Foreningsdanmark - 8a godkendte Opdatering på nye love og bekendtgørelser ISOBRO 15. april 2015 Wifi Konference_AP - 1Avocado Generalsekretær Robert Hinnerskov Sekretariatschef Mette Grovermann
ISOBRO Hvad kan vi bruge ISOBRO til? Rådgivning Indflydelse Overblik Kontrol Mærkesager
Dagsorden Indsamlingsloven, hvad må man og hvordan fungerer Indsamlingsnævnet? Udlodningsmidlerne, hvad sker der på tips- og lottoområdet? 8a godkendelse hos SKAT. Hvordan berører SKATs præciseringer foreningernes hverdag Momskompensation. Hvilken effekt vil de nye stramninger få på kompensationsbeløbet? Hvordan tegner de politiske muligheder sig fremover? Almennyttige lotterier. Hvad kan vi med den nye bekendtgørelse som er undervejs? Er der nye indtægter at hente her? Forbrug til administration. Frivillighed. Hvad sker der med det nye frivilligcharter? Bedre indsamlinger. Hvordan kan jeg forbedre resultatet mine indsamlinger?
Indsamlingslov Indsamlingsnævnet ISOBROs organisering Indsamlingsloven Afgrænsingsproblematikker
Indsamlingsnævnet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan, som er oprettet af Folketinget ved lov nr. 511 af 26. maj 2014. Alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet varetages fremover af Indsamlingsnævnet.
Indsamlingsnævnet Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven. Herudover føres en offentlig tilgængelig fortegnelse over indsamlinger, samt offentliggører regnskaber for indsamlinger på nævnets hjemmeside.
Indsamlingsnævnet Indsamlingsnævnet træffer endvidere afgørelse i sager om ansøgning om tilladelse til foretagelse af hus- og gadeindsamlinger, samt tilladelse til at anvende indsamlede midler til andre formål end oplyst ved anmeldelsen af indsamlingen. Indsamlingsnævnet behandler herudover klager over indsamlingsorganisationernes overtrædelse af god indsamlingsskik.
Nævnsmedlemmer Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Aalborg Byret) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) Udpeget efter indstilling fra ISOBRO Robert Hinnerskov (Generalsekretær, ISOBRO) Suppelant: Mette Grovermann (Sekretariatschef, ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for kommercielle aktiviteter hos Røde Kors) Suppelant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) Udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdpolitisk chefkonsulent) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) Udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet TÆNK Benedicte Federspiel (Chefkonsulent) Suppleant: Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist)
Sekretariatet Justitsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Indsamlingsnævnet. Indsamlingsnævnets sekretariat er organisatorisk placeret som en enhed i Civilstyrelsen. Sekretariatet består pt. af sekretariatsleder Jeanette Wulf Andersern og nogle fuldmægtige. Sekretariatet bistår Indsamlingsnævnet med administrationen af indsamlingsreglerne, så som at modtage anmeldelser om indsamlinger og regnskaber samt føre tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lovligt. forbereder sager til nævnet, herunder ansøgninger om tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamlinger, og klager om overtrædelse af god indsamlingsskik. bistår nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række generelle opgaver, blandt andet den løbende opdatering af nævnets praksis og undersøgelse af juridiske problemstillinger varetager driften af nævnets hjemmeside.
ISOBROs organisering - indsamlingsloven Arbejdsgruppe nedsat af sekretariatet Arbejder med fortolkning af indsamlingsloven Etik- og lovudvalg nedsat af bestyrelsen Lov og etik Indstiller til bestyrelsen Bestyrelsen Beslutning om afgrænsningsproblematikker Koordinationsmøder H & G i 2015 Godkendte mødtes 6. januar og 23. februar Indsamlingsnævnet mødes 24. april
ISOBRO til Nævnet En kontakt mellem en forening og et medlem af foreningen om et bidrag til foreningsformålet vil, som oftest, være at anse for en privat indsamling, og dermed udenfor Indsamlingslovens regi. I den gældende Indsamlingslov har man valgt at anføre, at loven ikke gælder for private indsamlinger, og private indsamlinger er herefter, i 2, stk. 1,nr. 1, defineret på følgende vis: Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte, eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.
