Molslinjen Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn
|
|
- Thor Sørensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Molslinjen Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn MOLSLINJENS HURTIGFÆRGER MAX MOLS (INCAT 91) SAMT EXPRESS 1 OG 2 (INCAT 112)
2 Molslinjen Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn MOLSLINJENS HURTIGFÆRGER MAX MOLS (INCAT 91) SAMT EXPRESS 1 OG 2 (INCAT 112) Rekvirent Rådgiver Projektnummer Molslinjen Hveensgade Aarhus C Att.: Thomas Bisgaard Jensen Orbicon A/S Linnés Allé Taastrup Projektleder Udarbejdet af Kvalitetssikring Birgitte Nielsen TT-Hydraulics Aps TT-Hydraulics Aps Revisionsnr. 01 Godkendt af Birgitte Nielsen Udgivet
3 FORORD Herværende rapport er udarbejdet på anmodning fra Orbicon A/S, Taastrup, på vegne af Molslinjen A/S. Rapporten skal være en del af myndighedsbehandlingen i forbindelse med vurderingen af indflydelsen af kølvandsbølger på kysterne omkring Rønne Havn fra færgeruten mellem Ystad og Rønne, der ønskes besejlet med hurtigfærgerne Max Mols samt Express 1og 2 drevet af Molslinjen A/S, Aarhus. For at kunne vise modelleringsresultaterne tydeligst muligt er disse placeret særskilt i Bilag 1, hvor rapportens 21 figurer er placeret. Denne rapport erstatter den tidligere rapport om samme emne fra januar 2017.
4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD SAMMENFATNING OG KONKLUSION BØLGEHØJDE KRITERIUM HURTIGFÆRGERNE MAX MOLS, EXPRESS 1 OG EXPRESS RUTEBESKRIVELSE FOR ANLØB OG AFGANG FRA RØNNE HAVN 8 5. DANNELSE AF KØLVANDSBØLGER FRA HØJHASTIGHEDSFÆRGER Bølgehøjde, -periode og- retning Bølgehenfald på grund af diffraktion MODELLERINGS PRINCIPPER Modelleringsprocedure MODELLERINGRESULTATER Forudsætninger Beregningsnet, bathymetri og placering af 3 m dybdekurve Længdeprofil af vanddybder, bølgehøjder og dybde-froudetal Beregningsresultater for ankomst til Rønne - hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding) Beregningsresultater for ankomst til Rønne - fyrlinie (1600 m til 0 m fra havneudmundingen) Beregningsresultater ved afgang fra Rønne - direkte mod hængselled SAMMENFATNING VEDRØRENDE BEREGNEDE BØLGER NÆR KYSTLINIEN KØLVANDSBØLGER I RELATION TIL NATURA 2000-OMRÅDE NR
5 10. REFERENCER... 21
6 BILAGSFORTEGNELSE 1. Figurer med modelleringsresultater
7 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn 1. SAMMENFATNING OG KONKLUSION De kølvandsbølger, der fremkommer langs kysterne ved ankomst og afgang til/fra Rønne Havn med hurtigfærgerne Max Mols samt Express1og 2 på ruten Ystad - Rønne og retur, er blevet simuleret med numerisk modellering. Ved modelleringen er det forudsat, at ruten besejles med en servicefart på 40 knob i begge retninger. I nærområdet ved havnen reduceres farten som nævnt i rutebeskrivelsen. I forhold til tidligere undersøgelser omfatter modelleringen nye ruter og tilhørende waypoints nær havnen. For den bornholmske kyst nær Rønne er resultatet af modelleringerne følgende: De største kølvandsbølger forekommer ud for molerne ved Rønne Havn. Her overholder bølgehøjderne ikke umiddelbart myndighedskravet for de maksimale bølgehøjder ved 3 m dybdekurverne, men det vurderes, at kravet ikke har betydning her, hvor 3 m dybdekurven befinder sig i en stejl stenkastningsmole. På øvrige kyststrækninger viser modelleringen, at bølgekriteriet i gældende bekendtgørelse overholdes. Det skal nævnes, at alle modelleringer er foretaget både med og uden bundfriktion, og at modelleringen uden bundfriktion viser en lille overskridelse af kravet til bølgehøjde på en strækning af kysten umiddelbart ved Rønne Havn med få cm. Denne overskridelse forekommer ikke, når bundfriktionen medtages i modelleringen. Det vurderes derfor, at kravet er overholdt også her, da modellering uden bundfriktion må anses som et absolut worst case og at modellering med bundfriktion er tættest på de virkelige forhold. For forholdene ved Natura 2000-område nr. 211 i havet umiddelbart nord for Rønne Havn vurderes følgende: I områdets sydøstlige hjørne, der ligger nærmest hurtigfærgernes rute, vil der ved hver passage optræde 5 10 lange flade bølger med en højde på ca. 0,5 m og en periode på 9 10 s. Dette aftager hurtigt mod nord. Simple (men dog nøjagtige) beregninger angiver, at vandhastigheden ved bunden forårsaget af kølvandsbølgerne i hele Natura 2000 området er mindre end 0,05 m/s, hvilket viser, at den fysiske påvirkning af bunden er ubetydelig. Kølvandsbølgerne vurderes derfor ikke at have negative fysiske påvirkninger af Natura 2000 området. 2. BØLGEHØJDE KRITERIUM Af hensyn til sikkerhed og komfort for fritidsaktiviteter i kystzonen har myndighederne fastsat et bølgehøjdekriterium, der ikke tillader, at den maksimale bølgehøjde Hh (i meter) på 3 m dybdekurven overstiger: H h 0,5 4,5 T h (2) 7 / 21
