Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Relaterede dokumenter
Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Varde kredsens A-NYT & EU VALG tema.

-NYT. Af Kjeld Anker Espersen, Byrådsmedlem for Socialdemokraterne

-NYT. Kommunevalget En klar og markant fremgang for Socialdemokraterne,

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Nyhedsbrev nr Socialdemokratiet Tønder kredsen

-NYT. Det handler om værdier. Hvad ønsker vi af et velfærdssamfund? Varde Kredsforening Orienterer - januar 2010

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev oktober 2016

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Ø-posten, december 2014

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Socialdemokraten. Socialdemokraterne i Varde Nr 4

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget Side 1 af 8

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Socialdemokraten. Nyt fra formanden. er velkommen. Det foregår fra kl på 3F i Varde.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

Socialdemokratiet i Rudersdal

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev april 2016

Så er der ikke mange dage til jul og Venstre i Skanderborg kommune vil gerne ønske alle medlemmer en glædelig jul samt et godt nytår.

Kære politikkere. Læs venligst nedenstående der er kopieret fra referatet fra mødet. Jeg har kommenteret forslagene længere nede.

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Varde kredsens nyhedsbrev & A-nyt.

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

Konference for skolebestyrelser og ledere i grundskolen. At træde i karakter og få gode karakterer den 28. og 29. august 2015

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Vi vil være bedre Skolepolitik

Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til.

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Karneval i Aalborg Øst

Vores Stemme marts 2010

Baggrund for dette indlæg

Referat arbejdsudvalgets temadag

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

TAK. Nr årgang

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

V-Mail maj 2018 LÆS I DENNE UDGAVE: KOMMENDE ARRANGEMENTER: Grundlovsmødet (5. juni) Mød Morten Løkkegaard (8. maj) EU-opstillingsmøde (16.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Efterårsmødet mellem Udvalget for Økonomi og Erhverv og udviklingsrådene

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Frørup September 2015

Støtteforeningen

Ø-posten, december 2015

Harald Børsting 1. maj 2014

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet juni 2014 (Det talte ord gælder)

Besparelser. Nr årgang

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Helle Øst Udviklingsråd

Generalforsamling i Udviklingsrådet Hellevest

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt:

Rekruttering af frivillige i foreninger

ANNI MATTHIESEN NYHEDSBREV: 15/05/19

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Kommunelobby hvordan? Kommunikationsdøgn, Korsør 12. oktober 2018

Hvordan skabes et folkeligt engagement i lokalsamfundet i store kommuner?

NYT FRA FORMANDEN KÆRE MEDLEMMER

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

NYT FRA: KF-formanden Folketingsmedlem. KOMMENDE ARRANGEMENTER: Valg-Debatmøde i Gråsten (4. juni)

Der har været brugt mange advokattimer og søvnløse nætter for bestyrelsen. Det var jo Davids kamp mod kæmpen Goliat. Men vi fik væltet kæmpen!

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Dagsorden Kredsbestyrelsesmøde den 22. januar 2018

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

(Det talte ord gælder)

S8-NYT. Socialdemokraterne i Valby 8 Kreds. Nr 1 April 2015

Stærke værdier sund økonomi

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Sammen om den offentlige sektor

Er reformen et hit? Af formand Lene Høiriis Nielsen

Beretning fra børnehaveklasselederudvalget FSL 2018

Nyhedsbrev sommer 2015.

Sendt elektronisk den 29/ og omdelt i postkasser, hvor disse findes i sommerhusområdet.

