JANUAR 2015 - UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Fænomenet En kvalitativ undersøgelse af fænomenet forældrefremmedgørelse i konfliktfyldte skilsmisser samt konsekvenser og forebyggelse heraf. The Phenomenon A qualitative research of the phenomenon of Parental Alienation in conflictridden divorce cases and the consequences and prevention of this Af Dorte Juul Høj, Karina Klahn & Michelle Murel Modul 13, of2011s, Gruppe 10 Vejleder: Pia Rovsing Clemmensen Ikke til udlån Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfat-ternes tilladelse.
Resumé Igennem de sidste mange år er der sket en stigning af skilsmisser i Danmark. Hvert 3 barn vokser ikke op i et hjem med begge sine biologiske forældre. Alt tyder på at vores samfund betragter skilsmisser som noget ganske normalt. Statsforvaltningen oplever en stigning af konfliktfyldte sager, hvor forældre ikke kan samarbejde og det derfor går udover børnene. I nogle tilfælde er det så slemt, at børnene bliver brugt som i våben i forældrenes kamp om rettighederne til dem. Statsforvaltningen er ligeledes bekendte med fænomenet forældrefremmedgørelse, som i Danmark er et uerkendt fænomen, men samtidig nok den mest brugte modarbejdelses problematik. Fænomenet forældrefremmedgørelse, er når den ene forælder bevidst som ubevidst forsøger at påvirke barnet mod at se den anden forælder. Det lader til, at man i Statsforvaltningen ikke er gearet til at løse disse problemstillinger. Vi taler derfor om et område, der kræver mere opmærksomhed fra politikernes side. En løsning kunne være at forbedre konfliktmægling, samt sikre forebyggelse ved mere socialt arbejde i Statsforvaltningen, så man i stedet ser på familien som enhed, og ikke kun fokuserer på det juridiske. Abstract Over the past several years there has been an increase of divorces in Denmark. Every third child does not grow up in a home with both biological parents. Everything suggests that our community consider divorces as being close to what we will define as normal. The State Administration is seeing an increase in conflict cases, where parents cannot cooperate and the conflicts goes beyond the children. In some cases children, are used as a weapon in their parents war for the rights to them. The State Administration is also familiar with PAS (Parental Alienation Syndrome). This is when one parent consciously or unconsciously trying to turn the child against the other parent. It seems that The State Administration is not geared to solving these kinds of problems. We are therefore talking about an area that requires more attention from the politicians. A solution could be improved conflict management and more preventive social work. The State Administration needs to focus more on the family as a whole unit. 2
Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 KAPITEL 1: INDLEDENDE OVERVEJELSER... 5 1.1 Indledning MICHELLE... 5 1.1.1 Familiens kønsroller DORTE... 6 1.1.2 Skilsmisse MICHELLE... 6 1.1.3 Fænomenet Forældrefremmedgørelse DORTE... 7 1.1.4 Konfliktfyldte skilsmisser som et socialt problem DORTE... 8 1.2 Problemfelt og problemformulering ALLE... 9 1.3 Afgrænsning ALLE... 11 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KARINA... 11 KAPITEL 3: EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE MICHELLE... 12 3.1 Vores overordnede refleksioner og diskussioner af metodevalg... 12 3.2 En uddybelse af vores metodevalg... 12 3.2.1 Den kvantitative undersøgelse en mini spørgeskemaundersøgelse... 12 3.2.2 De Kvalitative undersøgelser... 13 3.3 Vores etiske overvejelser... 16 3.4 Databearbejdning... 16 3.4.1 Kvantitativ databearbejdning:... 16 3.4.2 Kvalitativ databearbejdning:... 16 KAPITEL 4: PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT... 17 4.1 Krise og Udvikling af Johan Cullberg KARINA... 17 4.2 Omsorgssvigt og Resiliens DORTE... 17 KAPITEL 5: ANALYSE... 19 DEL 1. OMHANDLER TEORI FRA SORG OG KRISE KARINA... 19 1.1 Sorg og krise i de klassiske faser - med fokus på Susan.... 19 1.2 Den konfliktfyldte skilsmisse med udgangspunkt i Susan, Mark og Merete KARINA... 21 DEL 2. OMHANDLER TEORI FRA BOWLBY; RESILIENS OG OMSORGSSVIGT... 24 2.1 Fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE... 24 2.2 Hvordan den konfliktfyldte skilsmisse påvirker børnene DORTE... 27 Resiliens med udgangspunkt i Marks drenge og Niklas... 27 Omsorgssvigt med udgangspunkt i Niklas samt Susans og Bennys børn... 29 2.3 Forældrefremmedgørelsens konsekvens med udgangspunkt i Bowlby MICHELLE... 32 3
DEL 3. HVORDAN KAN MAN FORBYGGE FORÆLDREFREMMEDGØRELSE... 34 3.1 Sagsgangen i statsforvaltningen med udgangspunkt i Susan, Mark, Benn og Socialrådgiveren DORTE... 34 3.2 Forebyggelse af fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE... 37 Konklusion ALLE... 40 Kapitel 8: Perspektivering ALLE... 41 Litteraturliste ALLE... 42 Bøger:... 42 Webadresser:... 43 Bilag 1... 45 Bilag 2... 46 Bilag 3... 50 Bilag 4... 50 Bilag 5... 51 Bilag 6 Interview med Benny / Forælder 1... 52 Bilag 7 Interview med Merete / Socialrådgiver I Statsforvaltningen... 77 Bilag 8 - Interview med Mark / Forælder 2... 88 Bilag 9 - Interview med Niklas / Voksent barn... 97 Bilag 10 Interview med Susan / Forælder 3... 113 4
KAPITEL 1: INDLEDENDE OVERVEJELSER 1.1 Indledning MICHELLE I dagens Danmark ender 46 % af alle ægteskaber i en skilsmisse. Hvilket betyder, at der kommer ca. 25.000 nye skilsmissebørn om året 1. Der har igennem det sidste års tid været meget fokus på den konfliktfyldte skilsmisse hvor børnene bliver brugt som våben i striden mellem forældrene. Det skyldes blandt andet at forældrene ikke kan nå til enighed om eksempelvis forældremyndighed, bopælsret, samværsret mm, det resulterer i, at sagerne ender i statsforvaltningen. I statsforvaltningen findes der sager, som fuldstændig eskalerer og hvor børnene ender som tabere i forældrenes krig om rettighederne til dem. Statsforvaltningen behandler hvert år knap 30.000 sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, hvoraf 16.571 af dem i 2013 handlede om samvær 2 Hele dette emne er meget aktuelt og omdiskuteret for tiden. I fjernsynet bliver der sendt programmer med efterfølgende debat om emnet. I aviserne og på nettet kan man læse statistikker og artikler og over alt bliver emnet debatteret. Derudover er man blevet mere opmærksom på det uerkendte, men samtidig det mest udbredte modarbejdelses problematik mellem skilsmisseforældre 3, nemlig fænomenet forældrefremmedgørelse 4. Forældrenes mangel på evne til at samarbejde og ønsket om rettighederne til barnet kan være nogle af de faktorer der ligger til grund for at der enten bevidst eller ubevidst udøvelse af forældrefremmedgørelse. Desværre kan det have store konsekvenser for barnet og ikke mindst den fremmedgjorte forælder. Endvidere har den øgede opmærksomhed på konfliktfyldte skilsmisser og dets konsekvenser fået satspuljepartierne/politikerne til at afsætte 48,8 mio. kr. fra satspuljen i 2015 til netop konflikthåndteringen i statsforvaltningerne. Pengene skal bruges til blandt andet at begrænse belastningen af børn ved skilsmisse og samlivsophør, samt styrke forældrenes evne til at samarbejde 5. 