Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersen Slægt og børn

2014 Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersen Finn Dalum-Larsen Ørslev, Vordingborg 02-02-2014

2

Lavet af Finn Dalum-Larsen, 2 udgave 2014, Ørslev, Vordingborg Eget Tryk 3

Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersen slægt og børn Af Finn Dalum-Larsen Ørslev, Vordingborg 2014 4

Forord: Det hele startede med, at jeg talte med min mormor om hendes slægt. Hun hentede gamle familiealbum frem og havde så meget at fortælle, og hun gav mig billeder og attester. Det var meget hyggeligt. Jeg havde fået interessen for slægten gennem Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som jeg var blevet medlem af 6. april 1968, i det denne kirke gjorde meget ud af slægtshistorien. Samtalerne førte til, at jeg fik mange gamle billeder og dåbsattester m.v. Så begyndte jeg at gå på Landsarkivet på Jagtvej på Frederiksberg, Rigsarkivet og besøgte kirkegårde. Så efterhånden trådte den skjulte familie frem af bøgerne og blev levende. Ud af dette begyndte mormor Gudruns families anetavle at vokse frem. Jeg besøgte også andre familiemedlemmer og samlede billeder og hørte fortællinger fra dem. Ørslev februar 2014 Finn Dalum-Larsen 5

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 6 Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersens anetavle i 6. generationer... 7 Efterkommere af Christian Pedersen... 8 Holm slægten... 21 Victor Christian Holms felttog i krigen 1864... 24 Dagbogen over krigen i 1864... 25 Victors sygdom... 40 Hele brevet til Johanne fra mor Boletthe... 45 Fra far Victor... 45 Julius Holm (1876-1964)... 45 Anna og Julius 1901... 44 Gudruns fødsel og opvækst... 45 Den uventede arv fra Breitenauerne... 58 Gudrun og Ejner... 75 Familien Niels Julius Holm og Anna Nielsine Hansen... 77 6

Gudrun Bolette Kristine Holm-Pedersens anetavle i 6. generationer 7

Efterkommere af Christian Pedersen Christian Pedersen blev født den 7. september 1840, Bukkehave, Nebbelunde, Maribo. Hans far hed Peder Hansen. Han blev født 1777 i Nebbelunde, Maribo og hans mor Maren Hansdatter fødtes 1803 i Fuglse, Maribo. Christian døde i Rødby, Maribo, Danmark og blev begravet 24. december1922 i Rødby. Christian havde ældre søskende: Jørgen født den 3. november 1829, Bukkehauge, Nebbelunde. Derefter igen en Jacob født 23. marts 1833. Han døde samme år 15. august 1833 og Else Sofie Pedersen fra 1835, der døde i 15. februar 1836. Christian blev døbt i Nebbelunde Ane Frederikke Knudsen og Christian Pedersen ca. 1900 Christian Pedersen, 50 år, 1890 Ane Frederikke Knudsen, 50 år, 1892 kirke oktober 1840, som faddere stod Christian Nielsen, Ringsebølle, Hanne Pedersen og Mette Sørensen. 8

Willers gård, Rødby, Willer, svigerdatter og barn med Christian ved hest, 1900. Rødby kirke fra år 1225 ses i baggrunden Christian blev 27 år gammel gift med Ane Frederikke Knudsen, der var 25 år, den 5. maj 1867 i Nakskov kirke i Maribo. Som 24. årig havde Christian deltaget i krigen mod tyskerne i 1864 og havde modtaget fortjenstmedaljen. Ane var blevet født 19. januar 1842 Nakskov, Maribo. Hendes far var Hans Knudsen og moren var Ane Frederikke Frederiksdatter. Ane var ved ægteskabets indgåelse gravid i 5. måned. Christian Pedersen forsørgede sin lille familie ved at arbejde som arbejdsmand for Købmand Willer Svendsen. Købmand Willer, Christian Pedersen, Willers to voksne drenge og 2 børnebørn. Christian er ca. 60 år gammel, ca 1900 9

Christian og Willer ved vognen, 1900 Bagsiden af Willers gård, Rødby, 1976 Forsiden af Willers gård, Rødby, 1976. 10

Familien Pedersen boede i 1890 i Søndergade 46 mat nr. 52, Rødby. De fik tvillinger. En lille pige Anne Marie Pedersen 29. september 1867 og Hans Peter Pedersen født 29. september 1867, der senere blev skomager. August Thorvald Pedersen blev født 1. august 1870, da Ane var 28 år gammel. Han blev opkaldt efter månedens navn. Endelig blev Carl Frederik Pedersen født den 20. juli 1875. Han blev gårdskarl og ølkusk og borgmester. De blev alle født i Rødby. Endvidere ses af folketællingen 1901, at de tog et plejebarn Anna Hansine Dorthea Olsen. De havde også fået en lille pige, før de blev gift, som dog hurtigt døde. Willer og Christian Pedersen i marken, 1900 Søndergade 46 mat nr. 52, Rødby, familien Pedersens hus. Barnebarnet Gudrun står foran, Rødby, 1976 11

Uddrag fra bog om huse i Rødby 12

August Thorvald Pedersens dåbsattest Oversat til maskinskrift: August Thorvald Pedersen Søn af Daglejer Christian Pedersen og hustru Ane Frederikke Knudsen, er født på Rødby Roland??, Rødby Sogn den 1. (første) August 1870 (halvfjerds) og døbt i Rødby kirke den 16. Oktober S.A. (samme aar, altså 1870). ---- ----- ulæselig. Efter kirkebogen kopieret. Rødby Præsteembeds den 28. Januar 1902 Der blev afholdt barnedåbsfest for August den 16. oktober 1870. Fadderne var: Hansine Hansen, Hanne Pedersen, Peter Sørensen og Frederik Sørensen. 13

August Thorvald Pedersen, ca 20 år, 1900 Dette er det ældste billede af August i familiens eje. 14

Anne Marie Pedersen, 1887 ca. 20 år Anne Marie fik drengen Sofus Hansen, uægte barn, som det blev kaldt. Selvom børn ikke kan være andet end ægte. 15

Han skrev til bedstefar Christian Pedersen. Bursøe den 7/9 1912 Til Husejer Christian Pedersen adresse: Hos Kjøbmand Svendsen Kære Bedstefader Hjertelig til lykke paa din Fødselsdag gid du må være rask og glad i det ny Aar du nu begynder på. Jeg kommer i dag, jeg ved ikke om jeg får Fri i Morgen, venlig Hilsen fra Sofus Hansen På kortet kunne det passe at Sofus er ca. 25, altså skulle være født ca. 1887. Sofus Hansen, 1912 16

Carl Frederik Pedersen, 50 år, 1925 Carl Frederik Pedersen blev født den 20 juli 1875, på ovenstående billede er han ca. 50 år ca. 1925. Han blev Rødbys første folkevalgte borgmester. Jeg tog til Rødby i 1997. På lokalhistorisk arkiv, fandtes udførlig dokumentation for dette bl.a. det nedenstående billede fra deres arkiv og udskrift af forhandlingsprotokollen. Han blev valgt den 27. december 1918. Det var bestemt af stiftamtet, at det skulle være ham. Socialdemokratiet havde magten i Rødby. Ved det næste valg, hvor der blev afholdt egentlig folkeafstemning den 31. marts 1921 tabte han til Ole Svendsen, som havde overtaget Willers gård, hvor Carl Frederik tjente som kusk. Ole Svendsen kunne ikke tåle, at hans arbejdsmand skulle stå over ham som byens borgmester. Frederik blev trofast i sit arbejde i byrådet hele livet. Han blev aldrig gift og boede på sit lille kammer hos forældrene, indtil han overtog huset efter forældrene i 1929. 17

