BETÆNKNING OM INGENIØRUDDANNELSERNE I DANMARK Afgivet af et af undervisningsministeriet den 6. januar 1971 nedsat udvalg BETÆNKNING NR. 699 1973
ISBN 87 503 1502 1 Statens trykningskontor Ha 13-147-bet.
FORORD. Udvalget vedr. ingeniøruddannelserne nedsattes af undervisningsministeriet i januar 1971. Udvalget udsendte i maj 1972 en statusrapport med de foreløbige resultater af dets arbejde. Med nærværende betænkning har udvalget afsluttet sit arbejde. Udvalget fik som den ene af sine opgaver at overveje, om der kan skabes forøget sammenhæng og overgangsmulighed mellem ingeniøruddannelserne og i denne forbindelse overveje fordele og ulemper ved en opbygning af uddannelserne på grundlag af kurser på forskellige niveauer, der mere eller mindre frit kan kombineres. Det er i langt overvejende grad denne opgave, som udvalget beskæftiger sig med i denne betænkning. Til brug for sit arbejde har udvalget udarbejdet tre redegørelser, som er bilagt betænkningen. Den ene redegørelse beskæftiger sig med ingeniøruddannelsernes udvikling siden 1968. Denne redegørelse tager udgangspunkt i en oversigt over den historiske udvikling af ingeniøruddannelserne i Danmark, der er at finde i betænkningen afgivet af det såkaldte harmoniseringsudvalg. - En anden redegørelse beskæftiger sig med nuværende udviklingstendenser inden for ingeniøruddannelserne. Redegørelsen omhandler bl.a. de tendenser, som er en følge af indførelse af modulstrukturerede studieplaner i ingeniøruddannelserne. - I den tredie redegørelse beskæftiger udvalget sig med uddannelsesmodeller for ingeniøruddannelserne. Redegørelsen beskriver uddannelsesmodeller såvel ud fra undervisningsmæssige som ud fra organisatoriske synspunkter, ligesom stillingsstruktur mm. bliver omtalt. - I betænkningens afsnit 1.1, 1.2 og 1.5 findes et resumé af de tre redegørelser.
4 I betænkningens afsnit 1.4 om ingeniøruddannelsernes målsætning fremhæver udvalget en række krav, som man anser for væsentlige blandt de hovedkrav, som samfundet må stille til færdigtuddannede ingeniører. I afsnit 1.3 beskæftiger udvalget sig med forskellige mulige samarbejdsformer mellem landets ingeniøruddannelser. Udvalgets forslag til fremtidige ingeniøruddannelser findes i betænkningens afsnit 1.6, 1.7 og 1.8. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det under udvalgsarbejdet viste sig ikke at være muligt at opnå enighed i udvalget om opbygningen af de fremtidige ingeniøruddannelser. Betænkningen indeholder således en række udtalelser fra mindretal i udvalget. I afsnit 1.6 anfører udvalget nogle betingelser og krav, som de fremtidige ingeniøruddannelser efter udvalgets opfattelse bør opfylde. Udvalget fremhæver specielt det ønskelige i, at de fremtidige ingeniøruddannelser i hvert fald har afgangsniveauer svarende til de to nu eksisterende (betegnet henholdsvis kandidat- og bachelor-niveau), idet der på begge niveauer bør tilbydes et bredt spektrum af studietilbud spændende fra studier med fortrinsvis praktisk ingeniørmæssigt sigte til studier af mere teoretisk karakter. I afsnit 1.7 opstiller udvalget en ønskelig ingeniøruddannelse, som umiddelbart vil kunne realiseres. Udvalget anbefaler, at der gennem udbygning af samarbejdet mellem ingeniøruddannelsesinstitutionerne og en koordinering af deres undervisning - herunder godkendelse/meritoverføring af enkeltkurser eller blokke af kurser ved forskellige institutioner - skabes forøget sammenhæng mellem ingeniøruddannelserne. Et flertal af udvalget finder, at beslutning om omfanget af meritoverførsel bør træffes af den institution, ved hvilken der søges optagelse, efter indhentelse af de for vurderingen nødvendige oplysninger. På områder, hvor ensartede meritoverførselsspørgsmål forekommer i større omfang, bør der etableres en fast praksis for behandling af disse spørgsmål. Sådanne retningslinier bør gøres offentligt tilgængelige og udformes i samråd med de institutioner, hvorfra meritoverføring finder sted. To mindretalsudtalelser redegør for andre synspunkter vedrørende meritoverførsel.
5 Med udgangspunkt i de af udvalget anførte betingelser og krav til det fremtidige ingeniøruddannelsessystem beskrives i afsnit 1.8 en model, der forventes at kunne opfylde disse betingelser og krav. De overvejelser og forslag udvalget anfører i afsnittet er opdelt i en beskrivelse af henholdsvis en anbefalet undervisningsmodel, en organisationsmodel samt en geografisk model. Et flertal af udvalget kan efter undersøgelse og vurdering af fordele og ulemper ved en opbygning af ingeniøruddannelserne på grundlag af modulkurser anbefale, at de fremtidige ingeniøruddannelser opbygges af sådanne kurser på forskellige niveauer, der mere eller mindre frit kan kombineres efter de studerendes ønsker. Et mindretal kan efter undersøgelse og vurdering af de pågældende fordele og ulemper anbefale, at de fremtidige ingeniøruddannelser ikke udelukkende opbygges af sådanne kurser på forskellige niveauer, der mere eller mindre frit kan kombineres efter de studerendes ønsker; men at uddannelsen starter med en basisuddannelse struktureret ved en kombination af projekter og kurser, samt at der hen igennem uddannelsen tilbydes større projektorienterede elementer. Et flertal af udvalget er af den opfattelse, at det ikke bør være et krav, at ingeniørstuderende har gennemgået en praktisk uddannelse forud for optagelsen, men man finder, at studerende, der ønsker en ingeniøruddannelse med praktisk sigte, inden udgangen af studiet må have erhvervet kendskab til relevante praktiske problemer. Et mindretal finder, at en praktisk uddannelse forud for teknikumstudiet bør bibeholdes. Et flertal af udvalget anbefaler i øvrigt, at der gives adgang til at søge optagelse som ingeniørstuderende for den, der har bestået matematisk studentereksamen, højere forberedelseseksamen med tilvalg i matematik, fysik og kemi, adgangsprøven til teknika eller anden eksamen med tilsvarende studiekompetence. Et mindretal mener, at der er baggrund for en yderligere liberalisering af adgangsbetingelserne. Et andet mindretal anbefaler, at teknikas adgangskursus i lighed med det tidligere adgangskursus til de øvrige ingeniøruddannelser overføres til de gymnasiale suppleringskurser. Med hensyn til ingeniøruddannelsernes organisation tilslutter udvalget sig synspunkterne i betænkning nr. 661 fra undervisnings-
