16. juli 2013 Side 1 af 8 Forslag fra Ældre Sagen til finanslov 2014 Pleje/omsorg 1) Ændring af Serviceloven visiteret hjælp kan ikke fratages alene pga. kommunens økonomi Ældre Sagen ønsker Serviceloven ændret, så det eksplicit kommer til at fremgå, at en kommune ikke kan fratage borgere hjemmehjælp med henvisning til et generelt ændret serviceniveau eller behov for besparelser på kommunens budgetter, jf. højesteretsdom d. 23. maj 2013 i den såkaldte Køge-sag. Hvis det antages, at skønsmæssigt 50% af faldet i antallet af hjemmehjælpstimer på landsplan fra 2011 til 2012 svarende til 700.000 timer afspejler en sænkning af serviceniveauet i ældreplejen og kommunale nedskæringer. Så vil en ændring af Serviceloven, der præciserer at borgere ikke kan fratages hjemmehjælp med henvisning til et generelt ændret serviceniveau eller behov for besparelser på kommunens budgetter, formentlig udløse et DUT-krav fra kommunerne svarende til i størrelsesorden 150 mio. kr. 2) Den gode hverdagsrehabilitering skal hvile på frivillighedens fundament Ældre Sagen bakker op om, at ældre får støtte til længst muligt at kunne bevare deres funktionsevne og mulighed for at leve et selvstændigt liv. Men det er afgørende, at rehabiliteringsindsatsen er et tilbud og hviler på frivillighed og borgerens egen motivation til at blive mere selvhjulpen. Dette giver det bedste udgangspunkt for en vellykket rehabilitering. Borgen skal stadig have mulighed for at vælge en kompenserende hjælp, hvis rehabilitering f.eks. forekommer uoverskuelig for borgeren, uden risiko for at miste hjælpen. Det skal således ikke være truslen om evt. at miste den kompenserende hjemmehjælp, der skal være afgørende. Den ældre borger skal have en central rolle i tilrettelæggelse og gennemførelse af et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringen skal tage udgangspunkt i borgerens egne mål og ønsker, og borgeren skal være en aktiv medspiller i hele forløbet. Ældre Sagen foreslår derfor, at det præciseres i serviceloven, at en borgers evt. afslag på at modtage rehabiliterende tiltag ikke - hverken direkte eller indirekte - skal kunne føre til en reduktion af kommunens tilbud om kompenserende hjælp og støtte til borgeren svarende til borgerens aktuelle funktionsnedsættelse og øvrige forhold. En sådan bestemmelse vil formentlig udløse krav om økonomisk kompensation fra kommunernes side, og dette bør evt. indgå i finansloven for 2014. Det er dog Ældre Sagens opfattelse, at det vil være relativt få borgere, der siger nej til rehabilitering. Desuden har kommunerne jo pointeret, at rehabilitering ikke indføres med det formål, at opnå besparelser.
16. juli 2013 Side 2 af 8 3) Indsats for kortere ventetider til almen genoptræning Regeringens seneste arbejde med at forbedre den kommunale genoptræning retter sig primært mod specialiseret genoptræning, herunder særligt genoptræning efter hjerneskade, jf. sundhedsudspil og justeringen af kommunalreformen. Ældre Sagen vil med følgende forslag stille skarpt på den almene genoptræning, der er præget af for lange ventetider og for dårlig dokumentation. Kortere ventetider på genoptræning betyder færre genindlæggelser, på sigt mindre behov for hjemmehjælp, samt hurtigere retur til arbejdsmarkedet for de erhvervsaktive. Baggrund Ældre Sagen har dokumenteret lange ventetider hos et større antal kommuner. For flere af disse kommuner udgør puklen af ventende borgere en blokering for at gentænke den almene genoptræningsindsats. Endvidere har KL lavet undersøgelser, der viser, at det er vanskeligt at udpege de kommuner, der gør det hhv. godt og skidt - særligt på grund af ringe og varieret monitorering i mange kommuner. Fra at have lange ventetider til at have en velorganiseret genoptræningsindsats med korte ventetider gennemgår en kommune 3 faser: 1) Lange ventetider elimineres, 2) Træningsindsatsen skal reorganiseres, og 3) Den nye organisation og dens resultater skal monitoreres. Forslag 1) Der skal udarbejdes en identifikationsmodel, der skal lokalisere de 30-40 dårligste kommuner, der har de længste ventetider og de dårligste forudsætninger for at eliminere ventetiderne. 2) Der etableres en pulje, som de 30-40 dårligste kommuner kan søge med henblik på at eliminere de lange ventetider. Midlerne tildeles på to betingelser: 3) Dels skal den nuværende organisering af kommunens genoptræningsindsats gennemgå et eftersyn, og dels skal dokumentationen og monitoreringen af genoptræningsområdet optimeres, så det møder gældende standarder og journaliseringskrav. Omkostninger Der afsættes 50 mio. kr. på finansloven, der dels skal anvendes til en identifikationsmodel (ca. 1 mio. kr.), dels en puljeordning, som både skal dække kommunernes eliminering af ventetider (ca. 14 mio. kr.), samt et eftersyn af gældende organisering, og efterfølgende reorganisering og forbedret dokumentation og monitorering (ca. 35 mio. kr.). Succeskriterier De kommuner, der tildeles puljemidler, skal kunne indberette og fremvise dokumenterede ventetider på under 5 arbejdsdage ved offentliggørelsen af www.ssi.dk s tal på ventetider til genoptræning i 2. kvartal 2015.