Man kan se af vejviseren for Lollands - Falsters stift 1920/21, at han står der som: C.Fr. Borgmester Søndergade 46 Huset i Søndergade 46 var blevet overtaget af Christian Pedersen i 1884 og var i Frederiks besiddelse til 1933 To forhenværende borgmestre Frederik Pedersen og A. Michelsen, 1951 Familien Christian Pedersen tog i 1901 et plejebarn ind i familien. Hun hed Anna Hansine Dorthea Olsen. Hendes mor var Maria Olsen. Hansine var født den 25. januar 1900. Hansine boede hos familien, til hun var 15 år. Hun tog derefter med amerikanske missionærer til Amerika som deres barnepige. I 1935 bestod hun sin college eksamen. Hun "graduated i 1935. Billedet herunder viser hende på dette tidspunkt. Anna Hansine Dorthea Sorensen født Olsen, graduated 1935, familiens plejebarn. 18

I 1902 mødte August sin Johanne. De tog til et karneval det år. Johanne og August i karnevalstøj, 1902 Johanne var en sød pige. Johannes fulde navn var Dorthea Caroline Johanne Holm. Hun blev født den 26. maj 1873, Rødby. Hendes mor hed Kirstine Boletthe Johansen og var 32 år gammel ved hendes fødsel og hendes far var Victor Christian Holm. Han var 35 år gammel. Han var snedker. Johannes mor Kirstine var født den 17. oktober 1840 i Ringsebølle, datter af Johan Brun Ploug Nielsen (søn af Niels Andersen fra 1798, Skøringe, Maribo, der var gift med Ane Sophie Rose Brunn født 1774 i Skøringe, datter af Johannes Rose Bruun 8. september 1748, Skøringe, Maribo, søn af Jens Brunn født ca 1728 Skøringe), og Karen Madsdatter født den 2. marts 1802 Gloslunde, Hobye, Maribo datter af Mads Rasmussen og Kirstine Justes, der blev gift 17. april 1798. Johannes far Victor var født 18. april 1840, Nebbelunde søn af Albert Holm, der var Møller og Caroline Breitenau. Johanne boede hos sine forældre i 1890 i Nørregade matrikel 140b. 19

På billedet ses hun med Anna, der var hendes bror Julius' pige. Broren hed Niels Julius Holm og var født den 18. juli 1876 Rødby. Anna og Johanne, 1901 Johanne var med på de nymodens cykler, herrecykler sammen med Julius kæreste Anna. Johanne og Anna på Herrecykler, 1902 20

Holm slægten Herunder ses hele Johannes familie 2. påskedag den 15. april 1895. Johanne er 22 år. Victor Christian Holm på 58 år var en frisk fyr. Han var med i krigen i 1864. Han blev allerede indkaldt den 28. november 1863, men dør desværre samme år som billedet blev taget af mavekræft. Han kommer desuden fra en interessant slægt, der går langt tilbage i Danmarkshistorien. Idet han er i slægt med Skjalm Hvide, biskop Absalon, Københavns grundlægger, samt ædle riddere og de gamle danske konger. Det er meget spændende. Det må uddybes nærmere. Engang da jeg var inde på Rigsarkivet mødte jeg en ældre dame, der var i færd med at forske i Abelslægten, som jeg også så på for at finde Albert Holms aner. Jeg stødte der på Valdemar Abels arkiv, der førte slægten til Gyntelbergerne, og hun sendte mig så yderligere dokumentation for, at slægten kunne videreføres til Skjalm Hvide. Senere i 2001-2002 fandt jeg vejen til Gorm den Gamle gennem Adelsårbøgerne på Rigsarkivet. Johanne, Julius, Kirstine og Victor Holm, 1891 21

Victor Christian Holm, 1895 Dorthea Caroline Johanne Holms dåbsattest, 1873 Oversat til maskinskrift:: Dorthea Caroline Johanne Holm datter af Victor Christian Holm og hustru Bolette Christine Ploug er født i Rødby den 26. (sex og tyvende) Maj 1873 (tre og halvfjerde), døbt, Rødby kirke den 20 Juli S.A. (samme aar, 1873) og konfirmand samme steds den 2. Oktober 1887, hvilket fremgaard? efter kirkebogen?????(kan ikke læse sidste ord). Rødby Præstegaard den 2. Juni 1902 Hendes fars forældre Albert Holm og Caroline Breitenau blev gift 8 januar 1833, Nebbelunde, Maribo. De fik Frederik Emanuel Holm, der senere rejste til USA, Marie Antoinette Holm, Charlotte Holm, Frederikke Holm født den 13. maj 1833, Nebbelunde, Maribo. Petrea Holm blev født 7 april 1835, Nebbelunde, Maribo. Derefter kom Victor og endelig Carl Holm 1843, Rødby, Maribo. Albert ernærede sig som møller. Caroline havde været gift før med Peder Hjorth i 1830, men han døde hurtigt. Peder havde været møller samme sted. Carolines far var Carl Breitenau. Kirstine Boletthe Johansen, 1886 22

Fra Albert Holm til Gorm den Gamle Da jeg Albert Holm - Victors far fik jeg en overraskelse, der stod nemlig i folketællingen fra 1845, Rødby, at han kom fra Nøddebo sogn i Holbo Herred, Kronborg amt nu Frederiksborg amt og kaldes Abel Holm. Opslag i Nøddebo kirkebog 1799-1815, side 23 nr. 7 viste: Albert Holm - forældre Victor Abel og Ana Kirstine (Holmsdatter eller Nilsdatter) - fra Tipperupsminde. Faddere: Mads Flesborg og Jomfru Melbergs, MS og Hr til Flesborg --- --- for --- --- og 1 Abel fra Frederiks Et opslag i Lægdsrullen som er en oversigt over drengebørn, der kan indkaldes til soldatertjeneste, stod der endnu mere interessant 23

Victor Christian Holms felttog i krigen 1864 Margrethe Holm (min mormors mors brors barn altså min gran gran kusine) præsenterede en nogle historiske materialer for mig, da jeg besøgte hende i hendes fine hjem. Du er vist den eneste, der interesserer sig for den slags. Og med disse ord fik jeg overdraget, noget spændende slægshistorisk materiale: Der var en dagbog fra Victor Christians Holms felttog i krigen mod tyskerne i 1864. En mus havde spist lidt af dagbogen. Medalje fra krigen i 1864 Soldater mærke Hædersnål fra De Danske Våbenbrødre 1859-1884 Gamle breve, fagforeningsbog og andet. Victors soldaternummer Inden Victor mødte Boletthe mådte han drage i krig. Følgende er en komplet gengivelse af den efterladte dagbog fra krigen 1864 mod tyskerne. I dagbogen er skrevet hvor mange miil han har rejst den dag. 1 gammel dansk mil Victor Christian Holm, ca. 1886 er 7,4 km. Det blev en lang og kold tur. Charmen ved at sove på høloft forsvandt vist hurtigt, men Herren holdt da hånden over ham i de slag han var med til. Han kom hjem i god behold og fik medalje for sin indsats. 24

