Aktstykke nr. 111 Folketinget 2016-17 Afgjort den 2. marts 2017 Tidligere fortroligt aktstykke I af 2. marts 2017. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 30. maj 2017 111 Skatteministeriet. København, den 2. marts 2017. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at forhøje den økonomiske ramme for udviklingen af et it-system til understøttelse nye ejendomsvurderinger med samlet 148,2 mio. kr. inkl. renter og afskrivninger i 2016-2026. Med forhøjelsen på 148,2 mio. kr. bliver den samlede økonomiske ramme 268,1 mio. kr. Forhøjelsen vedrører dels en fordyrelse af de nødvendige it-integrationer til og tilretninger i SKATs eksisterende it-systemer og dels en regnskabsteknisk omlægning af fællesudgifterne i Skatteministeriet. Forhøjelsen af de økonomiske rammer følger af Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem og forelægges Finansudvalget, da den overstiger 10 pct. af den samlede projektøkonomi som forudsat i akt. 132 af d. 23. juni 2016. Merudgiften på 3,2 mio. kr. i 2017 finansieres af den på finansloven for 2017 under 35.11.50. Reserve til Skatteministeriet opførte reserve. Aktstykkets indhold er fortroligt, da det indeholder viden om de økonomiske estimater, der ligger forud for konkrete udbud af systemunderstøttelse. Aktstykkets fortrolighed ophæves efter indgåelse af bindende kontraktuelle forpligtelser med konkrete leverandører. Dette forventes at kunne ske i løbet af foråret 2017. b. De offentlige ejendomsvurderinger danner grundlag for opkrævning af grundskyld, dækningsbidrag (virksomheder mv.) og ejendomsværdiskat, der aktuelt genererer et årligt provenu til staten og kommunerne på ca. 40 mia. kr. Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016 en politisk aftale om, at der skal etableres et nyt ejendomsvurderingssystem, herunder et nyt it-system til understøttelse af vurderings- og klagehåndteringsopgaven. It-systemet udgør en forudsætning for at udvikle et nyt samlet ejendomsvurderingssystem, der er enkelt, gennemskueligt og omkostningseffektivt. Forberedelserne til det nye it-system er allerede igangsat med Finansudvalgets tiltrædelse af akt. 161 af 18. september 2015. It-projektet skal udvikle et nyt it-system med grundlæggende funktionali- AN013013
2 teter, der kan understøtte standardiserede og automatiserede vurderings- og klageprocesser og dermed bidrage til at sikre et kvalitetsløft af ejendomsvurderingerne. It-projektet er en del af et større program, der er forankret i Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) i Skatteministeriets departement, som har til formål at færdigudvikle og implementere det fremtidige ejendomsvurderingssystem, der ud over it-systemet også omfatter datagrundlag, vurderingsmodeller og -processer samt ny lovgivning mv. I akt. 132 af 23. juni 2016 gav Finansudvalget tilslutning til, at ICE fortsætter projektet med en forlænget tidsplan på samlet ét år med henblik på afslutning den 1. marts 2020 som følge af den tidligere regerings ønske om en udskydelse af de politiske forhandlinger om et nyt ejendomsvurderingssystem til efteråret 2016. Udskydelsen medfører, at et nyt it-system til vurdering af ejerboliger samt øvrige ejendomme først vil skulle overdrages til drift fra henholdsvis 2018 og 2019. Denne udskydelse samt tilslutning til relevant lovgivning er sidenhen bekræftet i den politiske aftale indgået den 18. november 2016 om et nyt ejendomsvurderingssystem. Status for tidsplan Skatteministeriet vurderer samlet set, at it-projektet kan tilvejebringes inden for den fastlagte tidsplan. Der er dog tale om et høj-risiko projekt, jf. risikovurderingen fra Statens