiske model MIKE 21 FM (Flexible Mesh). Modellen er en numerisk todimensional strømningsmodel baseret på løsningen af de grundlæggende strømningsligninger. Beregningsformuleringer kan findes i [DHI, 16]. FM modellen adskiller sig fra den traditionelle MIKE 21 model ved at anvende et et fleksibelt beregningsnet (både trekanter og rektangler), der lettere kan tilpasse sig de aktuelle dybdeforhold (den såkaldte bathymetri) af modelområdet samt muliggør en finere beregningsopløsning på udvalgte steder, f.eks. i havne og sejlrendeområder. Herudover er bølgemodellen MIKE 21 SW (Spectral Wave) anvendt til som input til strømningsmodellen til generering af bølgestrøm. Bølgemodellen er dog kørt i et noget grovere beregningsnet end strømningsmodellen pga. lange beregningstider. SW modellen er en state-ofthe-art vind-bølge model, der simulerer vindgenerede bølger. Modellen beregner bl.a. den signifikante bølgehøjde, bølgeperiode og bølgeretning under hensyntagen til bl.a. bølgetilvækst pga. vindhastighed og retning, energitab på grund af bølgebrydning, energitab på grund af bundfriktion samt refraktion (bølgernes drejning) og shoaling (forhøjning og forstejlning ved indløb på lavere vandybde) [DHI, 16]. Strømningsmodellen består af ca. 3 beregningspunkter med den højeste opløsning omkring Karrebæksminde havn og nærområdet hertil. Dybdeforholdene for området stammer fra Farvandsvæsenets digitale dybdemodel (med x m net) samt søkort for området. For at begrænse antallet af beregningsceller er visse små detaljer langs kysterne samt småøer udeladt. Denne simplificering vurderes at være uden væsentlig betydning i forhold til det endelige resultat Hele modelområdet ses af Figur 1, mens Figur 2 viser nærområdet for strand og havn. 9

Figur 1 Overordnet modelområde med dybdeforhold og beregningsnet

Figur 2 Nærbillede af dybdeforhold og beregningsnet ved Karrebæksminde Havn og Kanal. Der er anvendt forskellige randbetingelser for de modellerede scenarier A-C: A. Udskubning af tang direkte på stranden (både under indad- og udadgående strøm). B. Flytning af tang og dumpning i kanalen under udadgående strøm. C. Udvidelse af stranden (indpumpning af sand). For scenarie A og B er der modelleret: 1. dage med rene tidevandsrande (vandstand) for Storebælt både i nord og syd (på begge sider af Langeland), Stege Bugt, Hjelm Bugt samt Gedser uden vind. 2. dage med tidevandsrande + østgående nettostrøm gennem Smålandsfarvandet (vandstand) + vestenvind på 8 m/s 3. dage med tidevandsrande + vestgående nettostrøm gennem Smålandsfarvandet (vandstand) + østenvind på 8 m/s For scenarie C er hele oktober 12 anvendt som modelmåned da man må forvente at det må være det forholdsvis tidlige efterår, at den store tangtransport foregår. 1. 31 dage med målte vandstande som rand for Storebælt både i nord og syd (på begge sider af Langeland), Stege Bugt, Hjelm Bugt samt Gedser samt målt vindhastighed og retning fra Roskilde Lufthavn. I mangel af lokal vindtidsserie for Smålandsfarvandet er der anvendt målt vind fra Roskilde Lufthavn. Anvendelse af målt vind fra Roskilde kan af naturlige årsager ikke være % identiske med den lokale vind over hele Storebælt samt Smålandsfarvandet, men er dog i tilpas geografisk nærhed, således at den målte vind vurderes at være repræsentativ for området. Dette er tidligere understøttet af modellering foretaget i forbindelse med VVM undersøgelsen for udvidelsen af Vordingborg Havn og gengivet her på Figur 3, hvor der ses god overensstemmelse mellem modelleret og målt vandstand ved Karrebæksminde, hvilket er et kombineret resultat af både vandstandsrandbetingelserne samt vinden. Det bør bemærkes at 11