Retsudvalget 1971 Retsudvalget stillede under behandlingen af lovforslaget i 1971 en række spørgsmål til justitsministeren, der, vedrørende definitionen af en offentlig indsamling, bl.a. svarede følgende: Som et typisk eksempel på indsamlinger, der ikke kan anses for offentlige, kan nævnes indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandt foreningens medlemmer til fordel for et foreningsformål. Selv om der rettes henvendelse til andre end medlemmer, er det imidlertid ikke sikkert, at indsamlingen bliver offentlig. Det kan meget vel tænkes, at også andre medlemmer kan have en sådan tilknytning til indsamlingsformålet, at indsamlingen må anses som privat, selv om den sker uden for medlemskredsen.
En sag fra 2008 Justitsministeriet i sagen 2008-529-005: Justitsministeriet vejledte om indsamlingsloven og oplyste, at såfremt der foranstaltes en indsamling blandt en forenings medlemmer til fordel for et foreningsformål, vil denne indsamling efter Justitsministeriets opfattelse ikke være offentlig. For så vidt angår henvendelse til tidligere bidragydere oplyste Justitsministeriet, at hvis en sådan indsamling skal betragtes som ikke-offentlig, må det efter Justitsministeriets opfattelse kræve en fast støtte, og at det ved vurderingen heraf vil være relevant at inddrage den tidligere støttes varighed, støtteformen samt, hvor lang tid der er gået, siden støtte ophørte. For så vidt angår henvendelse til tidligere indsamlere oplyste Justitsministeriet, at tilsvarende gør sig gældende her, og at der må kræves en vis fasthed i tilknytningen til organisationen. Det kan i den forbindelse inddrages, i hvor lang tid de pågældende har samlet ind for organisationen, og hvor lang tid det er siden samarbejdsforholdet ophørte samt samarbejdsforholdets karakter og årsagen til dets afbrydelse.
Bemærkninger til lovforslaget Hvervning af medlemmer af eller donorer til en forening eller en organisation anses ikke for at være en indsamling i lovens forstand. En forudsætning herfor er dog, at der er tale om et reelt medlemskab eller lignende, hvor den pågældende modtager en modydelse fra organisationen, f.eks. i form af adgang til organisationens generalforsamling eller andre medlems- eller donorydelser
ISOBROs oplæg om Donoren Donoren ønsker en (tæt) relation til organisationen og ønsker at engagere sig for den opgave, organisationen løser. Donoren er ikke bare lejlighedsvis bidragyder, men indgår en aftale om et fast beløb, typisk administreret af Nets (PBS). Det faste beløb betales for de flestes vedkommende månedligt. Donoren tilbydes at spille en aktiv rolle, der kan bestå af en bred pallette af handlingsmuligheder, som svarer til den strategi, organisation har lagt for inddragelse at støtter og frivillige. eksempelvis en løbende informationsindsats for at engagere og dygtiggøre Donoren på det område, vedkommende støtter og som skal sikre Donorens incitament til holdningsdannelse og opbygning af demokratiforståelse, som især for yngre donorer kan være frugtbart, da disse ikke i samme omfang som tidligere opnår en sådan forståelse gennem deltagelse i klassiske medlemsbårne foreninger. Donorens position tydeliggøres i hver enkelt af de organisationer, vedkommende støtter, så der sikres gennemskuelighed på de områder, hvor organisationen giver Donoren en særlig indsigt og dermed mulighed for også at få indflydelse.