It-projektråd, og risikoen for forsinkelser kan ikke udelukkes. Det er imidlertid fortsat Skatteministeriets vurdering, at projektet og de øvrige programaktiviteter vil kunne realiseres inden for den givne tidsplan som angivet i akt. 132 af 23. juni 2016. Status for udgifter til projektet I akt. 161 af 18. september 2015 blev udgifterne til projektet skønnet til 97,0 mio. kr. inkl. renter (2016-pl). Den tiltrådte forlængelse af tidsplanen i akt. 132 af 23. juni 2016 medførte en udvidelse af det samlede ressourcebehov for it-udviklingen med 22,9 mio. kr. i forhold til den i akt. 161 af 18. september 2015. Dermed udgjorde de samlede udgifter i akt. 132 119,9 mio. kr. inkl. renter (2016- pl). Skatteministeriet har efterfølgende identificeret et behov for at forhøje den økonomiske ramme yderligere dels som følge af en fordyrelse af de nødvendige it-integrationer til SKATs eksisterende it-systemer og dels som følge af en regnskabsteknisk omlægning af fællesudgifterne i Skatteministeriet. For så vidt angår fordyrelsen af de nødvendige it-integrationer, blev det i forbindelse med akt. 161 af 18. september 2015 samt akt. 132 af 23. juni 2016 forudsat, at der skulle gennemføres et arbejde med at tilpasse de eksisterende systemer i regi af SKAT. Arbejdet med tilpasninger er centralt for at sikre, at SKATs eksisterede systemer fungerer korrekt efter idriftsættelse af det nye ejendomsvurderingssystem. Det primære formål med dette arbejde er at skabe de nødvendige it-integrationer mellem SKATs eksisterende beregningssystemer og det nye system til ejendomsvurdering og dermed også kilden til fremtidige vurderingsdata. Arbejdet med skabe it-integrationerne, herunder de nødvendige tilpasninger i eksisterende systemer, er samlet i det såkaldte ICING-projekt. ICING-projektet skal også sikre håndtering af data fra registre i Grunddataprogrammet, som erstatter data fra ESR, der ikke kan kvalificeres som vurderingsdata, men som indgår i ejendomsværdiskatteberegningen. Kun med en fungerende integration til de eksisterende systemer vil SKAT fortsat kunne foretage beregninger af ejendomsværdiskat mv. I både akt. 161 af 18. september 2015 og akt. 132 af 23. juni 2016 er det forudsat, at ICING-projektet kunne gennemføres inden for det samlede program i regi af ICE samt en økonomisk ramme på ca. 10 mio. kr. fordelt over 2016 og 2017. Dette skøn var på daværende tidspunkt forbundet med stor
3 usikkerhed, ligesom omfanget af opgaven kun delvist stod klart. Efter at der er gennemført et væsentligt analysearbejde, herunder gennemført dialog med leverandører, og at det har været muligt at få det fornødne overblik over den generelle kompleksitet forbundet med gennemførelsen af integrationerne, har de forventede udgifter forbundet med tilretningerne vist sig at være væsentligt større end først antaget. Det vurderes således nu efter gennemførelsen af analysearbejdet, at der som led i ICING-projektet er behov for at gennemføre tre delaktiviteter, som samlet set medfører merudgifter på ca. 112,5 mio. kr., ekskl. renter og afskrivninger. Delaktiviteterne og merudgifterne i den forbindelse fordeler sig således: Dataudvekslingsfunktionalitet: Der skal implementeres en databank, der sammenstiller de nye vurderinger med andre kildedata, herunder fx ejer- samt BBR-oplysninger, der er nødvendige for at kunne beregne ejendomsværdiskatten samt udstille detailoplysninger i forbindelse med årsopgørelsen. Som en del af databanken overtager SKAT en opgave med sammenstilling af data, der tidligere blev varetaget af eksterne leverandører. Overdragelsen til SKAT skal være medvirkende til at sikre, at vigtig