6 ministeriets struktur- og rationaliseringsudvalg om at ingeniøruddannelserne - i modsætning til hvad der nu er tilfældet - placeres i samme organisatoriske enhed i undervisningsministeriet. En nærliggende følge af en sådan organisationsmæssig ændring er, at teknika overgår fra at være selvejende institutioner til statsinstitutioner. Udvalget anfører herudover, at den fremtidige organisationsstruktur bør indeholde et organ, der varetager den langsigtede udvikling af ingeniøruddannelserne. Et mindretal i udvalget anbefaler, at der nedsættes fælles faglige udvalg mellem de uddannelsesinstitutioner, der udbyder ingeniøruddannelser, og med nærmere specificeret kommissorium. Med hensyn til den geografiske model finder udvalget, at det af ressourcemæssige grunde næppe vil være realistisk at forvente, at der inden for den nærmeste årrække opbygges ingeniøruddannelser på kandidatniveau ud over den i Lyngby eksisterende og den i Aalborg planlagte. Udvalget finder, at det af ressourcemæssige grunde næppe heller vil være realistisk at forestille sig, at samtlige teknika på længere sigt uddanner ingeniører på bachelor-niveau. Man peger endvidere på mulighederne for et regionalt samarbejde mellem ingeniøruddannelser i uddannelsescentre og andre ingeniøruddannelsesinstitutioner med et mere afgrænset fagligt spektrum. Udvalget finder, at der bør være en sammenhæng mellem den geografiske placering af ingeniøruddannelser og af kortere tekniske uddannelser, idet disse sidste ved udbygning bør placeres, hvor der findes ingeniøruddannelser. Udvalget omtaler specielt problemerne i forbindelse med udskydelsen af Københavns teknikums udflytning. Udvalget foreslår, at det undersøges om det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en uddannelsesmæssig integration af ingeniøruddannelserne i hovedstadsområdet og ser en fordel i, at man ved overvejelser heraf undersøger, om en bygningsmæssig integration er mulig ved dannelse af et teknisk uddannelsescenter i Lyngby. Man vil herved kunne benytte Danmarks tekniske højskoles, Danmarks ingeniørakademis og Københavns teknikums samlede ressourcer inden for en center-
7 ramme om en uddannelsesmodel svarende til den af udvalget anbefalede. Et mindretal behandler i en afsluttende udtalelse dels den organisatoriske struktur og dels adgangsvejene til ingeniøruddannelserne. Udvalget kan afsluttende anbefale, at de foranstaltninger, som måtte træffes for at iværksætte udvalgets forslag, udformes således, at der arbejdes i retning mod en fremtidig harmonisering af alle ingeniøruddannelser i Danmark i et teknisk uddannelsessystem, hvor uddannelse af ingeniører kan afsluttes på flere niveauer. Udvalget kan endvidere anbefale, at der indledes et samarbejde mellem ingeniøruddannelsesinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner om fælles udnyttelse af undervisningstilbud. Udvalget fik som sin anden opgave i samarbejde med de respektive organisationer at foretage en vurdering af det fremtidige behov for teknikere inddelt efter funktioner. Udvalget har fundet, at det af Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen foretagne prognosearbejde i forbindelse med det af undervisningsministeriets økonomisk-statistiske konsulent m.fl. påbegyndte arbejde i væsentlig grad har overflødiggjort det for udvalget at fremkomme med en selvstændig undersøgelse og vurdering af det pågældende spørgsmål. Udvalget har derfor indskrænket sig til i betænkningens kap. 2 at fremkomme med nogle mere almene betragtninger om teknikerbehovet. Som en del af sit arbejde har udvalget i den tid det har været nedsat fået forelagt en række enkeltsager til udtalelse, bl.a. om etablering af en videreuddannelsesordning på Danmarks ingeniørakademi, om adgangsvejene til teknikumstudiet og om opbygningen af Aalborg universitetscenter. De omhandlede udtalelser er anført i betænkningens kap. 3 samt i den af udvalget afgivne statusrapport. November 1973, Povl Hermann.
9 INDHOLD Side: Indledning 15 Udvalgets kommissorium og sammensætning 15 Udvalgets statusrapport 16 Reaktioner på statusrapporten 18 KAPITEL 1: INGENIØRUDDANNELSERNE 1.1 Ingeniøruddannelsernes udvikling siden 1968... 19 1.2 Nuværende udviklingstendenser indenfor ingeniøruddannelserne 1.3 Samarbejde mellem ingeniøruddannelsesinstitutionerne 22 1.3.1 Alternativer i samarbejdsmuligheder 22 1.3.2 Udvalgets bemærkninger til de opstillede alternativer 24 1.4 Ingeniøruddannelsernes målsætning 38 1.4.1 Almene krav til ingeniøruddannelserne... 39 1.4.2 Specielle krav til ingeniøruddannelserne 4o 1.4.3 Om ingeniørernes arbejdsfunktioner 41 1. 5 Uddannelsesmodeller 44 1.6 Betingelser og krav som ingeniøruddannelser efter udvalgets opfattelse bør opfylde 46 1.7 Ønskelig ingeniøruddannelse, som umiddelbart vil kunne realiseres 49 1. 8 Anbefalet uddannelsesmodel 56 1.8.1 Undervisningsmodellen 56 1.8.2 Organisationsmodellen 67 1.8.3 Den geografiske model 74 1.9 Mindretalsudtalelser 77 2o
10 Side: KAPITEL 2: VURDERING AF DET FREMTIDIGE BEHOV FOR TEKNIKERE 2.1 Ingeniørforeningernes prognosearbejde 89 2.2 Igangværende prognosearbejde 91 2.3 Generelle betragtninger vedrørende behovet for teknisk arbejdskraft 92 KAPITEL 3: ANDRE OPGAVER, SOM UDVALGET HAR BESKÆFTIGET SIG MED 3.1 Om adgangsbetingelser til teknika mm 95 3.2 Om overgangsmuligheder til og fra maskinmesteruddannelsen 96 3.3 Udtalelse om Aalborg universitetscenter 97 3.4 Udtalelse om ændrede krav til praktik forud for studiet ved teknikum 98 Særudtalelse af Bent Kiemer om ingeniøruddannelsernes faglige og pædagogiske organisation 99
11 Fortegnelse over bilag til betænkningen. Bilag nr 6 Betegnelse. 1. Statusrapport for udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne, maj 1972. 2. Skrivelse af 8. september 1972 fra rektor E. Knuth-Winterfeldt, Danmarks tekniske højskole, indeholdende udtalelse om statusrapport. 3. Skrivelse af 21. februar 1973 fra rektor E. Thede Jensen, rektorforsamlingen for de danske teknika, indeholdende udtalelse om statusrapport. 4. Skrivelse af 1. november 1972 fra Dansk ingeniørforening (DIF) med bilag, indeholdende kommentarer til statusrapport. 5. Skrivelse af 6. november 1972 fra Ingeniør-Sammenslutningen med notat indeholdende kommentarer til statusrapport. 6. Uddrag af redegørelse til betænkningens afsnit 1.1 udarbejdet af sekretariatet: Ingeniøruddannelsernes udvikling siden 1968. 7. Skrivelse af 11. april 1972 fra undervisningsministeriet til udvalget med anmodning om udtalelse vedr. nye eksamensordninger på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi. 8. Skrivelse af 3. maj 1972 fra udvalget til undervisningsministeriet vedr. nye eksamensordninger på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi. 9. Skrivelse af 23. juni 1972 fra undervisningsministeriet indeholdende meddelelse om skrivelse til Danmarks tekniske højskole vedr. nye eksamensordninger. 10. Skrivelse af 23. juni 1972 fra undervisningsministeriet indeholdende meddelelse om skrivelse til Danmarks ingeniørakademi vedr. nye eksamensordninger.