Dagbogen over krigen i 1864 På hæfteomslagets inderside stod der: Vor Herre----------------- vil holde sin Haand over mig og lade mig komme hjem med livet at jeg da i en sildigere tid kan erindre midt felttog i Aaret 1864 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 1 25

Soldat ved 7. regiment 8. Kompagni No 133. Den 26. November 1863 blev jeg indkaldt til Tjeneste ved 7. Regiment og raiste den 27. fra Sæddinge om Morgenen kl. 7 hvor Han Kjørte os til Nakskov og hvorfra ( 30 km) jeg strax fra om Aften marcierte til taavet ankom dertil kun jeg ingen Søvn faar men endelig efter længe Omsider fik jeg ---- Lov til om Morgenen Klok 26 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 2

29. November og kom blev indgvarteret i Sønderborg (120 km) til den 4. December men fik saa Marcordre og marcerte igennem Ringenæs og Graasten til Kollund (53 F5, 25 km) hvor vi (? lejrede) om Natten i en kostal første gang jeg prøvede at ligge i Halm næste Morgen Kl 7 marcierte vi vidre igjennem Flensburg og til Frorupgaard og næste Morgen marcierte vi videre til Slesvig i alt 10 mill (74 km) og ankommer der 6 te Dicember Kl 4-1863 vi om----------------------- 27 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 3

11 De(ember---------------- --------------------------- ------------------vi kom dertil om Aftenen marcierte vi 1 Mill (7,4 km) ud til Heitberg og blev indgvarteret i Byen hos en Bonde som hed Christian Daneker her gik jeg paa Skandse arbeide hver anden dag og ti fik hver anden dag nu laa vi i Heitberg til Juul men da fjenden nærmede sig marcierte vi d. 28. d derfra til Nordorf laa der om Natten hos en (Hosar) marcierte igen næste Morgen til Rensburg ialt 8 Meil) ankommer hertil (59,2 km) om Aftenen Kl 9 blev vi indgvarteret om Natten i Byen næste Morgen marcierte vi igen Kl 8 til en Landsby Mokkedorf 4 Meil hvor (29,6 km) 28 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 4

----------------------------slag og igen ------------------------ Kjolting------------------------ vi igen---------------------by Alt Bennnbak efter at have og holdt i denne Bye en Maaned rykked Fjenden over Eidren den første Februar og vi rykte fra vor Stilling til en Bye hed Beiglund locierte der den Nat marcierte igen næste morgen til Dannevirke 3 Meil den den anden (22,2 km) Februar locierte der på Lande veien i Morgentimen 4 dage og Nater i sjask Sne og Kulde var for meget for vor lille Armé maatte vi røme uden slag blot mistet en mand ved Førgastfægtning 29

den---------------------------- at --------------------------lime Hviid gik---------------------------marcen om--------------------------- næste Dag ind af et ly Skærm rykked saa stærkt paa om Aftenen kom vi i Qvarter i en Landsby Hannenid hvor og frøs dygtig til næste morgen Kl 4 da lød det (Oj Oj Fjenden er her) det gik nu i trav til vi naaede Lau og i det Haab vi skulde til Als hvor vi kun havde 4 Miil til (29,6 km) men fik Ordre til at gaa til Koling_ altsaa gik det videre samme dag til en Landsby som hed Nybbøl (48D6) 48 km der laa vi saa 200 i en Lade om Natten om Morgenen gik det videre til Haderslev i alt 18 Meil (ca. 133 km.) Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 5 30

Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 6 --------------------------------------- og Drikke--------------------ikke i Hul men -------------------paa da der var bestilt Vogn til at køre os til Kolding og vi kjørte hele Natten 6 Meil (44,4 km) vi var færdig at fryse ihjeld det var et skrækkeligt Fygevær vi ankom til Kolding den 5 te Februar hvor vi efter 4 Dages Feltvagt blev afløst af 9 de Regment den 13 de til en Landsby som hed Dons (38 F 2) 2 meil fra (14,8 km) Kolding reiste igen den 14 de til Hiuf (Viuf, Kiuf) 1½ Meil rejste igen (11,1 km. den 18 de til Bjelkjærgaard 4 Meil og gjorde Feltvagt ved en (29,6 km) Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 7 31

--------------------------24 Februar -------------------------Høgholdt 2 Meil (14,8 km) og gjorde Følvagt ved Harraldkjærgaard (33 F 4) til den 1 ste March marchierte derpaa til Veile 2 Meil (14,8 km) for at marchiere til Als næste Morgen marchierte vi fra Veile ankomen 2 Meil derfra kom (14,8 km) der Ordinants at vi skulde tilbage til Veile for Fjenden angreb vi kom ikke tilbage før Aftnen da havde tyskerne da taget byen vi maatte igen tilbage og til Horsens samme Nat 8 Meil ankom til (59,2 km) Horsens om Morgenen Kl 4 maate jeg på Feltvagt strax til Middag 32 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 8

------------------------------- marcer------------------------horsens til en Land------------------hvor vi laa til Kl -----om Morgenen marcerede derfra til Skanderborg og derfra til AArhus 6 Meil (44,4 km) blev afskibet den 11 de til Sønderborg vi var 2300 paa (160 km) et dampskib vi seilede den dag og nat om morgenen kl 9 maatte vi gå ind til Svendborg for at faa noget at spise mens vi var i land faldt vandet saa vi maatte blive der om natten dampskibet stod fast næste Morgen gik vi ombord og kom til Als Kl 3 om 33

Efter(middagen)---------- mor--------------------meil paa------------------borgaard hvor vi laa---------------marcierte atter til Sønderborg den 16 de og 2 Meil (14,8 km) laa 200 paa Høloftrum om natten den 17 de kom vi paa forpost paa dyppel hvor vi sloges fra Kl 11 om formiddagen (5 km) til 6 aften blev derpaa lagt i Bivagger om Natten for at hvile ud men vi var saa vaade saa vi frøs saa det var skrækkelig vi maate igjen paa Forpost om Morgenen og i 3 dage blev derpaa kørt ind paa Als (15 km) og laa en Nat fik derpaa Ordre til at gaa til Frederiks vi blev ført til Høruphavn (53 M3) 1 Meil ( 7,4 km) blev afskibet der til Faaborg (Fyn) 40 km Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 9 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 10 34

ankom --------------------- strax---------------------- 8 Meil den -------- Baaringvig (38 M3, Fyn) (59,2km) blev afskibet der og kom til Frederiks den 23 Marts og blev ( 20 km) indlagt i kirken her gjorde vi nu vagt hver anden Nat til den 27 April derpaa blev fæstningen rømet og vi blev sat over på Fyn der var vi nu indqvartert i en Bye som hed Føns (38 L6 Fyn) til den 2 Mai 10 Meil fik derpaa igjen Marchordre (74 km) til Jylland marchierte derpaa til Odense der fra til Nyborg (75 km) blev afskibet derfra til Frederiks Havn hvor vi ankom (185km) efter 2 Dages Seilads 35