1 http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2013/nr139_1.pdf 2 http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4623&newsid=1180 3 http://www.h3b.dk/sider/for%c3%a6ldrefremmedg%c3%b8relse.aspx 4 En tilstand hvor en forælder bevidst eller ubevidst forsøger at vende børn og/eller offentlige instanser mod den anden forælder - den fremmedgjorte, gennem manipulation. 5 http://sm.dk/nyheder/2014/aftale-for-satspuljen-2015 5
1.1.1 Familiens kønsroller DORTE Der har i mange årtier været en stor interesse, for at bryde med de traditionelle kønsroller i familien, såvel som i samfundet for derved at opnå større ligestilling. Hvilket udledes af, at der før i tiden kom flere juridiske og politiske tiltag, der henvendte sig til en forøget ligestilling i ægteskabet og familielivet samt på arbejdsmarked. Dette var i form af den enkelte families hus og værdier som værende mere ligeligt fordelt og man fik fællesøkonomi 6. Desuden fik ægtefællerne i 1984 fælles forældremyndighed 7 og i kontekst til kvindernes indtog på arbejdsmarked i 1960èrne, fremkom der større muligheder for mændene, i at blive en større del af deres børns hverdag og en derved en tættere omsorgsperson. Hvor der op igennem tiderne er knyttet tættere relationer mellem far og barn, grundet at mændene påtager sig større ansvar på det omsorgsmæssige område samt kæmper hårdere, for at være en ligeså stor del af barnets liv som dets mor 8. Hvilket tydeliggøres når det kommer så vidt at forældrene mødes i Statsforvaltningen. Selvom ligestillingen lader til at være langt mere legitim nu end den var tidligere, i de små hjem og på det samfundsmæssige plan. Så er det tværtimod noget helt andet når et forældrepar skilles og bliver til mor og far, for derefter at skulle kæmpe med næb og klør for retten til bopæl og samvær, samt børnebidrag. 1.1.2 Skilsmisse MICHELLE Når et par vælger at blive skilt, berører det mange parter i familien heriblandt deres sociale omgivelser og slægtsnetværk, det er en stor og ofte dramatisk begivenhed 9. På trods af, at de fleste børn vokser op i et hjem, med begge deres biologiske forældre. Vil 1/3 af alle børn opleve at deres forældre flytter fra hinanden, i løbet af deres barndom 10. I dagens Danmark er opbrud i familien nærmest at betegne som normalt, der er derfor tale om en normalisering af skilsmisser 11. Alle er klar over og bevidste om, at det er noget man kan komme ud for, børn som voksne. Denne tilpasning kan også gøre at vi som samfund måske er mindre opmærksomme på det dramatiske der trods alt ligger i familiebruddet, og derved er 6 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s. 147 7 Rasmussen (2010) s. 22 8 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s 149 9 Dencik, Jørgensen m.fl.(2008) s. 291 10 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s. 307 11 Dencil, Jørgensen m.fl. (2008) s. 291 6
mindre opmærksomme på de børn, der rent faktisk lider under følgerne af forældrenes skilsmisse 12. En beslutning om skilsmisse er nok aldrig nem, man kan betegne skilsmisse som en livskrise på niveau med svær sygdom og dødsfald, det er meget forskelligt hvordan folk tackler det. Endvidere er der også stor forskel på at være den der bliver forladt eller være den der tager beslutningen 13. Uanset hvad, så er sorgen stor. Nogle familier håndterer en skilsmisse bedre end andre, desværre er der mange forældre som har konflikter hvor børnene ender som taberne. 1.1.3 Fænomenet Forældrefremmedgørelse DORTE I 1980èrne fik forældrefremmedgørelsen sin oprindelse, børnepsykiater Richard A. Gardner opfandt begrebet PAS, hvilket udsprang af hans oplevelser og erfaringer i arbejdet med børn. Hans undersøgelser påpegede at syndromet tilpassede sig de børn, som levede med forældre der gennemgik en skilsmisse og hvor der var en indbyrdes strid om forældremyndigheden. Barnet overværer frygtelige handlinger samt uoverensstemmelser og er modtagelig for dette, hvorefter det i stigende grad knytter sig mere til den fremmedgørende forælder og tager kraftigere afstand til den fremmedgjorte forælder. Fænomenet forældrefremmedgørelse indbefatter den adfærd børn tilegnes, når den ene forælder prøver at ændre barnets kærlige og loyale forhold til en nærtstående omsorgsperson i negativ retning. Hvilket kan gøre at der opstår had og barnet får et subjektivt syn, på den fremmedgjorte. Det er som oftest barnets anden forælder, men kan eksempelvis også være bedsteforælder eller en betydningsfuld anden. Det kan i visse tilfælde have katastrofale følger for barnet. Forholdet mellem barnet og den forældrefremmedgørende ses som skadeligt, idet barnets realitetssans og opfattelse af egen identitet forvrænges. Dette anses som værende et psykisk misbrug og overgreb af barnets sind, som den ene forælder udøver, hvilket uddybes i nedenstående kap. 5. Der kan også være tale om forældrefremmedgørelse, hvis den ene forælder omtaler den anden forælder negativt overfor eksempelvis omgangskreds, institutioner og myndighed. Det forekommer blandt andet i Statsforvaltningen. 12 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008) s. 291 13 http://www.b.dk/sites/default/files-dk/node-files/455/5/5455337-skilsmisse---sdan-kommer-du-viderepdf.pdf 7