12 11. Uddrag af redegørelse til betænkningens afsnit 1.2 udarbejdet af sekretariatet: Nuværende udviklingstendenser for ingeniøruddannelserne. 12. Skrivelse af 14. november 1972 fra undervisningsministeriet indeholdende meddelelse om skrivelse til Danmarks ingeniørakademi vedr. videreuddannelse. 13. Uddrag af redegørelse til betænkningens afsnit 1.5 udarbejdet af sekretariatet: Uddannelsesmodeller. 14. Skrivelse af 13. oktober 1971 fra udvalget til undervisningsministeriets meritoverføringsudvalg. 15. Skrivelse af 29. maj 1973 fra undervisningsministeriets meritoverføringsudvalg med rapport. 16. Skrivelse af 23. februar 1972 fra undervisningsministeriet vedr. ændring af adgangsveje til teknikum. 17. Skrivelse af 7. juli 1972 fra udvalget til undervisningsministeriet vedr. ændring af adgangsveje til teknikum. 18. Skrivelse af 28. september 1972 fra undervisningsministeriet til udvalget vedr. overgange fra maskinmesteruddannelsen og ingeniøruddannelserne. 19. Skrivelse af 24. november 1972 fra udvalget til undervisningsministeriet vedr. overgange fra maskinmesteruddannelsen og ingeniøruddannelserne. 20. Skrivelse af 7. november 1972 fra undervisningsministeriet med anmodning om udtalelse vedr. Aalborg Universitetscenter. 21. Skrivelse af 15. januar 1973 fra udvalget til undervisningsministeriet indeholdende udtalelse om Aalborg Universitetscenter. 22. Skrivelse af 23. juli 1973 fra undervisningsministeriet med diverse bilag indeholdende forslag om ændring til kravene om praktisk uddannelse forud for optagelse på teknikum.
13 23. Skrivelse af 22. september 1973 til undervisningsministeriet vedr. ændring af praktisk uddannelse forud for optagelse til teknikum. 24. Kilde- og litteraturfortegnelse til udvalgets betænkning.
1 5 INDLEDNING. Udvalgets kommissorium og sammensætning. Udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne, i det folgende benævnt: udvalget, blev nedsat af undervisningsministeriet den 6. januar 1971 med følgende kommissorium: "Udvalget har til opgave at overveje, om der kan skaffes forøget sammenhæng og overgangsmulighed mellem ingeniøruddannelserne og i denne forbindelse overveje fordele og ulemper ved en opbygning af uddannelserne på grundlag af kurser på forskellige niveauer, der mere eller mindre frit kan kombineres. Udvalget skal desuden i samarbejde med de respektive organisationer foretage en vurdering af det fremtidige behov for teknikere inddelt efter funktioner." Til formand for udvalget udpegedes direktør, civilingeniør Povl Hermann, og udvalget fik i øvrigt følgende sammensætning: stud.polyt. Chr. Albertus, udpeget af Polyteknisk Forening direktør, ingeniør R. Fjordbøge (næstformand), stud.techn., senere ingeniør Bent Kiemer, udpeget af Studierådet ved danske teknika rektor, civilingeniør K.K. Larsen, ingeniørdocent, mag.scient. J.D. Monrad, professor, dr.techn. Knud Østergaard. Udvalgets sekretariatsforretninger er varetaget af civilingeniør K. Møller Jacobsen, ingeniør Niels Moe og sekretær, cand.jur. Karin Vraa. Udvalget har holdt 31 plenarmøder.
16 Udvalgets statusrapport. Udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne udsendte i maj 1972 en statusrapport (bilag 1). I denne rapport beskrives baggrunden for udvalgets nedsættelse, og der redegøres for det arbejde, som udvalget havde udført på daværende tidspunkt, herunder for nedsættelse af to arbejdsgrupper. Den første arbejdsgruppe fik til opgave at fastlægge indgangsniveauet eller indgangsniveauerne til ingeniøruddannelserne gennem en analyse af de nuværende grundlæggende uddannelser (gymnasieuddannelserne, HF-uddannelsen, faglige uddannelser, uddannelse af mellemteknikere mm.), idet der bl.a. skulle tilstræbes en ligelig geografisk rekruttering. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med at afgive en indstilling til udvalget og på baggrund heraf foreslog udvalget (jvfr. statusrapporten side 25-30, hvor udvalgets forslag er kommenteret og uddybet): a. a^ der indføres ensartede adgangsbetingelser, dvs. ensartede krav til studiekompetence for alle ingeniøruddannelsesinstitutioner i Danmark, b. Tt der gives adgang til at søge optagelse som ingeniørstuderende for den, der har bestået matematisk studentereksamen, højere forberedelseseksamen med tilvalg i matematik, fysik og kemi, adgangsprøven til teknikum eller anden eksamen med tilsvarende studiekompetence, c. ctt det tages op til diskussion, hvorvidt kravet om forudgående praktisk uddannelse til teknikum kan bortfalde, idet det i så fald må forudsættes, at den til det pågældende studium nødvendige praktiske uddannelse må gennemføres inden studiet afsluttes, d. a_t det i udvalget vedrørende revision af bestemmelserne om HF tages under overvejelse, om bestemmelserne vedrørende højere forberedelseseksamen kan ændres, således at det bliver lettere at tilvælge matematik, fysik og kemi.