viden om de eksisterende it-systemer i SKAT hjemtages, og at der kan sikres hensigtsmæssige tilpasninger af øvrige legacysystemer. Databanken tilrettelægges, så der ikke opbygges parallelle systemer til data, der kan hentes fra Datafordeleren i grunddataprogrammet. Delaktiviteten medfører merudgifter på ca. 35,4 mio. kr., ekskl. renter og afskrivninger. Tilpasning af legacysystemer: Der skal etableres en kommunikation og integration mellem det nye system for ejendomsvurdering og de af SKATs systemer, der beregner ejendomsværdiskat på baggrund af vurderingerne. Tilpasningerne skal endvidere sikre, at øvrige basisdata, blandt andet fra Grunddataprogrammet, tilgår disse systemer til beregnings- og visningsformål. Tilretningerne skal ske i SKAT s såkaldte legacy-systemer i form af bl.a. EVS, SLUT m.fl., der er udviklet tilbage i 1960 erne i ældre kodesprog som blandt andet Cobolt og PL/1. Der er ikke taget stilling til, i hvilket omfang det er muligt at udbyde de berørte systemer, herunder især fordi systemerne baserer sig på forældede teknologier og er meget mangelfuldt dokumenterede. De løbende tilretninger, der er foretaget inden for systemerne, er derfor som følge heraf blevet foretaget inden for rammerne af de oprindelige kontrakter. Skatteministeriet har siden 2015 undersøgt mulighederne for at etablere en bedre leverandørstyring, herunder ved anvendelse af mulighederne i den nye tilbudslov om konkurrencepræget dialog. Arbejdet pågår stadig, og tilretningerne vil som følge blive gennemført efter den hidtidige praksis. Den konkrete løsning har til hensigt at lave færrest mulige tilpasninger af de ældre systemer i SKATs outsourcede systemportefølje. Det medfører ligeledes, at tilpasningerne kan gennemføres med lavest mulige risiko for at påvirke øvrige dele af projektet og med en relativt lav merudgift. Delaktiviteten medfører merudgifter på ca. 43,9 mio. kr., ekskl. renter og afskrivninger. Tilbagebetalingsfunktionalitet: Endelig skal der sikres en tilbagebetalingsfunktionalitet, der gennem tilretninger i årsopgørelsen om tidligere års skattebetaling for at kunne oversende disse beregninger til det nye vurderingssystem og øvrige betalingssystemer. Delaktiviteten medfører merudgifter på ca. 7,7 mio. kr., ekskl. renter og afskrivninger. For så vidt angår den regnskabsteknisk omlægning af fællesudgifterne i Skatteministeriet vedrører den omlægning af betalingen af fællesudgifter, herunder husleje, der overføres fra SKAT til Skatteministeriets departement, så en andel af disse udgifter fremadrettet indregnes i it-projektet og afskrives sammen med øvrige udgifter i it-udviklingen.
4 Skatteministeriets departement har ikke tidligere direkte afholdt husleje og andre fællesudgifter. I stedet har udgifterne været afholdt af Skatteministeriets koncerncenter i SKAT. Som følge af at departementet er blevet udvidet med tre implementeringscentre, er der imidlertid opstået et styringsmæssigt behov for at kunne give et mere retvisende billede af de fulde omkostninger forbundet med at drive de nye implementeringscentre, hvilket desuden er i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger. Departementet vil derfor fra 2016 og frem selv afholde udgifter til husleje mv. Derfor vil der ske tilpasning af de afledte omkostninger pr. årsværk, der er tilknyttet it-projektet i ICE. Merudgifter til fordelte fællesudgifter andrager sig samlet set ca. 8,7 mio. kr. i perioden 2017-2020. Det bemærkes, at Skatteministeriet foruden de to elementer bag forhøjelen af den økonomiske ramme som beskrevet ovenfor er i gang med at konsolidere de samlede økonomiske rammer for itprojektet