Fænomenet Forældrefremmedgørelse eksisterer i mange familier som er i opbrud, dette kan udøves bevidst eller ubevidst. Den mest udbredte form for Forældrefremmedgørelse er den ubevidste, hvorimod det er den bevidste der er mest skadelig i forhold til barnets adfærd. Ifølge den amerikanske børnepsykiater Richard Gardner, er forældrefremmedgørelse identificerbar. De børn som påvirkes af det, udviser en række symptomer 14. 1.1.4 Konfliktfyldte skilsmisser som et socialt problem DORTE Her i Danmark betragtes konfliktfyldte skilsmisser ikke som et socialt problem og over tid må vi afvente hvilke tiltag der tilpasses denne problematik. Der rettes for tiden stor fokus på emnet i medierne, der sendes adskillige programmer om skilsmisser og konfliktmæglinger, hvor børnene står i midten af det forfærdelige kaos. Derudover er politikkerne ved, at åbne op for nye reformer og lovgivning på området. Et socialt problem kan anskues fra forskellige perspektiver, ligesom defineringen og graden kan være forskellige fra hinanden. Sociale problemer kan betegnes som manifeste og latente, det manifeste sociale problem, er et problem som vores samfund anser som et problem. Da det indgår som en naturlig del af hverdagen og folk derfor er yderst bevidste om dets eksistens. Der diskuteres derfor ikke om hvorvidt det er et socialt problem, det forekommer implicit, eftersom det har så mange ødelæggende faktorer og anses som værende alles ansvar at afhjælpe. De latente sociale problemer er derimod mindre håndgribelige. Det er problematikker som der ikke vides så meget om. Konfliktfyldte skilsmisser kunne anses som et latent socialt problem, det har i en hvis grad altid eksisteret, og i disse kan fænomenet forældrefremmedgørelse forekomme. Politikere og folk med en socialfaglig baggrund er klar over, at der skal gøres noget og set ud fra dét, har konfliktfyldte skilsmisser snart hævet sig op på et samfundsniveau. Hvilket gør at det går fra at være et latent socialt problem til at være et manifest socialt problem 15. Bundesens definering af et socialt problem: Det er en observeret uønsket social (livs) situation, som der er en udbredt opfattelse om at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre 16. 14 Se bilag 1- Symptomer på forældrefremmedgørelse 15 Bundesen (2006), s. 12 8
Det sociale problem opstår i de konfliktfyldte skilsmisser idet børnene bruges som våben og det påvirker deres trivsel, en konsekvens deraf er mistrivsel og risiko for svære og varige mén hos børnene, som derved kan ende med at koste samfundet penge. Hvilket kan knyttes til, at Bundesen taler om hvilken holdnings- og adfærdsformer, der kan vise hvilken adfærd børnene har, samt hvordan børnene fungerer. Adskillige mennesker skal betragte den konfliktfyldte skilsmisse som et problem, hvilket vi antager, er tilfældet, grundet mediernes fokus på emnet. Danmarks befolkning får herigennem viden herom og tilegner sig holdninger i forhold til problematikken og de konfliktfyldte skilsmisser. Navnlig fædrene melder sig stærkere på banen og udviser større interesse, da det jo omhandler deres børn. Tilligemed nævnes det, at Danmark som velfærdsstat har et ansvar for at tage dele af problematikken på deres skuldre. Hvad end der er tale om daginstitutioner, ven af familien eller offentlige ansatte og politikere, skal der gribes ind og hjælpes i de familier hvor behovet opstår. Sandsynligvis er der mangel på viden om hvilke konsekvenser det har for de mennesker som står i en konfliktfyldt skilsmisse samt hvad hjælpen kan bestå i. Derimod er der kompetente fag personer som kan forske indenfor området, med henblik på større afklaring i håndtering af konfliktfyldte skilsmisser, samt forskellige handlemuligheder 17. 1.2 Problemfelt og problemformulering ALLE Som nævnt tidligere er det i dagens Danmark mere eller mindre blevet en normalitet, når vi snakker skilsmisser. Forskning tyder på, at børn der vokser op med gifte forældre i et konfliktfyldt hjem klarer sig dårligere end børn, der rent faktisk oplever en skilsmisse 18 Men det forudsætter, at forældrene kan finde ud af at håndtere skilsmissen, og at de kan enes om den fælles opgave omkring børnene. Det er derimod ikke alle skilsmisser der forløber sådan, og når forældrene ikke kan nå til enighed og konflikterne bliver større, så går mange til Statsforvaltningen for at få en afgørelse. Det er som oftest forbundet med sorg og krise, når en familie går i opbrud. Vi har en forståelse om, at mange ikke erkender at de står i en krise efter en skilsmisse, og det kan 16 Bundesen (2006), s.14 17 Bundesen (2006), s. 15 18 Dencik, Jørgensen m.fl. (2008), s. 311 9
derfor være den uerkendte krise der er med til, at gøre skilsmissen så konfliktfyldt at det derved går udover børnene. En udbredt modarbejdelses problematik blandt forældre, er fænomenet forældrefremmedgørelse 19. Fænomenet er uerkendt i Danmark, og det lader til, at man i Statsforvaltningerne ikke har nogle særlige redskaber omkring dette. Vi har en forforståelse omkring, at det arbejde der udføres i Statsforvaltningen ikke er tilstrækkelig og derfor i visse sager ender konflikten i stedet med at blive optrappet frem for, at komme nærmere enighed. Det kan se ud som om, at Statsforvaltningerne simpelthen ikke er gearet til de mere konfliktfyldte sager. Vi ved, at de i Norge har gode erfaringer med obligatorisk konfliktmægling, så snart en skilsmisse bliver en realitet, man skal deltage i en times konfliktmægling. Såfremt man stadig ønsker, at modtage ydelser, som fx øget børnebidrag. Hvis den ene time ikke er nok er det muligt at få op til 7 timers gratis mægling. Derudover er det i Norge primært psykologer og familieterapeuter, der står for rådgivningen. Forældrene får ikke den rette hjælp og konflikterne eskalerer så børnene bliver de helt store tabere. Man kan tale om, at de konfliktfyldte skilsmisser er gået hen og blevet et samfundsproblem og måske endda et begyndende socialt problem, noget har i al fald fået satspuljepartierne til at afsætte 48,8 mio. til netop konflikthåndtering i Statsforvaltningerne. Vi vil fokusere på arbejdet i statsforvaltningen, hvad gør de for at forebygge konflikterne mellem forældrene og derved også fænomenet forældrefremmedgørelse. Vi vil ud fra teori om sorg og krise undersøge hvad en skilsmisse kan gøre ved forældre. Derudover vil vi undersøge fænomenet forældrefremmedgørelse, hvad kan det have af konsekvenser for et barn. (konsekvens for børnene) og hvad kan man gøre for at forebygge fænomenet? Vi er på baggrund af ovenstående problemfelt kommet frem til nedenstående problemformulering: - Vi vil ud fra teori om sorg og krise undersøge hvad skilsmissekrise kan afføde af reaktioner hos forældre. - Derudover vil vi undersøge hvad en konfliktfyldt skilsmisse kan gøre ved børnene, samt forældrefremmedgørelsens konsekvens. 19 http://www.h3b.dk/sider/for%c3%a6ldrefremmedg%c3%b8relse.aspx 10