vi---------------------- til----------------------hallund (4 C6, Nordjylland) næste -------------------- igjen til en Bye som hed Gandrup (8 D6) 45 km der laa vi om Natten marcierte næste morgen til Hald (4 F6, mod Sæby, Nordjylland) ialt 2 Meil (14,8 km) her gjorde vi Feltvagt til Vaabenhvilen begyndte til den 12te Juni nu maa vi til Exersits hver dag og lidt Vagt nu er atter Vaabenhvilen forlænget til den 26 de Juni den 23 Juni fik vi ordre til at gaa til Fyn vi marcierte dden dag til Ulsted den 27 de til Sæby 6 Meil (44 km)næste dag til Fredriks havn blev afskibet der 12 km den 25 den 26 kom vi til Nyborg Kl 2 marcierte samme Dag (9,4 km) til Saaderup (44 K3, Fyn) næste morgen Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 11 Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 12 36

den 27 de------------------------ --------------------------------- igjen den 28 de----------------ialt 10 Meil (74 km) hvor vi saa----------til maate marciere til Viby (39 L4, Fyn) og ligge om natten paa -------------------------- ---------til den 30 de Juli hvor vi da ved den indtraadte vaabenhvile fik March- ordre til Svenborg hvor vi blev permiteret den 11 august og reiste (40 km) strx og kom til Rødby om natten Kl 12 (90 km) Victor Christian Holm felttog varede fra den 28. november 1863 til den 11. august 1864 dvs. 8 måneder og 14 dage. Victor Christian Holms dagbog fra krigen i 1864 side 13 37

38

Hele strækningen Victor rejste blev på 1747,6 km. Hele strækningen han gik var på 1230,6 km. Han sejlede i alt 517 km. Han blev kørt i vogn 27 km. Victor forblev medlem af De Danske Vaabenbrødre og i 1884 fik han en hædersbevisning for 25 års medlemskab af denne forening: 39

Victor var således en meget loyal og aktiv mand i det danske forsvar. Victors sygdom Victor skrev et brev til sin søn Julius i ca. 1895, han var da syg og Victor bad ham så inderligt om hjælp: Kjære Julius dersom det var dig mulig - kunde du saa ikke gjøre Plougarbejde færdig denne uge eller næste, - hvilket der passe best for dit Arbeide, jeg skriver i dag at - du kunde tænke over det, jeg kan ikke mere og kommer aldrig - til noget mere, du kommer vel i Aften vil du saa sætte gade- dørne i i Morgen tilig - din fader Man kan se af brevet, at faren er blevet syg. Han beder sønnen overtage nogle af sine pligter, dels at pløje og dels som snedker at sætte nogle gadedøre i. Mor Bollethe er bedrøvet over Faderens tilstand og skriver derfor til Johanne i København: 40

Kæreste Johanne Vi sender Fruen en Ret Jorbær med Tak for Husly i Pindsedagene, o, jeg skal hilse fra Grethe Munk om du vilde lade hende vide om Frøken Kruse var kommet hjem hun blev saa glad ved at høre hvor de var da hun skrevet til hverandre i flere Aar men nu viste hun slet ikke hvor de var her har været meget Uveir i de sidste Dage Carl Munks gaard i Bjarnid er brændt og for 3 Aar siden brændte den også af Lynild 41

Jeg har saa lidt tid til at skrive i dag nu slog kl 11 og Maden skal være paa Bordet præsis, til Morgen har jeg gjort rent i Olimorens stue du kan nok tænke dig at jeg har meget at bestile men det gaar nok bare Fader var rask men det er rigtig nok meget daarligt han bliver mer og mer syg du kan ikke tænke dig hvor han ser daarlig ud, naar bare Julius var hjemme kunde han dog holde Sengen men det er der jo ikke tale om saa længe han kan krybe, er det din mening ikke at komme hjem før Jul (?) nover du tager fra Hillestrøm skal du hjem (!) har du ikke bedt Fruen 42

om Hjelp til Vasken i Sommer for til Vinteren faar du ikke brug for den jeg har ikke faaet syet nogen??lus til dig endnu jeg har ikke havt tid til det, og du kan tro det er meget trist at se Fader gaa at klage sig altid, han kan ikke faa mer Medicin som stiller smerterne men vi maa Haabe det beste saa til slut en rigtig hjertelig Hilsen fra Fader og Moder Løjsen er du kleigget han var meget syg igaar I Victors skrift: du maa gbytte Bærrene ik er saa har saa sandt efter ikunde smagen Bageri 43

vi turte ikke gjøre skal vi var bange naar ikke gbutch gjamel saa længe at ik ikke gbutch? være gode Julius var ikke hjemme i Søndags saa far (faar) Huller på Ærmerne af Sved men det kommer han sig nok for Bærerene er ikke saa store og smukke som i har ikun ik nok men saa har vi ikun ikke bedre saa du maa hilse fra os og bede --- tage tiltakke med dem jeg skal hilse dig fra alle herhjemme, du har mange Venner det er ingen dag vi ikke ik er nogen der beder at hilse kan jeg ikke du kan tro hader far faaet-----------------------------------aftenen Hanne og Bösemada men er nok galne over det Ikke faa noget Saa hilses fra din fader 44

Hele brevet til Johanne fra mor Boletthe Kæreste Johanne Vi sender Fruen en Ret Jorbær med Tak for Husly i Pindsedagene, o, jeg skal hilse fra Grethe Munk om du vilde lade hende vide om Frøken Kruse var kommet hjem hun blev saa glad ved at høre hvor de var da hun skrevet til hverandre i flere Aar men nu viste hun slet ikke hvor de var her har været meget Uveir i de sidste Dage Carl Munks gaard i Bjarnid er brændt og for 3 Aar siden brændte den også af Lynild Jeg har saa lidt tid til at skrive i dag nu slog kl 11 og Maden skal være paa Bordet præsis, til Morgen har jeg gjort rent i Olimorens stue du kan nok tænke dig at jeg har meget at bestile men det gaar nok bare Fader var rask men det er rigtig nok meget daarligt han bliver mer og mer syg du kan ikke tænke dig hvor han ser daarlig ud, naar bare Julius var hjemme kunde han dog holde Sengen men det er der jo ikke tale om saa længe han kan krybe, er det din mening ikke at komme hjem før Jul (?) nover du tager fra Hillestrøm skal du hjem (!) har du ikke bedt Fruen om Hjelp til Vasken i Sommer for til Vinteren faar du ikke brug for den jeg har ikke faaet syet nogen??lus til dig endnu jeg har ikke havt tid til det, og du kan tro det er meget trist at se Fader gaa at klage sig altid, han kan ikke faa mer Medicin som stiller smerterne men vi maa Haabe det beste saa til slut en rigtig hjertelig Hilsen fra Fader og Moder Løjsen er du kleigget han var meget syg igaar Fra far Victor du maa gbytte Bærrene ik er saa har saa hankt efter ik kunde smagen Bageri vi turte ikke gjøre skal vi var bange naar ikke gbutch gjamel saa længe at ik ikke gbutch? være gode Julius var ikke hjemme i Søndags saa far (faar) Huller på Ærmerne af Sved men det kommer han sig nok for Bærerene er ikke saa store og smukke som i har ikun ik nok men saa har vi ikun ikke bedre saa du maa hilse fra os og bede --- tage tiltakke med dem jeg skal hilse dig fra alle herhjemme, du har mange Venner det er ingen dag vi ikke ik er nogen der beder at hilse kan jeg ikke du kan tro hader far faaet-----------------------------------aftenen Hanne og Bösemada men er nok galne over det Ikke faa noget Saa hilses fra din fader Victor døde den 20 oktober 1895, Ringsebølle, Maribo og blev begravet 26 oktober 1895 på Rødby Kirkegård. Julius Holm (1876-1964) Julius fulgte i sin faders spor som snedker. Den gang var det tradition, at snedkersvendene cyklede rundt udlandet fx Tyskland, Frankrig m.v. og udførte forskelligt arbejde og på den måde udvidede sin horisont. De var farende svende. Julius kom på den måde rundt i Tyskland til Hamburg, Berlin, Dresden, Bonn, Basel i Schweits, Strassburg, i juli og august rejste han gennem Frankrig, Schweits og til den Italienske grænse på cykel. Det blev en lang og skøn ferie. Hele turen blev en utrolig rigdom af oplevelser med sprogkundskab, teknisk inspiration og rejseglæde. Han måtte stå i den tyske fagforening, medens han arbejdede der, det var i Deutscher Holzarbeiter - Verband, han fik nr 218715, begyndte 4 september 1899, blev der til juni 1890, betalte derefter i Berlin til februar 1891. Han kørte rundt i hele området og arbejdede. Nogle uger tjente han intet andre uger tjente han helt op til 47 Mark. Det var mange penge på den tid. Han tog også en tur i år 1900. Julius oplevede meget som farende svend og fortalte gerne derom til sin familie og venner. 45