8 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn hvor Th er middel bølgeperioden. Færgernes servicefart er 40 knob. Ved anduvning af Rønne Havn reduceres farten til først 20 knob og dernæst 16 knob. I følgende Tabel 1 er angivet den maksimale bølgehøjde i disse situationer. Tabel 1 Maksimal bølgehøjde ved 3 m dybdekurven. Fart V (knob) Bølgeperiode Th (s) Maksimal højde Hh (m) 40 10,8 0, ,4 0, ,3 0,51 Derfor er det formålet med denne undersøgelse at dokumentere ved numerisk modellering, at dette kriterium er opfyldt langs kysterne nær Rønne. 3. HURTIGFÆRGERNE MAX MOLS, EXPRESS 1 OG EXPRESS 2 Data for færgerne er givet i nedenstående tabel 2. Tabel 2 Data for Max Mols og Express 1 og 2. Max Mols Incat 91 Express 1og Express 2 Incat 112 Længde, overalt (m) 91,3 112,6 Længde, vandlinien (m) 81,3 105,6 Bredde, overalt (m) 26,0 30,5 Dybgang (m) 3,7 3,5 Deplacement, let (SI-tons) ~ 894 ~ 1491 Deplacement, fuld lastet (SItons) ~ 1400 ~ 3000 Servicefart modelleret (knob) RUTEBESKRIVELSE FOR ANLØB OG AFGANG FRA RØNNE HAVN Ruter til Rønne-Ystad for Incat 91 og Incat 112 Nedenstående ruteforløb ønskes anvendt ved den kommende miljøgodkendelse for Max Mols samt Express 1 og 2. 8 / 21
9 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figur 4-1 Oversigt over hele ruten Rønne Ystad og retur Rute: Rønne - Ystad. WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (knob) & bemærkninger I havnen sejles med manøvre fart o 05.64' 14 o 40.86' 294 To skibslængder uden for havnen accelereres op til service fart med kurs mod WP o 10.00' 14 o 24.00' 305 Servicefart. Dette waypoint betegnes hængselled i rapport og bilag 3 55 o 23.51' 13 o 50.14' 312 Servicefart o 24.43' 13 o 48.31' 35 Inden passage af WP4 reduceres farten hurtigt således, at den ikke overstiger 20 knob ved passage af WP4. Efter fartreduktion sejles mod WP o 25.00' 13 o 49.00' I havnen sejles med manøvrefart. 9 / 21
10 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Rute: Ystad Rønne WP nr. Bredde (N) Længde (Ø) Kurs (rv) Fart (knob) & bemærkninger I havnen indtil molerne sejles med manøvrefart o 25.00' 13 o 49.00' 215 Farten skal holdes under 20 knob indtil passage af WP o 24.43' 13 o 48.31' 131 Efter passage af WP2 accelereres op til servicefart med kurs mod WP o 23.51' 13 o 50.14' 125 Servicefart o 10.00' 14 o 24.00' 118 Servicefart. Dette waypoint betegnes hængselled i denne rapport og bilag o 05.32' 14 o 39.34' Inden WP5 reduceres farten hurtigt således af farten ikke overstiger 20 knob ved passage af WP5. Efter passage af WP5 drejes langsomt op i fyrlinien o 05.43' 14 o 40.09' 65 Ved passage af WP6 må farten ikke overstige 16 knob. I havnen sejles med manøvrefart. Rutens samlede længde er 36,6 sm. Bemærkninger: Alle accelerationer og decelerationer skal foregå så hurtigt som muligt. Sejlads i indsejlingsområderne kan variere i forhold til trafik og vejr. Detail kort - Rønne: 10 / 21
11 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figur 4-2 Rute lokalt ved Rønne 5. DANNELSE AF KØLVANDSBØLGER FRA HØJHASTIGHEDSFÆRGER Et sejlende skib genererer både lange og korte bølger, men kun de lange kølvandsbølger, der bliver genereret ved skibsskrogets samlede fortrængning ved bevægelsen gennem vandet, vil forplante sig over længere afstande og nå kysten. For kølvandsbølger genereret af skibe, der sejler på havets overflade, vil Froudes modellov kunne anvendes. Anvendelsen af Froudes modellov reducerer dimensionerne af problemet, så ligedannetheden (f.eks. ligedannetheden af kølvandsbølgemønsteret omkring sejlende skibe) kun afhænger af Froude-tallet Fr, som er: F r = V g L (3) hvor V er hastigheden af skibet, g er tyngdeaccelerationen og L er en karakteristisk længde i strømningsfeltet. For et skib, der sejler på dybt vand, er den karakteristiske længde L normalt skibets længde, men på lavt vand har både skibets længde og vanddybden indflydelse. Fra erfaringer med både fysisk og numerisk modellering er det blevet konkluderet, at i forhold til de lange kølvandsbølger er disse kun afhængigt af dybde Froude-tallet F D = V, hvor D er vanddybden. g D Fra den generelle teori om strømninger med fri overflade er det velkendt, at det kritiske Froude-tal (Fr = 1) betyder en overgang mellem temmelig forskellige flow-typer, 11 / 21
12 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn såfremt Fr er enten over eller under denne kritiske værdi. For kølvandsbølger i lavvandede farvande kan man forvente de tre typer bølger, som ses på figuren herunder. Figur 5-1 Bølgemønstre for kølvandsbølger I den tidlige forskning af kølvandsbølger blev disse undersøgt ved fysiske eksperimenter i vandtanke med skalamodeller, men i dag er 3-dimensionelle hydrodynamiske computermodeller til rådighed til dette formål Bølgehøjde, -periode og- retning Den numeriske modellering af strømningen omkring skibsskroget (hvor bølgedannelsen sker) foregår i en stationær hydrodynamisk model, hvor skibet er fikseret i rummet, og hvor vandet passerer skroget med den hastighed skibet har i virkeligheden. Følgelig bliver kølvandsbølgernes bølger vist som stationære bølger i modellen. Fra en sådan numerisk modellering kan den empiriske sammenhæng mellem Froude-tallet og karakteristika for de genererede bølger (højde, længde og retning) bestemmes (de røde og grønne punkter på figur 5). Figur 5 viser også punkter fra fuldskala målinger med andre lignende højhastighedsfartøjer (sorte og hvide punkter). Punkterne viser det forventelige nemlig, at der eksisterer en relativ stor usikkerhed omkring toppen af kurven, hvor Froude-tallet er kritisk. 12 / 21
