ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og Videreuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 4 Skandinaviske studier... 4 Litteraturlæsning... 5 Litteraturhistorisk periode... 5 Morfologi og syntaks... 6 Litteraturhistorisk emne... 7 Litteraturens teori og metode... 8 Litterære problemstillinger... 8 Sproglig tekstanalyse... 9 Kandidatuddannelse i Nordisk sprog og litteratur... 9 Tid og sted for undervisningen... 10 Ansøgning... 11 Deltagerbetaling... 11 Forbehold... 12 Afmelding... 12 Merit... 12 Prøve... 12 Støttemuligheder... 13 Kontaktpersoner og undervisere... 13 Studievejledning... 13 Hovedområde og studienævn... 14 Generelle spørgsmål... 14 Regelgrundlag... 14 1
2
ENKELTFAG PÅ NORDISK SPROG OG LITTERATUR Del af bacheloruddannelse i Nordisk sprog og litteratur Del af tilvalg (bachelor- og kandidattilvalg) i Nordisk sprog og litteratur I denne brochure præsenteres en række enkeltfag, som både kan indgå i bacheloruddannelsen samt i tilvalgsuddannelserne i Nordisk sprog og litteratur. Studerende på bachelorniveau og studerende på tilvalget følger den samme undervisning. Forskellen på, om den studerende er optaget på enkeltfag under bacheloruddannelsen eller tilvalget, ses ved aflæggelsen af prøven, da der i nogle fag stilles højere og andre krav til studerende på tilvalget end på bacheloruddannelsen. Målgruppe Enkeltfagene inden for Nordisk sprog og litteratur henvender sig til alle med en særlig interesse for de nordiske sprog og litteraturens væsen, og som ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i. Enkeltfagene kan både indgå i bacheloruddannelsen og i tilvalgsuddannelsen, og kan derfor med fordel tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der har brug for en ekstra undervisningskompetence. Tilrettelæggelse Undervisningen foregår som weekendseminarer over ét semester. Enkeltfag Periode Vægt Skandinaviske studier 01.09.2013 31.01.2014 10 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (KA-Tv) Litteraturhistorisk periode 01.09.2013 31.01.2014 5 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (KA-Tv) Litteraturlæsning 01.09.2013 31.01.2014 10 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (BA-Tv) Morfologi og syntaks 01.09.2013-31.01.2014 5 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (BA-Tv) Litteraturhistorisk emne 01.02.2014 31.08.2014 10 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (KA-Tv) Litteraturens teori og metode 01.02.2014 31.08.2014 5 ECTS-point (BA) 5 ECTS-point (BA-Tv) Litterære problemstillinger 01.02.2014 31.08.2014 5 ECTS-point (BA) 10 ECTS-point (KA-Tv) Sproglig tekstanalyse 01.02.2014-31.08.2014 5 ECTS-point (BA) 10 ECTS-point (BA-Tv) 3
60 ECTS-point svarer til et årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning på et år. Adgangskrav Bachelor For optagelse på de udbudte enkeltfag under bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A-niveau, engelsk B- niveau, historie eller idéhistorie eller samtidshistorie B-niveau samt yderligere et sprog på A-niveau, dog kun på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog. Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på bachelorniveau, hvis du på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer eller gymnasiale niveauer. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering. Tilvalg For optagelse på de udbudte enkeltfag under bachelor- eller kandidattilvalgsuddannelsen i Nordisk sprog og litteratur kræves det, at du har 1½ års beståede universitetsstudier, svarende til 90 ECTS, inden for et andet fagområde. Det er muligt at opnå dispensation fra adgangskravene ved optagelse på tilvalgsuddannelsen, hvis du har en gymnasial uddannelse med to fremmedsprog samt en anden afsluttet teoretisk uddannelse svarende til et toårigt grundfag ved universitetet. Endvidere kan relevant erhvervserfaring indgå i den samlede vurdering. Opfylder du ikke de formelle adgangskrav, eller er du i tvivl om, om du har de rette gymnasiale niveauer, anbefaler vi, at du indhenter information hos Efter- og Videreuddannelse. Særlige forudsætninger Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det en forudsætning, at du har god læsefærdighed i skandinaviske sprog, engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. Skandinaviske studier