Det Konservative Folkeparti i Silkeborg

POLITISK ARBEJDSPLAN SF I RANDERS KOMMUNE

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Transkript:

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. Kredsformand Finn Ladegaard. September 2013 Så er valgkampen i gang. Socialdemokraterne i Varde kommune er nu for alvor klædt i arbejdstøjet, for at føre en god og spændende valgkamp frem til d.19. november 2013. Det gælder både organisationen og de nuværende medlemmer af Byrådet, samt de nye og kommende kandidater til både Byråds og til Regionsrådets valget. Vi står nu med et stærkt hold af kandidater som sprudler af energi, som man vil kunne møde i de kommende uger på både gader og stræder samt til diverse møder rundt i hele kommunen og i regionen. Ligeledes vil man kunne møde disse på A - standen, på den kommende Fritids og Forbrugermesse i Helle Hallen i weekenden d. 28 & 29 september, så her håber vi at rigtig mange vil lægge vejen forbi og få en god politisk snak omkring de ting der rører sig i samfundet, både på kommunal og på regionalplan. Lad os nu denne gang atter vise borgerne i hele Varde kommune at vi kan formå at få ændret på den politiske magtbalance i Byrådet, således at vi kan sikre en stabil og konstruktiv og mere menneskevarm politik ført frem i den kommende byrådsperiode til gavn for alle borgere i hele kommunen. Så derfor er det vigtigt at huske, at sætte krydset ud for en af vore kandidater på liste A på stemmesedlen, til både byråds og til Regionsråds valget. God valgkamp! Med venlig hilsen Finn Ladegård Kredsformand.

Byrådsmedlem og Gruppeformand, Kjeld A. Espersen Nyt fra Budgetseminaret i Nymindegab! Et vigtigt emne har optaget byrådsgruppen i denne uge. Det kommende budget for 2014 og overslags årene. I to dage har byrådet været samlet for at evt. at blive enige om et fælles forslag, som i de sidste tre foregående år. I skrivende stund er vi ikke færdige endnu. Men lad det være slået helt fast, at vi i byrådsgruppen ikke udelukkende går efter et budgetforlig med de øvrige partier, men vægter indholdet højere. Et forlig er ikke et mål i sig selv. Et eksempel som diskuteres er skoleområdet. Vi mener skolerne i de sidste år har været meget i fokus. Vi husker debatten om at samle 7. klasserne, dernæst Campus, efterfulgt af nedlæggelse af tre skoler i forbindelse med Sparekataloget, og som det mest aktuelle, den nye skolereform. Det tager mindst et år før reformen er fuldt implementeret på alle 17 skoler. Samtidig har flertallet i byrådet bestemt at hele skolestrukturen skal tages op igen, til næste år, af det nye byråd! Vi mener det vil give så meget uro, og har givet uro at skolerne nærmest er handlingslammede i lang tid. Og ikke mindst, hvad bringer fremtiden for dem? Vores udspil er, giv skolerne fred de næste fire år. Lad den nye reform bliver indført i ro og fred. Skoler og ikke mindst børn og forældre har behov for ro nu. Vi ved godt der på nogle skoler er faldende børnetal, men vi ved også i tilfælde af vi lukker en skole, så er der stor sandsynlighed for der skyder en friskole op dagen efter. Og det bliver samfundet ikke rigere af og undervisningen ikke bedre. Byrådet skal selvfølgelig også bruge perioden til at afstikke linierne for skolestrukturen, men det skal være i mere fremadrettede, visionære og holdbare løsninger. Lad os sætte gang i langtidsplanlægningen,...det fortjener vore skoler, børn og forældre. Med venlig hilsen Kjeld Anker Espersen.