16. juli 2013 Side 3 af 8 4) Forebyggelse vedr. ældres tandsundhed Ældre Sagen foreslår, at der afsættes midler til en målrettet forebyggelsesindsats for at forbedre ældres tandsundhed. Der foreslås en indsats både overfor ældre generelt og en særlig indsats for svagere ældre, der har brug for hjælp til den daglige tandhygiejne. Forebyggelsespakke: Målgruppen er den store gruppe af borgere, der, lige når de forlader arbejdsmarkedet, af forskellige årsager stopper med fast forebyggende tandbehandling. En undersøgelse fra 2005 foretaget i København dokumenterede, at 46 % i aldersgruppen over 65 år hverken havde modtaget forebyggende tandbehandling eller fået set tænderne efter indenfor de sidste 3 år, hvor det tilsvarende for aldersgruppen 45-54 var nede på 27 %. Det foreslås, at Sundhedsstyrelsen udarbejder og udesender en forebyggelsespakke vedr. tandsundhed til kommunerne (i lighed med forebyggelsespakker vedr. alkohol, rygning, overvægt osv.), herunder med fokus på gruppen af ældre borgere. Udgiften skønnes at være beskeden i størrelsesordenen 1 mio. kr. Tandhygiejne for plejehjemsbeboere m.fl.: Målgruppen er beboere i plejeboliger/plejehjem men bør også omfatte svagere hjemmeboende ældre med samme behov dvs. typisk hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til personlig pleje. Mange af disse har også behov for hjælp til den daglige tandpleje. Men det kan vælges at indføre ordningen i to tempi, hvor man starter med plejehjemsbeboere, og dernæst hjemmeboende ældre med tilsvarende behov. Det er dokumenteret, at dårlig tandsundhed hos ældre kan kædes sammen med øget hyppighed af bl.a. lungebetændelse, flere sygehusindlæggelser og øget dødelighed. Københavns kommune har gennemført et projekt med bedre tandhygiejne for plejehjemsbeboerne, hvor tandplejere assisterede og underviste beboere og personale i tandbørstning. Resultaterne var særdeles positive jf. boksen nedenfor. På landsbasis ville sådanne mundhygiejne-programmer kunne forebygge ca. 150 dødsfald om året som følge af lungebetændelse mv., og spare ca. 20 mio. kr. om året som følge af undgåede indlæggelser mv. Det skønnes at koste ca. 20 mio. kr. årligt at udbrede programmet til plejeboliger/plejehjem i hele landet, som altså vurderes at tjene sig selv hjem. Det foreslås, at der afsættes 20 mio. kr. på finansloven for 2014 til at udbrede lignende mundhygiejne-programmer til plejeboliger/plejehjem i alle landets kommuner, og der vedtages en køreplan for udbredelse til hjemmeboende med tilsvarende behov. (I forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 blev det vedtaget at gennemføre et serviceeftersyn af den kommunale omsorgstandpleje. Arbejdet med dette serviceeftersyn forventes afsluttet december 2013, og nærværende forslag kan ses som en mulig opfølgning på eftersynet.)