Skandinavien er en af de få regioner i verden hvor borgere i flere forskellige lande forstår hinanden, til trods for at de taler helt forskellige sprog. De skandinaviske lande er flettet sammen med hinanden både historisk, politisk, kulturelt og økonomisk, men på trods af det er det i dag ualmindeligt, at man i de nordiske lande lærer at forstå hinandens sprog og gøre brug af hinandens kultur. Det er denne brist kurset i Skandinaviske studier omhandler. Her får kursisterne mulighed for at stifte bekendtskab med de mest berømte norske og svenske forfattere og læse både klassiske og moderne værker på originalsprog. Kurset indeholder en dybdegående introduktion til Norges og Sveriges kulturhistorie og fremhæver de nordiske landenes indbyrdes kultur- og sproghistoriske forbindelser, og giver en god basis for yderligere studier inden for det skandinaviske felt. Fagligt indhold Kurset giver dig et udvidet kendskab til det nordiske kulturområde, fortrinsvis det skandinaviske. Du vil få en introduktion til svensk og norsk sprog, herunder sproghistorie, med særlig opmærksomhed på de træk, som adskiller svensk henholdsvis norsk fra dansk. Derudover vil du blive introduceret til central svensk og norsk litteratur. Gennem studiet af 4
litterære tekster og andre kulturelle udtryk lærer du at reflektere over moderne svensk og norsk kultur, de nationale særtræk, samt den kulturelle udveksling i Norden, fortrinsvis Skandinavien, og den kulturelle udveksling mellem Skandinavien og verden i øvrigt. Prøve Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen på 30 minutter. Du vil en uge forud for den mundtlige eksamen få udleveret 8-10 spørgsmål om det stof der er gennemgået i kurset. 30 minutter inden eksamen trækker du ét af spørgsmålene, som du skal op i. Eksamen bliver internt bedømt efter 7-trinsskalaen. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). Litteraturlæsning De fleste læser litteratur for deres fornøjelses skyld, men vil man gerne uddybe sin viden om det litterære, kræver det ofte en bestemt måde at samtale om og behandle litteraturen. Litteraturlæsning handler om at sætte ord på den litterære oplevelse og derved kvalificere den. At sætte ord på det litterære er ikke at ødelægge oplevelsen, snarere tværtimod. Litteratur er således et særdeles privilegeret samtaleobjekt, et sted hvori og hvorom erfaringer udveksles, og at forsøge at nedskrive disse erfaringer medfører en større præcision, når det gælder omgangen med litteraturen. Nogle af de spørgsmål som faget kunne tage op, handler således om, hvordan man som læser bliver mere præcis, når man taler og skriver om litteratur? Desuden introduceres man til nogle af de mest fundamentale spørgsmål inden for litteraturteori, fx hvilke litterære genrer findes der? Hvad er litteratur, og hvorfor læser vi den? Fagligt indhold Kurset præsenterer dig for litteraturanalytiske grundbegreber i forhold til de litterære hovedgenrer og indfører og opøver dig i metodisk anvendelse af disse i praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Der inddrages litteraturteori i undervisningen. Prøve Du afslutter kurset ved at deltage aktivt i undervisningen og aflevere en bunden skriveøvelse på 3-4 normalsider. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelse i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), Bachelortilvalgsuddannelse i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). Litteraturhistorisk periode Hvad er forholdet mellem litterære værker og den tid, de bliver til i mellem samfundshistorie, kulturhistorie og litteraturens historie? Er der overhovedet en umiddelbar forbin- 5
delse, eller sætter litteraturen i højere grad sin egen historie? Er litteraturen betinget eller er den autonom? Er såkaldte klassikere eller kanoniserede værker hævet over tid? Er litteraturen barn af sin tid, eller er samtidens forståelse af sig selv også barn af litteraturen? Påvirker litteraturen den omgivende verden? Sådanne spørgsmål og med dem mange flere er relevante, når man interesserer sig for historie og litteratur, for litteraturhistorie og litteraturhistoriernes fremstillinger af dette forhold. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Udgangspunktet er dansk hhv. nordisk litteraturhistorie. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk. Fagligt indhold Kurset koncentrerer sig om en given litteraturhistorisk periode, såsom romantik, det moderne gennembrud eller tressermodernisme. Der arbejdes med et eller flere centrale temaer fra den valgte perioden, samtidig med det indkredses og udfoldes, hvilke litteraturhistoriske problemstillinger det rejser herunder, hvilke kriterier, der ligger til grund for at afgrænse en periode. Forholdet i perioden mellem litteraturen og de sammenhænge, den bliver til i, tages op til diskussion. Herunder foretages udblik til samtidige internationale værker. Prøveform Kursets eksamensform er aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Det betyder, at man i løbet af undervisningsforløbet holder et mundtligt og/eller skriftligt oplæg. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). Morfologi og syntaks Vort danske sprog rummer mange facetter, vi som sprogbrugere behersker. Det er efterhånden helt almindeligt at høre nogen sige Mig og Peter kørte på cykel. Det er imidlertid Peter og jeg der er grammatisk korrekt og det er desuden mere høfligt at nævne sig selv til sidst. På den ene side kan vort sprog nemlig beskrives som sprogbrug, på den anden side som sprogsystem, for formuleringer som mig og findes, og til trods for at det er grammatisk ukorrekt, forstår alle jo, hvad det betyder. Men hvor meget bestemmer grammatikkens regler og det vi går og siger og skriver til dagligt egentlig over hinanden? Kurset henvender sig til alle med særlig interesse for dansk sprog, fx hvis du gerne vil øge dine sproglige kvalifikationer i jobmæssig sammenhæng. Kurset kan endvidere tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk. Fagligt indhold På kurset skal vi beskæftige os med dansk grammatik, reglerne for hvordan vi bruger dansk sprog, fra de mindste betydningsbærende elementer, over ord, sætningsdele, fraser, sætninger til hele tekster. Gennem en veksling mellem teori og især øvelse får du øget kendskab til hvordan ord og sætninger opbygges, hvad de enkelte elementer hedder, hvilke 6
regler der er for at ord- og sætningsdele kan sættes sammen, hvilken rolle semantik indtager i dansk grammatik mv. Grammatikken diskuteres løbende i forhold til faktisk sprogbrug, der langt fra altid følger reglerne, hvorved din sprogbevidsthed og sprogiagttagelse skærpes. Prøve Du afslutter kurset med en bunden skriftlig prøve under tilsyn. I opgavebesvarelsen skal du kunne demonstrere at du kan foretage morfologiske og syntaktiske analyser af dansk. Prøvens varighed er 4 timer, og den bliver internt bedømt som bestået / ikke bestået. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Bachelortilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer). Litteraturhistorisk emne Hvad er forholdet mellem litterære værker og den tid, de bliver til i, mellem samfundshistorie, kulturhistorie og litteraturens historie? Er der overhovedet en umiddelbar forbindelse, eller sætter litteraturen i højere grad sin egen historie? Er litteraturen betinget eller er den autonom? Er såkaldte klassikere eller kanoniserede værker hævet over tid? Er litteraturen barn af sin tid, eller er samtidens forståelse af sig selv også barn af litteraturen? Påvirker litteraturen den omgivende verden? Sådanne spørgsmål og med dem mange flere er relevante, når man interesserer sig for historie og litteratur, for litteraturhistorie og litteraturhistoriernes fremstillinger af dette forhold. Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på litteraturen i de kontekster, den bliver til i, og gerne vil kvalificere sig i at arbejde litteraturhistorisk. Udgangspunktet er dansk hhv. nordisk litteraturhistorie. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk. Fagligt indhold I Litteraturhistorisk emne fordyber man sig i et udvalgt emne inden for nordisk fortrinsvis dansk litteraturhistorie. Et emne kan være en særlig litterær strømning (fx avantgarde litteratur), eller det kan være en problematik (fx køn og seksualitet, kunst og politik). Emnet belyses primært på langs af litteraturhistorien. I den forbindelse arbejdes også med litteraturhistoriske fremstillings- og formidlingsformer. Prøve Kurset afsluttes med en fri skriftlig hjemmeopgave på 14-15 normalsider, der indleveres og bedømmes eksternt og efter 7-trinsskalaen. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer), eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). 7