som led i udmøntningen af den politiske aftale om Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem, hvormed de fleste krav til it-systemet nu kan fastlægges. Det indebærer blandt andet, at den samlede leveranceplan og ændringer hertil i forbindelse med den politiske aftale gennemgås, og at den samlede økonomi derved konsolideres. Dette ligger i forlængelse af den foreliggende aftale med Statens It-projektråd om udarbejdelse af en business case for det samlede arbejde, når relevant lovgivning er behandlet i Folketinget, og de endelige krav til systemet dermed kan fastlægges. Dette forventes at ske medio 2017, og Finansudvalget forelægges snarest herefter aktstykke om den samlede økonomi. Udgifterne afholdes i perioden 2017 til 2020 og afskrives som del af det samlede aktiv over 8 år fra første del af anlægget ibrugtages i 2018, jf. bestemmelserne om immaterielle anlægsaktiver i Moderniseringsstyrelsens Økonomisk-Administrative Vejledning (ØAV). Den samlede økonomiske ramme for it-projektet efter forhøjelse af den økonomiske ramme er fremstillet i tabel 1: Tabel 1. Udgiftsbaseret budget Mio. kr., 2016-priser 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Årsværk 3,3 13,0 14,0 14,0 14,0 3,5 61,9 Fællesudgifter - - 2,7 2,7 2,7 0,7 8,7 Hardware og licenser 1,2 3,4 3,4 3,4 3,4 0,9 15,8 Konsulenter 0,6 6,2 6,2 0,7 0,7 0,2 14,6 Risikopulje - - - - - 10,1 10,1 I alt, it-projekt 5,2 22,6 26,3 20,8 20,8 15,3 111,1 Årsværk 0,0 2,5 1,2 0,7 0,7 0,7 5,7 It-tjenesteydelser 0,0 5,7 0,3 0,0 0,0 0,0 6,0 Øvrige driftsudgifter 0,0 0,9 0,2 0,2 0,0 0,0 1,2 Årsværk til aktivering 0,0 1,5 6,6 4,0 1,2 0,0 13,4 Immaterielle aktiver 0,0 0,1 41,7 15,1 3,3 0,3 60,5 Materielle aktiver 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 Risikopulje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 25,5 25,5 I alt, integrationer 0,0 10,7 50,1 20,0 5,2 26,5 112,5 I alt 5,2 33,3 76,4 40,9 26,0 41,8 223,5 Forudsat på akt. 132 af 23. juni 2016 5,2 22,6 23,6 18,1 18,1 12,0 99,7 Difference 0,0 10,7 52,7 22,7 7,9 29,9 123,8 Det omkostningsbaserede budget på i alt 268,1 mio. kr. er vist i nedenstående tabel 2. Tabel 2. Omkostningsbaseret budget
5 Mio. kr., 2016- priser Aktiverbare udgifter, afskrivninger Ikke-aktiverbare udgifter 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 I alt 0,0 0,0 0,0 15,1 22,8 21,1 21,5 21,6 21,6 21,6 21,6 7,1 172,6 1,2 3,3 3,3 3,3 3,3 36,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37,3 I alt eks. renter 1,2 3,3 3,3 18,4 24,5 57,9 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 7,1 223,5 Renter 0,2 1,7 5,3 5,8 7,4 6,6 5,6 4,6 3,5 2,3 1,1 0,4 44,6 I alt 1,4 5,0 8,7 24,2 31,9 64,5 27,2 26,2 25,1 23,9 22,7 7,4 268,1 Forudsat på akt. 132 af 23. juni 2016 1,4 4,5 5,5 11,8 15,9 20,7 12,2 11,7 11,2 10,7 10,2 4,1 119,9 Difference 0,0 0,5 3,2 12,4 16,0 43,8 15,0 14,5 13,9 13,2 12,5 3,3 148,2 Merudgifter vedrørende fordeling af fællesudgifter afholdes inden for Skatteministeriets eksisterende økonomiske rammer. Øvrige merudgifter til og med 2020 afholdes inden for de afsatte midler til investeringsplanen for skattevæsenet. Efter 2020 er der ikke taget endelig stilling til finansiering af merudgifterne. Gevinster ved projektet Der er ikke identificeret ændringer i de identificerede gevinster i akt. 161 af 18. september 2015, hverken som følge af forlængelsen af tidsplanen i akt. 132 af 23. juni 2016 eller udvidelsen af de økonomiske rammer i nærværende aktstykke. De primære gevinster ved it-systemet vil dermed fortsat være: 1. Forbedret accept fra ejendomsejere af ejendomsvurderinger og klageafgørelser og over tid forbedret kundetilfredshed. 