16. juli 2013 Side 4 af 8 5) Forslag om investeringspulje til modernisering og demensindretning af plejeboliger: Ældre Sagen foreslår at der afsættes en pulje til demensindretning af moderne plejeboliger på 500 mio. kr., hvor kommunerne i2014 kan søge om at få tilskud til 50% af omkostningerne ved modernisering af plejeboliger. Puljen vil kunne tilvejebringe modernisering og demensindretning af i størrelsesorden 10.000 plejeboliger. Ældre Sagen foreslår, at man i forlængelse heraf etablerer Best practise vejledning om hvordan man gør samt information om prisniveau. Kun knap 6.000 plejeboliger/plejehjemspladser er demensegnede ifølge kommunernes opgørelse til Danmarks Statistik ud af ca. 46.000 plejeboliger og plejehjemspladser. Den mest moderne del af plejeboligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnet indenfor en økonomisk ramme af ca. 100.000 kr. pr. bolig, bl.a. ved etablering af klar farveadskillelse mellem døre og vægge, ensfarvet gulvbelægning, tydelige piktogrammer og demensegnede ude arealer f.eks. med stier i sløjfer. En sådan modernisering vil give et løft i såvel beboernes livskvalitet om personalet arbejdsbetingelser. 6) Nybygning af demensindrettede plejeboliger Der vil blive mange flere demente i de kommende år. For at dække boligbehovet til denne voksende gruppe foreslår Ældre Sagen, at der bygges 1.400 nye, demensindrettede plejeboliger om året de næste ti år. Det betyder en udgift til nybyggeri på ca. 2 mia. kr. om året og en beskæftigelseseffekt på 3.000 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget kan evt. skaleres. Ældre Sagen er på vej med et sammenhængende oplæg med analyse og forslag vedr. investering i demensboliger. 7) Udvidelse af ordningen vedr. pasning af døende i hjemmet Efter den sociale servicelov er der i dag mulighed for at pårørende til en døende i eget hjem kan få plejeorlov, og udbetalt et plejevederlag fra det offentlige. Plejevederlaget udgør 1,5 gange det sygedagpengebeløb man ville have ret til ved egen sygdom, dog højst 162,36 kr. pr. time. For personer, der ikke er berettigede til sygedagpenge, f.eks. pensionister, er ydelsen på 82 pct. af sygedagpengenes maksimumsbeløb, svarende til 14.211 kr. pr. måned. I 2010 modtog ca. 3.300 personer plejevederlag til pasning af døende i hjemmet. Reglerne gælder imidlertid ikke beboere i plejehjem, hospice mv.: Plejevederlag kan ikke udbetales, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l. Ophold i plejehjem, plejebolig, hospice o.l., hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttet døgnpersonale, sidestilles med indlæggelse eller forbliven på sygehus. (Socialministeriets vejledning om hjælp i forbindelse med pasning af døende). På alle andre områder defineres plejehjem og plejebolig imidlertid som eget hjem man betaler husleje, mad, el, varme etc. En del beboere kan have boet længe på plejehjemmet det er deres
16. juli 2013 Side 5 af 8 eget hjem. Der kan derfor være et lige så stort og velbegrundet ønske og behov hos både den døende og de pårørende om muligheden for plejeorlov, som hvis man bor i oprindeligt eget hjem Det foreslås derfor, at ordningen med plejeorlov og plejevederlag til pasning af døende udvides til også at omfatte personer, der bor i plejebolig/plejehjem, eller opholder sig på hospice. Omkostningerne herved vil afhænge af hvor mange, der vil benytte sig af muligheden i en udvidet ordning. Antages det, at brugen af ordningen stiger med 20 pct., vil merudgiften blive i størrelsesordenen 30 mill. kr. årligt. 