Billeder fra den store tur i Europa: Julius i Alperne, august 1900 Man kan se på billederne at det ikke er megen udrustning, han har med sig. Et enkelt tæppe ser det ud til, måske lidt værktøj i tæppet. Julius på den franske sydkyst, juli 1900 46

43

Anna, Boletthe og Johanne, Rødby, 1899 Anna og Julius 1901 Julius fandt som 25 årig sin Anna i løbet af 1901. De tog også til karneval sammen ligesom Johanne og August. Julius og Anna Nielsine Hansen blev gift i 1901 i Hyllinge sogn ved Næstved. De slog sig ned på Erik Bøghs Alle i Søborg, København, som nogle af de første i området. Anna var født den 10 april 1878, Hyllinge, Danmark og var altså 23 år gammel. Den 10 februar 1902 blev Karen Margrethe Holm født. Anna var 23 år gammel, men Margrethe døde allerede i 1906. Først den 10 februar 1911 fik de endnu en pige. Hun fik også navnet Karen Margrethe Holm, og blev senere kaldt søster af familien. De fik også drengene Hans Christian Holm 29. maj 1904 og Niels Gunnar Holm den 11. maj 1907. Anna og Julius, karneval, 1901 44

Gudruns fødsel og opvækst August og Johanne tog også til Københavnsområdet ligesom Julius og Anna. Nu var det deres tur til at gifte sig den 4. maj 1902. Det foregik i Betlehemskirken i Hellig Kors sogn. Men de unge havde ikke de samme midler som Anna og Julius, der havde hus i Søborg på Erik Bøghs Allé. De måtte bo mange steder rundt omkring i København under fattige forhold. Maskinudskrift af vielsesattest: Ungkarl Kusk August Thorvald Pedersen og pigen Dorthea Caroline Johanne Holm er ægteviede i Betlehemskikrken i Hellig Kors sogn den 4. Maj 1902 (To) hvilket attesteres i overensstemmelse med Hellig Kors sogns Vielses-Protokol. København den 11. marts 1903 45

August, Gudrun og Johanne, 1904 Gudrun Bolette Kristine Holm Pedersen blev født i Skt. Thomas sogn i København den 26. april 1903, Fuglevangsvej 4, 2 sal over stalden i København. Jordemoderen havde drukket så meget snaps, at hun var fuld. Faderen August 32 år var kusk ved en foragehande1 på Fuglevangsvej og moderen var Dorthea Johanne Caroline Holm, 29 år. 1 fouragehandel, handler med foderstoffer - mad -købmand 46

Maskinudskrift af fødselsattest: Thomas sogns Minesterialbog Litra H folio 51 udviser at Gudrun Bolette Kristine Holm Pedersen er født 26 (to-ti-sex) April 1903, Fuglevangsvej 4, 2, Datter af Kusk August Thorvald Pedersen og hustru Dorthea Karoline Johanne f. Holm og døbt St. Thomas kirke den 28. Juni s. A. ((samme aar)) hvilket herved bevidnes. Frederiksberg den 1410-1910 S. Muller Sognepræst. Dobbelt parenteser er forfatterens kommentarer. Som det ses stavede præsten Carolines navn som Karoline, hvilket var en fejl. Man tog faren for kopper alvorligt og forældrene lod Gudrun vaccinerer lidt over et år gammel. Anna og Julius kom meget sammen med August og Johanne, både i deres lejligheder og i Annas og Julius' have i Brønshøj. Efter Gudruns fødsel flyttede August og Johanne til Trepkasgade ved vestsiden af Sortedamssøen, med tilhørende kælderbutik, hvor August havde hørkramforretning2, de havde alt fra spegesild til værktøj. 2en hørkræmmers salgsvarer, omfattende hør, hamp, blaar, salt, sild, klipfisk, lertøj olgn ODS 47

Anna, Johanne, Gudrun, Julius, August og Boletthe, 1903 Anna og Julius fik en dreng den 29. maj 1904. Han kom til at hedde Hans Christian Holm. Johanne med Gudrun. Anna med Hans Christian Holm, 1904 Engang, da Gudrun havde mæslinger og lå i kælderværelset, kunne hun se ud i gården fra kældervinduet, hvis hun stod på en stol. Hun fik åbnet vinduet og delte gavmildt ud af sin mors smykker. Hendes mor kom ind i værelset. " Hvad laver du Gudrun," sagde moren. "Jeg giver gaver," sagde den 3 årige Gudrun. 48

1904, August, Johanne, Gudrun, Boletthe, ukendte,og Julius th i haven Gudrun fik 2 øre hver søndag, som hun købte en stor sukkerkringel for. Den var så stor, at den varede det meste af søndagen. Det var det eneste slik, hun fik. Margrethe Holm, Gudrun og Hans Christian Holm, 1906 Gudruns mormor, Kirstine Boletthe Johansen (født 17. oktober 1840, Ringsebølle, Maribo), kom til at bo hos dem, da de flyttede til Henrik Rungsgade ved Brorsonkirken på Nørrebro. De boede selv i stuen. Mormoren boede på 5. sal i samme opgang. Hendes mand, Vigtor Christian 49