Byrådsmedlem, Søren Laulund. Alle børn skal trives og blive så dygtige de kan - Varde kommune også på vej mod skolereformen. Med min overskrift sættes et par af de overordnede mål med reformen fast, ligesom det sidste mål absolut ikke må glemmes: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Alle vigtige fokusområder som Varde byråd har et ansvar for vil blive efterlevet ud fra byrådets parathed til at gennemføre en bæredygtig reform. Det vil være mit håb, at byrådsflertallet vil have forståelse for, at reformen vil have behov for nødvendige økonomiske prioriteringer, hvis vores skoler skal lykkes med reformen. Forhåbentlig vil vi kunne stå samlet om, at gøre vores gode skoler endnu bedre ved at finde sammen i byrådet og sætte en retning for skolernes resultater og læringsmiljøer. Det vil kræve vilje fra alle til sammen at sætte nogle gode rammer og mål for indsatser, så skolerne flyttes i den rigtige retning, og her vil økonomien have en naturlig prioritering. Et skridt på vejen var da vi i år blev enige om anvendelsen af lockout midlerne, hvor der netop blev besluttet i modsætning til flertallet af øvrige kommuner, at fastholde pengene i skolevæsenet. I den forbindelse blev der lagt op til en forbedret inklusion med særlig fokus på kompetenceudvikling af skolens medarbejdere. Udover dette tiltag vil jeg arbejde for, at der sættes yderlig støtte af til klasser med inkluderede elever, herunder øget undervisning med 2 voksne med faglige kvalifikationer. Ydermere vil jeg arbejde for, at der på alle skoler vil være fagligt kvalificerede ressourcepersoner, der kan rådgive og vejlede kollegaerne, og når det er nødvendigt indgå i undervisningen. Til sidst vil jeg fremhæve 3 vigtige fokusområder fra oplægget til skolereformen, hvor der fremover vil være en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring, samt et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere, ligesom der vil være behov for få klare mål og forenklinger af regler. Disse områder ligger i god tråd med målsætningerne for Varde kommunes folkeskoler, og jeg ser med spænding frem til de kommende forhandlinger og arbejde med reformen. Med venlig hilsen Søren Laulund Byrådsmedlem

Byrådskandidat, Conny Knigge. Jeg har altid interesseret mig for politik og for hvordan det udmøntede sig i praksis. Jeg er uddannet socialrådgiver i 1989 og var allerede under uddannelsen engageret i studenterpolitisk arbejde, men først i en moden alder besluttede jeg mig for at melde mig ind i et parti og gå aktivt ind i politik. Jeg ser og hører jo dagligt hvordan politiske beslutninger påvirker borgernes liv, fordi man ikke ser slutproduktet af dem. Jeg stillede op til kommunalvalget i 2009 for første og eneste gang mente jeg, men da partiet manglede en kandidat fra vest besluttede jeg, som en god socialdemokrat, at stille op igen. Jeg gør det dog også, fordi jeg fortsat har en lyst og interesse for politisk arbejde. Og, kald mig bare naiv, men jeg tror også på, at jeg kan gøre en forskel. Jeg bor på landet, i turistområdet, nær en by med et kultur- og idrætscenter. For mig at se har kommunesammenlægningen haft betydelig indflydelse på det område jeg bor i. Jeg vil arbejde for Varde kommune med udgangspunkt i mit område. Mine mærkesager er kulturpolitik, landdistrikterne og turisme, emner, der berører mig hver dag. En aktiv og målretter kulturpolitik er grundlaget for udvikling for alt. En god kulturpolitik retter sig mod alle borgere i Varde kommune og de besøgende. Uanset, hvordan man ser på kommunen, så er vores landdistrikter, større end byområder. Jeg vil arbejde for at oplandet fortsat skal være attraktivt at bosætte sig i. Der skal være arbejdspladser og pasningsmuligheder og der skal være transportmulighed. Turisterne er en væsentlig indtægtskilde for kommunen, men det er vigtigt at vi er opmærksomme på vores natur. Turisterne kommer også på grund af vores enestående natur, vi skal være nuancerede i vores turisttilbud. Jeg sætter min hat som jeg vil og jeg gør det med egen stil :-) Venlig hilsen Conny Knigge