strømningsmodelleringen skal anvendes til at belyse en fremtidig og ukendt vejrsituation med sandfodring vest for havneindsejlingen. Den har dermed ikke til formål at gengive modelmåneden oktober 12 % nøjagtigt. Det vurderes derfor, at den anvendte, målte vind fra Roskilde Lufthavn i modellen er tilstrækkelig repræsentativ for modelområdet, både til generering af bølger samt vindgeneret strøm. Figur 3 Målt og modelleret vandstand ved Karrebæksminde for en udvalgt sommer- og efterårsperiode [TT- Hydraulics, 16] Der foreligger målinger af bølgehøjder i Smålandsfarvandet til at verificere modellen med, men disse må ikke publiceres i denne rapport, da de stammer fra en endnu ikke offentliggjort rapport om en anden lokalitet i farvandet. Der er i denne ikke publicerede rapport sandsynliggjort, at SW-modellen giver valide resultat. Dette sammenholdt med, at SW-modellen i gennem tiden har vist god overensstemmelse med målinger, må denne anses for værende retvisende. Simultant med strømningsmodellen anvendes PT-modellen (Particle Tracking). PT modellen er en model for transport og spredning af både opløst og partikulært stof. Modelleringen viser de baner stoffet har fulgt i modelleringsperioden. Den største usikkerhed i denne forbindelse er tangens flydemæssige egenskaber. Levende ålegræs har en en opdrift fra små luftbobler i plantevævet, men da der her er tale om dødt organisk materiale, vil denne opdrift højst sandsynligt ikke længere være fuldt til stede. Den kan eventuelt endog være forsvundet så tangen har tendens til sedimentation på havbunden. I mangel på målinger eller anden kendskab til den døde tangs flydemæssige egenskaber er der i modelleringen antaget, at tangen er flydende, med samme vægtfylde som havvandet. Ligeledes er det heller ikke umiddelbart muligt at modellere den aflejring og opskubning af tang, der sker ved bølgeopskyl på stranden. Sidstnævnte problemstilling behandles senere under resultaterne for scenarie C (indpumpning af sand). 12

4) Resultater Efterfølgende præsenteres modelresultaterne for de forskellige modellerede scenarier samt strømningssituationer. Scenarie A Udskubning af tang direkte på stranden Der er for scenarie A beregnet spredningen af tang skubbet ud i vandet på lavt vand nær nordmolen direkte på stranden (den modellerede placering fremgår af Figur 4). 61179 61178 61177 61176 6117 61174 61173 6676 6678 668 668 6684 2-1-19 1: Scale 1:7613 Figur 4. Modelleret udskubningspunkt Der er i denne modellering valgt at skubbe tangen ud i vandet på to tidspunkter af en tidevandsperiode, både ved indadgående strøm samt ved udadgående strøm i havnen. I modellen aflæsses tangen hen over én time (i dette tilfælde fra kl. 1. af for indadgående strøm (sorte prikker på efterfølgende figurer) og 6 timer senere kl. 7: for udadgående strøm (grå firkanter på efterfølgende figurer). Disse situationer er modelleret for både rent tidevand uden nettostrøm i Smålandsfarvandet og ingen vind, samt med tidevand overlejret med øst- og vestgående nettostrøm inkl. vind fra henholdsvis vest og øst (8 m/s). Det skal igen pointeres, at tangen er modelleret som værende neutralt flydende under hele processen. Efterfølgende er adskillige resultater af modelleringen vist på forskellige tidspunkter fra aflæsningstidspunktet for de tre strømningsscenarier. Der tilhører tre videoer af de samme scenarier som elektronisk bilag til denne rapport. (Udskubning på strand + tidevand.avi, udskubning_på_strand_tidevand+østgående.avi, udskubning_på_strand_tidevand+vestgående.avi) 13

