Psykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten

Transkript

1 Psykologi opgave Case: Morten 1

2 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz Kohut. Sigmund Freud. Konklusion. Litteraturliste. 2

3 Indledning Det er ikke nogen forældres ønske at få et handicappet barn. Det er ikke det billede vi har af den perfekte familie. Derfor vil det være et chok for alle forældre, og der vil være en masse sorg som skal bearbejdes. I casen hører vi om en familie på 3. Mor, far og datter. Moderen bliver igen gravid og føder en lille dreng, 3 uger før termin. Han vejede kun 1500 gram, og havde problemer med at trække vejret. Han fik straks respirator-behandling og ilt, men efter en uge måtte man konstatere, at der var opstået en hjerneblødning. Den efterfølgende tid, bedres hans tilstand. Han blev udskrevet, tilsyneladende helt uden men`. Den sidste halvdel af hans første leveår, viste det sig at han ikke udviklede sig som andre børn i tilsvarende alder. Han havde balance problemer og reagerede ikke på forældrenes mimik. Efter nogen tids samarbejde med børnelæge og amtets handicap team, kunne lægen konstatere at Morten havde en cerebral parese (spastisk lammelse). Det var svært for Mortens forældre at indse, at deres barn var meget handicappet. Forældrene havde også svært ved at vænne sig til de mange behandlere, de måtte forholde sig til. De blev meget skuffede over den hjælp de kunne, eller ikke kunne, få fra det kommunale, fx støtte pædagoger, tabt arbejdsfortjeneste og hjælpemidler til hjemmet. Men det værste problem var dog, at Mortens 2 år ældre storesøster, Lise, på næsten 6 år, ikke syntes at trives alt for godt. Børnehaven havde endda udtrykt betænkelighed ved, om hun var moden nok til at starte i børnehaveklassen. Problemstillinger - Morten reagerer ikke på smil og mimik - Morten har ingen balance - Morten har svært ved at forarbejde sine synsindtryk - Sorgen ved at få et handicappet barn - Lise trives ikke for godt Jeg har valgt at arbejde med følgende problemformulering: - Hvordan påvirker det en familie, at få et handicappet barn? 3

4 Analyse af casen Heinz Kohuts teori om selvèt. Kohut mener at selvèt skal forstås som svarende til den totale psykiske struktur - eller personlighed. Han mener at fejl eller mangler personligheden er betinget af gentagne, uempatiske reaktioner fra forældrene. Selvèts udvikling: Når barnet ligger inde i livmoderen får det opfyldt alle dets behov. Det lever det perfekte liv, hvor alle dets behov og ønsker bliver opfyldt. Efter fødslen kommer det ud til en kaotisk verden, hvor det er hjælpeløst, og overgivet til moderens, eller andres omsorg. Kohut mener at barnet i starten ikke er i stand til at skelne sig selv, fra dets omgivelser. Dvs. at barnet opfatter moderen som et såkaldt selvobjekt. Barnets forhold til selvobjektet har to grundformer: 1. Barnet har brug for at blive spejlet, beundret og bekræftet som perfekt. Herved skabes det grandiose selv. 2. Barnet har brug for at idealisere moderen/forældrefiguren, men er samtidig ikke i stand til at adskille sig helt fra denne: du er perfekt, men jeg er en del af dig. Herved dannes det idealiserede forældrebillede. Disse to idealforestillinger opstår samtidig, men udvikles hver for sig. Næsten lige fra fødslen har forældrene vidst at Morten ikke var som de andre børn.. Forældrene havde det svært ved at indse Mortens handicap, da lægerne fik stillet diagnosen. derfor går jeg ud fra at de allerede har haft det svært ved hele situationen da de opdager at Morten ikke udvikler sig som de jævnaldrende børn. Jeg tror derfor, at forældrene ubevidst har trukket sig en smule væk fra Morten. Det har gjort at Morten ikke er blevet spejlet, beundret og bekræftet i at være perfekt, som kan have skadet Mortens forsøg på at udvikle sit grandiose selv. 4

5 Forsvarsmekanismen Freud mener at forsvarsmekanismen er en mere eller mindre automatisk og ubevidst proces, som sættes i gang når konflikter og følelser af skam og skyld truer den psykiske balance. Forsvarsmekanismen har den funktion at fjerne ubehag fra bevidstheden. Forældrene ønskede ikke at Morten skulle overflyttes til en amtskommunal specialinstitution som dagtilbud. Både fordi transporttiden var ca. en time hver vej og fordi de mente, at Morten kunne blive bedre med tiden. Forældrene syntes også at alle behandlerne og pædagogerne kun så Mortens problemer, men ikke hans potentialer. Forældrene bruger ubevidst deres forsvarsmekanisme. De skyder skylden på alle andre, og mener at det kun er dem der vil Morten det bedste. Det gør de for at få deres egen skyldfølelse på afstand (fjerne ubehag fra bevidstheden), som de føler efter at have fået et handicappet barn. Lise bruger også ubevidst sin forsvarsmekanisme. Jeg går ud fra at der ikke tidligere har været problemer med Lise i børnehaven. Men pludselig syntes børnehaven at hun ikke er skoleklar. Freud snakker om en forsvarsmekanisme som kaldes regression. Den indebærer at man opfører sig som på et tidligere udviklingstrin. Regression forekommer som en almindelig reaktion på kriser. Fx kan et barn blive urenlig, eller miste tillærte færdigheder. Mortens handicap tager en masse tid hjemme hos familien, og Morten kræver en masse hjælp i dagligdagen, dermed får han også meget af forældrenes opmærksomhed. Det er derfor muligt at Lise ser sig en smule overset derhjemme. Hendes måde at få den manglende opmærksomhed på, er ved at miste nogle tillærte færdigheder. Personalet syntes derfor Lise ikke virker moden nok til at komme i børnehaveklasse. 5

6 Konklusion Som jeg skrev i indledningen, er det et stort chok for en familie at få et handicappet barn. Hen ad vejen vil man selvfølgelig komme til at elske sit handicappede barn, lige så meget som et normalt barn. Men det kan man først når man har fået bearbejdet sin sorg, og har accepteret barnets handicap. Jeg tror stadig ikke at Mortens forældre er kommet igennem deres sorg. Jeg tror at mange af de problemer der opstår i en familie, når man får et handicappet barn, er svære at undgå. Man kan som menneske ikke kontrollere sine ubevidste, men naturlige, handlinger og følelser, og derfor kan det være hårdt for en familie at få et handicappet barn. Fx kan man, som jeg har belyst i min analyse, komme til at yde en form for omsorgssvigt, overfor det handicappede barn, og /eller dets søskende. Det er derfor vigtigt at man som forældre, allerede kort efter fødslen får tilbudt råd, vejledning og støtte. Det tager tid at bearbejde en sådan sorg, for nogen længere tid end for andre. Men det er vigtigt at man taler åbent og ærligt om problemet. Man skal bruge sin familie, venner og bekendte til at få snakket med. Kroppens måde at bearbejde sorg, er ved at græde, så tårerne skal man ikke holde tilbage. For hver gang man græder, vinker man farvel til en lille del af sin sorg. 6

7 Litteraturliste Mogens Brørup, Lene Hauge og Ulrik Lyager Thomsen, Psykologibogen, Gyldendal. 7