Kredsforeningen for Socialdemokraterne i Varde Kommune. Du/ I indkaldes til Kredsens Politiske Generalforsamling Onsdag d. 25.september 2013 kl. 19.00 i mødelokalet hos 3F. Ndr. Boulevard 97, 6800 Varde. Dagsorden iflg. lovene. Alle medlemmer er velkommen, så bare mød talstærkt op og få indflydelse på den politiske dagsorden i Kredsen samt i Byrådet i de kommende 4 år. Her kan man samtidigt få hilst på de nuværende byrådsmedlemmer og alle de nye kandidater, som har mulighed for at være tilstede denne aften. Vel mødt! Med venlig hilsen Bestyrelsen En lille opfordring fra vores medlemsansvarlige. Jeg vil gerne opfordre alle vore medlemmer som endnu ikke har opgivet deres mail adresser til os, om at sende den til mig således at vi fremover kan sende vores A - Nyt og vores Nyhedsbreve, samt øvrige informationer og indkaldelser til møder og generalforsamlinger direkte i din indbakke. De penge vi sparer på porto, kan vi i stedet bruge til aktiviteter samt møder, og ikke mindst kan de anvendes i forbindelse med de kommende valgkampe. På forhånd tak for hjælpen. Medlemsansvarlige: Frede S. Pedersen, mail:mail6840c.dk

Per Bonde Nielsen, Kandidat til Regionsrådet. Styrkelse af infrastrukturen er en mærkesag. Jeg er 68 år og bor i Varde gift med Karin. Jeg er født i Hjørring, hvor jeg havde min skolegang. Jeg blev udlært maskinarbejder i Hjørring, men efter militærtjeneste blev jeg efter ansøgning ansat i politiet. Jeg fik i 1976 ansættelse ved politiet i Varde, hvor jeg var til min pension 1 2005. Jeg er på 4. periode politisk valgt til menighedsrådet i Varde, hvor jeg er næstformand. Jeg er desuden medlem af ældrerådet i Varde kommune, hvor jeg også er næstformand En af mine politiske mærkesager er infrastrukturen, hvor vi skal at satse på en miljørigtig kollektiv trafik af høj kvalitet, så busser og tog bliver et godt alternativ til at køre i egen bil for mange flere. Det gælder ikke alene i og mellem de større byer, hvor tusindvis af mennesker rejser hver dag, men også på de mindre befolkede steder, således den kollektive trafik kan være med til at binde vor region sammen. Der skal hele tiden sikres en god infrastruktur i og omkring Region syds internationale lufthavn i Billund Poul Verner Christensen, Bestyrelsesmedlem. Sæt et sikkert X på stemmesedlen d. 19.november 2013. Husk at sætte dit kryds på stemmesedlen d. 19.november 2013 ud for Per Bonde Nielsen, så vi sammen kan få valgt en stærk og handlekraftig person ind i Regionsrådet i regionen i SydDanmark. Per, er en person med nogle gode Socialdemokratiske holdninger, som vil varetage vore interesser i Regionsrådet til gavn for både borgerne i Varde kommune, samt for borgerne i hele Regionen. Med venlig hilsen Poul Verner Christensen

