Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Relaterede dokumenter
Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Markedsanalyse. 30. april 2019

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

De nye Kostråd set fra Axelborg

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Børn, madmod og kræsenhed

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Markedsanalyse. Vi foretager færre indkøbsture efter dagligvarer. 6. oktober 2017

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Professionstopmøde 2014

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Myte om forbruget af kød

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Økonomisk analyse. Forbrugerne er åbne for at grille udenfor sæsonen

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Markedsanalyse. Vi foretager færre indkøbsture efter dagligvarer. 11. august 2017

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Hvad køber danskerne på nettet?

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Danskerne vil have vækst

Portionerne i Menuplanen

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Mad, måltider og bevægelse i Dalby Børnehuse

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Kostpolitik i Dagmargården

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Er sundhedsopfattelsen under udvikling? Nina Preus, forbrugersociolog

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Transkript:

Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som flest danskere spiser til frokost. Tidligere analyser foretaget af Landbrug & Fødevarer har dog vist en faldende tendens i brugen af madpakker. Denne analyse ser nærmere på, hvordan det ser ud i 2017. Highlights: Madpakken er fortsat en vigtig del af mange danskere og særligt danske børns hverdag. Der smøres over 11 mio. madpakker om ugen. Det er ca. en million færre end for to år siden. De fleste madpakker bliver smurt i børnefamilier og med beboere i alderen 30-49 år. De fleste danskere voksne som børn har rugbrød og kød i madpakken. Især de klassiske danske pålægstyper som leverpostej hitter, men også grønt, frugt og rester fra aftensmaden er populært indhold i madpakken. Mænd har oftest rugbrød og kød i madpakken, mens kvinder i højere grad tager grønt og rester fra aftensmaden med i madpakken. Snacks, barer og tørret frugt er mere populært i børnenes madpakker end i de voksnes. 4 ud af 10 danskere spiser madpakker til frokost Danskernes frokost står stadig i madpakkens tegn 4 ud af 10 danskere tager selv deres frokost med på farten i en hjemmelavet madpakke. Madpakken er dermed den frokostløsning som flest danskere benytter til hverdag. Udover madpakken er to andre frokostløsninger også populære blandt danskerne. Det drejer sig om, at spise sin frokost hjemme, hvilket 29 pct. af befolkningen gør, mens en fjerdedel spiser i en kantine eller anden form for madordning. Der er også en mindre del af danskerne, som har andre frokostvaner. 6 pct. spiser slet ikke frokost, 3 pct. køber deres frokost i en dagligvarebutik og 1 pct. køber take-away eller spiser på en café eller restaurant.

Figur 1: Hvad gør du typisk i forhold til frokosten i hverdagene? Spiser medbragt mad/madpakke Spiser frokost hjemme Spiser i kantine-/fra madordning 25% 29% 4 Spiser ikke frokost 6% Køber fra dagligvarebutik Køber convenience/take-away (kiosk, fast Spiser på café/restaurant Ved ikke Andet, notér 3% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1026 Anm.: Det har været muligt at angive flere svar. % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Flere kvinder end mænd spiser madpakker Danskerne smører færre og færre madpakker Der er lidt flere kvinder end mænd, som vælger madpakken til frokost. Konkret spiser 45 pct. af kvinderne typisk madpakke til frokost, mens det samme gælder 35 pct. af mændene. Der er ligeledes flere kvinder (34 pct.) end mænd (23 pct.), som spiser frokost hjemme, mens der er flere mænd (29 pct.) end kvinder (22 pct.), som får deres frokost fra en kantine eller anden madordning. Danskerne smører færre madpakker 11,4 mio. madpakker om ugen En gennemsnitlig dansk hustand, som spiser madpakker, smører i gennemsnit lige over 6 madpakker om ugen. Det svarer til, at der hver uge bliver smurt 11,4 mio. madpakker i Danmark 1. Landbrug & Fødevarer har i tidligere undersøgelser fundet en faldende tendens i danskernes brug af madpakker 2. Denne tendens fortsætter i dette års undersøgelse. I 2015 blev antallet af smurte madpakker således estimeret til 12,7 mio. madpakker om ugen. Ydermere var der i 2010 59 pct. af danskerne som smurte madpakker mindst 3-4 gange om ugen, i 2015 var denne andel 55 pct. og i år er denne faldet til 50 pct. Lidt over halvdelen af husstandene, som spiser madpakker, smører mellem 1 og 5 madpakker om ugen, mens 11 pct. smører 10 madpakker og 7 pct. smører 15 madpakker om ugen. Det kan tænkes at være familier med to eller tre børn, som smører madpakker til deres børn fem gange om ugen. 1 Per 1. januar 2017 var der 2.670.059 husstande i Danmark - Danmarks statistik tabel: FAM55N 2 Se analysen Børnefamilier smører 13 madpakker om ugen på lf.dk Side 2 af 7