13 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figur 5-2 Maksimum bølgehøjde som funktion af dybde Froudetal (fra DHI, 2012) For Express1 er maksimum bølgehøjden Hh i en afstand af 700 m fra sejllinien af færgen modelleret med følgende funktioner, som svarer til figur 4 i (DHI, 2012): Hh = 1,3 (FD+0,1) 10 for FD <= 0,9 Hh = 1,3 (FD+0,07) -2,5 for 0,9 < FD < 1.3 Hh = 1,0 (0,36 + 1/FD 6 ) for FD > 1,3 For Max Mols er de tilsvarende funktioner (DHI, 2012): Hh = 1,3 (FD+0,1) 10 for FD <= 0,9 Hh = 1,3 (FD+0,10) -2,5 for 0,9 < FD < 1.5 Hh = 0,82 (0,36 + 1/FD 5 ) for FD > 1,5 Bølgeperioden blev beregnet af Th = 0,27 V (s), hvor V er færgens fart i knob (DHI, 2012). Bølgeretningen θ i forhold til sejlretningen blev bestemt ved (DHI, 2012): θ = 35,267(1- exp(12(fd-1))) for FD <= 1 θ = ArcCos(1/FD) for FD > 1 13 / 21
14 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn 5.2. Bølgehenfald på grund af diffraktion Den vigtigste årsag til reduktionen af højden af kølvandsbølgerne på deres bevægelse fra færgens sejllinie til kysten er diffraktion. (En lysstråle diffrakteres, dvs. afbøjes, når den passerer et meget lille hul). På grund af den endelig længde af skibet vil den frembragte bølgeenergi ikke kun bevæge sig i den bølgeretning. Derfor vil bølgehøjden reduceres på grund af spredning af energien ved diffraktion. (Tabet på grund af hydrodynamisk friktion er næsten nul i disse lange flade bølger). Virkning af diffraktion er blevet undersøgt i flere omfattende undersøgelser i fuld skala. Fra disse undersøgelser, beskrevet af Kirkegaard et al (1999), har det kunnet konkluderes, at bølgehøjden H henfalder med afstanden fra sejllinien ved følgende ligning: H H 0 = ( s s 0 ) r (3) hvor H0 er bølgehøjden 2 skibslængder fra sejllinien (fundet fra CFD modellering), s er afstanden fra sejllinien, so er 2 gange skibslængden og r er henfaldskonstanten. Disse feltundersøgelser (beskrevet af DHI i Kirkegaard et al, 1998) giver som gennemsnit en værdi på r = - 0,55, som derved er den mest sandsynlige værdi. Tabel 3 Betydningen af henfaldet som funktion af afstand. Afstand fra sejllinie (m) Relativt henfald med r = -0, , , , ,28 6. MODELLERINGS PRINCIPPER Målet med den numeriske modellering er at bestemme højden af kølvandsbølgerne fra højhastighedsfærgerne, når de når frem til 3 m dybdekurven nær kysten Modelleringsprocedure Modelleringen omfatter følgende 2 trin: 1. Med en 3-dimensional hydrodynamisk modellering (CFD fra OSK-ShipTech A/S) bestemmes bølgeegenskaberne (højde, periode og retning) langs en linje beliggende 2 skibslængder fra sejllinien af færgen til forskellige Froudetal. Fra disse modelleringer opstilles den funktionelle relation mellem bølgeegenskaber og Froude-tallet, og fra denne relation kan længdeprofiler af de genererede bølgers egenskaber langs færgens sejllinie opstilles til at være randbetingelse for det næste skridt i modelleringen. 14 / 21
15 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn 2. I det andet trin bliver bølgetransporten fra sejllinien til kystlinien (3 m dybdekurven) modelleret med den 2-dimensionale MIKE 21-SW model med randbetingelsen beskrevet ovenfor. Denne modellering dækker samtlige ændringer af bølgeegenskaberne fra henholdsvis shoaling (ændringer i bølgehøjde og længde) og refraktion (ændringer i bølgehøjde og retning) begge forårsaget af variationer af vanddybden. Den modellerede bølgehøjde på 3 m kurven bliver sluttelig korrigeret for virkningen af bølgediffraktionen (dvs. den bølgereduktionen der sker fordi bølgeenergien ikke kun transporteres i bølgeretningen, men også vinkelret herpå) som tidligere omtalt. 7. MODELLERINGRESULTATER 7.1. Forudsætninger Modelleringens formål er at eftervise, at det omtalte kriterium for maksimal tilladelig bølgehøjde er opfyldt. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre en iterativ proces med ca. 40 modelleringer for at finde frem til en rutebeskrivelse, der opfylder kravet til bølgehøjde og samtidig skaber den kortest mulige overfartstid mellem Ystad og Rønne. I denne rapport er kun vist resultatet af denne proces således, at de modelleringsresultater, der er vist på bilag 1, alle er situationer, hvor kravet er opfyldt. Resultatet af i alt 14 modelleringer er fremlagt i Bilag 1 visende de modellerede bølgehøjder for kølvandsbølgerne for det pågældende modelområde. Alle situationer er modelleret henholdsvis uden bundfriktion og med bundfriktion (anvendt ruhed k= 0,04 m). Figurerne på bilag 1 er følgende: 7.2. Beregningsnet, bathymetri og placering af 3 m dybdekurve Figur 1 Anvendt bathymetri. Interpolation foretaget fra farvandsvæsenets 50x50 m grid (2005), Søkort 189 (trykt 2014) samt tilgængelige pejledata. Figur 2 Placering af 3m kurven nord for Rønne Havn Figur 3 Placering af 3m kurven syd for Rønne Havn Figur 4 Eksempel på anvendt beregningsgrid 7.3. Længdeprofil af vanddybder, bølgehøjder og dybde-froudetal Før den egentlige bølgemodellering beregnes længdeprofiler af maksimal bølgehøjde Hh af de genererede bølger langs sejllinien af færgerne. På Figur 7-1 til Figur 7-3 er vist 3 længdeprofiler som figur x, y og z. For afgang fra Rønne er vist en samlet figur, fordi ruten ikke ændres. Ankomst til Rønne dækkes af 2 figurer, fordi færgerne skifter sejlretning, når de når frem til fyrlinien, som omtalt i rutebeskrivelsen. 15 / 21