Sommeren er ved at være ovre. Folketingskandidat, Niels Ole Beck Vi må sige det har været en alle tiders sommer vi har haft i år. Forhåbentlig har alle haft mulighed for at slappe af. Fra nu af og frem til den 19. november står den på intensiv valgkamp. Den måde Socialdemokratiet kan få et godt valg på til byrådet og til regionsvalget er at alle medlemmer er synlige alle steder og man giver sig tid til at beskrive den politik vi står for. For at starte lokalt må vi sige der er brug for den Socialdemokratiske stemme i byrådet. Hvordan vil Varde se ud hvis den borgerlige side af byrådet fik frit spil. Der vil ikke gå længe før det første hotel vil ligge ude på stranden. Jeg tror Venstre og turistbranchen i vores område tager fejl ved at tro man kan tiltrække turister ved at hoteller og sommerhuse ligger i vandkanten. De turister vi får besøg af er nogen som kan lide den særprægede natur vi har. Den vil blive ødelagt hvis de borgerlige kræfter får frit spil. Det kan man se på hvordan de giver tilladelse til at bygge ved Sea West, hvor de har fået lov af det venstre flertal vi har i byrådet til at overskride byggelinjen. Vi skal sælge vores egn til turister på den natur og de strande vi har. Turistbranchen er afhængig af to ting. Det ene er vejret og det kan selv Socialdemokrater ikke gøre noget ved, det andet er at priserne i sommerlandet skal holdes i ro sådan det bliver til at betale at være på ferie i Danmark. Den sidste ting der vil tiltrække turister, er at der er en professionel service på stedet. Det er da en fantastisk dygtig Borgmester vi har. Kan i huske sidste år på erhvervslivets hitliste over hvilke kommuner der var erhvervsvenlige? Der lå Varde kommune på en 61 plads. Borgmesteren sagde nu ville han sætte sig i spisen for at få løftet Varde kommune. Nu er den nye liste for 2013 og der er Varde kommune rykket tilbage på en 64 plads. Denne lille historie fortæller alt om det styre Varde kommune har lige for tiden og det skal vi lave om på. Det som Socialdemokraterne står for er faktisk alt det som erhvervslivet efterspørger. Vi står for at arbejdskraften skal opkvalificeres, at infrastrukturen skal forbedres. Det kommende år bør fokusset for Varde kommune være, hvordan gør vi Varde kommune til en attraktiv kommune for erhvervslivet? Vi skal til at forstå Varde kommune som en enhed. Vi skal tænke på, hvor er det naturligt der bliver etableret industri- arbejdspladser og sørge for at det bliver gjort klar sådan infrastrukturen er på plads. I Varde kommune har vi to steder hvor industrien har klumpet sig, det er i Varde og i Ølgod. Dernæst skal vi have den nødvendige arbejdskraft i kommunen. Det starter allerede i folkeskolen, hvor kommunen skal sørge for vi har den bedste folkeskole. At en kollektive trafik er på plads, sådan man kan bruge den til arbejde, til skolen og til festen. Vi får først den bedste folkeskole, når politikkerne finder modet til at sige, hvilken skole der skal være tilbage. Det er også først der, ressourcerne bruges optimalt. Fortsat.

På landsplan har regeringen fremlagt deres finanslov, hvor der bliver satset på vækst. Vækst er vejen ud af krisen vi befinder os i. Generelt kan man fremhæve, at der i 2014 kommer flere i arbejde i både den private og offentlige sektor som følge af regeringens politik. Det er ikke enorme antal, og selv om det lysner nu, skal gunstigheden af de økonomiske udsigter selvfølgelig ikke overdrives. Men tilbage står, at der faktisk begynder at være en fremgang nu, lidt flere kommer i arbejde og der er råd til at udvikle velfærden fremadrettet. Med finansloven kan vi tage en række nye initiativer på det sociale område, på uddannelsesområdet, på miljøområdet og med en styrket indsats imod social dumping. Det kan vi, fordi regeringen har truffet en række svære, men rigtige, beslutninger, og derfor har råd til en lille vækst i den offentlige sektor. Ingen af disse tiltag ville der vel at mærke være råd til, hvis Venstres nulvækst-regime var gældende. Venstre på kommunal og landsplan har en fællesnævner og det er at det må ikke koste noget. Når Venstre har den holdning vil det betyde tilbagegang såvel på landsplan og på byrådsplan. Derfor har vi noget at kæmpe for den 19. november både til kommune og regionsvalget. God valgkamp til alle. Med venlig hilsen Niels Ole Beck Folketingskandidat.