17 Den anden arbejdsgruppe fik til opgave at undersøge og stille forslag om 1. hvorledes den studiemæssige koordinering af ingeniøruddannelserne kunne muliggøres gennem opbygning af disse på grundlag af let sammenlignelige kurser, der mere eller mindre frit kunne kombineres, 2. hvorledes ingeniøruddannelsernes fremtidige organisation kunne opbygges, og 3. hvorledes man kunne skabe samarbejde mellem eller integration af ingeniøruddannelsesinstitutionerne, hvor flere af disse ligger inden for samme geografiske område. Denne arbejdsgruppe havde ikke afsluttet sit arbejde, da statusrapporten udsendtes. I denne redegøres for gruppens hidtidige arbejde, og det oplyses bl.a., at gruppen til støtte for sit arbejde har haft drøftelser med en række enkeltpersoner og persongrupper, der har beskæftiget sig med emner af betydning for udvalgets arbejde. I statusrapporten gives en redegørelse for behovet for en ændring af studiestrukturen i de nuværende ingeniøruddannelser (side 12-13), en beskrivelse af de modulopbyggede studier for civilingeniøruddannelsen (side 14-17) og for akademiingeniøruddannelsen (side 18-19) samt af den modulopbyggede forsøgsuddannelse af skibsingeniører ved Helsingør teknikum (side 19-21). Endvidere fremføres udvalgets foreløbige synspunkter vedrørende meritoverføring indenfor ingeniøruddannelserne (side 21-24). I statusrapporten peges desuden på videreuddannelsesmuligheder i et modulopbygget uddannelsessystem og på mulighederne for eventuelle nye ingeniøruddannelser (side 24). Det oplyses i samme rapport, at udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne på undervisningsministeriets anmodning har behandlet "Betænkning om videreuddannelse af akademiingeniører inden for rammerne af Danmarks ingeniørakademi". Udvalgets flertals- og mindretalsudtalelser er vedføjet statusrapporten som bilag. Herom henvises til bilag 1.
18 Reaktioner på statusrapporten. Udvalget har modtaget skriftlige kommentarer til rapporten fra rektor for Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi, professor, dr.techn. E. Knuth Winterfeldt (bilag 2) og fra rektorforsamlingen ved de danske teknika (bilag 3). Repræsentanter for Dansk Ingeniørforening og for Ingeniør-Sammenslutningen har efter indbydelse deltaget i et møde med udvalget og her fremført de to foreningers synspunkter. I forbindelse med dette møde fremsendtes skriftlige kommentarer fra såvel Dansk Ingeniørforening (bilag 4) som fra Ingeniør-Sammenslutningen (bilag 5). Udvalget har desuden bemærket sig de fortrinsvis i fagpressen fremkomne anmeldelser af statusrapporten og de heri fremsatte kommentarer.
19 KAPITEL 1: INGENIØRUDDANNELSERNE. 1.1 Ingeniøruddannelsernes udvikling siden 1968. Til brug for sit fortsatte arbejde har udvalget udarbejdet en række redegørelser, heriblandt en redegørelse for ingeniøruddannelsernes udvikling siden 1968; et uddrag af denne redegørelse er vedføjet betænkningen som bilag 6. Redegørelsen tager sit udgangspunkt i den oversigt over bl.a. den historiske udvikling af de tre danske ingeniøruddannelsesinstitutioner: Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og de danske teknika, der findes i en af et af undervisningsministeriet nedsat udvalg (i det følgende kaldet harmoniseringsudvalget) afgiven betænkning nr. 502 om ingeniøruddannelser i Danmark (i det følgende kaldet harmoniseringsudvalgets betænkning), og som er ført frem til begyndelsen af året 1968. Udvalgets redegørelse fortsætter beskrivelsen af, hvad der siden er sket ved hver af de tre ingeniøruddannelses institutioner. For Danmarks tekniske højskoles vedkommende beskrives først forholdene omkring ændringer i adgangsbetingelserne, ændringer, som også gælder for ingeniørakademiet, herunder oprettelse af gymnasiale suppleringskurser og fremkomsten af bekendtgørelse af 18. juni 1972 om betingelserne for adgang til civilingeniørstudiet og akademiingeniørstudiet. De enkelte afdelingers udflytning til Lyngby og oprettelse af et civilingeniørstudium i Aalborg, samt indførelse af en ny studiestruktur med stor valgfrihed for den enkelte studerende med hensyn til studiets sammensætning nævnes. Den nye studiestruktur er omtalt nærmere i udvalgets statusrapport side 14-17, og en model af systemet beskrives senere i denne betænknings bilag 13, som er et uddrag af en redegørelse om uddannelsesmodeller.
2 O Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 11. april 1972 (bilag 7) anmodet udvalget om en udtalelse om højskolens forslag til ny eksamensordning byggende på den nye studiestruktur. Udvalgets udtalelse er vedføjet betænkningen i bilag 8. Undervisningsministeriet har senere orienteret udvalget om ministeriets svar af 23. juni 1972 (bilag 9). Undervisningsministeriet udsendte derefter bekendtgørelse af 18. juli 1972 om civilingeniøreksamen. For Danmarks ingeniørakademis vedkommende omtaler redegørelsen ligeledes de københavnske afdelingers udflytning til Lyngby og oprettelse af ny afdeling i Aalborg samt arbejdet med forslag til anordning, nye studieplaner og eksamensordninger. Undervisningsministeriet har i forannævnte skrivelse af 11. april 1972 (bilag 7) anmodet udvalget om at udtale sig om ingeniørakademiets forslag til ny eksamensordning og udvalgets udtalelse herom er indføjet i ligeledes foran nævnte skrivelse af 3. maj 1972 (bilag 8). Undervisningsministeriet har i skrivelse af 23. juni 1972 (bilag 10) orienteret udvalget om sit svar til ingeniørakademiet. Undervisningsministeriet udsendte derefter bekendtgørelse af 24. juli 1972 om akademi ingeniøreksamen. De nye modulstrukturerede studieplaner ved Danmarks ingeniørakademi er beskrevet i udvalgets statusrapport side 18-19 (bilag 1). Under omtalen af de danske teknika gives en kort redegørelse for teknikumrådets indstilling af 9. april 1970 om udbygningen af teknika, og der gives oplysninger om forhold under sidste fase af indkøringen af teknikas studieplaner af 1966. Endvidere nævnes rektorforsamlingens aktiviteter omkring ændringer af teknikas uddannelsesstruktur, herunder nedsættelse af en styrings- og planlægningsgruppe. For alle tre ingeniøruddannelsesinstitutioner gives statistiske oplysninger om antal studerende og beståede eksaminer, om driftsudgifter og om lærerstabens sammensætning. 1.2 Nuværende udviklingstendenser indenfor ingeniøruddannelserne. Udvalget har udarbejdet en redegørelse om ovennævnte emne for gennem et studium af udviklingen inden for ingeniøruddannelserne - savel undervisningsmæssigt som organisationsmæssigt - at forsøge
