Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig besvarelse Spm. nr. US 52 - besvaret 21/01-2003 Villy Søvndal (SF): Nu skal vi til Irak. I går havde den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, et møde i FN's Sikkerhedsråd. Ifølge Ritzaus gengivelse fra i nat kl. 04.14 står der, jeg citerer:»den amerikanske udenrigsminister har ikke fået den ønskede opbakning fra kollegerne til en mulig krig mod Irak.«Statsministeren er tidligere citeret for, at Danmark skulle spille en aktivistisk rolle i udenrigspolitikken, og derfor er det vel ikke helt urimeligt at bede om regeringens holdning til tidens mest brændende spørgsmål, nemlig en krig mod Irak. Derfor vil jeg spørge statsministeren: Hvad er regeringens holdning? Er man enig med kollegerne i Sikkerhedsrådet, inklusive EU-kollegerne, med at sige fra over for USA i forhold til den påtænkte krig? Regeringens holdning er fuldstændig uændret, som jeg har redegjort for flere gange her i Folketingssalen, bl.a. over for hr. Villy Søvndal, nemlig at nu afventer vi resultatet af våbeninspektørernes arbejde i Irak. En redegørelse skal som bekendt afleveres til FN's Sikkerhedsråd den 27. januar, det er altså den frist, der nu opereres med, og der er ikke baggrund for at foretage hypotetiske spekulationer om, hvorledes man skal reagere, efter at en sådan redegørelse er afleveret. Vi kender ikke indholdet af en sådan redegørelse fra våbeninspektørerne. Som hr. Villy Søvndal også ved, er det den danske regerings holdning, at eventuelle videre skridt i Irak-sagen skal være forankret i FN's Sikkerhedsråd. Villy Søvndal (SF): Det er overraskende, at en regeringsleder som statsministeren, der melder ud med så markant et synspunkt i den offentlige debat, at nu vil vi spille en aktivistisk rolle, slet ikke har noget synspunkt med hensyn til tidens mest brændende spørgsmål. Hvis man kigger på kollegerne rundtomkring, skal jeg bare citere, hvad f.eks. den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, siger. Han siger følgende:»vi er dybt bekymrede for, at et militært angreb mod styret i Baghdad vil betyde omfattende og uforudsigelige konsekvenser for den globale kamp mod terrorismen. Det er den grundlæggende årsag til vores afvisning af en militær aktion.«kl. 13.10 Bagefter er den franske udenrigsminister citeret, det skal jeg ikke læse op nu, men det vil sige, at alle vore nabolande har en holdning til tidens mest brændende spørgsmål. Det har den danske 1
regering ikke. Er risikoen ikke, at statsministeren kommer til at stå grupperet sammen med Bush og Blair og Sharon som de eneste, der ved stiltiende accept støtter en sådan aktion? Hr. Villy Søvndal har det altid sådan, at hvis man ikke lige er enig med hr. Villy Søvndal, så har man ikke nogen holdning. Men det er jo en stor misforståelse. Jeg har bare en anden holdning end hr. Villy Søvndal. Min og regeringens meget klare holdning, og den er sagt så mange gange her i Folketingssalen, er: Nu må vi tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi har sendt våbeninspektørerne ind i Irak for at de skal undersøge forholdene. Våbeninspektørerne afleverer en redegørelse den 27. januar, og når vi har set den redegørelse, så er der baggrund for eventuelt at tage stilling til, om der skal tages videre skridt. Det har været den danske regerings meget klare holdning. Den står vi i øvrigt ikke ene med. Den er der mange lande der deler, og nu synes jeg, at hr. Villy Søvndal skulle tage det i den samme rækkefølge. Jeg kan ikke forstå, at hr. Villy Søvndal ikke vil afvente, hvad våbeninspektørerne finder ud af eller ikke finder ud af, før hr. Villy Søvndal gør sin holdning op. Men det er selvfølgelig, fordi hr. Villy Søvndal har besluttet sig, allerede inden han kender resultatet af våbeninspektørernes arbejde. Villy Søvndal (SF): Igen synes jeg, det er mærkeligt, når statsministeren netop melder ud, at man har en aktivistisk udenrigspolitisk linje. Man kunne forstå, hvis statsministeren havde sagt: Jeg er en sagtmodig sjæl, der ikke vil blande mig i store spørgsmål for ikke at få næsen i klemme. Men det har jo lige præcis ikke været meldingen. Hvis man læser indlæg i den internationale debat, sidst Erling Bjøl i Politiken, bliver Danmark jo opfattet som det fjerde led i den kæde, der ønsker en krig nu. Sammen med statsledere som Bush, Blair og Sharon står hr. Anders Fogh Rasmussen, statsministeren, som en af de fire, der vil en krig uanset alt andet. Det er klart, at man bliver bestyrket i den opfattelse, når andre landes udenrigsministre, der også må formodes at reagere af saglige grunde, f.eks. den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister, den kinesiske udenrigsminister, den russiske udenrigsminister giver udtryk for hele deres bekymring, at så er det ufatteligt, at statsministeren ikke har nogen holdning til noget, der kan betyde ufattelige menneskelige lidelser i verden. Jeg kan kun gentage, at fordi man tilfældigvis har en anden holdning, end hr. Villy Søvndal har, så er det ikke ensbetydende med, at man er holdningsløs. Jeg har en klar holdning, den er bare anderledes end hr. Villy Søvndals. Min klare holdning er altså, at våbeninspektørerne skal have lov til at gøre deres arbejde. Vi skal se, hvad de finder ud af, og når de aflægger deres rapport, tager vi stilling til det videre. Det er faktisk en meget klar og i øvrigt også en meget saglig holdning at have. 2
Så vil jeg godt afvise hr. Villy Søvndals påstand om, at jeg skulle ønske en krig, eller at jeg vil en krig. Det er det modsatte. Jeg ønsker at undgå en krig. Alt, hvad der foregår i øjeblikket, går ud på at undgå, at det skal komme til en krig. Det går jo ud på at sikre, at der kan ske en fredelig afvæbning af Saddam Hussein. Men man kan komme i tvivl om, hvorvidt hr. Villy Søvndal overhovedet ønsker en afvæbning af Saddam Hussein. Man kan komme i tvivl om, hvorvidt hr. Villy Søvndal virkelig er af den opfattelse, at man skal gøre en indsats for at undgå, at en diktator som Saddam Hussein råder over masseødelæggelsesvåben, som han kan smide i hovedet på os. Jeg ønsker, at vi skal undgå det, men jeg ønsker også, at det skal ske fredeligt; og den bedste måde at sikre, at det sker fredeligt, er ved at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein her og nu. Villy Søvndal (SF): Vi deler ønsket om, at ingen lande har masseødelæggelsesvåben, hverken dem, der har rigtig mange af dem, eller dem, der formentlig har betydelig færre, men hvor det godt kan være mere risikabelt, fordi lederne er lidt sværere at beregne. Det er vi helt enige i. Det er jo derfor, at det var en stor sejr, da våbeninspektørerne fik lov til at arbejde. De afleverer deres rapport om 6 dage. Så vil jeg godt stillet et meget præcist spørgsmål til statsministeren: Indtil nu har de ikke fundet noget, som er afgørende. Det er rigtigt, at de har fundet nogle sprænghoveder, men efter alt hvad vi ved fra Hans Blix, lederen af våbeninspektørerne, har de ikke fundet noget afgørende. Hvis de heller ikke har gjort det om 6 dage, hvor de skal afrapportere, og hvis USA på den baggrund sammen med Blair vælger at indlede en krig, vil den danske regering så tage udtrykkelig afstand fra en sådan situation, hvor USA og England vælger at gå selv helt på trods af det internationale regelsæt? Det er det afgørende spørgsmål, og det må være meget let for statsministeren at svare på. Jeg vil overhovedet ikke tage stilling til en tænkt situation. Nu skal vi lade våbeninspektørerne gøre deres arbejde færdigt. De afleverer deres rapport den 27. januar, så læser vi den, og så er der baggrund for at tage stilling til, om der er behov for videre skridt, og hvad den videre procedure i det hele taget skal være. Kl. 13.15 Regeringens holdning er den samme, som den har været hele tiden: Eventuelle videre skridt skal være forankret i FN. Hermed sluttede spørgsmålet. 3
Spm nr. US 60 - besvaret 21/01-2003 Holger K. Nielsen (SF): I går afleverede FN's våbeninspektører deres længe ventede rapport til Sikkerhedsrådet. Det var en konklusion i rapporten, at man ikke har fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Den»smoking gun«, man har ledt efter, har man ikke fundet. Ikke desto mindre har reaktionerne fra den amerikanske regering gået på, at der med våbeninspektørernes rapport er grundlag for at indlede en krig. Man har skruet retorikken voldsomt op. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få afklaret, om den danske regering deler den opfattelse, at der med Blix-rapporten er grundlag for at indlede en krig mod Irak. Regeringens linje er meget klar, og den er overensstemmende med den, der i enighed blev truffet beslutning om i går i EU-kredsen, nemlig at nu må Sikkerhedsrådet meget nøje studere og drøfte den redegørelse, der er kommet fra våbeninspektørerne. Fra våbeninspektørernes side er der udtrykt ønske om at få mere tid til yderligere inspektioner. Den danske regering støtter det ønske. Jeg vil godt understrege, at det også er med henblik på, at Irak nu kan bevise evne og vilje til at samarbejde ordentligt med våbeninspektørerne. Det er nemlig et meget centralt punkt i Hans Blix' erklæring, som han afleverede i Sikkerhedsrådet i går, at Irak hidtil ikke har villet samarbejde ordentligt med våbeninspektørerne. Nu er det også en chance for Irak til at bevise, at man mener det alvorligt. Holger K. Nielsen (SF): Statsministeren svarer ikke på mit spørgsmål. Det er fint nok, at der bliver en forlængelse af våbeninspektørernes arbejde. Men det fundamentale spørgsmål er: Er der med den rapport, Blix er kommet med, grundlag for at sige, at Irak har overtrådt resolution 1441, og at der med den rapport er grundlag for, at USA indleder en krig? Kl. 13.15 Jeg er ganske med på, at det spørgsmål diskuteres i Sikkerhedsrådet. Men der skal man jo huske på, at USA har skruet voldsomt op for krigsretorikken her på det sidste. Colin Powell, der jo ellers har været en rimelig moderat mand, sagde i Davos i Schweiz her i weekenden, og han sagde det i går i USA, at USA nu vil forbeholde sig retten til at indlede en krig på baggrund af Blixrapporten. Hvad mener den danske regering? Jeg har allerede svaret på hr. Holger K. Nielsens spørgsmål, nemlig at den danske regering støtter, at våbeninspektørerne kan få mere tid til yderligere inspektioner. Men så vil jeg gerne understrege over for hr. Holger K. Nielsen, at situationen ifølge Sikkerhedsrådets resolution 1441 jo er den, at det er Irak, der skal godtgøre og bevise, at Irak ikke råder over masseødelæggelsesvåben. Der går jeg ud fra, at hr. Holger K. Nielsen har læst våbeninspektørernes redegørelse og derfor 4
ved, at Hans Blix bl.a. peger på, at Irak har opstillet helt urimelige betingelser for anvendelse af overvågningsfly til brug for inspektionerne; at der er tvivl med hensyn til Iraks opgivelser vedrørende udviklingen af nervegas; at der ikke er ordentlige oplysninger om kemiske bomber, 6.500 bomber mangler; der er fundet 12 sprænghoveder i en ny bunker i Bagdad; der er fundet stoffer til produktion af sennepsgas; der er stærke tegn på, at Irak har produceret mere miltbrand end opgivet - bare for nu at nævne noget fra listen over det, som Hans Blix har redegjort for over for Sikkerhedsrådet. Det håber jeg at hr. Holger K. Nielsen er opmærksom på. Holger K. Nielsen (SF): Den tale kunne jo have været holdt af Colin Powell eller George W. Bush. Skal det tages som udtryk for, at den danske regering mener, at der med Blixrapporten er grundlag for, at USA kan indlede en krig? Det er det, jeg spørger om. Jeg er godt klar over, at der er, om jeg så må sige, kritik flere steder i den her. På den ene side kritik af Irak, som har opført sig uacceptabelt, men på den anden side jo heller ikke det lysende bevis, der skulle være. Derfor vil jeg godt spørge igen: Mener den danske regering, at der med Blixrapporten er grundlag for, at USA kan indlede en krig imod Irak? Da jeg før hørte statsministeren, kunne man næsten få det indtryk, at det er den danske regerings opfattelse. Men jeg vil godt have det bekræftet eller afkræftet. Det er helt tydeligt, at hr. Holger K. Nielsen ikke hører eller ikke vil høre, hvad det rent faktisk er, jeg siger. I stedet for at lytte til, hvad jeg siger, påstår hr. Holger K. Nielsen, at det, jeg lige stod og sagde, lige så godt kunne være sagt af en amerikansk udenrigsminister, eller hvem ved jeg. Det, jeg gjorde, var at citere fra våbeninspektørernes redegørelse afleveret i FN's Sikkerhedsråd. Men det kan hr. Holger K. Nielsen ikke lide at høre. Hr. Holger K. Nielsen kan ikke lide at høre facts, nemlig at Irak ikke har villet samarbejde med våbeninspektørerne, at der i høj grad er uklarhed. Der må jeg så igen minde hr. Holger K. Nielsen om, at i henhold til resolution 1441 er det Irak, der skal dokumentere og godtgøre, at Irak ikke råder over masseødelæggelsesvåben. Den bevisbyrde, om jeg så må sige, har Irak ikke løftet. Men jeg har jo svaret på hr. Holger K. Nielsens spørgsmål, nemlig at den danske regering på linje med de øvrige EU-lande støtter, at våbeninspektørerne får yderligere tid til at foretage supplerende inspektioner, og så håber vi, at Irak vil samarbejde. Holger K. Nielsen (SF): Jeg hører gerne på citater fra Blixrapporten, men mit spørgsmål går på konsekvenserne af og konklusionerne i Blixrapporten. Derfor spørger jeg igen: Er den danske regering enig med den amerikanske administration om, at Blixrapporten giver grundlag for, at USA kan indlede en krig? Det er jo det, der er det afgørende. Der bliver en udsættelse, men de fleste er jo enige om, at det næppe vil ændre ret meget på den rapport, der er 5
afleveret. Derfor er det afgørende spørgsmål, som også den amerikanske regering har sagt det, om der med det materiale, der ligger i øjeblikket, er grundlag for, at der indledes en krig imod Irak. Kan jeg ikke godt få et svar fra den danske regering, ja eller nej? Kl. 13.20 Det er fuldstændigt ubegribeligt for mig, at hr. Holger K. Nielsen ikke kan forstå, hvad det er, jeg siger, for det er meget klart. Jeg har sagt, at vi støtter, at våbeninspektørerne får yderligere tid til at foretage yderligere inspektioner. Lad mig så slå to ting fast yderligere. For det første: Mig bekendt har den amerikanske regering ikke truffet nogen beslutning om, hvorledes man vil konkludere efter den redegørelse, der nu er fremlagt. Og for det andet er den danske regerings linje fuldstændig uændret den, at hvilke yderligere skridt der end måtte blive nødvendige i denne sag, skal de være forankrede i FN's Sikkerhedsråd. Det er et meget klart svar. Jesper Langballe (DF): Det er nu i statsministerens svar godtgjort, at hr. Holger K. Nielsen simpelt hen udelod den anden og virkelig væsentlige konklusion i Blixrapporten, at Irak overhovedet ikke har medvirket til destruktion af massevåben. Jeg vil gerne stille statsministeren et spørgsmål: Nu da vi har en situation i Europa, hvor kansler Schröder måske af populistiske grunde har cementeret sig fast i en fredsposition, kan dét, at der fra Tysklands nabolande eventuelt kom yderligere vaklen i spørgsmålet, i virkeligheden i sig selv indebære en alvorlig krigstrussel, fordi det ville overbevise Saddam Hussein om, at Europa ikke stod sammen? Jeg er fuldstændig enig med hr. Jesper Langballe i, at hvis Saddam Hussein oplever, at der er en vaklen i det internationale samfunds vilje til at reagere, så spiller han på det, og så bliver han ved med at lege kispus med det internationale samfund, som han har gjort det de sidste 10-12 år. Vi ønsker alle at undgå krig. Vi må forlange afrustning af Irak. Det skal ske fredeligt, og det bedste middel til at sikre en fredelig afrustning af Irak er, at det internationale samfund står sammen og viser fast vilje til at reagere, hvis Saddam Hussein ikke retter sig efter FN's beslutning. Villy Søvndal (SF): Statsministerens centrale argument er, at den danske regering støtter våbeninspektørerne i kravet om mere tid til at afslutte deres arbejde. Så langt er vi enige. Hvad vil den danske regering så sige, hvis den amerikanske regering kortslutter den proces, f.eks. om 20 dage, på et tidspunkt hvor våbeninspektørerne har bedt om mere tid, og hvor EU's udenrigsministre har sagt, at der er behov for mere tid? Hvis et land, uden at der er fortolket noget i FN's Sikkerhedsråd, går ud og kortslutter processen og starter en krig, hvad vil den danske regering så sige? 6
Ud fra hele statsministerens ræsonnement må det betyde, at statsministeren i så fald vil komme med dramatisk vrede udsagn mod Amerika, der bryder de internationale spilleregler, som statsministeren også i dag har lagt så stor vægt på. Jeg vil bare have statsministerens bekræftelse på, at det er det, vi kan forvente. Nu tror jeg, det er tredie tirsdag i træk - jeg har ikke tal på det - at hr. Villy Søvndal vil have mig til at svare på: Hvad nu hvis, såfremt, i fald og hvis og hvis og hvis. Jeg vil ikke gå ind i hypotetiske spekulationer om, hvad der kan ske ude i fremtiden om noget, vi ikke kender til i dag. Nu er der kommet en rapport fra våbeninspektørerne, en rapport, som er stærkt kritisk over for Irak. Men også et ønske fra våbeninspektørerne om yderligere tid til supplerende inspektioner. Det støtter den danske regering. Og det er så der, vi er nu. Og så vil jeg ikke begive mig ind i tænkte spekulationer om, hvad der så skal ske ud i en fremtid, som vi ikke kender. Hermed sluttede spørgsmålet. Spm.nr. US 71 - besvaret 21/01-2003 Jeppe Kofod (S): Baggrunden for mit spørgsmål er, at vi gennem bl.a. den seneste weekend har kunnet se vidt forskellige udmeldinger fra regeringspartierne Venstre og De Konservative, fra forsvarsordførere og udenrigsordførere, på spørgsmålet om Irak, og hvornår Danmark vil støtte en eventuel militær afvæbning af Saddam Hussein. Det har været sådan, at nogle ordførere har sagt, at i Venstre er man parat til at gå med uden om FN, medens vi i går hørte den konservative udenrigsordfører, Gitte Seeberg, sige, at hvis Danmark skulle deltage, skulle det ske med en beslutning i FN's Sikkerhedsråd. Derfor vil jeg gerne bede statsministeren om at klargøre meget præcist: Hvad er regeringens holdning til det spørgsmål? Hvad er Venstres holdning til det spørgsmål? Er det den holdning, som forsvarsordfører Ulrik Kragh har udtalt, eller er det en helt anden holdning? Kan vi få det svar i dag, ville det være meget rart. Regeringens holdning er meget klar, og jeg har givet udtryk for den flere gange og gentager den gerne i dag, nemlig at hvis yderligere militære skridt skulle blive nødvendige i forhold til Irak, så skal de være forankret i FN's Sikkerhedsråd. Det har hele tiden været regeringens linje. Det er stadig væk regeringens linje. Jeppe Kofod (S): Det vil sige, at statsministeren dermed er uenig med partiet Venstres forsvarsordfører og udenrigs-ordfører i dette spørgsmål. Det er den første konstatering, jeg vil gøre. Kl. 13.05 7
Det andet er, at når statsministeren siger»en klar FN-forankring«, må jeg gå ud fra, at det er det, som statsministeren også har sagt tidligere, nemlig at det kræver en beslutning i FN's Sikkerhedsråd, at et flertal af FN's Sikkerhedsråds medlemmer bakker det op, og at der ikke nedlægges veto fra de permanente medlemmer. Er det korrekt forstået? Hr. Jeppe Kofods konstateringer må stå for hr. Jeppe Kofods egen regning. For så vidt angår, hvad forankring i FN's Sikkerhedsråd er, har det jo i tidens løb været så mange forskellige ting, og det synes jeg ikke, man skal lægge sig fast på. Det er hr. Jeppe Kofods eget parti jo også nærliggende at spørge til råds om, for i den tid, hr. Jeppe Kofods parti var regeringsparti, har det jo brugt mange forskellige former for forankringer i FN's Sikkerhedsråd, og da det gælder om i øjeblikket at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein for at sikre en fredelig udgang på det her, skal man ikke på forhånd lægge sig fast på, hvori en forankring består. Jeppe Kofod (S): Jeg havde jo forventet, at statsministeren ville komme med et så uklart svar, der kun kan dække over én kendsgerning, nemlig at regeringen, når det kommer til stykket, er parat til at gå uden om FN i dette spørgsmål. Det er jo ikke så overraskende, når man tænker på, hvad statsministeren har sagt den seneste måned. Først efterlod han i en spørgetime det samme indtryk, nemlig at Danmark var parat til at gå uden om FN, i et svar til hr. Villy Søvndal. Dernæst skrev statsministeren under på et brev sammen med andre stats- og regeringschefer i Europa, der splittede Europa og splittede NATO i det her spørgsmål, og nu kan vi igen høre, at statsministeren siger, jamen nu må vi se, hvad der sker osv., osv., og FN har besluttet på mange måder tidligere. Vi kan altså ikke få et klart svar, og det tager jeg som udtryk for, at det, Venstres ordfører har sagt i sagen, som er meget klarere, nemlig at man er parat til at gå uden om FN, altså også er partiet Venstres politik, og det synes jeg, befolkningen har ret til at vide, for man signalerer noget andet, når man står her og taler om FN-forankring. Jeg synes ærlig talt, det er utroligt, at hr. Jeppe Kofod kan få sig selv til at sige det, han netop har sagt, idet min udtalelse jo er meget, meget klar, når jeg fastslår endnu en gang, at regeringens linje er den, at såfremt yderligere militære skridt skulle blive nødvendige i forhold til Irak, skal de være forankrede i FN, i FN's Sikkerhedsråd. Jeg synes, det ville stride meget mod den strategi, der går ud på at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein, hvis man på forhånd begynder at lægge sig fast på, hvilken model en sådan forankring skal bestå i. Det må hr. Jeppe Kofod vide alt om, for den regering, som hr. Jeppe Kofods parti var medlem af, har brugt forskellige modeller i tidens løb. I 1998 var den daværende regering med til at iværksætte et angreb på Irak uden en ny FN-resolution, men på basis af en gammel. Den regering, som hr. Jeppe Kofods parti var medlem af, var med til at iværksætte en militær 8
aktion i Kosovo - ikke på basis af en FN-resolution, men på basis af en formands udtalelse. Juridisk er der altså mange modeller. Jeppe Kofod (S): Igen må man konstatere, at det er tydeligt, at statsministeren på dette punkt svarer ganske uklart, nemlig at man holder alle muligheder åbne - også at gå i krig mod Irak uden et klart FN-mandat, uden en klar beslutning i FN's Sikkerhedsråd. Det kan vi konstatere af dagens debat, og det er jo ikke så overraskende. Forleden dag kunne man høre statsministeren hånligt omtale de tusinder af demonstranter, der var på gaderne i Danmark, som nogle naive folk, der ikke demonstrerede mod Saddam Hussein, men kun demonstrerede for Saddam Hussein. Jeg tror, mange danskere er dybt bekymrede for, at vi ender i en krig, og derfor vil det være rart at vide, hvad regeringen gør, og hvad regeringens holdning er til en eventuel krig mod Irak. Hvornår man vil gå med, og hvornår man ikke vil gå med. Vi kan bare konstatere i dag, at endnu en gang efterlader statsministeren den undrende befolkning, Socialdemokratiet og andre partier i dyb fortvivlelse over, hvad det er for en linje, man står for. Det er beklageligt. Hvis der er nogen, der spreder tåge og uklarhed i denne sag, så er det hr. Jeppe Kofod, der jo ikke på nogen som helst måde forholder sig til, hvori en forankring i FN skal bestå. Bl.a. fordi hr. Jeppe Kofods parti i tidens løb har benyttet sig af mange forskellige modeller for forankringer. Derfor prøver hr. Jeppe Kofod med sine angreb på regeringen at dække over, at hans eget parti ikke har et klart svar på det. Jeg synes, det vigtigste nu er at holde fast i et maksimum af pres på Saddam Hussein, og det gør man bedst ved, at man ikke lægger sig fast på bestemte modeller. Men regeringens linje er meget klar: Yderligere skridt skal være forankret i FN. Kl. 13.10 Lad mig så bare sige: Jeg har ikke udtalt mig hånligt om nogle, der demonstrerer. I et demokrati er det ikke blot en ret, men det er en naturlig del af et folkestyre, at man også giver udtryk for sine synspunkter gennem demonstrationer. Det, jeg blot har gjort, var at spørge: Hvor var budskabet til Saddam Hussein? Frank Jensen (S): Nu befinder vi os jo i en ganske alvorlig international krisesituation, og jeg går ud fra, at statsministeren er enig med mig i, at vi befinder os på tærskelen til en eventuel krig. Så synes jeg ikke tiden er til polemik. Derfor vil jeg spørge statsministeren, om statsministeren er enig med mig i, at det er uhensigtsmæssigt i den krise, vi befinder os i, at ordførere, forsvars- og udenrigsordførere fra regeringspartierne, går ud og skaber uklarhed om, hvad der er det danske synspunkt. Sådan som vi i Folketinget har fået det udlagt af både statsministeren og udenrigsministeren, har det været, at regeringen er enig med Socialdemokratiet i, at vi følger et FN-spor, og så skal der ikke i den situation skabes uklarhed om, hvorvidt Danmark er klar til at intervenere i Irak, uden at det er 9
forankret i FN. Det håber jeg statsministeren vil være med til at skabe klarhed over her i salen i dag, for i går aftes blev der på alle tv-stationer skabt meget, meget stor uklarhed, ikke fra nye, unge medlemmer i Venstres og De Konservatives grupper, men fra centralt placerede ordførere. Regeringens linje er meget klar og har været det hele tiden, og jeg har gentaget den her i dag, nemlig at eventuelle yderligere militære skridt i forhold til Irak skal være forankret i FN. Der er ikke nogen uklarhed om linjen, og jeg er glad for, at der været bred opbakning bag den linje her i Folketinget, konstateret i Udenrigspolitisk Nævn. Det synes jeg er vigtigt i en så betydningsfuld sag. Jeg giver hr. Frank Jensen fuldstændig ret i, at i en så alvorlig sag er tiden ikke til polemik, og derfor håber jeg, at hr. Jeppe Kofod meget nøje lyttede til, hvad hr. Frank Jensen så klogt sagde om den sag. Om gruppemedlemmers ret til at udtale sig kan jeg i øvrigt kun sige, at det synes jeg hører til i et frit folkestyre at man har lov til. Jeg kan sige til hr. Frank Jensen, at det er der jo ganske mange i hans eget parti, der her på det seneste har gjort, og det bidrager ikke sådan udpræget til at skabe klarhed over Socialdemokratiets position i visse sager. Hermed sluttede spørgsmålet. 10