Christel Schaldemose. Af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) Du har rettigheder på din rejse i EU! I den søde sommertid rejser mange danskere på ferie til udlandet. Det er skønt med ferie, men rejsen til feriedestinationen går ikke altid som planlagt. Vi er mange, der har oplevet at et fly bliver forsinket eller ligefrem aflyst. Det er en sur situationen at stå i og desværre kender alt for få danskere til de passagerrettigheder, som findes i EU. Uanset om du rejser med tog, skib eller fly i Europa, så har du rettigheder. Ved flyforsinkelser på over fem timer, har du for eksempel ret til en tilbagebetaling af din billet. Du kan også have ret til forfriskninger, måltider, et gratis telefonopkald og eventuelt en overnatning, afhængigt af flyveturens og forsinkelsens længde. Der er altså en række rettigheder, som vi rejsende sjældent kender til eller er opmærksomme på. Det er ærgerligt, at rejsende i Europa ikke er bedre informeret om rettighederne på deres rejse. To ud af tre rejsende er ikke bekendt med, at de i tilfælde af tre timers forsinkelse kan være berettiget til en kompensation på mellem 1500-4200 kroner. Det er mange penge at gå glip af bare fordi man ikke er ordentlig informeret. Jeg vil derfor forsat kæmpe for de rejsendes rettigheder i Europa-Parlamentet. Men vi politikere bærer ikke ansvaret alene. Rejseselskaberne skal også påtage sig et ansvar og blive bedre til at oplyse om EU's passagerrettigheder. Jeg ønsker alle en god sommer og håber på, at de udenlandsrejsende får en problemfri tur. Den europæiske bilindustri modarbejder borgernes sikkerhed De fleste kender en person, der har været med i en trafikulykke og ved, at der kan være dyrebare minutter at hente, hvis man er hurtig til at taste 112 og hjælpen kommer med det samme. Europa-Parlamentet arbejder derfor lige nu med et nyt direktiv, der skal gøre det muligt for alle nye biler at ringe 112, hvis uheldet er ude. Men den europæiske bilindustri kæmper imod og forsøger at forsinke ordningen af økonomiske årsager. Det er for galt. Hvordan kan man sætte en pris på menneskeliv? 220 danskere døde i 2011 i et færdselsuheld. Heraf døde 33 alene, fordi hjælpen kom for sent. Det er alt for mange menneskeliv. Nogle af disse kunne have været reddet, hvis det såkaldte Ecall-system havde været i bilerne. Systemet har været udviklet i årevis, men det har ikke været en obligatorisk del af de europæiske biler. Ecallsystemet koster 100 euro pr. bil - det vil sige ca.750 danske kroner, så det er ubegribeligt, at bilfabrikanterne har moral til at være modstandere. Her i Europa-Parlamentet vil jeg kæmpe for bil forbrugernes sikkerhed. Når vi for 750 kroner mere kan redde tusindvis af menneskeliv, er det bestemt en sag, der er værd at støtte. Jeg håber, at vi forbrugere kan vinde kampen over bilfabrikanterne, så det bliver mere sikkert at køre i europæiske biler.

Meld dig til en spændende konference! Demokrati -Lauget inviterer til konference om: Demokrati for de små. Lørdag den 19. oktober 2013 kl. 9.00-19.00 på Endrup kro EU - Danmark - Regionalt - Kommunalt - Lokalt - Personligt Formålet med konferencen DEMOKRATI FOR DE SMÅ Formålet med konferencen er at belyse demokratiet set fra de "små" s vinkel: borgeren og lokalsamfundet i forhold til kommunen. Kommunens forhold til regionen, regionernes forhold til staten og Danmarks forhold til EU. Vi skal diskutere barrierer og muligheder i den demokratiske proces på kryds og tværs af interesser med henblik på blandt erfaringsudveksling og vidensdeling. Derfor skal du deltage: Du får : Konkret viden om hvordan det kan lykkes - og hvad andre har gjort i den samme situation. - hvilke barriere skulle der forceres. Vi har tit diskuteret : "Fremtidens demokrati --- er det ved at blive demokratisk afskaffet?" Hvordan bliver folk interesseret og deltagende i demokratiet? Har folketinget alt for stor indflydelse? Skal kommunerne have mere selvstyre? Vi har stiftet foreningen: Demokrati - Lauget, som er en forening for alle der gerne vil bevare og udvikle demokratiet. Vi har inviteret: Esbjerg - Tønder - Varde - Vejen kommuner Lokalrådene i Nabokommunerne bliver inviteret. Vi håber således at de giver indbydelsen videre til sportsforeninger og andre foreninger i kommunen. De politiske partier bliver også inviteret. Alle borgere i Danmark er meget velkomne. Konferencen er tværpolitisk.