21 at vurdere, hvilke udviklingstendenser der kan påvises. Et uddrag af denne redegørelse er vedføjet betænkningen som bilag 11. I det efterfølgende gives et sammendrag. Fremtrædende tendenser fremkommer bl.a. som følge af indførelse af kursusopbyggede (modulstrukturerede) studieplaner (Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi, Helsingør teknikum, Aalborg teknikum). Således medfører modulstrukturering af studierne bl.a. mulighed for hurtige og langsomme studieforløb, større valgfrihed for den enkelte studerende i sammensætning af sin uddannelse, herunder opløsning af de hidtidige typer af faglige studieretninger og fremkomsten af nye ingeniøruddannelser, samt værdisættelse af ingeniøruddannelser på forskellige niveauer eksempelvis gennem anvendelse af pointsystemer eller andre vurderingssystemer. Andre muligheder er fælles udnyttelse af kurser for flere ingeniøruddannelsesinstitutioner på samme sted eller af kurser fra andre uddannelsesinstitutioner i en ingeniøruddannelse. Ingeniøruddannelser kan fremkomme ved overbygninger på andre uddannelser. Som eksempel er nævnt ingeniøruddannelser ved Aalborg universitetscenter som overbygning på en teknisk-naturvidenskabelig basisuddannelse. Særstudieplaner ved Danmarks tekniske højskole for a- kademi- og teknikumingeniører, der ønsker at blive civilingeniører, kan henregnes til samme kategori. Andre tendenser er liberaliseringstendenser i adgangsbetingelser, studie- og eksamensordninger til ingeniørstudierne. Inden for den organisationsmæssige side af ingeniøruddannelsesinstitutionerne kan peges på oprettelse af nye ledelsesorganer, som virker på tværs af de hidtidige faggrænser (Danmarks tekniske højskole), og på oprettelse af samarbejdsorganer mellem ingeniøruddannelsesinstitutioner og andre uddannelsesinstitutioner - det sidstnævnte specielt inden for samme geografiske område, og især hvor uddannelsescentre er oprettet eller påtænkt oprettet (Odense, Aalborg og - delvis - Århus). I efterfølgende afsnit 1.3 beskæftiger udvalget sig nærmere med muligheder for samarbejde mellem især ingeniøruddannelsesinstitutioner i Danmark.
2 2 1.3 Samarbejde mellem ingeniøruddannelsesinstitutionerne. I de foregående afsnit med tilhørende bilag er der givet en oversigt over de senere års historiske udvikling inden for ingeniøruddannelserne samt en vurdering af de udviklingstendenser, som efter udvalgets opfattelse viser sig inden for disse områder. Det er endvidere forsøgt at vise nogle forbindelseslinier mellem på den ene side ingeniøruddannelsesinstitutionerne og på den anden side andre uddannelsesinstitutioner, eksempli ficeret ved de tendenser til centerdannelse, der på mere eller mindre fremskredet stade findes forskellige steder i landet. Tilsvarende forbindelseslinier mellem de forskellige ingeniøruddannelsesinstitutioner er ligeledes begyndt at vise sig. Udvalget finder, at den udvikling, der allerede er i gang, i sig selv nødvendiggør en videre udbygning af et samarbejde såvel mellen 1 ingeniøruddannelsesinstitutionerne indbyrdes som mellem disse og andre uddannelsesinstitutioner. Udvalget vil derfor i dette afsnit fremsætte nogle betragtninger over, hvilke muligheder for samarbejde, der eventuelt kan komme på tale og hvilke konsekvenser sådant samarbejde kan medføre. I afsnittet anfører udvalget nogle synspunkter om forskellige former for samarbejdsmuligheder. Disse synspunkter er indarbejdet i betænkningens afsnit 1.6, 1.7 og 1.8, som beskæftiger sig med udvalgets forslag og anbefalinger. 1.3.1 Alternativer i samarbejdsmuligheder. Udvalget begrænser omtalen af alternative samarbejsmuligheder til at omfatte de tre igangværende ingeniøruddannelsesinstitutioner: 1. Danmarks tekniske højskole, der giver en tekniskvidenskabelig ingeniøruddannelse (civilingeniøruddannelsen) til studerende med en teoretisk foruddanne Ise,
23 2. Danmarks ingeniørakademi, der giver en praktisk-ingeniørmæssig uddannelse (akademiingeniøruddannelsen) til studerende med en teoretisk foruddannelse, og 3. De danske teknika, der giver en praktisk-ingeniørmæssig uddannelse (teknikumingeniøruddannelsen) til studerende med en praktisk og teoretisk foruddannelse. Alternativer i muligt fremtidigt samarbejde mellem disse institutioner kan være: a. Den nuværende tilstand fortsætter med Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika som selvstændige uddannelsesinstitutioner med egne lokaliteter og egen ledelse, administration og studiestruktur, dog med et vist ledelsesmæssigt samarbejde mellem Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi. b. Ingeniøruddannelsesinstitutionerne fortsætter som selvstændige institutioner, men i et nærmere samarbejde, dels mellem institutioner inden for samme geografiske område, dels mellem alle institutioner på landsplan. c. Ingeniøruddannelsesinstitutioner inden for samme geografiske område sammenlægges til en enkelt institution med egen ledelse og administration. d. Alle ingeniøruddannelsesinstitutioner integreres til én landsomfattende institution med afdelinger fordelt ud over landet. e. Alle ingeniøruddannelsesinstitutionerne integreres i det samlede system af uddannelsesinstitutioner under fælles ledelse med andre uddannelser. Denne fælles ledelse kan igen være etableret 1. på lokalt plan efter den geografiske placering, eller 2. på landsplan.