Figur 2: Hvor mange madpakker bliver der omtrent smurt om ugen i din hustand? En tredjedel af danske hustande smører madpakke 5 gange 20% 18% 16% 14% 1 10% 8% 6% 4% % 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Kilde Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 728 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, som smører madpakker. Madpakke hver dag eller aldrig Noget tyder på, at når man smører madpakker gør man det til alle hverdagene i ugen. En tredjedel af den danske befolkning smører nemlig madpakker 5 gange ugentlig, hvilket svarer til, at der bliver lavet madpakker til samtlige hverdage i ugen. Samtidig er der kun 15 pct. af den danske befolkning der smører madpakker 3-4 gange om ugen og 8 pct. som smører madpakker 1-2 gange. Omvendt er der 40 pct. af den danske befolkning der sjældnere eller aldrig smører madpakker. Lidt firkantet kan man således sige, at enten spiser man madpakke alle eller de fleste af ugens hverdage, eller også gør man slet ikke. Figur 3: Hvor ofte smøres der madpakke i hustanden? 35% 30% 33% 27% 25% 20% 15% 15% 13% 10% 8% 5% % 6-7 gange 5 gange 3-4 gange Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 1026 1-2 gange Sjældnere Aldrig Ved ikke 3 ud af 4 børn spiser madpakke Der er ingen tvivl om, at størstedelen af danske børn spiser madpakker, hvilket blandt andet skyldes måden, hvorpå vores daginstitutioner er indrettet. 73 pct. af forældrene i undersøgelsen har netop svaret, at deres børn spiser medbragt mad/madpakke til frokost. En del børn, 22 pct., får deres frokost fra en kantine eller en madordning, mens 5 pct. af de danske børn spiser frokost hjemme. Side 3 af 7

Figur 4: Hvad gør dit barn/dine børn i forhold til frokosten i hverdagene? Spiser medbragt mad/madpakke Spiser i kantine-/fra madordning 2 73% Spiser frokost hjemme Køber fra dagligvarebutik Køber convenience/take-away (kiosk, fast food, bager, pølsevogn mv.) Spiser ikke frokost Andet, notér 5% Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 317 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, med børn i husstanden I gennemsnit smører husstande med børn i undersøgelsen 9,9 madpakker per uge, mens gennemsnittet i husstande uden børn er 3,5 madpakker per uge. Pct % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Figur 5: Gennemsnitlige antal madpakker per hustand per uge Gennemsnitlige madpakker per uge. 12,0 9,9 10,0 8,0 6,0 4,0 3,5 2,0 0,0 Har hjemmeboende børn Kilde Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 728 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, som smører madpakker. Har ikke hjemmeboende børn De 30-49 årige smører flest madpakker 3 ud af 4 har rugbrød med på madpakken At det særligt er hustande med børn, der laver madpakker, er en af forklaringerne på, hvorfor der også smøres flest madpakker i hustande med beboere mellem 30 og 49 år. Der bliver i gennemsnit smurt otte madpakker i hustande hvor der bor nogle mellem 30 og 49 år, mens det for de 18-29 årige er 4,7 madpakker og for de over 50 år er det 4,2 madpakker om ugen. Madpakker rimer på rugbrød Blandt dem der selv spiser madpakke er der forskel på, hvad der kommer med i madpakken. En ting går dog igen for de fleste: rugbrød. Tre ud af fire madpakkespisere havde rugbrød med i deres seneste madpakke. Dermed er rugbrød, måske ikke overraskende, den klart mest populære brødtype i madpakkerne. Til sammenligning var der 10 pct., der havde boller med på deres seneste madpakke. 2 pct. havde knækbrød med, mens bare 1 pct. havde henholdsvis toastbrød og franskbrød med. Side 4 af 7