Litteraturens teori og metode Sammen med litteraturen er der igennem primært det 20. århundrede blevet udviklet en række teorier og metoder, som senere hen har spredt sig til stort set alle andre områder inden for humaniora. Det gælder fx russisk formalisme, nykritik, strukturalisme og dekonstruktion. En indsigt i disse metoder og teorier, deres opkomst og historie, giver således en række indgange, ikke blot til forståelsen af litteratur, men tillige til forskelligartede metoder og teorier på tværs af hele humanvidenskaben. Hvilken betydning har det fx for forståelsen af et litterært værk, at man anlægger en bestemt teoretisk vinkel på det? Og hvorfor kan et litterært værk åbne sig for vidt forskellige teoretiske tilgange? Fagligt indhold Disciplinen viderefører arbejdet med litteraturanalytiske grundbegreber i forhold til litterære tekster og opøver den studerende i metodisk anvendelse af disse i praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Den studerende skal desuden stifte bekendtskab med forskellige måder at skrive om litteratur på, herunder formidling af litteratur. Prøve Du afslutter kurset ved at deltage aktivt i undervisning og aflevere en bunden skriftlig ugeopgave på 6-7 normalsider i en ulæst tekst. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Bachelortilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer). Litterære problemstillinger I en tid hvor litteraturen skal forsøge at finde sin plads mellem mange nye medier og ikke nyder den samme selvfølgelighed som kulturelt objekt som tidligere, melder der sig stadig en række aktuelle litterære problemstillinger, der ofte har rod i tidligere tiders tilgange til litteraturen, herunder dens teori og metoder. Hvordan kan litteraturteori skærpe forståelsen for og udbyttet ved læsningen af litteraturen? Hvordan fungerer det litterære system fra forfatter, tekst til anmeldelse? Hvilke aktuelle litterære diskussioner findes der? Hvordan skal litteratur læses i dag? Fagligt indhold Kurset sætter rammerne for at sådanne spørgsmål tages op og diskuteres indgående. Der arbejdes med problemstillinger af teoretisk art, men samtidig indgår til stadighed analytisk arbejde med konkrete litterære værker. Kurset skærper din analytiske sans og din metodologiske selvrefleksion, din evne til at reflektere over, hvorfor du går til værks, som du gør. Kurset henvender sig til enhver, der interesserer sig for litteraturens væsen og dens dermed forbundne fortolkelighed, og som ønsker at opgradere sine analytiske færdigheder. Kurset kan tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk. Prøve 8
Du afslutter kurset med en mundtlig eksamen på 30 minutter. Du trækker et spørgsmål, som er udleveret 2 uger i forvejen, og holder en mundtlig præsentation med efterfølgende diskussion. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Kandidattilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2011 med senere ændringer). Sproglig tekstanalyse Tekster er skrevet med et bestemt formål for øje. Et partiprogram er fx skrevet med det formål at overbevise den der læser teksten, tekstens modtager, om at stemme på netop det parti. Afsenderen af et kritisk læserbrev i en avis har haft til formål at kritisere et bestemt forhold og at få læserne med på hans/hendes side. Hver vellykket tekst er karakteriseret i forhold til et formål; tekstens afsender bruger sproget på en sådan måde at budskabet kommer frem med den intenderede effekt hos tekstens modtager. Fx bruger afsenderen ord med helt specifikke betydninger, måske endda metaforer, ordenes rækkefølge er afstemt til formålet, sætningerne er forbundet på en helt bestemt måde mv. Fagligt indhold På kurset skal vi beskæftige os med hvordan vi ved hjælp af pragmatiske og tekstlingvistiske teorier og metoder kan finde frem til en forståelse og vurdering af teksten som kommunikativ handling. Vi skal beskæftige os med hvilken funktion sætningerne i teksten har i kommunikationssammenhængen, hvordan selve teksten er opbygget og hvilken betydning det har for forståelse af teksten, og meget andet. Fokus ligger først og fremmest på analyse af konkret tekstmateriale, men kurset kan også bruges til fx