Holm født den 18. april 1837 i Nebbelunde, var død den 20. ok tober 1895 af mavekræft i Rødby. Boletthe ville ikke blive boende i Rødby, når begge hendes børn var i København og så kunne hun desuden hjælpe August med at kigge efter Gudrun om dagen. Også i Henrik Rungsgade havde faren en blandet hørkramforretning med blandet frugt, spegesild, brændevin m.m.. Den lå tre trin over gade niveau og havde forskellige varer opmagasineret. En dag skete det uheldige, at Johanne faldt ned af stigen til kælderen, da hun skulle hente nogle spegesild. Hun havde smerter i ryggen resten af livet på grund af dette fald. Gudrun gik ofte op til Boletthe. Først lærte mormor Boletthe hende alfabetet. Siden hen Gudrun ved Bysdjævlen, 1976 læste de i en gammel bog med Holbergs samlede komedie. Inden Gudrun blev seks år læste hun flydende. Da familien savnede Lolland og Falster og især faren savnede Rødby, tog de først til Falster, hvor de boede 2 år. Mormoren rejste med dem til Falster fra Henriks Rungsgade. Hun kom til at bo i Nykøbing på 1. sal i et hus hos en jernbanefunktionær. Der blev hun, da de andre rejste videre til Rødby, da især August savnede sin hjemby. August fik så job i Willers købmandsforretning og gård, hvor hans far Christian også havde arbejde. Vinteren 1908 faldt Gudrun gennem isen i gadekæret Bysdjævelen, men blev reddet op. Hun kom i skole hos frk. Vilhelmine Hjorth. Skolen hed frk. Hjorths skole. Den lå på Nørregade i Rødby. Der måtte man selv medbringe en pindestol, hvis man skulle sidde ned. Efter 2 års tid gik vejen tilbage til København, fordi faren ikke kunne finde sig til rette i 50

Rødby alligevel. Da Gudruns forældre atter var vendt tilbage til København i 1909, fik de hørkramforretning på Vestervoldgade i city. Der var lokum i gården med mange rotter. Man skulle stå udenfor og stampe i jorden, inden man gik ind for at jage rotterne væk. Det var et meget gammelt hus med åben skorsten i køkkenet. De kunne ikke få lejlighed i samme ejendom. Gudrun, 5 år, 1908 51

De fik lejlighed i Nansensgade på 4. sal på østsiden af Peblingesøen. Senere blev der også en lejlighed ledig i samme ejendom som hørkramforretningen. Der boede de nogle år. Gudrun fik som 9 årig fjernet polypper 2 gange. De blev fjernet uden bedøvelse på Københavns Kommunehospital. Hun fik en pose at bløde færdig i på hjemturen til Vestervoldgade. En af gangene fik hun dog lov at køre med moren i linie 3, der var en dobbeltdækker. Gudrun stødte næsen mod ruden, så ruden blev helt blodig. Gudrun kom til at gå i Vestervoldgade Betalingsskole. Hun startede i første klasse den 1. april 1909. Man betalte med en rød enkroneseddel. Skolen ligger stadigvæk på Vestervoldgade og hedder nu Den Classenske Legatskole. Det var en gammel skole for søofficerers børn. Den havde ligget på Christianshavn, men var blevet flyttet til Vestervoldgade. Gudrun var stolt over at gå der. Gudruns mor fru Johanne Pedersen krævede bevis fra Rødby om Gudrun havde gået i hendes skole. Det var nok et krav fra den nye skole. Gudrun var 8 år gammel. Skolebeviset findes stadig: 52

Maskinudskrift: Rødby den 15 marts 1911 Hermed en Meddelelse om at Gudrun har gaaet i Skole hos mig. Nu vil jeg haabe, den er tilfredsstillende. Der er aldrig før forlangt nogen Meddelelse, naar nogen af mine Elever er gaaet over i en anden skole, saa jeg er ikke kendt med den Slags Ting, men haaber som sagt, at denne maa være tilstrækkelig. Det glæder mig, at de er glad ved forretningen. Venlig hilsen til lille Gudrun og dem selv fra Vilhelmine Hjorth. 53

Ingen i den nye skolen opdagede imidlertid, at Gudrun var meget nærsynet, skønt både mor og mormor var nærsynede. Alt hun kunne se var noget i sort kjole med hvid strimmel ved håndledene, stående ved en sort tavle. På lærerindens forsinkede mistanke blev Gudrun sendt til optikeren Cornelius Knudsen og fik små ovale briller med jernstel, der gik ned om ørene. Hvis hun ikke så lige ret ud af dem, kunne hun intet se, så små var glassene. Der stod hun med nye briller stum af forbavselse og stirrede omkring sig. Sådan havde hun aldrig troet verden så ud. Gudrun snublede dog over kantstenene, da hun ikke kunne se dem, når hun kiggede under brillerne. Så begyndte hendes trængselstid. Gudrun var den eneste pige i klassen, der havde briller. Hun blev kaldt brilleslange og brilleabe, så hun ikke havde lyst til skolen. Hun ville simpelthen ikke i skole mere. Men Gudrun fik så lidt tæsk for at hjælpe på lysten til at gå i skole. I skole skulle hun og det kom hun, skønt hun vrælende satte sig til modværge. Lærerinden frk. Gylling blev vred på Gudrun, fordi hun kunne læse. I begyndelsen nægtede hun simpelthen at tro på, at Gudrun kunne læse; men selv efter at det var blevet klart og uimodsigeligt demonstreret, blev hun beordret til at stave alle ordene igennem ligesom de andre børn. Fru. Bohr, Niels Bohrs mor, blev Gudruns næste lærer. Hun var meget streng. Hun gav elverne stykker for hjemme, som de skulle lære udenad til næste dag, med kommaer, semikolon osv., fuldstændig ordret skulle det være. Hvis man ikke kunne det, skulle man stå ret op og ned en hel time. To gange faldt Gudrun om midt i timen under en sådan straf. Det var bare hysteri, blev der sagt. Så de stakkels unger lærte det udenad, men næste dag var alt glemt. Man sprang intet over, for så blev hun rasende og skældte ud. Drenge og piger var adskilt med et plankeværk. Drengene skulle gå hjem 10 minutter før pigerne blev lukket ud. Der var 7 års skolegang med fag som: dansk, regning, geografi, historie, bibelhistorie og gymnastik ("Arme stræk! Ned i knæ! Klatre i tove, springe over hest og den slags".) Gudrun gik i skolen fra 1909 til 1917, Sommerferien varede også dengang 7 uger. Man gik hjemme og gloede. Dog tog Gudrun 3-4 somre til mormor Boletthe i Nykøbing på Falster. Gudrun fik en enorm stor billet om halsen, der fortalte, hvad hun hed og hvor hun skulle hen. Derefter blev hun sendt med tog og færge, da der ikke var bro over Hadsten sund. Mormoren havde der en et værelses lejlighed med køkken. Gudrun og hendes veninde var ude at bade og lege hver dag. En dag, da hun kom hjem fra legen, sad bedste Boletthe henne ved vinduet ved en forhøjning, hvor hun gerne sad og syede. " Hvad skal vi spise bedste," spurgte Gudrun, da hun kom hjem fra stranden. Mormoren svarede ikke. Da hun så mærkelig ud, hentede Gudrun underboerne. Læge og sygeplejerske blev tilkaldt og det viste sig, at hun havde fået en hjerneblødning. Tante Anna og Johanne kom og hentede bedste og lille Gudrun, som blev lagt i seng. Hun prøvede dog at følge med i, hvad der skete, selvom hun lå under den kæmpe dyne, hun altid sov med, når hun boede der hos bedste. Tante Anna tog så mor Boletthe med hjem til København. De boede jo på Erik Bøghs allé i Søborg i det næstsidste hus på vejen. Tante Anna Nielsine født Hansen 10. april 1878 i Hyllinge og Gudruns onkel snedkermester Niels Julius Holm født 18. juli 1876 i Rødby boede godt der og havde mere plads en Gudruns forældre. 54