Donor eller medlem eller fast bidragyder? Det bør diskuteres, hvorvidt de forskelle, der eksisterer i forhold til medlemsbegrebet, kan bidrage til en større bredde for folkelig deltagelse, så organisationerne undgår at udvande den folkelige forankring. Der er imidlertid ikke ønske om at ødelægge den klassiske foreningsmodel, i de mange tilfælde hvor den giver god mening og er fundamentet for måden hvorpå organisationen arbejder. Det må samtidig konstateres, at den klassiske foreningsmodel ikke rækker til at beskrive den folkelige forankrings fulde potentiale ej heller det donorideal, mange moderne indsamlingsorganisation visualiserer.
Donor eller medlem eller fast bidragyder? For så vidt angår de unge, synes de i mindre grad interesseret i det klassiske medlemsbegreb, men de vil gerne støtte det gode arbejde. Afstanden mellem indsamlingsorganisation og bidragyder bliver mindre ved at indføre et begreb, der simpelthen matcher den måde, hvorpå de unges forholder sig til det velgørende arbejde og til det at støtte økonomisk. Det bør være muligt at hverve en borger, som gerne vil hjælpe en indsamlingsorganisation økonomisk på et mere forpligtende grundlag end via engangsbeløb, men som ikke ønsker at blive egentligt medlem.
Relationen Hver dag kontakter indsamlingsorganisationerne mange danskere i telefonen og på gaden, og det er en forsvindende lille del, der klager. Det tryk mod borgeren, som blev drøftet under arbejdet med betænkningen.. Opleves det reelt på samme måde om det er lovgiver, foreningsdanmark eller civilsamfundet selv, der skal besvare spørgsmålet?
Relationen Hvornår opstår relationen? Hvis mødet mellem borger og organisation sker med henblik på medlemshvervning og borgeren på eget initiativ bringer ønsket om støtte på banen, må relationen set med borgerens øjne være opstået i kontaktøjeblikket. Hvis det er hensynet til trykket mod borgeren man ønsker at værne om, giver det ikke mening, at borgeren i dette øjeblik ikke må få sit ønske om at støtte indfriet.
Relationen Det må være organisationernes egen definition af, hvornår en relation opstår, der skal være bærende for adgangen til at engagere borgere i civilsamfundet og dermed bærende for indsamling af penge. Organisationernes har gennem en lang årrække vist, at de godt kan håndtere den afgørende relation til deres bagland, så der er ingen grund til at bureaukratisere her.
Dynamisk ramme Den nye indsamlingslov må danne en tidssvarende og dynamisk ramme om indsamlingsarbejdet, så organisationerne ikke hænger fast i halvfjerdsernes jomfruelige medlemstænkning. Loven skal formå at skabe tidssvarende rammer for det helt afgørende relationsbårne møde mellem organisation og borger. Det er i dét møde afsættet tages for fremtidens udvikling af relationen, den relation som indsamlingsorganisationerne er professionelle i at håndtere, for ellers kan der ikke samles 5 mia. kr. ind hvert år.