16 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn På figurerne på ses længdeprofiler af bølgehøjden Hh i en afstand af 700 m fra sejllinien, fordi (og kun fordi) de 700 m er generel (arbitrært valgt) standardafstand til dette formål. I modelleringen benyttes bølgehøjden 2 skibslængder fra sejlinien. Figur 7-1 Vanddybde, Froude-tal og bølgehøjde (H700) for Inc91 og Inc 112 for afgang fra Rønne mod WP2. Figuren viser kun de første 8 km fra havnen. Rønne Havn (WP1) i station 0 Figur 7-2 Vanddybde, Froude-tal og bølgehøjde (H700) for Inc91 og Inc 112 for ankomst Rønne. Figuren viser kun de sidste knap 9 km mod WP5 (station 0) 16 / 21
17 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figur 7-3 Vanddybde, Froude tal og bølgehøjde (H700) for Inc91 og Inc 112 for ankomst Rønne WP5-WP6. Rønne Havn (WP6) i station Beregningsresultater for ankomst til Rønne - hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding) Figur 5. INC91 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob uden bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde minimal overskredet nord for havn. Figur 6. ZOOM - INC91 Ankomst. Nord for Rønne Havn hvor kravet på tre-meter kurven er minimalt overskredet ved modellering UDEN bundfriktion Figur 7. INC91 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob med bundfriktion (k=0,04 m). Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde på 3 meter-kurven overholdt nord og syd for havn. Figur 8. ZOOM - INC91 Ankomst. Nord for Rønne Havn hvor kravet på 3 meter-kurven er overholdt ved modellering MED bundfriktion (k=0,04 m) Figur 9. INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob uden bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Bølgehøjden på 3 meter-kurven umiddelbart nord for havnen ligger lige på grænseværdien dog uden medtagning af bundfriktion. Figur 10. INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob med bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde overholdt både nord og syd for havnen Beregningsresultater for ankomst til Rønne - fyrlinie (1600 m til 0 m fra havneudmundingen) Figur 11. INC91 og INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for 17 / 21
18 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. Figur 12. INC91 og INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. Figur 13. INC91 og INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. Figur 14. INC91 og INC112 Ankomst - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0, Beregningsresultater ved afgang fra Rønne - direkte mod hængselled Figur 15. INC91 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Figur 16. INC91 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Figur 17. INC112 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Figur 18. INC112 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Figur 19. INC91Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Figur 20. INC91 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Figur 21. INC112 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Figur 22. INC112 Afgang - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. 18 / 21
19 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn 8. SAMMENFATNING VEDRØRENDE BEREGNEDE BØLGER NÆR KYSTLINIEN I forbindelse med modelleringen er sejlruten justeret for at kunne overholde bølgekriteriet. Det egentlige resultat af modelleringen kan derfor opfattes som den rutebeskrivelse, der vises først i rapporten. Med en sejlads efter denne beskrivelse viser modelleringen, at kravene til bølgehøjden nær kystlinien er opfyldt, når der undtages de strækninger, hvor kystlinien udgøres af havnens stenkastninger, og hvor kravet jævnfør praksis ikke er gældende. Den situation, der ligges tættest på grænsen mellem overholdelse og overskridelse af kravene, fremgår af figurerne 5 til 9, hvor der ses en svag overskridelse, når der ikke i beregningen medtages bundfriktion. Når modelleringen medtager en realistisk bundfriktion ses imidlertid, at kravet overholdes, så jævnfør praksis betragtes kravet samlet set som værende overholdt. 9. KØLVANDSBØLGER I RELATION TIL NATURA 2000-OMRÅDE NR. 211 Kølvandsbølger fra Max Mols og Express1 og 2 vil passere ind over Natura 2000 område nr. 211 ved ankomst og afgang fra Rønne Havn. Den situation, der giver den største påvirkning er vist på figur 18 i bilag 1 (dvs. afgang Rønne, bundfriktion ikke medtaget). Fra modelleringen vides, at den maksimale bølgehøjde i det sydlige hjørne vil være 0,30-0,40 og bølgeperioden er ca s. I det centrale og nordlige område er bølgehøjden ca. 0,0 0,15 m og perioden er fortsat 9 10 s. Ved hver passage af en færge vil der passere ca forholdsvis regelmæssige bølger ind over området. Som det fremgår af de tidligere figurer er bølgeretningen over området tæt på at være rent østgående. 19 / 21