Da August blev nattevagt på Dagmarteateret, flyttede de til Sanct Jørgens Allé i 1910, hvor de fik en meget stor lejlighed. Der var en stor åben plads, hvor der nu er den permanente. Der kom et cirkus, så de lejede værelser ud til nogle artister. De havde blandt andet en meget høj neger boende der og de lange fødder stak ud af sengen med de hvide fodsåler. Gudrun gav ham morgenmad og følte sig betydningsfuld over at have så vigtige gæster på besøg. Han tog hende med til cirkus og gav hende lov til at se deres øvelser. Hun blev meget misundt af de andre børn. De havde også besøg af et ægypterpar, der dresserede søløver samt linedansere og jonglører. Gudrun skulle gå den ene km fra hjemmet til skolen, fordi far August mente, at man havde ben for at bruge dem. Det virkede som en utrolig lang strækning for Gudrun. De boede der til 1914, hvor der var kommet rigtige eldrevne sporvogne. Atter flyttede de. Denne gang til Victoriagade. Der boede de 2 år på 4. sal. Der var ikke elektrisk lys, man brugte petroleumslamper. Der var lokummer i gården og kakerlakker. Første aften blev August stukket i hele hovedet, så det var blevet dobbelt så stort. Familien fik et lille kort fra mor Boletthe, der nu boede hos svigersønnen Julius i Søborg, og fra nevøen Kristian Holm fra Søborg Dateret 24.03.1916, Søborg stempel Maskinudskrift af kortet: Til fru Johanne Pedersen Viktoriagade 13, IV, København V. Forside: Jeg vil da fortælle Dig at jeg er kommet op i 6te kl., og Du har vel ogsaa travlt med Eksamen, Kærlig Hilsen fra Kristian 55

Bagsiden: Kære Børn Tak for kortet det er morsomt at Aug har faaet en bedre lønnet Plads, jeg længes efter at komme over I har føvt en Lejlighed hvofor kommer Gudrun aldrig herud i Søndags havde Laurids Plougs Alfrida Bryllup. Jørgen er død, det er ik en slem Vinter i skriv Dage bor Frøken Roballe hos jer endnu. Nu være I alle hilset jer Mor 56

Familien flyttede dog snart til Bergthorasgade 41 på Islands Brygge, da Gudrun var 12 år. Her var der elektrisk lys og wc Det var vidunderligt for dem at slippe for de uhumske lokummer og utøj. August var en glad og lystseende mand. Johanne var en blid og tjenstvillig kvinde. Hvis hun ikke havde noget godt at sige om folk, sagde hun intet. De kunne lide at gå lange ture og se på museer især Nationalmuseet. De gik også ture i nabolaget for at orientere sig. De var en parmæssig modsætning til onkel Julius og tante Anna, der som regel brokkede sig over, at folkene ikke arbejdede godt nok eller brugte for mange penge; men det er jo den selvstændiges problemer. Anna gik meget højt op i at holde huset rent og pænt. Johanne var rystende nervøs, når Anna var på besøg for hun gik rundt og så om alt var rent nok. Renligheden var dog også meget vigtig dengang som sygdomsforebyggende foranstaltning, såvel som i vor tid, hvor det er lettere. August, Johanne og Gudrun gik i Søndermarken til Socialdemokratiets 1. maj møder. De var begge socialdemokrater. Moren fulgte farens overbevisning. De holdt også meget af at læse. Gudrun læste bl.a. "De vises sten" 3 højt og avisen. Faren nød at bakke på sin lange porcelænspibe, mens Johanne syslede med allehånde håndarbejde. De levede ikke for en bestemt ideologi som sådan, men man skulle leve et pænt og ordentligt liv og ikke skylde nogen noget. Religiøsiteten gav sig udtryk ved særlige lejligheder til jul og familiebegivenheder som vielser og dåb, men ikke i noget konkret til dagligt som fx bøn. Alkohol kendte man ikke i hjemmet. Johanne var særligt interesseret i at læse om kongeslægten, (som hun nedstammede fra, men det vidste hun ikke). Hun læste alt, hvad hun kunne få fat på. Gudrun hentede bøgerne på Christianshavn. Der var ikke penge til sporvogn, man måtte bruge sine ben. August gik meget og kunne lide det. Gudrun kunne godt forholde sig kritisk til, at man sparede så meget på sporvognspengene. Da hun fik taget mandler som 13 årig, gik hun først til Københavns kommunehospital. Blev hun sat på en taburet og uden bedøvelse, blev mandlerne klippet af. Så gik gåturen tilbage til Bergthorasgade med blodet sivende ud af munden. 3 Af John Anker Larsen, 1920. 57

Den uventede arv fra Breitenauerne Da Gudrun var blevet tretten i april fik den lille familie kort efter budskab om en arvesag efter Carl Frederik Breitenau. Gudruns mor Dorthea ville arve efter sin far Victor Christian Holm (1837-1895), der ville arve efter sin mor Caroline Breitenau (1810), der ville arve efter sin bror Carl Frederik Breitenau (1807-1885), som havde været ugift og som selv arvede arvede efter sin umyndiggjorte bror Julius (1817-1913), der nu var død den 28. april 1913. På meddelelsen fra Herredsfuldmægtigen stode der: Til FRK Dorthea Caroline Johanne Holm Sct. Jørgens Allé 10, København Nakskov 29-10-1913 Som de måske har set, vil Skifteretten? Det Breitenauske bo skiftet i en Skiftesamling den 25/11 1915, hvilket og vil ikke kunne føre til samtidig Udladninger medmindre samtlige anerkendte arvinger er repræsenterede. Jeg tillader mig derfor, at sende dem en fuldmagt til med skift, således at de, hvis de ikke maatte ønske selv at møde, kan blive repræsenteret ved en dem her bekendt person eller ved mig. Meddelelse om det passerede skal straks tilgaa Dem og i tilfælde af samtidig udladning Beløbet. De bedes meddele mig om de ved noget om hvorvidt følgende af deres søskende ere i live eller efterlader sig livsarvinger. Frederik Emanuel Holm, Illinois USA, Marie Antioinette Holm gift med Jørgen Larsen, Racine, enke Charlotte Amalie Holm (efter hvem?), sammesteds 58

og om de kan opgive nærmere Adresser. Deres bedstemoders lod er 1/3 af Arvebeholdningen og der bliver således 2 + 1/21 del= 1/42 del til dem, hvis ingen af de tre ovenævnte udgår som arvinger p. gr. af manglende oplysninger. Ærbødigst Jørgensen PS. Hvis de er gift, maa fuldmagten også underskrives af deres Ægtefælle. Caroline Breitenau og hendes søskende arvede efter faren Carl Gustav von Breitenau f. 1780 som stammede fra Glückstad i Holsten, Tyskland, der var gift med Anna Magdalene Sofie Dohrer f. omkring 1780 i Tyskland. Caroline havde giftet sig med Albert Holm efter sin første mand Peder Hjorth, der var møller, et hverv som Albert overtog. 59

Den 10 august 1914 blev der yderligere efterlyst efterkommere af Carl Frederik Breitenau 60