at vejlede andre i at skrive bedre tekster, eller øge dine egne kompetencer med hensyn til selv at skrive tekster. Kurset henvender sig til alle med særlig interesse for sprog, fx hvis man vil styrke sine kompetencer i jobmæssig sammenhæng. Kurset forudsætter faget Morfologi og syntaks. Kurset kan endvidere tages af undervisere på gymnasiale uddannelser, der ønsker et tilvalg med henblik på at erhverve sig undervisningskompetence i dansk. Prøve Du afslutter kurset med en bunden skriftlig eksamen under tilsyn. I opgavebesvarelsen skal du vise dine sproganalytiske færdigheder og kompetencer på en kortere dansk tekst. Eksamen varer 6 timer, du må bruge din PC og alle øvrige hjælpemidler, bortset fra internet. Bestemmelser for prøve For nærmere oplysninger om eksamensbestemmelser henvises til studieordningen for Bacheloruddannelsen i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer) eller til studieordningen for Bachelortilvalg i Nordisk sprog og litteratur (2010 med senere ændringer). Kandidatuddannelse i Nordisk sprog og litteratur Har du lyst til at læse videre og tage en kandidatuddannelse i Nordisk sprog og litteratur, fx for at opnå undervisningskompetence, kan du ansøge om at blive tompladsstuderende. 9
Der er forskellige muligheder du her kan vælge, idet du kan indskrives på forskellige linjer; en A-linje, med en Nordisk-formidlingsprofil, og forskellige gymnasielinjer, afhængig af hvilket tilvalg du evt. har valgt. Har du en tilvalgsuddannelse fra et andet fakultet end Arts, skal du formentlig tilegne dig yderligere tilegne dig 30 ECTS-point. Henvend dig til Studiecenter Arts for at få konkret vejledning i lige præcis dit studieprogram. Du finder Studiecenter Arts kontaktoplysninger længere omme. Tid og sted for undervisningen Der afholdes tre weekendseminarer pr. semester. Seminarerne vil blive afholdt inden for tidsrummet fredage kl. 16.00 til søndage kl. 12.00. Hvornår i weekenden undervisningen finder sted, vil der blive informeret om i velkomstbrevet fra instituttet. Der tages forbehold for ændringer af datoer og undervisningstidspunkter. Kurser efterår 2013 Skandinaviske studier 27. 29. september 25. 27. oktober 22. 24. november Litteraturhistorisk periode 27. 29. september 25. 27. oktober 22. 24. november Litteraturlæsning 04. 06. oktober 01. 03. november 06. 08. december Morfologi og syntaks 04. 06. oktober 01. 03. november 06. 08. december Kurser forår 2014 Litteraturhistorisk emne 21. 23. februar 21. 23. marts 25. 27. april Litteraturens teori og metode 21. 23. februar 21. 23. marts 25. 27. april 10
Litterære problemstillinger 07. 09. marts 04. 06. april 02. 04. maj Sproglig tekstanalyse 07. 09. marts 04. 06. april 02. 04. maj Ansøgning Ansøgning om optagelse på efterårskurserne Skandinaviske studier, Litteraturlæsning, Litteraturhistorisk periode samt Morfologi og syntaks med studiestart i september 2013 skal ske senest 1. maj 2013. Ansøgning om optagelse på forårskurserne Litteraturhistorisk emne, Litteraturens teori og metode, Litterære problemstillinger og Sproglig tekstanalyse med studiestart i februar 2014 skal ske senest 15. november 2013. Ansøgningsskema: www.au.dk/evu/nordisk Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbeviser, en beskrivelse af evt. anden uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Aarhus C Senest 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsættelse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets behandling af ansøgningen. Deltagerbetaling Skandinaviske studier 01.09.2013 31.01.2014 4.500 kr. (BA) 2.250 kr. (KA-Tv) Litteraturhistorisk periode 01.09.2013 31.01.2014 2.250 kr. Litteraturlæsning 01.09.2013 31.01.2014 4.500 kr. (BA) 2.250 kr. (BA-Tv) Morfologi og syntaks 01.09.2013 31.01.2014 2.250 kr. Litteraturhistorisk emne 01.02.2014 31.08.2014 4.500 kr. (BA) 2.250 kr. (KA-Tv) Litteraturens teori og metode 01.02.2014 31.08.2014 2.250 kr. (BA+ BA-Tv) 11