20 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figur 9-1 Natura 2000 område nr. 211 nord for Rønne Disse bølger vil skabe en symmetrisk frem- og tilbagegående vandbevægelse ved overfladen, som har en amplitude på maksimalt 0,25 m. På havbunden (antages som worst case en vanddybde på 5 m og bølgeperiode 10 s) er amplituden ca. 0,25 gange værdien på overfladen, hvorved amplituden bliver ca.0,05 m (dvs. en vandpartikel ved bunden vil vandre i alt 0,10 m frem og det samme tilbage hver 10 s). Den maksimale hastighed i denne bevægelse ved overfladen vil være ca. 0,20 m/s og ved bunden ca. 0,05 m/s. Erfaringsmæssigt er dette en hastighed langt under den hastighed, der kræves for at sætte bundsedimenter af selv den fineste sandfraktion (0,7 1,0 mm kornstørrelse) i bevægelse. Kølvandsbølgerne er således ikke i stand til at sætte sandede bundsedimenter i bevægelse, og da bølgepåvirkningen kun skønnes at ske i mindre end 1 % af tiden, må det konkluderes, at den fysiske virkning af kølvandsbølgerne på havbunden er helt ubetydelig. Kølvandsbølger, der bryder i strandzonen, vil kunne resuspendere sedimenter, men Natura 2000 området indeholder ikke strandzoner. 20 / 21
21 Molslinjen - Modellering af kølvandsbølger fra hurtigfærger ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Da bølgerne som nævnt bevæger sig mod øst, er de bølger, som passerer Natura 2000-området, dannet af færgerne nogle km fra land. Accelerationen og decelerationen af færgerne lokalt nær havnen har derfor ingen betydning for kølvandsbølger på Natura 2000-området. Derfor vil forholdene være uændrede i forhold til tidligere, hvor færgerne i en lang årrække har besejlet Rønne Havn. Dog er den procentdel af tiden, hvor kølvandsbølgerne passerer ind over om området, proportional med intensiteten af færgesejladsen (dvs. antallet af ankomster/afgange pr. tidsenhed). 10. REFERENCER DHI (2012). Assessment of Wake Wash Height along the Routes Ebeltoft-Sj. Odde and Aarhus-Sj. Odde caused by HSC Incat 112 Hull #066 Ferry. Report to MolsLinien (For information: HSC Incat 112 Hull #066 Ferry is Express1) Kirkegaard, J; Kofoed-Hansen, H; and Elfrink, B (1998). Wake wash of high-speed craft in coastal areas, Proceedings of the 26th International Conference on Coastal Engineering (ICCE), Copenhagen, Denmark, OSK-ShipTech (2012). Molslinien Incat 91 and Incat 112 wave analysis - CFD Calculations for Incat 91 and Incat 112. Report from OSK-ShipTech A/S. (Appears also as Appendix C in DHI, 2012, shown above). (For information: Incat 91 is Max Mols and Incat 112 is Express1). 21 / 21
22 BILAG 1 Modellering af kølvandsbølger fra Molslinjens hurtigfærger Max Mols (Incat 91) samt Express 1 og 2 (Incat 112) ved ankomst og afgang fra Rønne Havn Figurer med modelleringsresultater Maj 2018 Rapport til Orbicon A/S, Taastrup, på vegne af MolsLinjen A/S, Aarhus, Denmark Udarbejdet af TT-Hydraulics Aps. Lindholmsvej 21, 9400 Nørresundby, Denmark. tt@tt-hydraulics.dk
23 1 FORTEGNELSE AF FIGURER FIGUR 1 ANVENDT BATHYMETRI. INTERPOLATION FORETAGET FRA FARVANDSVÆSENETS 50X50 M GRID (2005), SØKORT 189 (TRYKT 2014) SAMT TILGÆNGELIGE PEJLEDATA. 4 FIGUR 2 PLACERING AF 3 M KURVEN NORD FOR RØNNE HAVN 5 FIGUR 3 PLACERING AF 3 M KURVEN SYD FOR RØNNE HAVN 6 FIGUR 4 EKSEMPEL PÅ ANVENDT BEREGNINGSGRID 7 FIGUR 5. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE FRA HÆNGSELLED TIL FYRLINIE (1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). 40 KNOB UDEN BUNDFRIKTION. KORT FØR FYRLINIEN REDUCERES FARTEN TIL 20 KNOB OG DER DREJES IND I FYRLINIEN. KRAV TIL BØLGEHØJDE MINIMALT OVERSKREDET NORD FOR HAVN. 9 FIGUR 6. ZOOM - INC91 ANKOMST. NORD FOR RØNNE HAVN HVOR KRAVET PÅ TRE-METER KURVEN ER MINIMALT OVERSKREDET VED MODELLERING UDEN BUNDFRIKTION 10 FIGUR 7. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE FRA HÆNGSELLED TIL FYRLINIE (1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). 40 KNOB MED BUNDFRIKTION (K=0,04 M). KORT FØR FYRLINIEN REDUCERES FARTEN TIL 20 KNOB OG DER DREJES IND I FYRLINIEN. KRAV TIL BØLGEHØJDE PÅ 3 M KURVEN OVERHOLDT NORD OG SYD FOR HAVN. 11 FIGUR 8. ZOOM - INC91 ANKOMST. NORD FOR RØNNE HAVN HVOR KRAVET PÅ 3 M KURVEN ER OVERHOLDT VED MODELLERING MED BUNDFRIKTION (K=0,04 M) 12 FIGUR 9. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FRA HÆNGSELLED TIL FYRLINIE (1600M FRA HAVNEUDMUNDING). 40 KNOB UDEN BUNDFRIKTION. KORT FØR FYRLINIEN REDUCERES FARTEN TIL 20 KNOB OG DER DREJES IND I FYRLINIEN. BØLGEHØJDEN PÅ 3 METERKURVEN UMIDDELBART NORD FOR HAVNEN LIGGER LIGE PÅ GRÆNSEVÆRDIEN DOG UDEN MEDTAGNING AF BUNDFRIKTION. 13 FIGUR 10. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FRA HÆNGSELLED TIL FYRLINIE (1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). 40 KNOB MED BUNDFRIKTION. KORT FØR FYRLINIEN REDUCERES FARTEN TIL 20 KNOB OG DER DREJES IND I FYRLINIEN. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT BÅDE NORD OG SYD FOR HAVNEN. 14 FIGUR 11. INC91 OG INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FYRLINIE (FRA 1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. BEMÆRK AT INC91 OG INC112 ER VIST I SAMME FIGUR, DA FÆRGERNE GENERERER SAMME BØLGEHØJDER FOR FROUDE TAL < 0,9. 16 FIGUR 12. INC91 OG INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FYRLINIE (FRA 1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. BEMÆRK AT INC91 OG INC112 ER VIST I SAMME FIGUR, DA FÆRGERNE GENERERER SAMME BØLGEHØJDER FOR FROUDE TAL < 0,9. 17 FIGUR 13. INC91 OG INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FYRLINIE (FRA 1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. BEMÆRK AT INC91 OG INC112 ER VIST I SAMME FIGUR, DA FÆRGERNE GENERERER SAMME BØLGEHØJDER FOR FROUDE TAL < 0, /28