- Til slut vil vi undersøge hvordan fænomenet kan forebygges. 1.3 Afgrænsning ALLE Vi har valgt at fokusere på skilsmisser der kan have sociale konsekvenser og som rummer konflikter der skal afgøres i Statsforvaltningen. Vi afgrænser os fra højkonfliktsskilsmisser, som rummer konflikter af en sådan karakter, at sagerne ender i socialforvaltningen, grundet bekymring for barnet. Det kunne være relevant at se på det tværfaglige samarbejde der finder sted mellem Statsforvaltningerne og kommunerne, men vi har valgt at afgrænse os fra det. Da vi fokuserer på forældrenes psykiske tilstand i en skilsmisse, set i forhold til sorg og krise. Vi afgrænser os fra at belyse den ydre sorg, i det vi vil fokusere på hvad der sker i den indre sorg frem for netværket. Ligeledes har vi valgt at afgrænse os fra, generel forebyggelse af skilsmisser Vi ved at flere par bliver skilt og det kunne derfor også være relevant at se på hvordan man kunne forebygge den tendens, vi var dog af den overbevisning, at opgaven ville blive for samfundsvidenskabelig. KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER KARINA Vi har i projektet valgt, at arbejde med vores problemstilling ud fra en hermeneutisk tilgang. Ordet hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og stammer fra Græsk. 20 Grunden til valget af den hermeneutiske tilgang er, at vores undersøgelse baseres på kvalitative interviews, hvor hensigten er at forstå mennesker. Vi vil analysere de foretagne interviewudsagn ud fra vores valgte teori, og herigennem forsøge, at finde frem til meningsfulde sammenhænge for informanternes motiver og handlinger. Et centralt begreb i hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, som kommer af en interaktion mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Det er dermed forståelsen mellem dele og helhed som er menings skabende 21. 20 Juul, Pedersen m.fl. (2012) s. 107 21 Juul, Pedersen m.fl. (2012) s. 111 11
Vi vil efter bedste evne sikre, at interviewene udføres med åbent sind til problematikken, for at udfordre vores egen forståelseshorisont og være mere åbne og lydhør for informanternes beskrivelse. KAPITEL 3: EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE MICHELLE I det følgende kapitel vil vi redegøre for vores metodevalg/ undersøgelsesmetoder. 3.1 Vores overordnede refleksioner og diskussioner af metodevalg Da vi i starten af processen havde en løs problemformulering, besluttede vi os for, at foretage et kvantitativt interview i form af en mini spørgeskemaundersøgelse. Da den kvantitative metode har den fordel, at vi kan få mere klarhed og et større overblik over det emne vi gerne vil undersøge. Vi tog derfor udgangspunkt i vores undren og hovedfokus fænomenet forældrefremmedgørelse og Statsforvaltningens arbejde med. Vi havde i vores gruppe nogle forforståelser, som vi gerne ville have et fingerpeg om hvorvidt stemte overens med virkeligheden. Så vi på den måde kunne bruge vores spørgeskemaundersøgelse som en forundersøgelse til de kvalitative undersøgelser. Vi har derudover også valgt, at anvende den kvalitative undersøgelsesmetode, for bedst muligt at kunne få besvaret vores problemformulering. Vi kan med den metode bedre lave mere dybdegående spørgsmål og samtidig sikre os uddybende og velbegrundede svar fra vores informanter, hvilket er med til at sikre en mere detaljeret og dybdegående analyse. 22 Formålet med denne undersøgelsesmetode, er at få en større forståelse af vores informanters livssituation. Vi er bekendt med, at vi ikke kan føre bevis for dens rigtighed, men vores fokus ligger på, at få en større forståelse af hvordan virkeligheden ser ud, fra vores informanters synsvinkel. 3.2 En uddybelse af vores metodevalg 3.2.1 Den kvantitative undersøgelse en mini spørgeskemaundersøgelse Vores spørgeskema 23 har fungeret som forundersøgelse og har omhandlet spørgsmål vedr. Statsforvaltningen og fænomenet Forældrefremmedgørelse. Målgruppen til vores spørgeskema var forældre der er blevet skilt eller ophørt samlivet og som har eller har haft en sag i statsforvaltningen. 22 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 87 & 94 23 Se bilag 2 Minispørgeskemaundersøgelse / onlineundersøgelse 12
Spørgeskemaundersøgelsen har vi fået distribueret ud via internettet, der har været tale om selvudvælgelse, 24 da vi har skullet have den hurtigt ud og besvaret. Vi benyttede det sociale netværk Facebook, hvor vi fandt forskellige relevante sider og grupper på Facebook. Blandt nogle af dem kan nævnes; Radio24syv skilsmisse Danmark, Stop forældrefremmedgørelse i Danmark og Fokus på samværschikane/forældrefremmedgørelse. Undersøgelsen har været tilgængelig fra den 28/10 2014 til og med den 28/11 2014. Der har i alt været 35 respondenter. Vores spørgeskemaundersøgelse har været med til, at give os en idé om hvad forældrene synes om statsforvaltningen herunder hvad der kunne gøres bedre, derudover har flere af forældrene beskrevet hvordan de har udøvet eller har været udsat for fænomenet Forældrefremmedgørelse. På trods af, at der kun har været så få respondenter, har den alligevel været en hjælp til at finde frem til nogle temaer og få udformet vores interviewguides til de kvalitative interviews som vi har foretaget. I indledningen til undersøgelsen, gjorde vi det klart hvem vi var, hvad vores formål med skemaet var, samt gjorde læserne opmærksomme på, at man ville være anonym ved besvarelse. Vores layout i spørgeskemaet skulle være nemt og overskueligt, derudover skulle det ikke tage for lang tid at svare på. Spørgeskemaet bestod af både åbne, lukkede og halvåbne spørgsmål 25. 3.2.2 De Kvalitative undersøgelser Vores valg af emne og problemstilling lægger op til, at vores primære empiri i opgaven kommer fra den kvalitative undersøgelse, som vil være det semistrukturerede livsverdensinterview. Da vi har til formål at indhente beskrivelser om vores informanters livsverden, så vi kan fortolke betydningen af de beskrevne fænomener 26. For bedst muligt at kunne besvare vores problemformulering skulle vi som minimum have et interview med én forælder, én socialrådgiver og et voksent barn 24 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 92 25 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 97 26 Kvale, (2009) s. 19 13