Litterære problemstillinger 01.02.2014 31.08.2014 2.250 kr. (BA) 4.500 kr. (KA-Tv) Sproglig tekstanalyse 01.02.2014 31.08.2014 2.250 kr. (BA) 4.500 kr. (BA-Tv) Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkostninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Du får først eksamensret, når din deltagerbetaling er registret i vores system. Deltagerbetalingen giver dig ret til at følge undervisningen i den periode, du er optaget i. Hvis du ønsker at deltage i det samme undervisningsforløb igen senere, skal du indsende en ny ansøgning om optagelse, og der vil blive opkrævet deltagerbetaling igen. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og omfatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer, ophold og forplejning. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglende kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et modul eller hele uddannelsen, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særlige omstændigheder. Afmelding Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Medmindre andet fremgår af dit optagelsesbrev, kan du få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din skriftlige afmelding senest 1. september ved undervisning i efterårssemestre og 1. februar ved undervisning i forårssemestre. Efter undervisningen er startet, er det ikke længere muligt at få refunderet sin deltagerbetaling. Merit Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, bedes du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges ansøgning om optagelse. Prøve Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfatter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke optages på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. 12
Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet. Støttemuligheder Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk Det er arbejdsgiver, jobcentre eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannelse. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk, der er afgørende for, om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og undervisere Spørgsmål af faglig karakter rettes til: Inger Schoonderbeek Hansen Uddannelsesfagudvalgsleder Tlf. 8716 3162 jysis@hum.au.dk eller Susser Bang Administrativ medarbejder Tlf. 8716 3137 norsb@hum.au.dk Studievejledning Studiecenter Arts AU Studieadministration Bygn. 1442, lokale 031 Tåsingegade 3 8000 Århus C studiecenter.arts@au.dk Tlf.: 8716 2875 13
Åbningstider: hverdage 10-14 Hovedområde og studienævn Studienævnet ved Æstetik og Kommunikation, Arts, har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Generelle spørgsmål For generelle spørgsmål omkring optagelse på uddannelsen skal du kontakte Efter- og videreuddannelse. Efter- og Videreuddannelse ved Aarhus Universitet registrerer, vurderer og indskriver ansøgere, opkræver deltagerbetaling og leverer dokumentation til brug for SVUadministratorer, jobcentre og a-kasser. Åbningstiderne i Efter- og Videreuddannelse finder du på www.au.dk/evu Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 2805 E-mail: evu@au.dk www.au.dk/evu Regelgrundlag Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) nr. 695 af 22. juni 2011 med senere ændringer, 5 Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer. Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen: Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser med senere ændringer, 15-17 gælder ikke for deltidsstuderende Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne med senere ændringer (bacheloradgangsbekendtgørelsen) Studieordningen for bachelortilvalg i nordisk sprog og litteratur (2010) Studieordningen for kandidattilvalg i nordisk sprog og litteratur (2011). 14
Studieordninger for uddannelserne inden for Nordisk sprog og litteratur kan findes på adressen http://www.au.dk/studieguide/studieordning/hum/studienaevn/nord 15
LIVSLANG LÆRING DET HANDLER OM DINE KOMPETENCER OG DIN KARRIERE Med vores uddannelser kan du videreudvikle dine kompetencer og styrke dine karrieremuligheder. Benyt vores uddannelsestilbud til at holde dig ajour eller søge helt ny viden. Aarhus Universitet er et universitet med mod på forandringer. Det er forandring og nytænkning, der sikrer, at universitetet er rustet til fremtidens udfordringer, og det er viljen og evnen til at tænke nyt, der sikrer, at vi kan tilbyde efter- og videreuddannelse af høj international standard. Uddannelse, der bidrager til kompetenceudvikling, både hos dig som studerende, på din arbejdsplads og i samfundet som helhed ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Aarhus Universitet Nordre Ringgade1 DK 8000 Aarhus C + 45 8715 0000 au@au.dk www.au.dk