Eksempler eksempler på forskellige kontaktsituationer, hvor den nuværende fortolkning af indsamlingsloven efterlader en uforløst situation til ulempe for begge parter
8a godkendelse BEK nr. 837 af 6. august 2008 1. er stattet af BEK n2. 282 af 26. marts 2014. Godkendelse efter ligningslovens 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser alle er opfyldt:
SEPARAT OPLÆG FRA SKAT
Udlodningsmidler Historik Grundfinansiering under pres Fremtidens udlodningsmidler Det igangværende politiske arbejde
Baggrund Udredning af idrættens økonomi og struktur i forbindelse med en evaluering af udlodningsmodellen Ønske om almennyttige lotterier Udviklingen i Danske Spils omsætning ikke til gavn for lotto
Vitalisering af lotto Mere synliggørelse af vindere Tydeligere kobling til velgørenhed og gode formål Spillerne selv med til at bestemme formål Sociale netværk omkring at spille monopolspil. Særlige spil og events
Udlodningsloftet fastsættes i 2013 Fra 2014 reguleres udlodningsloftet med prisudviklingen, mod tidligere PSL 20 (lønudviklingen)
Lotteriernes udfordringer Demografien Ændrede butiksvaner Ændrede spillevaner Intern konkurrence Ét spillemarked Gratis Bingo Kannibalisering Barrierer for produktudvikling Øget liberalisering Branding-udfordring
Mind the gap 1900 1850 1800 1750 1700 2012 2013 2014 Udlodning Fremskrivning 1,5% 2013 2014 2015 Forskel 0-39 -85
Momskompensation Ordningen på finansloven siden 2007 Beregning som følge af puljeordning Væsentlige faktorer Egenfinansiering Momsudgifter Prognose for 2015 Politiske udsigter
Finanslovændringer for 2013 Udgifterne til ordningen har været stærkt stigende i forhold til det oprindeligt forudsatte (fra 28 mio. kr. i 2007 til 203 mio. kr. i 2013) Finansloven for 2014 (udgifter vedrørende 2013) 1) Ordningen omdannes til en puljeordning med et uændret bevillingsniveau (niveau 2013) 2) Beregningen af stigningen i udgiften til købsmoms i forhold til basisåret 2004 ophæves Konsekvens: De kompensationsberettigede foreninger, der ansøger om midler fra ordningen, vil modtage en delvis kompensation for købsmoms baseret på den enkelte forenings relative momsudgifter i forhold til summen af ansøgte beløb fra alle de støtteberettigede foreninger, der ansøger om kompensation Reelt lovgivning med tilbagevirkende kraft effekt for regnskab 2013 og budgetter 2014
Hvordan beregnes momskompensationen Momsudgifter x Egenfinansieringsgrad = Beløb til ansøgning Beløb til ansøgning Samlet ansøgt beløb Samlet puljebeløb Samlet ansøgt beløb x Samlet puljebeløb x Beløb til ansøgning = Udbetalt beløb = Udbetalt beløb Usikkert hvor stort det samlede ansøgte beløb bliver, hvorfor det ikke er muligt at beregne det udbetalte beløb
Faktorer der påvirker udbetalte beløb Faktorer, der øger momsudgifterne Alle 8a-organisationer kan nu søge uanset størrelsen af 2004 grundlaget. Hvor stort er feltet? Nuværende ansøgere stiller med et væsentligt større grundlag, da stigningsbegrænsningen afskaffes Nytilkomne 8a-godkendte organisationer (skoler) Faktorer, der mindsker momsudgifterne SKAT Bornholms nyfortolkning af taxametertilskud m.m. kan reducere egenfinansieringsgraden Usikkerhed om ændringen kan have reduceret afholdelsen af større omkostninger, som f.eks. byggeprojekter
Momskompensationsordningen Godkendelse efter LL 8 A dækker foreningens formål ifølge vedtægterne Alle momsfrie indtægter skal medregnes Moms af alle omkostninger, som ikke er godtgjort på anden måde, kan medregnes Momsfrie velgørende aktiviteter Aktiviteter udenfor formålet Omkostninger, hvor momsen er dækket Momspligtige aktiviteter Private udgifter