24 Det bemærkes, at selvom der her for simpelheds skyld alene er nævnt de selvstændige ingeniøruddannelsesinstitutioner Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika, vil andre ingeniøruddannelser som f.eks. ingeniøruddannelsen ved det under opbygning værende universitetscenter i Aalborg kunne indgå i de nævnte muligheder for samarbejde og integrering. Også andre uddannelser, hvori undervisning i teknik indgår, vil kunne indgå i overvejelserne. 1.3.2 Udvalgets bemærkninger til de opstillede alternativer. ad a. Nuværende tilstand opretholdes. Udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne har i sin statusrapport påpeget en række fordele og ulemper ved den på daværende tidspunkt eksisterende opbygning af ingeniøruddannelserne, hvor "studierne på hver enkelt læreanstalt er fast organiseret med en nøje fastlagt rækkefølge af kurserne inden for de ved ingeniøruddannelsesinstitutionerne eksisterende traditionelle studieretninger". Udvalget anfører ligeledes i statusrapporten: "Det er et af mange studerende og lærere fremført ønske, som også synes at have fundet politisk tilslutning i folketinget, at ingeniøruddannelserne fremover harmoniseres, dvs. fremover opbygges således, at der bliver stor fleksibilitet med mange overgangsmuligheder mellem og under de forskellige studier og med gode videreuddannelsesmuligheder, uanset hvilken ingeniøruddannelse der er tale om." Udvalget finder en sådan udvikling ønskelig og mener at have konstateret tegn på, at denne udvikling er blevet fremmet allerede under den bestående tilstand. Udvalget er imidlertid af den opfattelse, at det i det efterfølgende beskrevne om samarbejdsmuligheder vil kunne fremme denne udvikling yderligere, hvorfor det ikke kan anbefales, at man bliver stående ved det under punkt a nævnte alternativ.
2 5 ad b. Selvstændige ingeniøruddannelsesinstitutioner i nærmere samarbej de. Et samarbejde mellem Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi har i realiteten eksisteret, siden Danmarks ingeniørakademi blev oprettet i 1957. Dette samarbejde har hidtil været formaliseret derigennem, at Danmarks tekniske højskoles rektor samtidig var rektor for Danmarks ingeniørakademi, og i de senere år gennem et koordineringsudvalg med repræsentanter fra begge institutioner. Samarbejdet fandtes naturligt, da begge uddannelsesinstitutioner henvender sig til samme gruppe af optagelsessøgende, dvs. principielt til personer med studentereksamen af den matematiske linie. Forslag til et øget samarbejde mellem de to institutioner og koordinering af deres uddannelser er fremsat i "Rapport vedrørende de kortvarige uddannelser på DTH og DIA" afgivet 6. april 1972 af et af Danmarks tekniske højskoles og Danmarks ingeniørakademis konsistorier i april-maj 1971 nedsat fællesudvalg. For et nærmere samarbejde mellem Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi taler dels, at alle Danmarks ingeniørakademis Københavns-afdelinger fra sommeren 1972 har fået samme geografiske beliggenhed som Danmarks tekniske højskole (Lundtoftesletten), medens Danmarks ingeniørakademis Aalborg-afdelinger må forventes fra 1974 at indgå i det kommende Aalborg universitetscenter, dels at de to institutioner fra efteråret 1972 har gennemført en tidsmæssigt koordineret modulopbygning af studierne, således at de studerende på Lundtoftesletten har praktisk mulighed for, mere eller mindre frit, at kunne kombinere modulkurser fra de to institutioner. Det har allerede fra efteråret 1972 kunnet konstateres, at en sådan udvikling er påbegyndt. I forannævnte rapport gennemgås endvidere forskellige hovedtræk af forholdet mellem de to uddannelsesinstitutioner, således som det har udviklet sig siden Danmarks ingeniørakademis oprettelse i 1957.
2 6 For et nærmere samarbejde mellem Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika taler de to uddannelsesinstitutioners ensartede formål: at uddanne ingeniører til brug for erhvervslivet. Ligeledes gælder for begge uddannelser, at den teoretiske del af uddannelsen ved de nævnte institutioner er af en varighed på ca. 3 år. Der kan i denne forbindelse henvises til harmoniseringsudvalgets betænkning, hvori det først blev anført, at behovet for videregående tekniske uddannelser i det væsentlige vil kunne dækkes af tre forskellige uddannelsestyper: A-uddannelsen, B-uddannelsen og C-uddannelsen, hvoraf B-uddannelsen primært bør sigte mod at bibringe de studerende sådanne kundskaber og færdigheder af praktiskingeniørmæssig betydning, at de bliver egnede til at have det tekniske og ledelsesmæssige ansvar for tilpasningen og anvendelsen af den teknisk-videnskabelige forskning. Harmoniseringsudvalget fremførte dernæst som sin opfattelse, at Ingeniørakademiet på mange punkter opfylder de krav B-målsætningen stiller, om end i forskellig grad for de forskellige studieretninger. Harmoniseringsudvalget fandt endvidere, at fuld realisering af de nye studieplaner for teknika med hensyn til studieindhold og studieresultater vil placere også teknikum som en B-uddannelse. Nærværende udvalg indbefatter for sit vedkommende såvel akademiingeniører som teknikumingeniører i begrebet ingeniører med B-uddannelse. Det begyndende samarbejde mellem de tre ingeniøruddannelsesinstitutioner har bl.a. medført følgende: 1. Etableringen i 1969 af koordineringsudvalget mellem planlægningsrådet for de højere uddannelser og teknikumrådet, hvori såvel Danmarks tekniske højskole, som Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika har været repræsenteret. 2. Etableringen i 1971 af en observatørordning, hvorved Danmarks ingeniørakademi fik en observatør ved teknikumrådets
2 7 møder, medens teknikumrådet fik en observatør ved møder i Danmarks ingeniørakademi's repræsentantskab. Hidtil har denne observatør været en rektor fra teknikum. 3. Gensidig anvendelse af lærere ved Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika som censorer. 4. Lejlighedsvise møder mellem ledere ved Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika, med formålet: gensidig orientering. Udvalget finder det ønskeligt, at institutioner, der alle har det samme formål - i dette tilfælde at uddanne ingeniører - yderligere koordinerer deres virke og samarbejder på områder, hvor denne koordinering og dette samarbejde kan virke til gavn for det fælles formål. En begrænsning i virkningerne af et nærmere undervisningsmæssigt samarbejde mellem Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika er under de nugældende forhold de forskelligartede krav til de forudsætninger, som de optagelsessøgende skal møde med. Her tænkes først og fremmest på, at der for optagelse på teknikum for tiden stilles krav om forudgående praksis, medens akademiingeniørstuderendes praktik afvikles i løbet af studiet. Udvalget har i sin statusrapport (bilag 1) foreslået "at det tages op til diskussion, hvorvidt kravet om forudgående praktisk uddannelse til teknikum kan bortfalde, idet det i så fald må forudsættes, at den til det pågældende studium nødvendige praktiske uddannelse må gennemføres inden studiet afsluttes." Et flertal inden for udvalget giver i statusrapporten (side 28) udtryk for den opfattelse, "at det ikke er nødvendigt, at ingeniørstuderende har gennemgået en praktisk uddannelse forud for optagelsen". Følges denne opfattelse, og går man ved begge de nævnte ingeniøruddannelsesinstitutioner over til kursusopbyggede (modulopbyggede) studier, vil et samarbejde mellem Danmarks ingeniørakademi og De danske teknika kunne udstrækkes meget langt.