Figur til Figur 8 viser, at der under rolige vejrforhold godt kan forsøges med en udskubning af tang direkte på stranden men at det i så fald bør times med strømmen ind og ud af havnen. Den ringe strøm tæt på kysten gør, at timingen er noget sværere end ved f.eks. aflæsning i havnen. Men under alle omstændigheder bør denne udskubning ikke ske ved indadgående strøm (sorte prikker på efterfølgende figurer). Her vil det tang der måtte skubbes ud blive suget ind i den indadgående strøm og man må forvente, at tangen vil blive spredt ud over havnen samt transporteret ind i Karrebæk Fjord. Ved en udadgående strøm (grå firkanter på efter følgende figurer) skal timingen også være på plads, såfremt man skal drage fordel af impulsen af den udadgående strøm. Her er der foretaget en udskubning 2½ time efter tidevandet er vendt således strømmen er tiltaget (samme tidspunkt som anvendt i scenarie B, med aflæsning i havn). En udskubning bør nok foregå en smule tidligere (end de 2½ time) i tidevandsperioden, da strømmen ellers når at vende til indadgående inden al tangen er væk fra dækmolerne. For at kunne udnytte den stærke udadgående strøm, bør udskubningen således også foretages i umiddelbar nærhed af den vestlige dækmole. Figur 9 til Figur 13 viser med alt tydelighed, som forventet, at vejr og strøm har en betydning for spredningen af tangen. Ved østgående strøm (tidevand + højere vandstand i Storebælt, samt vind fra vest med 8 m/s), ses igen, at en udskubning ikke bør foretages således at tangen når havneudmundingen ved indadgående strøm (Figur ). En udskubning på stranden ved udadgående strøm sammenholdt med en god middel-kraftig vestenvind vil højst sandsynligt kunne føre tangen væk fra både strand og havn og få det spredt udover et større område. Dette spredningsområde vil i virkeligheden sikkert være større, da vinden af natur vil fluktuere i både styrke, retning hen over de tre dage der er modelleret. Figur 14 til Figur 17 viser spredning ved vestgående strøm og vind fra stik øst. Ved vestgående strøm og østenvind er timingen ikke så vigtigt for at undgå store mængder tang ind i havnen. Men modsat fås der ikke den hjælp fra udstrømningen fra havnen som kan føre tangen ud i mere åbent vand. Med en ren østenvind vil tangen højst sandsynligt (som vist på figurerne) ikke bevæge sig langt fra kysten og det kan nok næppe undgås her at noget af det udskubbede tang ender på en nærliggende syd-øst vendt strand. Med en nordøstenvind vil der kunne forventes en bedre spredning og transport mod Storebælt. 14

Udskubning af tang på strand ved tidevandsdrevet strøm 6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 1: Scale 1:349 Surface elevation Above.8.7 -.8.6 -.7. -.6.4 -..3 -.4.2 -.3.1 -.2 -.1 -.1 - -.2 - -.1 -.3 - -.2 -.4 - -.3 -. - -.4 -.6 - -. Below -.6 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 61178 61176 61174 6117-19- 668 668 2-1-19 1: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:). Tid = timer.

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 7: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7. -.6.4 -..3 -.4.2 -.3.1 -.2 -.1 -.1 - -.2 - -.1 -.3 - -.2 -.4 - -.3 -. - -.4 -.6 - -. -.7 - -.6 Below -.7 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 61178 61176 61174 6117-19- 668 668 2-1-19 7: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 6. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter) 16

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 : Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 -.1 - - -.13 - -.1 Below -.13 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 61178 61176 61174 6117-19- 668 668 2-1-19 : Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 7. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 9 timer (sorte prikker) / 3 timer (grå firkanter) 17

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 4-1-19 23: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 -.1 - - -.13 - -.1 Below -.13 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 61178 61176 61174 6117-19- 668 668 4-1-19 23: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 8. Spredning af tang ved udskubning på strand. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter) 18

Udskubning af tang på strand ved østgående strøm (vind 8 m/s fra vest) 612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 1: Scale 1:229 Surface elevation Above.1 -.1.9 -.7 -.9.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 Below -.9 61184 6118 61178 61176 61174 6117 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 1: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 9. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:). Tid = timer. 19

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 7: Scale 1:229 Surface elevation Above..18 -..16 -.18.14 -.16.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 Below -.8 61184 6118 61178 61176 61174 6117 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 7: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter)

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 9: Scale 1:229 Surface elevation Above.16.14 -.16.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - Below -.12 61184 6118 61178 61176 61174 6117 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 9: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 11. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 8 timer (sorte prikker) / 2 timer (grå firkanter) 21