Programmet. Kl. 9.00-10.00 Rundstykker / kaffe Kl. 10.00-10.15 VELKOMST Kl. 10.15-10.45 Demokrati teoretisk / historisk: Museumsdirektør Mogens Hansen Kl. 10.45-11.15 EU og Danmark: MEP Christel Schaldemose Kl. 11.15-11.30 kaffe Kl.. 11.30-12.00 Regionens demokratiske problemstillinger - fx vedr. transport. Kl. 12.00-13.00 Frokost Kl. 13.00-13.30 Byrådsmedlem : Demokratiske problemstillinger Kl. 13.30-14.00 Lokal/ kommunalt Konkretpolitisk: Praktisk - ildsjæl Formand for Idrætsforening. Kl. 14.00-16.00 Workshops incl. kaffe Kl. 16.00-16.30 Præsentation af workshops Kl. 16.30-17.00 Opsamling Kl. 17.30-18.30 Spisning Pris: 200 kr pr. Deltager- I prisen er inkluderet : 3 x kaffe med hhv- rundstykker- kage - frugt- frokost og aftensmad. Deltagerne betaler selv øl-vand, der sælges til meget fornuftige priser. Tilmelding og betaling senest den 12.oktober til konto i Andelskassen: 5971 0008005800 Max 55 deltagere : Hvis du vil have yderlige oplysninger, hjælpe med arrangementet eller deltage: Kontakt : Helle Due Buchvaldt Folketingskandidat i Esbjerg OK : 42150305 mail: helle@buchvaldt.dk Kaj Emil Koman-Mejer : Formand Esbjerg OK : 41147663 mail: kajemilu@hotmail.com Der kan komme ændringer i programmet.

Bestyrelsen: Formand: Finn W. Ladegaard, Hovedgaden 7, Næsbjerg 6800 Varde, Tlf. 75 19 26 22 / 23 66 69 81 fla@nnf.dk Næstformand: John Knigge, Nymindegabvej 211 6855 Outrup, Tlf. 27241355 johnkn@sol.dk Kasserer: Jørn Lund Nielsen, Gartnervangen 7 6800 Varde, Tlf. 23414981 Mail: jlnielsen@privat.dk Medlemsregistrering: Frede S. Pedersen, Elmevej 4 6840 Oksbøl, Tlf. 25 79 03 61 Mail: 6840@c.dk Øvrige medlemmer af bestyrelsen: Birger Filskov, Nr. Nebel Kim Christensen, Tistrup Carsten Schultz - Nielsen, Varde Poul Verner Christensen, Årre DSU Formand: pt. ubesat. Byrådsgruppen: Byrådsmedlem 0g Gruppeformand: Kjeld Anker Espersen, Lupinvænget 1, 6800 Varde, Tlf: 75 21 12 15, Mail: kjae@varde.dk Byrådsmedlemmer: Ingvard Ladefoged, Byparken 21, Næsbjerg, 6800 Varde, Tlf:75 26 72 08 Mail: inla@varde.dk Marianne Bruun Kristiansen, Hedestien 37, 6800 Varde, 51159384 mkri@varde.dk Alf Vinther, Søndervang 7, 6840 Oksbøl, Tlf: 75 27 11 75 Mail: alvi@varde.dk Søren Laulund, Sletten 7 6800 Varde, tlf. 28 71 34 13 Mail: sola@varde.dk Folketingskandidat: Niels Ole Beck, Revlingevej 3 6800 Varde, tlf. 75 22 54 46, Mobil: 21 78 67 43 Nielsolebeck@mail.dk Socialdemokraterne - Varde Kredsforening Ønsker du fortsat at modtage Nyhedsbrevet & A- Nyt pr. post? Ellers har du mulighed for at modtage Nyhedsbrevet & A-NYT pr. e-post, det vil hjælpe os rigtig meget, hvis du ville overgå til e- post. TØV ikke - Skynd dig! Tilmeld dig pr. e - mail til: 6840@c.dk