28 En hindring for et nærmere samarbejde af denne art er den for tiden gældende forskelligartede organisationsform for de to institutioner, idet Danmarks ingeniørakademi er en statsinstitution, medens De danske teknika er en gruppe af selvejende institutioner. Udvalget finder det ønskeligt, at der allerede på nuværende tidspunkt etableres et nært samarbejde mellem alle ingeniøruddannelsesinstitutioner i Danmark. I de første faser af den mere detaillerede behandling af de forskellige former for samarbejde, der kan tænkes, vil spørgsmål i forbindelse med institutionernes geografiske placering og problemer i forbindelse med eventuelle centeruddannelser hensigtsmæssigt kunne indgå, bl.a. som prøvesten for hvilke muligheder for samarbejde, der er realistiske. Samarbejdet kan bl.a. tænkes at omfatte spørgsmål i forbindelse med udnyttelsen af de forhåndenværende ressourcer, herunder den geografiske placering af de forskellige uddannelsestilbud. Udvalget foreslår endvidere, at det undersøges, hvorvidt nogle af de i "Rapport vedrørende de kortvarige uddannelser på DTH og DIA" af 6. april 1972 fremsatte forslag også kan bringes i anvendelse for teknikumstuderende og teknikumingeniører, eventuelt i forbindelse med en fremtidig modulstrukturering af teknikumingeniørstudiet. Der tænkes her i første række på følgende punkter i rapportens afsnit 1.4: "Udvalgets forslag öm det kommende samarbejde mellem DTH og DIA": "1. Der oprettes et fælles DTH-DIA-organ med henblik på etablering af meritoverføringsmuligheder gennem gensidige modulgodkendelser på grundlag af indstillinger fra faglige ad hoc-udvalg." "2. Der indføres en ordning, hvorved akademiingeniører kan opnå civilingeniørgraden ved 100 points relevant modulsupplering på Danmarks tekniske højskole, ved hvilket studium relevante, godkendte Danmarks ingeniørakademimoduler vil kunne indgå."
2 9 "5. Det tillades beslægtede fag på Danmarks tekniske höjskole og Danmarks ingeniørakademi på frivillig basis efter individuel aftale at indgå i et institutfællesskab uden nedbrydning af den principielle opbygning af de to læreanstalter, dvs. med bibeholdelse af de hidtidige anordningsmæssige forpligtelser mv." "6. Fra og med undervisningsåret 1972-73 gennemføres der overfor potentielle ingeniørstuderende en årlig fælles oplysningskampagne om studierne ved Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi." Udvalget skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på de af Danmarks tekniske højskoles centrale studieudvalg under 11. december 1972 vedtagne retningslinier for særstudieplaner for teknikumog akademiingeniører, der ønsker at blive civilingeniører. Retningslinierne gælder foreløbig kun for et år. I skrivelse af 27. december 1971 har undervisningsministeriet anmodet udvalget om at fremkomme med kommentarer til "Betænkning om videreuddannelse af akademiingeniører inden for rammerne af Danmarks ingeniørakademi" afgivet 25. marts 1971 af et udvalg nedsat af konsistorium ved Danmarks ingeniørakademi. Udvalget har svaret undervisningsministeriet i skrivelse af 24. marts 1972, se bilag til statusrapporten (bilag 1). Svaret omfatter såvel en flertals- som en mindretalsudtalelse. Undervisningsministeriet har ligeledes anmodet teknikumrådet om en udtalelse om indstillingerne om indførelse af videreuddannelse af akademiingeniører inden for rammerne af Danmarks ingeniørakademi. Teknikumrådet udtalte bl.a. at "man principielt støtter bestræbelserne for at tilrettelægge videreuddannelse for ingeniører, idet man dog forudsætter, at dette finder sted i overensstemmelse med de tanker om en harmonisering af ingeniøruddannelserne, der er udtrykt i betænkning nr. 502 om ingeniøruddannelserne i Danmark (1968). Ud fra en umiddelbar betragtning finder man ikke, at det foreliggende forslag imødekommer disse harmoniseringsbestræbelser, hvorfor man foreslår, at der etableres kontakt mellem
30 teknika og Danmarks ingeniørakademi med henblik på at overveje de praktiske muligheder for, at harmoniseringstankerne kan blive tilgodeset i rimeligt omfang." Undervisningsministeriet har derefter meddelt Danmarks ingeniørakademi (se bilag 12), at man principielt kan godkende en forsøgsordning, hvorefter der kan etableres videreuddannelse efter Akademiet for de tekniske videnskabers (ATV's) retningslinier og videreuddannelse med fondsstøtte, således at udgifter til de to forir, er for videreuddannelse ikke afholdes af Danmarks ingeniørakademis budget. Det anføres af ministeriet, "at det er en forudsætning for en endelig godkendelse af videreuddannelsesplanerne, at der vil blive tilvejebragt en aftale mellem ingeniørakademiet og rektorforsamlingen ved danske teknika om, hvorledes såvel akademi- som teknikumingeniører på lige fod kan få adgang til den foreslåede videreuddannelse. " Herefter er der gennem forhandlinger mellem Danmarks ingeniørakademi og de danske teknika udarbejdet forslag af marts 1973 til regler for adgang til videreuddannelse under forsøgsordning på Danmarks ingeniørakademi. De nævnte regler er godkendt af såvel ingeniørakademiets konsistorium som rektorforsamlingen ved de danske teknika. Udvalget er af den opfattelse, at det under pkt. b nævnte alternativ vedrørende samarbejde mellem ingeniøruddannelsesinstitutionerne er at betragte som et første trin i en påbegyndt udvikling for ingeniøruddannelserne, der fører disse uddannelser frem mod harmonisering i et mere omfattende uddannelsessystem. ad c. Ingeniøruddannelsesinstitutioner inden for samme geografiske område sammenlægges til en enkelt institution. I Danmark findes på to steder flere ingeniøruddannelsesinstitutioner inden for samme geografiske område taget i snævrere forstand. I Aalborg findes Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og Aalborg teknikum.
