Kildebeskrivelse 1. Bekendtgørelse fra Sundhedskollegiet trykt i Berlingske Tidende den 27. juni 1853 om, hvordan kolerasygdommen kunne forebygges og hvordan kolerasmittede skulle behandles. 2. Uddrag af forhandlingsprotokollen fra Nørre- og Østerbros Bespisningsforening om foreningens start og tidligste arbejde. 3. Brev til Borgerrepræsentationens næstformand brygger Jacobsen fra overlæge Fenger til støtte for Den overordentlige Sundhedskommissions forslag om opførelse af kommunale boliger til den fattige arbejderklasse på Østerfælled, august 1853. 4. Brev fra læge Emil Hornemann til Borgerrepræsentationen, hvor han supplerer overlæge Fenger, august 1853. 5. Borgerrepræsentationens svar på Sundhedskommissionens forslag om opførelse af kommunale boliger på Østerfælled, august 1853. 6. Reaktioner fra Dagbladet og Lægeforeningen på den manglende støtte fra Borgerrepræsentationen. 7. To cirkulærer udsendt af Den overordentlige Sundhedskommission med retningslinjer til de lokale sundhedskommissioner, juli 1853. 8. Uddrag af den 15-årige Charles Kjærs dagbog fra koleramånederne. 9. Den overordentlige Sundhedskommissions regler for de lokale sundhedskommissioners organisering og arbejde, juli 1853. 10. J.R. Hübertz s oversigtskort over antal døde i byens gader og kvarterer. 11. J.R. Hübertz s Almindelige Overblik (sammenfatning) i bogen Beretning om Cholera-Epidemien i Kjöbenhavn, 12. juni- 1. oktober 1853 12. J. R. Hübertz s tabel 1: Det daglige antal kolerasmittede, og hvor mange af dem, der afgik ved døde under epidemien. 13. J. R. Hübertz s tabel 13: Dødeligheden i forhold til køn og alder. 14. J.R. Hübertz s tabel 17: De syge og døde efter gader m.m. i forhold til 1000 indbygger. 15. J.R. Hübertz s tabel 25: Epidemien i forhold til gift, ugift og enkestand hos kvindekønnet. 16. J. R. Hübertz s tabel 28: Syge og døde efter næringsvejene. 17. J. R. Hübertz s tabel 29: De syge og døde i hospitaler og lazaretter. 18. Opråb til byens borgere om Lægeforeningens oprettelse med det formål at bekæmpe koleraen, juli 1853. 19. Journalist I. C. Magnus beretning om forholdene i København, i fattigvæsenets institutioner og i de fattiges overfyldte boliger under koleraepidemien. 20. Skema med oplysninger om diverse mangler ved boliger og ejendomme i Skt. Annæ Øster Kvarter, juli 1853. 21. Krav fra Den overordentlige Sundhedskommission til den lokale sundhedskommission i Skt. Annæ Øster Kvarter om, hvilke retningslinjer der skal følges i forhold til kolerainficerede ejendomme, juli 1853. 22. Opgørelse over hvor mange flasker portvin, der på kommunens regning blev indkøbt til gravere og arbejdere i lighuset på Assistents Kirkegård, august 1853. 23. Rapport fra opsynsmanden ved Assistents Kirkegård med forklaring på portvinsforbruget, august 1853
24. Rapport til sundhedskommissionen for Skt. Annæ Øster Kvarter fra en husundersøgelse af Hotel Phønix, juli 1853. 25. Rapport til sundhedskommission for Skt. Annæ Øster Kvarter om boliger i Nyhavn, juli 1853. 26. Rapport til formanden for sundhedskommissionen i Skt. Annæ Øster Kvarter med opfordring om at få fjernet beboerne fra en kolerainficeret ejendom i St. Kongensgade, august 1853. 27. Rapport til sundhedskommissionen for Skt. Annæ Øster Kvarter om boliger i St. Kongensgade efter koleraen, juni 1855. 28. De lokale sundhedskommissioners opgaver efter koleraen, september 1855. 29. Gotisk alfabet med trykte og håndskrevne bogstaver. Billeder af originalt kildemateriale Billede 1. Kolera og kommunalbestyrelsen Folkets Nisse 02-07- 1853 Hører til modul 2 Billede 4. Et anmeldelseskontor Folkets Nisse 09-07-1853
Kilde 7. Cirkulære fra Sundhedskommissionen 1 Kilde 7. Cirkulære fra Sundhedskommissionen 2 Kilde 19. Magnus s. 6 og 7 Kilde 20. Mangelrapport
Kilde 25. Rapport Nyhavn Kilde 26. Rapport StKongensgade 264-265 Kilde 27. Rapport StKongensgade 229-260
Billeder og tekster 1. Kommunalbestyrelsens afsked med koleraen, set med tegnerens øjne. Tegningen er trykt i satirebladet Folkets Nisse nr. 122 den 2. juli 1853. Under den står: Cholera morbus: Farvel! Det glæder mig inderligt, at jeg altid bliver saa vel modtaget i Kjøbenhavn. Kjære Venner! Til næste Aar ses vi igjen troer De her bliver noget at gjøre for mig næste Aar? Hvad bliver det til med Sundhedspolitiet og Kloakerne? Communalbestyrelsen: Gud bevares, Deres Exellence! De er velkommen naar De kommer; vore stinkende Gaardrender og Vadske og vore sædvanlige Fattigboliger bliver der ikke forandret det ringeste ved, kom kun naar De behager en reel Behandling skal stedse være Formaalet for vore Bestræbelser. Bladene skrige rigtignok fælt, men det blæse vi ad, hellere taale det end at skulle forandre det Gamle, som har bestaaet længe forinden vi kom til Roret. Cholera morbus: Det er en velviis Tale den. Adieu! 2. Det københavnske drikkevand, sådan som det blev fremstillet i satirebladet Corsaren i februar 1850. Under tegningen står: Det er intet under, at den kjøbenhavnske Forbryder ikke anseer det for nogen Straf at blive sat paa Vand og Brød : Vandet leverer ham saamænd Sul og Gemyse nok til Brødet.