24 FIGUR 14. INC91 OG INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE FYRLINIE (FRA 1600 M FRA HAVNEUDMUNDING). MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. BEMÆRK AT INC91 OG INC112 ER VIST I SAMME FIGUR, DA FÆRGERNE GENERERER SAMME BØLGEHØJDER FOR FROUDE TAL < 0,9. 19 FIGUR 15. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. 21 FIGUR 16. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. 22 FIGUR 17. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. 23 FIGUR 18. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT NORD FOR HAVN. 24 FIGUR 19. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. 25 FIGUR 20. INC91 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. 26 FIGUR 21. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - UDEN BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. 27 FIGUR 22. INC112 - MODELLERET BØLGEHØJDE. AFGANG DIREKTE MOD HÆNGSELLED. HURTIG ACCELERATION TIL 40 KNOB - MED BUNDFRIKTION. KRAV TIL BØLGEHØJDE OVERHOLDT SYD FOR HAVN. 28 Bemærk at betegnelsen HÆNGSELLED betyder waypoint beliggende N, E 3/28
25 Figur 1 Anvendt bathymetri. Interpolation foretaget fra farvandsvæsenets 50x50 m grid (2005), Søkort 189 (trykt 2014) samt tilgængelige pejledata. 4/28
26 Figur 2 Placering af 3 m kurven nord for Rønne Havn 5/28
27 Figur 3 Placering af 3 m kurven syd for Rønne Havn 6/28
28 Figur 4 Eksempel på anvendt beregningsgrid 7/28
29 Ankomst Rønne Hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmundingen) Hængselled betegner waypoint på position N, E 8/28
30 Figur 5. INC91 - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob uden bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde minimalt overskredet nord for havn. 9/28
31 Figur 6. ZOOM - INC91 Ankomst. Nord for Rønne Havn hvor kravet på tre-meter kurven er minimalt overskredet ved modellering UDEN bundfriktion 10/28
32 Figur 7. INC91 - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob med bundfriktion (k=0,04 m). Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde på 3 m kurven overholdt nord og syd for havn. 11/28
33 Figur 8. ZOOM - INC91 Ankomst. Nord for Rønne Havn hvor kravet på 3 m kurven er overholdt ved modellering MED bundfriktion (k=0,04 m) 12/28
34 Figur 9. INC112 - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600m fra havneudmunding). 40 knob uden bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Bølgehøjden på 3 meterkurven umiddelbart nord for havnen ligger lige på grænseværdien dog uden medtagning af bundfriktion. 13/28
35 Figur 10. INC112 - Modelleret bølgehøjde fra hængselled til fyrlinie (1600 m fra havneudmunding). 40 knob med bundfriktion. Kort før fyrlinien reduceres farten til 20 knob og der drejes ind i fyrlinien. Krav til bølgehøjde overholdt både nord og syd for havnen. 14/28
36 Ankomst Rønne Fyrlinie (1600 m til 0 m) 15/28
37 Figur 11. INC91 og INC112 - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. 16/28
38 Figur 12. INC91 og INC112 - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. 17/28
39 Figur 13. INC91 og INC112 - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. 18/28
40 Figur 14. INC91 og INC112 - Modelleret bølgehøjde fyrlinie (fra 1600 m fra havneudmunding). Med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. Bemærk at INC91 og INC112 er vist i samme figur, da færgerne genererer samme bølgehøjder for Froude tal < 0,9. 19/28
41 Afgang Rønne Direkte mod hængselled Hængselled betegner waypoint på position N, E 20/28
42 Figur 15. INC91 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. 21/28
43 Figur 16. INC91 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. 22/28
44 Figur 17. INC112 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. 23/28
45 Figur 18. INC112 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt nord for havn. 24/28
46 Figur 19. INC91 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. 25/28
47 Figur 20. INC91 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. 26/28
48 Figur 21. INC112 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - uden bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. 27/28
49 Figur 22. INC112 - Modelleret bølgehøjde. Afgang direkte mod hængselled. Hurtig acceleration til 40 knob - med bundfriktion. Krav til bølgehøjde overholdt syd for havn. 28/28
Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3
Mols-Linien A/S Kølvandsbølger fra ny hurtigfærge KatExpress 3 NOTAT Rekvirent Rådgiver Underrådgiver Projektnummer 362150280 Att. Thomas Bisgaard Jensen Deputy Technical Director and ISM designated person
Læs mereSejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr , på ruten mellem Rønne og Ystad
Sikre skibe cfs@dma.dk Michael Langkow mla@dma.dk 20. juli 2018 Vores reference: Sag nr. 2017003151 Sikre farvande /Jan Ole Anker Sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærge EXPRESS 1, IMO nr. 9501590,