8) Digitaliseringspakke a) Fritagelse for digitale postkasser: Der afsættes midler til at ansøgning om fritagelse for digitalpostkasse kan ske pr. brev/ at medarbejdere fra borgerservice kommer til personer, der ønsker fritagelse for digital postkasse (udgående service). I det nuværende udkast til bekendtgørelse om fritagelse for digital postkasse, forudsættes det, at borgere, der ønsker fritagelse skal henvende sig personligt i borgerservice. Forslaget ventes at medfører ekstra udgifter for kommunerne svarende til 20 mio. kr. svarende til lønomkostningerne for en ½ fuldtidsstilling pr. kommune. b) Digitalfri borgerservice (omvendt kviklinje): Kommunerne forpligtes til at have kontaktperson, der følger op på henvendelser fra Udbetaling Danmark, vedrørende borgere, der har behov for personlig vejledning. (Omvendt kviklinje). Borgere, uden forudsætninger for at anvende digital selvbetjening med behov for personlig kontakt/vejledning oplever at blive sendt frem og tilbage mellem Udbetaling Danmark og kommunernes borgerservice. I mange tilfælde skyldes det, at medarbejderne i borgerservice automatisk henviser til Udbetaling Danmark, frem for at undersøge om borgeren skal hjælpes i kommunen. Forslaget medfører ikke nødvendigvis øgede udgifter, da forslaget indebærer en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse. Der kan evt. afsættes en ramme på 20 mio. kr. til projektet. c) Lokaler og udstyr til it-undervisning Forslag: At der afsættes midler, der øremærkes til, at kommunerne i højere grad kan tilbyde lokaler og udstyr til brug for frivilliges undervisning af borgere, der ikke kan anvende computer og internet. Beløb: Beløbet skal dække udgifter til lokaler, udstyr og drift/vedligeholdelse af udstyr. Et skøn er 60 mio. kr. ved fuld finansiering (30 mio. kr. til etablering, 30 mio. kr. til drift). Uddybende baggrund for forslaget: I marts 2013 opgjorde Ældre Sagen hvor mange borgere, der var på venteliste til et IT tilbud i Ældre Sagen. Tallet var mere end 1.300 personer i 79 af Ældre Sagens 217 lokalafdelinger. 82 % af lokalafdelingerne besvarede undersøgelsen, og af dem var der 85 %, der havde et undervisningstilbud. 51 % af lokalafdelingerne skriver folk på venteliste.
16. juli 2013 Side 6 af 8 Ældre Sagens lokalafdelinger rundt om i landet er i samarbejde med mange kommuner om at gøre den lokale borger digital. I de kommuner, der stiller lokaler med udstyr til rådighed, er der en betydelig vækst i antallet af it-frivillige og borgere, der modtager IT undervisning IT-hjælp. Det er vigtigt for de frivillige, at det benyttede udstyr til undervisning er tidssvarende og funktionsdygtigt og at de ikke skal fokusere på vedligehold men kan fokusere på indsatsen overfor de it-fremmede. Vores oplevelse er, at hvor der er velvilje til at stille lokaler og udstyr til rådighed, der bliver endnu flere introduceret til computer og internet og derved kan en større målgruppe blive digitale. Offentlige pensioner 9) Forslag om fuld lønregulering af førtids- og folkepension (afskaffelse af satsreguleringsfradraget) I år hvor lønningerne fradrag for pensionsbidrag og arbejdsmarkedsbidrag stiger med mere end 2% foretages der et fradrag på 0,3% i reguleringen af overførselsindkomsterne i forhold til lønudviklingen. Dette fradrag medfører, at personer der lever af overførsler, gradvist bliver relativt fattigere og fattigere i forhold til resten af befolkningen år efter år. Satsreguleringsfradraget en har først og fremmest konsekvenser for grupper, der permanent lever på offentlig forsørgelse, og dvs. folke- og førtidspensionister. Og herunder især den økonomisk dårligst stillede del af gruppen, som ikke har andre supplerende indkomster, og derfor er helt afhængige af den offentlige pension. Ældre Sagen foreslår en ændring af lov om social pension, så satsreguleringsfradraget fremadrettet udgår af beregningen af reguleringen af folke- og førtidspensionerne. Forslaget udløser et finansieringsbehov med 410 mio. kr. om året i finansår, hvor lønningerne stiger med mere end 2% (jf. at der i finansloven for 2013 er budgetteret med en udgift på 137 mia. kr. til folke- og førtidspensioner). 10) Forslag om ligestilling af økonomisk dårligt stillede pensionister Førtidspensionister med tilkendt pension efter 2003 har ret til at få suppleret brøkpensionen op med et beløb, der som minimum svarer til niveauet for kontanthjælp og maksimalt til, hvad der svarer til en fuld førtidspension, jf. aktivlovens 27a og principafgørelse fra ankestyrelsen 21-12-2011 45-12. Ældre Sagen foreslår, at en tilsvarende regel gøres gældende for brøkfolkepensionister og brøkførtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