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 3-1-19 1: Scale 1:229 Surface elevation Above.9.7 -.9.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 -.1 - - Below -.1 61184 6118 61178 61176 61174 6117 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 19-61168. 667 668 668 669 3-1-19 1: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 12. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 24 timer (sorte prikker) / 18 timer (grå firkanter) 22

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 4-1-19 23: Scale 1:229 Surface elevation Above.14.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 Below -.14 61184 6118 61178 61176 61174 6117 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 19-61168. 667 668 668 669 4-1-19 23: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 13. Spredning af tang ved udskubning på strand Østgående strøm. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter) 23

Udskubning af tang på strand ved vestgående strøm (inkl. vind 8 m/s øst) 6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 1: Scale 1:278 Surface elevation Above.8.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 -.16 - -.14 -.18 - -.16 -. - -.18 Below -. 6118 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 6117 19-. 667 668 2-1-19 1: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 14 Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm (udskubning foregår her kl. 1:-2: samt 7:-8:). Tid = timer 24

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 7: Scale 1:278 Surface elevation Above.9 -.7 -.9.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 Below - 6118 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 6117 19-. 667 668 2-1-19 7: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 6 timer (sorte prikker) / timer (grå firkanter) 2

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 13: Scale 1:278 Surface elevation Above.8.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 -.16 - -.14 -.18 - -.16 -. - -.18 Below -. 6118 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 6117 19-. 667 668 2-1-19 13: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 16. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 12 timer (sorte prikker) / 6 timer (grå firkanter) 26

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 4-1-19 23: Scale 1:278 Surface elevation Above.7 -. -.7.2 -. -.2 -.2 - -. - -.2 -.7 - -. - - -.7 -.12 - - -. - -.12 -.17 - -. -. - -.17 -.22 - -. -.2 - -.22 Below -.2 6118 Udadgående [Integer] Indadgående [Integer] 6117 6117 19-. 667 668 4-1-19 23: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 17. Spredning af tang ved udskubning på strand Vestgående strøm. Tid = 2 døgn og 22 timer (sorte prikker) / 2 døgn og 16 timer (grå firkanter) 27

11 39' E Scenarie B aflæsning af tang i havnen Der er for scenarie B beregnet spredningen af tang, aflæsset i havnen (placering fremgår af Figur 18). Det er som skrevet i baggrundsrapporten yderst vigtigt, at timingen her er rigtig, således at den udadgående strøm er tiltaget tilstrækkeligt. 61178 61177 61176 6117 61174 61173 6117 6678 668 668 6684 6686 6688 2-1-19 7: Figur 18. Modelleret aflæsningspunkt. Der er i denne modellering valgt at aflæsse tangen ca. 2½ time efter højvande i havnen. Den udadgående strøm er på dette tidspunkt tiltaget til omkring 1 knob. I modellen aflæsses tangen hen over én time (i dette tilfælde fra kl. 7. af). Denne situation er modelleret for både rent tidevand uden nettostrøm i Smålandsfarvandet og ingen vind, samt med tidevand overlejret med øst- og vestgående nettostrøm inkl. vind fra henholdsvis vest og øst (8 m/s). Efterfølgende er adskillige resultater af modelleringen vist på forskellige tidspunkter fra aflæsningstidspunktet for de tre strømningsscenarier. Der tilhører videoer af de samme scenarier som elektronisk bilag til denne rapport. (aflæsning i havn + tidevand.avi, aflæsning i havn_tidevand+østgående.avi, aflæsning i havn_tidevand+vestgående.avi) Figur 19 til Figur 23 viser, at der under rolige vejrforhold godt kan forsøges med aflæsning af tang i havneløbet, men at det i så fald bør times med strømmen ind og ud af havnen. Der er kun modelleret for udadgående strøm, da en aflæsning ved en indadgående strøm aldrig kan komme på tale. For meget rolige strømforhold og ingen vind ses tydeligt effekten af den udadgående strøm. For aflæsning i havnen under mere strøm og vind ses, der både for østgående (Figur 24 til Figur 27) og vestgående (Figur 28 til Figur 31), en signifikant spredning af tangen. Ved en østenvind (vestgående strøm) ses ved sammenligning af Figur 3 og Figur 16, effekten ved at udnytte impulsen i den udadgående strøm i forhold til en udskubning på stranden. 28