2. Højere medarbejdertilfredshed i SKAT og Skatteankestyrelsen og dermed også forventelig mere effektive og mindre syge medarbejdere. 3. Færre genoptagelsessager over tid som følge af færre fejl. 4. Færre klager (over tid) som følge af konsistente, gennemsigtige og veldokumenterede ejendomsvurderinger. 5. Kortere sagsbehandlingstid som følge af digitalt understøttet vurderingsgrundlag, regelbaseret og systemunderstøttet ejendomsvurdering med bedre støtteværktøjer til vurderingen. Risikoprofil Skatteministeriet vurderer, at tilpasningen af de eksisterende systemer i SKAT udgør en væsentlig risiko i gennemførelsen af det samlede arbejde med at tilvejebringe et nyt ejendomsvurderingssystem. Dette skyldes primært den stramme tidsplan og de mange eksterne aktører, der skal bidrage til tilretningerne. Det er dog forventningen, at det fortsat er muligt at gennemføre tilpasningerne af de eksisterende systemer i rette tid til, at det samlede ejendomsvurderingssystem kan gennemføres inden for den forudsatte tidsplan. Derudover bemærkes det, at selvom indgåelsen af den politiske aftale om Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem sætter rammerne og retningen for indholdet i et nyt, samlet ejendomsvurderingssystem, så er opgaven med at gennemføre de konkrete afklaringer til at udvikle den tekniske løsning fortsat omfattende og forudsætter en væsentlig indsats i løbet af 2017, blandt andet for at sikre kravstillelse af udeståender fra den politiske aftale mv.
6 Der er ligeledes fortsat flere øvrige væsentlige risici forbundet med tidsplanen, herunder gennemførelsen af de forudsatte dataforbedringsprojekter på tværs af en række myndigheder uden for Skatteministeriet, implementeringen af et nyt samlet ejendomsvurderingssystem, implementeringen af en ny vurderingsstyrelse m.fl. Det er dog fortsat Skatteministeriets vurdering, at den tidsplan, som blev tiltrådt i akt. 132 af 23. juni 2016, kan realiseres som forudsat. For at kunne imødekomme disse risici er den tidligere afsatte risikopulje i akt. 132 af 23. juni 2016 udvidet, så den nu samlet set andrager 35,6 mio. kr., hvoraf ca. 10,1 mio. kr. vedrører risikopuljen til et nyt ejendomsvurderingssystem. Den resterende del vedrører en risikopulje til håndtering af arbejdet med tilpasninger i eksisterende systemer, herunder forskudsopgørelsen, årsopgørelsen m.fl. i regi af SKAT. Risikopuljen udmøntes kun, såfremt der indtræffer hændelser, der kan påvirke den forudsatte tidsplan i væsentlig grad. Behandling i Statens It-projektråd I overensstemmelse med reglerne for statslige it-projekter blev projektet som en del af det samlede program i juli 2015 forelagt Statens It-projektråd. Rådet vurderede den 22. juli 2015 ICE som et projekt med høj risiko. Den høje risikovurdering var en konsekvens af den ambitiøse tidsplan og projektets mange afhængigheder, der afklares parallelt, og hvor der på daværende tidspunkt ikke var fastlagt en politisk aftale og en eventuel ny lovgivning. I forlængelse af rådets risikovurdering og anbefalinger blev der i december 2015 gennemført et eksternt review af projektet. Reviewet har blandt andet fremhævet en række forslag til forbedringer af organisationen på kort og mellemlangt sigt. Reviewets resultater er blevet præsenteret for rådet, ligesom Skatteministeriet har udarbejdet en handleplan til at efterkomme alle anbefalinger i forlængelse af reviewet med henblik på fuld efterlevelse enten som følge af allerede igangsatte arbejder eller på baggrund af nye initiativer. Handleplanen er oversendt til Statens It-projektråd. Tilsvarende har Skatteministeriet besluttet, at der i 2017 