Læs mereMILJØANSØGNING. for. KatExpress 3. Til sejlads på ruterne. Aarhus Sj. Odde. Ebeltoft Sj. Odde
MILJØANSØGNING for KatExpress 3 Til sejlads på ruterne Aarhus Sj. Odde og Ebeltoft Sj. Odde Indsendt til Søfartsstyrelsen d. 06.01.2017 af Thomas Bisgaard Jensen, ISM Designated Person INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMILJØANSØGNING. for. Express 1 og 2. Til sejlads på ruten. Rønne - Ystad
MILJØANSØGNING for Express 1 og 2 Til sejlads på ruten Rønne - Ystad Indsendt til Søfartsstyrelsen d. 08.06.2018 af Thomas Bisgaard Jensen, ISM Designated Person INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Skibsdata
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereBP Støjmåling v/ Bjørn Petersen, Certificeret laboratorium
NOTAT Projekt Mols Linien - ny Katexpress Projektnummer 3621500280 Kundenavn Emne Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Udarbejdet af Godkendt af Mols Linien Støjvurdering KatExpress 3, Århus Havn
Læs mereKNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S
FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereBeregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereDet er Søfartsstyrelsen, der efter modtagelse af miljøgodkendelsen fra Miljøstyrelsen, udsteder den endelig Permit to Operate til Molslinjen.
NOTAT Søfartsstyrelsen Vandvejen 7 8000 Århus C Erhverv J.nr. MST-2103-00006 Ref. JESHA Den 21. august 2018 Miljøgodkendelse for færgeruten, der sejles af hurtigfærgerne Express 1 og 2 samt Max Mols på
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs merePlacering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning
Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000
Læs mereSøfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C
Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00013 Ref. JEM Den 1. maj 2013 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Odden Århus/Odden - Ebeltoft til besejling
Læs mereMILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT
MILJØMÅLING - EKSTERN STØJ TEKNISK RAPPORT Rapport titel: Rapport nr.: A104606-001 EXPRESS 3 - EKSTERN STØJ Dato: 30. november 2017 Udført af: Kontroleret af: Lars Find Larsen/Louise Rebien Villefrance
Læs mereGodkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside den 21. december 2012.
Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00012 Ref. JEM Den 21. december 2012 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Sj. Odde - Aarhus Søfartsstyrelsen
Læs mereNotat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereBeregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER
Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4
Læs mereMånedsrapport maj 2019.
Månedsrapport maj 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 6. juni 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling Trafikken
Læs mereMånedsrapport april 2019.
Månedsrapport april 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 9. maj 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling Trafikken
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereLøb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)
Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal
Læs mereMånedsrapport juli 2019.
Månedsrapport juli 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 8. august 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling Trafikken
Læs mereHejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Læs mereMånedsrapport august 2019.
Månedsrapport august 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 3. september 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling
Læs mereBilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Læs mereGodkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside 5. november 2012.
Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00011 Ref. JEM Den 5. november 2012 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Sj. Odde - Ebeltoft Miljøstyrelsen
Læs mereMånedsrapport december 2018.
Månedsrapport december 2018. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 8. januar 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling
Læs mereMolslinjen. HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING
Molslinjen HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING Molslinjen HSC Express 1 & 2 og Max Mols: Rønne-Ystad NATURA 2000-SCREENING Rekvirent Rådgiver Molslinjen Hveensgade 4 8000 Aarhus
Læs mereTangfjernelse på Vesterhave Strand. Numerisk modellering af tangspredning
Tangfjernelse på Vesterhave Strand Numerisk modellering af tangspredning Juni 17 Udarbejdet for Orbicon A/S Ringstedvej 4 Roskilde Tlf. 46 3 3 CVR-nr. 21 26 43 Udarbejdet af TT-Hydraulics ApS Lindholmsvej
Læs mereMånedsrapport januar 2019.
Månedsrapport januar 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 14. februar 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereNotat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk
NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereSkibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereMånedsrapport marts 2019.