Det må have tændt et håb om lidt fremskridt i den lille familie. Gudrun fik et lille fødselsdagskort efter sin 14 års fødselsdag fra mormor Boletthe. 28.4.1917, stemplet i Søborg Frk Gudrun Holm Pedersen Bergthorasgade 41 Islandsbrygge, København Kære lille Gudrun Onsdag Hjertelig tillykke med fødselsdagen og god? jeg vil bede dig undskylde at ikt kommer bagefter men sent er bedre end aldrig - jeg har det lørdag lidt bedre - - i min Ryg bare det gode vejr nu vil vedblive jeg har jo ikke noget serlig at skrive om alt gaar som sædvanlig det er første Aar jeg ikke har været til 61

fødselsdag men nu værre du kærlig Hilset fra din Bestemor. Hils din Far og Mor er de nogenlunde rask nu være i alle kærlig hilset fra jer Mor Fjorten dage før Gudruns konfirmation kom Boletthe fra Julius ud til August og Johanne. Gudrun lå i mors seng og Boletthe fik fars. En morgen, da Gudrun kaldte på mormor, svarede hun ikke. Hun var stiv og kold. Således døde hun den 5. september 1917. Tante Anna blev tilkaldt og insisterede på, at Gudrun skulle vaske den afdøde. Anna og Julius havde nu tre børn. Niels Gunnar Holm var blevet født den 11 maj 1907, Søborggård sogn, København. Karen Margrethe Holm var blevet født den 10 februar 1911 samme sogn og sted. Gudrun blev af Anna rent sagt ud tvunget til at vaske Boletthe. Gudrun kunne ikke forstå eller værdsætte dette. Hun følte, at hun havde mén af det længe efter og drømte uhyggeligt om det om natten. Boletthe blev begravet i Rødby den 10. september 1917 i zinkkiste. Julius, Anna, deres pige Margrethe kaldet søster, deres søn Gunnar, August far Christian Pedersen, August, Johanne og Gudrun var tilstede. i 62

"Rødby Kirke nævnes kun i de middelalderlige kilder, i forbindelse med præsterne. I 1420 omtales præsten i Rødby, som også dengang var præst ved både Rødby og Egeby kirke. Egeby kirke er den nuværende Ringsebølle Kirke. Hvor Rødby Kirkes indtægter har været svingende a, blandt andet fordi Rødbyborgerne fra tid til anden fik indskrænket og udvidet deres søfartsog handelsrettigheder, var indtægterne fra menigheden ved Egeby Kirke mere sikker, for der levede man af den fede lollandske muld. Kongerne har i gennem tiden haft en tæt tilknytning til Rødby kirke, da Rødby tidligere var overfartsby til Tyskland og det var her kongerne tog ophold, når de blev forsinket af dårligt vejr på deres rejser, når de skulle besøge familien nede i Europa." Fra Rødby kirkes hjemmeside se slutnote. 63

Den 30. september 1917 blev Gudrun konfirmeret i kirken på Islands brygge i Hans Tausens kirke. Det var en stor dag og Augusts bror, Carl Frederik Pedersen, født den 20. juli 1875 i Rødby, kom op fra Rødby. Han blev året efter konfirmationen den 27. december 1918 valgt som Rødbys første folkevalgte borgmester af amtspolitikerne. Han boede hjemme hos forældrene og blev hverken gift eller forlovet. Han havde et lille kvistværelse. Der gik en stige derop. Augusts forældre Christian Pedersen født 7. sept 1840, Nebbelunde, Maribo og Ane Fredrikke Knudsen født 19 januar 1842, Nakskov, var også tilstede. Hans Peter Pedersen, August anden bror kom ikke med, for hans kone, der også hed Johanne, ønskede ikke at rejse udenfor Rødby. Gudruns mor var aldrig rigtig rask. Hun kastede ofte op, når de var ude på deres ture og det blev gradvis værre. I 1917 kom hun på Københavns Kommunehospital og blev opereret for mavesår. Så gik det godt 2-3 år. Mens de boede i Bergthorasgade arbejdede August stadigvæk på Dagmarteateret. Da Gudrun var færdig med sin skolegang som 14 årig i 1917, mente tante Anna, at hun skulle i huset. Johanne og Gudrun 16 år 1919 Hun anbefalede et ungt ægtepar i 3o'erne. Hun fik sin vilje. Gudrun fik et værelse hos familien. Hun skulle gøre rent, pudse vinduer og meget andet. Imidlertid var maden meget dårlig. Om morgenen fik hun kun te og et par stykker franskbrød. Hun savnede hjemmets gode mad. En dag fik de sur frugtsuppe til frokost, som Gudrun blev dårlig af. Hun løb over til Anna og beklagede sig. Anna blev vred og sagde til damen:" De har forgivet min niece." Så efter 3 måneder var det forbi med at være i huset. Frk. Gylling fra Vestervoldgades Betalingsskole skaffede så Gudrun en læreplads som frisør. Det var hos den frisør, som hun selv havde på Vesterbrogade i nærheden af Det Ny Teater. Dengang var det meget almindeligt, at håret blev sat af frisøren, hvorefter det ikke blev rørt, de næste to til tre måneder, indtil det igen blev sat. Man vaskede altså ikke håret ekstremt tit. En del af disse kunder havde masser af lus, men Gudrun var ikke blevet orienteret ordentligt om at behandle disse. Så en dag, da hun sad derhjemme, faldt der en lus ud af hendes lange hår. Moren blev vred og ringede til frisøren og bad Gudrun 17 år 1920 om, at Gudrun fik ordentlige instrukser. Så købte hun 64

Sebbedille frø, som hun lavede udkog af og skyllede håret med. På den måde kom de af med lusene. Gudrun blev udlært som damefrisør og blev påklæderske på Dagmarteateret, hvor far August arbejdede først som nattevagt og siden som regissør til det blev nedlagt, da tyskerne overtog stedet i 1940. Imidlertid ernærede August sig også som kontrollør i Tivoli. Han var begyndt den 8. maj 1926 og nåede at få en medalje for 25 års tjeneste i 1951. Gudrun arbejdede som stuepige hos Poul Reumert, der spillede på Dagmarteateret. Der var også en meget dygtig kokkepige, Marie. Gudruns mor ønskede, at hun skulle arbejde i huset for at kende andet end det derhjemme. Poul Reumert sagde:" Sig mig engang lille Gudrun, kunne du ikke tænke dig at blive stuepige hos Rigmor og mig." Jo," sagde min far, "hun har forlovet sig og skal prøve noget andet end at gå derhjemme." Snart efter fik kokkepigen et bedre tilbud på Strandvejen til 100 kr. om måneden, så fik Gudrun lov til at overtage det hele. Som stuepige havde Gudrun fået 50 kr. om måneden, nu steg hun til 75 kr om måneden, så det var da et fremskridt. " Jeg sprang ud i det, jeg vidste ikke, hvordan man skulle lave så meget forskellig mad, men så ringede jeg til Marie. Jeg fik en madseddel hver lørdag til en uge af Rigmor Reumerts mor fru. Dinesen, som jeg skulle rette mig efter." Da Poul Reumert fyldte 40 år, havde Gudrun lavet kransekage og overflødighedshorn efter bedste Johanne Holms opskrifter. Disse opskrifter var bevaret i en lille lommebog og fulgte Gudrun lige til hun flyttede fra Agerbovej i 1992. Madam Holm var kendt for sine gode opskrifter. Reumerts troede, at det var bagværk fra bageren, men Gudrun havde været oppe i 2 nætter for at bage det. Gudrun ordnede desuden parykker for Bodil Ipsen, Ejo Willumsen og Rigmor Reumert. Desuden satte hun Bodil Ipsens hår. Gudrun 17 år 1920 Gudrun 17 år 1920 65