Det er dog lykkedes os, at finde frem til 5 informanter; 1 socialrådgiver, 3 forældre (2 mænd og en kvinde) og 1. voksent barn. Grunden til, at det endte med 3 forældre skyldes, at vores første mandlige informant, egentlig viste sig, ikke at passe helt på målgruppen for hvem vi skulle interviewe. Derefter fandt vi en anden mand og i samråd med vores vejleder kom vi frem til, at det ville være en god idé, hvis vi også kunne interviewe en kvinde, for at få et mere nuanceret billede. Da vi i løbet af vores analyse operer med mange informanter, har vi for at gøre det mere overskueligt for os selv og læseren, udformet et skema. 27 Informant nr. 1 Forælder 1 Vores første interview var med vores informant Benny, han er administrator på Facebookgruppen Fokus på samværschikane/forældrefremmedgørelse. Vi havde på baggrund af vores kvantitative forundersøgelse udformet en interviewguide til ham. Han tog kontakt til os, efter at have besvaret vores spørgeskema på Facebook. Interviewet fandt sted hjemme hos ham. Stemningen var god under hele besøget og han lod til, at have meget at fortælle os. Desværre endte interviewet med at blive meget langt, da vi må erkende at han overtog styringen og snakkede om hvad der fandt ham interessant. Derudover viste det sig, at han ikke selv havde oplevet en skilsmisse, så 1/3 af vores interviewguide kunne ikke bruges. Under transskriberingen af interviewet fandt vi flere gode svar, udtalelser og konklusioner fra ham, som vi har kunnet bruge til at udforme en endnu bedre interviewguide til næste forælder vi skulle interviewe, samt til socialrådgiveren fra Statsforvaltningen. Informant nr. 2 - Socialrådgiveren Vi skulle som minimum foretage et kvalitativt interview med én socialrådgiver, for at finde frem til hvad en socialrådgiver der er ansat i statsforvaltningen egentlig laver og har af beføjelser. Ligeledes skulle hun komme med sit syn på forældrefremmedgørelse, samt fortælle os hvad man i statsforvaltningen gør for at forebygge fænomenet. Det viste sig, at være en kende svært at få et interview med en socialrådgiver. Da man ikke kan ringe en direkte op eller skrive en mail. Vi skrev en mail til hovedafdelingen i København, som så sendte den rundt til samtlige socialrådgivere i deres afdelinger. 27 Se bilag 3 Oversigt over vores informanter 14
Efter lidt tid fik vi to mails tilbage, fra to socialrådgivere som gerne ville lade sig interviewe. Desværre undlod den ene at svare tilbage, og vi måtte derfor nøjes med én socialrådgiver. Da det desværre viste sig, at hun arbejdede i Statsforvaltningens afdeling i Ringkøbing, måtte vi nøjes med at arrangere et telefonopkald. Vi udarbejdede en Interviewguide til socialrådgiveren, som var opdelt efter temaer, hvori flere af spørgsmålene i den, var lavet ud fra det interview vi havde med Benny. Informant nr. 3 Forælder 2 Efter det havde vist sig, at interviewet med Benny ikke var tilstrækkeligt, fik vi hurtigt fundet frem til en anden. Vores informant blev fundet via Facebook, hvor vi specifikt søgte efter en forælder som havde været igennem en konfliktfyldt skilsmisse og som ligeledes havde haft en sag i Statsforvaltningen. Mark henvendte sig og interviewet blev afholdt hjemme hos Dorte. Interviewguiden havde vi udarbejdet med afsæt i spørgsmål ud fra Sorg og Krise af Johan Cullberg, ligeledes blev interviewet inddelt i temaer. Informant nr. 4 - Voksent barn Vi har igennem vores private netværk fundet frem til Nikolaj. Han har som barn været vidne til en meget konfliktfyldt skilsmisse. Interviewguiden blev udarbejdet med spørgsmål inddelt i temaer om omsorgssvigt og resiliens fra henholdsvis Kari Killén og bogen Mønsterbrud i opbrud. Interviewet fandt sted hjemme hos Michelle. Informant nr. 5 - Forælder 3 Den sidste vi har interviewet er Susanne. Hun er forælder og ligeledes fundet igennem vores private netværk. Susanne står pt. midt i en grim skilsmisse, hvor der for ganske nyligt er taget kontakt til Statsforvaltningen. Vi havde nogle overvejelser omkring hvorvidt vi kunne stå inde for at skulle interviewe hende eller ej. Ville vi etisk kunne forsvare det, nu hvor hun stod midt i det og kunne vi risikere, at hun måske efter kort tid ville fortryde sin medvirken. Interviewet blev afholdt hjemme hos Dorte. Interviewguiden til Susanne var den samme som den til Mark (forælder 2), dog med få ændringer. Vi ville gerne have dem så ens så muligt, så vi bedre kunne bruge dem til at sætte op mod hinanden. 15
3.3 Vores etiske overvejelser Når man foretager kvalitative interviews er der en række etiske retningslinjer som bør overvejes og tages stilling til 28. Bl.a. informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Vores informanter er blevet gjort bekendt med projektets overordnede tema, samt undersøgelsens formål. Ligeledes har vi gennemgået feltarbejdsaftalen med dem, som i øvrigt hver gang enten er underskrevet før eller efter gennemført interview. Vi har informeret om hvem der vil få adgang til interviewet, og de har fået muligheden for at læse det transskriberede interview igennem samt mulighed for at få tilsendt den endelige opgave. Vi har i vores feltarbejdsaftaler skrevet, at opgaven ikke vil blive offentliggjort, for at sikre informanternes privatliv bliver beskyttet. Det skyldes at vores emne er sårbart og da flere af dem kommer fra området, har vi vurderet at der vil være en risiko for, at nogle vil kunne identificere dem ud fra deres historier, på trods af at de i opgaven er blevet anonymiseret. 3.4 Databearbejdning 3.4.1 Kvantitativ databearbejdning: Vi er bekendt med, at vores undersøgelse ikke er repræsentativ, da vi i så fald skulle have haft mindst hundrede enheder, for at vi kunne lave procentsatser. Vi var dog på forhånd bekendt med, at det er svært for studieprojekter at lave repræsentative undersøgelser 29. Det har derfor heller ikke været relevant at foretage en bortfaldsanalyse, da der i vores opgave kun er tale om ganske få interne bortfald 30 Vi har som nævnt tidligere benyttet den som en forundersøgelse. Den har givet os en indsigt og inspiration til udarbejdelsen af interviewguides til vores kvalitative interviews. 3.4.2 Kvalitativ databearbejdning: Interviewene er blevet optaget på vores mobiltelefoner. Vi har efter hvert interview snakket sammen i gruppen om vores umiddelbare indtryk. Det har betydet, at vi for hver gang har kunnet forbedre vores interviewguide. Kort tid efter, at interviewene har fundet sted, har vi transskriberet dem, så vi stadig har kunnet støtte os til vores hukommelse. Alle vores interview er ligeledes udskrevet i sin helhed. 28 Kvale, (2009) s. 86 29 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 114 30 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 93 16