Egenfinansieringsgrad Brutto- eller nettoindtægt medregnes som privat indtægt? Bekendtgørelsestekst: overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler Indsamlinger Afgørende om der er tale om et indsamlingsarrangement eller en aktivitet, hvor man modtager en modydelse for sit bidrag Kun direkte omkostninger skal modregnes Underskud skal ikke modregnes men sættes til nul Salg af handelsartikler Brutto/netto er uafklaret! Tidligere begrænset anvendelse af netto-princip Særligt relevant for genbrugsbutikker Kun direkte omkostninger skal medregnes
Egenfinansieringsgrad Bekendtgørelsestekst: Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde, EU eller tilsvarende internationale organisationer Tilskud fra internationale private organisationer m.m. betragtes som private indtægter. Bekendtgørelsestekst: Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse... Gælder kun hvis den modtagende organisation er godkendt Ydede bidrag skal altid fragå i private indtægter, uanset om bidraget er modtaget som et offentligt middel
Momsomkostninger Hvilke momsomkostninger kan medregnes? Moms af omkostninger, der vedrører de momsfrie velgørende aktiviteter
Almennyttige lotterier Rammer til nye regler for almennyttige lotterier - version 2.0 Omsætningsloft Overskudsgrad 35 % / 40 % Loft over gevinstsummer Salgsperiode 6 mdr. Indfasningsmuligheder Elektronisk og onlineudbud Fremtidssikrede betalingsmuligheder Gode rammer for lotterier fremover
Indhold Beskrivelse ISOBRO 2 Definitioner Ikke-forhåndstrukkent lotteri Forhåndstrukkent lotteri Afviklingsperioden 2 definitioner: 1. Første til sidste salgsdag 2. Første salgsdag til lodtrækning har fundet sted Spilsystem Trækningssystem Selvbetjeningsterminal 3 Hvem En forening, institution, fond eller komité kan udbyde et lotteri til fordel for velgørenhed efter 4-9. Hvornår anvendes hvilken definition af afviklingsperioden? Tydeliggørelse af forskel mellem spilsystem og trækningssystem ønskelig Selvbetjeningsterminal en definition, der ikke findes i spilleloven. Hvad omfatter dette? Hvis der er tale om gevinstgivende spilleautomater, bør spillelovens definition anvendes. Mangler definition af onlinespil 15, stk. 3, 19, 21 og 25 definition findes i spilleloven: Onlinespil : Spil der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation. Fonde Dog udfordring iht. 9: En fond må ikke være erhvervsdrivende Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Indhold Beskrivelse ISOBRO 4-6 Hvem 4 lotterier må ikke udbydes i et fællesskab af foreninger, institutioner, fonde eller komitéer 5 Spillemyndigheden kan i et kalenderår højst meddele 2 tilladelser til udbud af flere selvstændige lotterier til en forening, institution, fond eller komité eller et fællesskab heraf, når.. Begrundelse for, at det kun kan ske i henhold til 5 og 6? 6 Spillemyndigheden kan i et kalenderår højst meddele 2 tilladelser til udbud af flere selvstændige lotterier til en forening, institution, fond eller komité eller et fællesskab heraf, når.. 4, stk. 2 Lotteri uden tilladelse En forening, institution, fond eller komité eller et fælleskab heraf kan udbyde lotteri uden tilladelse, hvis salgssummen for lotterier, udbudt alene eller i fællesskab, tilsammen ikke overstiger 30 t.kr. i et kalenderår Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Indhold Beskrivelse ISOBRO 4, stk. 3 Andre betingelser for opnåelse af tilladelse Øvrige formelle krav til ansøger 7-10 En forening, institution, fond eller komité, der har tilladelse til at udbyde lotteri efter 4, stk. 1, skal i regnskabsåret have indtægter, der overstiger indtægterne fra lotterierne udbudt i regnskabsåret med en tilladelse efter stk. 1. (Samme betingelse gælder i forhold til lotterier som ikke kræver tilladelse jf. 4, stk. 2) Generelt: Ansøgers formål må ikke hverken helt eller delvist være at udbyde spil 7 Om foreninger (skal have vedtægter, afholde en ordinær årlig generalforsamling, medlemmer skal have medbestemmelsesret) Problematisk for visse ISOBRO