Månedsrapport marts 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 8. april 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling Trafikken
Læs mereHastighedsprofiler og forskydningsspænding
Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereRønne Havn. Beliggenhed. Anmærkning. Havnen. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 25-12-2018 Rønne Havn Sidste opdateringer Tekst: 28-9-2018 - Plan 1: 18-5-2018 Beliggenhed Østersøen, Bornholm W-kyst 55 05,9'N 014 41,8'E - kort 189 fotograferet
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereFærgekapacitet på Esbjerg-Fanø overfart
Skrivebordsstudie Endelig rapport Fanø kommune / Rev. A1 FORCE Technology, Kgs. Lyngby Hjortekærsvej 99 2800 Kgs. Lyngby, Denmark Tel. +45 72 15 77 00 Fax +45 72 15 77 01 FORCE Technology Norway AS Claude
Læs mereÆndringer i Lokalplan 933
Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende
Læs mereOpgaver til kort 152
Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereBringing Mathematics to Earth... using many languages 155
Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe
Læs mereMånedsrapport februar 2019.
Månedsrapport februar 2019. Færgebetjening af Bornholm på ruterne Rønne - Ystad og Rønne Køge. Aarhus, d. 5. marts 2019 Side 1 af 7 1. Trafikken på færgeruten mellem Rønne og Ystad 1.1. Trafikafvikling
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 19. marts årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 19. marts 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 64-69 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereEksempel på prøveopgave. Testopgave 2. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 2 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvad kaldes linier der er parallelle med ækvator? Linjerne kaldes breddepararalleller
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereEnkelt og dobbeltspalte
Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde
Læs mereGodkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering på Miljøstyrelsens hjemmeside 31. august 2012.
Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00008 Ref. JEM Den 31. august 2012 Miljøstyrelsen meddeler miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Odden Århus/Odden - Ebeltoft Miljøstyrelsen
Læs mereRødbyhavn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 7-3-2017 Rødbyhavn Sidste opdateringer Tekst: 1-6-2016 - Plan 1: 1-6-2016 Beliggenhed Østersøen, Femern Bælt, Lolland S-kyst 54 39,3'N 11 20,7'E - kort 196 Færgehavnen
Læs mereKommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer
NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer Lejre
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereOpmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport
Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8
Læs mereBILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER. 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller
BILAG TIL VVM REDEGØRELSE OMØ SYD STØJ 1 KUMULATIVE EFFEKTER 1.1 Boliger tættest på eksisterende landvindmøller De kumulative effekter ved etablering af den kystnære havmøllepark Omø Syd er nedenfor vurderet
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereFÆRGEBETJENING AF BORNHOLM INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Beregningsmetode 2
TRANSPORT-, BYGNINGS- OG BOLIGMINISTERIET FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereVIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å
VIBORG KOMMUNE OPMÅLING AF TJELE Å Rekvirent Viborg Kommune att. Rolf Christiansen Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg 87 87 55 55 roc@viborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J
Læs mereNOTAT. Mails af 26. oktober 2018 og af 29. november 2018 fra Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin (S) om færgebetjeningen af Bornholm
NOTAT Dato J. nr. 11. december 2018 2018-6491 Mails af 26. oktober 2018 og af 29. november 2018 fra Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin (S) om færgebetjeningen af Bornholm Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mereSøfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C. Miljøstyrelsen meddeler tidsbegrænset miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Aarhus - Kalundborg
Søfartsstyrelsen Mindet 2 8000 Århus C Miljøteknologi J.nr. MST-5103-00010 Ref. JEM Den 20. juli 2012 Miljøstyrelsen meddeler tidsbegrænset miljøgodkendelse af hurtigfærgeruten Aarhus - Kalundborg Søfartsstyrelsen
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereGrenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615
Notat Grenaa Havn VINDMØLLER VED GRENAA HAVN Projektmuligheder 11. august 2016 Projekt nr. 215559 Dokument nr. 1219682400 Version 5 Udarbejdet af ISA Kontrolleret af LOE Godkendt af HHK 1 Projektmuligheder
Læs mereAFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.
AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront
Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mereDolphin Jet I. Vurdering af lavfrekvent støj. Miljømåling- Ekstern Støj. Oktober 2012. Rapportnr. 12.3529 vers. 3. Projektnr.: 11.450080 Kattegatruten
Dolphin Jet I Vurdering af lavfrekvent støj Miljømåling- Ekstern Støj Oktober 2012 Rapportnr. 12.3529 vers. 3 Projektnr.: 11.450080 Kunde Kattegatruten Sverigesgade 4 8000 Aarhus Att.: Flemming Skov Revision
Læs mereThyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereKontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Byløbet 9. JULI AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 1
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: RNP \A19-0128_VandløbHolbækKommune2019\Rapporter AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe 1 Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder
Læs mereStatoil Oliepier. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 10-10-2016 Statoil Oliepier Sidste opdateringer Tekst: 27-7-2016 - Plan 1: 27-7-2016 Beliggenhed Storebælt, Kalundborg Fjord 55 40,0'N 11 05,5'E - kort 145 Havnen
Læs mereNordkystens fremtid - Forundersøgelser
Nordkystens fremtid - Forundersøgelser Bathymetrisk opmåling og bestemmelse af sandlag DHI Rapport April 2018 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereBevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereStrandby Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 8-1-2012 Strandby Havn Sidste opdateringer Tekst: 11-5-2011 - Plan 1: 11-5-2011 Beliggenhed Kattegat, Ålbæk Bugt 57 29,7'N 10 30,2'E - kort 101 fotograferet juli
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereVision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk
Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereVindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo
Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250
Læs mere