Under transskriptionen har informanterne fået tildelt et andet navn for at bevare deres anonymitet. Lydfilerne vil blive slettet efter vores eksamen. Under databearbejdningen af de kvalitative interviews, har vi arbejdet med meningskategorisering for bedre at kunne finde rundt i de transskriberede interviews, med henblik på at få et bedre overblik, når vi har arbejdet med vores analyse. 31 Kategorierne har vi inddelt og farvekodet, 32 ud fra Corbin & Straus Åben kodningsmetode 33 Så vi efterhånden som vi arbejder med vores analyse, nemmere kan finde rundt i de transskriberede interviews. KAPITEL 4: PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Opgavens problemformulering belyses med en række teorier og metoder som er væsentlige, for at kunne besvare vores spørgsmål og den undren som udledes af problemformuleringen.. 4.1 Krise og Udvikling af Johan Cullberg KARINA Johan Cullberg er psykiater med inspiration fra psykoanalysen. Cullberg skelner mellem to slags kriser, udviklingskriser og traumatiske kriser. En skilsmisse er en livssituation der kan opleves som en uventet belastning og derved udløser en krise. Det er derimod individuelt om hvorvidt der er tale om en traumatisk krise eller ej. Med udgangspunkt i det indsamlede empiri fra interviewet med Susan (forælder 3), som befinder sig i en traumatisk krise, vil vi forsøge at belyse hvilke reaktioner en skilsmisse kan afføde, samt medføre af handlinger. Med udgangspunkt i Cullbergs fire faser som der forefindes i en traumatisk krise. 34 Derudover vil vi undersøge hvordan forældre reagerer, når de befinder sig i en konfliktfyldt skilsmisse. Og belyse om forældres krise kan være medvirkende til, at de i en sorgtilstand ubevidst udøver forældrefremmedgørelse. 4.2 Omsorgssvigt og Resiliens DORTE Dele af den indsamlede empiri vil vi analysere ud fra omsorgssvigt af Killén, samt hendes metode om sorg og krise, ligeledes vil vi bruge resiliens af Dion Sommer. Disse metoder har vi ligeledes brugt til at udarbejde spørgsmål til vores interviewguides. 31 Lungholt og Metelmann, (2012) s. 120 32 Se bilag 5 De fire sorgfaser 33 Kruse, (2008) s.66-67 34 Cullberg, (2007) s. 38 17
Vi vil ligeledes ud fra bogen At knytte og bryde nære bånd af Bowlby, forsøge at afdække hvilke konsekvenser det kan have for barnet, at miste hel eller delvis kontakt grundet forældrefremmedgørelse. Omsorgssvigt udspringer af det psykologiske og sociale fagområde, med den metode vil vi se på, hvordan skilsmissen påvirker børnene. Vi underbygger vores valg af omsorgssvigt med Killéns beskrivelser af, hvordan det er for børn, at være en del af en skilsmisse. Hun beskriver hvordan børn udsættes for omsorgssvigt og sorgen over at miste en omsorgsperson, grundet forældrenes skilsmisse. Omsorgssvigt er et begreb der dækker bredt og har mange aspekter, dvs. dem som yder omsorg for barnet udsætter det for uhensigtsmæssige ting og tilfører barnet smerte psykisk eller fysisk 35. I vores opgave omhandler psykiske overgreb, idet at der kun ses psykisk omsorgssvigt i fænomenet forældrefremmedgørelse og konfliktfyldte skilsmisser 36. Ligeledes bruger vi begrebet krigen som fremkommer af børn, hvis forældres samliv er i opbrud og som bekæmper hinanden med børnene som ofre. Metoden om resiliens er tilhørende det samfundsvidenskabelige fagområde. Resiliens er en betegnelse for individets modstandsdygtighed 37. Med denne metode vil vi belyse hvordan vores ene informant (voksen dreng), samt vores andre informanters børn har håndteret, det at stå midt i en konfliktfyldt skilsmisse hvor der måske i en eller anden grad forekom forældrefremmedgørelse. Endvidere nævnes andre begreber som sårbarheds- og resilienspolen samt beskyttende faktorer som er forbundet til resiliens. 38 Ved at koble teorierne til den empiri vores informanter har givet os, stræber vores søgen i retning af en forståelse og indsigt i, hvilke konsekvenser det kan have for børnene at stå i midten af forældrenes skilsmissekonflikt, samt hvilke konsekvenser forældrefremmedgørelsen kan have. 35 Killèn, (2010), s. 16 og 40 36 Killèn, (2010), s. 47 37 Bach, Ejernæs, (2010), s. 33 38 Bach, Ejernæs (2010), s. 32 18
KAPITEL 5: ANALYSE Vi vil i analysen forsøge at besvare vores problemformulering. Vi inddrager i vores analyse alle 5 informanter. DEL 1. OMHANDLER TEORI FRA SORG OG KRISE KARINA 1.1 Sorg og krise i de klassiske faser - med fokus på Susan. Ifølge Johan Cullberg vil et pludseligt endt ægteskab, ofte føre til krisereaktioner hvori forladthedsoplevelsen dominerer mest. Derudover kan der forekomme selvfordømmelse og aggressive handlinger. 39 Cullberg har defineret 4 faser af krisereaktion, idet han mener, at alle akutte kriser sædvanligvis forløber ens 40, ikke at man altid kommer igennem alle faserne, men et slags redskab til, at orientere sig i krisens forløb. Susans reaktion, da hendes mand fortalte hende, at han ville skilles går godt i tråd med Cullbergs chokfase: min reaktion var jo lidt vild et eller andet sted, jeg troede ikke at jeg skulle overleve, at komme igennem så jeg havde dage hvor jeg tuede, græd, kunne ikke forstå nogen af tingene 41 Her ses det tydeligt, at hun er i en choktilstand, og endnu ikke er kommet i reaktionsfasen, hvor man begynder, at åbne øjnene for hvad der er sket. Selve chokfasen og reaktionsfasen kalder Cullberg for den akutte krise. Ifølge Cullberg er forsvarsmekanismer ubevidste psykiske reaktionsmåder 42 en del af den akutte krise. Susans nedenstående udtalelse og egen refleksion, bekræfter ovenstående forsvarsmekanisme i den akutte krise. Idet vi har 4 børn sammen, så vi prøvede noget par terapi 2 gange, men set tilbage i bakspejlet kunne jeg jo godt se at det var han ikke indstillet på, så det var bare for at kører med på vognen fra min side af. 43 39 Cullberg (2007), s. 126 40 Cullberg (2007), s. 138 41 Bilag 10 Interview med Susan s. 117 42 Cullberg (2007), s.141 43 Bilag 10 Interview med Susan s.115 19
Vi formoder, at hun selvfølgelig er blevet chokeret og dermed gået i en choktilstand, da hendes eksmand fortæller, at han ikke vil være gift med hende længere. Hun rationaliserer i situationen, at parterapi vil kunne genopbygge forholdet, men jf. ovenstående udtalelse er beslutningen sandsynligvis en form for fornægtelse af virkeligheden. 44 Susans reaktionsfase beskriver hendes udtalelse: Der gik faktisk lang tid øhhh vi flyttede hver til sit i april mdr. og det var faktisk først efter sommerferien at det gik op for mig at det var helt slut, jeg blev ved med at gå i håbet idet vi jo havde vores 4 børn sammen så der var noget at kæmpe for men øh ja det mente han ikke så ja der gik faktisk lang tid 45 Reaktionsfasen ses ved, at Susans håb på en forsoning ikke er en realitet og hun begynder, at vise vrede og stille og roligt begynder, at indse, at det nok ikke bliver dem igen 46 : Jeg er egentlig vred for jeg kunne ha håbet at han var ærlig omkring det fordi jeg står tilbage nu og kan se at han har været helt bevist om at det var ikke det han ville på noget tidspunkt. Han ville ikke give det en chance og han håbede ikke på at det blev os igen 47 Ydermere kan vi konstatere, at Susan udøver ubevist forældrefremmedgørelse 48 i og med hun ikke tager højde for børnenes tilstedeværelse i hendes handlinger: Man (er) jo bitter og mister selvkontrollen for man handler og gør jo nogle ting som ikke er okay, men man gør det jo fordi man er dybt dybt frustreret altså så man får sagt og gjort nogle ting som jo ikke er okay og selvfølgelig som børnene også får hørt 49 I Susans tilfælde af reaktionsfasen er det mest vreden og spørgsmålet hvorfor som fylder mest. Desuden er der ikke tvivl om, at Susan har involveret børnene: 44 Cullberg (2007), s.142-143 45 Bilag 10 Interview med Susan, s.115. 46 Cullberg (2007), s.140 47 Bilag 10 Interview med Susan, s. 115 48 Henviser til Analyse De1 2. 2.1, s. 25 49 Bilag 10 Interview med Susan, s. 116 20
Mig og børnene havde håbet at han var real fra starten af og havde fortalt at det skulle være slut for evigt og at det aldrig bliver os mere Så jeg står med vreden over at han ikke bare var ærlig 50 Hun er til stadighed vred på sin eksmand, men hun er begyndt, at bearbejde sin sorg, som er den tredje fase af Cullbergs sorgteori. Ifølge Cullberg vil man ved reaktionsfasen nå til et punkt hvor man begynder, at se fremad og ikke længere være så opslugt af traumet, dette kalder Cullberg for bearbejdningsfasen. 51 Bruddet fylder stadig meget hos Susan, men hun begynder at kunne se lys for enden af tunnelen: følelserne har været ude på tøjet og kørt op ned hvor den ene dag savner man ham og den anden dag gør man egentlig ikke og jeg skal fandeme nok vise, at jeg kan klare mig uden dig, man finder nogle kræfter et eller andet sted fra som jeg ikke ved hvor kommer fra. 52 Ud fra det ovenstående vises det, at Susan stadig er i bearbejdelses fasen og endnu ikke er nået til nyorienteringsfasen. Delkonklusion: Vi konkluderer, at Susan stadig er i bearbejdningsfasen og endnu ikke er kommet til Nyorienteringsfasen som er den sidste af Cullbergs fire sorgfaser. Idet hun stadig ikke er kommet sig over sin eksmand, og til stadighed er i en stor sorg over skilsmissen. I Susans tilfælde har reaktionerne været meget afhængig af varigheden og intensiteten af de enkelte faser. Hendes bitterhed, følelse af svigt og afmagt får hende til, at handle irrationelt og uhensigtsmæssigt både i forhold til eksmanden, samt ubevidst at involvere børnene og udøve forældrefremmedgørelse. Årsagen her til er, at moderen ikke har haft redskaberne til, at håndtere den sorg og krisesituation hun befinder sig i. 1.2 Den konfliktfyldte skilsmisse med udgangspunkt i Susan, Mark og Merete KARINA Tallet for skilsmisser er stigende og dermed er der også flere familier der har svært ved, at blive enige, om fx samværet med børnene. Som set tidligere er der ofte en af parterne, som ikke ønsker en skilsmisse. Uenigheden kan ofte føre til flere konflikter forældrene imellem og tit bliver barnets tarv helt glemt i forældrenes frustration over hinanden. 50 Bilag 10 Interview med Susan, s. 115. 51 Cullberg (2007), s. 148 52 Bilag 10 Interview med Susan, s. 117 21
Socialrådgiveren siger: Til tider er der mennesker der er så konfronteret at de vil kampen for kampens skyld, og det er slemt for de børn der er involveret 53 Mange forældre ved ikke, at en skilsmisse kan ramme ligeså hårdt som et dødsfald. Hvis man skal se det ud fra Cullbergs udsagn (Et forhold der pludselig og uventet brydes, fører typisk til krisereaktioner) 54. Hvis der var mere fokus på reaktionen og folk blev oplyst om, at de befinder sig i en krisesituation, kunne en den konfliktfyldte skilsmisse måske elimineres. Oplysning og indsigt vil sandsynligvis gøre forældrene mere opmærksomme på hvorfor, de reagere som de gør og give dem mulighed for at forebygge konflikten. Vi spurgte socialrådgiveren omkring hendes holdning til de konfliktfyldte skilsmisser. Vi har en formodning om, at grunden til, at forældrene oftere ender i statsforvaltningen er pga. at manden vægter familielivet ligeså højt som kvinderne og ikke som før i tiden, hvor manden var den der skaffede brød på bordet og kvinden passede hus og børn: Ja og dog altså, det kommer jo an på hvordan man har indrettet sit familieliv. Man har måske 3 små børn, man har måske så haft et familieliv hvor far har været installatør eller sådan noget, kørt landet og riget rundt, dårlig har set sine børn, andet end i weekenden ikk. Men så har han jo ikke været der vel. Der har han jo ikke været så aktiv en aktør, men det er jo et resultat af hvordan man indretter sit familieliv 55 Hvis man ser på Beskæftigelsesministeriet hjemmeside har de den 18.02-2014 offentliggjort årsrapporten om mænd og kvinder på arbejdsmarked. Årsrapporten konkluderer, at der i (2013 er 76,7 procent af mændene i arbejde. Blandt kvinder er det 72,7 procent). 56 Samt at der er flere kvinder end mænd har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 57 Og ydermere, at 2011 holdt faren en del af barselsorloven i 64 procent af alle barsler dermed holder flere fædre barsel. 58 53 Bilag 7.- Interview med Socialrådgiveren, s. 82 54 Cullberg (2007), s.126. 55 Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s. 83 56 http://bm.dk/upload/bem/files/dokumenter/publikationer/2014/kvinder%20og%20maend%20p%c3%a5%20 arbej dsmarkedet%202013.pdf 22
Ovenstående statistik fra årsrapporten, bekræfter vores formodning om, at mænd og kvinder er tilnærmelsesvis lige meget på arbejdsmarked. Fædrene er begyndt at holde barsel, hvilket indikerer, at de gerne vil bruge tiden på deres børn og ikke kun karriere. Når to personer vil have mest muligt samvær med deres børn og ikke vil gå på kompromis, vil der unægteligt opstå konflikter. Flere af vores informanter er mødt af jurister i statsforvaltningen, og ikke af socialrådgivere eller psykologer, Susan beskriver således: Kun jurister, og det som sagt så ikke meget hun er budt ind med, der vi sad deroppe. Og møder stod der, det ville tage op til en time tror jeg, og det tog 25 minutter. 59 Ovenstående formoder vi kan være problematisk, da forældre som ender i statsforvaltningen er i en krise de ikke selv har kunnet overskue. I en krisesituation har man ikke brug for, udelukkende at blive mødt af jura, men nærmere med forståelse af den situation man befinder sig i. I Norge har man tvungen konfliktmægling. Dette har betydet, at flere forældre er blevet bedre til, at samarbejde. Denne model nævner socialrådgiveren også: Hvis man vælger en model ligesom i Norge, hvor man har tvungen mægling i forbindelse med en skilsmisse. Så kunne jeg også forestille mig at det ville være gavnligt, for det ville muligvis rette forældrenes opmærksomhed mod de dilemmaer børnene sidder i, Jeg ved godt de også selv befinder sig i mange dilemmaer efter sådan et brud, men ofte rummer forældrene slet ikke børnenes behov 60 Det går godt i tråd med Cullbergs udtalelse om, at større viden, dialog og muligheder mellem parterne ville kunne forhindre unødvendige skilsmisser eller destruktive forløb 61. Da vi hører Mark om hans mening, hvorvidt tvungen konfliktmægling ville kunne hjælpe med, at tage konflikten i opstarten, svarede han følgende: 57 http://bm.dk/da/aktuelt/nyheder/arkiv/2014/02/kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet.aspx 58 http://bm.dk/da/aktuelt/nyheder/arkiv/2014/02/kvinder-og-maend-paa-arbejdsmarkedet.aspx 59 Bilag 10 Interview med Susan, s. 119. 60 Bilag 7 Interview med Socialrådgiveren, s. 81 61 Cullberg (2007), s.126-127 23
det kan godt være, for hvis man sad overfor hinanden og skulle finde en løsning og der ingen anden udvej var, så ville jeg da have det sådan, at så må vi jo gøre det. I stedet for en retssag det kunne jo være man kunne undgå det, men det er jo fordi der er andre alternativer. For ja hvis man havde kunnet starte med konfliktmægling så havde man måske kunne undgå resten for hvis vi skulle sidde der og om det så tog en time eller en dag, men der skulle være en afgørelse inden vi gik ud af døren så ville det nok hjælpe. 62 Socialminister Manu Sareen har også fået øjnene op for den positive udvikling som Norge har haft. Han har derfor sammen med satspuljepartierne nu (afsat 48,8 millioner kroner i 2015 til at forebygge konflikter mellem forældre, der har valgt at blive skilt) 63 Dette er i første omgang et forsøg med 1200 forældrepar, som vil modtage rådgivende samtaler som det første, når de kommer i statsforvaltningen. Derudover skal de på et kursusforløb og de som har store konflikter vil få tilbudt individuelle samtaleforløb. 64 Delkonklusion: I forbindelse med et stigende antal skilsmisser ender i statsforvaltningen skal der dedikeres flere ressourcer og indsatserne øges, for at begrænse eskaleringen af skilsmissekonflikter, børnenes involvering, samt forældrefremmedgørelsen. En indsats på dette område kunne ske ved bedre oplysning omkring krise og udvikling i skilsmissesituationer, hvilket vil betyde evt. tvungne samtaler og handlingsplaner. DEL 2. OMHANDLER TEORI FRA BOWLBY; RESILIENS OG OMSORGSSVIGT 2.1 Fænomenet forældrefremmedgørelse MICHELLE Forældrefremmedgørelse er et udbredt fænomen blandt forældre som står overfor et samlivsophør, eller som har et samlivsophør bag sig 65 62 Bilag 8 Interview med Mark, s. 94 63 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ece2439280/kurser-skal-hjaelpe-foraeldre-til-at-blive-godtskilt/ 64 http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ece2439280/kurser-skal-hjaelpe-foraeldre-til-at-blive-godtskilt/ 65 http://www.h3b.dk/sider/for%c3%a6ldrefremmedg%c3%b8relse.aspx 24
Ifølge Socialrådgiveren, er de i Statsforvaltningen bekendte med fænomenet forældrefremmedgørelse. Ligeledes mærker hun en øget fokus på fænomenet og oplever, at det gør et stort indtryk på forældrene, som i den forbindelse er bange for, om det nu også kan ske i deres situation. 66 Hun erfarer, at i de sager hvor der er tale om forældrefremmedgørelse, er parterne meget konfronterende. De er ikke indstillet på at være rummelige eller positive omkring den anden forælder, hvilket er med til at besværliggøre rådgivningen 67. Det er ikke mit ønske. (at hendes datter ikke vil se eller have samvær med sin far) Men jeg er også stoppet med det, for jeg synes ikke det er okay når hun skriger og skråler, ellers så har jeg presset, men det gør jeg bare ikke mere når jeg kan se at det gør ondt på hende. 68 Det er tydeligvis ikke Susans ønske, at hendes datter ingen kontakt vil have til sin far, men dette er et eksempel på hvordan hun indirekte udøver ubevidst forældrefremmedgørelse. Socialrådgiveren er af den overbevisning, at i stedet for at tvinge barnet, skal forælderen insistere på, at barnet ser den anden forælder, da det er bedst for barnets udvikling 69. Det er min erfaring at det er rigtig skidt for børns udvikling at de mister kontakten med en forældrepart, som elsker dem og gerne vil dem og der er lukket. Og at den anden forældrepart siger at de ikke vil tvinge deres børn til noget. Men hvis du ikke vil tvinge dem, vil du så godt insistere ligesom du insisterer på når de skal til tandlæge, nej der er lukket. Der er nogen der tror at det er i Statsforvaltningens magt og lave det om, men det er det ikke 70. Desuden snakker Merete om vigtigheden i, at den fremmedgjorte forælder der lider gennem det her store tab, fastholder kontakten til barnet og ikke giver op. Som voksne så taler vi en del med den forældrepart der ligesom lider gennem det her store tab om, at du må aldrig lukke ned for kontakten, ( ) 66 Bilag 7 Interview med socialrådgiveren s. 86 67 Bilag 7 Interview med socialrådgiveren s. 86 68 Bilag 10 - Interview med Susan s. 121 69 Bilag 7 - Interview med socialrådgiver s. 86 70 Bilag 7 Interview med Socialrådgiver s. 84 25