31 I København findes ligeledes Danmarks tekniske højskole, Danmarks ingeniørakademi og Københavns teknikum. Institutionerne i Aalborg indgår i løbet af kort tid i Aalborg universitetscenter og skal ikke omtales nærmere her. Udvalget vedrørende ingeniøruddannelserne skal bemærke, at nogle af de problemer i forholdet mellem ingeniøruddannelserne ved Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi, der med udgangspunkt i den tidligere nævnte rapport vedrørende de kortvarige uddannelser på de to institutioner omtales i det efterfølgende, også kan tænkes at opstå for ingeniøruddannelserne ved de danske teknika. En tilsvarende rapport beskrivende teknikas problemer ved en eventuel integration foreligger ikke. Specielt for ingeniøruddannelserne ved Københavns teknikum vil opstå problemer, såfremt udviklingen går i retning af en integration af alle ingeniøruddannelser i Danmark. Vedrørende forholdet mellem Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi i Lyngby kan følgende bemærkninger citeres fra "Rapport vedrørende de kortvarige uddannelser på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi": "Fra september 1972 indfører Danmarks tekniske højskole en væsentlig revision af de nuværende studieplaner ved indførelsen af modulopbyggede studier med et meget stort antal valgmuligheder for de studerende og med en opbrydning af de traditionelle grænser mellem studieretningerne ved muliggørelsen af langt friere fagkombinationer end hidtil. Modulopbygningen med den øgede valgfrihed giver samtidig den rammemæssige baggrund for at tillade Danmarks tekniske højskole-studerende gennem passende modulvalg at undlade at gennemføre en civilingeniøruddannelse, som normalt ville have taget 5 år, for i stedet for at afslutte studiet med en "bachelor"-ingeniørgrad efter normalt 3^-4-års studium ved Danmarks tekniske højskole. En sådan bachelor-ingeniøruddannelse er da også bebudet indført på Danmarks tekniske højskole. "
5 2 I det kommissorium, der ligger til grund for forannævnte rapport s iges bl.a.: "Danmarks tekniske højskoles konsistorium finder det påkrævet, at man snarest får belyst de problemer, en eventuel etablering af sådanne kortere studieforløb ved Danmarks tekniske højskole vil have for Danmarks ingeniørakademi især med hensyn til rekrutterings muligheder. Konsistorium finder det af væsentlig betydning, at uddannelserne både ved Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi fortsat af de studerende betragtes som tiltrækkende alternativer. Yderligere finder man det rimeligt, at det overvejes, om dele af undervisningen ved et eventuelt kortere studieforløb ved Danmarks tekniske højskole kan hentes fra Danmarks ingeniørakademi's undervisning, og om der fra Danmarks ingeniørakademi inden for emner, hvor der blandt ingeniørakademiets lærerkorps er særlig mulighed herfor, tilbydes visse kurser, der vil kunne vælges som led i civilingeniøruddannelsen." Senere i forannævnte rapport foreslås: "at Danmarks tekniske højskole's bachelor-ingeniøruddannelse tilrettelægges således, at den kommer til at indeholde kompetencegivende kurser med et praktisk sigte; nogle af disse kurser vil eventuelt kunne erstattes med et ingeniørassistentpraktik-ophold af passende længde. Det vil formentlig i sig selv være et værdifuldt supplement til Danmarks tekniske højskole-bachelor-ingeniørernes sædvanligvis meget teoretiske grunduddannelse, at uddannelsens afslutning til en vis grad får et praktisk sigte. Forslaget må antages at forbedre bachelor-ingeniørernes umiddelbare anvendelighed inden for erhvervslivet. Ved forslaget opnås den harmonisering, som ligger i, at ingeniører, som på Danmarks tekniske højskole-danmarks ingeniørakademi har gennemgået en af de kortvarige ingeniøruddannelser, alle over for erhvervslivet vil fremtræde som ingeniører
3 3 med en uddannelse med et - mere eller mindre udpræget - praktisk sigte modsat de mere teoretisk orienterede civilingeniører. Fællesudvalget foreslår som en konsekvens af dets ovenfor anførte indstilling om målsætningen for Danmarks tekniske højskole's bachelor-ingeniøruddannelse, at kandidater fra denne uddannelse benævnes akademiingeniører. Efter de for fællesudvalget foreliggende oplysninger må det ventes, at der på grund af den relativt store valgfrihed bliver en betydelig spredning i uddannelsesmønstret for de kommende bachelor-ingeniører; nogle vil utvivlsomt få en ret bred almen ingeniøruddannlse meget analog med den hidtidige akademiingeniøruddannelse; andre må ventes gennem systematisk tilvalg at få en snævrere, mere specialiseret uddannelse. Man må imidlertid vente, at de modulopbyggede studier på Danmarks ingeniørakademi på lidt længere sigt vil bevirke en tilsvarende, noget større spredning end hidtil i uddannelsesmønstret for akademiingeniører, og det må i det store og hele ventes, at den 3^-4-årige bachelor-uddannelses samlede niveau bliver nogenlunde det samme som akademiingeniøruddannelsens niveau." I fællesudvalgets rapport er der i et bilag anført et eksempel på hvorledes en eventuel integration af Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi vil kunne tænkes gennemført. Ved vurderingen af dette eksempel må bemærkes, at der i fællesudvalget ikke var enighed om på daværende tidspunkt at foreslå en gennemførelse af en integration, ligesom udvalget ikke har taget stilling til, om en eventuel integration bør gennemføres som skitseret eller på en anden måde. I det pågældende eksempel forudsættes, at den kortvarige uddannelse er indført ved Danmarks tekniske højskole, og at de af fællesudvalget i rapporten stillede forslag er gennemført eller under gennemførelse. Beslægtede fag på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi, som på frivillig basis er gået i nærmere
34 samarbejde og herunder eventuelt har oprettet fælles laboratorier eller institutter, betegnes som "integrerede fag". Integrationen tænkes at ske i to faser: I første integrationsfase tilstræbes de kurser, der har fælles sigte og som tilbydes både på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi fra de integrerede fag gjort sammenfaldende på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi. Ikke-integrerede fag forbliver knyttet til Danmarks ingeniørakademis enkelte afdelinger, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende. Ved de integrerede fag tænkes indført en beskikkelsesordning af videnskabeligt personale til de forskellige undervisnings- og forskningsopgaver. Videnskabeligt personale fra Danmarks ingeniørakademi i fag, som ikke har fundet det formålstjenligt at indgå i et integreret fag, betragtes som beskikket til varetagelse af undervisningsopgaver på Danmarks ingeniørakademi. Dette personale må have arbejdsvilkår, som giver plads for en for undervisningen fornyende granskning og forskning. Der må ligeledes gives gode muligheder for pædagogisk forsøgsvi rksomhed. I anden integrationsfase ophører optagelse af studerende med en deling på Danmarks tekniske højskole og Danmarks ingeniørakademi. De studerende optages herefter udelukkende på det tekniske center i Lyngby. De integrerede fags formelle tilhørsforhold til afdelinger ved Danmarks ingeniørakademi ophører helt eller delvis. Afdelingerne ved Danmarks ingeniørakademi (de tværfaglige institutter) gives personalemæssigt samme arbejdsvilkår som andre institutter ved Danmarks tekniske højskole.