medlemsorganisationer Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Indhold Beskrivelse ISOBRO Øvrige formelle krav til ansøger 7-10 8 Om institutioner (skal have vedtægter, aktiver til at varetage vedtægtsmæssige formål, aktiver udskilt fra stifterens formue og en ledelse, der er uafhængig af stifteren) 9 Om fonde (må ikke være erhvervsdrivende, skal opfylde kravene i lov om fonde og visse foreninger) Problematik omkring fonde og krav om, at de ikke må være erhvervsdrivende 10 Om komitéer (skal bestå af mindst 3 personer, have til formål at udbyde lotteri til fordel for et konkret, veldefineret velgørende eller almennyttigt formål. Komitéens medlemmer hæfter solidarisk for salgssummen i et lotteri) Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Indhold Beskrivelse ISOBRO 4-6 Tilladelsesperioder Antal lotterier i tilladelsesperioden Omsætning i tilladelsesperioden 4: 1 årlig tilladelse på 12 mdr. ad gangen 5: 2 årlige tilladelser (ved ét arrangement á max. 7 dages varighed i forbindelse med landsdækkende radio- eller TV program med indsamling til formål) 6: 2 årlige tilladelser (ved ét arrangement á max. 2 dages varighed) 4: 10 selvstændige lotterier pr. tilladelse 5: Ubegrænset antal lotterier pr. tilladelse 6: Ubegrænset antal lotterier pr. tilladelse 4: Den samlede omsætning for lotterierne må være max. 125 mio. kr. pr. år 5: Ubegrænset omsætning for lotterierne tilknyttet arrangementet 6: Den samlede omsætning for lotterierne tilknyttet arrangementet må være max. 250 t.kr. Samme ansøger kan søge om og få tilladelse til at udbyde lotterier efter 4, 5 og 6 indenfor samme år Der må gerne udbydes parallelle/samtidige lotterier Et enkelt ord bør udelades i 4, stk. 1, da det kan give anledning til forskellige fortolkninger. Det drejer sig om ordet udbudt Samlet salgssum = realiseret omsætning Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Indhold Beskrivelse ISOBRO 4 Gevinstsum 24 Overskudskrav 4, stk. 1 Den samlede gevinstsum må ikke overstige 25 pct. af salgssummen i et lotteri 4, stk. 4 Den samlede gevinstsum i et lotteri må højst udgøre 1) 1 mio. kr. ved et ikke-forhåndstrukkent lotteri (jf. dog stk. 5) 2) 0,5 mio.kr. ved et forhåndstrukkent lotteri 4, stk. 5 En udbyder med en samlet indtægt i hver af de seneste tre regnskabsår, der overstiger 500 mio.kr., kan udbyde et ikke-forhåndstrukkent lotteri med en samlet gevinstsum på højst 2,5 mio. kr. Overskuddet, dog mindst 35 pct. af salgssummen, af hvert lotteri skal gå til velgørenhed eller andre almennyttige formål = 25 pct. af den realiserede omsætning (samlet = realiseret) Alle de nævnte gevinstsummer gælder pr. lotteri Ønske om 1 mio. kr. for begge lotterityper Hvorfor både indføre en fast procent og en def. max. gevinstsum? Gælder ikke 5 lotterier Hvorfor både overskudskrav og en max. gevinstsum? = 35 pct. af (den realiserede) salgssum Ny bekendtgørelse om offentlige almennyttige lotterier sendt i høring af Spillemyndigheden februar 2015
Forbrug til administration?
Bedre indsamlinger Database Kommunikation ad flere kanaler Lavthængende frugter Betalingsservice Hvem er vi som forening?
Databasen foreningens egentlige aktiv Medlemmer gavegivere Hvor længe, hvad giver de til, hvordan kom de ind etc. Gaveskema 03.012 / 03.013 Effektmåling af kampagner!
Kommuniker ad flere kanaler Telefon Møder Breve Blade WEB Blanketter/foldere
Lavt hængende frugter Hold databasen opdateret Ring til jeres kontakter opgrader dem: du har været medlem siden Betalingsservice Sikrer pengeflowet Øger sikkerhed for betaling Mindsker administration Adviserer medlemmet
Betalingsservice eller Manuel behandling af: Indbetalingskort Bankoverførsel Opdatering af database
Jeres indstilling er afgørende for succes Er I en lille svag forening, der kæmper for jeres overlevelse?.. eller Har I en stærk sag, I brænder for og tror på, er værd at støtte?