gennemføres en ekstern opfølgning på dette review. Arbejdet med at tilvejebringe de fornødne integrationer til de eksisterende systemer i SKAT var forudsat håndteret inden for de økonomiske rammer forudsat i akt. 161 af 18. september 2015 og akt. 132 af 23. juni 2016. I takt med at it-projektets rammer har ændret sig i forhold til det grundlag, som Statens It-projektråd risikovurderede i 2015, primært som følge af, at der er gennemført en afklarende dialog med eksterne leverandører, at tidsplanen for arbejdet er kendt, og at tilretningernes omfang er belyst og vokset, gennemfører Skatteministeriet i samarbejde med Statens It-projektråd en dialog om it-projektet med henblik på at indhente opdaterede observationer om projektet. Skatteministeriet har derfor aftalt en nærmere proces for replanlægningen med Statens It-projektråd, der blev påbegyndt medio december 2016 og afsluttes med opdaterede observationer om it-projektet primo 2017. Folketingets Finansudvalg orienteres om Statens It-projektråds observationer samt Skatteministeriets tilknyttede handleplan i forbindelse med forelæggelse medio 2017. Tidsplan for fremtidige orienteringer Forlængelsen af projektets samlede tidsplan får ikke konsekvenser for projektets tidsplan for orienteringer af Finansudvalget, hvorved den i akt. 132 forudsatte tidsplan fastholdes. Dog tilgår forelæggelse om samlet økonomi samt anbefalinger fra Statens It-projektråd og Skatteministeriets handleplan herpå fra medio 2017, jf. tabel 3: Aktivitet Forelæggelse efter forventet vedtagelse af forslag til ny vurderingslov og dermed fastlægges af de endelige 3. kvartal 2017 Dato
7 økonomiske rammer til projektet samt orientering om anbefalinger fra Statens It-projektråd samt Skatteministeriets tilknyttede handleplan herpå. Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 1. fase samt projektstatus i øvrigt Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 2. fase samt projektstatus i øvrigt Orientering i forbindelse med idriftsættelse af 3. fase samt projektstatus i øvrigt Orientering om projektets drift og effekter ét år efter overgang til fuld drift 2. kvartal 2018 2. kvartal 2019 2. kvartal 2020 2. kvartal 2021 De bevillingsmæssige konsekvenser af forhøjelsen i 2017 kan specificeres således på under- og standardkonti: 09.11.01. Departementet (Driftsbev.) 20. Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger 22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,2 mio. kr. 35.11.50. Merudgifter til Skatteministeriet 30. Ejendomsområdet 49. Reserver og budgetregulering -3,2 mio. kr. c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektets udvikling kan fortsætte med henvisning til Budgetvejledningens pkt. 2.2.18.3. d. Skatteministeriet søger på ovenstående baggrund om tilslutning til at projektet fortsættes med en forhøjelse af den samlede økonomiske ramme for projektet med 148,2 mio. kr. Merudgifterne i 2017-2020 afholdes af den på finansloven for 2017 under 35.11.50. Reserve til Skatteministeriet til formålet afsatte reserve, der udmøntes på 09.11.01. Departementet. Merudgifter til interne fællesudgifter på i alt 8,7 mio. kr. i 2017-2020 afholdes inden for Skatteministeriets eksisterende rammer. Der er ikke taget stilling til finansiering af udgifterne efter 2020. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2017 opføres følgende: Udgift 09.11.01. Departementet (Driftsbev.) 3,2 mio. kr. 35.11.50. Merudgifter til Skatteministeriet -3,2 mio. kr.
8 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 2. marts 2017 KARSTEN LAURITZEN / Jens Daugaard Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 02-03-2017