Lidt under halvdelen (49 pct.) af de adspurgte havde kød, som eksempelvis pålæg, med på deres seneste madpakke. 46 pct. havde en form for grønt med, mens knap en tredjedel havde frugt med (30 pct.). Figur 6: Hvilke fødevarer havde du med i den seneste madpakke, du selv har spist? 20 pct. tager rester fra aftensmaden med Flere mænd end kvinder har rugbrød i madpakken Rugbrød Kød Grønt Frugt Rester fra aftensmaden Æg Fisk Ost Boller Pålægssalater Snacks/barer Tørret frugt Syrnede mejeriprodukter Chokolade Knækbrød Toastbrød Franskbrød % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 418 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, som spiser medbragt mad/madpakke Et alternativt til rugbrødsmaden er, at tage eventuelle rester fra aftensmåltidet med. 20 pct. af danskerne, havde i deres seneste madpakke rester fra aftensmaden med. Det går i tråd med bl.a. øget fokus på madspild, samtidig med det øger variationen af indholdet i madpakken. Herefter kommer æg, fisk og ost, som også er forholdsvis populære fødevarer i madpakken. Mænd er mere til rugbrød og kød kvinder mere til rester og grønt Der er forskel på hvad mænd og kvinder har med på madpakken. 86 pct. af mændene, som spiser madpakker til frokost, havde rugbrød med i deres seneste madpakke. For kvinder er denne andel kun 68 pct. Der er ligeledes flere mænd end kvinder, som har kød og pålægssalater med i madpakken. Kvinderne har til gengæld oftere grøntsager og rester fra aftensmaden med. Derudover er der 5 pct. af kvinderne som har syrnede mejeriprodukter, som eksempelvis yoghurt, med i madpakken - blandt mændene ingen. Figur 7: Hvilke fødevarer havde du med i den seneste, madpakke du selv har spist? Fordelt på køn Rugbrød Kød 40% 63% Mænd 68% Kvinder 86% Grønt 36% 5 Rester fra aftensmaden 14% 24% Pålægssalater 4% 1 Syrnede mejeriprodukter % 5% % 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=418 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, som spiser medbragt mad/madpakke Side 5 af 7

82 pct. af børn har rugbrød med i madpakken Rugbrød er børnenes favorit Som vi så ovenfor havde tre ud af fire voksne danskere, som typisk medbringer madpakke til frokost, rugbrød med i deres seneste madpakke. Blandt børnene er andelen endnu højere (82 pct.). Ser vi endvidere på de andre typer af brød, er andelen af børnene, som har dem med i madpakken også højere end vi så blandt de voksne. Børnenes brødpræferencer minder dog om de voksnes. Rangorden af brødtyperne er nemlig den samme, med den undtagelse at betydeligt flere børn end voksne har boller med i madpakken (34 pct. i forhold til 10 pct.). Hvor børn i gennemsnit har 4,3 fødevarer med i madpakken har voksne i gennemsnit tre forskellige fødevarer med. Det tyder på, at børnene således har flere forskellige ting med i madpakken, eller at nogle forældre laver madpakker til mere end et barn, hvor de har forskellige ting med på deres madpakker. Figur 8: Hvilke af disse fødevarer havde dit barn/dine børn med i den seneste madpakke til dem selv? 19 pct. af børn har snacks/barer med på madpakke Leverpostej er det mest populære kødpålæg Rugbrød Kød Grønt Frugt Boller Ost Snacks/barer Fisk Tørret frugt Rester fra aftensmaden Æg Chokolade Knækbrød Syrnede mejeriprodukter Pålægssalater Toastbrød Franskbrød % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=230 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, hvis børn spiser medbragt mad/madpakke Foruden rugbrød er kød klart den fødevarer som flest børn (71 pct.) har med i madpakken efterfulgt af grøntsager (56 pct.) og frugt (49 pct.). Børnene (19 pct.) har i højere grad end voksne (5 pct.) snacks og barer med i madpakken. Ligeledes er der flere børn end voksne som har tørret frugt med, hvilket gjaldt 18 pct. af børnene og kun 4 pct. af de voksne. Klassisk dansk pålæg er det mest populære kød i madpakken Ser man nærmere på hvilke typer af pålæg danskerne typisk har med i madpakken, ser man, at det er klassisk dansk pålæg som hitter. 50 pct. har således leverpostej med i madpakken, 35 pct. har spegepølse med, 23 pct. har rullepølse med og 21 pct. har hamburgerryg med. Længere nede på listen finder vi imidlertid også andre typer af pålæg som for eksempel kyllingepålæg (13 pct.) og Roastbeef/oksebryst (9 pct.). Længst nede på listen finder vi pålægstyper som Chorizo og Serranoskinke (3 pct.). Side 6 af 7

Figur 9: Hvilke af følgende pålægstyper havde du med i din seneste madpakke du selv har spist? Leverpostej Spegepølse/salami Rullepølse Hamburgerryg Kyllingepålæg Andet kødpålæg Roastbeef/oksebryst Skinke Kødpølse/røget medister Chorizo / Serranoskinke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=204 Anm.: Spørgsmålet er alene stillet til respondenter, som har svaret at de har haft kød med i deres seneste madpakke Om analysen Landbrug & Fødevarer har i 2010, 2015 og 2017 gennemført en repræsentativ undersøgelse af de danske forbrugeres frokostvaner med fokus på madpakker. Den seneste undersøgelse er gennemført i maj 2017 af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer blandt 1026 deltagere (459 mænd og 567 kvinder) repræsentativt udvalgt for den danske befolkning i alderen 18-70 år. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Christie Nielsen 3339 4376 chni@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk