Grundejerforeningen For Hellerup og Maglegaard Sogne Marts 2009
Formanden skriver Efter det offentlige møde om Kystsikringsforslaget mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort gik indlæggene fra, at det var misundelse og grov chikane mod de 20 kystgrundejere, til en tak, fordi vi havde taget sagen op så professionelt til alles gavn. De mange positive tilkendegivelser har resulteret i mange nye medlemmer. Det er en sag, vi følger nøje i tæt samarbejde med Naturfredningsforeningen og FOGUS. Gentofte som Grøn Kommune forsimples nu ved mure og plankeværker samt garageanlæg langs villavejene efter 5 m-reglens ophævelse og småhusreglementets fulde gyldighed i kommunen. Vi har opfordret borgmesteren til at skrive offentligt om, hvorfor man var tvunget til at tage dette skridt. Ukrudt på vejene afbrændes og efterfølgende fejet. Pasning ud for de kommunale strækninger er blevet strammet op. Grundejerne skal holde hække og fortove. Hække skal være klippet, så de ikke når ud over fortovsskellet, og fortove skal være renholdte og om vinteren fri for sne og is. Vi får mange klager over alle de omkringflyvende reklamer og lokalaviser samt bundter af samme smidt på vejene. Der henstilles igen til de pågældende distributører, at de skal fjerne alt. Dialogmøderne med Kommunens Teknik og Miljø afdelinger fungerer effektivt og mange større og mindre problemer bliver i de fleste tilfælde løst til vor tilfredshed. Senest har bestyrelsen ved formanden, Gerda Rump og Henrik Glahn været til møde hos Teknik & Miljø på Ørnegårdsvej den 12. januar. Fra Gentofte Kommune deltog Lian Reister og Henrik Christensen (veje) og Per Kristensen og Lene Hoffmann (grønne områder). På mødet blev 28 emner gennemgået og drøftet, bl.a. at der ved Hellerup Strandpark i den kommende badesæson etableres handicapadgang til den ny badebro, og at Rosenhaven trænger til at blive renoveret. Bent Thorø Pedersen OFFENTLIGT MØDE Grundejerforeningen arrangerer offentligt møde om netforbindelser, digitaliseringen af TV pr. oktober 2009 og EL-kabelnedlægningerne, der sker i løbet af 2009-10 i vort område som det sidste i Gentofte. Hvad kan man vælge, hvor, hvornår, hvordan? Tilslutning, priser m.v.? Mødet finder sted onsdag d. 15. april kl. 17.30-19.00 i Hellerup Sognegård, Margrethevej 7B Udgiver: Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaard Sogne Redaktion: Gerda Rump Christensen (ansvarshavende) og Susanne Hartwig Forsidefoto: Strandlund i vintersol februar 2009 (Fotos: Gerda Rump Christensen) Tryk: Universal Trykkeriet ApS 2
Generalforsamling Tirsdag den 17. marts kl. 19.00 Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaard Sogne holder generalforsamling på Strandlund Restaurant, Strandlund 102, tirsdag den 17. marts kl. 19.00. Vi håber, at rigtig mange vil møde op. Dagsorden efter vedtægterne: 1) Valgt af dirigent 2) Der aflægges beretning om virksomheden I det forløbne år 3) Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse 4) Fastsættelse af kontingent, pt. er det 150 kr. 5) Valg af bestyrelsesmedlemmer Gerda Rump Christensen og Susanne Hartwig er på valg og der er to ledige pladser 6) Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 7) Eventuelt Vedrørende punkt 4 anbefaler bestyrelsen, at kontingentet stiger til 200 kr. Fra og med 2010. Vedrørende punkt 5 anbefaler bestyrelsen genvalg af Gerda Rump Christensen og Susanne Hartwig, samt nyvalg til 2 pladser. Vi ønsker yderligere IT plan- og regnskabsekspertise tilknyttet bestyrelsen og gerne som medlemmer af denne. Vedrørende punkt 6 anbefaler bestyrelsen genvalg af revisorerne modeagent Jytte Rekling og advokat Sven Søgaard. Kl. 20.00 vil foreningen byde på et let traktement. Kl. 20.30-21.30 en drøftelse af Kystsikringsprojektet Det koster 50 kr. for medlemmer at deltage. Ikke-medlemmer betaler 150 kr., men har samtidig mulighed for at blive medlem. Af hensyn til arrangementet beder vi om tilmelding en uge før generalforsamlingen til: formanden, Bent Thorø Pedersen (tlf. 39 62 78 28 eller mail vibeke.bent@mail.dk) 3
Af Henrik Egede Glahn Om kysten langs Hellerup m.m. Hellerup og Maglegaard Sognes Grundejerforening har mere end 100 år på bagen og burde derfor ikke være ukendt blandt beboerne i området mellem Bernstorffsvej og kysten samt København og Charlottenlund Skov. Der er seks grundejerforeninger, som tilsammen dækker hele kommunen og som samarbejder med hinanden og den om f.eks. Kommuneplan, Trafikplan, Kloakplan, Miljøplan, Affaldsplan, Centerplan osv., samt hver om sine lokalplaner. Medlemmerne vælger bestyrelserne på årlige generalforsamlinger, og hver har sine egne vedtægter. Vi har et Fællesråd, som tidligere udgav et fælles grundejerblad. Nu udgiver hver sine og enkelte bruger nettet. Vor forening udsender 2-3 medlemsblade årligt. Medlemskab er frivilligt. Ingen af foreningerne er partipolitiske, men det at have en mening og søge den fremmet er jo definitionen på begrebet politik. Kommunerne har med den ny kommunalreform bl.a. overtaget ansvaret for vore kyster fra amterne. Hvordan har kommunen hidtil ageret i projekter for vores kyst? Anlægget af Kystvejen fra Charlottenlund til Klampenborg er et storladent eksempel fra 1930erne, hvorved man reddede det gamle Skovshoved fra nedrivning og den gl. Strandvej her forblev uændret. Læs de gl. aviser fra debatten dengang, som bl.a. kan oplyse, at ingen kystgrundejere fik udbetalt herlighedserstatninger i den anledning. Under krigen var der ikke plads til større projekter (se dog om Byplan 1944 side 6), men i 1970erne var man i gang igen og købte bl.a. skibsredergrundene. Denne gang omfattede det strækningen fra Tuborg til Charlottenlund. Vor stadsarkitekt og hans afdeling på rådhuset fik flere vidtløftige projekter på bordet. Det mest realiserede blev et i samarbejde med Anders Nyvig A/S, som satte spor i lokalplanbestemmelser. En vej i Tuborgs nordskel ud til kysten. Herfra videre på en dæmning i en bue ud fra kysten og dernæst parallelt med denne og med tilslutning til kystvejen i Charlottenlund (se plantegning modstående side). Oprindeligt førte forslaget Strandpromenaden fra København i en bro over Tuborg Havn for tilslutning til dæmningen. Vi ville så i dag have haft en lidostrand langs Hellerup for badning og småbåde med udsejling mod syd og nord, samt en række punkthusbebyggelser a la de kommende på Tuborg Syd, placeret på småøer i forløbet og med egne havnefaciliteter. En fantastisk tanke, så sig ikke, at kommunen ikke har været progressiv i sin tid! Jeg selv har haft mit hjem på min nuværende adresse i Hellerup i 77 år og fulgt disse begivenheder, såvel som udviklingen med strandens forarmelse på grund alle de ulovlige private sikringsforsøg, bl.a. med moler og ved at vælte store sten ud på stranden og afspærre egne strandarealer for lovlig passage for andre. Det er harmeligt at se al denne egoisme, der tilmed har forårsaget afsugning af sand for de kyststrækninger, hvor man ikke har ageret ulovligt. Som børn legede vi drenge frit langs hele den strand, som vitterligt var der dengang. Det nu fremlagte kystsikringsprojekt fik grundejerforeningen da også tak for på borgermødet den 30. oktober 2008. Det er et seriøst udarbejdet projekt i et samarbejde med vore bedste kapaciteter på området, betalt af grundejerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og FOGUS samt af ansøgte fonde til almenets vel. Det er et forslag, som er beregnet til bearbejdning i en videre proces, der formodentlig vil finde sted over en længere tid før videregivelse til endeligt projekt. Vi ser frem til et oprigtigt sagligt samarbejde med alle parter i denne sag. Artiklen er i næsten tilsvarende udgave tidligere trykt i Villabyerne, den 22. november 2008. 4
Stadsarkitekten og hans afdeling på rådhuset fik i 1970erne flere vidtløftige forslag og projekter på bordet. Et at de mest spektakulære blev et forslag med vejføring på en dæmning i en bue ud fra kysten og over en lidostrand med punkthuse på småøer, bademuligheder og Havvandet havnefaciliteter har trukket til private sig tilbage både. Vejføringen skulle have tilslutning til Kystvejen i Charlottenlund. 5
Udsnit af Kort nr. 31 fra publikation GJENTOFTE KOMMUNE BYPLAN 1944. En Betænkning om de byplanmæssige Forhold i Gjentofte Kommune. Betænkningen er udarbejdet af Gentofte Kommunes tekniske forvaltning og afleveret til kommunalbestyrelsens tekniske udvalg den 19. december 1944, dvs. under besættelsestidens sidste fase. BYPLAN 1944 er på 216 sider og indeholder mange smukt tegnede kort med illustrationer af fremtidige bebyggelser, vejføringer m.m. Kort nr. 31 (side 67) illustrerer DE GRØNNE OMRAADERS INDFLYDELSE, om de eksisterende og fremtidige grønne områder. Interessant er det at se den fremtidige Kystvej ved Charlottenlund og den også planlagte videreføring fra Charlottenlund Fort ud i Øresund forbi Hellerup Havn ned over Tuborg til Svanemøllekvarteret. Stort set hele vejføringen er farvet grøn, dvs. dengang tænkt som grønt område. 6
Af Gerda Rump Christensen Privat strand offentlig adgang Fup eller fakta Grundejerforeningens, FOGUS og Danmark Naturforenings initiativ til kystsikring og reetablering af sandstranden på strækningen mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort har vakt en del røre. Mange påstande om kystgrundejernes private rettigheder kontra almenhedens adgang til stranden har været genstand for livlig diskussion i pressen, både de store dagblade, vores lokale Villabyerne og i DR 1 Søndag og DR 2 (Fremtidens kyst). Derfor kan der være god anledning til trække nogle hovedlinjer op, så eventuelle misforståelser imødegås. Privat strand Udgangspunktet er, at kystgrundejere private som offentlige ejer af den del af strandbredden eller anden kyststrækning, som ligger ud for grunden. På kyststrækningen mellem Lille Strandvej og Strandlund findes i alt 21 kystvillaer, hvoraf 4 for tiden er ambassader for hhv. Saudi-Arabien, Polen og Schweiz. Ingen tvivl om, at der til de 21 kystvillaer hører privat strandbred ud for grunden, i det omfang strandbredden fortsat eksisterer. Andre 4 villagrunde på strækningen i 2. række fra kysten har en smal sti og tilsvarende en smal privat strandbred. Nogle strandbredder er fælles privat strand. Dette gælder for medlemmerne af Dansk Handicap Forbund for strandbredden på matrikelnummer 32au og for medlemmerne af Sundvængets Vejlaug ud for trekanten matrikelnummer 33m. En lille trekantet grund, matrikelnummer 33u, tilhører familierne efter de oprindelige ejere af lystejendommen Marienlyst, som nu er nedrevet, og hvorfra Sundvænget med rækkehusgrunde oprindelig er udstykket. Mat. nr. 33u ejes af Marienlyst I/S og strandbredden ud for er derfor Marienlyst I/S private fællesstrand. Matrikelkortet viser trekanten matrikelnummer 33m, tilhørende Sundvængets Vejlaug, og matrikelnummer 33u, tilhørende Marienlyst I/S, familierne efter de oprindelige ejere af lystejendommen Marienlyst, som nu er nedrevet, og hvorfra Sundvænget med rækkehusgrunde oprindelig er udstykket. Strandbredden ud for er derfor Marienlyst I/S private fællesstrand. 7
Et særligt aspekt er strandbredderne ud for sundvejene. Udstykningerne af jorderne øst for Strandvejen på strækningen mellem Lille Strandvej og Strandlund skete i årene op til århundredskiftet 1900. Efter udstykningen og frasalg af jorder og strandenge fra landstedet Øregaard blev der til matrikler på A.N. Hansens Allé i 1890erne tinglyst servitut angående vej, strandret, bebyggelse, beplantning m.m. Der har således været fælles strandret på kyststrækningen for enden af vejen. Ældre beboere på Hambros Allé har fortalt om fælles Sankt Hans aftener på stranden neden for vejen, hvor man havde bål og spiste sammen. Sundvejene Høyrups Allé, Gardes Allé, Hambros Allé, Holck Wintherfeldts Allé, Jacobsens Allé, Richelieus Allé og A.N. Hansens Allé er alle udstykket fra Øregaard. De gamle servitutter fra 1890erne er senere erstattet af byplaner og lokalplaner. Men det behøver ikke at betyde, at den fælles strandret er bortfaldet. Heller ikke, selv om ansvaret for sundvejene og deres vedligeholdelse og er overgået til Gentofte Kommune. De store ejendomme mellem Lille Strandvej og Jomsborgvej har en bred sandstrand, hvor matrikuleringen som det eneste eksempel på kyststrækningen mellem Hellerup Havn og Strandlund er ført helt ud til strandkanten ud over den ubevoksede strandbred. Her er der i de senere år blevet opsat skiltning med Privat Strand. Matrikelkortet tv viser den ubevoksede strandbred ud for enden af A.N. Hansens Allé, som den har været, da opmålingen fandt sted og matrikelkortet blev tegnet. Matrikelkortet midt viser matrikuleringen ud over den ubevoksede strand ud for de store ejendomme mellem Lille Strandvej og Jomsborgvej. I de senere år er der opsat skiltning med Privat Strand på denne del af stranden, der støder direkte op til den offentlige strand ved Hellerup Havn. Th ses i forgrunden den offentlige strand ved Hellerup Havn og ejendommene med den private strand i baggrunden. Kun strandene ved Charlottenlund Fort og Hellerup Havn, samt et lille stykke af kyststrækningen ved Strandlund er udlagt til egentlig offentlig strand. 8
Offentlig adgang Selv om strandbredden er privat, vil der som udgangspunkt efter dansk lov være offentlig adgang. Reglerne herom er i dag først og fremmest reguleret i Naturbeskyttelseslovens 22. Hovedreglen i 22, stk. 1 lyder: Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarige ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der lovlig adgang til stranden. Fra hovedreglen om offentlighedens adgang til fods gælder der en vigtig undtagelse i stk. 2. 22, stk. 2: Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg. På kyststrækningen mellem Charlottenlund Fort og Lille Strandvej er der kun bygget 11 villaer før 1916. Ingen af disse villa-ejere har fået matrikuleret deres grunde ud over den ubevoksede strandbred. I sig selv er det ikke en betingelse, at villaerne er bygget før 1916, eller at matriklen når ud over den ubevoksede strandbred. Men, selv om der skulle have været anlagt en have helt ud over strandarealet før 1916, ville dette ikke have betydning, hvis inddragelsen til have, som skulle være synlig, ikke gennem en længere tid havde været opgivet. Inden for de sidste 30-40 år har der ikke kunnet ses sådanne haveanlæg. Dette betyder, at undtagelsen i 22, stk. 2 for offentlighedens adgang til fods på strandbredden ikke finder anvendelse på kyststrækningen mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn. Heller ikke der, hvor der er opsat skilte med Privat strand. Offentlighedens adgang ikke forhindres eller vanskeliggøres I stk. 3 er der en generel bestemmelse som slutter sig til stk. 1 om, at offentlighedens adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres. 22, stk. 3: Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der er således i loven fastholdt et klart signal om, at offentligheden har adgang til at færdes til fods m.m. også på private kyststrækninger, og at denne adgang ikke må forhindres. Der har gennem årene været en del stridigheder om dette spørgsmål. I hvilket omfang er høfter, kreaturhegn, mindre badebroer o.lign. forhindringer for offentlighedens ret til at færdes på strandbredden? Efter den tidligere lovgivning, som også antages at være gældende i dag, kunne sådanne foranstaltninger være lovlige, når der blev holdt en passage åben bag om, over eller gennem de pågældende anlæg. Et eksempel fra retspraksis på en ulovlig foranstaltning er en Højesteretsdom fra 1966 (UfR 1966 s. 282), hvor opsætning af et trådhegn på en strandbred parallelt med havstokken i 20 cm afstand var en overtrædelse af den tilsvarende tidligere lovbestemmelse. Overtrædelsen blev straffet med bøde på 500 kr. Et andet eksempel fra retspraksis, som vedrører vores område, er en dom fra Gentofte Ret (okt. 1997), som senere blev stadfæstet i landsretten (20. okt. 1998). Sagen vedrørte retten til at færdes til fods langs kysten på strandbredden mellem A.N. Hansens Allé og Hellerup Strand. En kystgrundejer ville med magt forhindre den forbipasserende i at færdes på hans private strand. Kystgrundejeren blev idømt en bøde, både i byretten (450 kr.) og i landsretten (forhøjet til 750 kr.), (sagen blev omtalt i Villabyerne). 9
Ophold og badning 22, stk. 4 i Naturbeskyttelsesloven har bestemmelser om ophold og badning, som er særdeles relevante for kyststrækningen mellem Charlottenlund Strand og Hellerup Havn. 22, stk. 4: På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. De privatejede strandbredder ud for kystvillaer og ejendomme på det meste af strækningen er mindre end 50 m fra beboelsesbygningen. Derfor er det ikke tilladt offentligheden at gøre ophold og bade her. Kun ganske få steder er der mere end 50 m til beboelsesbygninger. Det er en del af Hellerup Strand, stranden ud for Strandlund, den sydlige del af stranden ud for Sundvænget (foran boldbanen) og selvfølgelig hele Charlottenlund Strand, hvor der ikke er beboelsesbygninger. Reglen i stk. 4 skal imidlertid sammenholdes med hovedreglen i stk. 1, som den er en undtagelse fra. Dette betyder, at den almindelige regel om offentlighedens adgang til fods stadig gælder, selv om der er mindre end 50 m fra strandbredden til beboelsesbygningen, og dertil at denne adgang ikke må forhindres eller vanskeliggøres, jfr. stk. 3. Når der opsættes skilte med Privat eller Privat strand er det derfor ikke i sig selv ukorrekt, men skiltningen kan og må ikke tolkes som Adgang forbudt! Dette ville være en tolkning og en sammenblanding af reglerne, som der ikke er dækning for i Naturbeskyttelseslovens 22. PRIVAT I HENHOLD TIL LOV NR. 314 AF 18. 6. 1969 OPHOLD OG BADNING FORBUDT Eksempel på Privat -skilt. Skiltet har stået på stranden i mange år og henviser til den dagældende lovgivning, som heller ikke indeholdt et forbud mod, at offentligheden kunne færdes til fods på den private strandbred. Konklusion Konklusionen er, at offentligheden har ret til at færdes til fods på de private strandbredder på hele kyststrækningen, også på de private strandbredder, hvor der er mindre end 50 m til beboelsesbygninger. Adgangen til at færdes til fods må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Offentlighedens adgang til ophold og badning på de private strandbredder er derimod ikke tilladt i langt de fleste tilfælde. 10
Kystbeskyttelse Tilladelse og udførelse af kystbeskyttelse reguleres af reglerne i Kystbeskyttelsesloven. Ønsker en grundejer evt. flere enige grundejere at etablere kystbeskyttelse, skal der indgives en ansøgning herom til Kystdirektoratet, som afgør spørgsmålet i henhold til 16 i Kystbeskyttelsesloven. En grundejer er ikke berettiget til uden tilladelse at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger på strandbredden, grave, bore pumpe, suge eller foretage nogen form for terrænændring (heller ikke på privat strandbred), jfr. 16, stk. 1. Overtrædelse af 16, stk. 1 kan straffes med bøde, jfr. 20. Som de fleste er vidende om har Danmarks Naturfredningsforening og grundejerforeningen fremsendt forslag til Gentofte Kommune om kystsikring langs Øresundskysten på strækningen fra Charlottenlund Fort til Hellerup Havn. Forslaget bygger på rapporten Udviklingsprojektet for kysten mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn, oktober 2007. Rapporten kan rekvireres hos Natur og Miljø eller ses og hentes på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk Planer i høring. Meget kort fortalt indeholder projektet forslag om forbedringer af de nuværende kystbeskyttelsesanlæg og bedre muligheder for offentlig færdsel til fods langs stranden. Projektet har været gennem en høringsperiode, som udløb den 31. december 2008. Forvaltningen behandler for tiden de mange indkomne høringssvar. Kommunalbestyrelsen (ved Natur og Miljø) har indhentet en udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger, jfr. 2, stk. 1. Kystdirektoratet sendte 28. april 2008 svar til kommunen med en udtalelse og en anbefaling af projektet. Et uddrag af Kystdirektoratets udtalelse og anbefaling: Det er væsentligt at påpege, at projektet er et samlet løsningsforslag for en længere strækning. Herved undgås individuelle tiltag, som vil kunne have negative effekter på nabostrækninger. Som nævnt i rapporten er der tidligere opnået positive resultater med samlede løsninger for kystbeskyttelsen på længere strækninger, hvilket dog også er en nødvendig forudsætning, såfremt fodring skal indgå som en del af indsatsen. Kystdirektoratet kan anbefale en løsning som skitseret i rapporten. Forslaget udgør en helhedsløsning for hele strækningen, der opnås en bedre beskyttelse af de kystnære grunde og kysten vil samtidig fremtræde mere attraktiv. På baggrund af Kystdirektoratets og de berørte grundejeres udtalelser kan kommunalbestyrelsen beslutte, om sagen skal fremmes eller ikke. Hvis kommunalbestyrelses beslutter at fremme sagen, foreligger der endnu en lang proces og forhandlinger med de involverede parter (fremgangsmåden er fastlagt i Kystbeskyttelseslovens 1 a - 10). Flere har fremsat ønsker om en mere ambitiøs løsning med hurtigere strandfodring og en bredere forstrand. Der er ingen tvivl om, at en mere fremskudt forstrand ville kunne give bedre beskyttelse. En strandbred på mere end 50 m betyder, at offentligheden ville få mulighed for at opholde sig og bade langs hele kyststrækningen. Så langt har man ikke fra forslagsstillernes side ønsket at gå på nuværende tidspunkt. Man har alene ønsket at genskabe muligheden for at færdes til fods på en smal sammenhængende sandbræmme langs kysten og derved give en enestående rekreativ mulighed for naturoplevelser direkte til Øresund, jfr. principperne i Naturbeskyttelseslovens 22. Eksempelvis kan nævnes en meget vellykket renovering af det gamle kystværn i Tisvilde i 2008, hvor et enigt Skt. Helenekilde Kystsikringslag stod bag. Læs artikel herom af formanden Bo Bang Petersen i TisvildeNyt nov.-dec. 2008. 11
Hellerup-Maglegaard Grundejerforening Bestyrelsens medlemmer: Bent Thorø Pedersen 39 62 78 28 Formand vibeke.bent@mail.dk Strandvejen 191, 1 2900 Hellerup Hugo Berthelsen 39 63 36 70 Kasserer Ingersvej 24 2920 Charlottenlund Henrik Egede Glahn 39 62 24 15 Sekretær Duntzfelts Allé 20 2900 Hellerup Gerda Rump Christensen 39 62 04 17 Redaktør af medlemsblad gerdarump@mail.dk A.N. Hansens Allé 12 2900 Hellerup Jørn G. Andersen 39 62 60 75 Hambros Allé 8 2900 Hellerup Jan Knudsen 39 62 97 55 A.N. Hansens Allé 19 2900 Hellerup Susanne Hartwig 39 64 01 58 Medredaktør Tonysvej 5 2920 Charlottenlund Flemming Visholm 39 61 10 62 Strandvejen 191, 4 2900 Hellerup Foreningens e-post adresse er: info@hmg.dk Foreningens hjemmeside: www.hmg.dk Ændring af navn, adresse mv. meddeles til formanden