3. Pjaltenborg var fællesbetegnelsen for særlig uhumske bygninger, der også fungerede som logihuse for fattige, hjemløse, tiggere og andre udstødte, der havde behov for en billig overnatningsmulighed. Peter Klæstrup har tegnet det oprindelige Pjaltenborg på hjørnet af Rosenborggade og Åbenrå. Bygningen brændte ned i 1850. Peter Klæstrup (1820-1882) regnes for at være den første danske professionelle blad- og karrikaturtegner. Tegningen er fra Det forsvundne København, 1877. 4. Under koleraepidemien blev der oprettet en række anmeldelseskontorer, hvorfra kampen mod koleraen lokalt udgik og hvortil koleraudbrud skulle meldes. Der holdt også læger til, der kunne give råd og vejledning til bekymrede københavnere. Under tegningen, der er fra satirebladet Folkets Nisse den 9. juli 1853, står: Lægen: Ingen Øl, ingen Jordbær, Stikkelsbær, tyk Melk, Kjød, Rugbrød; Fisk det er reen Gift, min gode Mand og saa maa De anlægge Dem et Mavebælte og vogte Dem for Træk. Patienten: Men hvad maa jeg da spise og drikke? Lægen: Hyldethee og amerikansk Olie, ikke Andet følg disse Raad, min gode Mand, da tør jeg sværge paa, at De døer ikke af Cholera. Patienten (idet han gaar): Mange tak, bare jeg inte døer af Sult! 5. Livet i teltlejren på Glaciet, der lå uden for volden mellem Nørreport og Vesterport, gengivet af H.G. F. Holm eller Fattig-Holm, der selv boede i lejren. Teltlejren husede københavnere, der under koleraen var blevet smidt ud af sygdomsinficerede boliger. Københavns Museum. 6. I byens Pjaltenborge kunne fattige hjemløse få sig en soveplads for en billig penge. Den billigste overnatningsmulighed skulle have været at sove stående hængende i et tov. Derved optog den sovende mindst mulig plads. Næstbilligst var det at sove på gulvet. Tegnet af Peter Klæstrup i 1870 erne. Københavns Museum.
7. I 1853 boede der ca. 140.000 københavnere inden for byens volde. Husene stod tæt, som det fremgår af billedet fra Vognmagergadekvarteret, og de fleste københavnere var stuvet sammen i små usle mørke lejligheder. Billedet er fra sidst i 1800-tallet. Københavns Museum. 8. Almindelig Hospital var fattigvæsenets institution for fattige syge og gamle. Den lå i Amaliegade, i det fine Amalienborgkvarter. Bygningen var 95 meter lang og facadens strenge symmetriske stil afspejler autoritet og orden. Maleren H. G. F. Holm har i 1848 desuden forsøgt at fange lidt af gadelivet foran hospitalet. Københavns Stadsarkiv. 9. Amagergade i sidste del af 1800-tallet. Beboerne har måttet hente det vand, de skulle bruge til madlavning og vask, ved husets eneste vandpumpe, der stod i gården. I det lave skur til venstre i billedet har de fælles lokummer sandsynligvis været indrettet. Københavns Museum. 10. Efter den ødelæggende brand i København i 1795 blev der på Toldboden opført en række husvildebarakker, der ses bag muren. De blev kaldt det lille København og blev først fjernet i 1860 erne. I 1820 blev de overtaget af fattigvæsenet, der brugte dem som fattighuse. Her herskede der stor elendighed og forfald. Tegningen er lavet af Peter Klæstrup (1820-1882), der regnes for at være den første danske professionelle blad- og karrikaturtegner. Den er fra Det forsvundne København, 1877. Københavns Stadsarkiv.
11. Tegningen er fra det satiriske blad Folkets Nisse august 1853. Under den står: Første: Naa, Kammerat! Du ta er en saamænd fra Morgenstunden! Anden: Ja, hvad skal man gjøre i disse Choleratider, man skylder sig selv at være forsigtig og min Kone har hørt inde hos Brændeviinsmanden, at det skal være saa uhyre godt og sundt at ligge med Dunke i Sengen! 12. Plantegning af et af de huse, som Lægeforeningen ønskede at bygge på Østerfælled. Københavns Stadsarkiv. 13. Billedet af Lægeforeningens boliger eller Brumleby er fra det tidlige 1900-tal, hvor høje etageejendomme på Østerbrogade er skudt op ved siden af det lavere Brumleby. Københavns Museum.