Aflæsning af tang i havn ved tidevandsdrevet strøm 6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 7: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7. -.6.4 -..3 -.4.2 -.3.1 -.2 -.1 -.1 - -.2 - -.1 -.3 - -.2 -.4 - -.3 -. - -.4 -.6 - -. -.7 - -.6 Below -.7 61178 61176 61174 - count [Integer] 6117 19-668 668 2-1-19 7: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 19. Spredning af tang ved aflæsning i havn (aflæsning foregår her kl. 7:-8:). Tid = timer. 29

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 8: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 -.1 - - -.13 - -.1 Below -.13 61178 61176 61174 - count [Integer] 6117 19-668 668 2-1-19 8: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = 1 time. 3

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 12: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7. -.6.4 -..3 -.4.2 -.3.1 -.2 -.1 -.1 - -.2 - -.1 -.3 - -.2 -.4 - -.3 -. - -.4 -.6 - -. -.7 - -.6 Below -.7 61178 61176 61174 - count [Integer] 6117 19-668 668 2-1-19 12: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 21. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = timer. 31

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 2-1-19 17: Scale 1:349 Surface elevation Above.11 -.11.9 -.8 -.9.7 -.8.6 -.7. -.6.4 -..3 -.4.2 -.3.1 -.2 -.1 -.1 - -.2 - -.1 -.3 - -.2 Below -.3 61178 61176 61174 - count [Integer] 6117 19-668 668 2-1-19 17: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 22. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = timer. 32

6119 6118 6117 6117 6116 6116 61 6 664 666 668 67 4-1-19 23: Scale 1:349 Surface elevation Above.7.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 -.1 - - -.13 - -.1 Below -.13 61178 61176 61174 - count [Integer] 6117 19-668 668 4-1-19 23: Scale 1:64 1 Havn: Surface elevation.6...4.3 -.. 19-1-1 1-4 1- Figur 23. Spredning af tang ved aflæsning i havn. Tid = 2 døgn 16 timer. 33

Aflæsning af tang i havn ved østgående strøm (inkl. vind 8 m/s vest) 612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 7: Scale 1:229 Surface elevation Above..18 -..16 -.18.14 -.16.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 Below -.8 61184 6118 61178 61176 61174 6117 count [Integer] - 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 7: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 24. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = timer. 34

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 8: Scale 1:229 Surface elevation Above.18.16 -.18.14 -.16.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 Below - 61184 6118 61178 61176 61174 6117 count [Integer] - 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 8: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 2. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = 1 time. 3

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 2-1-19 12: Scale 1:229 Surface elevation Above.9 -.7 -.9.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 Below - 61184 6118 61178 61176 61174 6117 count [Integer] - 6117 19-61168. 667 668 668 669 2-1-19 12: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 26. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = timer. 36

612 6 6116 6114 61 61 68 66 66 66 67 67 68 68 4-1-19 23: Scale 1:229 Surface elevation Above.14.12 -.14 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 Below -.14 61184 6118 61178 61176 61174 6117 count [Integer] - 6117 19-61168. 667 668 668 669 4-1-19 23: Scale 1:267 Havn: Surface elevation.6..4..3. 19-1-1 1-4 1- Figur 27. Spredning af tang ved aflæsning i havn Østgående strøm. Tid = 2 døgn og 16 timer. 37

Aflæsning af tang i havn ved vestgående strøm (inkl. vind 8 m/s øst) 6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 7: Scale 1:278 Surface elevation Above.9 -.7 -.9.6 -.7.4 -.6.3 -.4. -.3 -. -. - -.3 - -. -.4 - -.3 -.6 - -.4 -.7 - -.6 -.9 - -.7 - - -.9 Below - 6118 count [Integer] 6117-6117 19-. 667 668 2-1-19 7: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 28. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = timer. 38

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 8: Scale 1:278 Surface elevation Above.12 -.12.8 -.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 -.16 - -.14 Below -.16 6118 count [Integer] 6117-6117 19-. 667 668 2-1-19 8: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 29. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = 1 time. 39