16. juli 2013 Side 7 af 8 Arbejdsmarkedet 11) Skattenedslaget for seniorer der fortsætter på arbejdsmarkedet gøres permanent For at tilskynde seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, blev der i 2008 indført en midlertidig ordning, hvor 64-årige i fortsat arbejde får et skattenedslag. Den sidste årgang der havde mulighed for at blive omfattet af skattenedslaget var årgangen der fyldte 60 i 2012 og dermed er skattenedslaget under udfasning. Det fremgik af lovforslaget, at ordningen skulle have været evalueret i 2010, hvilket dog ikke er sket. Ældre Sagen foreslår, at fradraget gøres permanent. Skatteministeriet skønnede i 2006, at skattenedslaget ville være selvfinansierende ved en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 4.000 helårspersoner. Det Økonomiske Råd anslår med afsæt i en lignende model i vismandsrapporten forår 2013, at et sådan skattefradrag vil være mere end selvfinansierende. Mobilitet 12) Pulje til øget tilgængelighed i offentlige byrum Der er i 2013 udkommet en revideret udgave af Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed fra Vejdirektoratet med henblik på at opfylde FN s handicapkonvention (ratificeret af Danmark) og på at skabe tilgængelighed for alle. For at fremme implementering og anlæg i kommuner ud fra den ny håndbogs vejledninger foreslår Ældre Sagen, at der oprettes en pulje på 200 mio. kr. med et tosidet formål: Dels øge opmærksomhed omkring ny løsninger for tilgængelighed, dels fremme anlæg af tilgængelighed i offentlige byrum. Puljen foreslås at have fokus på at skabe sammenhængende net af tilgængelige ruter til de mest benyttede indkøbsfaciliteter, kultur- og aktivitetscentre, trafikale knudepunkter, sundheds- og lægehuse, skoler, rekreative områder, pleje- og ældrecentre. Øget tilgængelighed i byrum gavner mange borgere for nogle mennesker er en ringe tilgængelighed en permanent daglig barriere for mobilitet og social deltagelse, for andre opleves det i begrænsede perioder i livet. Øget tilgængelighed er vigtig uanset om man går med barnevogn eller rollator. Puljen foreslås at kunne søges af kommuner over en fem årig periode til projekter, så der hvert år kan udpeges 1-2 modelkommuner med den bedste implementering af anlæg til øget tilgængelighed i det offentlige byrum. Projektudgifter, herunder udgifter til anlæg, planlægning, behovsanalyse, tilgængelighedsrevision, mv. kan dækkes af puljen evt. med medfinansiering fra ansøgerkommuner.
16. juli 2013 Side 8 af 8 13) Samfundsøkonomiske konsekvenser af procedure for kørekortfornyelse Det forslås at afsætte et beløb på 1 mio. kr. til at granske den nuværende procedure for kørekortfornyelse for 70+-årige kørekortindehavere for at undersøge, hvorvidt indsatsen giver mest mulig mobilitet og trafiksikkerhed. Til sammenligning har man i Sverige ikke screening af alle ældre bilister ved ansøgning om fornyelse af kørekort. Det er vigtigt at bidrage til, at ældre mennesker bevarer deres mobilitet uden at gå på kompromis med trafiksikkerhed. Der er dog en samfundsmæssig udvikling undervejs med sund aldring, parallelt med at et stigende antal 70+-årige vil trække på ressourcer i almen praksis til lægeundersøgelser ved kørekortfornyelse, såfremt de nuværende regler opretholdes. Nyere forskning og undersøgelser, bl.a. fra DTU Transport, viser desuden en høj grad af selvregulering blandt ældre bilister, og at de typisk kører rutineret og sikkert. Det vil derfor være relevant at undersøge den nuværende screeningsordning, så man fagligt dokumenterer de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den nuværende procedure for kørekortfornyelse. Det vil herunder være relevant at undersøge hvorvidt den nuværende aldersgrænse ved 70 år kan hæves, og om det overhovedet er hensigtsmæssigt samfundsøkonomisk set at foretage screening af alle ud fra alder.