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 2-1-19 12: Scale 1:278 Surface elevation Above.8.6 -.8.4 -.6.2 -.4 -.2 -.2 - -.4 - -.2 -.6 - -.4 -.8 - -.6 - - -.8 -.12 - - -.14 - -.12 -.16 - -.14 -.18 - -.16 -. - -.18 Below -. 6118 count [Integer] 6117-6117 19-. 667 668 2-1-19 12: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 3. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = timer. 4

6126 6124 612 6 6116 6114 61 61 68 66 6 66 67 4-1-19 23: Scale 1:278 Surface elevation Above.7 -. -.7.2 -. -.2 -.2 - -. - -.2 -.7 - -. - - -.7 -.12 - - -. - -.12 -.17 - -. -. - -.17 -.22 - -. -.2 - -.22 Below -.2 6118 count [Integer] 6117-6117 19-. 667 668 4-1-19 23: Scale 1:291 Havn: Surface elevation. -. - 19-1-1 1-4 1-.6.4. st -PT - bølgestrøm - nowinddrift - Kopi.m21fm - Result Files\havn.dfs Figur 31. Spredning af tang ved aflæsning i havn Vestgående strøm. Tid = 2 døgn 16 timer. 41

Scenarie C Indpumpning af sand vest for ydre dækmole [Da betegnelsen strandfodring normalt benyttes for den kystsikringsmetode, der indebærer fodring af en kyst under tilbagerykning med sand til kompensation for det sand der borteroderes, bruges her betegnelsen indpumpning af sand da formålet i denne sammenhæng er at skabe en ny kystlinie ud for den eksisterende.] Der er for perioden oktober 12 udført modellering af aktuelle strømforhold, med målte vandstandsrande og vind som beskrevet tidligere i denne rapport. Der tilhører også to videoer (eksempel1.avi og oktober.avi) af modelleringen, der viser strømningsdynamikken i området. Modellen er begrænset, således aflejringen ikke kan finde sted pga. f.eks. bølgeopskyl, således er videoen noget misvisende i forhold til den reelle spredning. Resultaterne kan således ikke umiddelbart anvendes til at kvantificere effekten af en sandfodring, grundet modelbegrænsningen i forhold til at modellerer selve tangaflejringen. Det fremgår af modelleringen at hvis ikke den nye kystlinie føres fuldt ud, således at stranden kommer næsten helt ud til havnemundingen for enden af molerne, vil tangen ikke kunne bringes forbi. Men bringes tangen forbi, vil der uundgåeligt trænge tang og sand ind i havemundingen i ca. halvdelen af tiden hvor der er indadgående tidevandsstrøm. Denne situation er vist på Figur 32, for den 2. oktober kl. 13:3 hvor der i perioden er sydvestenvind (ca. m/s) og på Figur 33 den 16. oktober kl. 2:, hvor der i perioden er varierende - men primært vestenvind omkring -6 m/s. Ved den modsatte situation, hvor strømmen er udadgående i havnen, vil denne strøm medvirke til, at den tang, som måtte passere stranden og den vestlige mole pga. sandfodringen, vil blive ført ud på mere åbent vand som vist på Figur 34. 42

Figur 32. 2.oktober kl. 13:3 Figur 33. 16.oktober kl. 2: 43

Figur 34. 9. oktober kl. :3 På denne baggrund må det konkluderes at metoden med indpumpning af sand til en ny kystlinie for dermed at bringen tangen videre mod øst forbi kanalmundingen, ikke kan forenes med ønsket om at holde havnen og indsejlingen fri for sand og tang. 44

) Referenceliste DHI (16), MIKE SOFTWARE, Version 16, https://www.mikepoweredbydhi.com/ Orbicon (17), Tangfjernelse på Vesterhave Strand, Vurdering af løsningsmodeller, Rapport fra Orbicon A/S til Næstved Kommune 17. TT-Hydraulics (16), Vordingborg Havn. Numerisk modellering af ændrede hydrauliske forhold ved havneudvidelse samt sedimentspredning ved uddybning af sejlrende og Havn. Udarbejdet af TT Hydraulics for Orbicon. 4